Lyt til artiklen:

På årets landskonference bad ledelsen om, at værdierne fra Synoden Genstart2025 blev godkendt som BaptistKirkens nye fælleserklæring. Begrundelsen var enkel: Ifølge vedtægterne skal vores arbejdsgrundlag fastlægges i en fælleserklæring, og den tidligere erklæring fra 2019 skulle fornyes. Under Genstart-processen var der ikke tid til at skrive en helt ny; derfor fik vi i 2024 en udsættelse. Nu er tiden kommet, og landskonferencen vedtog med stor majoritet at lade synodens værdier være vores fælles udgangspunkt de kommende år.

Landskonferencen vedtog med stor majoritet at lade synodens værdier være vores fælles udgangspunkt.

Oprydning i ’dokumentvrimmelen’

Mange pegede efter synoden på, at vi har mange tekster i omløb: forordet (præamblen) til vedtægterne, fælleserklæringen fra 2019, de otte teser – og nu værdierne. Det er paradoksalt for et kirkesamfund uden trosbekendelse, dogmer eller lærestole, at vi kan ende med at have for mange papirer at holde styr på. Ved at gøre synodens værdier til fælleserklæring tager vi et skridt mod klarhed og enkelhed.

Hvad betyder beslutningen?

Værdierne bliver vores arbejdsgrundlag. De sætter retningen for det, vi skal gøre sammen på tværs af forskelligheden, der er i vores kirke. BaptistKirken er ikke et holdningsfællesskab. Vi er et handlingsfællesskab. Vi behøver ikke mene det samme om alting, men vi vil sammen være i mission for og tro på Jesus Kristus.

Vejen frem: læring, samtaler og mission

Ud af værdierne fremlagde ledelsen en procesplan for BaptistKirken de følgende år. Som lovet på synoden, skal vi sætte fokus på begrebet inklusion ved en læredag, men vi stopper ikke der. Vi skal b.la. arbejde med følgende:

 1) Læredag om inklusion – 31. januar 2026, Korskirken i Herlev
Som lovet på synoden starter vi med begrebet inklusion. Vi lærte på synoden, at vi kan tale åbent om svære ting, det fortsætter vi med.

2) Læredage som tradition
I de næste år vil vi tage fat på teologiske kerneområder: frelsesforståelse, kirkeforståelse og bibelsyn. Vi ønsker trygge rum for ærlig samtale om det, der både forener og udfordrer os.

3) Inspirationsdøgn om fælles mission 24.-25. april 2026
Mission – ude i verden, i menigheden og hos den enkelte – er vores kald som en del af Guds kirke. Her samler vi menigheder til idéudveksling, sparring og konkrete skridt til inspirationsdøgn.

4) ’Fest og farver’ i nye former
Sommerstævnet ligger i dvale, men glæden lever! Vi drømmer om nye samlingspunkter, hvor troen fejres. Har I idéer? Menigheder og ildsjæle inviteres til at komme på banen.

5) Næste generation og nye menigheder
Vi vil forny fokus på at give evangeliet videre til børn og unge og – når Gud åbner døre – plante nye menigheder. Det er langsigtet arbejde; vi begynder nu og bygger tålmodigt.

Vi har brug for jer

Vi når ikke det hele på ét år. Derfor beder vi om input fra jer:

• Hvad oplever I i forhold til de initiativer, vi sætter i gang?
• Hvad savner I i vores fælles arbejde?

Del jeres erfaringer og ønsker med ledelsen, så justerer vi kursen sammen.

Først og sidst er det igen vigtigt at sige, at vi ikke skal være enige om alting. BaptistKirken i Danmark er ikke et holdningsfælleskab, men et handlingsfællesskab. Vi kan i vores livsanskuelser være uenige om mange ting, men vi er enige om samlet at være i mission for Jesus Kristus.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Lyt til artiklen her:

På Synoden i pinsen lovede ledelsen at udarbejde en procesplan. Et arbejdsredskab, der skal sikre, at værdiernes ord bliver til virkelighed.

