Min opgivenhed handler selvfølgelig ikke kun om min egen komfort. Den kommer i lige så høj grad af, at vi i al den tid, jeg kan huske, har talt om klimaforandringerne, men alligevel er vi nået til et sted, hvor vi år efter år sætter rekord. I varme, i regn, i vind.

Gud har givet os jorden at herske over, men vi har misforstået, hvad det betyder. Vi har alt for længe tænkt, at det at herske over jorden, handlede om at underlægge den os, men vi burde herske over jorden mere, som Gud hersker over os. Hvis vi vil adlyde Guds bud til os om at herske over jorden, så må vi sørge for, at rækken af rekorder får en ende.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Jo, det burde være en selvfølge. Men som det var med ophævelsen af slaveriet, frigørelsen af kvinder, afskaffelsen af dødsstraf, synet på skilsmisse, afskaffelse af revselsesretten, homofili etc., så læser vi alle Bibelen og henter inspiration i kristendommen i lyset af de spørgsmål og forståelser, som i øvrigt er oppe i vores tid.

I kristendommen og for Jesus hænger Gud, menneske og natur uløseligt sammen. Som kirken gik forrest for at få ophævet fx slaveriet eller give kvinder valgret, sådan må den nu også gå forrest med økologiske tiltag i stort og småt for på den måde at være tro overfor sin rolle som forvalter af skaberværket.

Disse tanker er affødt af den megen medieomtale omkring PFAS-forurening.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Morten Lerstrup Hylleberg:

• Familiefar med hustru og tre børn og gør det selv entusiast
• har selvstændig virksomhed med formidling og iværksætteri
• en fortid som økologisk landmand og politibetjent
• halmhusbygger og lokalsamfundsaktivist!

For mange år siden sad jeg på en traktor med en sprøjte bagefter og sprøjtede Roundup på en græsmark, mens jeg lyttede til P1. En forsker og en Monsantomand (dem der sælger Roundup) drøftede, om aktivstoffet i Roundup glyphosat var til fare for jordkloden, herunder grundvandet. De var ikke enige, og min frygt var, at forskeren ville få ret i, at det ville blive et problem for grundvandet, mens mit håb var, at Monsantomanden ville få ret i, at vi nu endelig havde fundet et ’planteværnsmiddel’, som kunne bruges til at slå al den natur, vi ikke ønskede os, ihjel uden konsekvenser for jordkloden – og med store udbytter i landbruget til følge.

Jeg var i gang med min uddannelse til landmand og arbejdede derfor på forskellige gårde i Danmark og udlandet. Uanset, hvor jeg kom hen i verden, var sprøjtning af afgrøderne en helt central del af dyrkningsformen.  At opleve det skønne forår og sommer fra en traktor med lukkede vinduer med en giftsprøjte efter blev til sidst mere, end jeg kunne klare. Den agro-kemiske industri havde og har et fast greb om verdens fødevareproduktion, og jeg var lønslave i den pengemaskine.

At opleve det skønne forår og sommer fra en traktor med lukkede vinduer med en giftsprøjte efter blev til sidst mere, end jeg kunne klare

Jordkloden var forsøgskanin, og enhver tvivl – om de mange kemikalier, der blev hældt ud i naturen, var et problem for miljø og mennesker – kom industrien til gode i den hellige mammons navn! Det fik mig til at kigge efter andre måder at producere fødevarer på. Min søgen endte på den økologiske landbrugsskole, hvor jeg mødte nye tankesæt og måder at gribe både fødevareproduktion og tilværelsen i det hele taget an på.

Planetære grænser og natursyn

Det er over årene gået op for mig, at vi i den vestlige verden har et natursyn, der ikke respekterer skaberværket, men derimod driver rovdrift på det i vores stræben efter større materiel velstand og mere komfort. I den bedste mening er det lykkedes os at udvikle en økonomisk model, som er voldsomt effektiv til at skabe velstand og økonomisk fremgang, men som ikke har indtænkt skaberværket og planetens grænser som naturlige begrænsninger. Derfor har vi nu krydset mange af disse grænser, og skaberværket er ude af balance på en måde, der truer vores civilisation.

