Lyt til aritklen:

Det begyndte med julekasser for 14–15 år siden. Dengang var det et initiativ for at hjælpe enkelte familier med lidt ekstra til højtiden. I dag er julehjælpen vokset til 250 kasser til lige så mange familier. Der er etableret et netværk, hvor flere end 110 mennesker spiser sammen hver anden mandag. Kirken har et omfattende socialt arbejde, der rækker ud til lokalområdet i Roskilde. Det sociale arbejde handler ikke længere kun om mad – men om fællesskab, værdighed og tro.

Uddeling af julekasser (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Fra julekasser til familienetværk

“Vi startede med at uddele julekasser, og så voksede det stille og roligt. Måltidsfællesskabet begyndte for cirka fem år siden, hvor menigheden inviterede modtagere af julekasser til spisning. Der kom cirka 20-30 stykker,” fortæller Jan Haslund-Thomsen, der leder det sociale arbejde i Roskilde Baptistkirke.

Jan fortæller videre:
”Så blev det et samarbejde mellem Blå Kors og os. Nu kører vi hver anden mandag med mellem 110 og 130 til spisning. Måltidsfællesskabet blev til det, vi i dag kalder familienetværket.”

Familienetværket er fortsat et samarbejde mellem menigheden og Blå Kors. Det tiltrækker både etniske danskere og familier med rødder i Afghanistan, Libanon, Syrien, Iran, Irak og Pakistan. Fælles for dem er behovet for nærvær – og et varmt måltid mad.

“Det er gratis at spise med, og vi har faktisk venteliste,” forklarer Jan.

Der er festligt i familienetværket! (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Menigheden satser også økonomisk

Jan fortæller, at menigheden forrige år fik andel i statens inflationshjælp. I samarbejde med Blå Kors var det i en lang periode muligt at uddele færdigpakkede madkasser fra Lidl til 100 familier.

Jan fortæller om projektet:
”Fordi vi laver socialt arbejde og dokumenterer det, så får vi del i nogle af de her bevillinger, der kommer en gang imellem. Når vi ikke får bevillinger, har menigheden simpelthen besluttet, at det arbejde, det fortsætter, uanset hvad. Så hvis vi ikke får penge fra for eksempel PUF-midlerne[1] til familienetværket, så går menigheden ind og betaler for al maden.”

Ukrainerne fandt også et fristed i baptistkirken

Efter Ruslands invasion i Ukraine i 2022 tog kirken også imod ukrainske flygtninge. På kort tid var der etableret kontakt til omkring 250 mennesker. Selv om menigheden fik økonomisk støtte var det et kæmpearbejde at etablere danskundervisning, fællesspisning og sociale arrangementer. Mange af ukrainerne har efterfølgende fundet vej til kirkens fællesskab. I dag deltager 20 – 30 ukrainere fast i søndagens gudstjeneste, der oversættes til både engelsk og ukrainsk.

Sommerafslutning i Legestuen (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Legestuen – et nyt åndehul

Blandt de nyere initiativer er legestuen, som blev startet af to medlemmer, der fik en god idé. Hver torsdag formiddag er mødre, fædre og bedsteforældre med børn eller børnebørn i alderen nul til seks år samlet i kirkens lokaler.

“Nogle gange er vi over 80. Det er ikke mennesker, der nødvendigvis har en kirkelig baggrund. Men flere er begyndt at komme til gudstjeneste efter noget tid,” siger Jan.

For mange småbørnsfamilier i Roskilde er baptistkirkens legestue blevet et vigtigt socialt rum.

Aktivitet i kirken (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Kirke for alle aldersgrupper

Kirkens aktiviteter rækker langt ud over den sociale indsats med mad og mødesteder.

I Børnekirken er der 30 børn hver søndag under gudstjenesten. I løbet af ugen er der ”All In” for tweens, ”ACT” for teenagere, ”Under Construction” for de unge i gymnasiealderen og Oikos for de +20-årige. Jan fortæller om Oikos:
”Der er også en kæmpestor gruppe der. Blandt andre studerende, der kommer til Roskilde Universitet og finder et socialt fællesskab i kirken.”

Alle aktiviteterne lægger vægt på at skabe stærke og sunde sociale fællesskaber for børn og unge.

“Vi har arbejdet meget med at udruste og opmuntre ledere, så vi kan tilbyde noget til alle aldersgrupper,” fortæller Jan.

Roskilde Baptistkirkes kendetegn

– er beskrevet på menighedens webside. Blandt andet kan man læse: ”Vi er kirke med det formål at få næstekærlighed, socialt engagement og retfærdighed til at gennemsyre vores lokalsamfund. Vi arbejder for at være en kendt og aktiv medspiller i det lokale miljø, og vi påtager os et socialt medansvar i samspil med samarbejdspartnere omkring os.” (Kilde: https://baptistkirke.dk/profil/)

150 frivillige – og altid flere i kulissen

Det hele ville ikke være muligt uden frivillige. Over 150 personer hjælper til – heraf omkring 30 alene i familienetværket.

“Folk melder sig, fordi de kan se, at det gør en forskel. Men det kræver selvfølgelig noget at holde det kørende. Det har jo afstedkommet et kæmpe ’boost’ af mennesker, der kommer i kirken hver mandag. Og det er da klart, det giver nogle udfordringer, når der kommer mellem 230 og 250 til gudstjeneste,” siger Jan. En af udfordringerne er plads til kirkekaffen: Om sommeren er kirkekaffen flyttet ud i telte udenfor kirken.

Erfaringen viser, at når behovene vokser, så vokser offerviljen med.

Uddeling af julekasser (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Givermod og gavmilde hjerter

Da der manglede en ovn til 30.000 kr. i køkkenet, nævnte Jan det blot en enkelt søndag fra prædikestolen. Det siger noget om den vilje, der findes i menigheden, at pengene var fundet inden gudstjenesten var slut.

Menighedens offervilje har også tiltrukket opmærksomhed og støtte udefra.

Jan fortæller, at direktøren for en af kirkens faste leverandører en dag sad i kirken:
”Jeg vidste ikke, hvem han var. Men så var der en, der sagde: ’Kan du ikke gå hen og snakke med ham?’ Han skulle bare lige se, hvordan det foregik hos os. Nu skal jeg til møde med ham: Han vil donere en masse overskudsmad fra events og messer, hvor de ikke kan tage maden med tilbage. Men så kan vi få det. Vi har indkøbt store frysere, som står i kælderen, til overskudsmad.”

En bager i lokalområdet er begyndt at levere overskudsbrød. Det bliver delt ud til familienetværket, fortæller Jan:
”Alle får brød med hjem! Jamen, det er fuldstændig vanvittigt. Der kommer sådan en seks – otte sække, store affaldssække fyldt med brød. Frisk brød!”

Juleafslutning 2024 i Legestuen (Foto: Anne Elleby Sørensen)

En særlig atmosfære

Midt i alle aktiviteterne er der én ting, som går igen: Alle bliver mødt af en positiv atmosfære. Mange af dem, der kommer – også mennesker, der aldrig har sat deres ben i en kirke før – nævner det samme.

“Der er bare en god atmosfære. Folk kan mærke, at der er noget særligt. Vi tror, det er Guds ånd – også selvom ikke alle ved, hvad det er,” siger Jan og fortsætter:

”Alle dem, der kommer ind, udsatte mennesker, udsatte familier: De føler værdighed, de føler, at de bliver behandlet præcis som alle andre. Og det betyder meget for dem, at der er nogen, der både lytter til dem og taler med dem. Vi kommer til at hjælpe mange på forskellige måder. Også med nogle praktiske ting, fordi de kommer med mange forskellige behov.”

Det er måske det, der binder det hele sammen. Ikke bare mad og aktiviteter – men følelsen af at være set. At være velkommen. At være værdifuld.

”Vi har oplevet, at mennesker – både danskere og mennesker af anden etnisk herkomst, der kommer i vores sociale arbejde, bliver døbt og bliver en del af menigheden. Mennesker kommer til tro gennem det her arbejde,” siger Jan.

[1] Pulje i Social- og Boligstyrelsen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker eller mennesker i en svær livssituation.

Læs mere om vækkelsen i Roskilde:
https://baptist.dk/nogle-beskriver-det-som-om-der-er-en-helt-saerlig-fred/

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen

Find flere

Lyt til artiklen:

Siden 2023 har Roskilde Baptistkirke oplevet en åndelig vækkelse, der ikke er set i mange år. Folk med meget forskellig baggrund søger fællesskabet i kirken. I begyndelsen var det ofte mennesker med et socialt behov og et ønske om fællesskab, der dukkede op. Men hen over sommeren 2024 begyndte der at komme flere og flere mennesker, der havde oplevet et stærkt kald til at søge Gud.

Fælles for alle, der er begyndt at komme i menigheden, er en særlig oplevelse af et åndeligt fællesskab. Michael Frost sætter ord på fortællingerne:
”Folk beskriver, at de får en særlig oplevelse, når de kommer ind i kirken. Nogle beskriver det som om, de kan mærke Gud. Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred. Andre har sagt, at der er et eller andet særligt til stede…”

Michael Frost, præst i Roskilde Baptistkirke

En åndelig åbenhed?

