Raymond Jensen, 64 år, cand.theol. fra Aarhus Universitet, har tjent i Silkeborg (1987-92),
Karmelkirken i Aalborg (1993-2003) og i
Østhimmerland (2005-21).
Gift med Lone, to voksne børn.

Kirkevandringer. Lysfester med spejderne. Afslutning for kristendomsklassen, hvor de er med i et drama. Genfortælling af Klodshans eller vandringen til Emmaus. Prædiken, mens én maler et maleri. Spejdergudstjeneste, hvor alle har vest på, for nogle spejdere skal ”drage vestpå” – til West Virginia på Verdensjamboree. Et mandskor, der supplerer prædikenen med klagekor…

Raymond Jensens kreative ideer til at formidle evangeliet i gudstjenester har været mange.

Lige nu har han sat sig selv på pause. Har overgivet sin menighed i Vaarst til en ung efterfølger, Christian Sofussen, og har besluttet ikke at skabe noget det første år, efter han nu – efter 33 års tjeneste i BaptistKirken og -kirker – er gået på efterløn 1. marts.

”Jeg stopper op for at give tid og se, hvad der kalder på mig personligt. De er ved at bygge et nyt hospital lige ved siden af, hvor vi bor. Måske jeg skal være frivillig dér. Jeg ser, hvad der kommer.”

En ener

Raymond har været en éner blandt baptistpræsterne – men dem er der nogle stykker af ;-). Han valgte ikke Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse fra, da han begyndte at læse teologi i 1980. Han valgte Aarhus Universitet til. Han fik der en uddannelse i at finde viden og i personlig fordybelse. ”Det har jeg benyttet mig af siden, hvor mit liv har været fyldt med praktisk teologi,” som han forklarer.

Han har som præst set det som sin fornemmeste opgave at støtte, opmuntre og værdsætte andre.

”Jeg har altid set den lokale menighed som mit virkefelt. Jeg har sat min energi ind på at være inspirerende og kreativ i samarbejde med lokale lægfolk, børn, unge og voksne,” fortæller Raymond. Han har som præst set det som sin fornemmeste opgave at støtte, opmuntre og værdsætte andre.

”Jeg er blevet bedre og bedre til at glemme mig selv og åbne øjnene for menigheden og alle de muligheder, der er i fællesskabet.”

Ikke kirkeleder

”Hvor din skat er, vil også dit hjerte være. Mit hjerte har altid været lokalt i den menighed, jeg har tjent, og som har betalt min løn,” svarer han på spørgsmålet om, hvorfor har ikke er gået ind i mere permanente opgaver i BaptistKirken. Han har været med til at lave sommerstævne og han har skrevet til baptist.dk. Men hvorfor ikke ind i ledelsen, når han nu opfatter sig selv som ”ærke-baptist”?

”Jeg er ikke kirkeleder. Det vil gå mig for meget på. Jeg kender min grænse”, siger han, og tilføjer, at BaptistKirken løfter nogle vigtige opgaver ude i verden. Og at han glæder sig over den nye selvbevidste generation, når de løfter mission på nye, fantastiske måder.

Han peger også på, at han også har bidraget til fællesskabet ved at holde op mod 150 foredrag i forskellige menigheder – også baptistmenigheder – i årenes løb, over temaer som ”misundelse og kærlighed – om at leve og modnes som menneske”, ”året rundt med Benny Andersen”, ”rim, remser og rytmer”, oplæsningseftermiddage, bibelforedrag om advent, jul, påske og pinse m.m. og for nyligt ”Tak”, en oplæsnings- og meditationsgudstjeneste over Salmernes Bog.

Psykologi og teologi

Selv har han fundet sit teologiske netværk et andet sted end i BaptistKirken. I 25 år er han draget til Tyskland den første uge i januar – omkring Hellig tre konger – for at deltage i undervisning omkring psykologi og teologi. Han var afsted i 1994 første gang, udvalgt som en af 10 danskere, og har oplevet åndelig fornyelse i det fællesskab.

Selv har han fundet sit teologiske netværk et andet sted end i BaptistKirken.