”Vi skal undgå, at folk oplever, at Synoden var en spildt weekend med nogle ’fluffy’ ting, som aldrig bliver udmøntet,” siger BaptistKirkens generalsekretær Bodil Højbak Møller. Hun har stået for det forberedende arbejde med procesplanen i ledelsen. Et arbejde, der blev præsenteret på Landskonferencen i Esbjerg den 27. september. Ved samme lejlighed blev værdierne forankret i BaptistKirkens Fælleserklæring.

Proces efter synoden

– er overskriften på en artikel i magasinet baptist.dk, hvor generalsekretær Bodil Højbak Møller skriver, at “Kursen er sat på ledelsens kompas: vi vil rumme forskellighed i respekt!” Læs Bodils artikel og artiklen her på siden og bliv klogere på den fortsatte Genstart2025-proces.

Læs her: “Proces efter synoden”

Ikke alt er udfyldt – og det er med vilje

Procesplanen er udviklet i et helt almindeligt regneark – enkelt, men funktionelt.
”Jeg har kigget på forskellige værktøjer, jeg har ikke fundet noget bedre og nemmere at bruge end Excel,” fortæller Bodil med et smil.

Hvert indsatsområde – som fx inklusion, præstepakke og frelsesforståelse – har sin egen fane med konkrete initiativer og ansvarsområder.

Flere af felterne i planen står tomme. Det er helt bevidst, understreger Bodil:
”Vi mødtes og begyndte arbejdet med procesplanen før den nye ledelse blev valgt,” fortæller hun. ”Og så tænkte vi: Hvis vi nu siger, at vi allerede har planlagt de næste fem år, hvor fedt er det så at blive valgt og få at vide, at alle handlinger i procesplanen allerede er besluttet? Derfor har vi valgt at lade en del punkter stå åbne, så de nye i ledelsen får mulighed for at tage ejerskab.”

Bodil understreger, at de emner, som fyldte mest på forårets lederdage og i samtalen på Synoden, er prioriteret i procesplanen. Vi begynder med det, flest finder vigtigt.

På den måde bliver procesplanen ikke en færdig manual, men et arbejdsdokument, der inviterer både nuværende og nyvalgte ledelsesmedlemmer til at forme fremtiden sammen med frivillige fra menighederne.

Værdierne er fundamentet – ikke målet

Planen tager udgangspunkt i værdierne, men den handler ikke om værdierne i sig selv.

”Vores mål er ikke værdierne,” siger Bodil og fortsætter: ”Målet er, at vi som kirkesamfund hjælper hinanden til at være i mission – at vi oplever, at vi er stærkere i fællesskab, og at det hjælper os i vores forkyndelse, især til børn og unge.”

Hun tilføjer: ”Vi har prioriteret værdierne, fordi de er nødvendige for, at vi kan finde fælles fodslag. Men vi må ikke glemme, hvorfor vi gør det – nemlig for at styrke menighedernes liv og kald.”

En kirkefamilie med udfordringer

Bodil peger på, at den krise, vi taler om nu, er en krise, der begyndte længe før arbejdet med værdier og procesplan begyndte.  Den krise, der førte til, at ledelsen satte Genstart2025 i gang var meget konkret:

”Det lyder som en kliché: Men vi stod faktisk på en brændende platform,” siger Bodil. ”Vi oplevede at ældre menigheder lukkede, og vi manglede både børn, unge og præster. Så vi var nødt til at tage fat dér, hvor krisen var tydeligst.”

Fordi krisen var så tydelig på netop disse punkter, blev andre områder – som international mission og kommunikation – ikke prioriteret i første omgang.
”Vi syntes jo, det fungerede på de områder,” siger Bodil, ”Men jeg kan godt se, at det kan virke, som om vi ikke prioriterer dem. Det var bare, fordi det ikke var dér, de store problemer lå.”

