Podie under opførelse i den nye kirke.

Lyt til artiklen:

BaptistKirkens partnere i Rwanda og Burundi har de senere år deltaget i et projekt – eller rettere en proces – hvor udvalgte kirker og lokalsamfund bliver trænet i at bruge de ressourcer, der allerede findes lokalt. Denne ’hjælp-til-selvhjælp’-tilgang tager udgangspunkt i kirkernes eksisterende arbejde, deres lokale tilstedeværelse og deres rolle som aktive aktører i lokalsamfundet. I Danmark kalder vi det menighedsbaseret diakoni.

Menigheds- og lokalsamfundsmobilisering

Menigheds- og lokalsamfundsmobilisering er et diakonalt udviklingskoncept, der bygger på en enkel, men grundlæggende tanke: Varig forandring skabes bedst, når mennesker selv opdager og mobiliserer de ressourcer, de allerede har. Metoden er dermed en struktureret måde at omsætte diakoni til praksis – som konkret hjælp til selvhjælp.

Varig forandring skabes bedst, når mennesker selv opdager og mobiliserer de ressourcer, de allerede har.

Metoden bruges i dag i mange lande, herunder Rwanda og Burundi, hvor BaptistKirken i Danmark sammen med lokale kirker og med støtte fra CKU[1] har været med til at implementere tilgangen. Erfaringerne viser, at kirken har en særlig styrke som forandringsaktør, fordi den er lokalt forankret, har relationer til både mennesker og myndigheder og nyder høj tillid i lokalsamfundene.

Kirken har en særlig styrke som forandringsaktør, fordi den er lokalt forankret.

Efter hans hus brændte, har en indbygger fået et nyt hus med hjælp fra kirken, der deltager i projektet.

Diakonale aktiver – mere end penge

En helt central del af processen er at arbejde med holdninger og selvforståelse. Her spiller begrebet diakonale aktiver en vigtig rolle. I stedet for at tage udgangspunkt i det, der mangler, begynder processen med at identificere det, der allerede findes. Det gælder både de synlige aktiver som bygninger, jord, menigheder, frivillige og lederskab – og de usynlige aktiver som tro, håb, relationer, konflikthåndtering, tillid og ansvarsfølelse. Derved styrkes troen på, at man selv kan gøre en forskel og har ansvar for – og indflydelse på – en positiv udvikling.

I den proces bliver diakonien konkret, fx når fællesskaber organiserer spare- og lånegrupper – noget, mange i forvejen kender fra andre indsatser. Her sparer man små beløb op og låner til helt jordnære formål: skolepenge til børnene, frø til næste sæson eller smådyr, der kan skabe en indtægt. Beløbene er ofte beskedne, men betydningen er stor. Når mennesker opdager, at de sammen kan mobilisere ressourcer, sker der et markant skifte i selvforståelsen. Afhængigheden af ekstern hjælp mindskes, og oplevelsen af ansvar, ejerskab og fælles handlekraft vokser.

Menigheds- og lokalsamfundsmobilisering (CCMP)

Tilgangen er inspireret af den kristne udviklingsorganisation Tearfund, som arbejder med metoden Church and Community Mobilisation Process (CCMP) – på dansk menigheds- og lokalsamfundsmobilisering. Menigheds- og lokalsamfundsmobilisering er en menighedsbaseret, diakonal metode, der hjælper kirker og lokalsamfund med at identificere og mobilisere deres egne ressourcer. Metoden bygger på hjælp til selvhjælp og tager udgangspunkt i både synlige aktiver (fx menigheder, frivillige, bygninger, jord og lederskab) og usynlige aktiver (fx tro, fællesskab, relationer, tillid, ansvar og håb). Formålet er at styrke lokalt ejerskab, fælles handlekraft og bæredygtig udvikling – med kirken som katalysator for social og åndelig forandring.

https://learn.tearfund.org/en/resources/series/church-and-community-mobilisation-process-ccmp

Spare- og lånegrupperne er mere end et økonomisk redskab. De bliver et læringsrum, hvor tillid, samarbejde og gensidig forpligtelse styrkes. Netværk, relationer og fælles økonomi danner grundlag for større initiativer. Det er hjælp til selvhjælp i praksis.

