Lyt til artiklen:

Det er en mærkelig tid at være kristen kirke i.

Fortællingen om kristendommen i Europa handler om øget sekularisering og faldende medlemstal. Målt på medlemskab alene, er det let konkludere, at alt bevæger sig én vej for kirkerne.

Men der er sprækker: Unge, der møder op. Unge, der vil tale om tro, Unge, der søger et sted, hvor man kan tale om tro uden at skulle spille en rolle. Beretninger om dåb, kirkegang og nye fællesskaber tegner et sammensat billede – især blandt unge.

Det ser ikke ud af meget. Ikke nok til overskrifter. Ikke nok til at vende en nedadgående medlemskurve. Men når de samme tegn går igen på tværs af Europa, er der måske en bevægelse i gang.

Men når de samme tegn går igen på tværs af Europa, er der måske en bevægelse i gang.

”Den stille vækkelse”

Danske Kirkers Råd peger i notatet ”Den stille vækkelse” på en bevægelse, der også kan være i gang blandt unge i Danmark uden at den fylder i statistikkerne.

Notatet bygger på folkekirkens data om ind- og udmeldelser, konfirmationer og dåb. Tallene viser en faldende interesse for folkekirken blandt unge. Notatet peger på, at kirken overser, hvad der foregår i unges trosliv, hvis der kun er fokus på medlemskab. Der kan være gang i en bevægelse, uden at det kan aflæses i medlemstal.

”Den stille vækkelse” peger på en udvikling i de unges trosliv. Notatet indeholder ikke endegyldige beviser. Men mønstret findes også udenfor Danmarks grænser. I flere europæiske lande ser man den samme dobbelte virkelighed: tilbagegang i formelt medlemskab – og samtidig mere dåb, mere kirkegang og mere åndelig søgen blandt Generation Z[1].

Danmark: Dåben som bevidst tilvalg

I Danmark er et tegn på den stille vækkelse en stigende tilslutning til dåben i folkekirken blandt unge i alderen 13 – 15 år.

I 2014 blev 2.100 unge i alderen 13–15 år døbt. I 2024 var tallet 3.799 – næsten en fordobling selv om befolkningstallet for gruppen er svagt faldende. Det sker samtidig med, at færre generelt bliver døbt og meldt ind i Folkekirken i 2024 end i 2014.

Udviklingen peger på et aktivt tilvalg af dåben, ofte i forbindelse med konfirmationsforløbet. Dåben bliver andet og mere end blot en tradition.

Hvis Danmark viser små, måske utydelige tegn, så er der tydeligere tegn på vækkelse i Frankrig.

Frankrig: Dåbsboom i Europas sekulariserede udstillingsvindue

I et land med en stærk sekulær tradition viser tal fra den franske katolske bispekonference en markant stigning i voksendåb i forbindelse med påskefejringen[2]: fra 5.463 døbte i 2023 til 10.384 i 2025. Samtidig stiger antallet af teenagere (11-17 år), der bliver døbt også: fra 2.861 i 2023 til 5.025 i 2024.

Hele 84 procent følger kristne influencere online.

36 procent af de voksne døbte er i alderen 18–25 år og 65 procent kommer ikke fra en religiøs familie. De unge har selv fundet vej til troen, og de har selv valgt troen.

Kilder peger på sociale medier som en katalysator for de søgende unge. Blandt 900 unge, der i 2025 var under trosoplæring i den katolske kirke, fortalte 78 procent, at sociale medier spillede en rolle i deres trosrejse. Hele 84 procent følger kristne influencere online.

Tyskland: Udmeldelserne sætter rekord – men en vækkelse er på vej blandt de unge

I Tyskland ser paradokset anderledes ud: Rekordmange udmeldelser fra de store trossamfund og samtidig tegn på fornyelse og engagement blandt unge.

I 2023 lancerede Evangelische Kirche in Deutschland (EKD) en landsdækkende kampagne for at sætte fokus på dåben. Kampagnen gav ungdomsvækkelsen synlighed gennem beretninger og billeder på de sociale medier. Et enkelt arrangement havde stor gennemslagskraft: Den 24. juni 2023 arrangerede omkring 1.000 menigheder udendørs dåbsfester med dåb i badesøer, skovsøer og ved flodbredder og i et springvand i Berlin.

Arrangementer som “Fire Festival” i Stuttgart og “Holy Spirit Night” og “Night of Hope” i flere tyske byer er også tegn på en stille vækkelse blandt unge i Tyskland.

England: “Den stille vækkelse” bliver et begreb

I Storbritannien udfordrer nye tal fortællingen om tomme kirkebænke.

