ReSam – Religion og Samfund er et samtaleforum for religiøse ledere i Danmark, hvor kristne, jøder og muslimer danner en ”tænketank”. Initiativtager er Jeppe Hedaa, en kristen forretningsmand med stort hjerte for, at ledere af kirker, kirkelige organisationer, nogle Imamer (muslimer) og overrabbineren for jøderne i Danmark har et sted at mødes for at lære hinanden at kende, samtale om tro og trosrelaterede politiske spørgsmål i dagens Danmark, finde frem til fælles værdier og udtale sig med én røst. ReSam forum har p.t. 20 deltagere, heraf deltog 17 på rejsen. Læs mere på http://www.resam.dk

Denne artikel er hverken kronologiske dagbogsnotater eller et referat af rejseoplevelser, men derimod nogle personlige refleksioner efter at have været på rejse sammen med andre ”religiøse” ledere til et politisk, kulturelt og europæisk center, som Bruxelles er. Kirkeligt set er det også en interessant by, da både den katolske og den protestantiske kirke har hovedkontorer her. Vi besøgte både COMECE (Rådet for Den Europæiske Katolske Bispekonference = en katolsk organisation for 28 medlemslande) og KEK (Den europæiske Kirkekonference = en organisation for 126 protestantiske og ortodokse kirkesamfund i Europa, men ikke katolske, i tæt samarbejde med Kirkernes Verdensråd). Vi fik hilst på KEKs nye danske generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, som dagen før havde mødt en ortodoks præst, der sagde om kirkens rolle i forhold til EU-systemet: ”Kirken skal inspirere og ikke overbevise!”

Kirken skal inspirere og ikke overbevise!

Regelmæssig dialog

Vi blev gjort opmærksom på artikel 17 i en EU-traktat, som pålægger EU at ”føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med kirker, religiøse sammenslutninger samt filosofiske og konfessionsløse organisationer.” Hvad om Folketinget i Danmark indførte noget lignende? Hvad ville der ske, hvis kirker og trossamfund blev anerkendt fra politikernes side som vigtige samtalepartnere i den politiske beslutningsproces? Af EU-trakten fremgår det, at:

1. Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.
2. Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.
3. Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.

Mit indtryk er, at i forhold til EU og dialogen med politikerne og embedsfolkene, har den katolske kirke langt flere ressourcer at trække på end f.eks. KEK. Der findes dog flere fora, hvor katolikker og protestanter mødes i samtale om fælles udfordringer i et mere og mere sekulariseret Europa, samt spørgsmål om immigration. Hvor det er muligt, lader man i fællesskab den kirkelige røst høre og søger herved indflydelse på den politiske beslutningsproces.

Kirkens røst i samfundsdebatten

Der er grundlæggende mere, der samler os end adskiller disse trossamfund i Danmark

Kirkens røst i samfundsdebatten og kontakten til politiske beslutningstagere er netop, hvad ReSam arbejder med. ReSam står for Religion og samfund. ReSam er en civilsamfundsorganisation, som søger at bidrage til samfundets positive udvikling ud fra den præmis, at Danmark er et samfund, der bygger på kristne værdier. Dog inviterer ReSam ledende muslimer og jøder med ind i samtalen og arbejdet. Der er grundlæggende mere, der samler os end adskiller disse trossamfund i Danmark. Vi er underlagt de samme love og forpligtelser fra statens side. I ReSam handler det altså ikke kun om kirkens røst i samfundsdebatten, men snarere den røst, der lyder, når repræsentanter fra de tre store monoteistiske trossamfund finder sammen, lærer hinanden at kende og udtaler sig sammen i en konkret sag. F.eks. i klima- og integrationsdebatten.