En deltager fra Burundi formulerede det sådan: “Hvis vi tror, vi er fattige, er vi det allerede. Hvis vi tror, vi har noget, kan vi handle – det er en indre styrke.”

Kirken som katalysator

Menigheds- og lokalsamfundsmobilisering starter ofte med det, der kaldes en church awakening – en proces, hvor menigheden reflekterer teologisk over sin rolle i samfundet. Diakoni forstås ikke som et projekt ved siden af kirkens liv, men som en integreret del af kirkens identitet. Tro og handling hører sammen.

Erfaringerne viser, hvordan tilgangen skaber konkrete resultater: menigheder organiserer spare- og lånegrupper, bygger huse til udsatte, bidrager til sundhedsforsikring og styrker relationerne i lokalsamfundet. Samtidig vokser fællesskabet i menigheden, og flere tager ansvar.

Processen viser, at menighedsbaseret diakoni ikke handler om store budgetter, men om at frigøre det potentiale, Gud allerede har lagt i mennesker og fællesskaber. Når kirken tager sine diakonale aktiver alvorligt, kan den være med til at skabe håb, værdighed og forandring – indefra og ud.

Menighedsbaseret diakoni er i sidste ende netop det: tro i handling – hjælp til selvhjælp – båret af fællesskab, ansvar og håb.

Nye toiletter finansieret af egne midler som en aktivitet i projektet.

[1] CKU – Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Tidens svar på uoverensstemmelser synes at være at eskalere uoverensstemmelserne til konflikt og krig.

Jeg tror ikke, jeg er pacifist, selvom jeg gerne ville være det. Det skyldes, at jeg ikke er sikker på, at jeg selv kan agere udelukkende fredeligt, hvis jeg – eller mine kære – bliver truet. Men man behøver heller ikke være pacifist for at tro, at der i forhold til konflikter findes en anden vej end oprustning og gengældelse. Nu bruger vi milliarder og atter milliarder på at opruste militært i Danmark og Europa, og automat-reaktionen på trussel og aggression er gengældelse.

Tænk, hvis de samme ressourcer blev anvendt til at fremme mellemfolkelig forståelse og bygge gode, retfærdige relationer mellem folk og nationer! Men er det ren enfoldighed – eller hvem er de reelt enfoldige?

Den mennonitiske teolog, John Howard Yoder, har engang sagt:
“Kristne, der i loyalitet mod Fredsfyrsten ikke vil følge vor tids nationalistiske tendenser, fordi de nok er villige til at elske deres lands venner, men nægter at hade dets fjender, er ikke tåbelige drømmere, som regner med, at deres modstand vil føre til slutningen på alle verdens krige. Tværtimod er drømmerne dem, der tror, at de kan afslutte alle krige ved at forberede en ny.”

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 13. maj. 2026 - Fra mangel til muligheder
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura

Find flere

I sommeren 2022 besluttede Michael Frost fra Roskilde Baptistkirke at opsøge menigheder i forskellige kirkesamfund. Menighederne havde det fælles træk, at de arbejdede med prædikenserier. Til gengæld havde menighedernes præster vidt forskellige retoriske, teologiske, kommunikative og kreative kompetencer. Michael Frost spurgte i alt syv forskellige menigheder fra Mosaik, BaptistKirken og Evangelisk Frikirke Danmark. En enkelt menighed fra Folkekirken var også med i det indledende arbejde. Fire menigheder er endt med at være med lige nu.

Det hele kunne blive tyve procent bedre, hvis jeg bare havde lidt mere tid og inspiration.

