baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Thu, 17 Sep 2026 04:00:56 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Tacklet af Gud https://baptist.dk/tacklet-af-gud/ Wed, 12 Aug 2026 05:00:04 +0000 https://baptist.dk/?p=21867 Portræt af Chresten Eskildsen


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/07/13-baptist-dk-3-pkt-11-tacklet-af-gud.mp3

Chresten Eskildsen, f.1948:

  • Bethelkirken, Aalborg 1988-2013
  • Roskilde Baptistkirke 1978-1988
  • Baptistkirken Bornholm 1973-1978
  • Uddannet fra Det Teologiske Seminarium i Tølløse 1973

Selvom Chresten Eskildsen er gået på pension, prædiker han stadig mere end 35 søndage om året: ”Så længe jeg kan magte det, og menigheder sender bud, bliver jeg ved. Inviterer de mig igen, er de jo selv ude om det”, siger han med et smil.

Vi mødes til en snak om sjælesorg, evangelisation og et måske spildt fodboldtalent for at interviewe Chresten Eskildsen om hans virke gennem årtier, fordi han er en dygtig evangelist. Den betegnelse afviser han hurtigt: ”Evangelist? Nej, jeg har brugt mest tid på besøg og samtaler med folk – ofte i kriser.” Chresten læner sig frem og uddyber: “En krise kan gøre én af to ting: Du kan falde og blive liggende, eller den kan blive et springbræt, der tvinger dig til udvikling. Jeg tror, at mennesker ofte møder Gud i forbindelse med kriser.”

Evangelist? Nej, jeg har brugt mest tid på besøg og samtaler.

Fodbold var mere spændende

Chresten er født i 1948 og opvokset i en baptistfamilie på landet i Vendsyssel. Baptistrødderne går adskillige generationer tilbage: ”Hver søndag fyldte min far bilen op med alle os søskende og naboernes børn, op til 13 unger i alt, og kørte os i søndagsskole i kirken i Pandrup!”

Kirken var vigtig, men fodbold var alligevel mere spændende. Han trænede og trænede og ville hellere spille bold om søndagen end gå i kirke. Chresten blev dog døbt som 14-årig og involveret i ungdoms- og spejderarbejde: ”Men fodbold var altså stadig nummer et”, og drømmen var at blive professionel fodboldspiller og solgt til Italien som Harald Nielsen – eller at blive civilingeniør, for det var der penge i.

At lade Gud sidde ved rattet

Som nybagt student havde Chresten lånt sin fars bil, da han endte i et frontalsammenstød. Modpartens bil røg i grøften og brød i brand: ”De havde heldigvis sikkerhedsseler på, men det havde jeg ikke”, forklarer Chresten, som blev slynget ned i bunden af bilen og blot fik en ganske lille flænge i hovedbunden. ”Der blev jeg virkelig tacklet af Gud, kom til at tænke over livet, og over at lade Gud sidde ved rattet.”

Til en missionsuge fortalte han om ulykken og sagde: ”Jeg synes, jeg skylder Gud mit liv, så jeg kan måske ’betale tilbage’ ved at blive præst. – Det havde jeg ikke planlagt at sige, og Hanne, som jeg lige var blevet kæreste med, var ved at falde ned af kirkebænken.”

Hanne og Chresten Eskildsen

Ungdomspræst på Bornholm

I 1970 begyndte Chresten på præsteseminariet i Tølløse, og i 1973 fulgte det første kald til Bornholm. Det var en menighed i tilbagegang efter år med fraflytning og faldende medlemstal, men Chresten og menigheden begyndte at arbejde med ungdomsmøder, lejre og fællesskaber, hvor de unge medvirkede rundt om på øen, og mange blev døbt i den tid.

Kriser er udviklende

Efter fem år på Bornholm flyttede familien til Roskilde, og også her havde de den glæde at opleve, hvordan mange unge familier kom til: ”Der var brug for ekstra stole i kirken de fleste søndage”, smiler Chresten.

Vi vil så gerne fjerne smerten, men gråden kan være den bedste medicin.

I Roskilde var psykiater Flemming Baungaard medlem, og de mødtes hver uge og delte livets tildragelser: “Dér lærte jeg noget om sjælesorg, om at lytte, og at kriser er udviklende. Det handler om at acceptere at være i krisen og lære af den. Det drejer sig ikke om at komme ud af den hurtigst muligt.” Han holder en kort pause. “Vi vil så gerne fjerne smerten, men gråden kan være den bedste medicin.” Evnen til at være til stede hos mennesker i det svære ser Chresten som sin styrke: “Jeg har altid haft let ved at tale med folk om det, der gør ondt. At gå et stykke vej sammen med dem.”

At bygge noget op igen

Jeg har været så privilegeret at opleve medgang i alle de menigheder, jeg har virket i.

I 1988 flyttede familien – nu med fire døtre – til Bethelkirken i Aalborg. Her havde menigheden været igennem en turbulent tid: “Det var spændende at være med til at bygge noget op igen.” Via engagerede medlemmer oplevede kirken vækst og blev fyldt med liv og unge mennesker. I 2013 gik Chresten på pension efter 25 år i Bethel. ”Det har været en spændende tid, og jeg har været så privilegeret at opleve medgang i alle de menigheder, jeg har virket i.”

Altid mindst to sider af en sag

Chresten følger stadig livet i BaptistKirken tæt – også de uenigheder og den modgang, der fra tid til anden kommer op til overfladen: ”Jeg har altid den her ’filosofi-terning’ i lommen. Den minder mig om, at der er mindst to sider af en sag. Du ser én ting fra din synsvinkel, og jeg ser noget andet fra min. Man er tilbøjelig til kun at se tingene fra sin egen side, men vi skal være i stand til at se tingene fra andres vinkler. Det samme gælder bibelsynet. Jeg vil kalde mig selv bibeltro, men ikke fundamentalist, for Biblen skal jo tolkes, og vi skal lære af historien. Tiden går, og ting forandrer sig.”

Vi skal være i stand til at flytte os og se tingene fra andres vinkler.

Alt har sin tid

Til slut spørger jeg Chresten, om han er bekymret for baptistkirkens fremtid? Han ryster på hovedet: “Alt har sin tid. Det er ikke så dårligt endda at holde en god begravelse – vi tror jo på opstandelsen.”