Rapporten ”Den stille vækkelse: Generation Z fører an i stigningen i kirkegang” fra British Bible Society (2024) fortæller, at andelen af befolkningen, der går i kirke mindst én gang om måneden, er steget fra 8 procent i 2018 til 12 procent i 2024.

Blandt 18–24-årige steg andelen, der går i kirke mindst en gang om måneden, fra 4 procent i 2018 til 16 procent i 2024 – og blandt unge mænd fra 4 til 21 procent.

Udviklingen i frikirkerne

I Danmark er der de senere år kommet mere fokus på den kristne tro. Den succesrige ”Lad os tale om tro”-kampagne og flere ”kendissers” offentlige bekendelse af deres kristne tro, har trukket overskrifter og fået skærmtid. Det kan derfor være nærliggende at tro, at frikirkerne står med nøglen til “den stille vækkelse”.

Webmediet kirke.dk har søgt aktindsigt i de anerkendte trossamfunds årlige indberetninger af medlemstal til Kirkeministeriet. I artiklen ”Er frikirkerne i vækst? Ikke ifølge deres egne medlemstal” fortæller kirke.dk, at medlemstallet i kristne trossamfund generelt er faldet fra 2020 til 2024. Men for ”pentekostale og missionsk prægede menigheder” er der hverken tale om vækst eller tilbagegang: 31.708 medlemmer i 2020 og 31.624 medlemmer i 2024.

Oplevelsen af, at mange – især unge – søger fællesskabet i frikirkerne, forklarer Emil Rindom Nørholm, ledende præst i København Vineyard, i artiklen:
”Der er en større gruppe af søgende og kristne, der bevæger sig rundt mellem forskellige frikirker, og som bliver tiltrukket af frikirker, der har momentum. Kirker… som oplever, at Gud gør noget i deres fællesskab, som trækker folk til.”

Notatet ”Den stille vækkelse” støtter Emil Rindom Nørholms forklaring: Undersøgelserne betegner i dag unge voksne som “ikke-konfessionelle livsfasekristne”. De unge tilhører ikke nødvendigvis ét kirkesamfund, men bevæger sig på tværs mellem kristne fællesskaber – den ene dag gospelkor i en pinsekirke, den næste dag et tværkirkeligt ungdomsprojekt, den tredje dag gudstjeneste med en ven i folkekirken. Måske er de slet ikke medlemmer af et trossamfund, men blot i bevægelse mod tro og fællesskab.

Et skifte under radaren – hvad betyder det for BaptistKirken

På tværs af et sekulariseret Europa er der flere og nogle steder målbare tegn på en stille vækkelse blandt de unge. Vækkelsen er organisk og personlig. Selv om vækkelsen ofte er understøttet af digitale platforme søger de unge fysiske tilhørsforhold og autentiske fællesskaber.

Den stille vækkelse afspejler sig ikke i medlemsstatistikker. Den findes skjult i relationer og deltagelse i enkelte arrangementer fra søndagsgudstjenesten til de unges fællesspisning og lovsang fredag aften.

Den stille vækkelse afspejler sig ikke i medlemsstatistikker. Den findes skjult i relationer

Kristne trossamfund og menigheder, der fortsat insisterer på modeller for medlemskab og kommunikation, der ikke følger med tiden, risikerer at ”misse” en historisk mulighed for vækst.

Sporene ude fra Europa kan tjene som inspiration til at møde mennesker, der søger fællesskabet med:

• Et mere fleksibelt blik på tilknytning (relationer og kontaktpunkter frem for traditionelt medlemskab).
• En tydelig og varm “første-gang-i-kirken”-kultur, der inviterer til at komme igen.
• Digital tilstedeværelse og kommunikation generelt, der er autentisk og baseret på dialog frem for information om tro.
• Mulighed for at tale om tro og dåb uden at have et ”kirkesprog”
• Små, trygge fællesskaber, hvor der er plads til tvivl, spørgsmål og en tro, der kan vokse i eget tempo.

Det afgørende spørgsmål er: Hvad ser vi efter, når vi leder efter vækst? Hvilke døre gør vi lette at åbne? Den generation, kirken troede var på vej væk, kan vise sig at være den, der nu søger tilbage. Hvis det er rigtigt, er kirkens opgave at være det fællesskab, der kan tage imod den.

