Lyt til kronikken:

For et års tid siden sad jeg til jobsamtale i Kløvermarkskirken, hvor jeg i dag er præst. Foran mig stod en kop – en helt almindelig hvid keramikkop med en lidt afbleget påskrift. “Kom nu videre,” stod der.

Jeg tog den op, smilede og spurgte – halvt i spøg, halvt i alvor:
“Er I så kommet videre?”

Der blev stille. Den slags stilhed, der varer lige længe nok til, at man ved, man har ramt noget.

Kruset indkapsler virkeligheden

Koppen, som mange af jer sikkert kender, blev lavet i anledning af BaptistKirkens 175-års jubilæum, og er nu mere end ti år gammel. Det slog mig, hvor præcist det lille krus indkapsler den virkelighed, jeg trådte ind i: En bevægelse, der bærer på noget ægte og dyrebart – men som også kæmper med at slippe fortiden og finde mod til at bevæge sig.

Friske øjne og mod

Jeg er ny som baptist. Jeg kommer ikke med en barndom i bevægelsen eller med traditionen i blodet. Jeg er trådt ind fra siden, lidt som en fremmed fugl. Eller måske nærmere et sort får. Men netop dét giver mig friske øjne. Og måske også modet til at stille det spørgsmål, vi ikke altid selv tør sige højt:

Hvorfor er vi egentlig så bange for at bevæge os?

BaptistKirkens nørdegave!

Jeg er lidt af en nørd. Lad os bare få det på plads. Så hvilken vidunderlig skat, at baptisterne altid har skrevet alting ned!

I min første tid som præst læste jeg mig igennem en del af vores historie. Og gæt engang, hvad der slog mig: Baptistbevægelsen har historisk set altid været en flok sorte får.

Vi blev født i protest – imod magt, tvang og autoritetstro. Det var mennesker, der nægtede at lade præster og konger bestemme over deres tro. Som insisterede på, at Gud taler direkte til det enkelte menneske – ikke gennem systemer, men gennem Helligånden.

Det var kvinder og mænd, der læste Bibelen selv og lod sig døbe som voksne, velvidende at det kunne koste dem friheden og endda livet.

De mødtes i hemmelighed. De byggede fællesskaber på samvittighed og gensidig forpligtelse. Det var ikke pænt. Det var ikke pædagogisk. Det var modigt, råt og frihedssøgende.

Spændingsfeltet

Derfor er det et mærkeligt spændingsfelt, jeg træder ind i som ny præst: På den ene side en bevægelse, der har frihed og lægmandsdeltagelse som bærende værdier. På den anden side en mærkbar tilbageholdenhed – tør vi kalde det frygt? – for uenighed, for forskellighed og for at give slip på kontrollen.

Har vi glemt, at vi altid har været dem, der gik mod strømmen?

Glæde over værdier

Det nye værdipapir for BaptistKirken i Danmark rører noget i mig. Jeg læser det og mærker håb. Længsel. Et kald.

Vi skriver, at vi tror på inklusion – og forpligter os praktisk til at vælge og engagere mennesker uafhængigt af køn, etnicitet, handicap, seksualitet.

Vi skriver, at alle er kaldet og udrustet til tjeneste.

Vi skriver om frihed i tolkning og lokal forankring

Vi skriver om præster som kulturbærere, ikke systemadministratorer.

Det er smukt. Det er evangelisk. Det er radikalt.

Men det forpligter os også til konkret handling.

Det forpligter os til at åbne bordet, ikke kun for dem, vi forstår og kan lide, men også for dem, der udfordrer og provokerer os.

Det kræver mod at komme videre

Det kalder os til at være kirke sammen! Det betyder ikke som en enighedsklub, men som levende fællesskab.

Og netop dét kræver mod.

Mod til at stå i spændingsfeltet mellem tradition og bevægelse.

Mod til at turde forandring – ikke for forandringens skyld, men fordi verden forandrer sig, og evangeliet altid kalder os ind i det liv, der leves nu.

Spørgsmålet er ikke, om vi kan, men om vi tør…

Tør vi komme videre, som vi skrev på den kop for så mange år siden?

Tør vi genfinde vores rødder og modet til at bryde ny grund?