Han smiler. “Det kan godt være, at den form for baptistkirke, vi er vokset op med, må dø. Men når et korn lægges i jorden, spirer det og bærer frugt. Jeg er ikke bekymret. Jesus skal nok klare sig.” Chresten holder en kort pause og tilføjer til slut: “Måske har vi for travlt med at frelse vores eget kirkesamfund i stedet for at frelse verden.”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Portræt af Chresten Eskildsen


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/07/13-baptist-dk-3-pkt-11-tacklet-af-gud.mp3

Chresten Eskildsen, f.1948:

  • Bethelkirken, Aalborg 1988-2013
  • Roskilde Baptistkirke 1978-1988
  • Baptistkirken Bornholm 1973-1978
  • Uddannet fra Det Teologiske Seminarium i Tølløse 1973

Selvom Chresten Eskildsen er gået på pension, prædiker han stadig mere end 35 søndage om året: ”Så længe jeg kan magte det, og menigheder sender bud, bliver jeg ved. Inviterer de mig igen, er de jo selv ude om det”, siger han med et smil.

Vi mødes til en snak om sjælesorg, evangelisation og et måske spildt fodboldtalent for at interviewe Chresten Eskildsen om hans virke gennem årtier, fordi han er en dygtig evangelist. Den betegnelse afviser han hurtigt: ”Evangelist? Nej, jeg har brugt mest tid på besøg og samtaler med folk – ofte i kriser.” Chresten læner sig frem og uddyber: “En krise kan gøre én af to ting: Du kan falde og blive liggende, eller den kan blive et springbræt, der tvinger dig til udvikling. Jeg tror, at mennesker ofte møder Gud i forbindelse med kriser.”

Evangelist? Nej, jeg har brugt mest tid på besøg og samtaler.

Fodbold var mere spændende

Chresten er født i 1948 og opvokset i en baptistfamilie på landet i Vendsyssel. Baptistrødderne går adskillige generationer tilbage: ”Hver søndag fyldte min far bilen op med alle os søskende og naboernes børn, op til 13 unger i alt, og kørte os i søndagsskole i kirken i Pandrup!”

Kirken var vigtig, men fodbold var alligevel mere spændende. Han trænede og trænede og ville hellere spille bold om søndagen end gå i kirke. Chresten blev dog døbt som 14-årig og involveret i ungdoms- og spejderarbejde: ”Men fodbold var altså stadig nummer et”, og drømmen var at blive professionel fodboldspiller og solgt til Italien som Harald Nielsen – eller at blive civilingeniør, for det var der penge i.

At lade Gud sidde ved rattet

Som nybagt student havde Chresten lånt sin fars bil, da han endte i et frontalsammenstød. Modpartens bil røg i grøften og brød i brand: ”De havde heldigvis sikkerhedsseler på, men det havde jeg ikke”, forklarer Chresten, som blev slynget ned i bunden af bilen og blot fik en ganske lille flænge i hovedbunden. ”Der blev jeg virkelig tacklet af Gud, kom til at tænke over livet, og over at lade Gud sidde ved rattet.”

Til en missionsuge fortalte han om ulykken og sagde: ”Jeg synes, jeg skylder Gud mit liv, så jeg kan måske ’betale tilbage’ ved at blive præst. – Det havde jeg ikke planlagt at sige, og Hanne, som jeg lige var blevet kæreste med, var ved at falde ned af kirkebænken.”

Hanne og Chresten Eskildsen

Ungdomspræst på Bornholm

I 1970 begyndte Chresten på præsteseminariet i Tølløse, og i 1973 fulgte det første kald til Bornholm. Det var en menighed i tilbagegang efter år med fraflytning og faldende medlemstal, men Chresten og menigheden begyndte at arbejde med ungdomsmøder, lejre og fællesskaber, hvor de unge medvirkede rundt om på øen, og mange blev døbt i den tid.

Kriser er udviklende

Efter fem år på Bornholm flyttede familien til Roskilde, og også her havde de den glæde at opleve, hvordan mange unge familier kom til: ”Der var brug for ekstra stole i kirken de fleste søndage”, smiler Chresten.

Vi vil så gerne fjerne smerten, men gråden kan være den bedste medicin.

I Roskilde var psykiater Flemming Baungaard medlem, og de mødtes hver uge og delte livets tildragelser: “Dér lærte jeg noget om sjælesorg, om at lytte, og at kriser er udviklende. Det handler om at acceptere at være i krisen og lære af den. Det drejer sig ikke om at komme ud af den hurtigst muligt.” Han holder en kort pause. “Vi vil så gerne fjerne smerten, men gråden kan være den bedste medicin.” Evnen til at være til stede hos mennesker i det svære ser Chresten som sin styrke: “Jeg har altid haft let ved at tale med folk om det, der gør ondt. At gå et stykke vej sammen med dem.”

At bygge noget op igen

Jeg har været så privilegeret at opleve medgang i alle de menigheder, jeg har virket i.

I 1988 flyttede familien – nu med fire døtre – til Bethelkirken i Aalborg. Her havde menigheden været igennem en turbulent tid: “Det var spændende at være med til at bygge noget op igen.” Via engagerede medlemmer oplevede kirken vækst og blev fyldt med liv og unge mennesker. I 2013 gik Chresten på pension efter 25 år i Bethel. ”Det har været en spændende tid, og jeg har været så privilegeret at opleve medgang i alle de menigheder, jeg har virket i.”

Altid mindst to sider af en sag

Chresten følger stadig livet i BaptistKirken tæt – også de uenigheder og den modgang, der fra tid til anden kommer op til overfladen: ”Jeg har altid den her ’filosofi-terning’ i lommen. Den minder mig om, at der er mindst to sider af en sag. Du ser én ting fra din synsvinkel, og jeg ser noget andet fra min. Man er tilbøjelig til kun at se tingene fra sin egen side, men vi skal være i stand til at se tingene fra andres vinkler. Det samme gælder bibelsynet. Jeg vil kalde mig selv bibeltro, men ikke fundamentalist, for Biblen skal jo tolkes, og vi skal lære af historien. Tiden går, og ting forandrer sig.”

Vi skal være i stand til at flytte os og se tingene fra andres vinkler.

Alt har sin tid

Til slut spørger jeg Chresten, om han er bekymret for baptistkirkens fremtid? Han ryster på hovedet: “Alt har sin tid. Det er ikke så dårligt endda at holde en god begravelse – vi tror jo på opstandelsen.”