Derfor blev jeg nysgerrig på, hvordan jeg kunne gribe tilværelsen an, så jeg lever indenfor skaberværkets rammer – så godt jeg nu kan – og det vil jeg forsøge at beskrive.

Ånd eller materialisme

Mit udgangspunkt var at forsøge at frigøre mig fra det, som vores kultur og tradition i vesten byder os og forventer af os – nogen kalder det ’hverdagens centrifuge’. Vi uddanner os til en plads på arbejdsmarkedet, tager store lån for at få hus, bil, familie m.m. – og så bruger vi de næste 30 år på at betale det hele tilbage og nyder forhåbentlig livet imens. Pave Frans påpeger, at den livsstil ofte er forbundet med manglende åndelighed, og en sådan mangel opvejes i mange tilfælde af ’materiel trøst’ i form af et unødvendigt overforbrug.

CO2-lager som bolig

Derfor var det første trin at forsøge at komme til at leve uden at være bundet af gæld og dermed styret af at skulle skrabe et givet – og ofte stort – beløb sammen hver måned. Det forsøgte min hustru Hanne og jeg at indfri ved selv at bygge vores eget hus i natur- og genbrugsmaterialer som halm, ler, ålegræs, hør, træ, tækkerør af lokalt dyrket elefantgræs, gamle betonfliser og mursten, brugte stilladsplader, brugte vinduer og døre osv.

Mange af de materialer har brugt CO2 ved deres tilblivelse, og når de bliver en del af et hus, fungerer de som CO2-lager, indtil huset en dag genbruges og/eller komposteres. Når man benytter genbrugsmaterialer i stedet for at kassere dem, sparer det planeten for udledning af ny CO2 for at producere nye materialer. CO2-besparelsen ved fx at genbruge betonfliser og mursten er ret stor sammenlignet med at producere nye, for produktionen af nye materialer er ret CO2-krævende.

Desværre lykkedes det ikke udelukkende at benytte genbrugsmaterialer, så jeg vil ikke påstå, at vores hus slet ikke belaster kloden.

En væg bygget af halm – og dermed også isolereret – giver faktisk en CO2 -reduktion sammenlignet med fx rockwool, fordi halmen både skåner miljøet for CO2-udledning sammenlignet med produktion af rockwool og i sig selv er den et CO2-lager. Desværre lykkedes det ikke udelukkende at benytte genbrugsmaterialer, så jeg vil ikke påstå, at vores hus slet ikke belaster kloden, men det peger i en bæredygtig retning, og jeg glæder mig over, at biobaseret byggeri vinder frem, om end det går langsomt.

“Arkitekten” Hanne og Anton.

Huset er rart at bo i, og det har været lærerigt at bygge, men indimellem også en hård proces. Det tog tre år at få tag over hovedet og vand i hanen til en pris på ca. 350.000 kr. og tre årsværk. Det lykkedes også at gøre det uden at stifte gæld i finansverdenen, og den er jeg glad for ikke at bakke op om med månedlige rentebetalinger.

Spildevand

Vi håndterer selv vores spildevand i et pilefordampningsanlæg. Det er tilfredsstillende at trække ud i toilettet og vide, at mine næringsstoffer bliver sendt direkte ned til pilen, som gror lystigt. Vi fælder den om efteråret og bruger den til opvarmning af vores huse, til kompostmateriale og lignende. Det er et fint eksempel, på at vores ’affald’ bliver til en ressource, når det håndteres rigtigt – og på at en helt lokal løsning mindsker transport af store mængder næringsmættet vand og i samarbejde med naturen forvandler næringsstofferne til nye brugbare materialer.

Et fint eksempel er, at vores ’affald’ bliver til en ressource, når det håndteres rigtigt.

