Hvis jeg ikke får øje på glimtet fra din lommelygte, ser jeg måske lyset fra en stjerne, der er så langt væk, at lyset har rejst millioner af år for at nå mig.

Lyset er fantastisk. Uden lys intet liv. Uden lys ville vores verden være mørk, tom og gold. Det bliver vi mindet om hvert efterår, når lyset langsomt forsvinder og mørket til sidst omslutter os det meste af døgnet.

Men ligesom lyset rejser gennem verdensrummet mod os, rejser vi gennem efteråret og vinterens begyndelse mod lysets komme. Vi tager forskud på lysere tider, når vi fejrer den første søndag i advent.

Ikke blot lysere tider i naturen, men lysere tider i vores liv. For ligesom Gud så, at lyset var godt, og skilte lyset fra mørket i skabelsen, så han også, at mennesket havde lukket mørket ind i verden igen.

Gud måtte sende lyset til os endnu engang. Jesus kom og mindede os om, at han er verdens lys. Hvis vi følger ham, skal vi aldrig vandre i mørket, men have livets lys.

Lad os vandre mod lyset og med lyset.

Relateret

• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. feb. 2026 - Normer

Find flere

Men det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror, der var intet, fordi Gud havde en fest i sig selv. På det seneste har jeg forestillet mig Gud som en svævende kugle af lys i alle regnbuens farver. En slags guddommelig diskokugle dannet af Treenighedens kærlighedsdans. Gud er og har altid været fællesskab bundet sammen af kærlighed.

Dette mysterium har drastisk forandret mit syn på mig selv og skaberværket. Det giver en ny værdi til det skabte. Skaberværket er ikke en løsning på Guds problem. Gud manglede ikke noget at elske eller nogen til at elske sig. Guds kærlighed flød over. Eller eksploderede måske?

Hvis skaberværket er Guds kærlighed eksploderet og manifesteret i intetheden, må klimakampen være en hjertesag for Gud. Det må jo betyde, at alt det skabte – lige fra regnorm og sandkorn til blåhval og menneskehed – rummer Guds kærlighed og i sin essens er små brudstykker af Guds guddommelige, regnbuefarvede kærlighedskugle.

Der er altså meget på spil, når arter forsvinder, indlandsis smelter, og mennesker insisterer på at sætte sig selv over alt andet. Vi glemmer ofte, at vi blev formet af jordens ler, og at vi, når vi dør, bliver til støv og regnormeføde. Menneskets mulighed for at tage del i den dansende Guds rige er på samme tid tættere på end vores eget åndedræt og længere væk end den nærmeste galakse.

Godt, at vi er skabt i Hans billede. God klimakamp!

Relateret

• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 11. feb. 2026 - Hvorfor er Bibelen vigtig, og hvordan bruger vi den?
• 11. feb. 2026 - For at guide os hen til Jesus
• 11. feb. 2026 - Bibelens relevans
• 11. feb. 2026 - Bibelsyn og bibelbrug

Find flere

Lidt senere hører vi om ægteskabets ’skabelse’. Der står blandt andet: ’Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver et kød.’ Det gentager Jesus og siger samtidig, at det, Gud har sammenføjet, må et menneske ikke skille ad. Det er også omdrejningspunktet for Paulus, så Bibelen er rimelig klar angående ægteskabet.[1]

Ved at lære hinanden at kende, ved at udnytte det fysiske begær, skaber man vigtige kærlighedsbånd mellem ægtefællerne.

’At forlade sin far og sin mor’ handler om at gøre forholdet mellem mand og kvinde kendt. ’At binde sig til sin hustru’ drejer sig om at lære hinanden at kende, så man ved, hvad ens ægtefælle er og kan og ønsker. ’At blive et kød’ handler om den fysiske forening i samlejet. Gud har skabt os med en særlig seksualitet. Vi kan altid være sammen fysisk og ikke kun i særlige brunstperioder, fordi menneskebørn har brug for voksne i deres opvækst. Ved at lære hinanden at kende, ved at udnytte det fysiske begær, skaber man vigtige kærlighedsbånd mellem ægtefællerne.