Han smiler. “Det kan godt være, at den form for baptistkirke, vi er vokset op med, må dø. Men når et korn lægges i jorden, spirer det og bærer frugt. Jeg er ikke bekymret. Jesus skal nok klare sig.” Chresten holder en kort pause og tilføjer til slut: “Måske har vi for travlt med at frelse vores eget kirkesamfund i stedet for at frelse verden.”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/tacklet-af-gud/feed/ Henry hjælper unge med at finde deres identitet i Kristus https://baptist.dk/henry-hjaelper-unge-med-at-finde-deres-identitet-i-kristus/ Mon, 27 Jan 2025 20:16:14 +0000 https://baptist.dk/?p=18536 I Chin Baptist Church (CBC) i Esbjerg er ildsjælen Henry Nawl Thang Bik en af drivkræfterne i ungdomsarbejdet


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/01/lydfil-henry-thang-bik.mp3

Der er to ting, der fylder i Henrys liv: Familien, hustruen Dawt Par Chin, døtrene Jasmine (7) og Hannah (5) og arbejdet som ungdomsleder i CBC. Henry har viet sit liv til at støtte og inspirere de unge i menigheden. Det teoretiske grundlag er en masteruddannelse i teologi fra Indien.

Henrys egne erfaringer og hans dybe tro på Jesus Kristus er det praktiske fundament for hans engagement. Om sit mål med arbejdet siger Henry: ”Jeg vil gerne give de unge det håb, jeg selv har fundet. Livet har lært mig, at ægte glæde kommer indefra. Fra Jesus Kristus, når han bor i vores hjerte”. 

Ungdomsleder Henry Nawl Thang Bik (Privat foto)

De unge i CBC 

Ungdomsgruppen i CBC består af op mod 80 unge. Af dem er omkring 50 meget aktive i kirken. Aktiviteterne ligner dem, vi finder i mange andre kirkelige ungdomsgrupper, fortæller Henry:
”Vi har bibelundervisning to gange om måneden og fælles aktiviteter og “sjov tid”, hvor vi fokuserer på aktiviteter, der styrker fællesskabet.” 

Musikken fylder meget i ungdomsgruppen:
”Som vi alle sammen ved, holder de unge rigtig meget af musik og af at synge sammen,” siger Henry og fortæller videre, at gruppen holder ”Worship Night” med fokus på musik og lovprisning to gange om året.  

Ungdomsgruppen tager også ud til andre chinmenigheder som et gospelteam. På spørgsmålet om det ikke er en mulighed for endnu mere samarbejde mellem de etnisk danske og chinmenighederne, er Henry meget positiv:
”Jeg synes, det vil være en rigtig god idé. Vi er meget åbne for mere samarbejde og de unge vil gerne møde andre unge.” 

De unges udfordringer 

Henry har observeret, at enkelte af de unge i kirken oplever stress og tvivl om fremtiden. Nogle oplever problemer, der får dem til at vælge fællesskabet i kirken helt fra. Henry pointerer, at langt de fleste unge har et godt liv, men ligesom etnisk danske unge oplever unge med chinbaggrund også et stigende pres i hverdagen.  

Henry fortæller:
”Jeg er slet ikke ekspert. Men jeg tror, at der er mange forskellige årsager til deres udfordringer. Det kan være familieforhold eller problemer i skolen. Men de unge med chinbaggrund kæmper også med kulturel identitet. Mange af dem er født i Danmark og opvokset med en chin-kultur. Men de taler dansk bedre end chin. Det skaber en følelse af at være splittet mellem to kulturer. Hvis de også mangler danske venner i skolen, forstærker det følelsen af at være anderledes og udenfor.” 

Lederteamet i CBC Esbjerg

En særlig indsats 

De 12 ungdomsmedarbejdere i CBC forsøger at holde et tæt forhold til de unge. Især til de unge, der kæmper med at finde et ståsted i livet. Henry fortæller, at lederne gør et særligt arbejde for at nå dem:
”Nogle gange ringer vi til dem og inviterer dem personligt, andre gange sender vi SMS’er. Når de kommer, forsøger vi at muntre dem op og engagere dem i fællesskabet. Vi beder for dem og hvis vi ikke har set dem et stykke tid, sender vi nogle gange bibelvers, der fortæller om håb, om ikke at give op og om at glæde sig ved livet.”

Lasse Åbom underviser de unge i CBC Esbjerg (Privat foto)

Kirken og de sproglige udfordringer 

I kirken er sproget også med til at distancere de unge og skabe en generationskløft, fortæller Henry:
”Når de unge kommer til gudstjeneste, skal de både synge på chin og lytte til prædikenen på chin. Alt hvad vi gør i kirken, foregår på chin. Men de unge taler dansk, de lever deres hverdag i en dansk kultur. Det er svært for dem. Det kan jeg mærke på dem. Hvis de også mangler danske venner, så ender de i en ’midt-i-mellem’-kultur.” 

Henry fortæller videre, at man har arbejdet med udfordringerne i CBC. Flere gange har Lasse Åbom fra Immanuelskirken, Aarhus Baptistmenighed og BaptistKirkens ledelse taget turen til Esbjerg for at undervise de unge – på dansk. Et initiativ som de unge var meget glade for, fortæller Henry.   

Den unge piges historie 

Arbejdet blandt de unge i kirken giver mange gode oplevelser. Blandt de unge, der har udfordringer, er der også nogle, der oplever håb og får fornyet tro på livet i Kristus. 

Henry fortæller om en speciel oplevelse med en ung pige i ungdomsgruppen:
”I forbindelse med en ungdomslejr i kirken kom en ung pige frem til os og fortalte, at der ikke længere var noget håb for hende. Hun var deprimeret og havde næsten ikke været udenfor i to – tre uger. Vi blev meget forskrækkede, for vi anede ikke, at hun havde det så dårligt.” 

Henry fortæller videre, at pigen valgte at give livet en chance, da hun blev inviteret til at deltage i ungdomslejren:
”Hun lovede Gud, at hun ville stå frem og fortælle om sin oplevelse for hele menigheden, hvis Han ville hjælpe hende med at finde meningen med livet igen. På den sidste dag, mens vi sang og tilbad – nogle i tårer – stod hun frem og fortalte, at hun havde oplevet en stor forandring i sit liv. Hun modtog Jesus som sin Herre og Frelser og vidnede om oplevelsen i kirken.” 

Selv om interviewet foregår på en lidt skrattende mobilforbindelse er taknemmeligheden tydelig i Henrys stemme. Han fremhæver, at det er svært altid at vide, hvad der rører sig i teenagerne. Derfor er det så vigtigt at have tæt kontakt med dem. 

