Lyt til artiklen:

Meningen med livet ændrer sig med alderen. Når man bliver ældre handler det mere om at samle på relationer end at samle på materielle goder. Derfor blev en veltilberedt tre-retters middag til Sommerhøjskolens festaften pludselig til mere end bare et måltid. Den bliver symbol på det, livet handler om: Nærvær, fællesskab, taknemlighed – og tro.

Lovsang? Eller morgengymnastik? (Foto: Kurt Bøgsted)

Livet som ældre får også mening, når vi deler liv og tro i pausen efter tarteletterne eller inden den hjemmelavede isdessert. Troen bliver levende gennem de historier, vi fortæller fra et langt liv – med den tilpasse mængde humor, der følger af, at de færreste tager sig selv særligt højtideligt, når livet er blevet langt nok.

Kun for sjov

Det hele begyndte med et festligt causeri hvor multimennesket – skuespiller, tegner, kostumedesigner, instruktør, musiker og sanger – Robin Haslund Buch fortalte om sit brogede liv og gav overbevisende prøver på et musikalske talent, der inkluderede en overbevisende lektion i at jodle(!). Meningsfuldt er nok en overdrivelse – men nogle gange er det befriende bare at lade sig underholde for sjov.

Fri bar!

Chresten Eskildsen, ugens præst, aftenens tovholder og en af de mange frivillige, bød velkommen til aftenens arrangement. Det vakte en del jubel, da Chresten bekendtgjorde, at der i dagens anledning var fri bar! Køen ved bordet med drikkevarer blev pludselig meget lang.

Sommerhøjskolen samlet på plænen foran skolen (Foto: Kurt Bøgsted)

Musikalske mellemspil hele aftenen

Og så gik det ellers løs! Med Hans Hjort ved klaveret tog vi fat på den første af aftenens 11 fællessange fra Højskolesangbogen. Jens Sejer Andersen skrev ”Hvor du sætter din fod” til Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborgs 50-årsjubilæum i 2001, men et enkelt vers kunne være skrevet til Sommerhøjskolens festaften:

Du er del af et os.
Der skal mere end én til at elske og slås.
Vil du yde dit bedste
for dig selv og din næste,
må du vælge hver dag mellem tillid og trods:
Er det mig eller os?

Sinne Christensen og Chresten Eskildsen – to af de frivillige (Foto: Kurt Bøgsted)

Spiselig bordpynt?

I skarp konkurrence med serveringen af tarteletterne greb Chresten mikrofonen og henledte opmærksomheden på den flotte bordpynt. ”Stor tak til Jette… og jer, der har hjulpet” lød det fra Chresten, der blot ville høre om bordpynten var spiselig. Det var den ikke! Serveringen taget i betragtning kom Chresten nok ikke til at gå sulten fra bordet – selv uden spiselig bordpynt.

”De sange vi kender…”

Vi sang nyere salmer og sange af Iben Krogsdal, Lisbeth Smedegaard og Jens Rosendal. Solide tekster men på lidt for svære melodier, var den udbredte mening ved bord 2. Vi blev støttet af venlige opfordringer til pianisten om at ”finde nogle sange, vi kender…”. Hans kvitterede med ”Visen om de atten svaner.” Den kendte vi! Selv om Cornelis Vreeswijks vise med melodi af ABBA’erne Björn Ulvaeus og Benny Andersson er stort set ukendt i Sverige.

Sommerhøjskolen

Foregår hvert år en uge i sommerferien på Rebild Efterskole i Himmerland. BaptistKirken er arrangør, men det er i praksis en stor flok af frivillige, der planlægger og gennemfører arrangementet. Programmet byder på gudstjenester, andagter, udflugter, foredrag og rig mulighed for dybe samtaler. Køkkenholdet er specielt værdsat og yder år efter år en fantastisk indsats. En deltager bemærkede til festaftenen: ”Det bliver hårdt at vænne sig fra seks måltider om dagen!”
Du ser ikke meget reklame for Sommerhøjskolen: Der er som regel totalt udsolgt få dage efter tilmeldingen åbner.

Tak til Birgit

Et enkelt indslag kaldte på sin helt egen klapsalve. Meget præcist 18 klap for hvert år Birgit Hebbelstrup stod i spidsen for Sommerhøjskolen. Eller måske var det mere end 18 år? Ingen har holdt regnskab, og det satte BaptistKirkens formand Vibeke Dalsgaard ord på:
”Det er faktisk et hæderstegn, at ingen helt kan huske, hvor længe du har været med.”