Michael Frost peger på, at det de senere år er blevet mere almindeligt at tale om tro:
”Er der kommet en ny åndelig åbenhed? Der er ikke længere så meget tabu om kristendom og tro. Jeg kan huske, da jeg selv var barn, der var det jo sådan noget med, at man skulle pakke det kristne budskab ind. Der er sket en markant ændring. Nu kan vi opleve de kendte tale om tro i medierne. Hos os begyndte det at tage fart engang i 2023…”

Mødte Gud i en drøm

Michael fortæller videre om nogle af de mennesker, der har følt et kald til at opsøge et kristent fællesskab:

”Først dukkede der en kvinde op midt i sommerferien. Hun fortalte, at hun havde søgt efter Gud gennem lang tid og ikke vidste, hvor hun skulle lede. Og pludselig havde Gud talt til hende i en drøm. Og igennem den havde hun fået at vide, at hun skulle købe en bibel og begynde at læse i den. Hun følte, at hun fik besked på, at hun skulle finde et kristent fællesskab. Og så fandt hun os.”

Liv og glæde i Roskilde (Foto: Privat)

’Hvordan skal jeg læse den?’

Kvindens historie står langt fra alene. I Roskilde har menigheden oplevet en række lignende henvendelser det seneste år. Michael fortæller om ung mand, der dukkede op til gudstjeneste en søndag:
”En måned senere kommer der en ung fyr i kirken. Han er, tror jeg, midt i 30’erne. Han kommer en halv time før gudstjenesten, så jeg når lige at snakke med ham. Han fortæller, at han en måneds tid tidligere havde haft en drøm. Han har aldrig haft noget som helst med kirken at gøre. Aldrig følt trang til åndelig søgen. Han er en helt almindelig familiefar uden særlige udfordringer. En nat oplever han, at Jesus vækker ham og siger, at han skal begynde at søge efter ham. Det første, han skal gøre, er at købe en bibel. Han går på internettet, køber en bibel, og så går han på Google og spørger, ’Hvordan skal jeg læse den?’”

På et tidspunkt oplever han, at Gud siger til ham: ’Du skal finde en kirke.’

På internettet finder den unge mand ud af, at det er en god idé at begynde med det nye testamente. Han læser evangelierne, men forstår ikke det, han læser. Han søger videre på nettet for at forstå skriften:

”På et tidspunkt oplever han, at Gud siger til ham: ’Du skal finde en kirke.’ Det er en udfordring: ’Hvilke kirker findes der?’ Folkekirken har han kun besøgt en gang i mellem til højtiderne. Han søger igen på internettet og finder Roskilde Baptistkirke.”

Juleaftensgudstjeneste i Roskilde Baptistkirke (Foto: Privat)

Fra drømmesyn til omvendelse

Det er ikke hver søndag, baptistmenigheder oplever mennesker møde op til søndagsgudstjenesten efter at have mødt Jesus i en drøm. Michael lyder da også både glad over at dele budskabet og en lille smule forundret over Guds meget konkrete indgriben i et menneskes liv. En indgriben, der ikke bliver mindre i løbet af gudstjenesten, fortæller Michael:

”Da gudstjenesten går i gang, sidder den unge mand et eller andet sted bag mig. Jeg kan ikke se ham, men under lovsangen kan jeg fornemme, at der sker noget med ham. Uden at jeg kan forklare, hvad det var, så føler jeg, at han har et møde med Gud.”

Han græder og græder under hele lovsangen. Han græder ellers aldrig, fortæller han. Men et eller andet har rørt ham meget dybt.

Senere finder Michael ud af, hvad der er sket:
”Det viste sig, at da jeg fornemmer under lovsangen, at der sker noget med den unge mand, er han brudt sammen i tårer. Han græder og græder under hele lovsangen. Han græder ellers aldrig, fortæller han. Men et eller andet har rørt ham meget dybt. Bagefter var han så overvældet af oplevelsen, at han havde siddet halvanden time i sin bil for at finde sig selv igen.”

Michael forklarer, at den unge mand lige siden den første gudstjeneste er kommet fast til gudstjeneste og har engageret sig i kirkens liv.

Pernille Aalund og Michael Frost i samtale ved Adventsgudstjenesten i 2024 (Foto: Privat)

Adventsgudstjenesten førte også til omvendelse

I oktober 2024 kommer Michael i kontakt med forfatter, iværksætter, tidligere tv-vært og influencer Pernille Aalund. ”Lang historie kort,” siger Michael og fortæller, at han aftaler med Pernille Aalund, at hun deltager i et interview ved menighedens adventsgudstjeneste. Inden da når Pernille forbi kirken til en søndagsgudstjeneste.

”Pernille oplevede at blive berørt så meget af Guds kærlighed, at hun bagefter gik på et livestream til alle sine følgere. Hun har flere tusind følgere, som hun fortalte, hvordan hun havde været i Roskilde Baptistkirke, og mødt en kærlighed, som hun aldrig nogensinde havde oplevet før.”

Ved adventsgudstjenesten dukkede der adskillige af Pernille Aalunds følgere op. Flere af dem fortalte bagefter om en overvældende oplevelse af at møde Gud. En af dem, der mødte op, skal døbes i kirken til marts.

Dåb i Roskilde Baptistkirke (Foto: Privat)

Dåb smitter!

Michael fortæller om flere, der har ønsket dåb: En muslimsk mand kom for kort tid siden og fortalte, at han havde oplevet Gud tale til ham – nu ville han døbes. En mand, som er kommet ind i kirken gennem det sociale arbejde hører, at der skal være dåb og vil også døbes.

”Vi oplever mange af de historier for tiden,” siger Michael og fortsætter:
”Der sker virkelig noget. Jeg er helt målløs. Jeg troede ikke, det kunne ske i Danmark.”

Vækst gennem de seneste 10 år

Roskilde Baptistkirke har oplevet vækst de seneste 10 år. Gudstjenestebesøget er vokset fra cirka 100 til over 225 og medlemstallet er steget fra omkring 270 til 425. Meget har ændret sig, fortæller Michael:
”Jeg sad nede bagved en søndag, hvor jeg ikke havde andre opgaver og bare kiggede rundt på menigheden. Det er bare helt vildt, hvor forskellige baggrunde folk kommer fra: Der er folkekirkefolk, der er folk fra sekter, der er folk fra karismatiske baggrunde. Jeg tror, højt sat, at en femtedel af vores kirke er oprindelige baptister. Resten kommer fra alt muligt andet. Lige fra slet ikke noget kirke, fra helt ude på den ene fløj til helt ude på den anden fløj. Det skaber også noget ægthed og noget familie og noget liv, tænker jeg.”

Sker det i din menighed?

Sker der også spændende ting i din menighed? Så tøv ikke med at skrive til webredaktion@baptist.dk, så vi kan fortælle historien videre.

Det gælder om at stå mindst muligt i vejen for Guds arbejde

Når Michael reflekterer over, hvordan det er lykkedes at skabe et miljø, som mennesker føler sig velkomne i, fortæller han om en menighed, der har bilagt interne uenigheder og ser fremad i fællesskab:
”Vores indstilling og mentalitet som ledere og menighedsråd har været at prøve at stå mindst muligt i vejen for Guds arbejde. Når Gud har åbnet nogle døre, har vi forsøgt at gå igennem dem og været ydmyge. Vi vælger også at tage chancer, fx ved at invitere Pernille Aalund ind. Man kan måske sige, at vi tør at være nysgerrige på mennesker.”

Lovprisning! (Foto: Privat)

En menighed hvor alle er velkomne

For 10 år siden var menigheden i Roskilde med Michaels ord en menighed, hvor ”alle havde været der i en evighed, og alle var i familie med hinanden og kendte hinanden.” I dag er det svært at få overblik over, hvor mange, der er i kirke for første gang. Michael forklarer:
”Sidste søndag tror jeg, at jeg talte 30-40 stykker til en almindelig gudstjeneste, som jeg aldrig har set før.”

Det sker i Roskilde: ”Nogle beskriver det som om, de kan mærke Gud. Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred.”

Følg menigheden på

Roskilde Baptistkirkes Facebookgruppe
Roskilde Baptistkirkes Facebookside
Roskilde Baptistkirkes webside

… eller følg med på baptist.dk: Vi planlægger en artikel om Roskilde Baptistkirkes sociale arbejde.

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/09/lars-bo-jensen-lydfil.mp3

Lars Bo Jensen blev født 3. marts 1952. Han døde den 16. august 2024. Sognepræst Poul Joachim Stender forestod Lars Bos bisættelse fra Kirke Saaby Kirke torsdag den 29. august 2024.

Prædikenen

Poul Joachim Stender prædikede ved Lars Bo Jensens bisættelse den 29. august 2024 i Kirke Saaby kirke. Du kan hente prædikenen her  (PDF-fil).

Musikken begyndte i Roskilde

Lars Bo var et musisk menneske. Han voksede op i København og var barn i Kristuskirken på Nørrebro. Teenageårene levede han i Roskilde og i Roskilde Baptistkirke. Selv om han boede i Albertslund hos sine forældre, tog han flere gange om ugen til Roskilde. Her havde han en fætter og to kusiner, som var med i kirkens børne- og ungdomskor under ledelse af Karin Wang Markussen. Lars Bo blev pianist, og i koret fik han lov til at udfolde sine musikalske evner. Det var også i Roskilde, han fandt sine første musikalske venner og etablerede et orkester, som spillede datidens ungdomsmusik. Dette orkester blev også tilknyttet kirkens børne- og ungdomskor.

