Lyt til artiklen

Kaldet bliver til virkelighed i Baptistkirken i Odense søndag den 7. september 2025. Ved en festlig indsættelsesgudstjeneste og efterfølgende fællesskab byder menigheden Sambuh og hustruen Bethlehem velkommen til tjenesten. Sambuh er blevet præst for en mangfoldig menighed. Vejen hertil har været lang og fyldt med udfordringer, men Sambuh har fulgt sit kald:
”Jeg kan huske, da jeg første gang tænkte på at blive præst: Jeg følte virkelig et kald fra Gud til tjeneste og jeg bad til Gud: ’Jeg vil gerne være præst for en dansk menighed.’ Det bad jeg altid. Og Gud hørte min bøn.”

Bethlehem og Sambuh ved indsættelsen i Odense (Foto: Sambuh Langles Facebookside)

Forfølgelse og flugt

I begyndelsen af ”nullerne” deltog Sambuhs far i politiske protester mod regimet i Myanmar. Han blev forfulgt og måtte flygte til Malaysia i 2003. Sambuh fortæller:
”Et år efter min far var flygtet, hørte vi i radioen, at han var blevet fanget og fængslet i Malaysia. Vi havde ikke talt med ham i et år og vi vidste ikke, hvor han var. Nogle sagde, at han måske var blevet dræbt. Men vi vidste ingenting.”

Hårde barndomsår

Årene inden farens flugt havde Sambuh tilbragt på en buddhistisk klosterskole:
”Første til fjerde klasse i Matupi i Chin-staten og senere fire år i hovedstaden Yangon. En af munkene havde tilbudt min far at betale for min uddannelse, fordi jeg var en af de dygtigste i klassen. Det var en stor udfordring at vende tilbage. Min familie var baptister og jeg kom hjem som 13-årig og tænkte som buddhist. En uge efter jeg kom hjem, flygtede min far til Malaysia.”

Farens flugt efterlod familien i store problemer. Moren var nu alene med seks børn: Sambuh, tre mindre brødre og to mindre søstre. Økonomien var presset og Sambuh overvejede at droppe ud af skolen for at arbejde og hjælpe familien økonomisk. Et ønske der blev forstærket af, at han blev mobbet i skolen og kæmpede med angst.

Hilsen fra Chin Chin (Foto: Sambuh Langles Facebookside)

Morens kærlighed

Men Sambuhs mor havde andre planer. Det fik konkret betydning for hans tro:
”Min mor kiggede mig dybt i øjnene og sagde, at jeg skulle passe på mig selv og passe min skole. Så skulle hun nok passe på familien. Min mor har en stor kærlighed til alle mennesker. Og lige dér ramte den kærlighed mig i hjertet. Sammenlignet med Guds kærlighed er menneskers kærlighed meget lille. Og når jeg oplevede min mors kærlighed så voldsomt, hvordan ville det så ikke være at opleve Guds kærlighed?”

I et helt år søgte Sambuh Gud i bøn. Hver aften bad han til Gud, som han ikke var overbevist om fandtes. Han bad og udfordrede Gud:
”Gud, hvis du findes og hvis du er en levende Gud, så lad mig mærke dig.”

Miraklet

En aften oplevede Sambuh miraklet:
”Jeg sad på min seng og græd. Jeg fortalte Jesus, at jeg blev mobbet i skolen og at jeg savnede min far. Jeg kunne ikke holde det ud længere. Jeg bad til den Gud, jeg ikke troede på. Jeg var desperat og kunne ikke gøre andet. Men den aften oplevede jeg det som om, jeg blev holdt om og krammet. Jeg blev varm og følte mig pludselig helt tryg. Der var en stemme, der sagde: ´Jeg elsker dig’. Der var ingen andre end mig i rummet, og selv om jeg ikke turde tro på det, vidste jeg, at jeg havde oplevet Jesus. Jeg sagde til Jesus, at jeg ville tro på ham resten af mit liv, hvis han ville hjælpe mig til at få det bedre i skolen og blive genforenet med min far, der stadig var på flugt.”

Efter mødet med Jesus oplever Sambuh, at livet begynder at få mening. Han får mere selvtillid, begynder at få venner og oplever, at troen er et lys i hans liv.