El og varme

Vores solceller svarede i mange år til vores forbrug, men det gør de ikke helt længere, og vores strømforsyning er en del af elnettet. Pt. er vi ekstra motiverede til at spare på strømmen, og vi gør os umage med at begrænse vores elforbrug ved at sætte timere på kontakterne, så der ikke er forbrug kl. 17-21, hvor transportprisen på el er ekstra høj. Derudover forsøger vi at forbruge el, når solen skinner, for da er vi selvforsynende.

Vi har masseovn i huset, men er også tilsluttet Egebjerg Nærvarme, der er et lille lokalt varmeværk baseret på afbrænding af lokalt produceret flis. Det har vi meget af i Odsherred, så det er indtil videre lykkedes at holde varmeprisen i ro.

Frihed eller forbrug

Langt hen ad vejen er der en snorlige sammenhæng mellem indtjening og forbrug: Jo flere penge jeg har mellem hænderne, jo flere bruger jeg. Det betyder, at jo ’rigere’ vi er på penge, jo mere forbruger vi. Meget af forbruget er ikke foreneligt med skaberværkets grænser, og derfor opstår de kriser, vi befinder os i.

Det betyder, at jo ’rigere’ vi er på penge, jo mere forbruger vi.

Derfor er det også gået op for mig, at det faktisk kan være en fin ting ikke at tjene så mange penge, og gældfriheden har i vores lille familie betydet, at vi gennem en del år har levet for ca. 250.000 kr. brutto om året. Det er tæt på fattigdomsgrænsen, inden den blev afskaffet. Det interessante er, at jeg faktisk ikke synes, at vi for alvor har manglet noget. Ikke noget vigtigt i hvert fald.

Vi er ydermere så heldige, at vi bor i et lille økosamfund, hvor der er legekammerater for både børn og voksne, og hvor vi har lidt jord at gøre godt med. Og her kommer så andet trin.

Tilbygningen, værelser til børnene, 2020. Strå som klimaskærm.

Jordens gaver

For mig giver det mening at dyrke jorden omkring mig på en måde, så jordens frugtbarhed og artsrigdom bevares, samtidig med at jeg producerer fødevarer. De sammenhænge ser jeg ikke bliver bevaret i det landbrug, vi kender i dag. Derfor forsøger jeg at dyrke den jord, jeg har adgang til, efter permakultur- og skovhave-principper. Den produktionsform modvirker klimaforandringerne ved at lagre kulstof, samtidig med at den er robust overfor tørke og skybrud. Gjort rigtigt kan metoderne producere mere mad pr. arealenhed eller pr. energienhed end vores traditionelle fødevareproduktion.

Jeg forsøger at dyrke den jord, jeg har adgang til, efter permakultur- og skovhave-principper.

Permakultur kræver dog flere hænder, men for mig er det kun et gode at have mulighed for at gå i haven og passe og pleje buske, træer, bier, grønsagsbede m.m., og samtidig få vedligeholdt min jordforbindelse, få frisk luft og motion – alt imens maden gror rundt om mig. Og det i et omfang, så jeg i perioder af året dårligt kan nå at høste al den mad, der vælter op af jorden. Med til permakultur hører også dyrehold, men altid tilpasset i antal og på en måde så dyrene har flere funktioner i produktionen end blot at skulle spises.

Flerårige grønsager er også en væsentlig del af permakultur, og selv på friland sætter nogle grønsager blade til salat m.m. allerede i det helt tidlige forår, fordi de har overvintret i haven med fuldt udvokset rodnet, så de begynder at gro, så snart der kommer lys og lidt varme.

Vand

For at kunne sikre en fødevareproduktion i haven er vand en væsentlig og til tider uregerlig størrelse. Indimellem regner det slet ikke, og andre gange styrter det ned, og ingen af delene er særlig ideel for planterne. Derfor er en vandreserve vigtig, og her har jeg gravet en vandtank på godt 16 m3 ned i jorden. Jeg samler regnvand fra taget og bruger det pt. til toiletskyl, som faktisk er knap ¼ af en husstands vandforbrug! Når jeg får mere styr på farven i vandet (jeg har græstag), er planen at bruge det til vaskemaskine og måske opvaskemaskine. Derudover har jeg med vandtanken sikret en fornuftig mængde vand til brug i have og drivhus.

