baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Thu, 17 Sep 2026 04:00:56 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Frivillige, flossede mennesker https://baptist.dk/frivillige-flossede-mennesker/ Mon, 18 Nov 2019 14:12:23 +0000 https://baptist.dk/?p=8302 ”Kirken består af flossede mennesker – og er stadig Guds redskab på jord”. Den sætning hang fast efter lørdag formiddag før Landskonference 2 2019. Her underviste Rie Skårhøj om at rekruttere og motivere frivillige i menighederne. Hun har selv erfaring som leder af frivillige gennem mange af sine 43 år, og lever nu af at lære andre at lede frivillige igennem sit firma ledfrivillige.dk.


Stort set alle menigheder har udfordringer med at få frivillige nok til det, de gerne vil – og skal – gøre.
”Hvervningstrappen” var en øjenåbner for flere. (Se den i Ries præsentation.) At det er spild af tid at prøve at få fremmede for kirken til at blive frivillige. Der er mere fornuft i at prikke dem, vi har relationer til, på skulderen, og spørge om de kan hjælpe med en enkel opgave. Så er der nogle få, der melder sig selv. ”Engager dem hurtigt. Vent ikke til der er tid på et menighedsrådsmøde om et halvt år, for så er de videre,” var Ries råd.

Og her er døren på hvervningstrappen – mellem den eksterne hvervning og den interne. Det første interne trappetrin er den engagerede frivillige, som er villig til at skifte ’hat’, når bare der er en attraktiv kultur i kirken. Hvis man opmuntrer hinanden og har det sjovt. Så er der den motiverede frivillige og den frivillige med ejerskab – og det var nok sådan nogle, der sad i salen i Apostolsk Kirke i Vejle hele denne lørdag.

Forstå det jeg mener

Rie havde også et vigtigt budskab om kommunikation. ”Gå ikke ud fra, at den anden er lige som dig. Kommunikation er først succesfuld, når modtageren har forstået budskabet, sådan som afsenderen har ment det.” Det siger noget om, hvor galt det kan gå, hvis vi kun kommunikerer med sms og Facebook.
Så er der motivationstyperne, den ambitiøse ’arbejdshest’, ’idealisten’, som har et kald og vil kæmpe for at gøre en forskel, ’forhandleren’, der gerne vil have noget på CV’et, ’relationisten’, som kommer for fællesskabets skyld og endelig ’udviklingssøgeren’, som udfordrer sig selv og gerne vil have ros. Alle fem er gode at have i en ledelse af en kirke.

Væk fra ”plejer”

Tre af deltagerne var fra Hjørring, Mette Worm, 25 år, uddannet i erhvervsøkonomi og psykologi, aktiv spejder lokalt og i BBU på landsplan, bl.a. i SHIP og i landsledelsen. Ole Kragh, 56 år, uddannet mekaniker, virksomhedsleder i automobilbranchen og afgående menighedsrådsformand. Og Elisabeth Andersen, aktiv amerikaner og med i menighedsrådet.

Alle tre var begejstrede for formiddagens program.
Mette fortæller, at hendes motivation for at være aktiv i ungdomsarbejdet både nationalt og lokalt er at tage ansvar og muligheden for at gøre en forskel. For hende er det vigtigt, at man går væk fra ”plejer” og ”det har vi prøvet”.

”Hvis det er sådan i en menighed, gider de unge det ikke”, siger hun.

Brug for at der er styr på det

Ole er mest til planlægning og strategi. Han ser helt forkert ud i hovedet, da jeg spørger ham efter foredraget, om han vil snakke med mig. Det er tydeligt, at det ville han gerne have vidst på forhånd. Han har brug for at vide, ”hvor vi er på vej hen og hvordan vi kommer derhen”.

Netop denne dag glæder han sig over, at det er lykkedes at få fyldt menighedsrådet med kompetente folk til valget søndag. Han kender godt til besværet med at få dækket ledige opgaver.

”Når ingen melder sig frivilligt, må vi tænke anderledes. Vores værge for kirken stoppede efter mange gode år, og der var ingen til at tage over.

Nu har vi vendt det hele på hovedet. Vi har lavet et praktisk team i stedet for og skaffet en kommunikationsplatform. Så indkaldte vi til en arbejdsdag og beskrev, hvad der skulle laves. Der var ingen tilmelding. 25 mennesker dukkede op, godt båret af den burmesiske del af menigheden. Det var nytænkning hos os,” fortæller han.

Med indsigt og humor gav Rie Skårhøj gode råd til de 143 deltagere, som alle kom fra baptistkirker, og selv migranterne kunne nikke anerkendende.