”I dette årtusinde har jeg fået tre budskaber på latin – hvad, er min hemmelighed, men det har bekræftet mit kald og betydet alt for min fortsatte tjeneste,” fortæller Raymond, der på et tidspunkt var i både fysisk og psykisk krise.

”Jeg blev genfødt dernede i 2001. Vi deltager i en terapi-gruppe 20 timer i løbet af den uge, foruden at vi får et foredrag om dagen. Vi har været drevet af Guds ord og inkarnationen. Spist, danset – været krop. Det har været min vigtigste inspirationskilde. Vi kunne have fejret 50-års jubilæum for kurset i år, og det er smerteligt, at det måtte aflyses pga. Corona. Men jeg fortsætter med at deltage.”

Bibeloversættelse

En anden stor inspirationskilde var, da han fik lov til at være med i den oversætter-gruppe, som Bibelselskabet sammensatte for at oversætte det Nye Testamente, som blev til Den Nye Aftale og siden Bibelen 2020.

Netop Bibelen, Guds Ord, er primær i Raymonds drive:

”Jeg har altid søgt at kaste et nyt lys ind over evangeliet. Jeg har elsket at fortælle bibelhistorier med eller uden manuskript. Men det vigtigste har været at mobilisere menigheden. At se alle mennesker udbrede evangeliet. Det må ikke blive ren underholdning, for det holder ikke i det lange løb.”

Og her kommer et lille, fremprovokeret råd til nye, unge præster: ”I skal vænne jer til at tage tid til fordybelse i Guds ord.”

Relateret

• 01. feb. 2017 - Fasten
• 23. sep. 2016 - I begyndelsen var Ordet

Find flere

Da Raymond Jensen i 2003 havde sagt op i Karmelkirken i Aalborg og stod uden job, fik han en interessant opringning. Det var fra generalsekretæren for Bibelselskabet, Tine Lindhardt, der inviterede ham med på et kursus i Løgumkloster, folkekirkepræsternes kursussted i Sønderjylland. En uge skulle 15 teologer og andre fagfolk prøveoversætte bidder af det Nye Testamente. Han troede det var en fejl, at han var inviteret med – men det var det ikke. Raymond var uddannet teolog fra Aarhus Universitet og havde dér fået smag for det græske, som Ny Testamente er skrevet på. Han kunne samtidig noget med det danske sprog, som hun fandt interessant.

Det er det største, jeg har været med til som teolog.

Og dette kursus blev så starten på halvandet års intenst arbejde. Han var aldrig lønnet mere end 40 pct. men arbejdede det første år næsten fuld tid med oversættelsen.

Det sidste halve år var han så også ansat i Østhimmerlands Baptistmenighed i Vaarst.

Bibelen 2020

Nu er den oversættelse, han har været med til at forme, indgået i den nye Bibelen 2020, som Bibelselskabet netop har udgivet. Og det er han glad for og stolt af.

”Det er det største, jeg har været med til som teolog. Det har været et stort privilegium at få lov til at arbejde seriøst med grundteksten, sammen med mange dygtige mennesker,” siger Raymond i dag.

De seneste år, hvor enkelte bøger fra Bibelen er blevet udgivet, kastede han sig især over Salmernes Bog, som han er svært begejstret for. Han holder meditationsgudstjenester som introduktion af den nye oversættelse. Et par stykker er blevet aflyst i forbindelse med Corona-krisen – og han finder hele tiden nyt at glæde sig over.

Raymond understreger, at Bibelen 2020 er en videnskabelig oversættelse. Fra selve den hellige grundtekst – sådan som Tine Lindhardt også understregede på Løgumkloster i 2003. Hvert eneste kapitel. Hvert eneste vers i hele Bibelen er blevet vendt og drejet, og er ikke oversat i en ruf.

”Nogle gange arbejdede jeg med en enkelt sætning en hel formiddag for at fange konteksten og ordenes dybeste betydning.” Han fik ét dokument om dagen. Og når arbejdsgruppen afleverede en side fik de fire tilbage med kommentarer. De gennemarbejdede i alt 156 kapitler 10 gange i 20 af Ny Testamentes skrifter. Alle de paulinske breve.