Efterskrift

Begrebet ”Den stille vækkelse” er vokset frem over de senere år. Ud over eksemplerne i denne artikel viser en simpel Google-søgning link til adskillige fortællinger om mere eller mindre spektakulære vækkelsesoplevelser: Fra et sydnorsk missionshus, der gik fra at være lukningstruet til at samle hundredevis af mennesker over studenterandagten på et universitet i Kentucky, der samler mennesker fra hele USA. Webmediet kirke.dk har flere artikler om emnet og i juni 2025 havde Zetland en artikel med overskriften: ”Det er intet mindre end Jesu genkomst. Hvorfor tror så mange unge i Vesten pludselig på ham igen?”. Senest har Udfordringen i januar 2026 bragt artiklen: “Unge søger kirken: Er en vækkelse på vej?“, der både forsøger at forklare den stille vækkelse og give gode råd til, hvordan kirkerne møder de søgende.

Genkender I udviklingen I jeres kirke? Har I oplevet, at unge (mænd?) søger jeres fællesskab nu mere end tidligere? Eller er den stille vækkelse helt tavs, der hvor I lever? Skriv til webredaktion@baptist.dk, så vi kan dele oplevelserne til inspiration.

Relateret

• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda

Find flere

Tidens svar på uoverensstemmelser synes at være at eskalere uoverensstemmelserne til konflikt og krig.

Jeg tror ikke, jeg er pacifist, selvom jeg gerne ville være det. Det skyldes, at jeg ikke er sikker på, at jeg selv kan agere udelukkende fredeligt, hvis jeg – eller mine kære – bliver truet. Men man behøver heller ikke være pacifist for at tro, at der i forhold til konflikter findes en anden vej end oprustning og gengældelse. Nu bruger vi milliarder og atter milliarder på at opruste militært i Danmark og Europa, og automat-reaktionen på trussel og aggression er gengældelse.

Tænk, hvis de samme ressourcer blev anvendt til at fremme mellemfolkelig forståelse og bygge gode, retfærdige relationer mellem folk og nationer! Men er det ren enfoldighed – eller hvem er de reelt enfoldige?

Den mennonitiske teolog, John Howard Yoder, har engang sagt:
“Kristne, der i loyalitet mod Fredsfyrsten ikke vil følge vor tids nationalistiske tendenser, fordi de nok er villige til at elske deres lands venner, men nægter at hade dets fjender, er ikke tåbelige drømmere, som regner med, at deres modstand vil føre til slutningen på alle verdens krige. Tværtimod er drømmerne dem, der tror, at de kan afslutte alle krige ved at forberede en ny.”

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!

Find flere

”Man kan hvad man vil” og ”den der bærer viljen i hjertet”, er citater de fleste kender. ”Heldet følger den flittige”, siger en succesfuld virksomhedsejer.

Det er også udfordringen i menneskelige relationer. Ingenting kommer af sig selv. Vilje og intervention er baggrunden. Ude omkring i verden. Krigen i Ukraine – krigen i Mellemøsten – de glemte og oversete krige. Langt væk – og tæt på. Uenighed og manglende vilje – evne til at forstå hinanden og ville fred.

Noget gøres ”i Jesu navn” så vigtigt, at fællesskabet sættes i spil. Er det manglende vilje eller evne til at leve med, at vi er alle forskellige? Nogle går i krig – eller sender andre i krig på denne baggrund. Jeg ved bedst!

Der spørges ikke ind til, hvad det jævne menneske ønsker – en ledelse bestemmer og konflikten skabes. Måske er øvelsen at ”tænke med hjertet”? Jesus sætter kærligheden til Gud lige med kærligheden til medmennesket – han er din lige.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…

Find flere

Lyt til artiklen her:

Unge mennesker har ry for at være optaget af sociale medier og øjeblikkelig tilfredsstillelse, men jeg oplever, at de søger fællesskaber og frivilligt arbejde, hvor de kan gøre en forskel.

Deres søgen er intens og udbredt, men svær at fange? Rekruttere? Eller bare blive helt klog på? Deres søgen er drevet af et dybt ønske om at skabe forandring, lære nye færdigheder og opleve verden på en meningsfuld måde.

Hvorfor internationalt missionsarbejde?

De unge angiver flere grunde til deres engagement i internationalt arbejde. For det første har de et stærkt ønske om at gøre en forskel. Mange er motiveret af en passion for at hjælpe andre og at se den konkrete effekt af deres indsats. Derudover tiltrækkes de af muligheden for at lære om og blive inspireret af andre kulturer for at udvide deres horisont og berige deres forståelse af verden.

En passion for at hjælpe andre.