En invitation til fælles engagement

Selv om procesplanen i første omgang er et internt redskab, håber ledelsen, at menighederne også vil tage den til sig.

”For mig er procesplanen både et orienteringspunkt – og et kald til handling for menighederne,” siger Bodil. ”Det handler om at give alle interesserede indblik i, hvad vi arbejder med, og hvad vi prioriterer i ledelsen. Og så håber jeg, at det kan ses, at de ting, der er bragt op på lederdagene, på Synoden og i den almindelige debat, faktisk bliver adresseret.”

Bodil håber, at menighederne ikke bare kigger på planen: De skal være med!
”Kirke er noget, vi er og gør sammen,” understreger hun. ”Vi kommer til at invitere folk med i arbejdsgrupper og udvalg. Og vi håber, at de, der brænder for noget bestemt, vil engagere sig. Det er sådan, vi bliver stærkere som fællesskab.”

Et fællesskab i bevægelse

For Bodil handler procesplanen ikke om at lægge kursen fast én gang for alle, men om at give retning.

”Når jeg ser på det, vi har lavet, så er det i virkeligheden en prioritering,” siger hun. ”Vi har sagt: Her er nogle kerneområder, som vi skal have givet en tilbagemelding på. Men det betyder ikke, at andet ikke er vigtigt. Det her er bare vores bud på, hvor vi begynder.”

Hun håber, at menighederne vil tage imod procesplanen som en åben invitation: ”Jeg håber, at procesplanen viser, at det menigheder og enkeltpersoner har bragt frem, bliver taget alvorligt. Og hvis der mangler noget, så skal vi tale om det. Det er jo sådan, vi sammen skaber kirke.”

Se eksempler fra procesplanen:

Procesplanen – en oversigt – Klik for at se større billede

Værdierne nummer et til tre – Klik for større billede

Værdierne nummer fire til syv – Klik for større billede

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Lyt til artiklen:

Genstart2025 har åbnet mange samtaler! Måske for mange vil nogle sige… – i hvert fald har det givet anledning til mange samtaler og diskussioner i ledelsen, i præstekollegiet, i menighederne, i netværksgrupper og i hjemmene. Ledelsen ønskede at involvere alle i vores kirke i en samtale om, hvordan vi som fællesskab bedst understøtter mission i og ud fra de lokale menigheder, så børn og unge og voksne må lære Jesus at kende og blive mødt af ham og hans kærlighed og blive mødt af et varmt og indbydende fællesskab.

Mange synspunkter

Mange har bekræftet fællesskabet og ønsket om at være i fælles mission.

Samtalen er stukket af i alle retninger, og mange synspunkter og meninger er kommet frem. Mange har bekræftet fællesskabet og ønsket om at være i fælles mission, mens andre har mindet os om forskellene og de forskellige udtryk, som er i Baptistkirken i Danmark. Det har affødt mange samtaler på kryds og på tværs, og særligt nogle få emner har fyldt uforholdsmæssigt meget i samtalen. For vores fællesskab og samarbejde er så meget mere end det.

Fire spor

Genstart2025 havde oprindelig fire spor. Det første spor handler om støtte og udvikling af menighedernes virke og mission. Det må være menighedernes primære opgave, og derfor også den primære opgave for vores fælles arbejde i BaptistKirken.

Det andet spor er udrustning af præster og lægfolk. Menighederne har brug for dygtige og engagerede lægfolk og præster. Det er for stor en opgave for den enkelte menighed selv at løfte den opgave. Her har vi i særdeleshed brug for hjælp fra fællesskabet.

Det tredje spor er trosformidling til børn og unge med tilhørende styrkelse af børne- og ungdomsarbejdet lokalt og nationalt. Det sidste spor er udvikling og tilpasning af BaptistKirkens organisation og struktur for at kunne understøtte vores visioner.

Der var nogle vigtige værdier, som vi skulle drøfte og nå til enighed om.

