Thea Lillebæk, 23 år
Jurastuderende
Bor på Østerbro i København
Medlem af Baptistkirken Bornholm
Theas blog: https://www.detsomikkeses.com
Link til ”Ekkokammeret” her

I mange baptistmenigheder er der tavshed, når det handler om sex – også når det gælder sex før ægteskab.

I andre menigheder og især på ungdomslejre, er der undervisning, som i Amerika kaldes ”Purity Culture”. Det går ud på, at sex før ægteskabet gør dig uren og mindre attraktiv som ægtefælle. Der bliver brugt illustrationer, som at man har givet sine roser bort til andre. Eller at man er som to stykker papir, der er limet sammen og revet fra hinanden – altså at man er gået i stykker.

Thea Lillebæk (23) er en af dem, der hæver røsten imod det, hun har lært som teenager. Hun gør det dels på sin egen blog, og dels inviteret ind i en podcast ”Ekkokammeret”, som er lavet at to unge mænd med rødder i Indre Mission.

Når kirken svigter

Hendes stemme er ikke mindst aktuel i den kirkelige selvransagelse, som bl.a. har vist sig i forbindelse med konferencen ’Når kirken svigter’.

Og Thea tager afstand fra ”Purity Culture”. Hun siger:

”Det er en kultur, som stammer fra USA, hvor man prædiker afholdenhed fra sex, hvilket en masse anerkendt research har vist, direkte medfører, at (særligt) kvinder oplever mindre nydelse i deres seksuelle voksne liv, samt at de oplever skam omkring deres seksualitet og mange andre psykiske følgevirkninger.”

I danske baptistmenigheder har det også været forventningen, at sex hørte hjemme i ægteskabet. At det ikke altid var virkeligheden, viser de mange graviditeter – som tidligere har ført til eksklusion fra menigheden.

Mere fundamentalistisk

Thea fortæller: ”Jeg er vokset op i en klassisk baptistfamilie. Vi gik i kirke, især på Bornholm (hvor familien har sommerhus), og blev døbt som 13-årig. Jeg havde dengang en mere fundamentalistisk tro, som jeg havde fået ved de ting, jeg har hørt i kirken og på sommerlejrene.

Så kom jeg i gymnasiet. Det var et kreativt gymnasium med mange typer, andre kønsidentiteter og unge, der levede alternativt. Jeg tog afstand fra kirken, udviklede mig med fester og alt muligt og kom i tvivl, om jeg havde lyst til at være en del af kirken. Jeg var stadig troende, det er en stor del af min identitet. Men jeg skulle finde ud af, hvordan jeg kunne være i det.

Jeg er sådan skruet sammen, at jeg griber det videnskabeligt an, så jeg begyndte at studere Bibelen så godt jeg kunne på grundsprogene. I dag vil jeg kalde mig progressiv kristen.”

På sommerlejrene på Lindenborg var hun blevet undervist fortrinsvis af unge mænd om bl.a. forholdet til sex.

Hjemme i menigheden var undervisningen fraværende. Man talte ikke om sex. Heller ikke om man skulle afholde sig fra sex før ægteskab, og så kom undervisningen på Lindenborg til at stå alene.

Traumereaktioner

Som kvinde oplever Thea stadig, at der er stor forskel på, hvad der er tabubelagt i vores kredse og i samfundet generelt.

”En ung mand, der fortæller om sin pornoafhængighed anses for at være modig. En ung kvinde, der snakker om at have haft sex, anses for at være mere farlig. Det er indenfor det samme område, men der bliver forskelsbehandlet. Jeg anser onani og porno for at være lige så privat som et seksuelt forhold.”

Hun tænker, at der er en indlejret forskel på, hvad man ser som mest skamfuldt – både i vores samfund generelt, men også i kirken. Derfor mener hun, at kirken skal være særligt opmærksom på ikke at fodre en kultur, der har risiko for at kunne frembringe seksuel skam. Der er få kristne, der tør fortælle ærligt om deres seksuelle rejse, og specielt ikke kvinder. Måske fordi der er en større risiko for at blive stigmatiseret. Men hun tør:

”Jeg havde en indre konflikt, om jeg skulle have sex med min kæreste. Det valgte jeg så. Derefter fik jeg traumereaktioner. Jeg skulle hele tiden i bad, bad hele tiden om tilgivelse. Jeg var konstant bange for at være gravid på magisk vis – vi havde beskyttet os. Jeg følte, at jeg ikke kunne være en del af troen længere.”

