baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Fri, 01 May 2026 19:39:10 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Bøn i ventetiden https://baptist.dk/boen-i-ventetiden/ Wed, 29 Apr 2026 04:00:30 +0000 https://baptist.dk/?p=21253
Lige nu venter vi på en regering. Valget føles snart som længe siden, og for de fleste går hverdagen videre, mens en håndfuld politiske partier forsøger at blive enige om, hvordan landet skal ledes i en tid med uendeligt meget usikkerhed så mange steder. Selv her i vores eget lille sikre Danmark.

Det tænker jeg på, mens jeg laver frokost til min søn, og kommer i tanke om de børn, der ikke har mad nok, og mens jeg putter ham, og kommer i tanke om de forældre, der putter deres børn med bomber flyvende om ørene. Jeg tænker på det, når han græder efter mig, og jeg kommer i tanke om de børn, hvis gråd, der ikke er nogen til at høre. Og så tænker jeg på den regering vi forhåbentligt snart får, og så beder jeg til, at de må huske alle de børn og voksne, der lever med utrygheden og usikkerheden meget tættere på, end jeg gør.

Jeg beder for, at dem, der skal lede vores land, kommer til at gøre det med barmhjertighed og næstekærlighed, der rækker ud over grænser og skel.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Lige nu venter vi på en regering. Valget føles snart som længe siden, og for de fleste går hverdagen videre, mens en håndfuld politiske partier forsøger at blive enige om, hvordan landet skal ledes i en tid med uendeligt meget usikkerhed så mange steder. Selv her i vores eget lille sikre Danmark.

Det tænker jeg på, mens jeg laver frokost til min søn, og kommer i tanke om de børn, der ikke har mad nok, og mens jeg putter ham, og kommer i tanke om de forældre, der putter deres børn med bomber flyvende om ørene. Jeg tænker på det, når han græder efter mig, og jeg kommer i tanke om de børn, hvis gråd, der ikke er nogen til at høre. Og så tænker jeg på den regering vi forhåbentligt snart får, og så beder jeg til, at de må huske alle de børn og voksne, der lever med utrygheden og usikkerheden meget tættere på, end jeg gør.

Jeg beder for, at dem, der skal lede vores land, kommer til at gøre det med barmhjertighed og næstekærlighed, der rækker ud over grænser og skel.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/boen-i-ventetiden/feed/ Gud og vigepligt https://baptist.dk/gud-og-vigepligt/ Thu, 15 Jan 2026 05:00:08 +0000 https://baptist.dk/?p=20722
Jeg stikker nok hånden i en hvepserede og udstiller min manglende kløgt, men pyt med det. I næste uge er der en ny torsdagstanke, og så er vi alle videre.

”Når religion og demokrati støder sammen, så er det Gud, der har vigepligt”, sagde Mette Frederiksen i sin nytårstale.

Efterfulgt af noget med kriminelle udlændinge, som i min verden var en underlig sammenblanding, men jeg var også stadig lidt groggy efter nattevagt nytårsnat. Det er der heldigvis andre rigtig kloge mennesker, der har ment en hel masse om lige siden.

Men jeg kom alligevel til at tænke på citatet, da jeg opdagede, at denne torsdagstanke udkommer 15. januar. Det er på en måde en slags mærkedag – det er i hvert fald Martin Luther Kings fødselsdag. Mon ikke de fleste kan være enige i, at det var godt, at Martin Luther King ikke lod Gud overholde sin vigepligt? Eller er det for plat?

For mig er det et vidnesbyrd om, at nogle gange så har regler og love altså vigepligt for Gud.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Jeg stikker nok hånden i en hvepserede og udstiller min manglende kløgt, men pyt med det. I næste uge er der en ny torsdagstanke, og så er vi alle videre.

”Når religion og demokrati støder sammen, så er det Gud, der har vigepligt”, sagde Mette Frederiksen i sin nytårstale.

Efterfulgt af noget med kriminelle udlændinge, som i min verden var en underlig sammenblanding, men jeg var også stadig lidt groggy efter nattevagt nytårsnat. Det er der heldigvis andre rigtig kloge mennesker, der har ment en hel masse om lige siden.

Men jeg kom alligevel til at tænke på citatet, da jeg opdagede, at denne torsdagstanke udkommer 15. januar. Det er på en måde en slags mærkedag – det er i hvert fald Martin Luther Kings fødselsdag. Mon ikke de fleste kan være enige i, at det var godt, at Martin Luther King ikke lod Gud overholde sin vigepligt? Eller er det for plat?

For mig er det et vidnesbyrd om, at nogle gange så har regler og love altså vigepligt for Gud.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/gud-og-vigepligt/feed/ Nyd nordlyset https://baptist.dk/nyd-nordlyset/ Mon, 22 Dec 2025 10:17:54 +0000 https://baptist.dk/?p=20565 Konfronteret med al verdens uro, krig og lidelse kan det være nærliggende at pakke sig ind i sin dyne og blive hjemme i den trygge sofa.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/12/06-baptist-dk-5-pkt-04-nyd-nordlyset.mp3

Bekymring og frygt er vi naturligvis ikke upåvirkede af. Alligevel har min familie og jeg følt os kaldt ud på et eventyr. Vi er draget højt mod nord for at udforske ét af de steder, som pludselig har lavet overskrifter over hele verden som et muligt centrum for nye uroligheder: Grønland.

Ikke af frygt og usikkerhed, men af håb og mod.