”Med glädje ska jag bära ett glatt och positivt minne av honom.” (citat fra Facebook)

De gode år

I forbindelse med sit HF-studie flyttede Lars Bo til Roskilde. Han flyttede ind hos os, og blev et medlem af vores familie: Den fjerde bror til vores tre drenge. Lars Bo og Karin havde et meget tæt samarbejde om musikken i BaptistKirken og de mange ting, der skete de år. I samarbejde med DBUF (Danske Baptisters Ungdoms Forbund, red.) og Gunnar Kristensen (generalsekretær i BaptistKirken, red.), arrangerede vi en ungdomsuge, som sluttede med en Gospel Night i kirken, hvor Lars Bo og hans orkester spillede den fedeste musik.

Lars Bo var også med i arbejdet blandt narkomanerne i Roskilde, hvor vi etablerede “Svinehuset”, et værested for Roskildes unge. Samtidig blev det et musikalsk frirum for Lars Bo og hans musikalske venner fra byen.

I 1976 var Lars Bo med til at starte Holsterodde-lejren på Bornholm. På Musikstævnerne i 1980’erne var han det musikalske omdrejningspunkt. Lars Bo har skrevet melodier til flere af Søren P. Grarups salmer.

Musikken var ikke begrænset til kirken: Lars Bo var også med til at danne et band, som spillede til firmafester mm. I flere år var de fast orkester til DSB’s julefrokoster!

”Han gjorde avtryck! Sörjer med er.” (citat fra Facebook)

Musikstudier

Lars Bo fortsatte sin musikalske udvikling, og i 1975 blev han optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han læste til Almen Musikpædagog. Uddannelsen brugte han senere som musiklærer på Højskolen i Tølløse og lærer på en privatskole i Roskilde. En stilling som musik- og ungdomspræst i Kristuskirken i København blev det også til.

Organist og kirkemusiker

Det var som organist i Roskilde og Lyngby Baptistkirke, at Lars Bos interesse for kirkemusikken blev vakt, og han uddannede sig til organist på Sjællands Kirkemusikskole i Roskilde. Nu var vejen banet for at arbejde som organist i folkekirken, og han havde flere vikariater i folkekirkerne omkring Roskilde.

”Lars Bo har verkligen betytt mycket för många.” (citat fra Facebook)

Lars Bo søgte og fik en ledig deltidsstilling i folkekirken i Jyllinge. I begyndelsen til stor glæde for ham selv, men senere også til stor glæde for menigheden og præsterne. Alle satte utrolig stor pris på Lars Bo som musiker og som menneske.

Salmer af Søren P. Grarup med melodi af Lars Bo Jensen

Du finder salmerne på http://www.spgrarup.dk:
Klik på “Salmer” –
Under “Hvor Jord og Himmel Mødes” finder du følgende med melodi af Lars Bo:

• Der er så mørkt i graven
• Gud dækker op til livets fest med glæde (en af Lars Bos flotteste melodier!)
• Guds hænder skabte jorden.
• Halleluja! Pris Herrens trofasthed.
• Syng Jesu pris, du vide jord.

Under “Andre nye salmer” er der:

• Guds rige vil bestå til alle tider.
• Thekruset.

Et elsket menneske

Han var elsket af de mennesker, han færdedes blandt. Det så vi i forbindelse med bisættelsen, hvor flere end 20 medlemmer og tidligere præster var mødt frem fra Jyllinge Kirke. To af kirkens tidligere præster udtrykte deres uforbeholdne anerkendelse af Lars Bo som menneske og som organist og musiker. Lars Bo magtede at spille både til gudstjenester og til kirkens fester. Et musikalsk geni og et hjertevarmt menneske. I sin tid som organist komponerede han blandt andet overstemme til mange salmer og præ- og postludier.

Lars Bo var et stort og oprigtigt menneske, som man hyggede sig med. Flere har udtrykt: “Vi kommer til at savne Lars´ smittende latter.”

Den sidste tid

Desværre blev Lars tiltagende døv, og derfor lukkede han sig inde i sine sidste leveår. Men alle os, der har kendt Lars Bo Jensen, vil sige tak for alt det, du gav os. Og tak for alt det, der lever videre – din fantastiske musik, som vi heldigvis har lov at bruge.

Ære være Lars Bo Jensens minde.

Klik på billedet og hent pdf-fil med node og tekst til “En regnvejrsaften”

En anekdote

Mens artiklen blev til skrev jeg sammen med Povl Erik om melodier, Lars Bo havde skrevet til Søren P. Grarups tekster. En aften dukkede der en mail fra Povl Erik op i indbakken med denne tekst:

“Karin og jeg snakkede om sange, hvor Lars Bo har medvirket. Vi snakkede om at begynde ved begyndelsen. ‘En regnvejrsaften’ med tekst af Søren og melodi af Karin.
Den blev til en sen aften på Rolighedsvej i Roskilde, hvor Lars Bo stod ved vores gadedør, totalt gennemblødt og modløs og trist. På vej fra Albertslund til Roskilde gik hans knallert i stykker, midtvejs, og han måtte gå gennem regnen resten af vejen.
Lars Bo fortæller om hændelsen: Modløs og trist. Men i fællesskabet med de unge i koret finder han, midt i modløsheden, trøst og håb. Søren sætter sig denne aften og skriver teksten, og Karin får inspiration til melodien.”

Henrik Andersen
Webredaktør

Relateret

• 14. nov. 2025 - Et fyrtårn, der lyste – Per Nørgaard til minde
• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen
• 25. apr. 2025 - Socialt arbejde giver værdighed og tro – et måltid ad gangen
• 17. feb. 2025 - ”Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred…”
• 20. dec. 2023 - Julehjælpen hjælper mange til en glædelig jul

Find flere

Lyt til artiklen

Menigheder i hele landet er engageret i julehjælp på mange forskellige måder. Der er den lokale indsats, hvor menigheden uddeler julekurve til dem, der trænger i nabolaget. Der er de ældre kvinder i ”strikkecafeen”, der pakker julegaver til rumænske børn. Alle steder er der fokus på at hjælpe mennesker i nød. Alle steder bidrager arbejdet til at styrke det sociale fællesskab i menighederne. Baptist.dk har fundet fire historier, der viser bredden i arbejdet.

Juleaften i Pandrup

Skal du være alene juleaften? Eller har du bare lyst til at fejre juleaften sammen med andre? Det er spørgsmålet – og tilbuddet i Pandrup. Vibeke Dalsgaard er en af tovholderne og hun fortæller:
”Jeg tror, vi har arrangeret juleaften en fem – seks gange. Sådan lidt ”on and off”. Indimellem har vores børn haft et ønske om at se os!”

I Pandrup er det Laust Dalsgaard, der står for julemiddagen. ”Han har vist købt en kalkun,” ler Vibeke og fortsætter: ”Men flæskestegen har vi fået sponsoreret.”

At Laust står for maden, er vist lige så meget tradition som resten af programmet. Deltagerne er inviteret til julegudstjeneste i baptistkirken. I indbydelsen står der: ”Hvis du gerne vil til gudstjeneste i din egen kirke, så kommer du bare senere.”  Efter gudstjenesten er der kaffe, fælles juletræspyntning og ”de sidste forberedelser,” inden Laust serverer middagen.

Deltagerne betaler for at være med, men hvis pengene ikke rækker, støtter menigheden. ”Det har der nu aldrig været brug for,” siger Vibeke. Menigheden støtter også med gaver til det traditionelle gavespil. Ellers er der kun gaver til børnene, sponsoreret af den lokale forening ”Giv en julegave”.

I år regner Vibeke med 20 – 25 deltagere: Menighedens egne medlemmer, flygtninge fra Ukraine og nogle, der bare har lyst til godt selskab juleaften.

Julekurve i Frikirken i Sæby

I Frikirken i Sæby har man valgt at tilslutte sig initiativet Julekurv.nu. Et lokalt nordjysk initiativ startet af pinsekirken Aalborg Citykirke. I dag er der menigheder med fra Mariager i syd til Frederikshavn i nord.

Julekurvene i Frikirken i Sæby fylder en del (Foto fra Facebook)

Hans Thomsen, præst i Frikirken, fortæller, at der blev delt 30 julekurve ud: ”Jeg siger kun 30, for vi havde ansøgere til 40 eller flere. Det samlede antal julekurve i projektet var 1.400, men der var ansøgere til mange flere. Jeg er glad for, at vi kunne dele 30 julekurve ud, men jeg er ked af, at behovet er så stort. Selvom der er også andre, der deler ud i Sæby.”

Hans skal lige trække vejret inden han svarer på spørgsmålet om julekurvens indhold:
”22 kilo madvarer! Og så var der endda en pose ved siden af med flæskesteg, medister og piskefløde. Der var chips, sodavand, rødkål – alt hvad man kan forestille sig til et dansk julebord. Endda fire stearinlys!”