”Så blev jeg feminist”

”Jeg måtte finde en anden teologisk måde at læse Bibelen på. Så det gjorde jeg historisk-kritisk.

Og så gik jeg altså videnskabeligt til værks og så på, hvordan Purity Culture påvirker særligt kvinder i deres fremtidige seksuelle liv. Det er direkte skadeligt.

Samtidig lavede jeg i gymnasiet et studie i transkønnedes mentale helbred. De havde mere angst, depression og flere selvmord. De snævre rammer, vi lægger ned over dem, påvirker dem psykisk. Det måtte jeg gøre op med. Så blev jeg feminist. Læste om opgøret med Purity Culture og kunne genkende mig selv fuldstændig i det.”

I dag hviler Thea i sin kristne tro, læser i Bibelen, snakker med venner udenfor kirken om tro og har ikke meget skam tilbage. ”For jeg ved, at Gud elsker mig, som jeg er.”

Hvem bestemmer reglerne?

Hun spørger i dag til ungdomskulturen i BaptistKirken: ”Hvem bestemmer, hvad der skal til for at være leder? Hvorfor er det vigtigere, om man bor sammen med en kæreste, end om man f.eks. lyver, sladrer, mobber eller snyder?

Jeg tænker, at efter den seksuelle frigørelse, er det med sex før ægteskabet kommet til at fylde for meget.”

Artiklen har været forelagt både Nicolas Fromsejer, formand for BBU, som fortæller, at BBUs ledelse er i gang med samtaler om bl.a. dette emne og at det er for tidligt for dem, at svare på de spørgsmål, Thea rejser.

Hun opfordrer BaptistKirkens ledelse til at lave nogle etiske retningslinjer for, hvordan der tales om sex i kirken. ”Vi skal være sikre på, at vi ikke underviser unge mennesker i noget, som kan medføre skam. Unge ledere har ikke kompetencer til at undervise unge mennesker i så sensitive emner uden at have nogle helt konkrete retningslinjer for, hvordan den undervisning skal foregå. Ledelsen bør ikke alene overlade det her til Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, hvis BaptistKirken for alvor vil tage ansvar for alt det, der følger med ’Når Kirken Svigter’. Undervisningen af børn og unge er i den debat fuldstændig centralt og enormt vigtigt, og jeg mener, at så mange som muligt skal tage ansvar i den sammenhæng.”

Endelig slår hun på, at kirken skal være bedre til at leve op til samfundets generelle krav til seksualundervisning, hvis det er noget, som vi vil praktisere. ”Kirken skal være bedre til at følge med samfundsudviklingen, hvis de ønsker at beholde deres mere progressive medlemmer,” siger hun og slutter med at glæde sig over, at ”der er så mange gode ting, der tales om i kirken; Klima, flygtninge, integration – hvordan man er overfor andre.”

Relateret

• 01. sep. 2024 - Når kirken løfter
• 27. jul. 2023 - Ventesorg
• 22. jun. 2023 - Kom og del Guds glæde
• 18. aug. 2021 - Konference: Når kirken svigter
• 05. feb. 2021 - Sex i Det nye Testamente

Find flere

Poul Joachim Stender

• sognepræst i Kirke Saaby-Kisserup pastorat på Midtsjælland fra 1983 afbrudt af en periode som præst i Los Angeles ved Danish Lutheran Church 1996-2000
• har været tilknyttet DR-kirken, del af præsternes kriseberedskab og feltpræst
• rejseleder og forfatter til bl.a. ’Stop op – fjumreår for voksne’, ’Jesus Trip – Pilgrimsguide til Israel og Vestbredden’ og ’Med Gud i sengen’

Den sexfjendtlige fortolkning af de bibelske skrifter har gjort Jesus til en seksuel asket uden at have belæg for det. Det Nye Testamente er nemlig fuldstændig tavs om Jesus’ seksualitet. Det nævnes ikke, om han er gift eller ugift eller enkemand.