En anden faktor er ønsket om ansvar og personlig udvikling. Gennem missionsarbejde, fx i Yego[1], får unge chancen for at tage ansvar og få nye kompetencer i praktisk og administrativ projektledelse, men også indenfor det relationelle og kulturudvekslingen. De oplever, at deres bidrag har en direkte indvirkning på projekterne og på de mennesker, de hjælper. Det kan være utroligt givende og motiverende.

Frivillig i det internationale missionsarbejde

I 2018 deltog jeg på en af Yegos studieture og oplevede landet Rwanda, dets mennesker og de projekter, der var i gang. Det var helt fantastisk, givende, udfordrende og inspirerende. Oplevelsen gjorde en stor forskel for mig og var en afgørende faktor for, at jeg samme år ansøgte om at blive en del af Yego-teamet. Studieturen gav mig et grundlæggende kendskab til partnerskabet mellem Yego og BaptistKirkens internationale missionsudvalg og til selve projekt- og missionsarbejdet.

Jeg blev dybt inspireret af de fantastiske, handlekraftige og motiverede børn og unge, jeg mødte i Rwanda. Deres livsbetingelser var og er barske, men deres evne til at gribe mulighederne var utroligt inspirerende. Muligheder, som kræver meget af dem, men som de stoler på, kan skabe håb, fællesskab og livskvalitet. De har en grundlæggende tillid til, at selv på trods af uretfærdige livsvilkår, har Gud en plan for dem og en uendelig kærlighed til dem.

De fantastiske, handlekraftige og motiverende børn og unge, jeg mødte i Rwanda.

Efter seks år finder jeg stadig og måske endda mere motivation for det internationale arbejde. Det er uvurderligt at være en del af et partnerskab, som skaber forandring og gør en forskel. På min seneste tur til Rwanda oplevede jeg igen, at jeg er med til at skabe rammerne for, at projekternes indhold kan skabe håb og forandring i børnenes hverdag, og samtidig opbygger jeg tætte relationer og venskaber, som har stor betydning i mit eget liv.

En del af Yegos arbejde

Mange unge danskere og rwandere i Yego har efterfølgende engageret sig i det internationale arbejde. Den erfaring og de relationer, de har opbygget gennem Yego/AEBR Youth[2], har en umiddelbar effekt, men også en langsigtet indflydelse på deres engagement i internationalt arbejde. Det er en glæde at se tidligere frivillige fortsætte med at bidrage til globale projekter og tage deres erfaringer og lærdom med sig videre.

Hvordan rekrutterer og fastholder vi de unge?

At forstå, støtte og målrettet arbejde med de elementer, som er med til at skabe kendskab og motivation hos unge, er nøglen til at rekruttere og fastholde dem i det vigtige arbejde.

Den mest afgørende faktor er relationerne. Det er vigtigt at skabe et miljø, hvor relationer og fællesskab er i fokus. Unge ønsker at engagere sig frivilligt sammen med deres venner. Samarbejdet med mennesker fra både Danmark og Rwanda, som man er blevet venner med, giver en sjovere og mere givende oplevelse. Det skaber en følelse af fællesskab og tilhørsforhold, som er afgørende for langvarig motivation.

Desuden oplever mange unge, at arbejdet er meningsfuldt for dem selv og for de børn og unge, de skaber forandring for, og for de lokalsamfund, hvor projekterne er med til at skabe udvikling. Følelsen af at gøre en reel forskel motiverer til at fortsætte den frivillige indsats.

Det er også afgørende at kommunikere de gode historier fra missionsarbejdet på en positiv, fortællende og inspirerende måde. At høre om de positive forandringer skaber en nysgerrighed og interesse, som vil give lyst til at deltage og blive frivillig. Det kan gøres gennem sociale medier, workshops, foredrag og personlige beretninger fra tidligere frivillige.

Endelig skal vi blive bedre til at introducere børn og unge til missionsarbejde i en tidlig alder. Ved at inkludere information om missionsarbejde i børne- og ungdomsprogrammer, i spejderarbejde og på Sommerstævnets spor kan vi skabe en tidlig interesse og kendskab til arbejdet. Forhåbentlig vil de så finde det spændende og naturligt at engagere sig, når de bliver ældre. Det vil sikre en kontinuerlig strøm af dedikerede unge, der er klar til at tage stafetten op og fortsætte vores internationale missionsarbejde.

[1] Danske Baptisters Spejderkorps og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbunds fælles internationale missionsarbejde

[2] Ungdomsorganisationen i Baptistkirken i Rwanda

Relateret

• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 29. dec. 2025 - Hjerte for mission
• 26. jun. 2025 - Er krig svaret?
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”

Find flere

De blev ikke kun gode kolleger, men også veninder. Vi er ikke samme alder, de er ældre end mig, men vi har meget til fælles – herunder vores tro. For mig var det nyt at møde kolleger, som talte om deres tro som noget helt naturligt i deres liv, og det åbnede et trygt rum for mig, hvor jeg også kunne tale frit om kirke, tro og livsvalg.

