Lyt til artiklen:

Søren P. Grarup, 76 år:

• gift med Pia, tre børn: Jonas og Sara, der er adopteret fra Columbia, og Silas
• præst på Bornholm, i Købnerkirken, Silkeborg og Vejle
• i BaptistKirkens ledelse 2009-13

Jeg sidder med Søren P. Grarup i den kirke, han har tjent i længst. Ikke kun som præst, men også som aktiv pensionist. Baptistkirken i Silkeborg, som sikkert har talte dage: ”Vi er blevet gamle, bærende kræfter flytter væk, ligesom de unge.” Han virker ikke ked af det, snarere afklaret. Søren var oprindelig uddannet gartner, før han blev baptistpræst. En stor del af sit præsteliv har han også haft et andet job:

”Jeg oplevede, at jeg som fuldtidspræst i Købnerkirken på Amager var ved at miste forbindelsen til livet udenfor kirken. Jeg var ’pakket ind i baptister’. Det blev lummert. I Silkeborg var der kun råd til en deltidsstilling. Her lavede jeg en cykeltrailer, hvor haveredskaberne stod på højkant. Jeg fik to slags kunder: Unge mennesker, der lige havde købt hus, og haven var groet til. Og gamle med en have med sjæl, som de ikke kunne klare længere. Det rodede i deres sjæl. Når de fandt ud af, at jeg var præst, havde vi mange gode snakke.”

Jeg var ’pakket ind i baptister’. Det blev lummert.

Salmedigter

Søren er også kendt som salmedigter (se http://www.spgrarup.dk). Selv siger han, at han ofte har skrevet en salme af nød: ”De gamle salmer springer fra omvendelsen og korset til himlen. Jeg vil gerne synge om livet. Når der ikke er en salme, der passer til gudstjenesten, må man jo skrive én. Jeg har flere gange oplevet det som en erkendelsesproces. Pludselig svarer salmen tilbage. Har jeg skrevet det? De sidste linjer i ’Over vor jord’: ’Underfuldt må selv synd og død sig føje, og opsummeres i din kærlighed.’ – Jeg forstår stadig ikke helt, hvad det betyder. Men jeg er blevet mere og mere klar over, at det er rigtigt. Til sidst skal alt sammenfattes i Guds kærlighed, også det, vi ser som skrupforkert.”

Når der ikke er en salme, der passer til gudstjenesten, må man jo skrive én.

Ikke særlig social

Søren og hans kone Pia har tre børn. Da den yngste, Silas, var 12 år, gik der en prås op for Søren. Silas fik stillet diagnosen Asperger: ”Da jeg lærte om det, genkendte jeg mange ting fra mig selv, og min mor og min morfar”, fortæller Søren. ”Jeg er ikke særlig social. Jeg kan slet ikke small-talke. Jeg siger ’godav’, men Kurt Sørensen i menigheden kan snakke med hvem som helst, og så hægter jeg mig på.”

Åndelig opvågning

Søren selv fik en åndelig opvågning i klosteret Taizé i 2002, da baptistpræsterne var dernede: ”Jeg havde Hortons hovedpine og ville være i stilhed frem for at tale med vildtfremmede. Jeg anede ikke, hvad det indebar. Til sidst fandt jeg et asketræ, sad i to meters højde og fandt ro. Skulle jeg læse i Bibelen? Det blev bare ord, ord, ord. Jeg gik en tur ned ad Memory Lane, og pludselig var det, som om der stod tyk, sort røg op fra mit indre. Da det var feset af, blev der helt stille. En jublende stilhed. Nu begynder jeg at tude, for alting omkring mig, skyerne på himlen, fuglene i busken, æbleplantagen to km væk. Afstand forsvandt. Alting fortalte om Guds grænseløse kærlighed.”

Alting fortalte om Guds grænseløse kærlighed.

Søren er meget rørt nu: ”Mens jeg sad i mit asketræ, kom en lille grå larve i en usynlig tråd. Den standsede foran næsen. Den skulle lige fortælle mig, at den grimme larve og jeg var lige elskede og små i forhold til den, der har skabt os. Og så fortsatte den. En dag efter aftenbønnen i kirken var jeg gået ud i mørket for at få en smøg. Et pindsvin piggede sig hen over mine skosnuder. Da forstod jeg 100%, hvad Frans af Assisi mente, når han kaldte alle andre skabninger for brødre og søstre.”