Romantik, kærlighed – og ægteskab

Det forunderlige er, at Bibelen ikke nævner kærlighed direkte i forbindelse med ægteskab – i hvert fald ikke den romantiske kærlighed og forelskelse. Men vi hører om den: Om Jakob, der forelsker sig i Rakel, og om David, der forelsker sig i Batseba.

Vi får mange ord om kærlighed i Højsangen, men ægteskabet er på Bibelens tid og op til slutningen af 1700-tallet en meget praktisk ordning. Man gifter sig for at knytte familier tættere sammen, skabe alliancer, holde det med sex indenfor trygge rammer, og så netop give børnene en sikker opvækst. Kærligheden og samhørigheden kunne godt vokse frem, men årsagen til ægteskabet var praktisk.

Bibelen nævner ikke kærlighed direkte i forbindelse med ægteskab.

Netop de trygge rammer bruger Paulus bl.a. som en indrømmelse til dem, der vil giftes. Om ægteskabet siger Paulus, at en hustru ikke råder over sit eget legeme, men det gør hendes mand;  og hendes mand råder heller ikke over sit legeme, men det gør hans hustru[2]. De skal eje hinanden. Men i dag gør vi netop meget ud af, at ingen ejer den anden. Måske har Paulus en vigtig pointe her, for vi giver vel os selv helt og fuldt til hinanden med det ’ja,’ der siges i vielsesritualet?

At leve som single

Paulus skriver også om at være ugift. Der er ingen tvivl hos ham om, at det er bedst. Hvis du er ugift, bekymrer du dig om Kristus og det, han kalder dig til. Er du gift, vil du være bekymret for din ægtefælle og have knap så megen tid til Jesus[3].

Paulus skriver om ægteskab og om at være ugift, men han vil ikke dømme dem, som vælger at blive gift. Egentlig er evnen til at leve som single en gave – ja, en tjeneste – og i nogle af de nådegave-tests, jeg har set de seneste 20 år, er cølibat faktisk en nådegave, fordi du ved at leve i cølibat kan tjene Gud mere intenst.

Der er ikke mange skriftord om at leve alene.

Men der er ikke mange skriftord om at leve alene. Paulus skriver om vigtigheden af at kunne leve uden at synde. Hvis du er dybt forelsket, hvis du begærer en anden, så er det bedre for dig at være gift og bruge kærligheden fra Gud i fællesskab med den anden. Men prøv nu at leve alene for Gud, også selv om det kan være svært, når både samfundet omkring os og Bibelen taler så meget om at være to.

Utilfreds med at være single

Men du er måske utilfreds og tænker: ’Ham Paulus, hvad ved han om parforhold?’ En gammel vits handler om Karl, der bor ude på landet og går i samme kirke som den smukke Maria. En dag tager han mod til sig og siger: ’Maria, Gud har fortalt mig, at vi to skal være et par!’ Så kigger Maria på ham og siger: ’Så har den gode Gud godt nok bundet dig en løgn på ærmet!’

Vi kan ikke bruge Gud til at tvinge nogen ind i et forhold. Vi er sat fri af Jesus. Men du kan bede om vejledning, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal leve som single eller i et parforhold.

Om kærlighed

Når Jesus siger: ’Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden’, så gælder dette kærlighedsbud alle, der tror og i troen har sagt ja til at følge Jesus[4]. Det er et bud både til singler og til ægtepar. Jesus anser ikke nogen for at have større værdi end andre. Han kalder os til at elske vores næste.

Vi kan ikke bruge Gud til at tvinge nogen ind i et forhold. Vi er sat fri af Jesus.

Når Paulus skriver om livet efter Guds vilje, er der ikke ét ord om ægteskab, men udelukkende ord om, hvordan vi skal leve kærligheden ud i vores liv[5]. Paulus har også skrevet de ord, der indgår i vielsesritualet: ’Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal også I gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd’[6].

De ord gælder os alle – singler, ægtefolk, børn, unge og gamle. Lev i det, så vil du mærke Jesus’ nærhed, uanset hvem du er.

Læs også: Bebrejdelser kan ikke bruges til noget.

