baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Sat, 25 Jul 2026 08:25:24 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Læs teologi – til præst eller ej https://baptist.dk/laes-teologi-til-praest-eller-ej/ Thu, 31 Oct 2019 05:00:06 +0000 https://baptist.dk/?p=8068
Begrebet ’religionskritik’ er et varmt emne i dag: Må ‘religion’ kritiseres? Hvorfor denne diskussion netop nu? En sådan kritik har baptister været genstand for i mange år her i landet. Selvfølgelig må man kritisere religion. Både vores og andres udgaver af kristendom – og alle muslimernes tolkninger af islam!

Et bedre spørgsmål lyder: Hvad er kriteriet for en legitim kritik af alle former for religion? Det er et svært spørgsmål. Jeg vil mene, det er Jesus’ budskab – altså ‘evangeliet om Guds rige‘. Med det udgangspunkt kritiserede Jesus mange former for religion. Her møder vi også muligheden for en sund selvkritik.

Derfor lyder min opfordring: Læs teologi. Studér evangeliet! Og deltag i den aktuelle religionskritik med ’evangeliet’ som norm!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Begrebet ’religionskritik’ er et varmt emne i dag: Må ‘religion’ kritiseres? Hvorfor denne diskussion netop nu? En sådan kritik har baptister været genstand for i mange år her i landet. Selvfølgelig må man kritisere religion. Både vores og andres udgaver af kristendom – og alle muslimernes tolkninger af islam!

Et bedre spørgsmål lyder: Hvad er kriteriet for en legitim kritik af alle former for religion? Det er et svært spørgsmål. Jeg vil mene, det er Jesus’ budskab – altså ‘evangeliet om Guds rige‘. Med det udgangspunkt kritiserede Jesus mange former for religion. Her møder vi også muligheden for en sund selvkritik.

Derfor lyder min opfordring: Læs teologi. Studér evangeliet! Og deltag i den aktuelle religionskritik med ’evangeliet’ som norm!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/laes-teologi-til-praest-eller-ej/feed/ Når fastetiden er slut, er det tid til at faste fra fasten https://baptist.dk/naar-fastetiden-er-slut-er-det-tid-til-at-faste-fra-fasten/ Fri, 16 Mar 2018 13:17:21 +0000 https://baptist.dk/?p=3824 Her hen mod enden på fastetiden, kan det være på plads at reflektere over formålet med fasten. Faste er ikke et mål i sig selv. Tværtimod kan religiøse praksisser – som fasten – skygge for det, som virkeligt betyder noget.


Vi har en naturlig tendens til at vægte den personlige side af troen og den livsstil, der følger af den.

Ved begyndelsen på fastetiden kunne man i flere medier opleve en bred vifte af ansigter fra det kirkelige landskab fortælle om, hvad de havde valgt at faste fra – lige fra kaffe og sukker til sociale medier og tv.

Men nu hvor fastetiden er ved at være slut, er det på tide at faste fra fasten. Fasten er nemlig ikke et mål i sig selv.

Vask jeres ansigter

I bjergprædikenen forklarer Jesus sine disciple, at de, i modsætning til ”hyklerne”, skal vaske deres ansigt, så de ikke faster synligt for mennesker, men for Gud, som er i det skjulte[1].

De ord er nok så relevante i dag, som dengang. En praksis, der er blevet udbredt i danske kirker, er nemlig gudstjenesten askeonsdag, hvor deltagerne får malet et kors med aske i panden, som indledning til fasten.

Det kan være udmærket med ydre tegn på ydmyghed og anger. Men det kan undre, at så mange velmenende kristne handler tilsyneladende lodret modsat af, hvad Jesus anbefaler.

Det kan hænge sammen med, at vi som oftest gerne vil læse Jesus’ bud metaforisk eller ”åndeligt” i stedet for at tage dem alt for bogstaveligt.

Det kan der sådan set være god grund til. Lovens fylde, som Paulus udtrykker det, er jo kærligheden, og den kan ikke sådan lige sættes på formel.