Velkomstgave til det nye præstepar (Foto: Sambuh Langles Facebookside)

En opringning, der ændrer alt

En dag sker det. Telefonen ringer, og i den anden ende af en meget lang forbindelse hører Sambuh farens stemme:
”Min far ringer og fortæller, at han er på Bornholm i Danmark. Jeg har aldrig hørt om Danmark før. Men det er jo helt vildt. Jeg spørger, om det der Bornholm og Danmark er i USA? Eller et eller andet sted i Thailand? Han fortæller, at det er i Europa og ikke så langt fra England. To år efter han flygtede, har vi endelig fået kontakt til min far.”

Flugt og fængsel

Familien beslutter at følge efter faren. Ingen af dem har et pas, og styret i Myanmar udsteder ikke pas til borgere, der vil flygte til Danmark! Flugten til Malaysia varer et par uger: Ud af Myanmar og gennem Thailand til Malaysia. Allerede efter tre dage i Malaysia går det galt: Familien bliver opdaget af politiet i en razzia: Uden pas og opholdstilladelse ender Sambuh og hans 13-årige lillesøster i fængsel. De er fængslet en måned. Det er hårdt: Morgenmaden består af syv kiks. Sambuh deler med søsteren, der har svært ved at holde sulten ud. Det er også i fængslet Sambuh erfarer, at han har en særlig gave til at dele evangeliet:
”Vi er måske 500 mennesker i noget, der ligner en idrætshal. Der er mange forskellige mennesker. Jeg sidder i et hjørne og læser i min Bibel. Så kommer der fem virkelig store personer og spørger, hvad jeg laver? Jeg er virkelig bange og tror, de vil have min Bibel. Jeg siger til dem, at jeg læser Bibelen og tror på Jesus. Så svarer de: ’Vi er også kristne. Skal vi ikke blive sammen?” Vi sætter os sammen og beder. Der kommer flere kristne til, og næste dag er vi 30. Inden for tre dage er vi 70 kristne, der mødes og beder og holder gudstjeneste. Jeg får lov til at dele evangeliet, allerede der i fængslet. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at jeg skulle være præst!”

Sambuh prædiker ved indsættelsesgudstjenesten i Odense (Foto: Sambuh Langles Facebookside)

Fra Malaysia til Rønne

Tiden i Malaysia er hård. Sambuh forsøger at skaffe penge ved at arbejde i en restaurant. Politiet opdager, at han ikke har arbejdstilladelse og Sambuh oplever at blive fængslet endnu engang. Til sidst får familien endelig lov til at rejse til Danmark. Det sker efter Baptistkirken Bornholm har hjulpet familien både økonomisk og praktisk med kontakt til ambassaden i Malaysia. Efter mere end et år på flugt lander Sambuh den 1. november 2007 i Rønne Lufthavn.

”Jeg kan huske min første tur rundt i Rønne: Jeg gik en lille tur og alle hilste på mig. I Burma hilser man jo ikke, hvis man ikke kender hinanden. Jeg sagde til mig selv: Det er simpelthen så fantastisk, at de hilser på mig, selvom de ikke kender mig. Der beslutter jeg, at jeg skal kunne hilse tilbage på dansk. Jeg beslutter, at jeg skal lære dansk.”

Uddannelse med plan

Som flygtning kommer Sambuh både i modtageklasse og på sprogskole. Ligesom på den buddhistiske klosterskole i Myanmar er han flittig og indstillet på at følge sit kald til at blive præst. På efterskolen Skovbo får han sat danske ord på sin tro og sit kald. På Apostolsk Kirkes Kolding Internationale Højskole modtager han undervisning i at prædike.

Menighedens præst, Lone Møller-Hansen, er en stor støtte for Sambuh. Det er Lone, der anbefaler Sambuh at læse ”3K” – professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation på Diakonhøjskolen i Aarhus. Efter 3½ år på ”3K” får han job i Baptistkirken i Rønne. Først med kommunal støtte og efter et halvt år en fast stilling med to opgaver: Som leder og koordinator af den genopståede børnekirke og som pastoral- og integrations-hjælp til den del af menigheden, der ligesom Sambuh kommer fra Chin-staten i Myanmar.

Sambuh lever sit kald ud

Han rejser rundt som evangelist i Europa og USA og deler sin tro og det vidnesbyrd, der er i hans egen historie. Mere end 14 lande har Sambuh besøgt. Han elsker at prædike. Men han ved godt, at præstetjenesten er meget mere end prædikener. Han fremhæver et råd fra Lone Møller-Hansen, som det bedste åndelige råd, han har fået:
”Lone har sagt til mig, at et kristent liv ikke kun er at stå på prædikestolen. Det er også det liv, vi lever, når vi viser andre, hvordan vi lever som Guds børn og stoler på Gud.”