… og tak til alle de andre frivillige

Der var også tak og bifald til alle de andre frivillige, der havde bidraget til Sommerhøjskolen. Alle blev nævnt ved navn og takket for indsatsen. En flot boggave fulgte med takken. En enkelt modtager af Maria Hellebergs roman over Paulus’ liv: ”Ramt af lyset” filosoferede over, om titlen afspejlede BaptistKirkens ønske til hans fremtidige frivillige indsats! Svaret nåede vi desværre ikke til. Desserten, Bjarnes hjemmelavede is med chokoladestykker af meget passende størrelse, var på vej rundt.

Solnedgang over Rebild Efterskole (Foto: Kurt Bøgsted)

Lejrbål

Sinne Christensen tog ordet og takkede alle de gamle spejdere (og dem, der gerne ville have været det) for deltagelse i ugens lejrbål: ”Skolen har jo en bålhytte og den skulle da bruges til noget, så vi mødtes og sang alle de kendteste spejdersange,” fortalte Sinne. Ved bord 2 bemærkede en deltager stille, at det havde været helt fantastisk at sidde rundt om bålet igen og tænke årtier tilbage: ”Så gik vi hjem klokken elleve – og det var stadig helt lyst og klart – ligesom dengang…”

Det skal jo slutte

Vi nærmede os afslutningen. Men inden da skulle der synges – for alvor. Hans Hjort havde taget kritikken til efterretning, og nu sang vi de kendte sange, så det gjaldede i samlingssalen på Rebild Efterskole: ”En yndig og frydefuld sommertid”, ”Solen er så rød mor”, ”Spænd over os dit himmelsejl” og ”Stille, hjerte, sol går ned”.

Der blev sunget! (Foto: Kurt Bøgsted)

Andagten tog – ligesom andagterne ugen igennem – udgangspunkt i korsordene med inspiration fra Søren P. Grarups illustrationer. De syv sætninger Jesus sagde, da han var blevet korsfæstet. Chresten læste det syvende korsord, der var hentet fra Lukasevangeliet, kapitel 23, vers 46: ”Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han.”

Chresten delte en refleksion: Jesus overgav sit liv til Gud. Overgivelse kan ske under tvang eller frivilligt i tillid til den, man overgiver sig til. Lige inden korsordet havde Jesus råbt og spurgt sin Far, om han havde forladt ham. Jesus fik aldrig svar på dette spørgsmål. Gud svarede ikke. Alligevel overgav Jesus sig – i tillid til sin Far.

Vi sluttede – som utallige møder i baptistsammenhænge er sluttet gennem tiden – med at tage hinanden i hænderne og synge ”Velsignet er det bånd”. Måske er det bare nostalgi og indbildning – måske er det Helligånden, der kigger forbi: Alle gik vi hjem med bevidstheden om, at vi er ”del af et os”.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning

Find flere

Lyt til artiklen:

Allerede 20 minutter før gudstjenestetid var alle pladser besat. Gæster fra nær og fjern hilste på gamle venner. Der bredte sig ikke kun en summen, men et kor af forventningsfulde stemmer. Med ægte nordjysk lune måtte menighedsrådsformand Hans Erik Kanstrup kalde til orden. ”Jamen, hvorfor sætter I jer ikke bare ned?” Tonen var slået an til fest og glæde i perfekte omgivelser.

Mads Lindholm (Foto: Henrik Andersen)

Velkommen

Da menigheden begyndte på ”Den signede dag” ledsaget af Mads Lindholms flotte klaverspil var det lige før taget løftede sig. Det var tydeligt, at det var et øjeblik menigheden havde ventet på.

Bente Højris var for en enkelt dag tilbage i sin gamle menighed. Hun bød velkommen med Jesus’ opfordring og løfte fra begyndelsen af Johannesevangeliet kapitel 15: “Bliv i mig, og jeg bliver i jer.”