[1] 1. Mosebog kap. 2, vers 18 og 23-24; Matthæusevangeliet kap. 19, vers 4-6; Efeserbrevet kap. 5, vers 31

[2] 1. Korintherbrev kap. 7, vers 4

[3] 1. Korintherbrev kap. 7, vers 32-34

[4] Johannes-evangeliet kap. 15, vers 9-17 (især vers 17)

[5] Romerbrevet kap. 12, vers 9-21

[6] Kolossenserbrevet kap. 3, vers 12-14

Relateret

• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”

Find flere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud – og Ordet var Gud

Gud var der. Komponisten var der med sin vision og sin skaberevne – noget skulle blive til.

Jorden var der. Alt var tomhed og øde. Komponisten sad med sine farver, sin pen og med sit blanke, ubeskrevne papir. Komponistens Ånd var der, lysten og viljen til at skabe! Der skal være lys. Der skal være en hvælving, der skiller vandets dyb fra en himmel. Der skal være levende organismer – træer, dyr, fisk, fugle – der skal være nat og dag!

Komponisten skabte mange forskellige toner, skalaer, lyse toner i dur, mørke toner i mol – og komponisten satte tonerne på papiret. Guds jord – levende med døgnets og årets tider – blev til. Eller vi kan sige: Komponistens partitur med stemmer og nodesystem blev til. Komponisten så, at det var godt.[1]

Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede

Gud sagde til menneskene: Nu giver jeg jer det hele, underlæg jer jorden og hersk over det alt sammen. Komponisten gav os de fine instrumenter, de skønne toner, de rigtige skalaer – ja hele partituret. Vi var udvalgt til at være musikere, der sammen skulle skabe en harmonisk himmelsk melodi, en symfoni på jorden.

Komponisten ønskede, at de første musikere skulle spille i en koncertsal med perfekt akustik – Edens Have. Men musikerne var selviske. De lyttede ikke, de indså ikke betydningen af komponistens ønske om samspil, og de brugte ikke komponistens partitur efter hensigten. De måtte forlade koncertsalen. De ville selv bestemme, ville selv komponere det ultimative – de ville selv bygge en symfoni op – et babelstårn. Kun få lyttede efter de ‘læremestre og musikprofeter’, som komponisten havde sendt ud.

Komponisten blev vred – og var på nippet til at ødelægge partituret, fyre alle musikere og udslette hele orkestret. Men hans kærlighed til det skabte og de få trofaste og lydhøre orkestermedlemmer fik ham til at overveje situationen. Så fik komponisten en idé, en ny tanke, en ny vision!

Der kom et menneske udsendt af Gud

Hans navn var Johannes. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Komponisten lod således en særlig udsending – en forsanger – annoncere, at han ville sende os, orkesterets medlemmer, en dirigent – Jesus. En dirigent, der havde komponistens velbehag og komponistens ånd. En dirigent, der ser hver af os som den musiker, vi nu er – ser den tonedøve, den der spiller falsk, den der spiller for højt, den der slår på pauken på det forkerte tidspunkt. En dirigent, der utrætteligt vil undervise os i, hvordan vi som orkestermedlemmer skal spille. En dirigent, der dæmper os eller løfter os op med en fast, blid hånd. En der siger: Forstår du ikke? Lyt efter – prøv igen, når du spiller forkert. En der siger, du har stadig din plads i orkestret.

Sikken en chefdirigent – vi har fået! Så lad os spille!

Som orkestermedlemmer må vi lytte efter dirigenten og forsøge at finde den livsmelodi, der giver en harmonisk symfoni i vores sind. Er tonen ikke helt ren, så må vi lytte efter og forsøge igen.

Når vi skal spille sammen, må vi hver især læse i vores nodehefte – Bibelen – og vi må rette opmærksomheden mod og lytte til dirigenten. Se efter, hvornår jeg skal dæmpe tonen fra det instrument, som jeg har – eller hvornår jeg skal falde ind i musikken med min klang. Måske skal den dybe bas vente på trianglens sprøde lyd. Måske må celloen stille lytte til, hvad harpen ovre fra hjørnet har at sige. Og skulle du spille 2. violin et stykke tid, har du fortsat en uundværlig stemme i orkestret.

Lad os spille og synge med på sange, der fortæller os om livet: Skove der falmer, sorgen der river i os, morgenstund med guld i mund, dåbens vande, livet der koster livet – og vidundertro, der slår gyngende bro over dybet.