Ungdomsgruppen i CBC Esbjerg (Privat foto)

Henrys historie 

Henry voksede op i en kristen familie i delstaten Chín i det vestlige Burma. Hans far var den første i familien, der blev kristen. Henry havde en god barndom, hvor kirken var i centrum. Interessen for musik begyndte allerede i søndagsskolen, hvor Henry både sang solo og spillede guitar. I dag tjener Henry som leder af lovsangsbandet i CBC. Helt uden skygger var barndommen dog ikke. Myanmar var også militærdiktatur i Henrys barndom. Ofte kom soldaterne forbi: ”De tog ikke hensyn til nogen. Somme tider tog de min far. Når han kom tilbage, fortalte han aldrig, hvad han havde oplevet.” 

Som teenager fjernede Henry sig fra kirken og begyndte at drikke. Han følte sig ensom og fandt livet meningsløst. I maj 2005 deltog han modvilligt i et kristent møde, hvor han hørte verset fra Johannesevangeliet, kapitel 15, vers 16:
”Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn.” 

Mere om Henry

Henry Nawl Thang Bik er tidligere blevet portrætteret i Kristeligt Dagblad: ”En enkelt sætning ændrede alt, da Henry tvivlede på sine forældres kærlighed” den 8. januar 2022. Tværkulturelt Centers medlemsblad ”Nyt på tværs” fortalte også om Henry i artiklen ”Kærligheden vandt” i nr. 4, december 2022. 

Verset gav Henry nyt håb og et nyt perspektiv på livet. Han genfandt sin tro og begyndte at studere teologi og tog en bachelor- og mastergrad. Han mødte sin kone, Dawt Par Chin, online, og da hun som flygtning i Danmark ikke kunne rejse tilbage til Burma, flyttede han til Danmark i 2018. Efter familiesammenføring studerer Henry i dag på VUC, hvor han tager en fuld HF, som han forventer at afslutte til sommer. 

Ungdomsgruppen i CBC Esbjerg (Privat foto)

Henrys drømme for fremtiden 

Henry har mange drømme for fremtiden, både personligt og i forhold til sit arbejde i kirken. 

Han drømmer om at færdiggøre sin HF og uddanne sig til ingeniør med fokus på teknik, klima og miljø. Han drømmer også om at etablere et lydstudie i CBC’s nye kirke. Sammen med de unge vil han indspille gospelmusik og børnesange til brug i søndagsskolen. Han drømmer også om at udvikle nye former for gudstjenester, der appellerer mere til de unge. 

Men først og fremmest drømmer Henry om fortsat at dele den glæde og det håb, han selv har fundet i Jesus Kristus, med de unge. Han oplevede en personlig åbenbaring gennem skriftstedet i Johannesevangeliet. Derfor formidler han budskabet om, at de unge er elskede og udvalgt af Jesus, uanset om de føler sig afvist af andre. Han ser det som sin opgave at hjælpe de unge med at finde deres identitet i Kristus. 

Henrys drøm er at skabe et miljø i kirken, hvor de unge kan finde deres plads og tro, mens de forbereder sig til fremtiden: ”Jeg vil gerne give den glæde, jeg har fået, og det håb, jeg har modtaget fra Jesus Kristus, til de unge. Især til teenagere i min kirke”. 

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> I Chin Baptist Church (CBC) i Esbjerg er ildsjælen Henry Nawl Thang Bik en af drivkræfterne i ungdomsarbejdet


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/01/lydfil-henry-thang-bik.mp3

Der er to ting, der fylder i Henrys liv: Familien, hustruen Dawt Par Chin, døtrene Jasmine (7) og Hannah (5) og arbejdet som ungdomsleder i CBC. Henry har viet sit liv til at støtte og inspirere de unge i menigheden. Det teoretiske grundlag er en masteruddannelse i teologi fra Indien.

Henrys egne erfaringer og hans dybe tro på Jesus Kristus er det praktiske fundament for hans engagement. Om sit mål med arbejdet siger Henry: ”Jeg vil gerne give de unge det håb, jeg selv har fundet. Livet har lært mig, at ægte glæde kommer indefra. Fra Jesus Kristus, når han bor i vores hjerte”. 

Ungdomsleder Henry Nawl Thang Bik (Privat foto)

De unge i CBC 

Ungdomsgruppen i CBC består af op mod 80 unge. Af dem er omkring 50 meget aktive i kirken. Aktiviteterne ligner dem, vi finder i mange andre kirkelige ungdomsgrupper, fortæller Henry:
”Vi har bibelundervisning to gange om måneden og fælles aktiviteter og “sjov tid”, hvor vi fokuserer på aktiviteter, der styrker fællesskabet.” 

Musikken fylder meget i ungdomsgruppen:
”Som vi alle sammen ved, holder de unge rigtig meget af musik og af at synge sammen,” siger Henry og fortæller videre, at gruppen holder ”Worship Night” med fokus på musik og lovprisning to gange om året.  

Ungdomsgruppen tager også ud til andre chinmenigheder som et gospelteam. På spørgsmålet om det ikke er en mulighed for endnu mere samarbejde mellem de etnisk danske og chinmenighederne, er Henry meget positiv:
”Jeg synes, det vil være en rigtig god idé. Vi er meget åbne for mere samarbejde og de unge vil gerne møde andre unge.” 

De unges udfordringer 

Henry har observeret, at enkelte af de unge i kirken oplever stress og tvivl om fremtiden. Nogle oplever problemer, der får dem til at vælge fællesskabet i kirken helt fra. Henry pointerer, at langt de fleste unge har et godt liv, men ligesom etnisk danske unge oplever unge med chinbaggrund også et stigende pres i hverdagen.  

Henry fortæller:
”Jeg er slet ikke ekspert. Men jeg tror, at der er mange forskellige årsager til deres udfordringer. Det kan være familieforhold eller problemer i skolen. Men de unge med chinbaggrund kæmper også med kulturel identitet. Mange af dem er født i Danmark og opvokset med en chin-kultur. Men de taler dansk bedre end chin. Det skaber en følelse af at være splittet mellem to kulturer. Hvis de også mangler danske venner i skolen, forstærker det følelsen af at være anderledes og udenfor.” 

Lederteamet i CBC Esbjerg

En særlig indsats 

De 12 ungdomsmedarbejdere i CBC forsøger at holde et tæt forhold til de unge. Især til de unge, der kæmper med at finde et ståsted i livet. Henry fortæller, at lederne gør et særligt arbejde for at nå dem:
”Nogle gange ringer vi til dem og inviterer dem personligt, andre gange sender vi SMS’er. Når de kommer, forsøger vi at muntre dem op og engagere dem i fællesskabet. Vi beder for dem og hvis vi ikke har set dem et stykke tid, sender vi nogle gange bibelvers, der fortæller om håb, om ikke at give op og om at glæde sig ved livet.”