Besparelser

Drivhuset bygger jeg lige om lidt, og dermed bliver der skabt vækstbetingelser, som ellers kun findes mange km sydpå. Det betyder, at sæsonen for hjemmedyrket mad udvides. Det er også planen at lave en biomile i drivhuset hver vinter. Ved at kompostere lokal biomasse kan vi så producere varme om vinteren og kompost til brug for den kommende vækstsæson. Produktion af egen mad mindsker mængden af transport og emballage, og råvarerne er helt friske.

Jeg minder ofte mig selv om, at de nemmeste reduktioner er dem, vi undlader at skabe, og derfor er besparelser på alt fra emballage til streaming værd at være opmærksom på.

Sidste station for maden er, at vi spiser den. Vi spiser lidt af hvert og forsøger at handle så lokalt som muligt, når vi ikke henter maden i haven. Derudover begrænser vi mængden af kød uden dog at være hverken vegetarer eller veganere, selv om jeg har stor sympati for begge dele. Faktisk har jeg ofte oplevet, at både vegetarisk og vegansk mad smager virkelig lækkert, når det har været i hænderne på en kyndig kok som min hustru Hanne.

Madrester, vi ikke selv kan bruge, får ænderne og hønsene i haven æren af at konvertere til dejlige æg, gødning og kød.

Ressourcekredsløb

I ’Fri & Fro’[1] har vi fællesspisning 1-3 gange om ugen, og det er også en rigtig fin måde at mindske madspild og energiforbrug på, samtidig med at vi dyrker fællesskabet. Madrester, vi ikke selv kan bruge, får ænderne og hønsene i haven æren af at konvertere til dejlige æg, gødning og kød. Et glimrende eksempel på et cirkulært ressourcekredsløb.

Værd at læse:

• theol. Ole Jensen: ’I vækstens Vold’ og ’På kant med klodens klima – behovet for et ændret natursyn’
• Pave Frans: ’Laudato Si – lovet være Du’
• Mira Illeris og Esben Schult: ’Permakultur’ – især side 34
• Karoline Nolsø Aaen & Tycho Holcomb: ’Permakulturhaven – om flerårige grønsager, skovhaver og gravefri dyrkning til selvforsyning og en levende fremtid’

Genbrug

Når man har fået styr på de basale behov som ly, læ og mad, kan man bevæge sig videre til det tredje trin, som for mig handler om det forbrug, jeg i øvrigt har. Det er tøj, transportmidler, ferier, legetøj, digitale dimsedutter osv. Så længe vi lever i et overflodssamfund, kan de ting ofte skaffes både brugt og billigt. Det giver mening for mig at købe brugt, fordi det sparer jordkloden for en del CO2-udledning, når ting bruges helt op.

Vi går altovervejende i genbrugstøj, køber brugte cykler, biler, mobiltelefoner osv. Heldigvis er bevidstheden om at bruge ting helt op stigende, og dermed er udbuddet af genbrugsting stort og nemt at finde i både fysiske og digitale butikker. Jeg har ofte haft held med at efterlyse ting, jeg skulle bruge, på vores lokale facebookgruppe. Indenfor få timer og i cykelafstand har jeg skaffet de dimser, jeg skulle bruge, og undgået at købe nyt.

Hvad ferier angår, prioriterer vi at undgå flyvning så vidt muligt, og der er overraskende mange skønne steder i Danmark, når man begynder at lede efter dem. Hvis vi tager udenlands, forsøger vi at planlægge, så vi er væk i mindst to uger og gerne længere.