Jeg er velsignet med gode veninder i alle aldre, troende og ikke-troende, men disse to damer blev en gave i mit liv, og sommerens tradition er noget, jeg ser frem til med stor glæde. Relationen på tværs af alder giver noget særligt, hvor vi byder ind med noget forskelligt og lærer af hinanden.

Må alle have den slags dyrebare venskaber, hvor alt er trygt at tale om. God sommer!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

Lyt til artiklen her:

For et par år siden inviterede Bethelkirken til indvielse af helt nye børnekirkelokaler med bibelhistorie op og ned ad væggene og under loftet – bogstavelig talt. Den daværende borgmester Thomas Kastrup takkede ja til invitationen og var synligt imponeret både over det frivillige engagement og den kunstneriske udførelse. ”Men det er synd, at lokalerne ikke skal bruges noget mere…” syntes borgmesteren og foreslog, at Bethelkirken etablerede en legestue. To år senere fejrer legestuen ”Aalborg C” etårs fødselsdag med kagemænd, boller og nyt borgmesterbesøg.

Vilhelm spurgte “den høje mand” om han ville lege? Det ville borgmester Lasse Frimand gerne! (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Fødselsdagsfest med borgmesterbesøg

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen har taget en time fri fra papirarbejdet på borgmesterkontoret for at fejre fødselsdag med børn og forældre i ”Aalborg C”.

Om det stigende besøgstal i ”Aalborg C” skyldes ændret barselslovgivning eller muligheden for tilskud til hjemmepasning i Aalborg ved vi ikke. Men Lasse Frimand fortæller, at legestueaktiviteter generelt er i vækst i Aalborg:
”Vi sætter pris på en mangfoldighed af tilbud til børn og forældre. Og vi glæder os over Bethelkirkens tilbud. Selv om der allerede er en del legestuer i kommunen, er der tydeligvis fortsat et stort behov.”

Og væk er Lasse. Vilhelm på fire år har fået øje på ”den høje mand” og insisterer på, at de skal lege. Det er borgmesteren helt enig i.

Eva er glad for at komme i kirken

Inde i kirkesalen har Eva Jørgensen fundet lidt ro til at amme Birk på et år, mens storesøster Eline på fem, leger med vennerne i menighedssalen.

Eva fortæller, at hun er kommet i ”Aalborg C” lige siden starten for et år siden:
”Jeg så tilbuddet i en Facebook-gruppe for hjemmegående. Det lød rigtig hyggeligt, og det er det også! I begyndelsen var vi ikke så mange, men efter Aalborg Kommune begyndte at give tilskud til hjemmepasning i efteråret ’23, er der bare kommet flere og flere. Arbejdet er rigtig godt organiseret, og man føler sig bare velkommen.”

Eva Jørgensen med sønnen Birk (Foto: Astrid Melkær Andersen)

På spørgsmålet om det betyder noget, at legestuen foregår i en frikirke, siger Eva:
”Jeg tænkte lidt over det i begyndelsen. Men jeg oplever ikke kirkens mission som påtrængende – tværtimod. Alt foregår på en fin og ordentlig måde. Vi begynder hver gang med at synge – børnesange og nogle gange også sange med kristent indhold. Så fortæller Jakob en bibelhistorie på en måde, så børnene er med. Hele indledningen varer ikke længere, end at de små børn også kan være med.”

Eva fortæller videre, at fællesskabet mellem forældrene betyder meget. Hun har fået gode, varige relationer gennem det første år i ”Aalborg C”. Og så er ”Aalborg C” den eneste legestue, der serverer nybagte boller – hver gang.

Birk er færdig med at spise. Humøret skifter hurtigt: Fra fuldstændig afslappet i Evas arme til at gøre tydeligt opmærksom på, at nu er det tid til en middagslur.

Bethelkitkens præst i samtale med borgmester Lasse Frimand Jensen (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Venindefælleskab

Ved et af bordene i menighedssalen sidder veninderne Pernille Lund Jonstrup og Laura Aagard Schmidt. Lauras søn Mika er blevet træt af sin mor og har taget midlertidigt ophold hos Pernille. Pernillles søn Laurits på syv måneder sover og storebror Felix på to et halvt år er optaget af sine legekammerater. De to unge kvinder er begge vant til miljøet. Pernille er en del af Apostolsk Kirke i Aalborg, mens Laura tilhører Bethelkirken. På spørgsmålet om, hvorfor de mødes i legestuen, er både latter og svar fælles:
”Det er bare så rart at komme ud! Her føler man sig altid godt tilpas.”