Nogle gange arbejdede jeg med en enkelt sætning en hel formiddag for at fange konteksten og ordenes dybeste betydning.

Derefter var der andre, der tyggede videre. I alt tog redaktionsprocessen af det, der blev til Den Nye Aftale, tre år. Det er hurtigt for en bibeloversættelse fra grundsproget.

Nu er det samme så sket for Det gamle Testamente og ud er kommet en ny bibeloversættelse. Den bliver ikke autoriseret af Dronning Margrethe, sådan som oversættelsen fra 1992 blev det. Derfor må den ikke bruges i højmessen i Folkekirken. Den er tænkt til dagligt brug og nemmere at forstå for nye læsere.

Det er gennemført

Raymond glæder sig over, at Bibelen 2020 er gået længere, end det, de nåede, før Den Nye Aftale udkom i 2007.

”Ordet synd blev ikke oversat dengang. Nu er det gennemført. Synd oversættes nu med f.eks. selvoptagethed, at gøre det modsatte af, hvad Gud vil, at gøre det forkerte eller at være på afstand af Gud. Det afhænger af, hvilken kontekst, det foregår i. Det er en klar forbedring af teksten.”

Det er sådan en fin oplevelse. Se, hvor flot og skarp en tekst, det er.

Raymond peger på Romerbrevet 5:6-7, hvor der står: Vi ved, at vi ikke bliver skuffede. Gud har nemlig givet os Helligånden og fyldt vore hjerter med sin kærlighed. Mens vi var tyranniseret af vores selvoptagethed, døde Kristus for os.

”Det er sådan en fin oplevelse. Se, hvor flot og skarp en tekst, det er.”

Nu er det jo påske, så vi kan hæfte os ved, hvad Johannes Døberen siger om Jesus i Johannesevangeliet kapitel 1. I den autoriserede oversættelse står, at Johannes siger: ”Se, der kommer Guds lam.” I den nye oversættelse er det blevet til: ””Der har vi det lam, der skal ofres,” sagde Johannes” – med den nye tilføjelse: ”Han bærer verdens ondskab på sin ryg.” (Joh. 1:29) Er det ikke fantastisk godt oversat? Vi kan se det for os. Det er også dristigt. Men det viser, at nyoversættelser er tvingende nødvendige.”

En øreret oversættelse

Han understreger, at der er gjort meget for, at det skal være en øreret oversættelse.

”Troen kommer af det, vi hører. Vi læste op for hinanden. Bibelen er beregnet på højtlæsning. Fortællingerne om Jesus skulle oversættes på ny, så folk kan dykke ned i dem, så man fatter kraften i Jesu ord. Det er jo fortællinger om Gud og hans folk og om Jesus som Kristus. Nyoversættelser har vi hele tiden brug for, for at fatte mere om Guds ikon, Jesus genspejler Gud og viser os, hvordan han virkelig er.”

Troen kommer af det, vi hører.

Raymond har i øvrigt bekendtgjort, at han stopper som præst og går på efterløn 1. marts 2021. Så får han endnu bedre tid til at fordybe sig i den bog, der optager ham mest af alt.

Relateret

• 15. aug. 2025 - Bibellæsning med Jesus som nøglen til at forstå teksten
• 21. nov. 2024 - “Hvad er det, der kommer?”
• 30. apr. 2024 - Om at tegne Jesus  – Interview med Peter Madsen
• 29. dec. 2023 - Det er ingen undskyldning at være ung
• 22. jun. 2023 - Kom og del Guds glæde

Find flere

Raymond Jensen:

• Præst i Østhimmerlands Baptistmenighed
• Medarbejder på ‘Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk’.
• Cand. theol. fra Århus Universitet

De sidste 40 dage før påskedag kalder vi fasten. Forbilledet er de 40 dage, Jesus tilbragte i ørkenen efter sin dåb og før sin tjeneste som Guds søn. Faste betyder to ting. For det første: En bøn om at blive holdt fast af Guds magt i livets kampe.[1] For det andet: Hjælp til at holde fokus på andet end sig selv!