I ReSam er flest kristne

Vi havde et fantastisk godt fællesskab på rejsen

Som overskriften antyder, er der markant flere kristne end ikke-kristne i ReSam Forum. Sådan var det derfor også på denne rejse. Det kan der være forskellige holdninger til, men det fjerner ikke inspirationen og det lærerige ved også at være sammen med tre imamer (ledende muslimer) og en overrabbiner (ledende jøde), samtidig med ledere fra Indre Mission, Luthersk Mission og Dansk Oase, Kirkernes Integrationstjeneste og ledere fra frikirker og fire biskopper, en metodistisk, en katolsk, og to lutherske plus de to ledende fra ReSam. Vi havde et fantastisk godt fællesskab på rejsen. Der blev snakket på kryds og tværs i det tætpakkede program, og vi lærte hinanden bedre at kende. Også om hvor vores tro adskiller sig markant fra hinanden.

Synet på Jesus skiller

F.eks. sad jeg i lufthavnen på vej hjem og talte med en af imamerne om troen på Gud. Her har vi egentlig meget til fælles. Det overraskende mig ikke, men det blev tydeligt, at når vi skærer ind til kernen i vores respektive tro, så er det synet på Jesus, der skiller. Vores opfattelse af Jesus er vidt forskellig, om man er kristen, muslim eller jøde. En af imamerne sagde: ”Vi tror på Gud, men dér, hvor vi mener, at I tager stor fejl, ja, begiver jer ud på afveje, er i det, at I gør Jesus lig med Gud!” Samtalen må fortsætte en anden gang. At være sammen på tværs af religion betyder ikke, at alt er lige godt eller sandt, men det kan faktisk berige vores tro og menneskesyn. Vi kan samtale om tro, religion og samfund – uden at vi som kristne skal give køb på Gudsåbenbaringen som Fader, Søn og Helligånd!

At være sammen på tværs af religion betyder ikke, at alt er lige godt eller sandt, men det kan faktisk berige vores tro og menneskesyn

Tre EU-politikere, en moské og en synagoge

Vi mødtes med nogle danske medlemmer af Europa parlamentet. Først Pernille Weis på en café en sen eftermiddagstime og Margrethe Auken og Morten Østergaard på en restaurant samme aften. Vi talte om politikeres erfaringer med at lytte til trossamfund, og hvordan vi nemmest kunne få dem i tale. Vi blev bekræftet i fra andre møder på turen, at kirkens røst skal være inspirerende og vejledende, ikke bedrevidende eller fordømmende.

i talte om politikeres erfaringer med at lytte til trossamfund, og hvordan vi nemmest kunne få dem i tale

Vi besøgte en moské i bydelen Molenbeek og havde samtale med den ledende imam. Vi besøgte også et socialcenter og hørte om bydelens udvikling siden 1990’erne. Den er i dag kendt for at have huset nogle af terroristerne fra angrebene i Paris i 2015 og Bruxelles i 2016. Sidste dag var vi i Antwerpen og i det jødiske kvarter, hvor vi besøgte den ældste synagoge. I Antwerpen bor en af største grupper af jøder i Europa og byen er verdens vigtigste handelscenter for diamanter. Den kaldes “verdens diamanthovedstad”. Vi spiste lækker kosher frokost på en jødisk restaurant. Derefter lyttede vi til et foredrag om sekularisme på universitetet – og så gik turen direkte til lufthavnen og hjem igen. Mange indtryk rigere!

Relateret

• 08. okt. 2024 - Goddag og farvel i BaptistKirken
• 01. sep. 2024 - Når kirken løfter
• 06. jun. 2024 - ”Vær stille og kend at jeg er Gud”
• 15. apr. 2024 - Religiøse ledere har fokus på organdonation
• 28. dec. 2023 - Er der en voksen til stede?

Find flere

Resam er (også) et fredsprojekt

Resam – Religion og Samfund:

• samtaleforum for religiøse ledere i Danmark: jøder, kristne og muslimer
• Resam Forum har pt. 16 medlemmer
• initiativtager er Jeppe Hedaa
• sekretariatsleder Nik Bredholt
• læs mere på http://www.resam.dk
• ”Jeg er glad for betegnelsen: ‘Et surbundsbed for de 1.000 blomster'”, siger Jeppe Hedaa

Én begivenhed har prentet sig ind i Jeppe Hedaas hjerne som noget, vi skal undgå i fremtiden:
Muhammedkrisen: ”I stedet for at brænde ambassader af skal vi næste gang bare løfte røret og snakke sammen. Fordi vi som kristne, jødiske og muslimske ledere er blevet venner”, siger Jeppe Hedaa, initiativtager til Resam – Religion og Samfund.