På et kirkemøde i Chalkedon i 451 besluttede konciliet, at Kristus havde to naturer. Han var sand Gud og sandt menneske – uadskilleligt forenet – men uden at skellet mellem Gud og menneske blev ophævet. Grunden til, at man slog dét fast på kirkemødet var et kætteri ved navn doketismen. Adskillige kristne mente nemlig, at Jesus kun var sand Gud. I stedet for to naturer havde han en, den guddommelige. Hans menneskelighed var tilsyneladende. Men selv om det blev slået fast med et dogme, at Jesus var både sand Gud og sandt menneske, havde man besvær med at forestille sig ham med det, der bestemt også hører til det sandt menneskelige: Nemlig den seksuelle drift.

Var Jesus single eller gift?

Der har været et hav af argumenter for, at Jesus var single:

• Han var for fattig til at gifte sig.
• Jesus og hans disciple var ikke inspireret af de gammeltestamentlige profeter, der giftede sig, men af de samtidige græske kynikere, der levede i stor fattigdom og ikke giftede sig.
• Jesus’ mission var så omfattende, at den fuldstændig udelukkede både ægteskab og familie.

Men man kan med lige så god ret hævde, at Jesus var gift:

• Det har nok været en selvfølge, at en jødisk mand, og i særdeleshed en rabbi som Jesus, var gift.
• Ægteskab og forplantning var i den jødiske tradition ikke en mulighed. Det var en religiøs forpligtelse.
• Kvinderne er ofte navnløse i biblens patriarkalske samfund, og det er måske derfor, at Kristus’ evt. kone ikke bliver omtalt. Hvis Simon Peters svigermor ikke havde fået høj feber, som Jesus hjalp hende af med, ville ingen have vidst, at Jesus’ mest fremtrædende disciple var gift.

I modsætning til andre mænd på den tid behandlede Kristus kvinder med værdighed og respekt.

 Atypisk forhold til kvinder

I modsætning til andre mænd på den tid behandlede Kristus kvinder med værdighed og respekt. Han angreb ligefrem den uretfærdige jødiske skilsmisselov for at give dem juridisk ligestilling. Hans disciple undrede sig over, at han talte med en kvinde. Og hans fjender undrede sig over, at han lod kvinder røre ved sig.

Engang spiste han hos en farisæer, og en luder kom ind i huset. Hun havde en krukke fuld af kostbar olie. Hun åbnede den og begyndte grædende at smøre hans krop med den fine olie. Hendes hår må have været langt, for den overskydende olie tørrede hun bort fra hans legeme med sin hårpragt. De forsamlede mænd blev dybt forargede over al den kropslighed, som de var vidne til. Men Jesus kunne den kunst, som også er vigtig i et erotisk forhold: Han kunne tage imod.[1] 

Maria Magdalene

Evangelierne fortæller også om de mange kvinder, der konstant fulgte ham. Fx Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, Zebedæussønnernes mor, Salome, Johanna, Susanna og Tabitha. For slet ikke at tale om Martha og hendes søster Maria, om hvem det blev sagt, at Jesus elskede dem. Især har interessen samlet sig om Jesus’ forhold til Maria Magdalene. I Det Nye Testamente er der intet belæg for et ægteskabeligt forhold mellem dem. Alligevel kan det ikke udelukkes, at de har været erotisk tætte. Det fremgår måske af en episode efter opstandelsen. Jesus er i den have, som omgiver graven. Her møder han Maria Magdalene. Han nævner hendes navn, og hun rækker tilsyneladende ud efter ham. Måske vil hun omfavne eller kysse ham. I den nuværende bibeloversættelse siger Jesus til hende: ”Hold mig ikke tilbage”. Men i de gamle bibeloversættelser lyder ordene: ”Rør mig ikke”.[2] Det anvendte græske ord for at røre bruges bl.a. om den seksuelle berøring.

Et hav af forestillinger

Det Nye Testamentes tavshed om Jesus’ seksualitet har givet mulighed for et hav af forestillinger, men et står fast: I inkarnationen blev Gud ikke en ’man’, men en mand, der spiste og drak med de mennesker, som han mødte i de israelitiske byer. Hans fætter Johannes Døberen fastede, og der var en begravelsesstemning over hans syn på livet, men over Jesus’ liv var der bryllupsstemning. Han deltog i bryllupper, og hans lignelser var fulde af billeder fra gode bryllupsfester.

Over Jesus’ liv var der bryllupsstemning.