Plads til det spontane

Mette synes, at det er godt at turde starte noget nyt, ”Og bare gøre det, uden at vi har styr på det hele. Der skal være plads til det spontane. Ellers dræber vi initiativet.”

Sådan startede onsdagsspisning i Hjørring. En kvinde fik ideen. Det krævede ingen yderligere planlægning. 25-35 personer dukker op og så foregår der noget andet bagefter. Det sker spontant og er ikke med i halvårskalenderen. Det kan være i en begrænset periode, ”og vi har ikke noget krav om, at det skal fortsætte. Det kører så lang tid, som der er motivation, glæde og fællesskab,” forklarer Ole.

En menighed under forvandling

De fortæller også, at Hjørring er en menighed under forvandling. Den ældre gruppe, der har styret menigheden, har ikke længere det afgørende ord. ”Men hvis vi skal have de unge under 25 til gudstjeneste søndag formiddag kl. 10 – så skal det være med mad…”

Der er seks unge i menigheden, foruden en del burmesere, som trækker aldersgennemsnittet ned til knap 54 år.

Ole har yderligere en god idé med hjem: ”BBU tænker i ’alternativ valuta’ som belønning af frivillige. Ikke penge, men hvad vi kan se, at vi kan understøtte de enkelte med. Uddannelse, tilbud, mad og hygge. Vi skal være skarpere på at se, hvad den enkelte kan få glæde af.”

Elisabeth Andersen supplerer: ”Jeg kan nu se, at der ikke er noget galt i at spørge om konkrete, kortvarige opgaver. Jeg har aldrig tænkt på den der trappestige.”

Se præsentationen, som Rie Skårhøj brugte, her. 

Læs også “Hvordan får vi flere frivillige?”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> ”Kirken består af flossede mennesker – og er stadig Guds redskab på jord”. Den sætning hang fast efter lørdag formiddag før Landskonference 2 2019. Her underviste Rie Skårhøj om at rekruttere og motivere frivillige i menighederne. Hun har selv erfaring som leder af frivillige gennem mange af sine 43 år, og lever nu af at lære andre at lede frivillige igennem sit firma ledfrivillige.dk.


Stort set alle menigheder har udfordringer med at få frivillige nok til det, de gerne vil – og skal – gøre.
”Hvervningstrappen” var en øjenåbner for flere. (Se den i Ries præsentation.) At det er spild af tid at prøve at få fremmede for kirken til at blive frivillige. Der er mere fornuft i at prikke dem, vi har relationer til, på skulderen, og spørge om de kan hjælpe med en enkel opgave. Så er der nogle få, der melder sig selv. ”Engager dem hurtigt. Vent ikke til der er tid på et menighedsrådsmøde om et halvt år, for så er de videre,” var Ries råd.

Og her er døren på hvervningstrappen – mellem den eksterne hvervning og den interne. Det første interne trappetrin er den engagerede frivillige, som er villig til at skifte ’hat’, når bare der er en attraktiv kultur i kirken. Hvis man opmuntrer hinanden og har det sjovt. Så er der den motiverede frivillige og den frivillige med ejerskab – og det var nok sådan nogle, der sad i salen i Apostolsk Kirke i Vejle hele denne lørdag.

Forstå det jeg mener

Rie havde også et vigtigt budskab om kommunikation. ”Gå ikke ud fra, at den anden er lige som dig. Kommunikation er først succesfuld, når modtageren har forstået budskabet, sådan som afsenderen har ment det.” Det siger noget om, hvor galt det kan gå, hvis vi kun kommunikerer med sms og Facebook.
Så er der motivationstyperne, den ambitiøse ’arbejdshest’, ’idealisten’, som har et kald og vil kæmpe for at gøre en forskel, ’forhandleren’, der gerne vil have noget på CV’et, ’relationisten’, som kommer for fællesskabets skyld og endelig ’udviklingssøgeren’, som udfordrer sig selv og gerne vil have ros. Alle fem er gode at have i en ledelse af en kirke.

Væk fra ”plejer”

Tre af deltagerne var fra Hjørring, Mette Worm, 25 år, uddannet i erhvervsøkonomi og psykologi, aktiv spejder lokalt og i BBU på landsplan, bl.a. i SHIP og i landsledelsen. Ole Kragh, 56 år, uddannet mekaniker, virksomhedsleder i automobilbranchen og afgående menighedsrådsformand. Og Elisabeth Andersen, aktiv amerikaner og med i menighedsrådet.