Ligesom Eva fremhæver Pernille og Laura de nybagte boller, hvis kvalitet åbenbart overgår alle kendte ”købeboller”.

Børn og forældre hygger i “Aalborg C” (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Laura er også glad for den gode stemning i ”Aalborg C”:
”Hvis man har haft en hård nat med Mika, er det bare så dejligt at komme her og kunne koble lidt fra.”

Pernille taler næsten videre på Lauras sætning:
”Og Felix er altid parat til at tage i legestue om fredagen. Han er vej ud ad døren næsten fra han vågner…”

Laura fortæller videre, at hun regner med at komme en del i fremtiden. Barselsorloven udløber om et par måneder. Herefter har hun valgt at blive ”hjemmepasser”:
”Tiden med Mika kommer aldrig igen. Der er ingen garanti for, at man kan få flere børn, så jeg vil bare nyde tiden med ham nu. Vi har økonomisk mulighed nu og jeg vil bare ikke stå om nogle år og fortryde, at jeg ikke udnyttede muligheden.”

Hjemmepasning i Aalborg

Aalborg Kommune har siden 1. august 2023 givet tilskud til hjemmepasning. Kommunen skriver om ordningen på sin hjemmeside:

Tilskud per barn per måned: 6.486 kroner.

Du kan få tilskud fra dit barn er 24 uger, og indtil dit barn er 2 år og 11 måneder.

Du kan få tilskud på minimum 8 uger og op til 1 år. Tilskudsperioden kan deles i to og også deles mellem jer som forældre.

Du skal ansøge om tilskuddet senest 1 måned før opstart for at være sikker på at modtage tilskud til tiden.

Kilde: https://www.aalborg.dk/mit-liv/mit-barn/boernepasning/privat-pasning/hjemmepasning

Frivilligt engagement

Jakob Martens, Bethelkirkens børne- og teenageleder, er tovholder i ”Aalborg C”. Men adskillige frivillige fra menigheden giver en hånd med hver fredag. Staben tæller også frivillige uden for menigheden. En af dem er Lene, der kommer forbi og præsenterer sig. Hun vil egentlig ikke citeres, men budskabet trænger sig alligevel på:
”Det er bare en fantastisk legestue. Jeg har været med til noget lignende før andre steder. Dengang var det kun menigheden, der kom. Her er der fyldt med mennesker. De kommer alle sammen ude fra byen. Det er en kæmpe succes og en gave til menighedens missionsindsats.”

Lene fortsætter indsamlingen af brugt service: Der er gang i industriopvaskemaskinen i køkkenet. Mens klokken nærmer sig tolv siver forældre og børn tilbage til hverdagen. Borgmesteren siger ”Tak for i dag”: Frikvarteret med Vilhelm og de andre unger er slut.

Legestuen holder vinterferie sammen med resten af Nordjylland i uge otte. Men om to uger går det løs igen i “Aalborg C”.

Og ham her? Han skulle bare med i artiklen… (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Relateret

• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 26. jun. 2025 - Er krig svaret?
• 15. maj. 2025 - Ikke altid let at være forælder 
• 25. apr. 2025 - Socialt arbejde giver værdighed og tro – et måltid ad gangen
• 31. okt. 2024 - Hvor der er en vilje, der er der også en vej!

Find flere

Lyt til artiklen her:

Headspace er et initiativ, som er udsprunget i Australien, men som i dag findes i mange lande. De første seks headspace-centre var placeret i København, Rødovre, Roskilde, Odense, Horsens og Aalborg. Siden 2013 er headspace udvidet til i alt 31 centre rundtom i Danmark. I de 10 år, der er gået, har de frivillige i headspace mødt flere end 80.000 børn og unge mellem 12 og 25 og haft mere end 155.000 samtaler med dem om stort og småt. Det, unge primært henvender sig med i dag, handler om deres relationer til familie og venner. headspace er i dag det største frivillige face-to-face rådgivningstilbud i Danmark.

Nye omgangsformer og trivsel

I de seneste 10 år har unge skullet forholde sig til flere nye omgangsformer. Den mest gennemgribende er vel den store udbredelse af sociale medier, der grundlæggende har ændret den måde, børn og unge kommunikerer på. Mens det er vanskeligt at sætte en finger på præcis, hvilken betydning de sociale medier har for børn og unge, er det et faktum, at børn og unges mistrivsel er forværret over de seneste 10 år.