Julekurv.nu er et meget professionelt koncept. Hans fremhæver, at man som en lille deltagende menighed ikke skal kæmpe med logistik og sponsorer. Konceptet med at give mad til hele julen tiltaler også Frikirken. Med gavekort eller kontante donationer er der altid en risiko for, at hjælpen bliver omsat til andet end julemad.

Klar til at modtage gæsterne i Frikirken i Sæby

Der er ikke fuldstændig enighed om, hvor mange der lagde vejen forbi Frikirken i Sæby ved uddelingen. Hans var parkeringsvagt og forsøgte at tælle. Et sted mellem 90 og 100 er parkeringsvagtens bud. Der var mulighed for at få julekurven bragt, men de fleste valgte at hente selv. Måske fordi der så var julegaver til børnene. Hans bemærker, at der kun var et enkelt ægtepar uden børn:
”Det er vigtigt at få med, at børnefamilierne har det skidt. Det kan vi se på dem, der kommer her.”

20 frivillige var engageret i uddelingen. Det foregik med stor glæde og begejstring beretter Hans og tilføjer: ”For flere af os blev det en oplevelse for livet.”

Julegaver til rumænske børn fra “Strikkecafeen” i Brovst

”Strikkecafeen” i Brovst

Bodil Sørensen fortæller, at ”strikkecafeen” i Brovst har pakket 30 julegaver til børn i Rumænien. Der er tale om et samarbejde med Aktive Kristnes Omsorgsarbejde (AKO), der står for transporten til Rumænien. Modtagerne er børn i udsatte familier.

”Vi fik en ønskeseddel på forhånd. Kasserne skulle gerne indeholde skriveredskaber, tegneblokke, huer, vanter, sokker, sæbe, shampoo og lidt slik. Vi havde samlet det hele på forhånd. Kasserne blev pakker pænt ind og mærket med dreng eller pige og alder,” fortæller Bodil.

”Strikkecafeen” har eksisteret i 15 – 17 år. I begyndelsen var formålet udelukkende at strikke trøjer til Rwanda og Burundi. Der strikkes fortsat trøjer til Afrika, men produktionen er udvidet en smule:
”Vi har fået nogle nydanskere med, der ikke strikker i bomuld. Men så strikker de store skoletrøjer til Rumænien.” De spilder ikke tiden i ”Strikkecafeen”: I alt syv store sportstasker blev fyldt med hjemmestrikkede trøjer og tæpper.

“Strikkecafeen” pakker julegaver i Brovst

”Strikkecafeen” samler både menighedsmedlemmer og andre med interesse for håndarbejde og godt selskab. Julegaveudfordringen var med til at styrke det sociale sammenhold.

250 kasser julehjælp i Roskilde

Lena Christensen er projektleder på Roskilde Baptistkirkes julehjælp. Og her er virkelig brug for en projektleder: 250 flyttekasser sponsoreret af Bauhaus blev fyldt med julehjælp. 175 børnefamilier og 75 enlige fik en kasse. I alt regner Lena med, at menigheden er i kontakt med flere end 700 mennesker gennem julehjælpen.

Julehjælpen er finansieret af indsamlinger i menigheden sammen med donationer fra fonde og sponsorer:
”Det er helt bibelsk. Jo mere vi selv kan samle ind, desto større er villigheden fra andre til at hjælpe,” siger Lena og fortsætter: ”Ud over flyttekasserne fra Bauhaus, så giver vores leverandør BC Catering flæskestege – fra personalekassen! Alt legetøjet til børnene er også doneret.”

Julehjælpskasserne indeholder flæskesteg eller and (efter eget valg), kartofler, brun sovs, mandler, nougat, marcipan, kirsebærsovs, risalamande, vanilje, marmelade, æbler, rugbrød, krydderboller, sodavand, chips og en masse slik og alt muligt andet. Lena kan tilsyneladende hele listen udenad. Det går i hvert fald stærkt med at remse op.

”Vi kalder det et tilskud til en juleaften. Det kan godt være, at man selv bliver nødt til at købe et eller andet, hvis man er mange. Men formålet med kassen er, at man skal kunne holde jul. Der er også en indpakket mandelgave i kassen. Den skal man ikke bruge penge på at købe,” lyder det bestemt fra projektlederen.

Julehjælpen engagerer næsten 80 mennesker i menigheden. Alene på udleveringsdagen er der 55 beskæftiget. Foruden de otte café-medarbejdere, der har til opgave at gøre det hyggeligt for gæsterne.

Det betyder meget for de frivillige at være med, siger Lena: ”Jeg oplever, at folk melder sig, fordi det er et arbejdsfællesskab. Og jeg mærker jo, at folk bliver glade. Det går i hjertet på dem. Der er nogle, der kommer – både på de to pakkedage og på udleveringsdagen – og siger: ”Lena, man bliver helt høj af det her.” Det er jo helt fantastisk at opleve.”

Næstekærlighed i praksis

I 2022 levede 3,7% af befolkningen i Danmark under fattigdomsgrænsen[1]. I 2021 viste 12,4% af befolkningen tegn på ensomhed[2]. Menighedernes julehjælp fjerner ikke samfundets problemer. Statistisk set bliver der hverken færre fattige eller færre ensomme af den frivillige indsats. Men indsatsen gør en forskel for det enkelte menneske og den enkelte familie. Det er næstekærlighed i praksis.

[1] https://www.statistikbanken.dk/LABY07, hvor der også er links, der forklarer det danske fattigdomsbegreb.

[2] https://www.danskernessundhed.dk/ indeholder mange oplysninger om danskernes sundhed bl.a. statistik for ”tegn på ensomhed”.

Relateret

• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 08. feb. 2026 - Det er om natten, man ser nordlys
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026

Find flere

Lyt til artiklen her

”Vær seriøs, mand! Du er bagefter med betalingerne!” SMS-beskeden tikkede ind på Carlos telefon, mens han sad i Andreas Daugaards bil. Carlos var gennemblødt af sved, selv om airconditionanlægget kørte på maksimal effekt. Han var endnu et offer for organiseret afpresning: Ofte udført af bander, der afpresser med trusler og vold. En forbrydelse, der rammer flere end 200.000 familier i Honduras hvert år.

Andreas Daugaard arbejder for den kristne menneskerettighedsorganisation The Association for a More Just Society (ASJ). Organisationen har som mål at skabe strukturelle ændringer i sikkerheds-, sundheds- og uddannelsessektorerne for at skabe et mere retfærdigt samfund for de svageste i Honduras.

Andreas Daugaard

”Jeg er opvokset I Roskilde Baptistkirke, hvor vi gennem hele min barndom har støttet børnehjemmet Emmanuel i Honduras. Vi hørte ofte i søndagsskolen og i kirken om børn, der led nød på grund af fattigdom, sygdom og manglende uddannelse. Det har altid gået mig på og udfordret min retfærdighedssans.

Da jeg var 21 (2014) fik jeg endelig mulighed for at rejse til Honduras, hvor jeg boede ni måneder på Emmanuel og efterfølgende to måneder hos gadepræsten Alvin Anderson, der arbejder i fængsler og i nogle af de mest udsatte områder i landet.

På børnehjemmet fik jeg gode venner og mødte Dulce, der senere skulle blive min kone. Jeg erfarede, at mange af de udfordringer børnene stod overfor, opstod på baggrund af uretfærdighed: Børn blev udsat for vold, fordi der ikke er et effektivt retssystem, familier har ikke adgang til medicin, fordi korrupte politikere stjæler sundhedsvæsenets penge osv.

Jeg tog derefter hjem til Danmark, hvor jeg læste jura. Men Honduras, min dengang forlovede, mine venner og den uretfærdighed, de var ofre for, var hele tiden i mine tanker. Jeg rejste til Honduras en eller flere gange om året og lærte The Association for a More Just Society (ASJ) at kende. Det virkede for mig som den eneste organisation i Honduras, der for alvor forsøgte at tackle de systematiske problemer som landet stod overfor og som mine venner (og nu også familie) i Honduras led under.

ASJ er en kristen organisation, der passer godt til mine værdier. I dag er jeg afdelingsleder for vores forskningsenhed, der forsker i alt fra adgang til skole, medicin på hospitalerne og organiseret kriminalitet. Min kone, Dulce, er direktør for en organisation, der giver støtte, uddannelse og juridisk hjælp til børn, der er vokset op på børnehjem.”

”Carlos” historie

Andreas fortæller om manden, som han af sikkerhedsmæssige årsager kalder Carlos:
”Et år før jeg interviewede Carlos i min bil havde han modtaget en SMS-besked om, at afpresserne vidste, hvor hans datter spillede fodbold. De kendte hendes træningstider i klubben og nu ville de bare fortælle, at de ikke ønskede, at der skulle ske hende noget. Carlos fortalte, at han planlagde at sælge sin forretning og flygte til USA. Han havde absolut ingen tillid til retssystemet i Honduras.”

Afpresserne vidste, hvor hans datter spillede fodbold.

Selv om trusler af denne karakter kan få selv de modigste kristne til at miste modet, besluttede ASJ at kæmpe videre.