Alle tre var begejstrede for formiddagens program.
Mette fortæller, at hendes motivation for at være aktiv i ungdomsarbejdet både nationalt og lokalt er at tage ansvar og muligheden for at gøre en forskel. For hende er det vigtigt, at man går væk fra ”plejer” og ”det har vi prøvet”.

”Hvis det er sådan i en menighed, gider de unge det ikke”, siger hun.

Brug for at der er styr på det

Ole er mest til planlægning og strategi. Han ser helt forkert ud i hovedet, da jeg spørger ham efter foredraget, om han vil snakke med mig. Det er tydeligt, at det ville han gerne have vidst på forhånd. Han har brug for at vide, ”hvor vi er på vej hen og hvordan vi kommer derhen”.

Netop denne dag glæder han sig over, at det er lykkedes at få fyldt menighedsrådet med kompetente folk til valget søndag. Han kender godt til besværet med at få dækket ledige opgaver.

”Når ingen melder sig frivilligt, må vi tænke anderledes. Vores værge for kirken stoppede efter mange gode år, og der var ingen til at tage over.

Nu har vi vendt det hele på hovedet. Vi har lavet et praktisk team i stedet for og skaffet en kommunikationsplatform. Så indkaldte vi til en arbejdsdag og beskrev, hvad der skulle laves. Der var ingen tilmelding. 25 mennesker dukkede op, godt båret af den burmesiske del af menigheden. Det var nytænkning hos os,” fortæller han.

Med indsigt og humor gav Rie Skårhøj gode råd til de 143 deltagere, som alle kom fra baptistkirker, og selv migranterne kunne nikke anerkendende.

Plads til det spontane

Mette synes, at det er godt at turde starte noget nyt, ”Og bare gøre det, uden at vi har styr på det hele. Der skal være plads til det spontane. Ellers dræber vi initiativet.”

Sådan startede onsdagsspisning i Hjørring. En kvinde fik ideen. Det krævede ingen yderligere planlægning. 25-35 personer dukker op og så foregår der noget andet bagefter. Det sker spontant og er ikke med i halvårskalenderen. Det kan være i en begrænset periode, ”og vi har ikke noget krav om, at det skal fortsætte. Det kører så lang tid, som der er motivation, glæde og fællesskab,” forklarer Ole.

En menighed under forvandling

De fortæller også, at Hjørring er en menighed under forvandling. Den ældre gruppe, der har styret menigheden, har ikke længere det afgørende ord. ”Men hvis vi skal have de unge under 25 til gudstjeneste søndag formiddag kl. 10 – så skal det være med mad…”

Der er seks unge i menigheden, foruden en del burmesere, som trækker aldersgennemsnittet ned til knap 54 år.

Ole har yderligere en god idé med hjem: ”BBU tænker i ’alternativ valuta’ som belønning af frivillige. Ikke penge, men hvad vi kan se, at vi kan understøtte de enkelte med. Uddannelse, tilbud, mad og hygge. Vi skal være skarpere på at se, hvad den enkelte kan få glæde af.”

Elisabeth Andersen supplerer: ”Jeg kan nu se, at der ikke er noget galt i at spørge om konkrete, kortvarige opgaver. Jeg har aldrig tænkt på den der trappestige.”

Se præsentationen, som Rie Skårhøj brugte, her. 

Læs også “Hvordan får vi flere frivillige?”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/frivillige-flossede-mennesker/feed/ Hvordan får vi flere frivillige? https://baptist.dk/hvordan-faar-vi-flere-frivillige/ Mon, 16 Sep 2019 12:07:47 +0000 https://baptist.dk/?p=7440 Rie Skårhøj har selv være frivillig i kirkeligt regi, siden hun var helt ung. Nu inspirerer hun både kirker og andre til at lede, rekruttere og motivere frivillige. For frikirker kan ikke eksistere uden frivillige, men flere menigheder oplever, at det er svært med at finde dem – og fastholde dem. Et udtryk Rie ikke kan lide.


”Ingen vil fastholdes. Det lyder som tvang. Vi skal gøre ting, fordi vi har lyst til at være engagerede eller fordi vi oplever et kald. Det andet holder ikke i længden,” siger Rie Skårhøj i telefonen. Så er vi ligesom i gang… Rie kommer til landskonference-dagen den 16. november i Vejle og lover, at de, der kommer, går derfra med inspiration og mod på at afprøve nye ideer derhjemme i menigheden.
Rie er 43 år og vokset op i Indre Mission, og er i øvrigt gift med en baptist. Hun kommer i dag i Byens Valgmenighed, der holder til Kristuskirken på Nørrebro.