Tanke og ord skaber handling

Al form for tiltrængt forandring begynder i det enkelte menneskes sind. Vi tænker tanker og drager slutninger ud fra dem, og det bliver herefter til vores handlinger. Derfor er det helt afgørende, hvordan vi tænker. Det bedste bud på at tænke bæredygtighed er følgende:

En given handling er bæredygtig, hvis du kan gentage den igen og igen og igen generation efter generation, uden at handlingen fratager kommende generationer samme muligheder. Den definition af bæredygtighed er til at huske, og den forsøger jeg at filtrere min gøren og laden igennem for at tjekke, om jeg er på rette vej.

Et andet filter er hele tiden at tænke det ’affald’, vi står med ét sted som en ressource et andet sted. Altså en cirkulær tankegang, hvor en given ting, som er output et sted, bliver anvendt som input et nyt sted og dermed bevarer sin værdi. Fx vil det hus, vi bor i, være nemt at pille fra hinanden, når den dag kommer. Mange af materialerne kan genbruges direkte i et andet byggeri. Andre materialer kan komposteres og blive til næring for ny vækst af fx byggematerialer, mad eller lignende.

Problemet er løsningen

Et sidste filter er ideen om, at problemet ofte er løsningen. Hvis du tænker det problem, du står overfor, som en del af løsningen, vil du ofte se muligheder, du måske ikke lige så ved første øjekast. Vi har fx i flere vintre haft mere og mere blankt vand i haven. Problemet var jo ikke vandet, men håndteringen af det. Endelig fik jeg gravet omtalte vandtank ned og ledt tagvandet hen til den, og nu er problemet blevet til en ressource, som bl.a. nedsætter vores grundvandsforbrug, mindsker tilkalkning af toilettet og sikrer os et vandlager, som vi kan tappe fra, når behovet opstår.

Afslutningsvis oplever jeg det som en spændende øvelse at arbejde med mine nære omgivelser og få mest muligt ud af dem med mindst muligt input, bortset fra min egen passion og skabertrang.

[1] ’Fri og Fro’: økologisk andelsforening bestående af 16 familier. Se https://sites.google.com/site/friunderhimlen/

Relateret

• 20. feb. 2025 - Oversvømmelser i Burundi
• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 12. sep. 2024 - Hersk over jorden
• 16. maj. 2024 - Det dufter lysegrønt af græs
• 28. sep. 2023 - Klimatosser i dømmeland

Find flere

Klimakrisen får nogle progressive regeringer til at investere i bæredygtig økonomi. De forbyder brug af naturressourcer, der ikke kan fornys og reducerer – eller i bedste fald stopper – forurening af atmosfæren. Det ser ud til at være en uskyldig måde at sikre økonomisk vækst på. Men resultatet er stadigt voksende brutal produktion og forbrug. Det er ironisk, at vi skal løse problemerne med global forurening, tab af biodiversitet og voksende klimaforandringer, mens den grundlæggende bekymring for de fleste regeringer er økonomisk vækst eller mangel på samme.

Skabelsen som instrument

En del af problemet er faktisk det teologiske syn på naturen, som er udviklet i de protestantiske lande siden industrialiseringen. Vi har fået et instrumentalt syn på skaberværket. Vi mener, at skaberværkets primære funktion er at sikre en evig forbedring af menneskers velfærd. Det er en tilgang, der er centreret omkring mennesket, som om alt på vores planet skal opfylde vores behov.

Det er sandt, at der ikke ville været noget menneskeligt liv på jorden uden frugtbar jord, rent vand og passende vejrforhold. Men det betyder ikke, at menneskets behov er den eneste grund til, at der eksisterer et ikke-menneskeligt skaberværk.

Naturen har værdi i sig selv

Ifølge Bibelen har naturen en værdi i sig selv. Faktisk har Gud forudsat en orden, som er til gavn for både mennesker og resten af skaberværket; sabbatsreglerne sikrer hvile for både mennesker og planeten. Der står også i Bibelen, at skaberværket har et guddommeligt fællesskab med Skaberen. Skaberværket tilbeder Gud.[1] Og den nytestamentlige menighed tvivler ikke på, at Guds hensigt er både at frelse mennesker og hele den skabte orden: ”Ske din vilje, som i himlen således også på jorden”[2].