Tør vi være dem, der sætter mennesket og menigheden først igen?

Tør vi gå mod strømmen endnu en gang?

”Kom nu videre”

Når jeg ser på den kop i dag, står den stadig på hylden som en lille profeti. Ikke en erklæring om noget, vi allerede har gjort, men som en bøn, et håb, en påmindelse. ”Kom nu videre!”

Det kræver noget af os. Ikke blot strategi og struktur, men mod, sårbarhed og en nådig attitude til at være kirke sammen, også når det koster.

Jeg håber, at vi på synoden i år kan begynde at svare på det spørgsmål, jeg stillede for et års tid siden:
“Er I så kommet videre?”

Min drøm er, vi denne gang kan svare: ”Ja!”

Relateret

• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden
• 02. okt. 2025 - Uenig enhed?
• 30. sep. 2025 - BaptistKirken: Fra holdningsfællesskab til handlingsfællesskab?

Find flere

Lyt til interviewet med Lars Midtgaard og ledelsens svar på kritikken (findes også nederst i artiklen):

”Hvordan kan vi arbejde sammen i mission – bringe evangeliet til mennesker – hvis vi er uenige om, hvad evangeliet er?”.  Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken, ved at han sætter tingene på spidsen. Efter en lang Genstart2025-proces mener han, at vi på tre væsentlige punkter mangler en diskussion, inden vi kan etablere fælles værdier. Lars peger på de otte teser, der ligger til grund for udkastet til fælles værdier: Han finder, at de er utilstrækkelige til at beskrive, hvad baptisme står for i forhold til bibelsyn og teologi. Han peger også på, at præsterne har været inddraget alt for lidt i processen og at vi burde have inddraget ekstern hjælp i processen.

Artiklen går tæt på Lars’ overvejelser og forsøger samtidig at åbne samtalen om, hvordan vi kan navigere i uenighed uden at miste sammenhængskraften.

Debat om proces – ikke om værdier

Baptist.dk giver med Lars’ kritik og ledelsens svar (nederst på siden) plads til debat om Genstart2025-processen. Den debat vil ellers ikke være mulig før ved Landskonferencen i september 2025. Webredaktionen på baptist.dk opfordrer til, at debatten om fælles værdier finder sted lokalt i menighederne og på synoden i Sæsing i pinsen.

Sammen i mission uden fælles evangelium?

”Vi er jo uenige, måske endda rygende uenige om, hvad evangeliet er,” siger Lars Midtgaard. Netop derfor har han fra begyndelsen haft svært ved at tro på Genstart2025-projektets præmis: At vi kan finde sammen i mission uden at tale om den tro, der er grundlag for mission.

Lars henviser til de otte teser, som ligger til grund for udkastet til fælles værdier. Han mener ikke, de tager højde for den reelle uenighed. På trods af, at teserne er vedtaget på Landskonferencen så sent som i 2023. Lars henviser også til dokumentet ”Spor at gå”, der blev udsendt som oplæg til samtale i menighederne:
”Det fyldte ikke så forfærdeligt meget mere, efter det var sendt ud. Jeg tror, at mange præster og menighedsråd har tænkt, ligesom vi gjorde i Bethelkirken: Hvad skal vi bruge det her til? Hvordan i al verden skal vi få menigheden til at interessere sig for det?”

”Når jeg læser ”Spor at gå”, så er der helt klart områder omkring centrale elementer af evangeliet, jeg slet ikke er enig i…”

Ud over den generelle kritik af ”Spor at gå” som samtaleoplæg har Lars også en konkret kritik:
”Når jeg læser ”Spor at gå”, så er der helt klart områder omkring centrale elementer af evangeliet, jeg slet ikke er enig i. Det gælder fx hvordan vi ser på frelse, hvordan vi ser på begrebet fortabelse og hvordan vi ser på begrebet synd. Og det ved jeg også, at adskillige af mine kollegaer heller ikke er enige i, fordi vi selvfølgelig har talt om det.”