Lasse Åbom underviser de unge i CBC Esbjerg (Privat foto)

Kirken og de sproglige udfordringer 

I kirken er sproget også med til at distancere de unge og skabe en generationskløft, fortæller Henry:
”Når de unge kommer til gudstjeneste, skal de både synge på chin og lytte til prædikenen på chin. Alt hvad vi gør i kirken, foregår på chin. Men de unge taler dansk, de lever deres hverdag i en dansk kultur. Det er svært for dem. Det kan jeg mærke på dem. Hvis de også mangler danske venner, så ender de i en ’midt-i-mellem’-kultur.” 

Henry fortæller videre, at man har arbejdet med udfordringerne i CBC. Flere gange har Lasse Åbom fra Immanuelskirken, Aarhus Baptistmenighed og BaptistKirkens ledelse taget turen til Esbjerg for at undervise de unge – på dansk. Et initiativ som de unge var meget glade for, fortæller Henry.   

Den unge piges historie 

Arbejdet blandt de unge i kirken giver mange gode oplevelser. Blandt de unge, der har udfordringer, er der også nogle, der oplever håb og får fornyet tro på livet i Kristus. 

Henry fortæller om en speciel oplevelse med en ung pige i ungdomsgruppen:
”I forbindelse med en ungdomslejr i kirken kom en ung pige frem til os og fortalte, at der ikke længere var noget håb for hende. Hun var deprimeret og havde næsten ikke været udenfor i to – tre uger. Vi blev meget forskrækkede, for vi anede ikke, at hun havde det så dårligt.” 

Henry fortæller videre, at pigen valgte at give livet en chance, da hun blev inviteret til at deltage i ungdomslejren:
”Hun lovede Gud, at hun ville stå frem og fortælle om sin oplevelse for hele menigheden, hvis Han ville hjælpe hende med at finde meningen med livet igen. På den sidste dag, mens vi sang og tilbad – nogle i tårer – stod hun frem og fortalte, at hun havde oplevet en stor forandring i sit liv. Hun modtog Jesus som sin Herre og Frelser og vidnede om oplevelsen i kirken.” 

Selv om interviewet foregår på en lidt skrattende mobilforbindelse er taknemmeligheden tydelig i Henrys stemme. Han fremhæver, at det er svært altid at vide, hvad der rører sig i teenagerne. Derfor er det så vigtigt at have tæt kontakt med dem. 

Ungdomsgruppen i CBC Esbjerg (Privat foto)

Henrys historie 

Henry voksede op i en kristen familie i delstaten Chín i det vestlige Burma. Hans far var den første i familien, der blev kristen. Henry havde en god barndom, hvor kirken var i centrum. Interessen for musik begyndte allerede i søndagsskolen, hvor Henry både sang solo og spillede guitar. I dag tjener Henry som leder af lovsangsbandet i CBC. Helt uden skygger var barndommen dog ikke. Myanmar var også militærdiktatur i Henrys barndom. Ofte kom soldaterne forbi: ”De tog ikke hensyn til nogen. Somme tider tog de min far. Når han kom tilbage, fortalte han aldrig, hvad han havde oplevet.” 

Som teenager fjernede Henry sig fra kirken og begyndte at drikke. Han følte sig ensom og fandt livet meningsløst. I maj 2005 deltog han modvilligt i et kristent møde, hvor han hørte verset fra Johannesevangeliet, kapitel 15, vers 16:
”Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn.” 

Mere om Henry

Henry Nawl Thang Bik er tidligere blevet portrætteret i Kristeligt Dagblad: ”En enkelt sætning ændrede alt, da Henry tvivlede på sine forældres kærlighed” den 8. januar 2022. Tværkulturelt Centers medlemsblad ”Nyt på tværs” fortalte også om Henry i artiklen ”Kærligheden vandt” i nr. 4, december 2022. 

Verset gav Henry nyt håb og et nyt perspektiv på livet. Han genfandt sin tro og begyndte at studere teologi og tog en bachelor- og mastergrad. Han mødte sin kone, Dawt Par Chin, online, og da hun som flygtning i Danmark ikke kunne rejse tilbage til Burma, flyttede han til Danmark i 2018. Efter familiesammenføring studerer Henry i dag på VUC, hvor han tager en fuld HF, som han forventer at afslutte til sommer. 

Ungdomsgruppen i CBC Esbjerg (Privat foto)

Henrys drømme for fremtiden 

Henry har mange drømme for fremtiden, både personligt og i forhold til sit arbejde i kirken. 

Han drømmer om at færdiggøre sin HF og uddanne sig til ingeniør med fokus på teknik, klima og miljø. Han drømmer også om at etablere et lydstudie i CBC’s nye kirke. Sammen med de unge vil han indspille gospelmusik og børnesange til brug i søndagsskolen. Han drømmer også om at udvikle nye former for gudstjenester, der appellerer mere til de unge. 

Men først og fremmest drømmer Henry om fortsat at dele den glæde og det håb, han selv har fundet i Jesus Kristus, med de unge. Han oplevede en personlig åbenbaring gennem skriftstedet i Johannesevangeliet. Derfor formidler han budskabet om, at de unge er elskede og udvalgt af Jesus, uanset om de føler sig afvist af andre. Han ser det som sin opgave at hjælpe de unge med at finde deres identitet i Kristus. 

Henrys drøm er at skabe et miljø i kirken, hvor de unge kan finde deres plads og tro, mens de forbereder sig til fremtiden: ”Jeg vil gerne give den glæde, jeg har fået, og det håb, jeg har modtaget fra Jesus Kristus, til de unge. Især til teenagere i min kirke”. 

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/henry-hjaelper-unge-med-at-finde-deres-identitet-i-kristus/feed/ Genoplivet til et liv i mission https://baptist.dk/genoplivet-til-et-liv-i-mission/ Fri, 29 Nov 2024 09:00:21 +0000 https://baptist.dk/?p=18106 Isaac levede et hårdt liv med stoffer og alkohol i Myanmar. Det gik helt galt. På det yderste oplevede Isaac Guds omsorg. Siden har han tjent Jesus og delt Bibelens budskab blandt børn og unge


Lyt til artiklen

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/11/isaac-van-bawi-thang.mp3

”Gennem min skoletid som teenager fik jeg nogle virkelig dårlige venner. Jeg var narkoman i fire år – dybt afhængig af både stoffer og alkohol. Det var forfærdeligt. Mine forældre bad for mig, hele min familie bad for mig. De bad om, at jeg måtte komme ud af min afhængighed. Jeg kunne ikke redde mig selv og i den periode var jeg i fængsel to gange. Men Gud hørte mine forældre og søskendes bøn. Fordi jeg trods alt var et Guds barn, valgte Han at opdrage mig på en meget fysisk måde. Ligesom der står i Hebræerbrevet, kapitel 12, vers 8. Jeg døde af en overdosis! Mere end syv gange var jeg død og blev genoplivet, inden jeg kom på hospitalet.”