Senere blev Søren ’ramt at lynet’ i kirkerummet, da han så på kors-ikonet og erkendte, at ingen kan løbe fra Guds uendelige kærlighed: ”Vi mennesker tromler hinanden ned i krige, men Gud bliver ved med at elske. … Min gamle matematiklærer kom mig til hjælp. Uendelig divideret med to er uendelig. Uendelig divideret med 2000 – eller 6-7 mia. er uendelig. Guds kærlighed er grænseløs!” Som en af Sørens salmer også forkynder.

Jesus’ ansigt

Søren har også haft en anden grænsesprængende erfaring med Jesus, som har sat sig i ham og i hans forkyndelse: ”Jeg var begyndt at tage på stille-retræter, men kunne ikke få styr på Gud – og mig selv. Jeg blev introduceret til Ignatius af Loyola og det personlige bibelstudie. Jeg har modvilje mod systemer, men satte mig til at læse teksten den første dag om den blinde Bartimæus ved Jeriko – og skulle genfortælle den tre gange for mig selv. Pludselig – jeg var stadig i mit eget tøj, men jeg var i Jeriko. Jeg stod mellem folk, og Jesus var længere fremme, lige udenfor byporten. Jeg stod bagerst. Bartimæus står foran Jesus og har front mod mig. Alle var lavere end jeg, så jeg kunne se lige derhen. Jeg kunne se mandens ansigt. Et lukket ansigt, helt tydelig blind. De talte sammen, og så åbnede hans ansigt sig.”

Jeg var begyndt at tage på stille-retræter, men kunne ikke få styr på Gud – og mig selv.

Mens jeg stod dér, tænkte jeg: ”Her står jeg, har været præst i 25 år, har prædiket om ham deroppe. Jeg burde se ham i øjnene, men det er den blinde stodder, der får lov til det. Jeg blev flov. Kiggede rundt, mon nogen havde lagt mærke til mig. Og så er det hele min menighed, der står omkring mig.”

Igen bæver Sørens læber: ”Det var et rap over nallerne. Måske har jeg i min forkyndelse ladet mennesker se Jesus bagfra. Min prædiken hver søndag skal handle om at se Jesus i øjnene. Troen skal blive til en personlig relation mellem Gud og mig. Præcis som mellem dig og mig.”

Relateret

• 19. feb. 2026 - Normer
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 14. nov. 2025 - Et fyrtårn, der lyste – Per Nørgaard til minde
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 21. jul. 2025 - Emil er en glad mand

Find flere

Lyt til artiklen:

Kært barn har mange navne, og i dette tilfælde afspejler de tre betegnelser ganske godt den udvikling, som arrangementet har gennemgået i sin 57-årige historie.

Det begyndte på en græsmark

Danske Kirkedage startede i 1968 og var i mange år et økumenisk møde mellem “de helliges samfund”. Det skal ikke opfattes negativt. Eventet var en stor økumenisk bibelcamp, som foregik i en uge i sommerferien. De fleste boede i campingvogne og telte på en stor græsmark, hvor vi levede sammen og spiste sammen. Børnene var i børnepasning, mens de voksne gik til foredrag, og fra 13-årsalderen kunne de unge bo i ungdomscamp sammen med jævnaldrende fra mange forskellige kirkesamfund. Eventet var ofte placeret ret tæt på en stor hal, hvor alle mødtes om formiddagen til fælles foredrag og så var der ellers ”frit slav” til events om eftermiddagen og aftenen. Vores familie deltog i 1986, 1989 og 1992, og det var en oplevelse, som satte dybe og gode spor i vores tro og arbejde i mange år.