På opfordringen til at blive mere konkret og uddybe blot et enkelt punkt af uenigheden, siger Lars:
”Man kan tage et begreb som frelse. Frelse er i ”Spor at gå” beskrevet på den måde, at Gud ønsker at genoprette verden. Verden er brudt, og det er jeg sådan set enig i. Og at Gud ønsker at genoprette verden, ja, at han faktisk er i færd med at genoprette verden, det er jeg sådan set også enig i. Men når frelse og vores mission beskrives som Guds invitation til mig til at være med, sammen med Gud, til at genoprette verden, så finder jeg det utilstrækkeligt. Der mangler noget i forhold til vores situation: Vi har vendt os bort fra Gud. Og hvis ikke jeg tager imod Kristi forsonende værk på korset, så er jeg ikke på ret plads i mit forhold til Gud. Og heller ikke til min næste eller mig selv, for den sags skyld. Det smitter af på forståelsen af synd og fortabelse. Hvis frelse kun er en invitation til at være medarbejder på at genoprette en brudt verden, så mangler der noget ifølge min forståelse.”

Det er på denne baggrund Lars konkluderer, at Genstart2025-processen mangler en samtale om et fælles trosgrundlag. En samtale, der går langt mere i dybden med teologiske detaljer end de otte teser.

Hvorfor har vi ikke hentet hjælp udefra?

Lars peger på, at hele Genstart2025-processen fra begyndelsen har været defineret af ledelsen. Der har ikke været en generel debat om hverken mål eller midler. På spørgsmålet om det ikke netop er ledelsens ansvar at gennemføre forandringsprocesser, medgiver Lars, at ansvaret er ledelsens. Men han siger alligevel:
”Når man oplever at være i opposition til nogle af ledelsens holdninger, så er det svært at få tillid til en så lukket proces. Og jeg oplever altså, at processen har været meget skarpt styret af ledelsen helt fra begyndelsen. Hvordan skal processen være? Hvad skal den indeholde? Hvad skal der ske? Hvem skal holde oplæggene? Hvem skal sidde i lyttegrupper med hvem og hvornår?”

Lars pointerer, at hans kritik ikke er rettet mod ledelsen som enkeltpersoner:
”Jeg håber virkelig, at jeg går efter bolden og ikke efter manden eller kvinden her. Det er sagen, det handler om.”

Men hvordan skulle ledelsen så have løst opgaven? Det er jo nemt at kritisere, men hvad var et muligt alternativ? Lars har tænkt over det og svarer:
”Jeg mener ikke, man kan komme rundt i alle hjørner, når man selv er en del af hele miseren. Og det er vi alle sammen. Det er jo ikke kun ledelsen, der er en del af det.”

”Jeg mener ikke, man kan komme rundt i alle hjørner, når man selv er en del af hele miseren. Og det er vi alle sammen. Det er jo ikke kun ledelsen, der er en del af det.”

Derfor mener Lars, at ledelsen skulle have hentet hjælp til processen udefra. Købt eksterne konsulenter til at lede os gennem projektet. For på den måde at sikre, at det var blevet en fælles oplevelse og ikke en dialog mellem ledelsen og udvalgte samtalepartnere.

Eksterne konsulenter? Men findes de overhovedet? Det mener Lars, de gør:
”For nogle år siden var vores menighedsråd i Bethelkirken med i det, der hed Kirkeplanternet: En toårig proces, hvor vi tilbragte nogle weekender sammen med ledere fra andre kirker. Her deltog konsulenter, der forstod sig på forandringsprocesser. Med kirkelig baggrund, men som også brugte det ude i erhvervslivet. Der ville bestemt have været muligheder, også uden at vi skulle op i ’McKinsey-honorarer’. Selvfølgelig skulle man ofre nogle penge på det. Hvis man virkelig mente det her, så havde vi selvfølgelig også fundet pengene.”

Præsterne – de oversete kulturbærere?

Et tredje punkt, som undrer Lars, er præsternes rolle i Genstart2025-processen. I oplægget til fælles værdier står der: ’Vi tror på, at præsterne er kulturbærere i vores kirkesamfund. Derfor er de forpligtet af det kald, de har fået, til at bidrage aktivt – både ved at forkynde evangeliet, vejlede og støtte menighederne, og ved at tage ansvar for kirkens udvikling og sammenhængskraft.’

Netop præstens rolle som kulturbærer er Lars fuldstændig enig med ledelsen i. Men det får ham til at stille spørgsmålet: Hvorfor er præsterne så ikke blevet hørt mere?