Alt dette har vi ikke glemt, selvom samtalen har drejet sig om meget andet. Når værdierne til Synoden ikke til fulde afspejlede de fire spor, skyldtes det, at ledelsen igennem de mange kritisk konstruktive tilbagemeldinger fra menighederne – med forskellig vægtlægning på kritik og konstruktivitet – oplevede, at der var nogle vigtige værdier, som vi skulle drøfte og nå til enighed om.

Opbakning til at fortsætte Genstart2025

Kærligheden og viljen til fællesskabet i Baptistkirken i Danmark stod tydeligst frem på Synoden – også selvom forskellene igen kom frem. Ledelsen og vores to mentorer oplevede en overvejende opbakning til Genstart2025 processen, hvor vi fortsætter med at have fokus på, hvordan vi i fællesskab bedst kan understøtte menighederne i deres lokale mission og virke, mens vi selvfølgelig også fortsætter vores internationale mission.

Ledelsen og vores to mentorer oplevede en overvejende opbakning til Genstart2025 processen.

Fornyet samarbejde i BaptistKirken

I samtalerne er forskellige fremtidsscenarier blevet præsenteret, men en enig ledelse har besluttet, at vi vil lede BaptistKirken i retning imod at være en kirke, hvor vi vil rumme forskellighed i respekt. For fællesskab uden respekt og tillid til dem, der er forskellige fra os selv, bliver en kampplads om magt og indflydelse.

En vigtig del af processen bliver at få genetableret tillid og respekt mellem menighederne. Vi håber på, at menighederne vil deltage i det med mindst samme engagement som i den foreløbige samtale. Genstart2025 er starten på et fornyet samarbejde i BaptistKirken.

På Landskonferencen den 27. september vil ledelsen fremlægge et forslag til en procesplan, som sikrer, at vi får talt om de teologiske udfordringer, vi som kirke står i, og får prioriteret det fremtidige arbejde med at udvikle og realisere de initiativer til mission, som vi drømmer om.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Lyt til artiklen:

Efter at have været lagt på hylden af protestanter i små 500 år, er pilgrimsvandring de seneste 20 år igen blevet populært. Den mest kendte er Camino de Santiago, som har over 200.000 årlige vandrere, men der er utallige ruter andre steder, og nye pilgrimsruter dukker også op i Danmark. Som pilgrimsvandrer går man ofte alene, men alligevel føler man en stor samhørighed med andre pilgrimsvandrere, som følger de samme spor, både dem, som er gået før, og dem, som kommer.

Sporene

Sporene flytter os. Nogle vandrere går for at efterlade smertefulde oplevelser, andre går i længslen efter en ny start, mens andre igen blot vil inspireres og opmuntres. ”Spor at gå” er titlen på det samtalemateriale, som mange af os er sammen om i øjeblikket. Der er mange spor at gå, der er mange trin at gå – og ligesom på en pilgrimsvandring er det nogle gange svært og sårbart.

Når man er på pilgrimsvandring, handler det ikke om bare at komme fra A til B, for så havde man valgt andre mere komfortable transportmidler. Men selve vandringen – det der sker, når man går med trætte ben og mest af alt har lyst til at sætte sig, men alligevel bliver ved med at gå, selvom det er tungt og svært – dét gør noget særligt ved en. De tanker og oplevelser fæster sig anderledes end normalt.

BaptistKirkens værdier

Vi er i ledelsen blevet spurgt om, hvorfor vi ikke selv kan formulere de værdier, som, vi mener, er BaptistKirkens fælles DNA, eller hvorfor vi ikke vil udstikke en klar kurs, som andre kan tilslutte sig eller kritisere eller helt tage afstand fra?

Hvad lod man ligge på vandringsstien eller skilte sig af med?

Et af svarene er, at vi hver især – som enkeltpersoner og menigheder – har brug for at gå på pilgrimsruten med de forskellige spor og finde ud af, hvilke erfaringer og lærdomme man tager med sig. Hvad lod man ligge på vandringsstien eller skilte sig af med? Og hvilke nye erfaringer – måske endda åbenbaringer – fik man?