Men hvis troens mål er kærlighed, må faste handle om, hvordan vi forholder os til andre mennesker – snarere end vores private religiøse følelser og trosliv.

Den faste, jeg vil have

Når Jesus forklarer sine disciple, at de skal faste hemmeligt, er det næppe fordi det ”indre” og usynlige er vigtigere end det ”ydre” og synlige.

Det er rigtigt, at Jesus taler om, at vi skal faste for Gud, som er i ”det skjulte”. Hvad vi spiser er en privatsag mellem Gud og den enkelte, forklarer også Paulus[2].

Men Jesus’ ord om faste er samtidig en polemik mod datidens religiøse praksis. Jesus kritiserer igen og igen jødernes religiøse ledere for at gå mere op i deres eget forhold til Gud, end i at vise barmhjertighed mod dem, der har brug for det.

En sådan kritik er velkendt i de bibelske tekster. Hos profeten Esajas finder vi en rungende kritik af fasten, da Gud vredt spørger: ”Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske?”[3]

I Esajas afvises religiøs praksis, der gør brug af fx aske som symbol på menneskets anger og selvydmygelse. I stedet slår Gud fast, at den faste, han ønsker, er at løse ”ondskabens lænker”, at sætte de undertrykte fri, at give de sultne mad og så videre.

Religionskritik stadig aktuelt

Kort sagt består sand ”faste” i social og politisk retfærdighed. Det er netop denne profetiske forståelse, som Jesus trækker på, når han kritiserer sin samtids selvoptagede fastepraksis.

Kritikken rammer også os i dag. Også vi kan risikere at gå så meget op i vores egen tro og livsstil, at vi helt glemmer, at det slet ikke er os selv, det handler om. Religiøse mennesker kan til alle tider være nok så fromme, men lige lidt hjælper det, når det ikke kommer andre til gavn.

Jesus kalder mennesker til at løfte blikket fra deres religiøse projekter for i stedet at rette opmærksomheden mod Guds rige, som med ham er ved at blive en realitet iblandt os.

Guds rige handler ikke om mad og drikke, men om retfærdighed, fred og glæde i Helligånden[4]. Sand ”faste” handler om at holde op med at fokusere på os selv og vores religiøse selvudfoldelse, for i stedet at fokusere på andre mennesker.

Læs også Lone Møller-Hansens artikel ‘Faste – at afstå fra noget godt for at få noget bedre‘

[1] Matthæus Evangeliet kap. 6, vers 18

[2] Romerbrevet kap. 14

[3] Esajas Bog kap. 58, vers 3-9

[4] Romerbrevet kap. 14, vers 17

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Her hen mod enden på fastetiden, kan det være på plads at reflektere over formålet med fasten. Faste er ikke et mål i sig selv. Tværtimod kan religiøse praksisser – som fasten – skygge for det, som virkeligt betyder noget.


Vi har en naturlig tendens til at vægte den personlige side af troen og den livsstil, der følger af den.

Ved begyndelsen på fastetiden kunne man i flere medier opleve en bred vifte af ansigter fra det kirkelige landskab fortælle om, hvad de havde valgt at faste fra – lige fra kaffe og sukker til sociale medier og tv.

Men nu hvor fastetiden er ved at være slut, er det på tide at faste fra fasten. Fasten er nemlig ikke et mål i sig selv.

Vask jeres ansigter

I bjergprædikenen forklarer Jesus sine disciple, at de, i modsætning til ”hyklerne”, skal vaske deres ansigt, så de ikke faster synligt for mennesker, men for Gud, som er i det skjulte[1].

De ord er nok så relevante i dag, som dengang. En praksis, der er blevet udbredt i danske kirker, er nemlig gudstjenesten askeonsdag, hvor deltagerne får malet et kors med aske i panden, som indledning til fasten.

Det kan være udmærket med ydre tegn på ydmyghed og anger. Men det kan undre, at så mange velmenende kristne handler tilsyneladende lodret modsat af, hvad Jesus anbefaler.

Det kan hænge sammen med, at vi som oftest gerne vil læse Jesus’ bud metaforisk eller ”åndeligt” i stedet for at tage dem alt for bogstaveligt.