”Når man skriver, at vi er kulturbærere, så undrer det mig, at ledelsen ikke har inddraget alle præster. Jeg mener virkelig alle. Jeg var så privilegeret, at jeg blev inviteret til møde med ledelsen sammen med to andre præster fra store menigheder, fordi man ville gerne input fra nogle af de store menigheder. Det var fint nok. Men det er der langt fra alle, der har fået den mulighed,” lyder det fra Lars.

Foreholdt at alle præsterne var inviteret til tre dages præstekonvent i efteråret 2024 svarer Lars:
”Her var der fokus på arbejdet i lyttegrupper på baggrund af oplæg. Vi fik stort set ikke muligheden for at folde vores tanker ud – hverken teologisk eller praktisk. Når man hævder, at præsterne er vigtige kulturbærere, så burde man tage konsekvensen og inddrage dem systematisk og grundigt.”

Lars peger på, at præsterne fra de mindre menigheder reelt kun er blevet hørt i forbindelse med de to lederdage i Tølløse og Rebild.

Polarisering – og ønsket om noget andet

Under Genstart2025-processen er tidsånden blevet nævnt i flere sammenhænge. Interviewet runder også begrebet. Når Lars sætter tingene på spidsen og rejser kritik, er det så ikke udtryk for den del af tidsånden, der polariserer alt i samfundet fra skolemad til forsvarspolitik? Lars erkender, at polarisering let bliver en del af kirkelige konflikter – og at han selv ikke er immun. ”Tryk avler modtryk,” siger han, og er samtidig bevidst om, at hans egen søgen efter klassisk evangelikal kristendom kan tolkes som en yderfløjsposition, hvis man er teologisk uenig.

Derfor er Lars også bevidst om behovet for ydmyghed. For uanset om man oplever sin tilgang som teologisk funderet, kræver det dialog og åbenhed at navigere frem mod fælles værdier.

Ledelsens svar på Lars Midtgaards kritik

Lars Midtgaard fra Bethelkirken har stillet spørgsmål til Genstart2025-processen, og på ledelsens vegne sender vi dette svar.

Processen

Ledelsen har arbejdet intenst med denne proces gennem de sidste 2,5 år. Vi har haft mange drøftelser især om processen. Vi er helt klar over, at der gennem tiden kunne være truffet andre valg end dem, som vi foretog. Disse andre valg havde vi sikkert også fået berettiget kritik af. Der findes sjældent entydigt rigtigt eller forkert, når man har en vigtig samtale med hinanden. Men vi oplevede opbakning fra baglandet til processen, som blev beskrevet i en artikel på baptist.dk i juni 2024, ligesom processen blev gennemgået og forklaret på landskonferensen 2024 [1]. Her havde alle menigheder inklusive deres præster mulighed for at gøre indsigelse mod processen, men det var ikke tilfældet.

Indlægget her bliver derfor ikke et forsvar for vores beslutninger, men en beskrivelse af, hvilke valg vi stod overfor, hvilke beslutninger vi traf – og hvorfor.

De otte teser

Ledelsen oplevede, at de otte teser er et godt grundlag som udgangspunkt. Vi er helt klar over, at der er emner ud over teserne, som vi er uenige om. Vielse af homoseksuelle og frelsesspørgsmålet er sammen med andre ting åbenbare punkter til debat. Det er det i de fleste kirkesamfund, så der står vi ikke alene, men ledelsen mener, at det bør ligge hos den enkelte troende/menighed/præst som et samvittighedsspørgsmål. Ledelsen oplever ikke, at emner ud over de otte teser skal forhindre menigheder eller præster i at samarbejde i udbredelsen af Kristi ord. Hvis dette var blokeringen, ville ordet aldrig være nået ud i verden, da f.eks. frelsesspørgsmålet har været stridspunkt siden de første menigheder blev skabt.