Guds hensigt er både at frelse mennesker og hele den skabte orden.

Men denne basale relation mellem Gud som Skaber og det ikke-menneskelige skaberværk er blevet overskygget af en forståelse, der adskiller krop og sind, det materielle og det åndelige. Dermed blev alt ikke-menneskeligt passivt underlagt mennesket. Det betyder, at vi har adskilt skaberværket fra frelsen, og vi begrænser dermed Guds handlinger til udelukkende at være åndelige.

Gud handler i det fysiske

Men Gud handler igennem de fysiske elementer. Eksempelvis vand, brød og vin – i dåb og nadver. I vores estiske frikirketradition anses dåben ganske vist som en symbolsk handling. Men vi anerkender, at vand bringer liv. Alt liv på jorden er afhængig af vand. Vand kan imidlertid også medføre lidelse; sømænd dør på havet, og landsbyer bliver skyllet væk.

I Det Gamle Testamente har vandet dog også en frelsende funktion, da jøderne krydser Det Røde Hav og senere Jordan. I den kristne dåb bringer vandet et ekko af denne historie. Skabelse og frelse bliver bundet sammen. Teologen Paul Tillich skriver: ”Hvis naturen mister sin kraft, bliver sakramenterne vilkårlige og ubetydelige.”[3] Derfor er der behov for, at naturen, Guds skaberværk, igen skal forstås som helligt.

Spørgsmålet er, om vand kun har en hellig betydning, når det bliver brugt til en dåb.

Vand som helligt

Spørgsmålet er, om vand kun har en hellig betydning, når det bliver brugt til en dåb. Kan vand ikke også i andre situationer være rensende og livgivende, som et forvandlende møde med en allestedsnærværende Gud? Fx i et glas vand til en tørstende?

Vi har brug for at se på naturen og skaberværket som hellig og som et mysterium. Når det sker, vil det vække respekt, ærefrygt og beundring. Vi vil opleve naturen, alt skabt, som noget, der tilhører Gud, og så vil fokus flytte sig fra skaberværket til Skaberen, kilden til alt liv.

Helle Liht:

• teolog, fra Estland, vicegeneralsekretær i European Baptist Federation, underviser på det estiske Free Church Theological Seminary, formand for BWA’s udvalg ”Creation Care”
• Artiklen bygger på en udgivelse i Journal of European Baptist Studies: ”Beyond Instrumentalism and Mere Symbolism, Nature as Sacramental”

Vi elsker skaberværket

I den estiske frikirke har vi længe haft en opfattelse af skaberværket som ’faldet’. Det mindsker skaberværkets værdi, og dermed mister skaberværket sin kraft til at være et tegn på Guds nåde.

Opfattelsen er, at jorden er forandret, siden Gud erklærede, at alt var såre godt. Dermed skiftede Guds herredømme over til Satans hånd. Hele jorden blev ramt af faldet og menneskelig synd, og det ’sande’ kristne fællesskab finder sin identitet i at skulle frelses fra denne lidende verden.

Heldigvis bliver Guds skaberværk mere og mere erfaret som god og smuk også her i Estland. I juni 2020 skrev de estiske baptister under på en fælleskirkelig resolution ’Vi elsker skaberværket’. Den bekræfter det gode i skaberværket, kalder på omvendelse fra destruktive vaner og inviterer til refleksion og bæredygtige handlinger i kirkerne.

Vi ser den fysiske verden som hellig og et sted at møde en frelsende og handlende Gud.

Gud er til stede

Et teologisk skifte er nødvendigt, så vi ser den fysiske verden som hellig og et sted at møde en frelsende og handlende Gud. Vi skal væk fra vores arrogante levevis og få øje på, at Gud er til stede i sit skaberværk – såvel i det, vi ikke kan forklare, såvel som det, vi kan. Det er et sakramentalt syn på skaberværket, som inviterer mennesket til at acceptere en mere ydmyg plads i skaberværkets fællesskab.