Ildsjæle

De findes i alle menighederne – ildsjælene. De laver kaffe, kirkefrokoster, pynter op til jul, står ved døren og byder velkommen, underviser eller prædiker. Nogle af ildsjælene kender vi, de deltager i debatten og skriver kommentarer på Facebook. Andre lever et stille liv i menigheden med fokus på deres tjeneste. På webmediet baptist.dk vil vi prøve at finde ildsjælene og fortælle deres historie.

Fra Myanmar til Danmark og kærligheden

Det er Isaac Van Bawi Thang, hjælpepræst i Chin Baptist Church (CBC) i Esbjerg, der fortæller. Det sker med stort engagement, men med en stemme, der knækker ind i mellem. Selv om det skete for næsten tyve år siden, piner oplevelsen fortsat Isaac.

I dag er Isaac kommet videre. Det der begyndte som en romance over internettet blev for syv år siden til ægteskab med Sui Hnem Alcum, der er kvoteflygtning og kom til Danmark i 2012. Isaac blev familiesammenført med Sui, og i dag bor de i Grindsted med to døtre på tre og seks år. Inden rejsen til Danmark læste Isaac Master of Divinity i Cambodia og virkede som omrejsende evangelist i Myanmar og missionær i Cambodia, Vietnam og Thailand.

Isaac og Sui (Foto: Privat)

Det livgivende åndedrag

Isaac kom ud af sit misbrug. På hospitalet tilbage i 2007 oplevede Isaac, at lægerne gav ham en maske på med ilt. Han kunne mærke den kølige gas strømme ud af masken. Men han kunne ikke trække vejret:
”Der var noget, der blokerede min vejrtrækning. Jeg kunne mærke ilten på næsen, men jeg kunne ikke trække vejret. Der gik et stykke tid og pludselig kunne jeg trække vejret igen. Og ud af min mund strømmede ordene ’Tak, Jesus’ – ’Tak, Jesus’ igen og igen.”

Fristelsen

Et par uger efter oplevelsen på hospitalet oplevede Isaac at blive fristet igen. Han følte, at han blev kontaktet af Djævelen. Ikke blot som en trang til narkotika og alkohol, men som noget virkeligt:
”Jeg så Djævelen! Mine forældre kunne ikke se ham. Mine venner kunne ikke se ham. Det var kun mig der kunne se ham, og det var frygteligt. Djævelen kom til mig som en fysisk person og forsøgte at få mig til at drikke og bruge narkotika igen. Jeg følte, at Djævelen forsøgte at tage mig med, men så kiggede jeg i min fars Bibel og begyndte at læse højt af Salme 148. Jo højere jeg råbte, jo længere forsvandt Djævelen fra mig. Til sidst forsvandt han helt og han er aldrig vendt tilbage. Fra det øjeblik gav jeg mit liv til Jesus.”

Missionærfamilien

Isaac er vokset op i en missionærfamilie. Hans far er en kendt prædikant og missionær blandt chinfolket i Myanmar. Allerede fra han var femten år gammel, rejste faderen rundt mellem landsbyerne i chinstaten og prædikede. Familien tæller syv børn som alle er enten præster eller missionærer. Isaac fortæller, at hans mor tog sig af hjemmet og på trods af manglende læsefærdigheder, læste hun højt fra Bibelen hver dag for børnene. Det var en daglig udfordring at holde sammen på hjemmet: Faderens løn blev ofte brugt på mission i stedet for husholdning.

Isaac taler i efterårsferien 2024 for unge i Matu Baptist Church i Svendborg (Foto: Chin Chin)

Kaldet til at missionere blandt børn og unge

Som hjælpepræst i CBC oplever Isaac et kald til mission blandt teenagere og unge. I Myanmar rejste han rundt mellem landsbyerne og underviste. I Danmark bliver han inviteret til at undervise. Kulturen ændrer sig også blandt chinfolk.

I CBC underviser Isaac især i det nye testamente. To gange om måneden mødes flere end 80 unge mennesker til bibelundervisning i kirken. Isaac har også været inviteret til at undervise i flere andre kirker – fra Bornholm til Svendborg – og på sommerlejre. Han føler, at de voldsomme oplevelser i hans tidlige ungdom giver ham en særlig forbindelse til de unge, der kæmper med at finde et   ståsted i livet.

Isaac bliver også inviteret til at undervise børn og unge i hjemmene. Et koncentreret bibelstudie fra fredag aften, hele lørdagen og søndag formiddag inden gudstjenesten, som CBC holder søndag eftermiddag i Kvaglund kirke.

Sproget er en voksende udfordring

Gennem sin undervisning er Isaac blevet opmærksom på en voksende udfordring for børn og unge i chin-menighederne:
”Børnene og de unge forstår selvfølgelig, når deres forældre taler til dem på vores sprog. Men ude i samfundet, i deres daglige liv i skolen, der kommunikerer de kun på dansk. Når de kommer i kirke og skal lytte til Guds ord eller menneskers vidnesbyrd, foregår det på vores eget sprog. Og det forstår de ikke alle sammen. Mit gæt er, at de måske forstår 25% af det, de hører i kirken. Derfor underviser jeg på engelsk – det forstår de bedre.”

Isaac pointerer, at det er vigtigt, at børnene og de unge fortsat lærer og taler chin-sproget. For ham er det bare endnu vigtigere, at de forstår, hvad Bibelen lærer dem.

Sproget er det vigtigste værktøj

”Sproget er det vigtigste værktøj, når vi skal lære de unge om Bibelen. Derfor har vi også inviteret Lasse Åbom (præst i Immanuelskirken i Aarhus og medlem af BaptistKirkens ledelse, red.) til at undervise på dansk. Han har allerede været her to gange. De unge forstår Bibelens budskab 100%, når Lasse underviser. Derfor underviser jeg på engelsk og forhåbentlig senere på dansk,” siger Isaac.