Det er bedøvende lige meget, om han var ugift eller gift eller enkemand eller homoseksuel eller biseksuel. Han må, som sand Gud og sandt menneske, have været et erotisk væsen. Sex og spiritualitet udelukker ikke hinanden. Sex bliver faktisk endnu smukkere, både fysisk og åndeligt, når man som kristen tør tænke den tanke, at Guds søn sikkert også havde det. Når han kan følge den troende ind i døden, kan han vel også følge den troende ind i den orgasme, som franskmændene kalder ’den lille død’.

[1] Lukas-evangeliet kap. 7, vers 38-50

[2] Johannes-evangeliet kap. 20, vers 11-18

Relateret

• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?

Find flere

Jens Christensen, cand.theol., tidligere baptistpræst i Lyngby, Karmelkirken, Aalborg og Aarhus.

Hvorfor betragtes det, der har med vores kønsliv at gøre, som syndigt og urent? Er det historisk betinget? På den korte historiske bane var det seksuelle for bare 60-70 år siden ikke samtaleemne i kirkelig sammenhæng. Kun når et ungt par ventede barn før ægteskab, blev det et menighedsanliggende – med alt for mange tilfælde af sårede følelser og brud til følge. Så kom ungdomsoprøret i 1968 med et efterfølgende årti af frigørelse på mange områder – ikke mindst det seksuelle. Siden da har det været let at blive ’oplyst’ om snart sagt alt, hvad der har med kønslivet at gøre. Dog ikke lige i kirkens fællesskab.

Mennesket er en synder

På historiens lange bane er udgangspunktet formentlig den bibelske fortælling om det såkaldte ’syndefald’.[1] Her oplever menneskene skyld efter overtrædelsen af Guds forbud. Derefter føler de skam over deres nøgenhed. Og endelig bliver de straffet ved at skulle arbejde for føden og have besvær og smerte ved at sætte børn i verden. Det sidste er specielt kvindens problem – men nu var det jo også hende, der var den første til at spise af den forbudte frugt.

Forfatteren Gary R. Renard skriver: ”De fleste religioner har altid forsøgt at undertrykke det seksuelle udtryk – indtil det blev tid til at blive gift og lave flere kroppe til kirken, selvfølgelig. At sige til mennesker, at de skal undertrykke deres ubevidste, præprogrammerede ønske, er som at sige til en fugl, at den ikke må flyve.” Og han fortsætter: ”Hele tanken, at sex er noget dårligt, er aldrig kommet fra Gud og heller aldrig fra Jesus. Hvis du synes, der er noget galt med sex, kan du lige så godt mene, at der er noget galt med at spise mad. Begge dele er normale aktiviteter for en krop, og enhver ide om det modsatte er helt og aldeles menneskers påhit og ikke åndeligt inspireret.”[2]

Som udgangspunkt er jeg ikke synder, men Guds elskede skabning.

Når det så alligevel er så svært at snakke med vores børn og hinanden om denne selvfølgelige del af vores liv som mennesker, hænger det sammen med, at vi har fået indpodet ideen om, at vi er syndere. Derfra kommer vores tilfredsstillelse ved at se og vide, at der er nogle, der er større syndere, end vi selv er. Og det hænger sammen med et problematisk gudsbillede.

Guds elskede skabning

Gud skaber og har altid skabt ud af kærlighed og uden betingelser. Han kan ikke andet. Så som udgangspunkt er jeg ikke synder, men Guds elskede skabning. Kærlighed må nødvendigvis være betingelsesløs. En sådan kærlighed er det eneste, der kan sætte mig fri. Men friheden giver mig mulighed for at vælge – og så har jeg problemerne. Skal jeg vælge ud fra mine egne behov eller ud fra det fælles bedste? Er den seksuelle dimension af min tilværelse som udgangspunkt et behov, jeg stræber efter og har ret til at få tilfredsstillet? Eller er det en egenskab og noget værdifuldt, jeg gerne vil give til og dele med en partner – uden noget krav om, at det skal modtages?

Hele tanken, at sex er noget dårligt, er aldrig kommet fra Gud og heller aldrig fra Jesus.

Mod til forandring

Vi skal have modet til at tage den religiøse historie op til revision. Vi bliver nødt til at erkende, at en betingelsesløst kærlig Gud er uforenelig med en straffende Gud. Det kan være med til at give os en oplevelse af selvværd, som 95% af os mangler.