Den store scene på torvet i centrum af Silkeborg (Foto: Vibeke Dalsgaard)

Det missionale manglede

Det var til gengæld ikke et arrangement, som havde et tydeligt missionalt sigte. Deltagerne var i forvejen kirkeligt engagerede. Derfor blev det i 2016 besluttet at sprænge konceptet og “bringe det ud i gaderne”. I den forbindelse skiftede man navn fra Danske Kirkedage til Himmelske Dage. Det var måske ikke så klogt, men trods alt et godt forsøg på at give arrangementet et mere åbent udtryk og forsøge at inddrage mennesker fra lokalområdet og byen, hvor Himmelske Dage fandt sted.

”Himmelske Dage” – Er der udsalg?

Når jeg nævner, at navnet Himmelske Dage måske ikke var løsningen, så er det fordi jeg flere gange har oplevet, at mennesker under Himmelske Dage har troet, at det handlede om en særlig udsalgs-periode i forretningerne! Udtrykket har nok ikke været præcist nok. Derfor oplever jeg, at skiftet til Kirkernes Folkemøde kun kan gå for langsomt. Tak til dem, der så den mulighed.

Himmelske Dage blev i 2016 mere fragmenteret, med arrangementer spredt ud over byen. Jeg ved ikke, hvor mange der fandt vej fra lokalområdet, men jeg oplevede en stor længsel efter også at have fælles arrangementer, hvor kirkefolket mødtes økumenisk.

Gudstjeneste i Silkeborg (Foto: Vibeke Dalsgaard)

Vellykket arrangement i Silkeborg

Det lykkedes for lokalkomiteen i Silkeborg. De fleste events foregik på torvet, i kirken og i medborgerhuset, som lå ret tæt sammen. Det skabte en følelse af fællesskab, hvor vi var sammen, oplevede sammen og blev klogere og lærte sammen. Samtidig var de fleste arrangementer åbne for alle. Tak for rigtig god planlægning og en salomonisk løsning mellem udfordringerne om ”det åbne og det lukkede”.

Baptisterne var også rejst til Silkeborg

Og så er det da sjældent, at jeg har mødt så mange baptister som i disse dage. Det er vildt hyggeligt at runde et gadehjørne og møde folk, man kender. Det er også en del af oplevelsen.

Jeg håber, vi alle ses i Hillerød i 2028. Kirkernes Folkemøde er værd at besøge og værd at blive klog af.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Lyt til artiklen:

I maskinrummet, den såkaldte lokalkomite, for Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde trækker kirkefolk med forskellige tilhørsforhold i trådene, så planlægning og logistik kan gå op i en højere enhed. Det er vigtigt for komiteen, at alle kristne overbevisninger og konfessioner samarbejder om give hinanden fællesskaber, der kan opmuntre, bevæge og udfordre med respekt og i dialog.

Kurt Sørensen er næstformand i lokalkomiteen og medlem af baptistkirken i Silkeborg.
”Vi forsøger at lægge det specifikke på hylden og understreger det fælleskirkelige. Vi ser på mennesket først, og inviterer til fællesskab i en splittet verden, hvor egoismen råder, og intet er i dag, som for få år siden.”

Kurt Sørensen trives i det fælleskirkelige, og det er blevet et slags dogme for ham, at nok kan baptistkirken i Silkeborg være uenig med andre om fx dåbssyn, ”men jeg er først og fremmest kristen i Silkeborg, ligesom så mange andre, og så kommer jeg tilfældigvis i baptistkirken.”

Kurt Sørensen, som er tidligere direktør i Krifa Forsikring, sidder i lokalkomiteen på et mandat fra FrikirkeNet, som er de pentakostale kirker i Danmark. Omkring bordet sidder også præst ved Metodistkirken i Aarhus, Maria Thaarup. Hun finder arbejdet i lokalkomiteen ærefuldt, fordi sagen er væsentlig.

”Det økumeniske arbejde er vigtigt. Vi skal mødes på tværs af kirkesamfund og være i bøn og have fællesskab. Hvis vi ikke formår at tage os tid til at være én kirke, bare en gang imellem, så har vi for travlt med det jordiske. Efter min mening er Himmelske Dage stedet, hvor vi bør mødes, høj som lav fra hele Kirke-Danmark.”