Café Retro

Allerede som ganske ung var hun frivillig, først i søndagsskolen, i en børneklub og senere i IMs ungdomsklub i Allerød, hvor hun voksede op. Mens hun læste på Københavns Universitet – hun er cand.scient.soc. – var hun i praktik i Betlehemskirken, og fik ideen til Café Retro. Det blev en non-profit forening. Overskuddet, som to cafeer indtjente, blev sendt videre til humanitære projekter i Indien og Afrika.

I alt var der, da det gik højest, 300 frivillige – og halvanden fuldtidsansat. Alle var unge, og langtfra alle var kristne. Det var heller ikke målet. Men af vedtægterne fremgik, at foreningen byggede på et kristent livs- og menneskesyn. ”At man er værdifuld, ikke for dét man gør, men for dét man er”, lød en af værdierne.

Det havde sin tid. Så fik andre humanitære organisationer – og kirker – ideen med at åbne non-profit cafeer. Café Julius ved Købnerkirken er et eksempel på dette.

Rie Skårhøj

Ledfrivillige.dk

Her gjorde Rie altså værdifulde erfaringer omkring at rekruttere og lede frivillige. Erfaringer som hun har omsat i sin virksomhed Ledfrivillige.dk. Hun har også skrevet et par bøger om emnet og nu rejser hun land og rige rundt og underviser. I dag er der jo et frivilligcenter i næsten hver større by og stor fokus på at organisere frivillige. Kirkerne er bare ét af de steder, der er totalt afhængige af frivillige kræfter. Sådan har det nok altid været, men tidligere var man bare aktiv og tænkte ikke på sig selv som frivillig.
Rie vil på to timer om formiddagen lørdag den 16. november, forud for Landskonference 2, give et oplæg og inspirere til, hvordan man kan få ny energi og glæde i menigheden. Overskriften er ”Frivillighed – om at rekruttere og motivere frivillige i menighederne”

Tre slags frivillige

”Der er typisk tre slags frivillige”, siger Rie og uddyber:
”Der er den trofaste, ad-hoc typen og den projekt-engagerede.

I kirker er vi vant til den trofaste og ad-hoc typen, som bager kage en gang imellem. Men vi er nødt til at tænke frivillighed ud af den klassiske boks for at komme væk fra ”Tordenskjolds Soldater”. Vi må spørge os selv, hvad der er barrieren for vækst i vores menighed? Hvis det er at få frivillige til at engagere sig i gudstjenesten, må vi spørge, hvad er vigtigst. Er det, at gudstjenesten skal være lige præcis på én bestemt måde, eller tør vi lukke op for, at nogen vil gøre noget anderledes?

CrossYoga

Rie er stadig frivillig. Hendes entreprenør-sjæl får hele tiden nye ideer og en af de ting, hun nu brænder for, er CrossYoga, som hun ofrer mange timer på. Det er en form for gymnastik, som forener kristen bøn og meditation med yoga-øvelser. Hun hjælper nye instruktører i gang, hjælper med web-sider og team-udvikling, og bevægelsen er netop nu på vej til udlandet. Hun høster hele tiden nye erfaringer.

Projekt-frivillige

Jeg tror, at vi skal have projekt-tænkningen mere ind, for det vil gøre det mere overskueligt, hvad man siger ja til. Mange mennesker – måske især unge men også andre – vil gerne gøre det, de synes er sjovt eller lærerigt. Det kunne være en måde at få nye til at være engagerede og involverede, hvis de f.eks. må lave en video til gudstjenesten og på den måde tænker med på temaet.”

”Det handler alt sammen om, hvilke værdier vi bygger vores arbejde og vores menighed på. Der er selvfølgelig sorg forbundet med, at f.eks. gudstjenesten ændrer sig. Men så kunne man fokusere på glæden over at se de unge, der tror på Jesus. Det er en god øvelse at fokusere på det positive, i stedet for dét, der ikke længere er, som det var.

Og så skal vi blive bedre til at rose hinanden. Det har vi alle sammen brug for.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Rie Skårhøj har selv være frivillig i kirkeligt regi, siden hun var helt ung. Nu inspirerer hun både kirker og andre til at lede, rekruttere og motivere frivillige. For frikirker kan ikke eksistere uden frivillige, men flere menigheder oplever, at det er svært med at finde dem – og fastholde dem. Et udtryk Rie ikke kan lide.