Roskilde Baptistkirke har altid arbejdet med prædikenserier. Michael Frost har haft ansvaret for serierne i et par år. Arbejdet har budt på udfordringer: ”Jeg har været lidt ærgerlig over, at jeg ikke kunne få det op på det niveau, jeg gerne ville. Jeg havde en fornemmelse af, at det hele kunne blive tyve procent bedre, hvis jeg bare havde lidt mere tid og inspiration. Jeg kunne også godt tænke mig at være ude i bedre tid, så de kreative folk havde mere tid til at arbejde med materialet.”

Bygger et fly, mens vi flyver

Lars Midtgaard er præst i Bethelkirken i Aalborg. Han er med i samarbejdet og fortæller: ”Jeg blev kontaktet af Michael Frost under sommerstævnet ’22. Det lød som en vildt god idé. Lige nu er vi fire menigheder, der er med. Vi præster får inspiration til en række søndage, overskrifter og skriftsteder, vi kan arbejde med. Lige nu arbejdes der på at få nogle flere kreative kræfter i spil, der fx kan lave præsentationer. Det er ikke helt på plads endnu: Det er ligesom at bygge et fly, mens vi flyver.”

Lars Midtgaards begejstring for ideen er ikke til at tage fejl af: ”Indtil videre og med forbehold for, at det er helt nyt for os alle, så synes jeg, det er fedt! Jeg kunne godt forestille mig, at vi i Bethelkirken er med i en serie et par gange om året – mindst! Det har været godt at få nogle andre øjne på det, jeg laver. Og tale med nogle, der tænker anderledes end mig. Det kan jeg kun bifalde.”

Allerede nu får vi mere ud af det, end vi hver især bidrager med.

Lone Møller-Hansen fra Bornholm glæder sig over at være med i det nye samarbejde: ”Det kan blive endnu bedre, men allerede nu får vi mere ud af det, end vi hver især bidrager med.”

Casper Vestergaard, Bykirken i Odense; Michael Frost, Roskilde Baptistkirke; Lars Midtgaard, Bethelkirken i Aalborg og Lone Møller-Hansen, Baptistkirken Bornholm

Præster vil gerne samarbejde

Michael Frost fremhæver endnu et par detaljer, der har inspireret til samarbejdet: Samtalen i BaptistKirken om mangel på præster i fremtiden og mange præsters ønske om at indgå i arbejdsfællesskaber. Derfor er ideen også at etablere et interessefællesskab for præster. Michael udtrykker det sådan: ”Det er meget lettere at etablere et arbejdsfællesskab om noget, alle har behov for, end bare at være sammen for at være sammen eller mødes om et eller andet teoretisk emne.”

Michael Frost forklarer, at det helt overordnede formål med samarbejdet er delt i tre:

1. At lave bedre og mere gennemarbejdede prædikenserier
2. At frigive kreativitet og kreative ressourcer, fordi de kreative kræfter ofte er presset og bliver bedt om at lave tingene i sidste øjeblik
3. At styrke fællesskabet mellem de deltagende menigheder

’Pilgrim’ – den første prædikenserie i samarbejdet

Casper Vestergaard fra Bykirken i Odense kom med ideen til den første serie. Han fortæller:

”Baggrunden for valget af temaet ’Pilgrim’ til prædikenserien har egentlig rod i en etymologisk opdagelse. Nemlig at ordet pilgrim oprindelig har rødder i det latinske peregrinus, som betyder ’fremmed’ eller ’rejsende’ – en tematik ser jeg som en rød tråd gennem hele Bibelens fortælling. Den kan på kort formel siges at handle om, at mennesket er blevet fremmed for Gud, sig selv og sin næste og er på vej, rejsende, mod sit ’hjem’.”

”Tanken er derfor helt grundlæggende, at vi alle er på livets pilgrimsvandring – om den så er en fysisk, åndelig, indre eller ydre rejse. Pilgrimmen bevæger sig afsted på det ydre plan, flytter sine fødder, søger den rigtige rute og oplever kroppens behov og begrænsninger. Samtidig er det en rejse med nogle af livets mest påtrængende spørgsmål. Hvor er jeg på vej hen med mit liv? Hvor og hvordan møder Gud mig? Hvor er min plads i denne verden?”