Det er en fysisk nødvendighed, at vi skal spise og drikke for at kunne fungere; men det er også en sandhed, at store mængder mad, drikke og søde sager gør os trætte og ukoncentrerede. De påbud, vi finder i Bibelen, har til formål at styrke os og hjælpe os til at blive i lyset og skelne mellem godt og ondt. De skal fri os fra at synke ned i passivitet og egoisme.

Én arabisk stemme

Fasteteksterne er kamptekster. Fyldt med kritik! Fyldt med velsignelse! Fra Gud til os. Læs Esajas’ bog kapitel 58. Her hagler det med kritik af uværdige arbejdsforhold – og selvpineriet i fastedragt får et skud for boven. Og så påstår folket, at Gud ikke ser dem. Egoismen spærrer: “Nej, den faste, jeg ønsker, siger Herren, er at løse ondskabens lænker.”[2]

Der findes ondskab. Det onde opererer fortsat i verden, og onde mennesker lægger åg på andre mennesker og berøver dem deres mad, hjem, tøj og frihed. Lige så hård Gud er, lige så blødt giver han sig til kende hos Esajas: “Når du deler dit brød med den sultne”[3], så vil Herren svare dig og vise sig for dig: “Her er jeg!”[4], siger Herren. Faste handler om alt andet end dig selv. Din faste skal være til fordel for andre!

Sejrsfest og lovsang

Efter fasten følger sejrsfesten og lovsangen påskemorgen. Vi har set lyset og valgt side. Vi hilser Jesus Kristus og byder ham velkommen: “Hil dig, frelser og forsoner!” – og sammen synger vi af fuld kraft:

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: Vi går til Paradis![5]

[1] Salmernes Bog kap. 31, vers 3

[2] Esajas kap. 58, vers 6

[3] Esajas kap. 58, vers 7

[4] Esajas kap. 58, vers 9

[5] Salme af Grundtvig, Baptisternes Salmebog nr. 184

Relateret

• 15. feb. 2024 - Hvad betyder fasten i 2024?
• 23. mar. 2023 - Fastetiden – årets vigtigste tid?
• 21. feb. 2023 - Havde du mig for øje
• 14. feb. 2023 - “Sporene af det skjulte”
• 24. feb. 2022 - En god fast(e) tradition?

Find flere

I begyndelsen var Ordet
og Ordet var hos Gud,
og Ordet var Gud.
Han var i begyndelsen hos Gud.
Alt blev til ved ham,
og uden ham blev intet til
af det, som er.
I ham var liv,
og livet var menneskers lys.
Og lyset skinner i mørket,
og mørket greb det ikke.

Der kom et menneske,
udsendt af Gud,
hans navn var Johannes.
Han kom for at aflægge vidnesbyrd,
han skulle vidne om lyset,
for at alle skulle komme til tro på ham.
Selv var han ikke lyset,
men han skulle vidne om lyset.

Lyset,
det sande lys,
som oplyser ethvert menneske,
var ved at komme til verden.
Han var i verden,
og verden var blevet til ved ham,
og verden kendte ham ikke.
Han kom til sit eget,
og hans egne tog ikke imod ham.
Men alle dem,
der tog imod ham,
gav han ret til at blive Guds børn,
dem, der tror på hans navn;
de er ikke født af blod,
ikke af køds vilje,
ikke af mands vilje,
men af Gud.

Og Ordet blev kød
og tog bolig iblandt os,
og vi så hans herlighed,
en herlighed,
som den Enbårne har fra Faderen,
fuld af nåde og sandhed.[1]

I begyndelsen var Ordet. Der er system i tingene. Vi mærker en henvisning til den fysiske verdens skabelse: ’Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er’. Og derefter det næste store guddommelige nedslag: ’Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os’. Efter at have læst de ord kan vi ikke længere opfatte Guds ord som et rent følelsesmæssigt anliggende. Ordet bliver konkret. Det bliver til kød og blod. Forbindelsen mellem ordet og kødet hedder tro. Når vi hører Guds ord, forandres vi, og ordet inkarneres gennem tro.