Det må vi tale med hinanden om, og ligesom pilgrimsvandrere oplever fællesskab med de andre vandrere ved at træde de samme stier, håber vi, at vi vil samtale og lytte til hinanden og til Åndens vejledning, så vi sammen kan formulere de værdier, som er umistelige for os i fællesskabet i BaptistKirken.

Vi er et folk på vandring

De første kristne blev kaldt ’de, som følger vejen’, og selv kaldte de kirken for ’Vejen’. Det er et gennemgående tema i Bibelen, at det at være troende er at være i bevægelse. Vi ser det, når Jesus kalder de første disciple til at forlade det sted, hvor de er, og følge Ham. Jesus kaldte og kalder også os med ’kom, følg mig’.

At være troende er at være i bevægelse.

At være en levende kristen, en levende kirke, kræver også i dag bevægelse. Alting omkring os bevæger sig, og hvis vi som kirke skal være relevant og aktuel, må vi være åben for fornyelse og forandring. Vi må have åbne sind og hjerter overfor det, som Ordet og Ånden åbenbarer for os. Åbne arme og rum for de mennesker, som Han leder til vores kirker, spejdergrupper, ungdomsgrupper, varmestuer og socialt arbejde. Men vi skal også være villige til selv at bevæge os og lade Ham lede os på nye veje, til nye opgaver og nye mennesker.

Vi må have åbne sind og hjerter overfor det, som Ordet og Ånden åbenbarer for os.

”Kirken er kun kirke, når den eksisterer for andres skyld”

Dette citat af den tyske præst og teolog Dietrich Bonhoeffer er med i ”Spor at gå” og minder os om, at vi ikke bare er her for vores egen skyld. Et vigtigt spørgsmål, som vi kan stille hinanden, som lokale menigheder og som kirkesamfund er derfor: Hvad vil folk udenfor vores kirke savne, hvis vi ikke er her? Hvilke værdier og handlemåder kendetegner egentlig vores fællesskaber?

Genstart2025 har fra begyndelsen været et stort ønske om en værdiproces, hvor vi bliver skarpe på de værdier, vi vil bære frem og ønsker at give plads og prioritet – både lokalt og nationalt i Baptistkirkens fællesskab. I arbejdet med den nuværende fælleserklæring for Baptistkirken tog vi afsæt i ordet fra Mika 6,8, og det ord tager vi med ind i Genstart2025: ”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud.”

Kaldet er det samme

Vi skal stræbe efter at handle retfærdigt, men selve handlingerne kan se forskellige ud alt efter behov og omstændigheder og de tjenester og gaver, der omgiver os og er i den lokale menighed. Alle er vi kaldet til at vise trofast kærlighed. Men forskellige menigheder oplever sig særligt kaldet til at vise trofast kærlighed overfor bestemte grupper. Det vigtige er ikke, hvem vi er særligt kaldet til at vise trofast kærlighed, men at vi gør det!

Kaldet – endda kravet – til at vandre opmærksomt med vores Gud lyder til os alle, men hvordan vi udtrykker og udlever denne opmærksomhed, ser forskelligt ud blandt menighederne og endda i menighederne. Men kaldet er det samme til os alle.

Stærkere sammen

Vi er organiseret i Baptistkirken i Danmark i tillid til, at vi står stærkere sammen end hver for sig. Det er der utallige eksempler på. Men overalt sker der store forandringer, og vi skylder hinanden en seriøs samtale om, hvordan vi bedst støtter og opmuntrer hinanden til at gå i det kald, der er vores. Samtalen fungerer altså bedst, hvis vi taler og mest af alt lytter til hinanden! Så lad os tale sammen – i menighederne og i det store fællesskab.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 19. feb. 2026 - Normer
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag

Find flere

Lyt til artiklen her:

”For to år siden sad vi i BaptistKirkens ledelse og konstaterede, at der var ting i vores fællesskab, der ikke var hensigtsmæssige. Vi ”begravede” flere menigheder, end vi plantede nye. Vi oplevede, at demokratiet ikke handlede om samtale, men var blevet degraderet til at handle om at tage stemmehæfterne frem. Vi talte ikke sammen, der var intet på spil – og ingen gejst,” sagde Christian Bylund, da han indledte fremlæggelsen af ledelsens planer for Genstart2025-processen.