Det kan der sådan set være god grund til. Lovens fylde, som Paulus udtrykker det, er jo kærligheden, og den kan ikke sådan lige sættes på formel.

Men hvis troens mål er kærlighed, må faste handle om, hvordan vi forholder os til andre mennesker – snarere end vores private religiøse følelser og trosliv.

Den faste, jeg vil have

Når Jesus forklarer sine disciple, at de skal faste hemmeligt, er det næppe fordi det ”indre” og usynlige er vigtigere end det ”ydre” og synlige.

Det er rigtigt, at Jesus taler om, at vi skal faste for Gud, som er i ”det skjulte”. Hvad vi spiser er en privatsag mellem Gud og den enkelte, forklarer også Paulus[2].

Men Jesus’ ord om faste er samtidig en polemik mod datidens religiøse praksis. Jesus kritiserer igen og igen jødernes religiøse ledere for at gå mere op i deres eget forhold til Gud, end i at vise barmhjertighed mod dem, der har brug for det.

En sådan kritik er velkendt i de bibelske tekster. Hos profeten Esajas finder vi en rungende kritik af fasten, da Gud vredt spørger: ”Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske?”[3]

I Esajas afvises religiøs praksis, der gør brug af fx aske som symbol på menneskets anger og selvydmygelse. I stedet slår Gud fast, at den faste, han ønsker, er at løse ”ondskabens lænker”, at sætte de undertrykte fri, at give de sultne mad og så videre.

Religionskritik stadig aktuelt

Kort sagt består sand ”faste” i social og politisk retfærdighed. Det er netop denne profetiske forståelse, som Jesus trækker på, når han kritiserer sin samtids selvoptagede fastepraksis.

Kritikken rammer også os i dag. Også vi kan risikere at gå så meget op i vores egen tro og livsstil, at vi helt glemmer, at det slet ikke er os selv, det handler om. Religiøse mennesker kan til alle tider være nok så fromme, men lige lidt hjælper det, når det ikke kommer andre til gavn.

Jesus kalder mennesker til at løfte blikket fra deres religiøse projekter for i stedet at rette opmærksomheden mod Guds rige, som med ham er ved at blive en realitet iblandt os.

Guds rige handler ikke om mad og drikke, men om retfærdighed, fred og glæde i Helligånden[4]. Sand ”faste” handler om at holde op med at fokusere på os selv og vores religiøse selvudfoldelse, for i stedet at fokusere på andre mennesker.

Læs også Lone Møller-Hansens artikel ‘Faste – at afstå fra noget godt for at få noget bedre‘

[1] Matthæus Evangeliet kap. 6, vers 18

[2] Romerbrevet kap. 14

[3] Esajas Bog kap. 58, vers 3-9

[4] Romerbrevet kap. 14, vers 17

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/naar-fastetiden-er-slut-er-det-tid-til-at-faste-fra-fasten/feed/ Religionskritik er nødvendig https://baptist.dk/religionskritik-er-noedvendig/ Fri, 29 Sep 2017 12:15:38 +0000 https://baptist.dk/?p=3142 Det er oppe i tiden, at mistænkeliggøre religion. Det sker i Rusland, i USA og herhjemme. Religion mødes i disse år med stor mistanke. Den skepsis forekommer både i den offentlige debat, og når det gælder lovgivning. Er den berettiget? 


På årsmødet i Baptisternes Verdens Alliance (BWA) blev der i sommer udøvet religionskritik. To udtalelser fra mødet er meget kritiske, når det gælder den aktuelle politik, der føres i Rusland og i USA. Her citerer vi fra begge udtalelser[1]. Og lad det være sagt med det samme: Jeg er stolt af at være en del af en kristen kirke, der udøver en sådan religionskritik.

Derimod er jeg ikke stolt af at være dansker, når det gælder den religionskritik, der udøves af de fleste danske politikere. Deres religionskritik udspringer ikke af kravet om religionsfrihed. Og de vedtager love, der mistænkeliggør ’religiøse forkyndere’. Friheden til at tænke og tale som ’religiøs forkynder’ beskæres, mens den samme frihed for politikere og andre ideologer ikke anfægtes.