Ordet er Guds inderste væsens første inkarnation. Ordet er tanken på fysisk form. Først var Gud. Gud havde en drøm, en tanke, og derved begyndte alting. Men i det skabte er der både lys og mørke, det ved vi godt. Med Jesus Kristus kommer lyset til verden, fuld af nåde og sandhed.

Ordet er tanken på fysisk form.

Tre trin

Der er altså tre trin: Ordet, skabelsen og den aktive modtagelse af lyset. Vi er skabt af Ordet; men det er helt frivilligt, om vi vil modtage det sande lys, som er kommet til verden. Og ja, hvor er det sandt, at vi ind imellem har svært ved at kende lys fra mørke, at skelne og vælge klogt.

Som mennesker har vi også ‘ordet i vores magt’, vi kan bruge eller misbruge ordet til at forme hinandens liv og lykke. Et ord fra et andet menneske, som vi tillægger betydning, kan give mod på livet eller kan gøre os dybt ulykkelige. Vi er medskabere på hinandens liv gennem vores ord og handlinger.

Det Nye Testamente er ikke en hyggebog.

Betydning for hinanden

Moderne hjerneforskning har vist, at man kan påvise fysiske forandringer i hjernen på mennesker, der har gennemgået et psykoterapeutisk forløb. Vores tanker og følelser er ikke adskilt fra kroppen, men er en del af kroppen og et produkt af kropslige processer. På samme måde påvirker vi hinanden, når vi taler sammen. Når den anden siger: ’Jeg elsker dig!’, så stiger pulsen, og vi rødmer og oplives eller genoplives. Samtale er motion for hjernen og hjertet. Ordet sætter gang i hjernecellerne og skaber handling og forandring.

Samtale er motion for hjernen og hjertet.

Guds ord er fyldt med drama

Vores Bibel er fuld af ord. Ord som vil forandre. Den er et poetisk værk med breve, lovsange, hymner og evangelier. Guds rige beskrives og udlægges i kraftfulde poetiske billeder. Poesi opstår, når ordene er sat rigtigt sammen, så de åbner fantasien og rækker ud over det konkret skrevne ord.  Poesi skaber sprækker i vores forsvar, sprækker i det fasttømrede verdensbillede. Digterpræsten Jacob Knudsen skriver: ’Poesien stryger duggen af sjælens rude’.

Men Bibelen er jo sandt at sige ikke det moderne menneskes eneste kilde til ord. Vi fyldes med ord fra aviser, blade, romaner, fjernsyn, og ikke mindst fra sociale medier og andre internet-tjenester. Inde i os gror ordene sammen og kommer ud i en sammenhæng. Der finder en kamp sted; men hvor er skellet i den kamp?

Raymond Jensen:

• præst i Østhimmerlands Baptistmenighed
• medarbejder på ‘Den Nye Aftale’. Det Nye Testamente på nudansk.
• cand. theol. fra Århus Universitet

Det Nye Testamente er ikke en hyggebog, der klapper læseren på hovedet og opfordrer ham til at lade stå til. Skriften er fyldt med drama. Skaberen kæmper for sine børn, en kamp mellem lys og mørke. Der er forskel på godt og ondt, det gode er lyset eller kærligheden, det onde er mørket. Og mærkeligt nok har vi nogen gange svært ved at skelne mellem de to.

Gud er en rejsende

Gud lader sig ikke nøje med en selvtilfreds tilstedeværelse i det hinsidige. Han sender sin søn ud i verden i kød og blod. Han slår sit telt op som en nomade midt i vores verden. Han slår sig ikke ned og skaber en behagelig tilværelse i en bekvem oase. Han er en rejsende. Han er sendt, som lys, det sande lys, som belyser ethvert menneske, for at vore liv kan få betydning.

[1] Johannesevangeliet kap. 1, vers 1-14

Relateret

• 22. dec. 2025 - Et blik på bekymringer inspireret af Skriften
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 18. sep. 2025 - Spændvidden er en gave
• 15. aug. 2025 - Bibellæsning med Jesus som nøglen til at forstå teksten
• 21. nov. 2024 - “Hvad er det, der kommer?”

Find flere