Musikken

I Sæby Baptistkirke udgør musikken en del af DNA’et. Sådan har det altid været og historierne om menighedsmedlemmernes engagement i byens musikliv er mange. Derfor var det ikke overraskende, at vi fik lov at lytte til hornmusik fra Niels Østgaard og Jørgen Hyttel, der blev budt velkommen af Hans Erik Kanstrup som ”To af Børges gamle – nå nej, garvede – elever…”. Vi fornemmede alle, at vi blev budt indenfor i et fællesskab, hvor ønsket om at tjene går hånd i hånd med nordjysk lune og humor.

Bente Højris (Foto: Henrik Andersen)

”Vask hinandens fødder!”

Bente Højris indledte prædikenen med et billede på den tid, der var gået forud for kirkebyggeriet:
”Der har været tale om en yderst vanskelig graviditet og en vanskelig fødsel. Men som ved alle fødsler er smerterne glemt, når man står med den lille nyfødte…”

Bente fortalte, at hun havde været forbi fem – seks forskellige bibeltekster til dagens prædiken. Da hun kiggede lidt nøjere på dem, handlede de alle sammen om at tjene. Valget var faldet på beretningen om fodvaskningen i begyndelsen af Johannesevangeliets kapitel 13. En fortælling med stor dybde og mange budskaber:
”Fodvask var helt normalt på den tid,” fortalte Bente, ”men det var aldrig herren i huset, der vaskede gæsternes fødder. Det var slavearbejde.”
Bente fortalte videre, at alle disciplene fik vasket fødder af Jesus. Uanset om det var ”tordensønnerne” Jakob og Johannes, tvivleren Thomas eller forræderen Judas. Jesus gjorde ikke forskel:
”Jesus gerning er en kærlighedsgerning for alle. Derfor skylder vi også at vaske hinandens fødder,” sagde Bente og tilføjede, at der dog findes andre måder at tjene hinanden på end fodvask! Men budskabet var klart:
”I har fået jeres nye kirke for at række ud!”

Bygget på klippegrund

Der er ikke mange klipper i Vendsyssel. En enkelt har fundet vej til den nyanlagte indkørsel. 15 tons tung med inskriptionen ”Sæby Baptistkirke” tager den mod gæsterne. Sæby Baptistkirke har med egne ord et aldersgennemsnit på ”60 plus plus plus.” Men ungdommen har også plads! Den flotte inskription på stenen er udført af Danmarks yngste stenhugger, Alma Løndal Njah fra Sæby.

Budskabet om at række ud, blev fulgt af en opfordring fra Bente:
”I må aldrig blive en hyggeklub. I skal være en menighed, der lever. Ikke en menighed, der kun eksisterer. Lad altid Gud have førstepladsen blandt jer. At elske Gud betyder ikke, at vi skal lukke os inde i kirken – tværtimod skal vi gå ud i verden.”

Prædikenen sluttede med et ønske for menigheden:

”Mit ønske for jer er, at I – i alt hvad I gør – har prioriteterne i orden. At I elsker Gud af hele jeres hjerte, hele jeres sjæl og af hele jeres sind og af al jeres styrke. At I tjener efter Jesus’ forbillede: Så skal I leve. Og så siger Herren: ’Jeg vil være med jer alle dage…’”.

En stærk prædiken med et tydeligt budskab om, at kirken skal bygges på klippegrund og bygges af ”levende stene”.

En fyldt kirke! (Foto: Henrik Andersen

Søster Ruth Marlene Fox’s velsignelse

Efter prædikenen og endnu mere musik fra blæserduoen bad Bente Søster Ruth Marlene Fox ”utraditionelle velsignelse”:

Må Gud velsigne dig med ubehag over lette svar, halve sandheder og overfladiske relationer, så du kan leve dybt i dit hjerte.

Må Gud velsigne dig med vrede over uretfærdighed, undertrykkelse og udnyttelse af mennesker, så du må arbejde for retfærdighed, frihed og fred.

Må Gud velsigne dig med tårer for dem, der lider under smerte, afvisning, sult og krig, så du kan række dine hænder ud med trøst til dem og vende deres smerte til glæde.

Må Gud velsigne dig med nok tåbelighed til at tro, at du kan gøre en forskel i denne verden, så du kan gøre det, som andre påstår, ikke kan lade sig gøre.

Amen.

“Hapser” til gæsterne (Foto: Henrik Andersen)

Festlig servering

Efter gudstjenesten var der reception med ”hapser” til alle deltagerne. I den temmelig fyldte kirke tog kokken ordet og dirigerede mængden frem i midten af kirken mod buffeten og retur ude ved siderne. Det gik over al forventning. Det var jo også nemt, for alle fulgte blot kokkens vejledning:
”Hapser betyder jo, at I tager med fingrene og spiser med fingrene.”