Præsternes rolle og involvering

Ledelsen ville gerne inddrage vores præster mere end BaptistKirken traditionelt har gjort. Vi er en lægmandskirke, men vores præster får mere mikrofontid end de fleste og bliver dermed kulturbærere både lokalt og nationalt. Præsterne blev tilbage i 2023 indbudt til onlinemøde for at drøfte behovet for en fornyelsesproces, ligesom der også var dialog om det på præstekonventet i 2023. Endelig indbød Baptistkirken præsterne til et ekstraordinært Genstart-konvent i efteråret 2024. Vi oplevede, at der kom mange, og vi håber stadig, at deltagerne følte sig hørt. Derudover var der mange præster, som også deltog i lederforsamlingerne i 2025 og det var vi glade for.

”Spor at gå”-materialet

Ledelsen erkender, at materialet ”spor at gå” både var forsinket og ramte processen skævt. Vi benytter lejligheden til en undskyldning for det.

Det er et rigtig godt materiale, og vi håber det måske siden bliver brugt. Erkendelsen af, at det ikke var så velegnet gjorde, at ledelsen udsendte spørgsmål til lederdagene. Her oplevede vi til stor glæde en meget stor tilslutning og god forberedelse.

Hvem skal lede processen?

Det er et spørgsmål, som ledelsen har brugt meget tid på. Vi var ret sikre på, at det endelige udspil – værdierne – skulle komme fra BaptistKirkens ledelse. Det skulle ikke være noget udefrakommende. Ledelsen var valgt til at gøre arbejdet og senere stå på mål for resultatet.

Vi har fået hjælp – vi har lavet aftale med Pastor Emerita Charlotte Thaarup, Metodistkirken og David Mortensen, landsleder Youth for Christ. De er vores vejledere, men står på ingen måde som dem, der er bærere af det, som er sendt ud. Det er ledelsens ansvar.

Værdier som trædesten

Ledelsen ønsker fortsat BaptistKirken i al dens mangfoldighed. I min faders hus er der mange boliger; sagde Jesus. Det vil vi også gerne have i vores hus og kirke. Ledelsen vil til gengæld også gerne, at menighederne ikke er øer, men samarbejder om den lokale mission. Det kan vi gøre med værdierne som en trædesten, og med det arbejde som kommer efter synoden – sammen med menighederne.

Bodil Højbak Møller, Generalsekretær
Christian Bylund, Næstformand
Vibeke Dalsgaard, Formand 

[1] https://baptist.dk/genstart2025-processen-tager-form/

Relateret

• 28. okt. 2025 - 100 til karismatisk-evangelisk lederdag
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden
• 02. okt. 2025 - Uenig enhed?
• 30. sep. 2025 - BaptistKirken: Fra holdningsfællesskab til handlingsfællesskab?

Find flere

Lyt til artiklen:

Efter at have været lagt på hylden af protestanter i små 500 år, er pilgrimsvandring de seneste 20 år igen blevet populært. Den mest kendte er Camino de Santiago, som har over 200.000 årlige vandrere, men der er utallige ruter andre steder, og nye pilgrimsruter dukker også op i Danmark. Som pilgrimsvandrer går man ofte alene, men alligevel føler man en stor samhørighed med andre pilgrimsvandrere, som følger de samme spor, både dem, som er gået før, og dem, som kommer.

Sporene

Sporene flytter os. Nogle vandrere går for at efterlade smertefulde oplevelser, andre går i længslen efter en ny start, mens andre igen blot vil inspireres og opmuntres. ”Spor at gå” er titlen på det samtalemateriale, som mange af os er sammen om i øjeblikket. Der er mange spor at gå, der er mange trin at gå – og ligesom på en pilgrimsvandring er det nogle gange svært og sårbart.

Når man er på pilgrimsvandring, handler det ikke om bare at komme fra A til B, for så havde man valgt andre mere komfortable transportmidler. Men selve vandringen – det der sker, når man går med trætte ben og mest af alt har lyst til at sætte sig, men alligevel bliver ved med at gå, selvom det er tungt og svært – dét gør noget særligt ved en. De tanker og oplevelser fæster sig anderledes end normalt.

BaptistKirkens værdier

Vi er i ledelsen blevet spurgt om, hvorfor vi ikke selv kan formulere de værdier, som, vi mener, er BaptistKirkens fælles DNA, eller hvorfor vi ikke vil udstikke en klar kurs, som andre kan tilslutte sig eller kritisere eller helt tage afstand fra?