Du og jeg må efter bedste evne spille og synge med på livets symfoni, når komponisten har valgt dig og mig til at være med i orkestret. For dirigenten siger: Jeg kan ikke undvære din klang!

1 Prædikenen er inspireret af Johannes-evangeliet kap. 1, vers 1-18 og 1. Mosebog kap. 1

Relateret

• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 11. feb. 2026 - Hvorfor er Bibelen vigtig, og hvordan bruger vi den?
• 11. feb. 2026 - For at guide os hen til Jesus
• 11. feb. 2026 - Bibelens relevans

Find flere

David Jakobsen:

• BA fra Skive Lærerseminarium 2002
• cand. it. i multimedier, Aalborg Universitet
• ph.d. om ’Tidslogikkens historie’, Aalborg Universitet, 2013
• ekstern lektor ved Aalborg Universitet
• primært interesseret i analytisk filosofi, herunder Stærk Kunstig Intelligens og Viden om andre bevidstheder
• ansvarlig for Mariager Højskoles Teologi-linie; underviser i apologetik (trosforsvar)

Vi falder let for fristelsen til at bedømme datidens skabelsesberetninger med nutidens målestok. Slanger, der taler, og træer, der giver evigt liv, er normalt for dem. Når beretningen læses, som den skal, så er den ikke en videnskabelig afhandling om jordens alder, men en teologisk beretning om Skaberens indretning af Kosmos, som det tempel, han indviede den 7. dag.[1]

Skabelse eller tilfælde?

Bibelens skabelsesberetning indebærer en række påstande om universets historie, menneskets etiske status og rationelle evner. Videnskabelige opdagelser i det 20. århundrede bekræfter vigtige aspekter af Bibelens skabelsesberetning. Big-bang-teorien om universets udvidelse har på et afgørende punkt en tydelig parallel til skabelsen i 1. Mosebog: Kosmos er ikke evigt, men har en begyndelse.

Også tyngdekraften og en række andre grundlæggende størrelser er indbyrdes afbalancerede i en grad, så det peger på skabelsen. Det er meget overraskende, at disse naturkonstanter har det indbyrdes forhold, de har. Spørgsmålet er, hvordan universet ville se ud, hvis de konstanter havde haft andre indstillinger? Flere forskere har påpeget, at det er meget usandsynligt, at naturkonstanterne ved et tilfælde har fået en værdi, der tillader eksistensen af kulstofbaserede livsformer som mennesket.

Kosmos er ikke evigt, men har en begyndelse.

Menneskets natur, rolle og værdi

En naturalistisk udgave af Darwins udviklingslære synes at udfordre menneskets værdi. Biologen Richard Dawkins udtrykker det således: ’Universet, som vi observerer, har præcis de egenskaber, vi kunne forvente, hvis der helt grundlæggende ikke findes noget design, intet formål, intet ondt eller godt, blot blind ligegyldighed’.[2] Konsekvenserne for et kristent menneskesyn er store, og det er nødvendigt for kristne at tage afstand fra Richard Dawkins syn. Men der findes et filosofisk argument mod en naturalistisk version af evolutions-teorien, som Darwin selv kæmpede med. I et brev til sin ven, William Graham, skrev Darwin:

’Men så rejser sig altid hos mig den frygtelige tvivl, om overbevisningen hos mennesket, hvis ånd har udviklet sig af de lavere dyrs, er af nogen værdi eller overhovedet er til at stole på. Ville nogen stole på en abes overbevisning, ifald der er overbevisning hos en sådan?«[3]

Sande overbevisninger er evolutionen ligeglad med, så længe vi blot udviser en overlevelsesdygtig adfærd.

En naturalistisk model for menneskets skabelse kan ikke fjerne Darwins frygtelige tvivl. For evolutionen har ikke bekymret sig om, hvorvidt mennesker er i stand til at tænke sandt. Sande overbevisninger er evolutionen ligeglad med, så længe vi blot udviser en overlevelsesdygtig adfærd. Hvis det er tilfældet, så vil en naturalistisk tilhænger af evolutionsteorien altid have grund til fundamentalt at tvivle på sine evner til at erkende. For hvem stoler på en abes overbevisninger?

1 John Walton: The Lost World of Genesis One.

2 Richard Dawkins: River out of Eden

3 Brev til William Graham, 3. juli, 1881

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere