Lyt til artiklen:

Fra den 1. januar 2026 træder en ny revision af Trossamfundsloven i kraft. Lovændringen blev vedtaget den 22. maj 2025. Den indeholder primært tekniske justeringer, men enkelte ændringer kan påvirke livet i din menighed. Derfor er der grund til at følge med i folketingets arbejde med Trossamfundsloven.

Kirkeministeriet har aktivt inddraget trossamfundene i revisionen af loven. BaptistKirken har været engageret i processen og har afgivet høringssvar til lovforslaget.

Tidligere formand for BaptistKirken Per Beck orienterede om lovændringen i BaptistKirkens menighedsforsendelse den 28. maj 2025. Per er nyudnævnt formand for Danske Kirkers Råds arbejdsgruppe ”Frihed og Lige Vilkår”, der bl.a. beskæftiger sig med trossamfundsloven og kirkers forhold til myndighederne.

I det følgende ser vi på de væsentligste ændringer og deres betydning for BaptistKirken og menighederne.

Vielsesforrettere: Skriftlig prøve erstatter kursus

Det er i dag et krav, at vielsesforrettere i anerkendte trossamfund skal gennemgå et todages kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. Fra 2026 kan dette kursus erstattes af en skriftlig prøve. Formålet er at sikre samme faglige indhold og niveau som hidtil, men med mindre tidsforbrug og færre udgifter.

BaptistKirken støtter i sit høringssvar fuldt ud denne ændring. Den letter byrden betydeligt, især for danske præster, som sjældent har fået nyt udbytte af kurset. Andre frikirker støtter også ændringen og Danske Kirkers Råd tilføjer i sit høringssvar, at omkostningerne ved prøven skal være proportionale, så mindre menigheder ikke oplever unødvendige økonomiske byrder.

Forlænget frist for indberetning af regnskaber og medlemstal

Detaljen er ikke en del af lovændringen, men Kirkeministeriet har stillet i udsigt, at fristen for indberetning af årsregnskaber og medlemstal forlænges med tre måneder, så deadline fra 2026 bliver den 31. august frem for den 31. maj. Ændringen tager hensyn til, at mange kirkesamfund afholder årsmøder og generalforsamlinger i sommermånederne, hvor regnskaberne traditionelt bliver godkendt. Ændringen vil sandsynligvis blive gennemført i forbindelse med den opdatering af ”Bekendtgørelse om Trossamfundsregistret” (BEK nr. 1644 af 8. december 2023), der må følge af lovændringerne.

BaptistKirken er glad for den mulige justering. Siden trossamfundsloven blev indført, har det været en udfordring, at BaptistKirkens regnskab først blev godkendt på Landskonference 1 i juli måned: Regnskabet skal efter bekendtgørelsen afleveres senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, dvs. ved udgangen af maj måned. Det betyder, at BaptistKirken ikke længere behøver at søge dispensation. Problemet er mindre for menighederne, der typisk holder årsmøder inden udgangen af maj måned.

Krav om ekstern revisor: Fra obligatorisk til situationsbestemt

Et tidligere forslag om et obligatorisk krav til alle menigheder om ekstern revision er ikke gennemført i den vedtagne lovtekst. Fremover kan Kirkeministeriet kun kræve ekstern revision, hvis der gentagne gange er konstateret væsentlige fejl og mangler i regnskaberne. I sådanne tilfælde vil ministeriet varsle menigheden om muligheden for at pålægge ekstern revision i en begrænset periode.

BaptistKirken er tilfreds med ændringen, da et generelt krav om ekstern revision ville medføre store økonomiske byrder, især for mindre menigheder. Danske Kirkers Råd fremhæver i sit høringssvar, at fejl typisk skyldes misforståelser snarere end forsøg på snyd, og opfordrer ministeriet til at øge rådgivning og vejledning frem for at indføre strengere sanktioner.

Ny betingelse om den nationale sanktionsliste

Fra 2026 vil det være et krav, at anerkendte trossamfund ikke ”må facilitere prædikener eller taler afholdt af personer”, som er optaget på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere. Overtrædelser kan føre til tilbagekaldelse af trossamfundets anerkendelse.

Denne bestemmelse får næppe betydning for menighederne i BaptistKirken. Alligevel er det vigtigt fortsat at have fokus på emnet og forståelse for den bredere kontekst. Udlændingestyrelsen oplyser, at ”en udlænding, der virker som religiøs forkynder eller på anden måde udbreder en religion eller tro, kan blive optaget på den nationale sanktionsliste”, hvis: ”Udlændingen, i sit virke som religiøs forkynder, har udvist en adfærd, der giver grund til at tro, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark…. Adfærden kan bestå af ytringer eller handlinger. Adfærden kan være udvist i udlandet eller i forbindelse med tidligere ophold i Danmark…” Der findes ikke klare regler for, hvad vi opfatter som ”en trussel mod den offentlige orden”.

Skærpet oplysningspligt om udenlandsk finansiering af forkyndere

Det var foreslået at skærpe oplysningspligten for anerkendte trossamfund i forhold til aflønning af religiøse forkyndere, som modtager løn fra udenlandske organisationer, foreninger eller stater. Hensigten var at skabe større transparens omkring økonomiske forhold og sikre bedre kontrol med indirekte udenlandsk finansiering og indflydelse. Ændringen er dog ikke en del af den vedtagne lovændring.

Det er varslet, at myndighederne strammer op på dette punkt gennem bekendtgørelser. Det kan måske få konsekvenser for enkelte menigheder, der fx har en udenlandsk ungdomsmedarbejder ansat, hvor pengene til lønnen kommer fra den unges menighed i hjemlandet.

En særlig lettelse

BaptistKirken har i et par tilfælde oplevet udfordringer med Kirkeministeriet i forhold til menigheder, hvor al aktivitet er ophørt, uden at menigheden har nedlagt sig selv i overensstemmelse med vedtægterne. Problemet har været, at lovgivningen ikke tog højde for situationen. I fremtiden bør dette ikke være et problem, da lovteksten fra den 1. januar 2026 klart siger: ”Anerkendelsen af en menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse ophører, hvis menigheden eller trossamfundet anmoder herom…”

BaptistKirken og den fortsatte dialog

Efter justeringerne per 1. januar 2026 udestår fortsat en række ubesvarede spørgsmål. Ifølge Per Beck afventer vi fx stadig afklaring af, hvordan myndighederne vil håndtere social tvang i religiøse ægteskaber i forhold til anerkendte trossamfund. En tværministeriel arbejdsgruppe arbejder med emnet under overskriften ”Styrket indsats mod problematisk ægteskabspraksis i visse miljøer”.

Der er også brug for fortsat at arbejde på en mere smidig håndtering af mindre donationer og finde administrative lettelser omkring registrering af donationer. Det sidste uafklarede punkt handler om samkørsel af registre, så registrering af donationer i fremtiden kun skal indberettes til en styrelse. Det vil lettere det lokale arbejde.

Både BaptistKirken og Danske Kirkers Råd foreslår en ”smiley”- eller akkrediteringsordning, så trossamfund og menigheder, der ikke har problemer med at overholde reglerne, bliver mødt af færre krav end fx nye menigheder og trossamfund. Tanken er, at myndighederne skal bruge ressourcerne på vejledning, hvor der er behov, i stedet for på kontrol, hvor der ikke er behov.

BaptistKirken følger aktivt udviklingen og fortsætter sammen med andre kirkesamfund og Danske Kirkers Råd dialogen med myndighederne for at sikre gode rammer for menighedernes arbejde.

Relateret

• 01. jun. 2024 - Kirkepolitisk topmøde med ministerbesøg i Danske Kirkers Råd
• 26. nov. 2018 - Hvor går vores grænser?
• 30. nov. 2017 - Hvad kommer den nye Trossamfundslov til at betyde?
• 29. nov. 2017 - Trossamfundsloven og religionsfrihed
• 29. nov. 2017 - Tanker fra Landskonference 2

Find flere

Lyt til artiklen:

Onsdag den 5. februar 2025 havde politikerne i Kirkeudvalget og Retsudvalget og interesserede borgere mulighed for at lytte til både en kristen og en muslimsk aktørs synspunkter på den kommende revision af trossamfundsloven. Yderligere bidrog tre eksperter til politikernes oplysning inden den fortsatte behandling af ”Forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken.”

Et muslimsk synspunkt

Urfan Zahoor Ahmed, talsmand for Dansk Muslimsk Union, indledte med en vision for fremtidens Danmark i 2050, hvor tros- og livssynssamfund er fuldt integrerede i samfundsdebatten og bliver anerkendt for deres bidrag. Han understregede vigtigheden af en lovgivning, der balancerer ansvar og frihed og fremmer samarbejde mellem trossamfund, stat og civilsamfund. Urfan Zahoor Ahmed påpegede, at der er en tendens til, at trossamfund mødes med mistænkeliggørelse og kontrol i stedet for samarbejde og støtte.

De centrale punkter i den nuværende lovrevision for Dansk Muslimsk Union er:

• Skærpelse af kravene til anerkendelse.
  Her var der skulderklap fra muslimerne til Danske Kirkers Råd for arbejdet med at afbureaukratisere de administrative byrder for trossamfundene.
• Den nationale sanktionsliste.
  Urfan Zahoor Ahmed udtrykte bekymring over den nationale sanktionsliste: Der mangler gennemsigtighed i, hvem der er på listen og hvilke kriterier, der lægges til grund for listen. Han argumenterede for, at trossamfund kan komme til at overtræde reglerne utilsigtet og efterlyste en klar proces for, hvordan listen administreres.
• Økonomisk transparens.
  Dansk Muslimsk Union støtter krav til økonomisk gennemsigtighed i lovrevisionen, men understregede at kravene skal være proportionale.