Isaac fortæller videre, at han fornemmer en konflikt mellem forældre og børn i forhold til sprog og kirke:
”Vi er virkelig i en overgangstid, hvor forældre og især præster skal handle klogt. Vi skal handle med stor visdom. Hvis de unge kommer i kirke om søndagen og ikke forstår, hvad der bliver talt og undervist, så forsvinder de igen.”

Bed for Myanmar

Når man taler med chinfolk, er der altid en ting, der går igen uanset emnet: ”Bed for Myanmar” siger de. Som indfødt i et af verdens mest udviklede og fredeligste samfund er det vanskeligt, måske umuligt, at forstå den smerte, der plager flygtningene fra Myanmar. Alle har familie, venner, bekendte i Myanmar, der oplever forfølgelse, overgreb og krig.
”Konflikten er værre end nogensinde før. Alt er blokeret og prisen er høj for dem, der kæmper. De kristne lider også under religiøs forfølgelse fra buddhisterne. Hvis man lægger det sammen, har det aldrig været vanskeligere for vores folk i Myanmar,” fortæller Isaac, der slutter: ”Bed for os. Bed for Myanmar.”

Lystfiskerhistorien

”Fisker du?” spørger Isaac. Det gør han, og lystfiskeriet er et billede på den måde, vi skal være kloge på:
”Jeg kaster krogen ud og hvis der ikke er bid, kaster jeg krogen ud igen. Jeg bruger forskellige kroge, værktøjer, metoder og ideer for at nå mit mål. Sådan skal vi også være vise, når vi vil nå de unge og fastholde dem i menighederne. Ellers kan vi sælge kirkerne om 10 år, når de unge har forladt os!”

”Næste generation bliver vores ledere”

Når Isaac taler om at fastholde de unge, så er det ikke kun de unge i chinmenighederne, han taler om. Hans hjerte brænder i lige så høj grad for etnisk danske unge.

”Næste generation bliver vores ledere,” siger Isaac og fortsætter:
”Baptisterne i Danmark har missioneret i mange år i Afrika. Helt ligesom Gud befaler os at gøre. Det har bragt Bibelens budskab ud til mange. Men jeg synes, tiden er kommet til, at BaptistKirken kigger på de unge i Danmark. Vi mister dem! Lad os sende missionærer ud for at nå de unge i Danmark!”

Isaacs drøm

Isaac undrer sig over, at der er så få missionærer i Danmark, når der er så mange kirker og Danmark har været et kristent land i 1000 år.

”Før Jesus fór til himmels, sendte han disciplene ud for at forkynde. De rejste ikke væk, men begyndte at forkynde i Jerusalem og siden i Samaria og Judæa. Jerusalem er billedet på dem, der er nærmest, vores familie, vores venner – de unge i Aarhus og København. Hvorfor missionerer vi ikke blandt dem?”

Hele budskabet kommer på en eneste vejrtrækning! Isaac brænder for mission blandt unge, for at gøre en forskel i deres liv og lede dem til en beslutning om at følge Jesus.

”Det er min drøm og mit forslag,” slutter Isaac.

Isaac og Sui sammen med døtrene (Foto: Privat)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Isaac levede et hårdt liv med stoffer og alkohol i Myanmar. Det gik helt galt. På det yderste oplevede Isaac Guds omsorg. Siden har han tjent Jesus og delt Bibelens budskab blandt børn og unge


Lyt til artiklen

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/11/isaac-van-bawi-thang.mp3

”Gennem min skoletid som teenager fik jeg nogle virkelig dårlige venner. Jeg var narkoman i fire år – dybt afhængig af både stoffer og alkohol. Det var forfærdeligt. Mine forældre bad for mig, hele min familie bad for mig. De bad om, at jeg måtte komme ud af min afhængighed. Jeg kunne ikke redde mig selv og i den periode var jeg i fængsel to gange. Men Gud hørte mine forældre og søskendes bøn. Fordi jeg trods alt var et Guds barn, valgte Han at opdrage mig på en meget fysisk måde. Ligesom der står i Hebræerbrevet, kapitel 12, vers 8. Jeg døde af en overdosis! Mere end syv gange var jeg død og blev genoplivet, inden jeg kom på hospitalet.”

Ildsjæle

De findes i alle menighederne – ildsjælene. De laver kaffe, kirkefrokoster, pynter op til jul, står ved døren og byder velkommen, underviser eller prædiker. Nogle af ildsjælene kender vi, de deltager i debatten og skriver kommentarer på Facebook. Andre lever et stille liv i menigheden med fokus på deres tjeneste. På webmediet baptist.dk vil vi prøve at finde ildsjælene og fortælle deres historie.

Fra Myanmar til Danmark og kærligheden

Det er Isaac Van Bawi Thang, hjælpepræst i Chin Baptist Church (CBC) i Esbjerg, der fortæller. Det sker med stort engagement, men med en stemme, der knækker ind i mellem. Selv om det skete for næsten tyve år siden, piner oplevelsen fortsat Isaac.

I dag er Isaac kommet videre. Det der begyndte som en romance over internettet blev for syv år siden til ægteskab med Sui Hnem Alcum, der er kvoteflygtning og kom til Danmark i 2012. Isaac blev familiesammenført med Sui, og i dag bor de i Grindsted med to døtre på tre og seks år. Inden rejsen til Danmark læste Isaac Master of Divinity i Cambodia og virkede som omrejsende evangelist i Myanmar og missionær i Cambodia, Vietnam og Thailand.

Isaac og Sui (Foto: Privat)

Det livgivende åndedrag

Isaac kom ud af sit misbrug. På hospitalet tilbage i 2007 oplevede Isaac, at lægerne gav ham en maske på med ilt. Han kunne mærke den kølige gas strømme ud af masken. Men han kunne ikke trække vejret:
”Der var noget, der blokerede min vejrtrækning. Jeg kunne mærke ilten på næsen, men jeg kunne ikke trække vejret. Der gik et stykke tid og pludselig kunne jeg trække vejret igen. Og ud af min mund strømmede ordene ’Tak, Jesus’ – ’Tak, Jesus’ igen og igen.”

Fristelsen

Et par uger efter oplevelsen på hospitalet oplevede Isaac at blive fristet igen. Han følte, at han blev kontaktet af Djævelen. Ikke blot som en trang til narkotika og alkohol, men som noget virkeligt:
”Jeg så Djævelen! Mine forældre kunne ikke se ham. Mine venner kunne ikke se ham. Det var kun mig der kunne se ham, og det var frygteligt. Djævelen kom til mig som en fysisk person og forsøgte at få mig til at drikke og bruge narkotika igen. Jeg følte, at Djævelen forsøgte at tage mig med, men så kiggede jeg i min fars Bibel og begyndte at læse højt af Salme 148. Jo højere jeg råbte, jo længere forsvandt Djævelen fra mig. Til sidst forsvandt han helt og han er aldrig vendt tilbage. Fra det øjeblik gav jeg mit liv til Jesus.”