Både sund og syg religion

Det er nødvendigt at udøve kritik – også når det gælder trossamfund. Der findes både sund og syg religion. Ikke sådan at forstå, at det, der har med kristendom at gøre, er god religion. Og ondt er fx alt det, der stammer fra Muhammed. Det kunne man fristes til at tro fra den politiske diskussion! Alle bevægelser – både religiøse og politiske – har potentiale til ondskab. Det viser både trossamfundenes og den politiske historie. Derfor er det vigtigt at kunne skelne sygt fra sundt.

I BWA har en del af svaret altid været ‘frihed baseret på gensidighed’, dvs. en frihed, der vil fællesskab og anerkender alles ligeværd – også når andre vil noget andet, end vi ønsker. Det gælder også dansk baptisthistorie[2]. Politikerne bør sikre denne frihed ved at arbejde for en ‘fri stat’ – fri for unødig religiøs kontrol. Og trossamfundene bør bidrage til at sikre et retssamfund, der vil det fælles bedste for alle. Det er ét af de kriterier, der afslører, om det er sund eller syg religion, der sættes i spil. Sund religion er derfor ikke et problem, men langt snarere en del af løsningen.

Resolution vedr. religionsfrihed i USA

BWAs årsmøde

– minder om, at religionsfrihed og trosfrihed for alle er fundamental, at BWA er modstander af alle former for diskrimination baseret på tro eller religion og at dette også er en grundpille i USA’s grundlov,

– noterer sig, at det nuværende indrejseforbud for indbyggere fra flere lande med overvejende muslimsk befolkning rejser alvorlig bekymring for religionsfriheden, fordi ingen lov bør bruges til at diskriminere på baggrund af religion,

– opfordrer indtrængende præsident Trump og USA’s regering til at bekræfte deres historiske forpligtelse, når det gælder religionsfrihed for alle mennesker, og

– anmoder alle amerikanske baptister om at forstå følgerne af religiøs diskrimination og til at stå fast på værdsatte baptistiske principper for religionsfrihed.

Resolution vedr. religionsfrihed i Rusland

BWAs årsmøde

– bekræfter, at religionsfrihed er en gave fra Gud til alle mennesker uanset religion, og at den samme forpligtelse er indeholdt i FNs menneskerettighedserklæring (art. 18), som Rusland har underskrevet,

– noterer med stor bekymring den nyligt vedtagne lov, der begrænser missionsarbejde for religiøse minoriteter,

– beklager, at konsekvensen af denne lov er, at Jehovas Vidner er blevet ulovlig som religiøs organisation, og at deres gudstjenester er forsøgt kriminaliseret,

– noterer med alvor, at baptister og andre kristne i Rusland er blevet arresteret og har fået bøder gennem det seneste år på baggrund af nye love, der angriber religionsfriheden,

– anbefaler det svar, som Ruslands Baptistkirke har givet, hvor de står fast, når det gælder religiøs frihed for alle – også selvom der er store uenigheder, sådan som det er tilfældet med Jehovas Vidner, og

– opfordrer stærkt præsidenten, regeringen og de juridiske myndigheder i Rusland til at gennemføre religionsfrihed for alle, sådan som det allerede fremgår af den russiske grundlov.

[1]  Resolutionerne fra BWA findes ubeskåret på http://www.baptistkirken.dk

[2]  Se fx Julius Købners ’Manifest til det tyske folk’ fra 1848 – netop oversat til dansk – på http://www.baptisthistorie.dk

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Det er oppe i tiden, at mistænkeliggøre religion. Det sker i Rusland, i USA og herhjemme. Religion mødes i disse år med stor mistanke. Den skepsis forekommer både i den offentlige debat, og når det gælder lovgivning. Er den berettiget? 


På årsmødet i Baptisternes Verdens Alliance (BWA) blev der i sommer udøvet religionskritik. To udtalelser fra mødet er meget kritiske, når det gælder den aktuelle politik, der føres i Rusland og i USA. Her citerer vi fra begge udtalelser[1]. Og lad det være sagt med det samme: Jeg er stolt af at være en del af en kristen kirke, der udøver en sådan religionskritik.