I stedet for at fokusere på synd, skyld og skam kan vi fokusere på vores muligheder for at vælge – vælge at tilgive os selv. For hvis vi ikke kan det, kan vi ikke tilgive andre – af egen erfaring véd jeg, at det kan være vanskelig læring. Og vi må kunne tilgive os selv for at kunne elske os selv. Kan vi ikke elske os selv, kan vi ikke elske andre – betingelsesløst. Hvis vi kan nå dertil, vil vi have en mulighed for at give vores børn og børnebørn et anderledes og bedre udgangspunkt i tilværelsen og i kirkefællesskabet, end vi selv har fået. Og samtalen – også om sex og seksualitet – vil da blive en naturlig følge. 

[1] 1. Mosebog kap. 2-3

[2] Gary R. Renard: Gud er, Borgen 2006

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

På mange måder er vi mere frimodige i dag, men samtidig er vi stadig bundet af en vis berøringsangst. Derfor har jeg talt med en spejderfører, et forældrepar og en ungdomsleder om, hvordan de hver især forholder sig til disse tematikker, og hvordan de taler med de unge om dem.

En spejder er en spejder

Sarah Basnov er 35 år, tropsfører (4.-6. kl.) for baptistspejderne i Holbæk, og så sidder hun i korpsrådet, som er den øverste ledelse i Danske Baptisters Spejderkorps. Hun siger:

“På den ene side er vi spejdere rigtig gode til at sørge for, at alle deltager i alle opgaver. Og det er ikke sådan, at det kun er pigerne, der står for madlavning eller oprydning i lejren. Vi praktiserer langt hen ad vejen en form for praktisk ligestilling – det er bare ikke noget, vi taler om. En af grundtankerne i spejderbevægelsen er, at alle hjælper til, og alle tager ansvar. Nogen kan noget, andre noget andet. En spejder er en spejder uanset køn, alder eller erfaring. På den anden side er det nok alligevel sådan, at det oftest er drengene, der hugger brænder – her kunne vi godt være bedre til at få pigerne på banen.

Sarah Basnov

Plads til alle

Jeg tror ikke, at vi som spejderførere skal tage initiativ til samtaler om seksualitet og kønsidentitet. Det ville virke utrolig unaturligt, hvis vi hen over lejrbålet begyndte at spørge ind til de unges tanker om den slags. Vi er mere optaget af handling fremfor ord. Derfor prøver vi hele tiden at vise, at spejderbevægelsen er en åben bevægelse, hvor der er plads til alle uanset køn, alder og seksualitet. Vi har derfor heller ingen problemer med at have førere, der er homoseksuelle – de er der jo ikke som homoseksuelle, men som spejdere. På den måde er vi forhåbentlig med til i praksis at vise de unge spejdere, at de er okay, som de er.

En af grundtankerne i spejderbevægelsen er, at alle hjælper til, og alle tager ansvar. Nogen kan noget, andre noget andet.

Spejderens ansvar

Den internationale spejderbevægelse lægger vægt på ’Duty to God, duty to others, duty to yourself’ – ’Ansvar over for Gud, ansvar over for andre, ansvar over for dig selv’. Deri ligger et klart kald til mig. Derfor tror jeg også, det er vigtigt, at jeg som spejderfører tør gå ind i en samtale med nogen, der fx oplever at føle skam eller skyld. For mig er skam forbundet med afmagt i forhold til noget, du ikke selv er herre over, fx din seksualitet, og skyld er udtryk for, at du godt ved, at du har handlet forkert. I begge situationer er det vigtigt, at jeg lytter og møder dem uden fordømmelse eller skæld ud og i stedet retleder og viser, at der er andre måder at tænke og agere på, som er sundere for dem selv og deres omgivelser.”

Vi klæder dem på til livet

Merethe og Jordan Sonne

Merethe og Jordan Sonne er hhv. 46 og 45 år; de tilhører Roskilde Baptistkirke, og så er de forældre til Samuel (18), Sarah (16), Silas (12) og Silke-Maj (1½). De siger:

“Som forældre ønsker vi at udruste vores børn til at tage på deres livsrejse med de rigtige værktøjer i rygsækken. Vi ønsker, at de skal være rummelige og favnende uanset køn, race og kultur; at de skal være tro mod sig selv trods input fra samfundet. Det er i vores hjerter, at de skal sætte Gud først, og derfor begynder vi hver dag med at bede sammen. Vi gør ikke forskel på drengene og pigerne, men vi lægger nok et forskelligt fokus, når vi taler om, hvad de vil stå overfor mht. valg og konsekvenser. De har alle fået at vide, at de efterlader fodspor, hvor de færdes, men det er imellem dem og Gud, hvad de vælger på deres vej. Og så er det vores opgave at støtte, tilgive, bede for og guide dem – både bibelsk og menneskeligt, og både som forældre og som åndelige vejledere.