Børn og unge har fået sværere ved at dele deres tanker og udfordringer med dem, de har tæt på.

Benedikte Kiær, der er borgmester i Helsingør Kommune og formand for Det Sociale Netværk Headspace Danmark, siger: ”Der er sket ufatteligt meget i de seneste 10 år, og børn og unge har skullet forholde sig til mange nye ting. Særligt lader det til, at børn og unge har fået sværere ved at dele deres tanker og udfordringer med dem, de har tæt på. Derfor er det naturligvis fortsat vigtigt, at de har let adgang til et tilbud som headspace.”

De unge har manglet nogen at tale fortrolig med, inden de opsøgte headspace.

Otte ud af ti unge i headspace siger, at de har manglet nogen at tale fortrolig med, inden de opsøgte headspace, og over halvdelen af børn og unge i headspace har gået i mere end 12 måneder med det, de havde på hjerte, inden de kom i headspace.

Alle unge skal have nogen at tale med

Headspace blev stiftet af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen for at sikre, at alle børn og unge havde nogen at tale med – helt uforpligtende og anonymt – uden for de offentlige systemer. Siden starten er unge, der opsøger headspace, blevet stadigt yngre, og der er en stigning i antallet af helt unge under 15 år. En fjerdedel af unge i headspace er i dag således under 15 år.

Særligt efter corona-nedlukningerne i 2020 og 2021 har de børn og unge, vi ser i headspace, i stigende grad haft behov for den personlige samtale i modsætning til fx chat- eller videosamtaler. Poul Nyrup Rasmussen siger: ”Det personlige møde mellem mennesker har altid været vigtigt, men det er endnu mere vigtigt i en tid, hvor børn og unge føler sig mere isolerede og forkerte end tidligere. Vi har som samfund fortsat en stor opgave med at sikre trivslen for de fremtidige generationer. Headspace er det bærende civilsamfundstilbud, der griber unge på et tidligt tidspunkt, inden de risikerer at blive så syge, at der kun er psykiatrien tilbage. Vores forebyggende og hjælpende hånd til de unge er vejen til at undgå, at køen til psykiatrien bare bliver længere og længere.”

Intet er for stort eller småt, og rådgivningen er gratis, anonym og uforpligtende for alle unge.

Læs mere:

Viden om headspace kan fås via hjemmesiden http://www.headspace.dk – hvor store dele af dette indlæg også kommer fra.

På de unges betingelser

Headspace lægger stor vægt på, at intet er for stort eller småt, og rådgivningen er gratis, anonym og uforpligtende for alle unge mellem 12-25 år. Der er ingen ventetid, og alt foregår på de unges præmisser: ”I headspace kan du tale om alt. Intet er forkert, og vi er klar til at lytte og tale om lige præcis det, der fylder hos dig”, hedder det.

Relateret

• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 11. feb. 2026 - Når troen trues – Open Doors tjener forfulgte kristne
• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning

Find flere

Gud er relationel, og han VIL gerne kendes af mennesker.

Jeg troede, jeg kendte min mand rigtigt godt, dengang vi ”bare var venner”. Og selvom det er sandt, at vi var gode venner, så kender vi hinanden endnu bedre nu, fordi vi har taget os tiden til at lære hinanden bedre at kende.

Jeg indså under vores forlovelse, at det er det samme med Gud. Gennem bibellæsning og tid med Gud, kender jeg Ham bedre nu, end jeg gjorde for 13 år siden, da jeg gav mit liv til Jesus. Gud ønsker inderligt, at vi vil kende Ham – så meget at Han sendte Jesus, ”den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte”.

Gud er ikke bare en fjern, usynlig Gud. Han er nær og synlig gennem Jesus, og jo mere jeg kigger til Jesus, jo bedre lærer jeg Gud at kende. Det er et forhold, som vokser og udfolder sig gennem livet – lidt ligesom forholdet mellem ægtefæller.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

Baptistkirken i Danmark har en lang tradition for at drive projekter sammen med vores partnere i Burundi, Rwanda og Myanmar og opbygge deres kapacitet til selv at drive arbejdet. Det gør vi bedst med din hjælp. Arbejdet kan støttes på konto 3201 10042879 eller MobilePay 911 118 mærket ’Partnerstøtte’.