[1] Salme 19 og 104

[2] Matthæusevangeliet kap. 6, vers 10

[3] Paul Tillich, The Protestant Era, s. 112

Relateret

• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 11. feb. 2026 - Hvorfor er Bibelen vigtig, og hvordan bruger vi den?

Find flere

Jeg måtte se indad, for hvor godt et forbillede er jeg selv? Jeg tager mig også til maven og tænker, at jeg godt kunne tænke mig at få de overflødige kg væk. Jeg stiller mig på vægten og holder øje med tallene. Nogen vil kalde det sund fornuft, men er det i virkeligheden ikke fokus væk fra Gud?

Gud har tænkt på dig, inden verden blev til. Allerede dér havde han bestemt din hårfarve, øjenfarve, form og højde. Gud så, at det var godt! Hvorfor er vi så ikke tilfredse?

Hvordan kan vi ikke være tilfreds med Guds skaberværk? Ser vi nogensinde på et blad og tænker, det skulle være skabt anderledes? Din krop er perfekt og underfuldt skabt.

Hvornår har du sidst set dig selv i spejlet nøgen og takket Gud for din krop?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Johannes Aakjær Steenbuch:

• formand for Teologisk Forum i Baptistkirken
• ph.d. i patristik, studiet i kirkefædrene
• cand.mag. i filosofi
• tilhører Baptistkirken Bornholm

I klassisk kristen skabelsesteologi i oldkirken blev det efterhånden en udbredt tanke, at verden er skabt god ’ud af intet’ for at modtage sin tilværelse som gave fra Gud.

Gud skaber, fordi han er god!

Athanasius af Alexandria (ca. 298-373) forklarede, at Gud skabte verden simpelthen, fordi han er god. Derfor misundte han ikke noget at være til. Gud er treenig og i sig selv en relation af fuldendt godhed og kærlighed. Gud er ikke tvunget til at skabe, men fordi Gud er god, giver Gud sig til at dele ud af sin overflod.

Skaberværkets mangfoldighed vidner om, at det er skabt af en personlig Gud, forklarede Athanasius, for hvis det hele kom af et upersonligt princip, ville der ikke være nogen mangfoldighed. Der er ikke noget ‘formål’ med skabelsen, for skabelsen er i grunden sit eget formål. Hvis der er et formål med skabelsen, er det, at verden skal glæde sig over Guds godhed.

Hvis der er et formål med skabelsen, er det, at verden skal glæde sig over Guds godhed.

Skabt ud af intet

Den kristne skabelsesteologi har på mange punkter ligheder med tidligere opfattelser, der også talte om, hvordan skaberguden glædede sig over skabelsen. Det nye ved kristendommen er tanken om ‘skabelse ud af intet’. I modsætning til andre skabelsesmyter skal Gud ikke overvinde noget for at skabe, men Gud skaber simpelthen verden ud af intet, da han skaber den ved sit Ord, som vi fx hører det i de første vers i Johannes-evangeliet.

Irenæus af Lyon (ca. 130-200) forklarede det sådan, at Gud ikke havde brug for noget uden for sig selv for at kunne skabe verden. Ordet og Ånden er Guds ‘hænder’, som han bruger til at skabe verden ‘ud af intet’.

Skaberværket tager del i Gud

Da Paulus holdt sin berømte tale på Areopagos i Athen, sagde han, at vi lever, ånder og er i Gud.1 Det forstod mange tidlige teologer sådan, at skaberværket tager del i Guds virkelighed. Origenes af Alexandria (ca. 184-253) forklarede, at hvis det skabte kunne være til af egen kraft, ville det være guddommeligt på linje med Gud. Men skaberværket kan ikke undvære Gud, og det skabte kan derfor kun være til, når det hviler i Gud.