Christian fortsatte: ”Hvordan kan vi være kirkesamfund, når så mange ting brænder?” Christian forklarede, at ledelsen oplevede, at de sad seks ledelsesmedlemmer omkring bordet på hver sin brændende stol – med endnu flere brande omkring sig, end de kunne slukke.

Ingen færdige løsninger fra toppen

Fra begyndelsen af Revitaliseringsprojektet, der senere blev til Genstart2025, var BaptistKirkens ledelse klar over, at den ikke ville forsøge at komme med færdige løsninger. Derimod ville man forsøge at skabe en proces, hvor alle interesserede kommer til at arbejde med spørgsmålet: ”Hvad vil det sige at være baptist og baptistkirke?”

Proces, principper og kronjuveler

Processen frem mod det tidspunkt, hvor menighederne skulle deltage aktivt, var planlagt til at tage fire ledelsesmøder. Det blev hurtigt til fem og senere seks møder. Et af de vigtigste resultater af ledelsens arbejde er tre principper for det videre arbejde.

Principperne er

• At vi har lyttepligt! Fordi Gud leder os, når vi lytter til hinanden og især lytter til dem, der mener noget andet end os.
• At vi er stærkere sammen! Som enkeltpersoner har vi brug for menighedsfællesskabet, og som menigheder har vi brug for hinanden: Lytte til hinanden og bruge hinanden.
• At vi har taleret i hinandens menighedsliv

De tre punkter taler ind i nyfortolkning af to ”baptistiske kronjuveler”:

• Den demokratiske opfattelse, der skal udvides med samtaledemokrati frem for afstemningsdemokrati og
• Udfordringen af den enkelte menigheds suverænitet, ved at lade andre – menigheder eller udenforstående enkeltpersoner fx mentorer – få taleret i menighedens liv.

”Plejer” er ikke længere nok

Det er nødvendigt at udfordre det, vi plejer at gøre. Plejer rækker åbenlyst ikke til at være baptistkirke i fremgang længere. De tre principper kendetegner den kultur, som ledelsen ønsker at fremme i BaptistKirken.

Vejen mod den fælles kultur med lyttepligt, sammenhold og taleret i hinandens liv går via fælles værdier. Derfor er det ledelsens plan, at den proces, der sættes i gang med udsendelse af materiale til menighederne i august 2024, skal bringe os nærmere en række fælles værdier.

Synoden beslutter værdierne

På synoden i pinsen 2025 er det planen, at vi endeligt beslutter, hvilke værdier, der skal kendetegne BaptistKirken i fremtiden.

”Baptister har ikke tradition for at skrive tykke lærebøger eller samle sig om trosbekendelser. Vi samler os om at gøre noget, om at handle, om den mission, vi har i verden. Derfor skal vi også samle os om processen med at skabe fælles værdier,” lød det fra Lasse, inden han gav ordet videre til Christian, der gennemgik det praktiske forløb.

Læs mere om Genstart2025

Find alle artikler om Genstart2025 på baptist.dk i denne artikel: Artikler og information om Genstart2025.Her finder du også komplet oversigt over processen med datoer

Samtalen begynder i det små

”Det er vigtigt, at arbejdet begynder med samtale ude i menighederne. Derfor kan det materiale, vi sender ud til august også bruges i cellegrupper, smågrupper eller bibelgrupper. Det er vigtigt, at det er ude i menighederne I begynder at gå på den vej, i den retning, der fører os frem til fælles værdier,” fortsatte Christian.