Forskningsprojekt om organiseret afpresning

I efteråret 2022 fik de omfattende problemer med afpresning ASJ til at sætte gang i et forskningsprojekt. Andreas ledte arbejdet med at interviewe 47 ofre, politifolk, dommere og endda fængslede forbrydere. 149 retssager blev gennemgået minutiøst. Alt sammen for at forstå omfanget af forbrydelserne og kortlægge myndighedernes indsats.

Resultatet var værre end frygtet

Andreas fortæller, at resultatet var meget værre end frygtet:
”Vi anslår, at 206.623 honduranske familier (9 procent af befolkningen) betalte 737 millioner dollars til afpressere i 2020. Særligt transportsektoren var udsat: I perioden 2010 – 2019 blev 1.781 ansatte i sektoren myrdet i forbindelse med afpresning.

Vi opdagede også, at afpresserne var meget kreative: I stedet for blot at kræve betaling, blev buschauffører tvunget til at vaske deres busser på bandeejede vaskepladser eller købe mad fra bandernes restauranter. I stedet for kontant betaling krævede afpresserne fx betaling via lokale telefonapps. Vi konstaterede også, at regeringens reaktion var fuldstændig utilstrækkelig: Kun nogle få hundrede sager, og udelukkende med kontanter involveret, kom for retten hvert år.”

Andreas og to kollegaer fra hans team foran en domstolsbygning

Offentliggørelse var nødvendig

Andreas forklarer, at resultaterne var så alvorlige, at ASJ var nødt til at offentliggøre dem, uanset at myndighederne ikke ville bryde sig om det. Ved et privat arrangement den 15. november 2022 blev resultaterne offentliggjort for en kreds af busejere, forretningsfolk, politi, anklagere, dommere, repræsentanter for FN, den amerikanske ambassade og præster, der arbejder i udsatte områder.

Den nationale politienhed mod afpresning deltog også og efterlod indtryk af, at de ville handle på oplysningerne. Alle deltagerne håbede, at mødet var indledningen til at et opgør med bandernes afpresning af helt almindelige mennesker.

Historien gik viralt

En uge senere, den 22. november 2022, offentliggjorde ASJ forskningsresultaterne. Det honduranske erhvervsråd udsendte straks en offentlig erklæring om, at afpresning var “kommet ud af kontrol”. På dagen for offentliggørelsen blokerede en samlet transportsektor trafikken rundt om hovedstaden med deres køretøjer. Andreas fortæller om forløbet:
”Vi lancerede vores rapport, og den gik straks viralt: Nyhedsprogrammerne gjorde den til tophistorien, og næste dag var vores rapport på forsiden af alle større aviser. Vi blev inviteret til det mest sete tv-debatprogram i Honduras og fik 90 minutter til at præsentere vores resultater og anbefalinger.”

Honduras præsident Xiomara Castro fremlægger den nye strategi mod afpresning to dage efter ASJ offentliggjorde deres rapport (Foto: Privat)

Præsidenten tog initiativ

Som forventet var myndighederne ikke begejstrede. Politidirektøren beskyldte Andreas og hans kolleger for at lyve og overdrive problemets omfang. Men budskabet havde alligevel ramt regeringskontorerne. På en pressekonference få dage senere lancerede Honduras præsident Xiomara Castro en anti-afpresningsstrategi, der var næsten identisk med ASJ’s anbefalinger. Enkelte sætninger så endda ud til at være kopieret direkte fra ASJ’s rapport.

Elendigt resultat trods undtagelsestilstand

Desværre betød præsidentens ”krig mod afpresning”, at der blev indført en slags undtagelsestilstand med begrænsning i almindelige borgeres rettigheder. Blandt andet fik politiet adgang til at ransage boliger og anholde vilkårligt uden dommerkendelse. På trods af indførelsen af undtagelsestilstanden så præsidentens plan ikke ud til at virke. Efter seks måneder lancerede ASJ endnu en rapport. Denne gang med de dårlige resultater af politiets indsats. Kun 86 tilfælde af afpresning var blevet bragt for retten, og mindst 27 flere bus- og taxaejere var blevet dræbt.

Udsigt til det smukke Honduras i omegnen af hovedstaden Tegucigalpa (Foto: Andreas Daugaard)

Intet er sket

Rapporten nåede verden rundt. Den blev citeret i aviser fra Spanien til Japan og endda i New York Times. Honduras kongres kaldte politidirektøren i høring for at holde ham ansvarlig. På den baggrund kunne man forvente en forstærket indsats mod afpresning, men fire måneder senere er situationen ikke blevet bedre.

Honduras’ befolkning lever fortsat med undtagelsestilstand, mens ofrene for afpresning stadig ikke får hverken retfærdighed eller beskyttelse af myndighederne.

Andreas fortæller, at ASJ planlægger udgivelsen af endnu en rapport, der skal markere et-års-dagen den 6. december 2023 for vedtagelsen af præsidentens anti-afpresningsplan og undtagelsestilstanden.

Andreas’ refleksion

Andreas har gjort sig mange tanker om sit engagement i efterforskning af organiseret bandekriminalitet og politiets manglende indgriben. Det kan være virkelig skræmmende. Andreas fortæller:
”Jeg kommer til at tænke på Moses, som Gud befalede at gå til Farao og bede ham om at lade israelitterne gå. Moses protesterede og bønfaldt Gud om at sende en anden. ”Hvad hvis de ikke vil tro mig eller siger, at jeg lyver?” spurgte Moses Gud i 2. Mosebog, kapitel 4, vers 1.

Da Moses først var gået til Farao begyndte en forhandling om det israelske folks frihed. Når Moses argumenterede strammede Farao blot sit jerngreb, og Moses tvivlede på, om hans indsats hjalp eller gjorde situationen værre (2. Mosebog, kapitel 5, vers 22). Mellem de plager Gud sendte, skiftede Farao mellem at love at lade folket gå og fortryde igen. Til sidst blev Guds plan fuldført, men Moses må have tvivlet meget undervejs.”

Udsigt over Honduras’ hovedstad Tegucigalpa (Foto: Andreas Daugaard)

Hvad Moses lærte Andreas

Andreas fortæller, at han sammenligner ASJ’s kamp mod afpresning med Moses’ kamp for frihed for sit folk på flere punkter:

”For det første vil vi ofte blive udsat for modstand mod at sige sandheden. Faraoer, politidirektører og præsidenter kan beskylde os for at lyve. Men det bør ikke afholde os fra at tale sandt og fremme retfærdighed.

For det andet vil myndighederne ikke altid gøre det, vi vil have dem til. ASJ ønskede en stor plan mod afpresning i Honduras, men ønskede bestemt ikke at suspendere forfatningsmæssige rettigheder og sætte fx sårbare teenagere i fare for vilkårlig tilbageholdelse. Moses ønskede heller ikke, at Farao skulle stramme sit greb yderligere om Israels folk. Vi kan nogle gange frygte, at vi i stedet for at hjælpe forværrer situationen.

For det tredje gør myndighederne ikke altid, hvad de siger, de vil gøre. Den honduranske præsident lancerede en god plan mod afpresning, men ser ud til at have glemt den i de følgende måneder. Farao lovede flere gange at frigive slaverne, men fortrød hver gang.”

Hold fokus på det, du kan gøre

Andreas slutter med en opfordring til at holde fokus:
”Vi må identificere de sårbares behov, arbejde flittigt for at søge retfærdighed og fortælle sandheden til de mennesker, der har magten til at skabe forandring. Hvad magthaverne vælger at gøre med sandheden, er stort set ude af vores hænder. Alt, hvad vi kan gøre, er at bede Gud om, at de bringer retfærdighed.

Gud endte med at dele et hav for at lede hans folk ud af Egypten. Vi håber og tror på, at han kan gøre det samme i Honduras. Hos ASJ vil vi fortsætte med at forske og modigt råbe op. Men vi vil også bede og kæmpe for et mere retfærdigt Honduras. Vi håber, at du vil slutte dig til os.”

Læs mere om Dulce og Andreas

“Du er er ingen”

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet

Find flere

I sommeren 2022 besluttede Michael at gøre noget ved de manglende tyve procent. Prædikenserierne skulle forbedres og nøgleordet i Michaels idé var samarbejde. Et helt nyt og uprøvet samarbejde.

Fra idé til handling

baptist.dk fanger Michael på telefonen, mens han venter på børnene i svømmehallen. Selv gennem et kor af hvinende og glade børnestemmer kan Michaels begejstring for projektet høres:

Michael Frost, Roskilde Baptistkirke

”Jeg havde længe gået med tanken om, at det kunne være spændende, hvis man nu kunne arbejde sammen med andre ligesindede. Vi har forskellige kompetencer: Hvis man nu kunne samle en gruppe og dele erfaringer om de enkelte prædikentekster? Men også dele ansvaret for hele prædikenserier. Så skal man måske kun forberede sig ”fra bunden” til halvt så mange søndage i fremtiden. Det var grundtanken.”

Michael fortæller, at Roskilde Baptistkirke altid har arbejdet med prædikenserier. Han har haft ansvaret for serierne i et par år. Arbejdet har budt på udfordringer:
”I et par har jeg gået og været lidt ærgerlig over, at jeg ikke kunne få det op på det niveau, jeg gerne ville. Jeg havde en fornemmelse af, at det hele kunne blive tyve procent bedre, hvis jeg bare havde lidt mere tid og inspiration. Jeg kunne også godt tænke mig at være ude i bedre tid, så de kreative folk havde mere tid til at arbejde med materialet.”