I 1936 skrev den norske digter, Nordahl Grieg, digtet ”Til ungdommen” som modsvar til den spirende nazisme i Europa. Det er bedre kendt som sangen ”Kringsatt af fiender”.[1] Trods sin alder holder den stadig, og den er da også blevet ’udødeliggjort’ af blandt andre Kim Larsen. Strofen ”Krig er forakt for liv” dukker som sagt ofte op i mit hoved, når jeg besøger vores venner i Burundi, Rwanda eller Myanmar. Alle lande har været eller er ramt af krig. Og i alle tilfælde borgerkrig.

Konflikt på konflikt

I Burundi har der historisk set været mange konflikter siden selvstændigheden. Først et militærstyre, så et kup i 1966, derefter store uroligheder i 1972 og op igennem 80’erne med mere end 100.000 dræbte. Og endnu et kup i 1993, hvor omkring 300.000 blev dræbt. Siden har der været flere kupforsøg, senest i 2015. For tiden er der relativt fredeligt i Burundi.

Rwanda har også haft konflikter siden selvstændighedskampen og især huskes folkemordet i 1994, hvor op mod én million mennesker blev dræbt. Siden har et de facto-diktatur styret landet.

Lejr for internt fordrevne i Myanmar.

Myanmar har været involveret i uroligheder både før, under og efter kolonitiden. Forskellige diktaturer har siden 1948 afløst hinanden, og der har været etnisk uro i mange områder. I 2011 blev for første gang en tilnærmelsesvis demokratisk regering valgt, og burmeserne øjnede muligheden for frihed. Desværre gik drømmene under i militærkuppet i februar 2021, hvor forfølgelse, overgreb og angreb på civilbefolkningen igen blev en realitet.

Det stopper ikke, når krigens ødelæggelser og rædsler hører op. Befolkningen bærer det med sig i mange år, og det kan være ødelæggende for et samfund.

Kirkerne kan ’standse med ånd’, samle de brudte skår og konkret hjælpe hjemvendte flygtninge og andre udsatte.

Krigens konsekvenser og kirkens rolle

Krigene og ufreden har medført, at mange er blevet fordrevet fra deres hjem, og nogle finder også vej til Danmark, bl.a. via FN’s kvotesystem. Men mange er fortsat internt fordrevne eller bor i flygtningelejre i nabolandene. På den måde er familier blevet splittet og de etniske spændinger forstærket. Det resulterer i manglende tillid til hinanden, brudte relationer, og derfor samarbejder man ikke om løsning af problemer. Mange vender tilbage efter en periode – men til ingenting.

Her spiller vores søsterkirker en stor rolle. Med deres centrale placering i samfundet i både Afrika og Myanmar, hvor de fleste har et aktivt kirkeliv, har kirkerne en enestående mulighed for at række ud. Kirkerne kan ’standse med ånd’, samle de brudte skår og konkret hjælpe hjemvendte flygtninge og andre udsatte. Her kommer kirkernes kompetencer inden for mobilisering, diakoni, netværksdannelse og omsorg for alvor til sin ret.

Hvis vi sammen kaster kræfter ind, så kan vi bidrage til fred og udvikling og derved skabe håb for udsatte grupper.

Det er en lang proces at bringe tilliden tilbage til lokalsamfundene, mellem mennesker og i de nære relationer. Her er dialog og arbejdsfællesskab vigtigt. Det kan kirkerne med forkyndelse om fred, frelse og forsoning, og det gør kirkerne i deres arbejde, og det samarbejder vi med dem om. Når vi fx arbejder med spare- og lånegrupper, hvor tidligere fjender sidder sammen, genskabes brudte relationer. Når ægtefæller efter træning og forkyndelse igen taler sammen og deler ansvaret i familierne, så opbygges relationer og sårene heles. Når der ydes sundhedshjælp fra private undergrundsklinikker, som vi ser det i Myanmar, så genoprettes den gensidige tillid.

Edvard Griegs digt fortsætter: ”Fred er å skape. Kast dine krefter inn: døden skal tape!” Arbejdet er et bevis på, at hvis vi sammen kaster kræfter ind, så kan vi bidrage til fred og udvikling og derved skabe håb for udsatte grupper.

[1] Se Højskolesangbogen, 19. udgave, nr. 201

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!

Find flere

Også i kirken danner vi et fællesskab på tværs af alder, interesser og andre forskelligheder. Det gør kirken mangfoldig!

Fællesskab er et gudgivet princip – ja selv Gud er et fællesskab af Fader, Søn og Ånd!

Ses vi i fællesskabet denne sommer?? Måske på Lindenborg eller en af de andre kristne lejre, eller på Spejdernes Lejr 2022? God sommer til jer alle, også I venner jeg endnu ikke kender!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…

Find flere