Ligeledes var der en opfordring til at styrke samarbejde mellem trossamfund og myndigheder. Urfan Zahoor Ahmed ønskede mere synliggørelse af, hvordan trossamfund aktivt bidrager til integration og socialt arbejde.

Løsningerne burde bygge på forståelse og samarbejde frem for konfrontation og mistænkeliggørelse

Urfan Zahoor Ahmed opfordrede politikerne til at “skrue lidt ned for retorikken og i stedet arbejde på reelle løsninger sammen”. Han mente, at løsningerne burde bygge på “forståelse og samarbejde frem for konfrontation og mistænkeliggørelse”. Han understregede, at politikerne burde “snakke med os i stedet for at snakke med alle andre om os.”

Et kristent synspunkt

Michael Wandt, generalsekretær i FrikirkeNet og repræsentant for Danske Kirkers Råd, startede med at udtrykke forståelse for skærpelserne i lovforslaget vedrørende penge fra udlandet og hadprædikanter, men fremhævede, at det ikke er ændringer, som påvirker frikirkerne i særlig stort omfang. Han bakkede op om de dele af forslaget. der skaber større tydelighed og enkelthed.

Michael Wandt understregede vigtigheden af at undgå dobbeltkontrol ved donationer, især donationer der allerede er kontrolleret af SKAT via paragraf 8a og 12b i ligningsloven. Han foreslog, at disse donationer kunne skrives som en enkelt linje i årsregnskabet.

Danske Kirkers Råd var bekymret over pålæg om brug af ekstern revisor ved gentagne fejl, da det kan påføre små trossamfund store udgifter. I stedet foreslog Michael Wandt en mellemkategori med skærpet tilsyn og mentorordninger for at støtte de trossamfund, der har svært ved at navigere i loven. Han efterspurgte desuden større fleksibilitet i samspillet mellem trossamfund og Kirkeministeriet og pegede på de meget lange sagsbehandlingstider.

Wandt fremhævede også det positive i, at spørgsmål om skilsmisse- og ægteskabskontrakter for mindreårige er rykket over i et tværministerielt udvalg, da de problematikker primært ligger udenfor trossamfundsloven.

Trosamfund er et kæmpe bidrag til dannelsen af de enkelte borgere til demokrati, borgersind og ansvar overfor sin næste

Michael Wandt sluttede sit indlæg ved høringen med at sige, at:
”Trosamfund er et kæmpe bidrag til dannelsen af de enkelte borgere til demokrati, borgersind og ansvar overfor sin næste.” Han sagde også, at man skal være ”enormt taknemmelige for, at vi har trossamfund, som er med til at bidrage til det danske samfund og sikre borgeransvar og demokrati”. Michael Wandt understregede, at det kun er et fåtal af trossamfund, der modarbejder disse værdier.

Et ekspertsynspunkt

Lene Kühle, professor i religionsvidenskab, fremhævede, at trossamfundsloven er en betydningsfuld lovgivning, og at det er vigtigt at diskutere, hvad man ønsker fra trossamfund i Danmark. Hun henviste til, at man i Norge har haft en dyb diskussion om trossamfundenes rolle i samfundet og aktivt støtter tros- og livssynssamfund. I Sverige har man lagt vægt på, at staten skal være opmærksom på risici, men også se trossamfundene som en ressource.

Kühle opfordrede politikerne til at overveje, hvad formålet er med trossamfundsloven: Er det primært at få indsigt i det religiøse landskab? Sikre overholdelse af lovgivningen? Give privilegier til trossamfund eller åbne for samarbejde? Hun mente også, at det var vigtigt, at lovgivningen stemmer overens med internationale normer for religionsfrihed.

Kühle fremhævede de administrative byrder, som trossamfundene står over for og mente, at man burde overveje, om der er noget unødvendigt i loven. Hun efterlyste også, at man tog den indirekte økonomiske støtte gennem ligningsloven med i overvejelserne.

Der var flere eksperter

Ud over de tre indlægsholdere, der er refereret her, var der indlæg fra Hans Gammeltoft Hansen, der var formand for det første udvalg vedrørende Trossamfundsloven og Niels Reeh, lektor, medlem af Det Rådgivende Udvalg vedrørende trossamfund.

Se hele høringen på Folketingets hjemmeside for at få alle detaljer med.

Stof til eftertanke

Som afslutning på høringen bemærkede Søren Espersen, formand for Folketingets kirkeudvalg, at det havde været en god høring med oplægsholdere, der havde givet stof til eftertanke forud for det kommende arbejde med revisionen af trossamfundsloven.

Relateret

• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 11. feb. 2026 - Invitation til fællesskab
• 08. feb. 2026 - Det er om natten, man ser nordlys

Find flere