”Ingen vil fastholdes. Det lyder som tvang. Vi skal gøre ting, fordi vi har lyst til at være engagerede eller fordi vi oplever et kald. Det andet holder ikke i længden,” siger Rie Skårhøj i telefonen. Så er vi ligesom i gang… Rie kommer til landskonference-dagen den 16. november i Vejle og lover, at de, der kommer, går derfra med inspiration og mod på at afprøve nye ideer derhjemme i menigheden.
Rie er 43 år og vokset op i Indre Mission, og er i øvrigt gift med en baptist. Hun kommer i dag i Byens Valgmenighed, der holder til Kristuskirken på Nørrebro.

Café Retro

Allerede som ganske ung var hun frivillig, først i søndagsskolen, i en børneklub og senere i IMs ungdomsklub i Allerød, hvor hun voksede op. Mens hun læste på Københavns Universitet – hun er cand.scient.soc. – var hun i praktik i Betlehemskirken, og fik ideen til Café Retro. Det blev en non-profit forening. Overskuddet, som to cafeer indtjente, blev sendt videre til humanitære projekter i Indien og Afrika.

I alt var der, da det gik højest, 300 frivillige – og halvanden fuldtidsansat. Alle var unge, og langtfra alle var kristne. Det var heller ikke målet. Men af vedtægterne fremgik, at foreningen byggede på et kristent livs- og menneskesyn. ”At man er værdifuld, ikke for dét man gør, men for dét man er”, lød en af værdierne.

Det havde sin tid. Så fik andre humanitære organisationer – og kirker – ideen med at åbne non-profit cafeer. Café Julius ved Købnerkirken er et eksempel på dette.

Rie Skårhøj

Ledfrivillige.dk

Her gjorde Rie altså værdifulde erfaringer omkring at rekruttere og lede frivillige. Erfaringer som hun har omsat i sin virksomhed Ledfrivillige.dk. Hun har også skrevet et par bøger om emnet og nu rejser hun land og rige rundt og underviser. I dag er der jo et frivilligcenter i næsten hver større by og stor fokus på at organisere frivillige. Kirkerne er bare ét af de steder, der er totalt afhængige af frivillige kræfter. Sådan har det nok altid været, men tidligere var man bare aktiv og tænkte ikke på sig selv som frivillig.
Rie vil på to timer om formiddagen lørdag den 16. november, forud for Landskonference 2, give et oplæg og inspirere til, hvordan man kan få ny energi og glæde i menigheden. Overskriften er ”Frivillighed – om at rekruttere og motivere frivillige i menighederne”

Tre slags frivillige

”Der er typisk tre slags frivillige”, siger Rie og uddyber:
”Der er den trofaste, ad-hoc typen og den projekt-engagerede.

I kirker er vi vant til den trofaste og ad-hoc typen, som bager kage en gang imellem. Men vi er nødt til at tænke frivillighed ud af den klassiske boks for at komme væk fra ”Tordenskjolds Soldater”. Vi må spørge os selv, hvad der er barrieren for vækst i vores menighed? Hvis det er at få frivillige til at engagere sig i gudstjenesten, må vi spørge, hvad er vigtigst. Er det, at gudstjenesten skal være lige præcis på én bestemt måde, eller tør vi lukke op for, at nogen vil gøre noget anderledes?

CrossYoga

Rie er stadig frivillig. Hendes entreprenør-sjæl får hele tiden nye ideer og en af de ting, hun nu brænder for, er CrossYoga, som hun ofrer mange timer på. Det er en form for gymnastik, som forener kristen bøn og meditation med yoga-øvelser. Hun hjælper nye instruktører i gang, hjælper med web-sider og team-udvikling, og bevægelsen er netop nu på vej til udlandet. Hun høster hele tiden nye erfaringer.

Projekt-frivillige

Jeg tror, at vi skal have projekt-tænkningen mere ind, for det vil gøre det mere overskueligt, hvad man siger ja til. Mange mennesker – måske især unge men også andre – vil gerne gøre det, de synes er sjovt eller lærerigt. Det kunne være en måde at få nye til at være engagerede og involverede, hvis de f.eks. må lave en video til gudstjenesten og på den måde tænker med på temaet.”

”Det handler alt sammen om, hvilke værdier vi bygger vores arbejde og vores menighed på. Der er selvfølgelig sorg forbundet med, at f.eks. gudstjenesten ændrer sig. Men så kunne man fokusere på glæden over at se de unge, der tror på Jesus. Det er en god øvelse at fokusere på det positive, i stedet for dét, der ikke længere er, som det var.

Og så skal vi blive bedre til at rose hinanden. Det har vi alle sammen brug for.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/hvordan-faar-vi-flere-frivillige/feed/