Ude i køkkenet

“Køkkenpigerne” Dorte Ulrik (tv) og Kirsten Nielsen (th) med Anitta Johansen i midten (Foto: Henrik Andersen)

– har Dorte Ulrik og Kirsten Nielsen travlt med at betjene den nye opvaskemaskine. På spørgsmålet om de også er blandt de hårdtarbejdende menighedsmedlemmer griner de begge. Dorte forklarer, at hun hører til i folkekirken og Kirsten uddyber: ”Vi er kommet i Baptistkirken siden vi var unge – nede i Vestergade. Vi har altid følt os godt tilpas og bliver altid godt modtaget, så når nu der er brug for en hånd, så vil vi gerne hjælpe til…” En insisterende bippen fra opvaskemaskinen signalerer, at interviewet er slut. Arbejdet kalder på Dorte og Kirsten.

Reception

Da hapserne var gledet ned, var der plads til hilsner. Karin Færløv holdt styr på talerne.

Sognepræst Kjeld Skovgaard (Foto: Henrik Andersen)

Sognepræst Kjeld Skovgaard brugte et billede af en søskendeflok i sin hilsen: Alle er unikke, men dog søskende på trods af forskelle. Sådan er det også i Guds rige: Vi er hinandens brødre og søstre og forskellene handler mest om nuancer.

”I BaptistKirken har vi ikke har en biskop,” fortalte Karin, ”men vi har en Bodil!” Så var BaptistKirkens generalsekretær Bodil Højbak Møller introduceret. Bodil kvitterede med en hilsen, hvor hun lagde vægt på menighedens kald, for ”I ved godt, hvor I er kaldet til at gå.” Bodil sluttede sin hilsen med andet vers fra Janne Marks salme ”Et hus at komme til”:

BaptistKirkens generalsekretær Bodil Højbak Møller (Foto: Henrik Andersen)

Et hus at komme til,
velkommen her du være vil.
Et hus, hvor kærlighedens bud
folder sig ud,
hvor mismod mødes af
Guds løfte om at bære dig hver dag.

Hilsner fulgte fra nabomenighederne inden Doris Trudslev rundede dagen af.

”Hva’ er det for noget?”

Doris Trudslev sluttede en festlig dag af med at fortælle om ”Mor Eva”, der helt sikkert ville have spurgt: ”Hva’ er det for noget? Hva’ er det I har gang i?” (selvfølgelig på vendelbomål).

Doris Trudslev sagde tak for i dag og velkommen tilbage (Foto: Henrik Andersen)

”Vi har gang i en ny kirke, selv om de fleste af os er ’60 plus plus plus’. Vi holder sammen og vi samler på gråt guld,” svarede Doris.

”Brug om nødvendigt ord, ” fortsatte Doris, ”Vi bruger om nødvendigt ord – når vi prædiker. Men mange af os er bedst til blot at være. Man kan vaske hinandens fødder på mange måder.”

Doris sluttede dagen med ordene:
”Vi har haft hjertebanken inden I kom i dag. Men vi er stolte af vores nye kirke. Der er 100 stole og I er meget velkomne igen…. Bare I ikke kommer alle sammen på en gang!”

Fakta om byggeriet

402 m2 opført i grå mursten med sort tegltag. Et metalinddækket vindfang med garderobe og toiletter giver den moderne bygning et unikt udtryk og fungerer som blikfang ud mod Sæbygårdvej. Indenfor er der et stort rum på 185 m2, der kan deles af en foldevæg, så man adskiller kirkesal og caféområde. Bygningen indeholder også et 25 m2 stort industrikøkken og tre mindre rum på hver cirka 15 m2.