Hvis man nu kunne samle en gruppe og dele erfaringer om de enkelte prædikentekster?

I sommeren 2022 besluttede Michael at opsøge menigheder i forskellige kirkesamfund. Menighederne havde et bestemt træk til fælles: De arbejdede alle med prædikenserier. Til gengæld havde menighedernes præster vidt forskellige retoriske, teologiske, kommunikative og kreative kompetencer. Michael spurgte i alt syv forskellige menigheder fra Mosaik, BaptistKirken og Evangelisk Frikirke Danmark. En enkelt menighed fra Folkekirken var også med i det indledende arbejde.

Samarbejdet skaber allerede begejstring

Lars Midtgaard, Bethelkirken

Lars Midtgaard er præst i Bethelkirken i Aalborg. Han er med i samarbejdet og fortæller:
”Jeg blev kontaktet af Michael Frost under sommerstævnet ’22. Det lød som en vildt god idé. Lige nu er vi fire menigheder, der er med. Vi præster får inspiration til en række søndage, overskrifter og skriftsteder, vi kan arbejde med. Lige nu arbejdes der på at få nogle flere kreative kræfter i spil, der fx kan lave præsentationer. Det er ikke helt på plads endnu: Det er ligesom at bygge et fly, mens vi flyver.”

Lars’ begejstring for ideen er ikke til at tage fejl af:
”Indtil videre og med forbehold for, at det er helt nyt for os alle, så synes jeg bare, det er fedt! Jeg kunne godt forestille mig, at vi i Bethelkirken er med i en serie et par gange om året – mindst! Det har været godt at få nogle andre øjne på det, man laver. Og tale med nogle, der tænker anderledes end mig. Det kan jeg kun bifalde.”

.. så synes jeg bare, det er fedt!

Lars fremhæver, at han på grund af orlov ikke var med i den indledende fase. Alligevel kan han nu høste frugterne af de andre deltageres arbejde:
”Det er vel det, der kendetegner det gode samarbejde: At alle får mere ud af det, end de hver især bidrager med?”

Samarbejde med flere formål

Michael Frost fremhæver endnu et par detaljer, der har inspireret til samarbejdet: Samtalen i BaptistKirken om mangel på præster i fremtiden og mange præsters ønske om at indgå i arbejdsfællesskaber. Derfor er ideen også at etablere et interessefællesskab for præster. Michael udtrykker det sådan:
”Det er meget lettere at etablere et arbejdsfællesskab om noget, alle har behov for, end bare at være sammen for at være sammen, eller mødes om et eller andet teoretisk emne.”

Michael forklarer, at det helt overordnede formål med samarbejdet er delt i tre:

1. At lave bedre og mere gennemarbejdede prædikenserier
2. At frigive kreativitet og kreative ressourcer, fordi de kreative kræfter ofte er presset og bliver bedt om at lave tingene i sidste øjeblik
3. At styrke fællesskabet mellem de deltagende menigheder

Den første prædikenserie er ude i menighederne

”Pilgrim”, den første prædikenserie i samarbejdet, er netop nu på vej ud i kirkerne.

”Det er lidt en testrunde” forklarer Michael og fortsætter med at fortælle om arbejdsrytmen:
”Vi begynder med et indledende møde cirka et halvt år før serien skal starte. Her nedsætter vi et udvalg med to eller tre af præsterne. De vælger et tema og en vinkel, hvorefter vi mødes igen og får præsenteret oplægget. Menighederne kan vælge, om de er med i den aktuelle serie. Blandt dem, der med, arbejder et par stykker videre med detaljerne: Uddyber tema og vinkel og finder relevante skriftsteder. Det hele præsenteres på et enkelt A4-ark. Så mødes vi igen og diskuterer hvilke kreative indslag, vi ønsker os. Vi blev fx enige om at lave en bibellæseplan Og vi blev også enige om, at der skal være noget grafik både til bibellæseplanen og til PowerPoint-præsentationer.”

Det er også meningen, at menighederne skal bidrage med forskellige kreative kompetencer. Michael fortæller:
”I Odense har de en dygtig grafiker og i Roskilde kan vi noget med ’Spoken Word’. Så er det tanken, at vi på sigt kan få de kreative folk til at mødes på tværs af kirkerne. Nogle gange er det bare sjovere at mødes med andre passionerede mennesker og udveksle ideer.”

Nogle gange er det bare sjovere at mødes…

Michael er et begejstret og engageret menneske. På den støjende telefonforbindelse fra svømmehallen taler han sig helt varm på ideen om en introduktionsvideo til samarbejdet:
”Her ku’ det være sjovt at sætte nogle kreative folk fra Bornholm sammen med nogle kreative fra Roskilde og nogle fra Aalborg. Så ku’ det være, der er en dygtig fotograf det ene sted og en der er dygtig til at klippe det andet sted og en der kan lave lyd det tredje sted.”

Til inspiration for mange

Michael Frost håber, at prædikenserierne engang i fremtiden kan offentliggøres i en form, så mindre menigheder, fx uden en fastansat præst, har mulighed for at ”genbruge” materialet. De kan blive inspireret ved at læse oplæggene og måske høre prædikenerne fra de forskellige kirker. Eller de kan genbruge hele prædikener i gudstjenesten.

Samarbejdet er etableret, nu skal det have lov til at vokse.

 BONUSINFO OM PRÆDIKENSERIEN “PILGRIM”

Vi er alle på en pilgrimsvandring gennem livet. Den kan være fysisk eller åndelig, indre eller ydre. På det ydre plan bevæger pilgrimmen sig afsted: Flytter sine fødder, søger den bedste rute, oplever kroppens behov og begrænsninger. På det indre, åndelige plan arbejder pilgrimmen med nogle af livets store spørgsmål: Hvor er mit liv på vej hen? Hvor og hvordan møder Gud mig? Hvad er mit formål og hvor er min plads i denne verden?

Bibelen er fuld af fortællinger om vandringer: Både ydre opbrud og indre trosvandringer. De første kristne blev kaldt ”de, der følger vejen”. De var mennesker i bevægelse, de rejste for og med hinanden. De oplevede, at tilværelsens vigtigste relationer var på spil: Relationen til Gud, til mig selv, til mine medmennesker og til hele skaberværket.

Prædikenserien er en kronologisk gennemgang af Bibelens store historie om at begynde som flygtning og udvikle sig til pilgrim. Bibellæseplanen, der følger serien, giver inspiration til den daglige bibellæsning.

Skriftsteder til “Pilgrim”-serien

“Kainsmærket”, 1. Mosebog, kapitel 3, vers 24 til kapitel 4, vers 16
“Josef – Pilgrimsfærd for forsoning”, 1. Mosebog, kapitel 50, vers 15 – 21
“Ørkenvandringen – Tilbage til Egyptens kødgryder”, 2. Mosebog, kapitel 16, vers 1-8
“Eksilet – Bevar håbet i mørket”, Ezekiels Bog, kapitel 36, vers 16-38
“Jesus som flygtning – Guds ‘pilgrimsfærd’”, Mattæusevangeliet, kapitel 2, vers 13-15
“Pilgrimsfærd som ‘skole’”, Lukasevangeliet, kapitel 9, vers 1-6
“Pilgrimsfærd som åndelig søgen”, Johannesevangeliet, kapitel 3, vers 1-13
“Evighedshåb – Pilgrimsfærd mod evigheden”, Brevet til Hebræerne, kapitel 11, vers 13-16

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke

Find flere

Der er efterspørgsel efter fællesskaber som de kristne. Et sted, hvor man ikke skal præstere for at være med, og hvor der ikke er alkohol.

Det slår Nicolas Fromsejer, 22, fast og har erfaret det i sit eget liv. Ligesom han slår på, at det er med vores væremåde, vi påvirker vores omgivelser.

Det er med vores væremåde, vi påvirker vores omgivelser.

”Der er mange unge, der ikke føler sig gode nok, har mindreværd, oplever ensomhed og føler, de ikke passer ind i fællesskabet. Vores fællesskaber er utrolig stærke. Min drøm er at se vores foreninger vokse, for der er en efterspørgsel efter sådanne foreninger.”

Nicolas blev valgt som formand for BBU, Baptisternes Børne og Ungdomsforbund i september i år.

Her træder han i store fodspor efter Rasmus Munch Højmark. Nicolas har deltaget i sommerstævner, lejre og lederuddannelsen Jeremias. For et år siden blev han valgt ind i BBUs ledelse.

”Hvorfor er du ikke fuld?”

I gymnasiet oplevede han at blive spurgt om, hvorfor han ikke drak sig fuld. Hans svar var, at det ikke havde en værdi for ham. Han kunne sagtens have det sjovt uden alkohol.

”Jeg ser det som en stor styrke, at vi i de kristne ungdomsforeninger tilbyder et trygt, alkoholfrit rum. Her skal du heller ikke præstere noget bestemt – kunne score mål eller være smuk – for at komme. Du kan komme, som du er. Vi anser alle for at være skabt af Gud, og at alle har en værdi.”