De har alle fået at vide, at de efterlader fodspor hvor de færdes.

Åbenhed er en øvelse

Vi taler gerne åbent om både ligestilling, seksualitet, skyld og skam. Nogle gange er de åbne for snakken, andre gange er det: ’Nej mor, den snak har vi to ikke …’. Derfor bliver det tit, når de kommer til os, at vi kan nå ind til hinanden. Men det vigtigste er, at vi hele tiden er tilgængelige for samtalen. Livet har givet os en masse erfaringer, og vi tror på, at hvis vi deler dem åbent med vores børn, så kan de lære af os. Fx har vi i samtalen om sex, som vi har haft med vores unge, talt med både vores drenge og pige om, at de skal lære at sætte grænser og være tydelige i dem.

Den svære samtale er ofte den vigtigste

Vi er som forældre enige om, at unge i dag har det sværere, end vi havde det, som unge kristne – nok er der mere åbenhed, men der er også flere tabuer. Vi mindes ikke, at der var meget fokus på afholdenhed, alkohol, det at bo sammen før ægteskab, afprøve grænser osv. Men vi var rigtig heldige at have gode ungdomsledere, som turde vejlede og konfrontere os som kærestepar omkring rette valg og livsbane. Derfor er vi også blevet de forældre, som selv taler om de svære emner – selvom vores børn nok vil sige, at vi nogle gange er lidt for direkte og blander os lidt for meget.”

Ligestilling eller ligeværd

Hanna Daugaard er 23 år, hun studerer retorik på Københavns Universitet, og så er hun ungdomsleder i Roskilde Baptistkirkes ungdomsarbejde ’Under Construction’ (UC). Hun siger:

Hanna Daugaard

“Egentlig har jeg det ret ambivalent med ordet ligestilling. Jeg kan bedre forholde mig til fortællingen om alle personers ligeværd. I skabelsesberetningen er der en klar vekselvirkning mellem ental og flertal: ”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.”[1] Det er altså i relationen, vi er i Guds billede. Derfor gør vi os også umage i UC, når vi skal sammensætte en ny ledergruppe. Teenagere hungrer efter nogen at se op til og ligne. De søger identifikation. Og det er fjollet ikke at bestræbe os på at gøre dét muligt. Måske netop også for at anerkende, at vi kan noget forskelligt.

Kirken skal nuancere billedet

Vi må nok erkende, at den kristne kultur og historie kan give anledning til et kritisk blik på ligestilling. Jeg har i hvert fald hørt mange ’kvinder-skal-tie-i-forsamlinger’-jokes, og derfor er det vigtigt, at vi står klar til at nuancere billedet. Jeg oplever en generation, der sætter en ære i at påvirke og tage stilling til det samfund, de er en del af, og derfor er det ikke sjældent, at vi ender med at diskutere alt fra strikkeopskrifter til politik og også ligestilling henover kaffen og giflerne. Ofte har nogen hørt noget i skolen eller læst en spændende artikel, og det virker helt naturligt at forsætte dén snak, når de træder ind ad døren mandag aften til ungdomsmøde og dermed invitere flere perspektiver ind i samtalen.

En generation, der sætter en ære i at påvirke og tage stilling til det samfund, de er en del af.

Vigtigt at prædike kærlighed

Det piner mig, når unge mennesker slår sig på kirken. Jeg længes sådan efter, at kirken må være det rum for heling, som den var tiltænkt. Gennem ordene ”Kærligheden finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden”[2] læser jeg, at det er min opgave at pege mod sandhed som en del af det at elske mennesker. Men nogle gange er vi så fokuserede på at prædike sandhed, at vi glemmer kærligheden. Og det er måske dét, der kan gøre det svært at være menighed – og ungdomsleder: For hvordan kan vi bedst hjælpe hinanden med at bedømme – uden at begynde at fordømme hinanden?”

[1] 1. Mosebog kap. 1, vers 27

[2] 1. Korintherbrev kap. 13, vers 6

Relateret

• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?