Læs mere på

Kanal Frederikshavn: “Over 200 gæster til indvielsesgudstjeneste i Sæby Baptistkirke”
TV2 Nord: “Mystisk person donerede 11 millioner til unikt byggeri: Om få dage slår de dørene op”
Sæby Baptistkirke på Facebook (se video og billeder fra indvielsen her)
Artikel på Baptist.dk om byggeriet: “Ny kirke i Sæby: Et kirkeligt, kulturelt og åndeligt frirum for seniorer”

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale

Find flere

Lyt til artiklen:

Steen Jacobsen og Hans Erik Kanstrup i dialog ved teknikrummet (Foto: Henrik Andersen)

”Vi skal følge med tiden. Vi skriver 2024 og vi skal turde noget.” Budskabet kommer klart fra menighedsrådsformand Hans Erik Kanstrup og forhandlingsleder Steen Jacobsen i skurvognen på byggepladsen. Der er kage på bordet og kaffe på kanden. Efteråret banker på udenfor, men i skurvognen stiger temperaturen i takt med, at Hans Erik og Steen fortæller om den nye kirke og menighedens planer for fremtiden: 35 medlemmer, der brænder for at gøre en forskel for de +65-årige i kirkens nærområde.

En ambitiøs mission

Sæby Baptistkirke ønsker at skabe ’et åbent kirkeligt, kulturelt og åndeligt frirum i en travl hverdag primært målrettet mennesker i alderen +65.’ Ønsket er en del af menighedens mission.

Sæby Baptistkirke går mod strømmen. Andre steder lukker menighederne, når medlemmerne bliver for få og for gamle. I Sæby ser de et potentiale i den ældre del af befolkningen. Siden 2010 er antallet af borgere over 65 år i postnummer 9300 steget med 47 procent fra 2.702 til 3.981. Halvdelen af borgerne i postnummer 9300 er over 65 år!

Steen fortæller, så tallene bliver konkrete i forhold til menighedens planer:
”Alle de huse, der ligger lige her på den anden side: Der bor en masse ældre, der døjer med at komme ret langt væk. Vi er meget tæt på dem, og de er meget velkomne her.”

Den nye kirke set fra ankomstplads (Foto: Henrik Andersen)

Udløbsdato?

På trods af menighedens mission repræsenterer Steen og Hans Erik en menighed med en udløbsdato. Men de tror begge på, at datoen kan rykkes. I bedste fald kan den aflyses. Derfor gør de en praktisk indsats: Bygger ny kirke og forsøger at styrke menighedens position i det kirkelige og kulturelle landskab i Sæby. Selv om målgruppen er de lidt ældre voksne, siger Steen: ”Vi håber alligevel, at der vil dukke nogle yngre op. Det skal jo til, hvis vi skal fortsætte.”

”Jeg tror nu også, vi kommer til at sænke alderen lidt. Der kommer jo yngre mennesker,” fortæller Steen Jacobsen, inden han fortsætter med et glimt i øjet: ”… der kommer endda børn!”

Hans Erik og Steen griner indforstået, inden Hans Erik forklarer: ”I øjeblikket er der en gruppe på 10 -12 mødre, der hjemmepasser deres børn i ”Knasten” (menighedens hytte, red.). Vi regner med at få noget mere samarbejde med dem i fremtiden. Nu har de sagt, at de gerne vil være med til Lucia i december og de vil også gerne flytte med til den nye kirke.” Glæden over samarbejdet med familier helt uden for det kirkelige miljø lyser ud af Steen og Hans Erik. De har mod på mere.

Kirkens indgangsparti – inddækningen er på vej! (Foto: Henrik Andersen)

Stor opbakning

Optimismen skyldes blandt andet en stor opbakning fra hele menigheden.
”Menighedens medlemmer møder selv flittigt op. Vi er altid 25 – 30 til søndagsgudstjenesten. Og omkring 20 i cafeen i ’Knasten’ om tirsdagen. Men det er lidt af en kaffe-hyggeklub. Vi beder Fadervor og synger en salme, og så bliver der ellers snakket om alt muligt mellem himmel og jord,” fortæller Steen med et smil.

Den nye kirke

Den nye kirke på Sæbygårdvej 13 bliver indviet søndag den 19. januar 2025.
”Datoen holder,” lover Hans Erik, der ikke lægger skjul på, at han følger byggeriet tæt. Menigheden har været med i alle dele af byggeprocessen helt fra de første skitser. Intet bliver overladt til tilfældigheder.

Når etableringen af udeområderne omkring kirken begynder inden længe, håber menigheden på hjælp fra byen. Steen fortæller:
”Tidligere havde næsten alle i Sæby en eller anden tilknytning til baptistkirken. Gennem spejderne, søndagsskole eller musiklivet i byen, hvor menighedsmedlemmer var stærkt involveret. Nu håber vi, at nogle af de mange kontakter har lyst til at give en hånd og måske igen føle sig som en del af fællesskabet.”