Lokalkomiteen

for Himmelske Dage i Silkeborg består af ni medlemmer fra folkekirken, baptistkirken (repræsentant for FrikirkeNet), Den Katolske Kirke, Oasekirken, Metodistkirken.

De ni indholdsudvalg har følgende arbejdstitler:
Eksistens og tro. Musik, lovsang og koncerter. Grøn og pilgrim. Børn og familier. Unge. Diakoni og samfund. Den globale kirke, økumeni og migrantmenigheder. Teologi. Gudstjenester og andagter.

Se mere på http://www.himmelskedage.dk

Fællesskab uanset kirkers størrelse og retning

Formand for lokalkomiteen, provst i folkekirken Jacob Duevang Krogh Rasmussen, fortæller, at det ligger i dna’et for Himmelske Dage, at alle er inviteret med omkring bordet, når retningen for kirkernes folkemøde tager form. En stor inspirationsdag for efterhånden længe siden blev startskuddet til årets tema, ”løfter blikket”, og til organiseringen af det ret så store arrangement over fire dage i Kristi Himmelfartsdagene.

Lokalkomiteen får hjælp af ni indholdsudvalg, som har arrangeret foredrag, koncerter, gudstjenester mm. ud fra ni arbejdstitler (se nedenfor). Alle interesserede kirker og bevægelser har kunnet byde ind og bidrage med forslag, egne arrangementer og gudstjenester i udvalgene, så den økumeniske bredde er repræsenteret.

Foto: Julie Fischer

Generalsekretæren i Danske Kirkers Råd, Emil Bjørn Hilton Saggau, bakker op om fremgangsmåden, som lokalkomiteen har lagt for dagen sammen med indholdsudvalgene.
”Der er kirkeligt økumenisk repræsentativitet i Himmelske Dage gennem Danske Kirkers Råd. Det vigtige er, at der er et økumenisk perspektiv i de mange arrangementer.  Det oplever jeg, at der er i mange af de mere end 240 arrangementer og gudstjenester. Det økumeniske skal ikke gøres op i kvantitet, da kirkernes folkemøde netop er et møde mellem meget forskellige kirkelige organisationer og kirker. Derfor er det en skøn blanding, hvor noget er mere folkekirkeligt, noget er katolsk og andet mere frikirkeligt.”

Danmarks bredeste, kirkelige mødested

Det bredeste kirkelige mødested i Danmark, Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde, støttes af over 50 kirker, kirkelige organisationer og bevægelser. Det er lige fra de største kirker, med folkekirken som den største, til mindre baptistkirker, pinsekirken, metodistkirken, katolikker og bevægelser som fdf og Indre Mission.

Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde afholdes hvert tredje år, og i år i Kristi Himmelfartsdagene lægger Silkeborg By rum og gæstfrihed til den store begivenhed med omkring 30.000 besøgende.

Relateret

• 20. nov. 2025 - Alt det, vi har til fælles
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 16. jun. 2025 - Fra økumenisk bibelcamp til folkemøde
• 01. jun. 2025 - Forskellige – men sammen i troen

Find flere

Julen er aflyst i Betlehem, der ligger på den besatte vestbred i Israel. Kirkerne er enige i området, hvor de fleste kristne kirkesamfund er repræsenteret. Præsterne fortæller, at de håber på og opfordrer til fred. Alle skal kunne leve med værdighed i det her land. De palæstinensiske og de israelske børn fortjener at leve, håbe og drømme lyder det fra en præst i medierne, der bragte sensationen.

Den tragiske virkelighed udspringer af konflikten mellem Israel og Hamas. Og den kristne kirke ser det som en nødvendighed at aflyse festligheder, lys og glæde, som ud fra en kristen etik og næstekærlig forståelse, vil være i modstrid og kontrast til den virkelighed, der er deres i denne tid.

Aflyses julen? Kan julen som minde om ham, der kom til verden, aflyses? Fest og farve kan aflyses – måden at holde jul på kan revideres, men aflyses? Er det at aflyse håbet i en håbløs tid? At lade mørket vinde?