Skaberværket er forskelligt fra Gud, for det er skabt, men det tager samtidig del i alt det gode, som det modtager fra Gud. Alt er godt, såfremt det hviler i Gud.

Tilværelsen er med andre ord en gave fra Gud, som vi aldrig kan gøre til vores ejendom, men som vi hele tiden må modtage og give videre i taknemlighed.

Skabt til at tage del i Guds Ord

Også Gregor af Nyssa (ca. 335-395) forklarede, at Gud skabte mennesket, alene fordi Gud er god. Guds Ord er, forklarede Gregor, ‘livet selv’, som giver liv til alt levende. Alt skabt tager del i Guds væren, men mennesket tager i særlig grad del i Guds Ord.

Mennesket er, som det hedder i skabelsesberetningen, skabt i Guds billede.2 Det kommer til udtryk ved, at vi kan tænke og tale og relatere til hinanden. En anden måde at sige det på er måske, at vi er skabt til at fortælle med på Guds fortælling om vores liv.

At mennesket er skabt i Guds billede ligger til grund for det klassiske kristne menneskesyn, hvor ethvert menneske har uendelig og ukrænkelig værdi – ikke fordi vi har værdi i os selv, men fordi vi er skabt til at tage del i Guds kærlighed.

Ethvert menneske har uendelig og ukrænkelig værdi – ikke fordi vi har værdi i os selv, men fordi vi er skabt til at tage del i Guds kærlighed.

Håb om genoprettelse

At verden er skabt ved Guds Ord betyder, at Jesus, som jo er Guds Ord, ikke bare er en biperson i Guds fortælling. Guds Ord er med fra første færd. Verden er skabt ved det samme Guds Ord, som vil føre hele skaberværket til genoprettelse igen, skrev Athanasius. Jesus er verdens frelser, fordi verden er skabt ved ham.

Konkurrerende bevægelser hævdede i oldkirken, at verden var skabt ond. Overfor dem insisterede kristne teologer på, at verden er skabt god. Kroppens opstandelse er ikke skidt, som kristendommens kritikere hævdede, men et led i genoprettelsen af skaberværkets oprindelige godhed. Frelse handler ikke om at flygte fra verden til ‘himlen’, men om udfrielse fra dødens magt over menneskelivet.

Frelse handler ikke om at flygte fra verden til ‘himlen’, men om udfrielse fra dødens magt over menneskelivet.

Men hvor kommer det onde så fra?

Det er naturligt at spørge, hvor det onde kommer fra, hvis verden er skabt god. Kristne teologer insisterede på, at det onde ikke har nogen selvstændig eksistens, for alt, der er til, er skabt godt. Det onde må betragtes som fraværet af det gode, et brud på verdens oprindelige godhed.

Det onde opstår, fordi menneskeheden har vendt sig væk fra livets kilde. Det onde er ikke en del af Guds skaberværk, og intet menneske er skabt til at gå fortabt. De første kristne teologer afviste, at der var mennesker, der var forudbestemt til fortabelse – en opfattelse, der alligevel blev almindelig i senere teologi, herunder den protestantiske.

Det onde må betragtes som fraværet af det gode, et brud på verdens oprindelige godhed.

Hvad gik der galt?

I protestantisk teologi har det været en udbredt opfattelse, at Gud skabte de fleste mennesker til fortabelse for at demonstrere sin magt og strenghed, men ellers uden nærmere grund. Sådan et gudsbillede har givetvis bidraget til den moderne oplevelse af verden som meningsløs og uden formål.

Her er der meget at lære af oldkirkens teologer: Gud er ikke en fjern, utilregnelig magt, men kilden til alt godt, som arbejder på hele skaberværkets genoprettelse.

1 Apostlenes Gerninger kap. 17, vers 28
2 1. Mosebog kap. 1, vers 26

Relateret

• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 12. sep. 2024 - Hersk over jorden
• 09. feb. 2023 - Forvalter af skaberværket
• 20. dec. 2022 - Et bæredygtigt liv i praksis

Find flere