Fakta om byggeriet
402 m2 opført i grå mursten med sort tegltag. Et metalinddækket vindfang med garderobe og toiletter giver den moderne bygning et unikt udtryk og fungerer som blikfang ud mod Sæbygårdvej. Indenfor er der et stort rum på 185 m2, der kan deles af en foldevæg, så man adskiller kirkesal og caféområde. Bygningen indeholder også et 25 m2 stort industrikøkken og tre mindre rum på hver cirka 15 m2.

Et moderne byggeri

Kirkebygningen er et traditionelt moderne byggeri. ”Det er helt bevidst,” fortæller Hans Erik og fortsætter:
”Hvis bygningen engang ikke længere er kirke, skal den kunne bruges til noget andet.” Det kan den helt sikkert. Det er ikke svært at forestille sig forskellige former for liberalt erhverv eller anden foreningsvirksomhed i de næsten færdige lokaler.

Hans Erik og Steen fortæller, at der har været særlige overvejelser om akustikken. I dag holder menigheden gudstjenester i spejderhytten ’Knasten’, hvor akustikken ifølge Steen er ”helt forfærdelig”. I den nye kirke er der tænkt over detaljerne, for eksempel er gulvtæppe udskiftet med trægulv for at få den helt rigtige akustik.

Uanset det moderne design er menighedens gæster ikke i tvivl om, at de besøger en baptistkirke. En 15 ton tung og mere end to meter høj klippeblok med teksten ’Sæby Baptistkirke’ tager mod de besøgende. På kirkebygningens gavl hænger BaptistKirkens logo stanset ud i metal.

Kirkebyggeriet hviler økonomisk på en anonym donation.

Kirkesalen set fra Café-området (Foto: Henrik Andersen)

Kulturudvalg med store planer

Menigheden tager glæderne på forskud. De er allerede i gang med at forberede aktiviteter i den nye kirke. Steen fortæller:
”Vi har nedsat et kulturudvalg, der skal komme med ideer til arrangementer. Og de er i fuld gang. De har allerede en aftale med Musikkorps Sæby om koncert torsdag den 6. februar 2025.”

Hans Erik supplerer:
”Vi har en idé om, at vi i 2025 vil bruge noget økonomi på at få gang i foredrag og koncerter. Kirken er ny og det er lidt spændende. Det skal vi udnytte.”

”Vi skal have folk indenfor”

Begge taler om de mange planer, som også er beskrevet i menighedens ’Projektbeskrivelse’. Her kan man blandt andet læse, at kirken skal være et ’værested, hvor de mange velfungerende, men nogle gange ensomme mennesker over 65 år kan mødes.’ Men ambitionerne rækker videre. Drømmene går på korsang, madlavning for ældre mænd, workshops om håndarbejde, måske en Repair Café, foredrag og koncerter.

Velkommen til Sæby Baptistkirke – bygget på klippegrund! (Foto: Sæby Baptistkirke på Facebook))

Steen og Hans Erik ønsker at tiltrække byens borgere til kulturarrangementer. Måske med et glas hvidvin i pausen: ”Vi må prøve at følge med tiden. Vi skriver 2024 og det nytter ikke noget, hvis vi ikke tør prøve noget nyt. Vi vil gerne have folk indenfor, så de kan se, at det ikke er farligt at komme her!” siger Steen.

Hans Erik ler og følger op:
”Hvis vi laver noget for de yngre, ka’ det være de tænker: ’De er alligevel ikke så træls, selv om de er gamle og grå!’”

Hans Erik fortæller også, at andre organisationer gerne må anvende kirken fx til sociale formål, så længe man blot respekterer bygningens formål som kirke.

De tør!

Menighedens gennemsnitsalder er høj. ’For høj til at overleve som menighed’ vil nogle måske mene. I Sæby Baptistkirke vælger medlemmerne at bruge deres alder positivt. Menighedens mission er at møde mennesker, der er samme sted i livet, som menighedens medlemmer. Det handler ikke om at opfinde noget helt nyt eller blive til noget andet: Det handler om at følge med tiden. Turde møde mennesker, der hvor de er. Det tør de i Sæby.