Find flere

Har vi i menighederne de samme holdninger til køn, kærlighed og seksualitet, som præger det omliggende samfund?

Skal vi tale om sex?

Det kan være meget overvældende at skulle lytte til debat eller tale om seksualitet, kønsroller eller sexisme, hvis man stammer fra en konservativ, religiøs baggrund. Det ubehag ved et emne, der historisk har været tabubelagt, er til stede i de danske (fri)kirkemiljøer, men også mange sekulære danskere føler det.

Hvis vi ønsker at give vores teenagere og unge en realistisk og tidssvarende mulighed for at tale om seksualitet og ligeværd med udgangspunkt i et næstekærligt værdigrundlag, skal vi turde lytte med åbne hjerter.

Porno eller dig?

Som moderne mennesker burde vi kunne lytte til vores børn og unge og tale med dem uden at fastholde uhensigtsmæssige mønstre. Alle undersøgelser viser, at de nysgerrige vil søge viden fra porno og andre uhensigtsmæssige kilder, hvis vi ikke er klædt på til at møde dem der, hvor de er. Er du klar til at lytte til dem med åbenhed?

Spørgsmål til ligeværdige dialoger i tre forskellige og fortrolige sammenhænge

… til de unge i teenageklub eller spejderarbejde ca. 12-18 årige

1. Hvordan kan man flirte uden at overskride andres grænser?
   Hvornår er man kærester?
   Hvad er ok at gøre sammen, når man er kærester?
   Hvor går din grænse for, hvad du vil gøre?
   Hvor går din grænse for, hvad andre må gøre overfor dig?
   I hvor høj grad er du bevidst om dine egne grænser og din seksualitet?
2. Hvad betyder det for din opfattelse af kærester og sex, at du er kristen?
   Hvornår kan det være svært at sige, at du er kristen, og at det måske har en betydning for, hvad du vil være med til?
3. Hvem taler du med i forhold til din seksualitet, køn eller grænser? Lytter de til dig?

… til de voksne, forældre, bedsteforældre – fx i fællesskabsgrupper

1. Hvilken viden om sex og erfaringer med kropskontakt gav din opdragelse dig med? Hvordan møder du de unge om det emne?
2. Hvilke fordele og ulemper er der ved at være kristen eller vokse op med et mere forpligtende syn på sex, end det man ofte møder i samfundet?
3. Hvilke overvejelser har du (haft) om at overskride egne eller andres grænser? Har #MeToo-bevægelsen sat gang i dine overvejelser, også af egen ageren?
4. Har du selv følt dig forulempet? Kunne du tale åbent om det, og i så fald, hvordan blev det modtaget?

… til ungdomsledere og spejderførere ved et ledermøde

1. Hvordan sætter du grænser for andre eller dig selv i forhold til sex? Hvordan reagerer andre, når du sætter grænser for dig selv eller dem?
2. Vil du gerne være forbillede for de unge? Oplever du dig selv som et naturligt forbillede? Hvorfor/hvorfor ikke?
3. Hvis du har haft en samtale om seksualitet og samspil med det andet køn med en ung:
   Hvem tog initiativet?
   Hvad ville du gerne opnå i samtalen?
   Og hvad var det vanskeligt at tale om?
4. Hvordan kan du blive bedre til at tage samtalen med de unge om seksualitet og samspil med det andet køn?

Mere info

• Center for Familieudvikling, undervisningsmateriale til udskoling: ”Kærlig Talt” – https://www.projektkaerligtalt.dk/
• Kristeligt Dagblad, artikel om det vedvarende parforhold: Else Marie Nygaard, ”Psykolog: Begær kommer ikke bare dumpende ned fra himlen” – https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/det-kropslige-moede-er-en-genvej-til-intimitet
• Sex og Samfund, podcast til forældre: ”START SNAKKEN” – https://www.sexogsamfund.dk/

Vejledning og Rådgivning

• BørneTelefonen, tlf. 116 111 – https://bornetelefonen.dk/
• ForældreTelefonen, tlf. 35 55 55 57 – https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen/
• Kristen terapi og Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte: https://kris-dk.dk/

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Sex. Vi taler ikke meget om det. Lidt med hinanden – selvfølgelig, fristes man til at tilføje, når vi nu er hinandens seksuelle partnere, men det har taget tid at lære. Og mod. Det er – for os – ikke særligt naturligt at tale om sex. Jo, vi kan sagtens snakke om, hvad sex er, og hvordan børn bliver til. Som forældre oplever vi i tide og utide at blive sat i situationer, hvor de temaer dukker op. Så at tale om mekanikken i sex falder os ikke svært. Men at tale om vores sexliv. Det er en ganske anden sag.