Præsterne er kulturbærere

”Men vi har også brug for kulturbærere: Nogle der tager de tre principper på sig og siger. ”Det er det her, der skal kendetegne vores proces. Derfor har vi inviteret præsterne på en tre-dages ”arbejdslejr”, hvor alle præsterne bliver uddannet i en lytteproces. Præsterne skal kunne lede og undervise andre i lytteprocessen.”

Senere bliver alle menighedsledere inviteret til en tilsvarende undervisningsdag i Tølløse eller Rebild:
”Det er dem der arbejder aktivt med ledelse i menighedsråd og andre sammenhænge, vi skal have fat i: De mennesker, der fremadrettet skal tegne de menigheder og det kirkesamfund, vi ønsker,” forklarede Christian.

På baggrund af processen, der begynder i de mindste grupper og fortsætter i menighederne, kan vi i fællesskab på synoden i juni 2025 finde de værdier, der giver den retning, vi skal gå som BaptistKirke og menigheder i fremtiden.

Udfordrende proces

Christian påpegede, at processen vil være en udfordring, fordi anvendelse af de tre principper gør op med en kultur, som er indarbejdet i os over mange år:
”Men vi er i gang med at bryde en kultur ned, som åbenlyst har været usund for os. Vi har præsenteret nogle nye og bedre principper, som vi skal arbejde hen i mod: Det kræver både tid og tilvænning. På synoden skal vi have værdierne på plads. Vi får ikke en færdig plan for alting på synoden, men måske en plan, der angiver nogle vigtige handlinger, der kan bringe os videre i den rigtige retning.”

Inden debatten præciserede Lasse, at synode ikke er ”for enkelte kloge mennesker, der sidder og samtaler.” Det er meningen, at synoden i Sæsing skal være en kirkefest med oplæg, samtale og fejring sammen – i fællesskab.

Spændende debat

I den efterfølgende debat var talelysten stor. Op mod tyve af landskonferencens deltagere tog ordet i en debat, der var præget af ros til ledelsen for at have taget initiativ. Men også et traditionelt baptistisk ”bare det nu fører til noget”-forbehold i flere af indlæggene.

Det blev påpeget, at værdier er umistelige: De værdier, vi når frem til på synoden, skal være så væsentlige for os, at vi ikke kan leve uden som menigheder og kirkesamfund.

Udsagnet var i tråd med at par indlæg, der fremhævede, at vi skal gå ind i processen med øjnene åbne for, at vi ikke når til enighed om værdierne. Og at netop værdiernes umistelighed for nogle kan føre til brud mellem os. En situation, som flere fremhævede som en mulighed, der vil kalde på forståelse for hinandens synspunkter.

Fokus var også på, at taleret ind i hinandens menighedsliv ikke må forveksles med beslutningsret. Det kan være ”surt” at forsøge at vejlede andre, der så vælger ikke at ville vejledes alligevel!

Flere pegede på, at fælles bibellæsning og fortolkning i større eller mindre fora er en nødvendighed i processen. Vi kan ikke lade beslutningerne hvile på enkeltpersoners udlægning, vi må tilbage til den baptistiske tradition med at læse bibelen og udlægge teksten i fællesskab.

Der blev også opfordret til at inddrage både børn og unge. Spørge dem, hvordan de opfatter menighedsfællesskabet og hvad, der skal til, for at de forbliver en del af fællesskabet. Her kunne Lasse oplyse, at projektet allerede har etableret ”lytteposter” med unge mennesker, der skal give deres mening til kende.

Arbejdsmodellen

Som afslutning på debatten gennemgik Lasse kort modellen, der danner grundlag for de kommende samtaler, uanset om det foregår i cellegruppen eller på synoden. I al sin enkelhed kommer den enkelte deltager til at lytte cirka tre gange så lang tid, som deltageren taler under arbejdet. Givetvis en udfordrende tanke for en del af de tilstedeværende på LK1!