Jeppes far syntes ikke, at sønnen skulle konfirmeres, så han lokkede med et pænt beløb. Men Jeppe ville konfirmeres, og således blev kursen lagt. Jeppe går sine egne veje og brænder for det, han engagerer sig i og tror på. Han er menighedsrådsmedlem ved Københavns Domkirke. Lige nu har han og hustruen Jane investeret sig selv og foreløbig fire mio. kr. i projektet Resam.

Jeppe Hedaa, 55 år:

• IT-direktør for firmaet 7N, der har ca. 1.500 IT-konsulenter på verdensplan
• Mangemillionær – ”men pengene står jo i virksomheden”

Ingen magtsyge

”Vi har et supergodt udgangspunkt for dialog i Resam, fordi vi har meget høflige, ordentlige og veluddannede gejstlige ledere i Danmark. De er alle relativt helstøbte, har ikke stor magtsyge, så det var nemt at invitere dem til samme bord. På den måde har vi et unikt udgangspunkt, og det er globalt set et positivt særkende for Danmark.”

Resam har nu eksisteret i praksis i godt et års tid. Formålet er at skabe en mødeplads og et samtalerum for dem, Jeppe Hedaa kalder ‘de gejstlige’. Det er ‘nr. 1’ i hvert enkelt religiøst samfund: Den jødiske overrabbiner, den ledende imam i en muslimsk organisation og generalsekretæren, biskoppen eller formanden for en kristen kirke. I alt er der pt. 16 medlemmer i Resam. De mødes tre-fire gange om året, og der er forbavsende godt fremmøde, når man tænker på, hvor travle disse mennesker er.

Formålet er at skabe en mødeplads og et samtalerum for dem, Jeppe Hedaa kalder ‘de gejstlige’.

Den gode nation

De 16 religiøse ledere er blevet enige om en vision, som skaber ‘Den gode nation’. Den indeholder syv punkter og 12 veje dertil, som de sammen vil arbejde for. ‘Den gode nation’ kendes blandt andet på, at den

• fremmer trivslen for de mest sårbare medlemmer, såsom de ufødte, børnene, de gamle og flygtningene
• søger den mindst voldelige løsning på konflikter, aldrig tager del i forebyggende krigsførelse og aldrig anvender tortur
• sørger for, at alle indbyggere har en indkomst, der kan dække de basale fornødenheder og
• opretholder sikre, men porøse grænser for sit territorium og sin identitet.

Vi lærer hinanden at kende og bliver med tiden ‘gamle venner’.

På den måde er Resam også et fredsprojekt: ”Vi lærer hinanden at kende og bliver med tiden ‘gamle venner’. Når det netop er den øverste leder, der deltager, er det relativt modne mennesker, som kender deres eget ståsted og nyder tillid i baglandet. De sidder ikke med en frygt for at skulle adoptere andres traditioner eller synspunkter. De ved, hvad de selv og deres organisation står for, og tør derfor lære den anden at kende. Det har vist sig at være godt. Resam Forum er nogle skønne, dejlige mennesker. Store forbilleder”, siger Jeppe Hedaa.

Fra klima til immigration

Jeppe Hedaa og den ansatte sekretariatsleder Nik Bredholdt, der er katolik, sætter kursen. De foreslår, hvilke emner, der tages op. Således har det hidtil været fx omskæring og klima. Dernæst skal ‘de gejstlige’ blive enige om indholdet, som så formidles til omverdenen i pressemeddelelser, video, læserbreve, kronikker: ”For tro skal på dagsordenen og præge vores samfund. De tre monoteistiske trosretninger har meget grundliggende til fælles, og vores fælles værdier bør have en værdipolitisk stemme, når vi taler om moderne dilemmaer.”