… at gå fra at være flygtning til at blive pilgrim.

Casper Vestergaard bliver begejstret: ”De bibelske fortællinger er jo også fulde af vandringer, ydre opbrud såvel som indre trosvandringer. Og de første kristne blev interessant nok kaldt ’de, der følger Vejen’. En flok mennesker i bevægelse, for og med hinanden. Hvor det netop er tilværelsens dybeste relationer, der er på spil: relationen til Gud, mig selv, mit medmenneske og hele skaberværket. Med denne pilgrims-metafor er planen derfor, kronologisk – fire gammel- og fire nytestamentlige læsninger – at følge Bibelens store historie om at gå fra at være flygtning til at blive pilgrim.”

Test-runde

”Det er lidt en test-runde”, forklarer Michael Frost og fortsætter med at fortælle om arbejdsrytmen: ”Vi begynder med et indledende møde cirka et halvt år, før serien skal begynde. Her nedsætter vi et udvalg med to eller tre af præsterne. De vælger et tema og en vinkel, hvorefter vi mødes igen og får præsenteret oplægget. Menighederne kan vælge, om de er med i den aktuelle serie. Blandt dem, der er med, arbejder et par stykker videre med detaljerne. De uddyber tema og vinkel og finder relevante skriftsteder. Det hele præsenteres på et enkelt A4-ark. Så mødes vi igen og diskuterer, hvilke kreative indslag, vi ønsker os. Vi blev fx enige om at lave en bibellæseplan, og at der skal være noget grafik både til bibellæseplanen og til PowerPoint-præsentationer.”

Skriftsteder i ’Pilgrim’-serien

• Kainsmærket: 1. Mosebog kap. 3, vers 24 til kap. 4, vers 16
• Josef – Pilgrimsfærd for forsoning: 1. Mosebog kap. 50, vers 15-21
• Ørkenvandringen – Tilbage til Egyptens kødgryder: 2. Mosebog kap. 16, vers 1-8
• Eksilet – Bevar håbet i mørket: Ezekiels Bog kap. 36, vers 16-38
• Jesus som flygtning – Guds ‘pilgrimsfærd’: Mattæusevangeliet kap. 2, vers 13-15
• Pilgrimsfærd som ‘skole’: Lukasevangeliet kap. 9, vers 1-6
• Pilgrimsfærd som åndelig søgen: Johannesevangeliet kap. 3, vers 1-13
• Evighedshåb – Pilgrimsfærd mod evigheden: Hebræerbrevet kap. 11, vers 13-16

Det er også meningen, at menighederne skal bidrage med forskellige kreative kompetencer. Om det siger Michael Frost: ”I Odense har de en dygtig grafiker, og i Roskilde kan vi noget med ’Spoken Word’. Så er det tanken, at vi på sigt kan få de kreative folk til at mødes på tværs af kirkerne. Nogle gange er det bare sjovere at mødes med andre passionerede mennesker og udveksle ideer.”

Nu skal det vokse

Michael Frost er et begejstret og engageret menneske: ”Her ku’ det være sjovt at sætte nogle kreative folk fra Bornholm sammen med nogle kreative fra Roskilde og nogle fra Aalborg. Så ku’ det være, der er en dygtig fotograf det ene sted, en dygtig klipper det andet sted og en, der kan lave lyd det tredje sted.”

Michael Frost håber, at prædikenserierne engang i fremtiden kan offentliggøres i en form, så mindre menigheder, fx uden en fastansat præst, har mulighed for at ’genbruge’ materialet. De kan blive inspireret ved at læse oplæggene og måske høre prædikenerne fra de forskellige kirker. Eller de kan genbruge hele prædikener i gudstjenesten. – Samarbejdet er etableret, nu skal det have lov til at vokse!

Relateret

• 13. maj. 2026 - Fra mangel til muligheder
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. nov. 2025 - Alt det, vi har til fælles
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 26. jun. 2025 - Er krig svaret?

Find flere