Hvad lod man ligge på vandringsstien eller skilte sig af med?

Et af svarene er, at vi hver især – som enkeltpersoner og menigheder – har brug for at gå på pilgrimsruten med de forskellige spor og finde ud af, hvilke erfaringer og lærdomme man tager med sig. Hvad lod man ligge på vandringsstien eller skilte sig af med? Og hvilke nye erfaringer – måske endda åbenbaringer – fik man?

Det må vi tale med hinanden om, og ligesom pilgrimsvandrere oplever fællesskab med de andre vandrere ved at træde de samme stier, håber vi, at vi vil samtale og lytte til hinanden og til Åndens vejledning, så vi sammen kan formulere de værdier, som er umistelige for os i fællesskabet i BaptistKirken.

Vi er et folk på vandring

De første kristne blev kaldt ’de, som følger vejen’, og selv kaldte de kirken for ’Vejen’. Det er et gennemgående tema i Bibelen, at det at være troende er at være i bevægelse. Vi ser det, når Jesus kalder de første disciple til at forlade det sted, hvor de er, og følge Ham. Jesus kaldte og kalder også os med ’kom, følg mig’.

At være troende er at være i bevægelse.

At være en levende kristen, en levende kirke, kræver også i dag bevægelse. Alting omkring os bevæger sig, og hvis vi som kirke skal være relevant og aktuel, må vi være åben for fornyelse og forandring. Vi må have åbne sind og hjerter overfor det, som Ordet og Ånden åbenbarer for os. Åbne arme og rum for de mennesker, som Han leder til vores kirker, spejdergrupper, ungdomsgrupper, varmestuer og socialt arbejde. Men vi skal også være villige til selv at bevæge os og lade Ham lede os på nye veje, til nye opgaver og nye mennesker.

Vi må have åbne sind og hjerter overfor det, som Ordet og Ånden åbenbarer for os.

”Kirken er kun kirke, når den eksisterer for andres skyld”

Dette citat af den tyske præst og teolog Dietrich Bonhoeffer er med i ”Spor at gå” og minder os om, at vi ikke bare er her for vores egen skyld. Et vigtigt spørgsmål, som vi kan stille hinanden, som lokale menigheder og som kirkesamfund er derfor: Hvad vil folk udenfor vores kirke savne, hvis vi ikke er her? Hvilke værdier og handlemåder kendetegner egentlig vores fællesskaber?

Genstart2025 har fra begyndelsen været et stort ønske om en værdiproces, hvor vi bliver skarpe på de værdier, vi vil bære frem og ønsker at give plads og prioritet – både lokalt og nationalt i Baptistkirkens fællesskab. I arbejdet med den nuværende fælleserklæring for Baptistkirken tog vi afsæt i ordet fra Mika 6,8, og det ord tager vi med ind i Genstart2025: ”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud.”

Kaldet er det samme

Vi skal stræbe efter at handle retfærdigt, men selve handlingerne kan se forskellige ud alt efter behov og omstændigheder og de tjenester og gaver, der omgiver os og er i den lokale menighed. Alle er vi kaldet til at vise trofast kærlighed. Men forskellige menigheder oplever sig særligt kaldet til at vise trofast kærlighed overfor bestemte grupper. Det vigtige er ikke, hvem vi er særligt kaldet til at vise trofast kærlighed, men at vi gør det!

Kaldet – endda kravet – til at vandre opmærksomt med vores Gud lyder til os alle, men hvordan vi udtrykker og udlever denne opmærksomhed, ser forskelligt ud blandt menighederne og endda i menighederne. Men kaldet er det samme til os alle.

Stærkere sammen

Vi er organiseret i Baptistkirken i Danmark i tillid til, at vi står stærkere sammen end hver for sig. Det er der utallige eksempler på. Men overalt sker der store forandringer, og vi skylder hinanden en seriøs samtale om, hvordan vi bedst støtter og opmuntrer hinanden til at gå i det kald, der er vores. Samtalen fungerer altså bedst, hvis vi taler og mest af alt lytter til hinanden! Så lad os tale sammen – i menighederne og i det store fællesskab.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Lyt til artiklen her:

”For to år siden sad vi i BaptistKirkens ledelse og konstaterede, at der var ting i vores fællesskab, der ikke var hensigtsmæssige. Vi ”begravede” flere menigheder, end vi plantede nye. Vi oplevede, at demokratiet ikke handlede om samtale, men var blevet degraderet til at handle om at tage stemmehæfterne frem. Vi talte ikke sammen, der var intet på spil – og ingen gejst,” sagde Christian Bylund, da han indledte fremlæggelsen af ledelsens planer for Genstart2025-processen.