Vores fælles værdier bør have en værdipolitisk stemme.

Om fx miljøet er man i Resam Forum enige om, at det ikke er i orden at prioritere økonomisk fremgang frem for miljøet og fremtidige generationers livsvilkår. Næste tema ser ud til at blive immigration. Hvad betyder det, når folk flytter eller bliver hjemløse? Hvad er et hjem? Også det evige hjem. Hvad er fakta?
Når Resam lancerer et tema, vil der følge en fakta-pakke, som hentes hos de mest kvalificerede specialister i verden: ”Vi skal klæde kirkelederne på til at tale i Deadline,” som Jeppe Hedaa siger. Lone Møller-Hansen har som generalsekretær været med fra begyndelsen. Fra 1. oktober overtager Torben Andersen som ny generalsekretær hendes plads som ‘nr. 1’ fra BaptistKirken, og han vil fremover fx skrive under på fælles udtalelser til aviserne og optræde i videoer.

Hvad kan Resam?

Kan Resam noget, som Danske Kirkers Råd ikke kan? Danske Kirkers Råd er et handlekraftigt organ for alle kristne kirker. Men Resam kan noget andet, for her deltager jøder og muslimer i samtalen om det, der sker i samfundet.

Tonny Jakobsen, formand for FrikirkeNet og præst i pinsekirken i Vejle.

”Vi oplever stærke kræfter, der vil presse religion og det åndelige ud af samfundet. Og lovgivningen for ‘de fra folkekirken afvigende trossamfund’ gælder jo også de andre religioner. Derfor er det vigtigt at tale sammen; at blive medspillere i stedet for modspillere.” Sådan sagde Tonny Jakobsen ved Danske Kirkers Råds årsmøde, da samtalen handlede om Resam.

Henrik Stubkjær supplerede: ”Vi har nu en tænketank med et globalt udsyn. Vi kan spørge Resam om at lave et papir, som fortæller om noget, vi har brug for at få boret ud. Jeppe Hedaa, manden bag Resam, har gode kontakter ude i verden”.

Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift og tidligere formand for Danske Kirkers Råd.

Henrik Stubkjær kom med et eksempel: ”I debatten om omskæring sad vi sammen med både jøder og muslimer. De har brug for os som rygstød, for det er da svært at tænke sig, at Danmark skulle være det første land, hvor du ikke kan bo som jøde eller muslim og praktisere din tro uden at være kriminel. Selv kunne jeg aldrig finde på at skære i min søn. Men Danmark bliver ikke mere demokratisk, hvis vi ikke kan have jøder og muslimer boende hos os.”

Begge kirkeledere understreger, at de ikke udtaler sig på deres kirkes vegne, når de udtaler sig. ”Resam er ikke kirken, men en civilsamfundsorganisation. Den er ikke i lommen på nogen, men er en selvstændig tænketank”, slog Tonny Jakobsen fast.

Overrabbineren og imamen om Resam

Naveed Baig, hospitals-imam og næstformand i Islamisk Studiecenter, er en af to imamer i Resam.
Jair Melchior, overrabbiner, Det Jødiske Samfund i Danmark, repræsenterer jødedommen i Resam.

Hvad fik dig til at engagere dig i Resam og bruge tid på det?

Naveed: Fordi det så ud som et seriøst og professionelt netværk, der ønskede, at religion skulle engagere og markere sig mere i samfundet. Kombinationen af religion og samfund var tiltalende, ligesom visionerne var det. Det gjorde også indtryk, at man var i stand til at samle så mange forskellige retninger inden for kristendommen især, men også have jødedom og islam repræsenteret. Det interreligiøse samarbejde har interesseret mig siden teenageårene.