1. Er det at lægge sig på ryggen og overgive sig til de mørkets kræfter, der på begge sider af konflikten – og som grundlag for konflikten – kræver ”øje for øje, tand for tand”-gengældelse. (Matt. 5,38)
2. Den finder man belæg for i det gamle testamente og i koranen. I den kristne verden – blandt os, der tror på Jesus, burde det være anderledes.
3. Er det derfor ikke nu, det skal forkyndes – ja råbes ud i verden, at der findes en anden vej! En anden mulighed, en anden måde at leve livet på, også mellem dem, der ser og opfatter livet forskelligt. Ja, selv på en anden måde end jeg.

Og er det ikke et lys, der tændes i mørket, for ved det lys at skabe det liv – og mulighed for den nye verdensorden, der ikke gengælder ondt med ondt, men rækker hænderne mod det ukendte menneske i nysgerrighed på, om det kunne være en ny ven.

En dialog i stedet for at afvise og bekæmpe ved at skabe fjendebilleder. Og dette begyndte ved det lille barn, der blev født julenat, svøbt og lagt i en krybbe, fordi ingen gav ham plads. Ikke jaget fra den ene ende af landet til den anden på flugt fra bomber og ødelæggelse, men afvist ved fødslen og givet plads mellem dem ingen regnede.

• Det blev jul selvom ingen ventede det – eller var forberedte på at denne nat ville blive opfyldelse og imødegåelse af håb.
• I mørket tændes lys ved forkyndelse af budskabet om ham, der kom til verden, født af en fattig jomfru, født ind i en mørk tid, hvor jøderne var undertrykte af besættelsesmagten, romerne, som viste deres magt, ved at udskrive en folketælling, for at registrere skattegrundlaget i landet.
• Og uden at tage stilling til den nuværende konflikt, så er det nu, at ”de små” slår igen i en uhørt grad af magt, og begge sider viser en gengældelsens skånselsløshed – ”øje for øje, tand for tand”
• En væsentlig – og eskalerende faktor for konflikten – er muslimers og jøders religiøse fællesstof, hævn!

Julenat kom han til verden, der i kærlig tiltale og tydeligt sprog lærte os, at der findes en anden vej – vend den anden kind til, tilgiv som du selv er tilgivet, vær mod andre, som du ønsker, at de skal være mod dig – og ikke mindst ”du skal elske din næste, han er lige som dig!” Det er derfor budskabet skal råbes ud om ham, der ville stå op imod mørket, og modsige mørket med ordet ”Jeg er verdens lys. Den der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”.

Eller som begreber og forståelse altid vendes på hovedet af Jesus: ”Elsk jeres fjender, velsign dem der forfølger jer – eller, slår nogen jer på den ene kind, så vend den anden kind til.” Gengæld ikke ondt med ondt! I denne mørke verden kan julen ikke aflyses. På intet tidspunkt har behovet for forkyndelsen af et glædeligt budskab, der når menneskehjerter, været større.

• Det skal forkyndes som lys i mørket – modsigelse af mørket, håb i det håbløse.
• Et lys tændt i verdens mørke – og mørket kunne og kan ikke gribe det lys.

Han blev født til verden, hvis fødsel blev markeret med lys i form af en stjerne, og som da han udlagde profetien om ham, sagde ”Nu sker det” – Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige (Matt.11.5).

• Julen skal ikke aflyses! Den kan ikke aflyses! Men fokus skal flyttes – det egentlige skal lyde, at Gud ikke har forladt verden – men kom til den i et lille barns fødsel.
• I mørket findes det lys, som mørket ikke kan gribe – og det er håb!

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus, om at holde folketælling i hele verden. Kontrasten og konflikten var tydelig. Og det skete i de dage. Lukas beskriver, så de, der var der, husker netop den tid. Og vi, der ikke levede, får overleveret budskabet om en mørk tid, med konflikt og diversitet mellem mennesker, der forstærkede mørket

Og vi kender – genkender mørket – fordi mørket er det, og der, hvor mennesker ikke giver plads, hvor mennesker ikke har øje for hinanden, men hævder sin egen ret ved at kræve. Øje for øje – tand for tand, er måske ikke din dagligdag, men genkendeligt fordi vi alle er hurtige på aftrækkeren, og ofte trykker send og deler mørket, før eftertanken måske skaber tvivlen: ”Hvad ville jeg opnå med det?” – ”Hvad var hensigten med det jeg skrev.”