Christian fortsatte: ”Hvordan kan vi være kirkesamfund, når så mange ting brænder?” Christian forklarede, at ledelsen oplevede, at de sad seks ledelsesmedlemmer omkring bordet på hver sin brændende stol – med endnu flere brande omkring sig, end de kunne slukke.

Ingen færdige løsninger fra toppen

Fra begyndelsen af Revitaliseringsprojektet, der senere blev til Genstart2025, var BaptistKirkens ledelse klar over, at den ikke ville forsøge at komme med færdige løsninger. Derimod ville man forsøge at skabe en proces, hvor alle interesserede kommer til at arbejde med spørgsmålet: ”Hvad vil det sige at være baptist og baptistkirke?”

Proces, principper og kronjuveler

Processen frem mod det tidspunkt, hvor menighederne skulle deltage aktivt, var planlagt til at tage fire ledelsesmøder. Det blev hurtigt til fem og senere seks møder. Et af de vigtigste resultater af ledelsens arbejde er tre principper for det videre arbejde.

Principperne er

• At vi har lyttepligt! Fordi Gud leder os, når vi lytter til hinanden og især lytter til dem, der mener noget andet end os.
• At vi er stærkere sammen! Som enkeltpersoner har vi brug for menighedsfællesskabet, og som menigheder har vi brug for hinanden: Lytte til hinanden og bruge hinanden.
• At vi har taleret i hinandens menighedsliv

De tre punkter taler ind i nyfortolkning af to ”baptistiske kronjuveler”:

• Den demokratiske opfattelse, der skal udvides med samtaledemokrati frem for afstemningsdemokrati og
• Udfordringen af den enkelte menigheds suverænitet, ved at lade andre – menigheder eller udenforstående enkeltpersoner fx mentorer – få taleret i menighedens liv.

”Plejer” er ikke længere nok

Det er nødvendigt at udfordre det, vi plejer at gøre. Plejer rækker åbenlyst ikke til at være baptistkirke i fremgang længere. De tre principper kendetegner den kultur, som ledelsen ønsker at fremme i BaptistKirken.

Vejen mod den fælles kultur med lyttepligt, sammenhold og taleret i hinandens liv går via fælles værdier. Derfor er det ledelsens plan, at den proces, der sættes i gang med udsendelse af materiale til menighederne i august 2024, skal bringe os nærmere en række fælles værdier.

Synoden beslutter værdierne

På synoden i pinsen 2025 er det planen, at vi endeligt beslutter, hvilke værdier, der skal kendetegne BaptistKirken i fremtiden.

”Baptister har ikke tradition for at skrive tykke lærebøger eller samle sig om trosbekendelser. Vi samler os om at gøre noget, om at handle, om den mission, vi har i verden. Derfor skal vi også samle os om processen med at skabe fælles værdier,” lød det fra Lasse, inden han gav ordet videre til Christian, der gennemgik det praktiske forløb.

Læs mere om Genstart2025

Find alle artikler om Genstart2025 på baptist.dk i denne artikel: Artikler og information om Genstart2025.Her finder du også komplet oversigt over processen med datoer

Samtalen begynder i det små

”Det er vigtigt, at arbejdet begynder med samtale ude i menighederne. Derfor kan det materiale, vi sender ud til august også bruges i cellegrupper, smågrupper eller bibelgrupper. Det er vigtigt, at det er ude i menighederne I begynder at gå på den vej, i den retning, der fører os frem til fælles værdier,” fortsatte Christian.

Præsterne er kulturbærere

”Men vi har også brug for kulturbærere: Nogle der tager de tre principper på sig og siger. ”Det er det her, der skal kendetegne vores proces. Derfor har vi inviteret præsterne på en tre-dages ”arbejdslejr”, hvor alle præsterne bliver uddannet i en lytteproces. Præsterne skal kunne lede og undervise andre i lytteprocessen.”