Nu er han flyttet til København og søger lige nu efter, hvilken kirke han skal komme i. Han læser jura på Københavns Universitet. Og netop da han var på intro-tur oplevede han, at der var sket en ændring. Det handlede ikke længere kun om at drikke sig fuld.

”Nu gjaldt det mere om at lære hinanden at kende. Det var som at være på børnelejr igen. Vi var fælles om noget helt andet, lege f.eks. Vi har måske i de kristne kredse været forud for vores tid. Samfundet kan nu se en værdi i, at alkohol ikke skal være et must.”

Hentet på børnehjem i Colombia

Nicolas var tre måneder gammel, da hans danske forældre hentede ham på et børnehjem i Colombia. Siden har han været i Colombia tre gange, bl.a. da de skulle hente hans to yngre adoptiv-søskende.

”Mine forældre har tænkt meget kirke i forhold til os børn. Først kom de i Domkirken i Roskilde, hvor min farfar har været præst. Men det gav ikke mening for os børn, så de begyndte at komme i Roskilde Baptistkirke, hvor jeg bl.a. har været med i Way Out. Siden skiftede familien kirke til Osted Frikirke, hvor der også var et spændende børne- og ungdomsarbejde. Efter et år på Skovbo Efterskole, kom jeg tilbage til Roskilde og blev i gymnasiet leder i ungdomsarbejdet UC og aktiv i Timoteos.”

Jeg kunne jo selv være endt med at leve mit liv på det børnehjem.

”Det var så oplagt at engagere mig i BBUs Timoteos-projekt, hvor vi støtter udsatte børn og unge i Honduras. Jeg kunne jo selv være endt med at leve mit liv på det børnehjem,” fortæller han.

Han har nu lagt projektet i hænderne på andre, så han kan koncentrere sig om de store linjer i BBU.

Både baptist og missionsforbunder

Han har altså som barn og ung været i både BaptistKirken og Missionsforbundet, og anser det som en stor styrke som formand for BBU. Han kender tankegangen i Missionsforbundet indefra. Deres DNA.

”Vi laver jo stort set alting sammen med MBU, Missionsforbundets Børn og Unge. Vi var for tidligt ude for et par år siden, hvor man ville lægge de to ungdomsforbund sammen. Tiden er mere moden nu, og på et tidspunkt bliver det helt naturligt, håber jeg. Men det var ikke gået godt, hvis det var sket dengang,” siger Nicolas. Det skal dog ikke være en hemmelighed, at meget vil være nemmere, hvis det var ét forbund.

Fordele ved sammenlægning

”Jeg tror jo ikke, at man ville have lavet to frikirker i dag, som ligner hinanden så meget. Og heller ikke to ungdomsforbund.

Geografisk vil vi bedre dække landet, fordi MBU og BBU næsten strategisk er spredt ud.

Vi vil udnytte hinandens ressourcer bedre, der vil være flere til at få ideer. Vi gør noget dobbeltarbejde i dag. Under én paraply vil det være nemmere og hurtigere at få stablet ting på benene. Vi vil have flere ressourcer og flere ledere.”

I dag fornemmer jeg en ny generation af kristne.

Han tilføjer: ”I dag fornemmer jeg en ny generation af kristne. Det er ikke så vigtigt som før i tiden, om man er baptist eller missionsforbunder.”

Nicolas’ lyttekoncept

Jeg spørger til, hvad han tænker om relationen mellem BBU og BaptistKirken.

”Jeg er ikke personligt inde i, hvordan relationen er. Jeg går ind i det med åbent sind og håber på, at når vi i BBU kommer med ting, der handler om børn og unge, så bliver der lyttet. Vi er eksperterne.

Jeg ved, at vi ikke kan ændre alt over en nat. Ting tager tid. Jeg arbejder ud fra et lytte-koncept. Min erfaring er, at jo bedre du er til at lytte, jo nemmere ændrer du ting i det lange løb. Så kan du senere komme med dine erfaringer og ideer. Det giver gensidig tillid og respekt.”

Samarbejdet med BaptistKirken

Nicolas er meget glad for, at BBU og MBU er blevet medarrangør af sommerstævnerne. ”Vi bliver mere synlige og spiller en større aktiv rolle. Det er en anerkendelse at vi anses for at være ligeværdige partnere.”

Vi bliver mere synlige og spiller en større aktiv rolle.

Han kan også se et potentiale i at samarbejde omkring kommunikation, SoMe-eksperterne sidder i BBU i dag.

Og samtidig vil BBU gerne ud med deres ting ud i de lokale menigheder og kirker, og kan bruge BaptistKirkens kanaler.

”Vi har et vældig godt materiale i ’Den røde tråd’,” pointerer han og fortæller, at det er vigtigt, at der er en rød tråd igennem børn og unges undervisning i kirken. Man kan godt gentage noget fra børnekirken, men så skal der et nyt lag på. Det kræver bevidsthed og viden om, hvad der sker i de andre arbejdsgrene.

”Kontakt os”, opfordrer han. Og bed Rasmus Elkjær om at komme og fortælle, hvordan menighederne kan bruge BBUs materiale. Rasmus er børne- og ungdomskonsulent – i øvrigt endnu en missionsforbunder, der er ansat i BBU. Det gælder også Bo Lundgaard, der er forretningsfører og foreningskonsulent.

Mon ikke integrationen sker indefra…

Relateret

• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt
• 26. maj. 2025 - En positivt konfliktsøgende præst
• 25. apr. 2025 - Socialt arbejde giver værdighed og tro – et måltid ad gangen
• 17. feb. 2025 - ”Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred…”

Find flere

Topbilledet viser opstart af en spare- lånegruppe i en batwalandsby.

Mange menigheder og enkeltpersoner støtter og engagerer sig vores arbejde i Myanmar, Rwanda og Burundi. Roskilde Baptistmenighed er eksempelvis blevet venskabsmenighed med Rubura og Korskirken er blevet venskabsmenighed med Musema i det nordlige Burundi.

Området Musema er stedet, hvor BaptistKirkens mission begyndte tilbage i 1928. Siden da har BaptistKirken været aktive i Burundi med både udsendte missionærer, projekter støttet af offentlige midler og projekter, hvor pengene er indsamlet blandt private og menigheder i det danske.

Roskilde og Rubura

Under et tre-måneders ophold for familien Vagner i Rubura i 2017 blev kimen til Roskilde Baptistkirkes store engagement i den lille landsby Rubura sået. Rubura huser præsteskole, flere skoler, landsbrugsskole og en sundhedsklinik. Familien Vagners ophold har sat sig varige spor i familiens hjerter, og da Jakob Vagner senere blev kaldet til tjeneste i Roskilde, tog familien deres engagement og hjerte for Rubura med sig.

Jakob prædiker i en menighedsplantning i Rubura med Vianney, der er præst i Rubura, som oversætter.

Grupper fra Roskilde har siden årligt besøgt Rubura og engageret sig i sundhedsarbejde på byens klinik, træning af lærerne i landbyens skoler, undervist på præsteskolen, støttet et hønseprojekt og batwalandsbyen og evangelisation i området. Der er plantet to nye menigheder, bl.a. i en batwalandsby.

De seneste år er der foregået et stort arbejde netop blandt batwa’er i området. Batwa’erne er traditionelt marginaliseret og lever isoleret, hvilket betyder, at børnene sjældent kommer i skole. Lokale kræfter begyndte arbejdet, der siden er blevet forfinet og støttet af Roskilde, private givere, kvindenetværk m.fl.

Rubura er et helt særligt sted, hvor hinden mellem himmel og jord synes meget tynd.

“Vi er involveret i mission, fordi Gud er i mission. Han er på færde i vores verden, og han har inviteret os med på rejsen. Rubura er et helt særligt sted, hvor hinden mellem himmel og jord synes meget tynd. Gud er på det sted – og hvem skulle så ikke have lyst til være der også. Missionen i Rubura giver os perspektiv. Vi bringer viden ud og tager tro med hjem. Viden derud til præsteskolen, sundhedsklinikken og skolen – og tro på Gud, mennesker og fremtiden med hjem,” fortæller Jakob Vagner.

Korskirken og Musema

Alle familier i batwa-landsbyerne ved Musema har fået sundhedsforsikring og dermed adgang til lægehjælp og medicin.

Korskirken i Herlev har indenfor det seneste år også engageret sig stærkt i mission i Burundi, og der er kommet godt gang i aktiviteterne i Musema. I Danmark kommunikerer en meget engageret gruppe i menigheden direkte med folkene i Musema om aktiviteterne. Korskirken støtter dels udsatte børn og dels to små batwalandsbyer tæt på Musema.

Korskirken er med til at forbedre batwa’ernes levevilkår efter samme model som i Rubura. Der etableres spare- og lånegrupper, undervises i hygiejne og forbedrede landbrugsmetoder. Ligeledes købes der sundhedsforsikringer og der skaffes rent vand. På længere sigt, vil man også gerne i gang med husbyggeri, når basis er på plads.

Den direkte kommunikation mellem Korskirken og Musema gør det muligt at have fingeren på pulsen.