Missionærfamilien

Isaac er vokset op i en missionærfamilie. Hans far er en kendt prædikant og missionær blandt chinfolket i Myanmar. Allerede fra han var femten år gammel, rejste faderen rundt mellem landsbyerne i chinstaten og prædikede. Familien tæller syv børn som alle er enten præster eller missionærer. Isaac fortæller, at hans mor tog sig af hjemmet og på trods af manglende læsefærdigheder, læste hun højt fra Bibelen hver dag for børnene. Det var en daglig udfordring at holde sammen på hjemmet: Faderens løn blev ofte brugt på mission i stedet for husholdning.

Isaac taler i efterårsferien 2024 for unge i Matu Baptist Church i Svendborg (Foto: Chin Chin)

Kaldet til at missionere blandt børn og unge

Som hjælpepræst i CBC oplever Isaac et kald til mission blandt teenagere og unge. I Myanmar rejste han rundt mellem landsbyerne og underviste. I Danmark bliver han inviteret til at undervise. Kulturen ændrer sig også blandt chinfolk.

I CBC underviser Isaac især i det nye testamente. To gange om måneden mødes flere end 80 unge mennesker til bibelundervisning i kirken. Isaac har også været inviteret til at undervise i flere andre kirker – fra Bornholm til Svendborg – og på sommerlejre. Han føler, at de voldsomme oplevelser i hans tidlige ungdom giver ham en særlig forbindelse til de unge, der kæmper med at finde et   ståsted i livet.

Isaac bliver også inviteret til at undervise børn og unge i hjemmene. Et koncentreret bibelstudie fra fredag aften, hele lørdagen og søndag formiddag inden gudstjenesten, som CBC holder søndag eftermiddag i Kvaglund kirke.

Sproget er en voksende udfordring

Gennem sin undervisning er Isaac blevet opmærksom på en voksende udfordring for børn og unge i chin-menighederne:
”Børnene og de unge forstår selvfølgelig, når deres forældre taler til dem på vores sprog. Men ude i samfundet, i deres daglige liv i skolen, der kommunikerer de kun på dansk. Når de kommer i kirke og skal lytte til Guds ord eller menneskers vidnesbyrd, foregår det på vores eget sprog. Og det forstår de ikke alle sammen. Mit gæt er, at de måske forstår 25% af det, de hører i kirken. Derfor underviser jeg på engelsk – det forstår de bedre.”

Isaac pointerer, at det er vigtigt, at børnene og de unge fortsat lærer og taler chin-sproget. For ham er det bare endnu vigtigere, at de forstår, hvad Bibelen lærer dem.

Sproget er det vigtigste værktøj

”Sproget er det vigtigste værktøj, når vi skal lære de unge om Bibelen. Derfor har vi også inviteret Lasse Åbom (præst i Immanuelskirken i Aarhus og medlem af BaptistKirkens ledelse, red.) til at undervise på dansk. Han har allerede været her to gange. De unge forstår Bibelens budskab 100%, når Lasse underviser. Derfor underviser jeg på engelsk og forhåbentlig senere på dansk,” siger Isaac.

Isaac fortæller videre, at han fornemmer en konflikt mellem forældre og børn i forhold til sprog og kirke:
”Vi er virkelig i en overgangstid, hvor forældre og især præster skal handle klogt. Vi skal handle med stor visdom. Hvis de unge kommer i kirke om søndagen og ikke forstår, hvad der bliver talt og undervist, så forsvinder de igen.”

Bed for Myanmar

Når man taler med chinfolk, er der altid en ting, der går igen uanset emnet: ”Bed for Myanmar” siger de. Som indfødt i et af verdens mest udviklede og fredeligste samfund er det vanskeligt, måske umuligt, at forstå den smerte, der plager flygtningene fra Myanmar. Alle har familie, venner, bekendte i Myanmar, der oplever forfølgelse, overgreb og krig.
”Konflikten er værre end nogensinde før. Alt er blokeret og prisen er høj for dem, der kæmper. De kristne lider også under religiøs forfølgelse fra buddhisterne. Hvis man lægger det sammen, har det aldrig været vanskeligere for vores folk i Myanmar,” fortæller Isaac, der slutter: ”Bed for os. Bed for Myanmar.”

Lystfiskerhistorien

”Fisker du?” spørger Isaac. Det gør han, og lystfiskeriet er et billede på den måde, vi skal være kloge på:
”Jeg kaster krogen ud og hvis der ikke er bid, kaster jeg krogen ud igen. Jeg bruger forskellige kroge, værktøjer, metoder og ideer for at nå mit mål. Sådan skal vi også være vise, når vi vil nå de unge og fastholde dem i menighederne. Ellers kan vi sælge kirkerne om 10 år, når de unge har forladt os!”

”Næste generation bliver vores ledere”

Når Isaac taler om at fastholde de unge, så er det ikke kun de unge i chinmenighederne, han taler om. Hans hjerte brænder i lige så høj grad for etnisk danske unge.

”Næste generation bliver vores ledere,” siger Isaac og fortsætter:
”Baptisterne i Danmark har missioneret i mange år i Afrika. Helt ligesom Gud befaler os at gøre. Det har bragt Bibelens budskab ud til mange. Men jeg synes, tiden er kommet til, at BaptistKirken kigger på de unge i Danmark. Vi mister dem! Lad os sende missionærer ud for at nå de unge i Danmark!”

Isaacs drøm

Isaac undrer sig over, at der er så få missionærer i Danmark, når der er så mange kirker og Danmark har været et kristent land i 1000 år.

”Før Jesus fór til himmels, sendte han disciplene ud for at forkynde. De rejste ikke væk, men begyndte at forkynde i Jerusalem og siden i Samaria og Judæa. Jerusalem er billedet på dem, der er nærmest, vores familie, vores venner – de unge i Aarhus og København. Hvorfor missionerer vi ikke blandt dem?”

Hele budskabet kommer på en eneste vejrtrækning! Isaac brænder for mission blandt unge, for at gøre en forskel i deres liv og lede dem til en beslutning om at følge Jesus.

”Det er min drøm og mit forslag,” slutter Isaac.

Isaac og Sui sammen med døtrene (Foto: Privat)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/genoplivet-til-et-liv-i-mission/feed/