BaptistKirkens formand Vibeke Dalsgaard afsluttede debatten med løfte om, at alle forslag, forbehold og forvirringer var noteret til brug i den kommende proces.

Læs mere om Genstart2025

På baptist.dk vedligeholder vi en oversigt over alle artikler, der indeholder information om Genstart2025: Artikler og information om Genstart2025. Her finder du også en oversigt over processen – med datoer.

Relateret

• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden
• 02. okt. 2025 - Uenig enhed?
• 30. sep. 2025 - BaptistKirken: Fra holdningsfællesskab til handlingsfællesskab?
• 27. sep. 2025 - Formandstalen 2025

Find flere

I årtier har vi ellers pralet af at have styr på de demokratiske principper, at vi ikke bare holder fanen højt, men at vi måske endda direkte anser Baptistkirken i Danmark som bannerfører på dette område. Men jeg oplever altså, at vi i de seneste år har været vidne til nogle ting, der får mig til at konkludere, at vi er midt i et demokratisk forfald.

Jeg kan give et par eksempler:

• For nogle år siden oplevede vi, at indkaldelsen til LK1 ikke var i overensstemmelse med vedtægterne. Dét betød, at forsamlingen reelt ikke var beslutningsdygtig. Men for at ikke at spilde hele eftermiddagen, så vedtog man bare ved håndsoprækning, at det var vi alligevel. Og så vidt jeg ved, så fremgik det ikke engang af referatet, at det var gået sådan til. Men det ville jo heller ikke være så godt, hvis der var nogen, der opdagede, at vi havde omgået reglerne og vedtægterne på den måde.
• I 2017 på LK1 oplevede vi, at der var fejl i forbindelse med valget til ledelsen. Da næstformanden blev valgt til formand skulle der vælges en ny til ledelsen, som skulle overtage det ene år, der var tilbage af den afgående næstformands mandat. Men fremfor at adskille genvalg og ny-valg, blev de lagt sammen, og den der så fik færrest stemmer, ville få det étårige mandat. Og på den måde blev det siddende medlem af ledelsen faktisk forfordelt, da vedkommende endte med færrest stemmer.
• Ved gårsdagens LK1 var den så gal igen. I vores vedtægter står der, at formandens/øvrige medlemmers samlede valgperiode ikke må overstige seks år. Alligevel genvalgte vi et ledelsesmedlem, som allerede har siddet i de seks år. Derudover var vi også vidne til et forsøg på omgåelse af vores vedtægter, idet man fra ledelsens side foreslog at lave ordlyden om i et ændringsforslag, der allerede har været førstebehandlet. Det må man selvfølgelige ikke, hvilket ordstyren også bestemt konstaterede.

Jeg ved ikke med jer. Måske oplever I ikke disse enkeltstående begivenheder lige så stærkt som mig. Men samlet set mener jeg, det er bekymrende, at vi har så lidt selvjustits. Når vi åbner op for den ene ligegyldighed efter den anden, så skrider grundlagt for, hvordan vi har valgt at være kirkesamfund. Og måske er det én af årsagerne til, at “de unge” kan være svære at begejstre for vores proces? Jeg kan i hvert fald for mit eget vedkommende (er midt i 30’erne) konstatere, at jeg bliver lidt opgivende og resignerende i forhold til Baptistkirken i Danmark og Landskonferencens reelle betydning, når vi gang på gang lader hånt om os selv. Desuden tror jeg, at en del af problematikken kan være, at selvom dagen i går var lang, så har vi nok reelt set for kort tid sammen. Derfor hugger vi en hæl og klipper en tå, hvor vi kan komme til det – og dermed bliver den grundighed og ordentlighed, vi praler af og som Elijah Brown (generalsekretæren i BWA) roste os for, sat på prøve.

Kunne vi ikke blive enige om, at gøre det lidt bedre?!

Relateret

• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras
• 06. nov. 2025 - Valg
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden
• 09. okt. 2025 - Vælg side – eller?

Find flere