Louise Hentze Jørgensen, tidligere ungdomsleder i Rwanda, fortæller: “I Korskirken har vi valgt at fokusere vores missionsarbejde i og omkring Musema. Det er fordi, vi gennem missionsarbejde i Rwanda og Burundi på nærmeste hold har oplevet den dybe fattigdom og de trange kår i Rwanda og Burundi og specifikt et stort behov for hjælp i Musema. Et samlet fokus i ét område har medført et større engagement gennem venskabet mellem to kirker. Den direkte kommunikation mellem Korskirken og Musema gør det muligt at have en finger på pulsen og følge med i udviklingen.

Louise fortsætter: “For os giver det et samlingspunkt, på tværs af alder og interesser. Om det er til spejder, børnekirke, gudstjenesten eller i fællesskabsgruppen, så kan vi alle hjælpe i Musema. Gennem events, indsamlinger og beretninger øges engagementet for arbejdet i Musema, samtidig med at sammenholdet i Korskirken styrkes.”

Og det nytter

Støt BaptistKirkens missionsarbejde
ved at sende en gave til konto 3201 10042879 eller MobilePay 90519 mærket ’IM-mission’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

At den nære og konkrete måde at hjælpe på nytter og virker bakkes op af tidligere ambassadør og Danida-chef Ole Lønsmann Poulsen. I Kristeligt Dagblad den 13. maj 2020, siger han:

”…små, nære projekter, der gør direkte gavn blandt de fattigste. De små landeveje, sundhedsklinikker og butikker, vandbrønde…. De gør en direkte forskel for de fattiges hverdag og økonomi. De er også lettere at beskytte mod misbrug og korruption.”

Den tidligere ambassadørs vurdering rammer meget godt ind i BaptistKirkens måde at arbejde på. Vi har mange gode Danida-finansierede projekter, der også hjælper, men fælles for både Roskilde og Korskirkens engagementer og BaptistKirkens andre projekter er, at det er nære menighedsbaserede projekter, der dygtiggør, myndiggør og omfavner de udsatte i samfundet, samtidigt med at det giver sammenhængskraft i de danske menigheder og perspektiv for vores mission.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet

Find flere

I Roskilde Baptistkirke har vi tre kendetegn: Levende tro, stærkt fællesskab og lokalt engagement – som er en omskrivelse af den engelske præst Mike Breens OP-IND-UD-trekant, der drejer sig om kristenlivets relationer og kald: Op til Gud, ind i fællesskabet og ud til mennesker.

I bund og grund tror vi, at det er de tre kendetegn, vi er kaldet til: Levende tro, stærkt fællesskab og lokalt engagement. Men egentlig bør de ikke adskilles og ses hver for sig. Det ene kendetegn eksisterer ikke uden det andet. Vi kan ikke række ud til andre, hvis vores fællesskab halter eller vores forhold til Gud er brudt. Ej heller kan vi opnå et fællesskab, om vi ikke har tro og hjerte for tjeneste, for vi er som kirke skabt til at nå andre. Og vi kan selvfølgelig ikke have en levende tro uden et menighedsfællesskab til at vokse i samt en vilje og lyst til at tjene eksempelvis de svage og udsatte – for hvad er tro uden gerninger?

På tværs – af generationer

I de seneste år har vi arbejdet med at skabe kontakt mellem menighedens yngre og ældre generationer. Begge parter oplevede nemlig en afstand, men samtidig et brændende ønske om nærhed. Derfor oprettede vi en slags ‘stamkort’ på alle de unge med navne, billeder, job, skole m.m. – og så fik de ældre udleveret et par kort hver. Hensigten var at give de ældre indsigt i de unges liv, og at der opstod kontakt mellem dem. Og det gjorde der faktisk. Flere mødtes og mødes stadig, drikker kaffe, beder sammen og hjælper med praktiske opgaver i hjemmet efter behov.

– dét åbnede alles øjne for, hvad det glade budskab i al sin enkelhed og storhed betyder.

– af kulturer

I Roskilde Baptistkirke  kommer vi fra vidt forskellige kirketraditioner og -samfund. Vi har baptister (både med stort og lille b), vi har pinsefolk, missionsforbundere, apostolere, vi har lutheranere, vi har konvertitter og ny-omvendte. Alt i alt en meget broget forsamling.
For at skabe ét gudstjenestefællesskab har vi forsøgt at skabe nye rammer og visioner for, hvordan vi holder gudstjeneste. Ved at italesætte formålet og hensigten med gudstjenesten, fik vi mulighed for – trods kulturforskelle – at skabe enhed. Det er i det store og hele lykkedes.

– og af etniciteter

At være en menighed med flere etniciteter kan være noget af en udfordring. Alligevel har vi som menighed ‘besluttet’ at favne alle som én.

I årene efter flygtningekrisen i 2015 havde vi omkring 30-40 ny-omvendte iranere, der kom i kirken. Og vi oplevede dem som en stor berigelse for fællesskabet. Hver eneste dåb med vidnesbyrd om at have lært Kristus at kende som frelser, om at have opdaget, at Gud er en kærlig far fremfor en straffende hersker, og om at have erfaret, at de troendes fællesskab bygger på omsorg og næstekærlighed og ikke kontrol og justits – dét åbnede alles øjne for, hvad det glade budskab i al sin enkelhed og storhed betyder.

Desværre måtte vi sige farvel til de fleste af dem pga. flygtningecentrenes omstruktureringer. Men det fik dog den utilsigtede betydning, at vi kunne tage os lidt mere af de få, der var tilbage. Og de tager nu del i forskellige praktiske arbejdsgrupper, menighedslivet og fællesskabet.

Og selvom det indimellem kan føles kaotisk – så må det være helligt kaos.

Længere, dybere og højere sammen med Gud

På vores menighedslejr i maj havde vi besøg af Jørn Hyldgaard, som under temaet ‘Længere, dybere, højere’ talte om, at det stærke fællesskab ikke blot har en social dimension, men også en åndelig. At vi er skabt og kaldet til fællesskab med og tjeneste for Gud, hinanden og andre.

Roskilde Baptistmenighed sender stafetten videre til Tølløse Baptistmenighed med spørgsmålet: ”Hvilken betydning har jeres nye tilbygning fået for jer som menighed?”

Og selvom det indimellem kan føles kaotisk – så må det være helligt kaos. Når vi beder sammen, tilbeder sammen, lovsynger sammen, arbejder sammen, tjener sammen, taler sammen, læser Biblen sammen – oplever vi åndelig enhed. Og det er den enhed, som vores stærke fællesskab skal bygge på.

Relateret

• 17. feb. 2025 - ”Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred…”
• 27. sep. 2024 - Et musikalsk geni og et hjertevarmt menneske
• 26. dec. 2023 - Aktive lemmer i Lyngby
• 20. dec. 2023 - Julehjælpen hjælper mange til en glædelig jul
• 09. dec. 2023 - Andreas bekæmper organiseret kriminalitet i Honduras

Find flere

”I løbet af det sidste år har vi drukket velkomstkaffe med ca. 95 personer. Inden for de sidste 18 måneder har vi optaget ca. 45 nye medlemmer. Vores gudstjeneste besøgstal svinger konstant på ca. 150-200 personer og har gjort det siden sommerferien. Dvs. vi har en menighed i bevægelse og forandring.

Da vi var på menighedsrådsweekend i september, brugte vi meget tid på bøn og samtale om, hvad vores behov i en evt. ansættelse var.  Det har nu ændret sig – i takt med den strøm af mennesker, der kommer til menigheden. Når selv vi som ledelse synes, det går stærkt for tiden, så synes vores medlemmer gennem mange år det også. Derfor er det måske ikke klogt at lægge op til en snak på menighedsmødet om, hvad samtlige medlemmer synes, vi skal ansætte. Det vil blive ukontrollerbart.

Vi vil skabe ro

Der er fordele og ulemper ved at lægge alt ud til drøftelse i menigheden. Vi har valgt at vente med at fremlægge, hvad vi arbejder med, til vi har noget at kunne indvie menigheden lidt mere konkret i. Vi har valgt at gøre det på den måde for ikke at skabe uro og splid – men ro. Vi har valgt at indvie menighedens mellemledere i vores tanker, ideer og mål i begyndelsen af det nye år, når vi forhåbentlig har lidt mere konkret at dele med dem og så derefter tage det op på et menighedsmøde. Det, tror vi, kan give ro.

Ja, Claus stopper men Jakob Vagner bliver. Vi er så heldige at have op til flere præster og lægprædikanter i menigheden. Vi har sat penge af til en giv-et-år medarbejder og en person i en halvtids stilling til næste år. Om denne person bliver en præst, ungdomspræst eller børne-ungdomsleder er endnu ikke afgjort. Vi ved det, når Gud sender den rette.

Derudover skal vi også lige have bygget en ny kirkefløj :-) Det er ikke kedeligt at være menighedsrådsformand i Roskilde Baptistkirke”, slutter Gitte Prøhl.

Relateret

• 25. apr. 2025 - Socialt arbejde giver værdighed og tro – et måltid ad gangen
• 17. feb. 2025 - ”Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred…”
• 27. sep. 2024 - Et musikalsk geni og et hjertevarmt menneske
• 20. dec. 2023 - Julehjælpen hjælper mange til en glædelig jul
• 09. dec. 2023 - Andreas bekæmper organiseret kriminalitet i Honduras

Find flere