Vi har aldrig rigtig lært at tale om vores personlige sexliv. Og slet ikke i en kirkelig kontekst. De kristne teenagelejre og efterskoler, vi har været på, har ellers ofte opmuntret os til at tale om vores personlige liv. Det er, som om vi mere lærte at tale om vores personlige bønsliv, familieliv og kirkeliv end vores sexliv. Måske var det, fordi teenagere ikke skal have et sexliv. Afholdenhed var altid udgangspunktet for samtaler om sex. Sex hører til i ægteskabet. Punktum. Så behøver vi ikke tale mere om det.

Vi har aldrig rigtig lært at tale om vores personlige sexliv. Og slet ikke i en kirkelig kontekst.

Sex blev ellers italesat meget fint

Gud har skabt mennesket – også med krop og lyst. Sex er godt og smukt, hvis det sker sammen med den, man er gift med. Set i bakspejlet kom snakken om sex dog altid meget hurtigt til at handle om, hvordan vi skulle passe på, at sex ikke blev grimt og forkert.

At sex er en smuk oplevelse mellem to mennesker, er jo det sexliv, vi ønsker os, men vi har i hvert fald måttet øve os for at opleve den skønhed.

Det sprog for sex, som vi blev givet i vores teenageår, kom til at bygge på idealer. At vi er skabt præcis, som vi skal være, elskede og værdifulde, er jo det selvbillede, vi ønsker os, men ikke altid ejer. At sex er en smuk oplevelse mellem to mennesker, er jo det sexliv, vi ønsker os, men vi har i hvert fald måttet øve os for at opleve den skønhed.

At sex udleves i et trygt, kærligt og respektfuldt forhold, er jo sådan, vi ønsker det, men nogle gange kommer vi til – også i et ægteskab – at overskride hinandens grænser. Det er misforstået, når idealet om afholdenhed afholder os fra at tale om, hvordan sex i virkeligheden er – især med teenagere og unge.

Seksuel afholdenhed

Som teenagere og unge voksne var vi begge helt afklarede: Seksuel afholdenhed var vejen frem for os. Vi ville vente med sex til ægteskabet, men da vi havde besluttet at gifte os, faldt standhaftigheden dramatisk. Det var en spændende, skøn, ny side af livet, som viste sig, i og med at de seksuelle oplevelser rykkede mere og mere fra fantasiens verden og ind i virkeligheden.

Vi oplevede nye følelser, som gav os sommerfugle i maven, men som var meget svære at tale om, fordi det sprog, vi havde for sex, var tæt forbundet med skam. Vi oplevede, at bare det at føle lyst blev skamfuldt, fordi det potentielt truede vores beslutning om at være afholdende. Vi tænker stadig, at seksuel afholdenhed er et godt valg for teenagere. Bl.a. fordi det tit er svært at være teenageforældre.

At tale om sex

Vi forsøger, når vi taler med mennesker om sex og samliv, at omfavne hele dem, sådan som Gud omfavner hele dem, så intet er skamfuldt at tale om. Og vi mener, at alle mennesker bør passe på sig selv og dem, de elsker –  også når det kommer til sex.

Det betyder for os især, at vi øver os i at tale om vores seksuelle oplevelser, følelser og tanker for at komme skammen til livs. Sex er naturligt og godt, og de seksuelle impulser er ofte overrumplende og ukontrollerbare. Det gør dem ikke forkerte, men faktisk endnu vigtigere at lære at tale om. Måske især i en tid, hvor vi konstant bliver konfronteret med sex i alle afskygninger, så er det vigtigste, vi som kirke kan lære vores teenagere og unge om sex, at det er noget, vi taler om.

Læs også: Kærlighed på kursus.

Relateret

• 05. feb. 2021 - Sex i Det nye Testamente
• 05. feb. 2021 - Hvad med kærligheden?
• 05. feb. 2021 - Den svære samtale
• 05. feb. 2021 - Den vigtige samtale om køn, sex og kærlighed  
• 25. jun. 2018 - Lad os mødes…

Find flere