Jair: Jeg synes, det er en af de vigtigste ting, jeg gør som rabbiner. Jødedommen (og efter min mening alle eller de fleste religioner) er ikke en privat sag. Det handler om at være engageret i samfundet, påvirke det og at tage ansvar for det, som sker omkring os.

Hvilken forskel håber du, Resam kommer til at gøre?

Naveed: At det vil give religion og spiritualitet mere plads i samfundsdebatten. Ændre diskursen fra et ”os og dem” til et VI. Religiøse samfund har mange fælles mål, og vi har også mange ting til fælles inden for de monoteistiske trosretninger.

Jair: Jeg håber, Resam bliver et forum, man kigger på for at få inspiration, og at vi gør en forskel for vores trosfæller, politikere og for mennesker generelt.

Hvad glæder du dig mest over i det år, der er gået, hvor Resam har været virksom?

Naveed: Resam har formået at arbejde struktureret og at fokusere på Den Gode Nation-tanken, hvor klima har været i fokus. Jeg synes allerede, at vi i det første år er kommet ud med stærke budskaber. Det er forhåbentlig starten på noget godt. Den Gode Nation er ikke nogen utopi.

Jair: Valget og enigheden om at tage klimaet som et emne. Det handler ikke om vores rettigheder men om vores forpligtelser.

På billedet i toppen af artiklen ses overrabbiner Jair Melchior og hospitalsimam Naveed Baig sammen med Jeppe Hedaa.

Relateret

• 01. sep. 2024 - Når kirken løfter
• 06. jun. 2024 - ”Vær stille og kend at jeg er Gud”
• 15. apr. 2024 - Religiøse ledere har fokus på organdonation
• 28. dec. 2023 - Er der en voksen til stede?
• 15. aug. 2023 - Pengene fylder for meget

Find flere

Resam, Religion og Samfund, har taget det første skridt til at være politisk aktive. Ikke parti-politisk, men samfunds-engageret. Alle de 17 religiøse ledere, som spænder over formænd og gejstlige fra Folkekirken, alle frikirker, Indre Mission, Luthersk Mission til jøder og muslimer, har skrevet under på erklæringen ”Skaberværkets tjenere, forsvarere og beskyttere”.

”Vi har medansvar”

”Vi opfordrer alle til at tage ansvar for at rette op på miljø-belastningen. Vi erkender, at tolkning af ord fra vores helligskrifter som: ”hersk over naturen og underlæg jer den” har været en medvirkende årsag til det natursyn, der har bragt os til, hvor vi står i dag. Som danske religiøse ledere påpeger vi, at både kristne, jøder og muslimer skal vende sig fra at være forbrugere til at blive bevarere af naturen og dens ressourcer,” siger Lone Møller-Hansen, generalsekretær i BaptistKirken og medunderskriver af dokumentet – og med i den video, der er lavet som en del af dette initiativ.

Hvad er Resam?

Resam er blevet til på initiativ af den kristne erhvervsmand Jeppe Hedaa. Nik Bredholdt er ansat som sekretariatsleder for Religion og Samfund.

”De religiøse ledere mødes fire gange om året og drøfter aktuelle emner. Derudfra tager vi initiativer, der skal markere en religiøs enhed omkring markante spørgsmål, uden at vi derfor er enige om alting. Fokus er på det, vi er enige om, og som vi ønsker at påvirke vores omverden med. Vi har selvklart forskelligt syn på en del, som jøder, muslimer – og også internt imellem os som kristne. Men vi mener, at det er vigtigt, at der er en stemme i samfundet, der taler med udgangspunkt i troen på en skabende og opretholdende Gud. Og det kan vi godt gøre sammen med jøder og samfundsengagerede muslimer, og jeg finder det meget konstruktivt og positivt at deltage i,” fortæller Lone Møller-Hansen.

Relateret

• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 12. sep. 2024 - Hersk over jorden
• 15. apr. 2024 - Religiøse ledere har fokus på organdonation
• 28. sep. 2023 - Klimatosser i dømmeland
• 15. aug. 2023 - Pengene fylder for meget

Find flere