Bøn (Foto: Sambuh Langles Facebookside)

Jobbet i Odense

Sambuh hørte om muligheden for et job i Odense fra en god ven. Han skrev en ansøgning og var glad for at komme til samtale. Sambuh troede jobbet handlede om at være ungdoms- og integrationspræst. Men under processen havde menighedens præst Henrik Søndergaard fået andet arbejde, og menigheden tilbød Sambuh ansættelse som ”hele menighedens præst.”
”Jeg har jo altid gerne villet være præst. Jeg har bedt Gud om, at jeg engang skulle blive præst for en dansk menighed. Jeg var også præst på Bornholm – men det var som medpræst med bestemte opgaver. I Odense bliver jeg præst for hele menigheden.”

Ydmyg tilgang til arbejdet

Selv om Sambuh er meget bevidst om at være hele menighedens præst, fortæller han, at arbejdet med børn og unge vil have hans fokus. Det samme gælder arbejdet med de mange forskellige etniske grupper, der tilsammen udgør menigheden. Måske hjælper det, at menighedens nye præst taler fem sprog!

Vi er ved at løbe tør for interviewtid. Men inden vi slutter, skal Sambuh lige have med, at han er blevet rigtig godt modtaget i menigheden:
”Men jeg bekymrer mig lidt over, at jeg ikke er dansk: Jeg vil gerne blive bedre til at tale dansk, og jeg forsøger at lære mere. Selv om jeg har boet her siden 2007, har jeg af og til udfordringer med kulturen. Jeg håber, at menigheden vil hjælpe både med de sproglige og kulturelle udfordringer.”

Cirklen er sluttet

Som barn i Myanmar oplevede Sambuh at stå udenfor kammeraternes fællesskab. Det fik ham til at søge Gud. Det, der skilte ham ud, blev hans styrke.

Sambuh har ikke kun fundet sit kald – han har også fundet kærligheden. I 2023 blev Sambuh gift med Bethlehem og til november venter de deres første barn. Cirklen er sluttet: Fra en barndom med angst og usikkerhed til flugt og et liv som flygtning over uddannelse og udfordringer til nu at opleve, at kaldet til at tjene som præst er gået i opfyldelse. Sambuhs historie minder om et eventyr. Det er den ikke. Den er et meget virkeligt vidnesbyrd om tro, kald og kærlighed.

(Foto; Sambuh Langles Facebookside)

Relateret

• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder

Find flere

Myanmar Baptist Convention tæller ca. 2,5 mio. medlemmer i 5000 kirker spredt over hele landet, men flest i Chin, Kachin og Karen-staterne. Baptister er den største kirke i Burma, og den største religiøse gruppe næst efter buddhister.

De har en stor organisation, der hjælper de lokale regioner med bl.a. socialt og praktisk arbejde, teologisk undervisning og ledertræning.

”Jeg var helt ung, da jeg kom til Danmark. Jeg ser og oplever tingene som dansker, selvom jeg er burmeser. Min livsstil er skiftet. Der er meget hierarki i Burma. Man kan ikke bare gå ind og tale med chefen, selvom man er gode venner.”

Han fortæller om den ’lille korruption’:

”Når jeg skulle besøge landsbyerne, skulle jeg have en gave med til præsten. Når de ved, at jeg kommer fra Danmark, forventer de penge eller gaver. Hvis jeg ikke havde det med, var de ligeglade med mig.”

Og så er der løgnene. ”Jeg så nogle chefer, som ikke kunne arbejde sammen. De lyver, og siger, at det går godt, men det kan jeg ikke sige, fordi jeg ved, det ikke er sandt. Jeg er blevet opdraget til at være ærlig her i Danmark.”

”Når vi kom ud i landsbyerne, kunne vi hjælpe dem til at bruge deres ressourcer bedre. Der var nogen, der kunne lære dem om landbrug, kunstvanding og gødning, andre om at fodre grise.”

Og renligheden:

”Jeg kan ikke bare smide skrald på gaden, sådan som de gør. Jeg gemmer det i lommen – og så griner de. Toiletbesøg var den største udfordring for mig. Jeg har det virkelig dårligt med de huller i jorden.”

Og forholdet til tid:

”Jeg er blevet vant til at klokken otte er klokken otte. De har virkelig et problem med planlægning. Jeg fik opgaver af flere direktører, men kunne selvfølgelig ikke gøre det hele samtidig. Koordinering er de altså ikke gode til.”

Børn, kone og hund først

Men han var alligevel været glad for at være praktik i Myanmar Baptist Convention.