Senere bliver alle menighedsledere inviteret til en tilsvarende undervisningsdag i Tølløse eller Rebild:
”Det er dem der arbejder aktivt med ledelse i menighedsråd og andre sammenhænge, vi skal have fat i: De mennesker, der fremadrettet skal tegne de menigheder og det kirkesamfund, vi ønsker,” forklarede Christian.

På baggrund af processen, der begynder i de mindste grupper og fortsætter i menighederne, kan vi i fællesskab på synoden i juni 2025 finde de værdier, der giver den retning, vi skal gå som BaptistKirke og menigheder i fremtiden.

Udfordrende proces

Christian påpegede, at processen vil være en udfordring, fordi anvendelse af de tre principper gør op med en kultur, som er indarbejdet i os over mange år:
”Men vi er i gang med at bryde en kultur ned, som åbenlyst har været usund for os. Vi har præsenteret nogle nye og bedre principper, som vi skal arbejde hen i mod: Det kræver både tid og tilvænning. På synoden skal vi have værdierne på plads. Vi får ikke en færdig plan for alting på synoden, men måske en plan, der angiver nogle vigtige handlinger, der kan bringe os videre i den rigtige retning.”

Inden debatten præciserede Lasse, at synode ikke er ”for enkelte kloge mennesker, der sidder og samtaler.” Det er meningen, at synoden i Sæsing skal være en kirkefest med oplæg, samtale og fejring sammen – i fællesskab.

Spændende debat

I den efterfølgende debat var talelysten stor. Op mod tyve af landskonferencens deltagere tog ordet i en debat, der var præget af ros til ledelsen for at have taget initiativ. Men også et traditionelt baptistisk ”bare det nu fører til noget”-forbehold i flere af indlæggene.

Det blev påpeget, at værdier er umistelige: De værdier, vi når frem til på synoden, skal være så væsentlige for os, at vi ikke kan leve uden som menigheder og kirkesamfund.

Udsagnet var i tråd med at par indlæg, der fremhævede, at vi skal gå ind i processen med øjnene åbne for, at vi ikke når til enighed om værdierne. Og at netop værdiernes umistelighed for nogle kan føre til brud mellem os. En situation, som flere fremhævede som en mulighed, der vil kalde på forståelse for hinandens synspunkter.

Fokus var også på, at taleret ind i hinandens menighedsliv ikke må forveksles med beslutningsret. Det kan være ”surt” at forsøge at vejlede andre, der så vælger ikke at ville vejledes alligevel!

Flere pegede på, at fælles bibellæsning og fortolkning i større eller mindre fora er en nødvendighed i processen. Vi kan ikke lade beslutningerne hvile på enkeltpersoners udlægning, vi må tilbage til den baptistiske tradition med at læse bibelen og udlægge teksten i fællesskab.

Der blev også opfordret til at inddrage både børn og unge. Spørge dem, hvordan de opfatter menighedsfællesskabet og hvad, der skal til, for at de forbliver en del af fællesskabet. Her kunne Lasse oplyse, at projektet allerede har etableret ”lytteposter” med unge mennesker, der skal give deres mening til kende.

Arbejdsmodellen

Som afslutning på debatten gennemgik Lasse kort modellen, der danner grundlag for de kommende samtaler, uanset om det foregår i cellegruppen eller på synoden. I al sin enkelhed kommer den enkelte deltager til at lytte cirka tre gange så lang tid, som deltageren taler under arbejdet. Givetvis en udfordrende tanke for en del af de tilstedeværende på LK1!

BaptistKirkens formand Vibeke Dalsgaard afsluttede debatten med løfte om, at alle forslag, forbehold og forvirringer var noteret til brug i den kommende proces.

Læs mere om Genstart2025

På baptist.dk vedligeholder vi en oversigt over alle artikler, der indeholder information om Genstart2025: Artikler og information om Genstart2025. Her finder du også en oversigt over processen – med datoer.

Relateret

• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden
• 02. okt. 2025 - Uenig enhed?
• 30. sep. 2025 - BaptistKirken: Fra holdningsfællesskab til handlingsfællesskab?

Find flere