Læs mere om kirkebyggeriet på Sæby Baptistkirkes webside
Følg menigheden på Facebook

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale

Find flere

Tølløse baptistkirke har mange ressourcer. Rammerne for menighed, efterskole og friskole har ændret sig i takt med samfundet, men der er stadig fokus på vidensdeling. Demografien blandt deltagerne afspejler en stor rummelighed. Mange på Midtsjælland genkender stationsbyens stærke baptistiske ånd.

Alle kan opleve selv de mindste forandringer som svære, så det er forståeligt, at store forandringer kan blive meget smertefulde. Menighedens præst Christian Bylund mener, at Tølløse Baptistmenighed er stærk nok til at klare mosten – sammen og med et øje for åben dialog, en stærk forankring i viden og traditioner samt en nysgerrighed på nye udtryksformer. Men hvem er de nu? Hvad kan de?

At skabe glæde med sang

Taler man med korlederen, Trine Skårhøj, er menighedens fællesskab en blanding af gudstjenester om søndagen, Familie-fredag med fællesspisning og andagt for børnefamilier, K-klasse for de unge, spejdere og kor. Hun oplever en stor omsorg og sammenhold samt en naturlig respekt for de forskellige gruppers behov. En af de begivenheder, der binder dem sammen, er gospelgudstjenesterne ’Gud, gospel og gulerodskage’.

Det utraditionelle gospelkor består af 25-30 medlemmer, hvoraf to er medlemmer af menigheden. De glade korsangere øver hver tirsdag i kirkens lokaler, hvor den samme menigheds-kaffemutter sørger for noget varmt at drikke i pausen. Faktisk oplever Trine et rigtig stort socialt engagement og omsorg blandt korets deltagere, især i kaffepauserne. Selv under Corona-nedlukningen mødtes de virtuelt for at holde fast, mest i hinanden og lidt i sangen.

Vi er med til at sprede glæde på grund af den glade musik.

Menigheden er god til at støtte op om koret, hvad enten de synger til gudstjeneste to til fire gange om året, til julekoncert på et bosted for udviklingshæmmede eller i en folkekirke på Midtsjælland en til to gange om året: ”Vi oplever, at vi er med til at sprede glæde på grund af den glade musik”, siger hun, ”og at se folks reaktion betyder meget for os”. Til alle koncerter synger de altid velsignelsen til sidst, og det har en særlig betydning for korets medlemmer, og de får megen ros derfor.

Et år uden præst efterfulgt af pandemi

Kirken har også en stærk seniorkreds, en dedikeret mellemgeneration og en god flok børnefamilier. Så selv om Tølløse baptistmenighed oplevede at stå uden præst i et års tid, før Christian Bylund kunne træde til, har de mange kirkelige opgaver kunnet dækkes af ”de mange frivillige med mange forskellige ressourcer”. De sidder inde med et ”absurd højt teologisk niveau blandt høj såvel som lav”, siger den 32-årige nordjyde.

Menighedens stærke tradition for vidensdeling, teologisk sparring og dialog har hurtigt skabt plads til hans idéer og nye perspektiver.

Christian Bylund indrømmer nervøsiteten ved at stå i skyggen af mange baptistiske giganter, men siger, at menigheden har taget utrolig godt imod ham og familien, og at deres stærke tradition for vidensdeling, teologisk sparring og dialog hurtigt har skabt plads til hans idéer og nye perspektiver.

Store og små

”Vi er rigtig gode til at inspirere hinanden, undre og forundre os i fællesskab”, forklarer Christian og tilføjer: ”Da vi for nylig skulle diskutere dåb og medlemskab, deltog mange og kom med reflekterede overvejelser”. Præstefamilien oplever især, at Familie-fredage og spejderne har været med til at hjælpe, så de er faldet godt til, og alle er kommet til at kende hinanden.

Der er desuden et højt aktivitetsniveau blandt seniorerne med OnsdagsCafé med foredrag og spisning, papirværksted, og kurser i edb, prædiken og slægtsforskning med mere. Den store seniorbase bakker desuden de andre grupper godt op, og derfor kender man hinanden på tværs af generationerne. De mange kvalificerede foredrag trækker også mange lokale og folk fra andre menigheder til. Det er med til at styrke samarbejdskulturen indbyrdes.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 16. apr. 2026 - Overbevisning

Find flere