”Når vi kom ud i landsbyerne, kunne vi hjælpe dem til at bruge deres ressourcer bedre. Der var nogen, der kunne lære dem om landbrug, kunstvanding og gødning, andre om at fodre grise.”

Størst succes oplevede han, når han underviste om menneskerettigheder og om, hvordan forholdene er i Danmark. De troede ikke på mig, når jeg fortalte, at dem, der har flest rettigheder i familien, er børnene og konen, så kommer hunden og til sidst manden”, griner Sambuh.

Fængslende prædikant

Sambuh kom til Danmark ved familiesammenføring i 2007 sammen med sin mor og fem søskende. De blev bosat på Bornholm, og blev særdeles aktive i Baptistkirken Bornholm, hvor de stadig er medlemmer. Sambuh viste hurtigt evner som prædikant. I Burma og Malaysia havde han været i fængsel, hvor han havde vidnet om Jesus – så han havde også et stærkt vidnesbyrd at fortælle. Sambuh har således prædiket i mange danske og burmesiske menigheder i Danmark, foruden i Norge, Sverige, USA, Thailand, Malaysia og Burma.

Han har en passion for ungdomsarbejde. Han var med til at starte en europæisk, burmesisk ungdomskonference. De mødes en gang om året, og 2-500 deltagere kommer fra hele Europa.

Sambuh vil gerne søge kirkeligt arbejde, helst som præst i en kirke.

”Lige nu leder jeg efter de danske ord, efter fem måneder, hvor jeg ikke har talt meget dansk”, underskylder han. Han er et lille energibundt med stor karismatik og en fængslende (i ordets egentlige forstand) historie.

Efterskole, højskole og 3K

Hans teologiske skoling i Danmark startede for alvor på efterskolen Skovbo. Det var her, han fik sat danske ord på sin tro, så han kunne prædike og komme med sit vidnesbyrd.

3K – en bachelor-uddannelse i Kristendom, Kultur og Kommunikation, som findes dels på Diakonhøjskolen i Aarhus og Diakonissestiftelsen i København

Derefter var han ét år på Kolding Internationale Højskole, der hører under den Apostolske Kirke. Her fik han egentlig undervisning i at prædike. At undervise har han mest lært i de sidste tre år, hvor han har gået på 3K i Aarhus.

Helst i en dansk menighed

Sambuh vil gerne søge kirkeligt arbejde, helst som præst i en kirke. 3K er en meget bred uddannelse, og han vil gerne have noget mere teologisk viden. ”Men først vil jeg gerne arbejde et år eller to i en menighed. Helst i en dansk menighed med integrationsarbejde. Jeg ville også gerne arbejde sammen med Morten Kofoed i BaptistKirken, omkring udviklingsarbejde. Nu har jeg også fået noget erfaring i det.”

Historie fra junglen i Burma

Sambuh deltog i en tur til en landsby, der bare havde eksisteret i fem år. Ni familier var flygtet fra det sted, de havde boet i tidligere i Shan-staten i det nordøstlige Burma, hvor der var krig. De var også generet af dyr, bjørne og tigere truede dem. Som mennesker spreder sig i Burma, bliver dyrene pressede på plads og mere aggressive.

Det er altså stadig muligt i Burma at finde ledigt land – noget, der ikke er ejet af nogen.

Da Sambuh kom til denne nye landsby nægtede han at tro på, at den kun havde eksisteret i fem år. Der var skole, børnehave og kirke – og man kunne ikke se, at der ikke havde været landsby i mange, mange år. Faktisk er det lille, kristne samfund så velfungerende, at nogle buddhister har bedt om at slutte sig til landsbyen. Uden problemer!

For fem år siden vandrede de ni familier i tre dage, før lederen fandt det sted, hvor de ville slå sig ned. Der var vand og sol og flad jord, de kunne bo på og dyrke. Det er altså stadig muligt i Burma at finde ledigt land – noget, der ikke er ejet af nogen. Ikke mindst fordi der har været krig og mennesker har flygtet, men denne jord havde ikke været nogens.

Myanmar Baptist Convention hjælper den slags landsbyer med undervisning, materialer, f.eks. gødning eller frø til grøntsager. De betaler kun en kontaktperson en lille løn. Ofte skal sådan en kontaktperson have ansvar for flere landsbyer, med op til 50 km’s afstand, så de skal køre på motorcykel for at besøge landsbyerne.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 23. sep. 2025 - Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense
• 27. apr. 2025 - Missionsarbejde i bevægelse

Find flere