• Julen er ikke aflyst i Silkeborg baptistkirke.

Og den er det ikke, fordi vi netop i en mørk tid har behov for at mindes om ham, Jesus, der blev født til verden for at skabe muligheden for et liv i lys, som mørket ikke kan gribe. Midt i vores mørke har vi endnu mere behov for lyset, der kom til verden.

Lyset er, at der findes en anden mulighed, når du føler dig angrebet: Tilgivelsen. Det handler ikke om at glemme, men om at tale med hinanden, så det gjorte mister sin magt i relationen.

“Christ in the Rubble”

Og ved du hvad? Julen er ikke aflyst – den kan ikke aflyses, for julenat blev den afgørende forskel på mørke og lys født til verden. Og det lys står ikke blot som en stjerne på himlen, som mørket ikke kan gribe, men det lyser og møder dit hjerte med et kærligt kald til modtagelse.

Husk, at det lille barn blev voksent og – forestiller jeg mig – bredte sine arme ud, åbnede ind til sin favn og sagde: ”Kom til mig, alle I som lever i mørke og i dødens skygge og jeg vil give jer liv og lys trods bekymring og mørke.”

Det kald til efterfølgelse lyder stille og alvorligt til dig. Lad ikke mørket fylde dit liv, kom til ham, der kom med og som lys til verden, og lad ham være dit lys – din tro.

Amen

Billedet til Benny Klarholts prædiken er “Christ in the Rubble” af Kelly Latimore. Du kan læse mere om kunstnerens tanker om billedet her

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 12. feb. 2026 - Nyheder, der bringer håb på en mandag

Find flere

Silkeborg Oasekirke etablerede for ni år siden socialt arbejde. Efter nogle år ønskede andre kirker at være med og opfordrede til at bruge hinandens netværk til at skaffe frivillige. Blå Kors Danmark gik med i netværket og hjalp med at søge penge fra Socialministeriet. En toårig bevilling gav mulighed for at ansætte Ulla Kristensen som projektleder 10 timer om ugen. Hun koordinerer indsatsen for mennesker i Silkeborg og nærmeste omegn. Den bevilling er nu udløbet, men man har løbende fået puljemidler, så Ulla Kristensen er stadig ansat 10 timer om ugen.

Vores vision er at være et inspirationsforum for kirkefolket og at udvikle konkret diakonalt arbejde til gavn for mennesker i byen.

Vision

”Vores vision for projektet er at være et inspirationsforum for kirkefolket og at udvikle konkret diakonalt arbejde til gavn for mennesker i byen. Lige nu er det fællesprojekter, men det kan også være projekter forankret i de enkelte kirker”, fortæller Ulla Kristensen og fortsætter: ”Kristus’ kærlighed er både udgangspunkt, forbillede og drivkraft i vores arbejde. Vi ønsker at tjene gennem praktisk hjælp og omsorg uden krav til medborgeren. Ønsker medborgeren at tale om tro og høre mere om kirkernes tilbud, gør vi gerne det, men kun på medborgerens foranledning”.

Fokusområder

Projektet tilbyder hjælp til seks fokusområder. Hvert fokusområde har en kontaktperson, som man kan finde frem til i projektets brochure eller på hjemmesiden.[1] Ca. 120 frivillige arbejder inden for de forskellige områder.

Nu kan jeg smile igen!

Det er ofte tilbagemeldingen, når en ‘udsat medborger’ har haft besøg af to fra teamet, der yder økonomisk hjælp. Kaj Jørgensen og Johannes Skårhøj fortæller: ”Vi er 20 rådgivere, og vi fik sidste år 52 ansøgninger. Heraf var 77 % var henvist af kommunen. Vi besøger medborgeren hjemme, og den typiske situation er et menneske med en stor, rodet bunke papirer, måske uåbnede kuverter.