Derimod er jeg ikke stolt af at være dansker, når det gælder den religionskritik, der udøves af de fleste danske politikere. Deres religionskritik udspringer ikke af kravet om religionsfrihed. Og de vedtager love, der mistænkeliggør ’religiøse forkyndere’. Friheden til at tænke og tale som ’religiøs forkynder’ beskæres, mens den samme frihed for politikere og andre ideologer ikke anfægtes.

Både sund og syg religion

Det er nødvendigt at udøve kritik – også når det gælder trossamfund. Der findes både sund og syg religion. Ikke sådan at forstå, at det, der har med kristendom at gøre, er god religion. Og ondt er fx alt det, der stammer fra Muhammed. Det kunne man fristes til at tro fra den politiske diskussion! Alle bevægelser – både religiøse og politiske – har potentiale til ondskab. Det viser både trossamfundenes og den politiske historie. Derfor er det vigtigt at kunne skelne sygt fra sundt.

I BWA har en del af svaret altid været ‘frihed baseret på gensidighed’, dvs. en frihed, der vil fællesskab og anerkender alles ligeværd – også når andre vil noget andet, end vi ønsker. Det gælder også dansk baptisthistorie[2]. Politikerne bør sikre denne frihed ved at arbejde for en ‘fri stat’ – fri for unødig religiøs kontrol. Og trossamfundene bør bidrage til at sikre et retssamfund, der vil det fælles bedste for alle. Det er ét af de kriterier, der afslører, om det er sund eller syg religion, der sættes i spil. Sund religion er derfor ikke et problem, men langt snarere en del af løsningen.

Resolution vedr. religionsfrihed i USA

BWAs årsmøde

– minder om, at religionsfrihed og trosfrihed for alle er fundamental, at BWA er modstander af alle former for diskrimination baseret på tro eller religion og at dette også er en grundpille i USA’s grundlov,

– noterer sig, at det nuværende indrejseforbud for indbyggere fra flere lande med overvejende muslimsk befolkning rejser alvorlig bekymring for religionsfriheden, fordi ingen lov bør bruges til at diskriminere på baggrund af religion,

– opfordrer indtrængende præsident Trump og USA’s regering til at bekræfte deres historiske forpligtelse, når det gælder religionsfrihed for alle mennesker, og

– anmoder alle amerikanske baptister om at forstå følgerne af religiøs diskrimination og til at stå fast på værdsatte baptistiske principper for religionsfrihed.

Resolution vedr. religionsfrihed i Rusland

BWAs årsmøde

– bekræfter, at religionsfrihed er en gave fra Gud til alle mennesker uanset religion, og at den samme forpligtelse er indeholdt i FNs menneskerettighedserklæring (art. 18), som Rusland har underskrevet,

– noterer med stor bekymring den nyligt vedtagne lov, der begrænser missionsarbejde for religiøse minoriteter,

– beklager, at konsekvensen af denne lov er, at Jehovas Vidner er blevet ulovlig som religiøs organisation, og at deres gudstjenester er forsøgt kriminaliseret,

– noterer med alvor, at baptister og andre kristne i Rusland er blevet arresteret og har fået bøder gennem det seneste år på baggrund af nye love, der angriber religionsfriheden,

– anbefaler det svar, som Ruslands Baptistkirke har givet, hvor de står fast, når det gælder religiøs frihed for alle – også selvom der er store uenigheder, sådan som det er tilfældet med Jehovas Vidner, og

– opfordrer stærkt præsidenten, regeringen og de juridiske myndigheder i Rusland til at gennemføre religionsfrihed for alle, sådan som det allerede fremgår af den russiske grundlov.

[1]  Resolutionerne fra BWA findes ubeskåret på http://www.baptistkirken.dk

[2]  Se fx Julius Købners ’Manifest til det tyske folk’ fra 1848 – netop oversat til dansk – på http://www.baptisthistorie.dk

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/religionskritik-er-noedvendig/feed/