I løbet af et par timer kommer vi rundt om Skat, Kommunen, RKI, kreditorer m.m. og udarbejder et gælds- og budgetskema. For langt de fleste finder vi en god løsning på en uoverskuelig økonomi. Bare det at skabe overblik løfter ofte en tung byrde af skuldrene, så det er spændende og meningsfyldt at hjælpe”.

Praktisk hjælp

Gruppen består af 35 personer, der tilbyder hjælp til praktiske opgaver som oprydning, havearbejde, mindre reparationer, flytning m.m. Poul Erik fra Oasekirken fortæller: ”Vi forsøger at være Jesus´ hænder i lokalsamfundet ved at hjælpe mennesker, der er kørt fast i deres liv. Vi hjælper med praktiske opgaver, og vi lægger øre til, hvis der er behov for en samtale. Glæden i øjnene på dem, vi hjælper uden at skulle have noget til gengæld, er vores tak og velsignelse. Når kirken går ud og møder mennesker i deres svære liv, da møder du mennesker, som trænger til at høre det samme budskab, som vi har hørt, og blive mødt af det”.

Medvandrerordningen

Vi hjælper med praktiske opgaver, og vi lægger øre til, hvis der er behov for en samtale.

Denne ledes af Gitte Eriksen, der fortæller: ”Ud fra princippet om hjælp til selvhjælp og den enkeltes eget ønske om hjælp hjælper vi ‘bare for at hjælpe’ uden at lægge skjul på vores kristne baggrund. Opgaverne er meget forskellige. Vi besøger ensomme ældre, mennesker som er fysisk eller psykisk syge, mennesker med et misbrug. Vi forsøger at hjælpe mennesker i livskrise på grund af skilsmisse eller arbejdsløshed, eller hvor livet bare er blevet uoverskueligt.  Unge mennesker med manglende forældreopbakning kan ønske en voksen at tale med, og vi har nogle få voksenvenner til børn af alenemødre. Vi går med til samtaler med kommunen og får ofte tilbagemeldinger om, at vores hjælp har stor betydning for mennesker – både fra dem, vi hjælper, og fra kommunen. Det er meget opmuntrende”.

Kontaktfamilie til flygtninge

Flygtninge tilknyttes en dansk familie og får derved hjælp til at blive en del af det danske samfund. Det kan dreje sig om hjælp med kontakt til myndighederne, men også socialt samvær, hvor man spiser sammen og bliver klogere på hinandens kultur og traditioner. Kontaktfamilien skal være indstillet på at fastholde kontakten i mindst et år. På to år er der matchet 17 danske familier til flygtningefamilier og migranter til stor glæde for flygtningene.

Mad-deling og Familiehjælp

Overskydende mad fra sponsormiddage i BSV[2] gives til borgere, der har brug for det. Familiehjælp er et tilbud om hjælp til sårbare gravide eller nybagte mødre i samarbejde med sundhedsplejen og Frivilligcentret i Silkeborg.

Vi forsøger at være Jesus´ hænder i lokalsamfundet ved at hjælpe mennesker, der er kørt fast i deres liv.

Mange har fået hjælp

Samarbejdet med Blå Kors betyder, at deres tilbud til udsatte familier samt TUBA[3] naturligt indgår i den vifte af diakonale tilbud, som netværket råder over. Ligeledes har Blå Kors haft gavn af netværket bl.a. i forbindelse med beboere, der flytter ud efter endt misbrugsbehandling. Siden projektet blev oprettet, har frivillige fra Kirkernes Sociale Arbejde hjulpet i mere end 250 hjem.

Man behøver ikke være en del af medlemskirkerne for at få del i hjælpen, og næsten ingen fra kirkerne spørger om hjælpen. Det gør ofte mennesker, der er henvist fra Silkeborg kommune eller fra Frivilligcentret.

[1] Se http://www.kas-silkeborg.dk

[2] Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold

[3] TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge der er Børn af Alkoholmisbrugere.

Relateret

• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 16. jun. 2025 - Fra økumenisk bibelcamp til folkemøde
• 25. mar. 2025 - Repræsentanter fra et bredt kirkelandskab udgør lokalledelsen ved dette års Himmelske Dage

Find flere