Efter seks måneder i Grønland er vores familie blevet grebet om hjertet. Ikke af frygt og usikkerhed, men af håb og mod. Vi har mødt et folk med store historier, traditioner og udfordringer i en natur, som er storslået, barsk og bjergtagende. Vi bor i Kangerlussuaq lige nord for polarcirklen – en lille bygd med 400 fastboende indbyggere, den tidligere største internationale lufthavn i Grønland og det eneste sted i Grønland, hvor man kan køre i bil til indlandsisen. Det er en bygd, som er præget af den storslåede omkringliggende natur. Kangerlussuaqs unikke placering gjorde den til det bedst egnede sted for amerikanerne at anlægge en militær lufthavn i forbindelse med 2. verdenskrig, og nu om stunder er det et yndet område til jagt på både moskusokser og rensdyr.

Bekymringen

Der er dog stor bekymring blandt bygdens beboere. Flere internationale lufthavne åbner langs den grønlandske vestkyst i de kommende år, og den nye lufthavn i Nuuk har allerede betydet, at Kangerlussuaq har mistet arbejdspladser, indtægter og indbyggere. På en lille, elsket plet grønlandsk klippe i bunden af en fjord, der er lukket for skibe af is halvdelen af året, er det ikke svært at se, hvordan et mistet arbejde kan betyde, at man er nødt til at flytte og lægge sit hjem og sin trygge hverdag bag sig.

Der er dog stor bekymring blandt bygdens beboere.

Hjemmet og hverdagen i Grønland kan desuden føles ekstra truet af den amerikanske præsident Trumps udtalte ønske om at knytte Grønland tættere til USA. Dem, vi har mødt i Kangerlussuaq, er ikke imponerede over Trumps forsøg på at ’bejle’ til grønlænderne, men modsat vækker det heller ikke store bekymringer. Måske fordi man i Kangerlussuaq er vant til at bo og arbejde side om side med danske soldater fra Arktisk Kommando og forskere fra alverdens lande, som arbejder på at blive klogere på indlandsisen og udviklingen i Arktis. Her er man vant til at samarbejde på tværs, så frygten for ’de andre’ har ikke særligt gode kår.

Man er så lille

Eller måske kan man låne lidt urokkelighed af fjeldene og de store vidder? Alle mennesker er ufatteligt små i forhold til det imponerende grønlandske landskab. Præsident eller ej. Naturen er allestedsnærværende i Kangerlussuaq, og den er en kilde til både opmuntring, ro og livets opretholdelse. Her er det heldigvis muligt at lade naturen bidrage både til sjælefred og til fryseren. En tur på fjeldet minder et menneske om at trække vejret frit og glæde sig over, at Gud har skabt mennesket til at leve tæt med naturen. Hvis man som de grønlandske jægere og fangere ved, hvordan man på en eftermiddag kan skaffe sig aftensmad til mange dage, er det en god forsikring at have det grønlandske fjeld i baghånden.

Vi føler os meget heldige, at vi får lov at tage del i hverdagen og livet i Arktis.

Ydmyghed

Vi føler os meget heldige, at vi får lov at tage del i hverdagen og livet i Arktis. Det kalder på en stor ydmyghed hos os. Overfor den barske og ukontrollable natur, som ikke tager hensyn til nogen menneskelig planlægning. Og overfor de mennesker, som de sidste mange tusind år alligevel har fundet sig et hjem her. Her styrer vejret og vandet. Veje skylles væk af smeltevand, fly letter og lander, når vejret tillader det, og skibe med fornødenheder kan komme frem, når frosten slipper sit tag. Så her tager vi tingene, som de kommer. En grønlandsk kvinde fortalte mig, at danskerne altid har så travlt med at nå noget, hvorimod den grønlandske måde er at nyde nordlyset, mens det er her. Det vil jeg huske, næste gang jeg bliver urolig.

Læs også artiklen “At leve uden at bekymre sig (for meget)”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Konfronteret med al verdens uro, krig og lidelse kan det være nærliggende at pakke sig ind i sin dyne og blive hjemme i den trygge sofa.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/12/06-baptist-dk-5-pkt-04-nyd-nordlyset.mp3

Bekymring og frygt er vi naturligvis ikke upåvirkede af. Alligevel har min familie og jeg følt os kaldt ud på et eventyr. Vi er draget højt mod nord for at udforske ét af de steder, som pludselig har lavet overskrifter over hele verden som et muligt centrum for nye uroligheder: Grønland.

Ikke af frygt og usikkerhed, men af håb og mod.

Efter seks måneder i Grønland er vores familie blevet grebet om hjertet. Ikke af frygt og usikkerhed, men af håb og mod. Vi har mødt et folk med store historier, traditioner og udfordringer i en natur, som er storslået, barsk og bjergtagende. Vi bor i Kangerlussuaq lige nord for polarcirklen – en lille bygd med 400 fastboende indbyggere, den tidligere største internationale lufthavn i Grønland og det eneste sted i Grønland, hvor man kan køre i bil til indlandsisen. Det er en bygd, som er præget af den storslåede omkringliggende natur. Kangerlussuaqs unikke placering gjorde den til det bedst egnede sted for amerikanerne at anlægge en militær lufthavn i forbindelse med 2. verdenskrig, og nu om stunder er det et yndet område til jagt på både moskusokser og rensdyr.

Bekymringen

Der er dog stor bekymring blandt bygdens beboere. Flere internationale lufthavne åbner langs den grønlandske vestkyst i de kommende år, og den nye lufthavn i Nuuk har allerede betydet, at Kangerlussuaq har mistet arbejdspladser, indtægter og indbyggere. På en lille, elsket plet grønlandsk klippe i bunden af en fjord, der er lukket for skibe af is halvdelen af året, er det ikke svært at se, hvordan et mistet arbejde kan betyde, at man er nødt til at flytte og lægge sit hjem og sin trygge hverdag bag sig.

Der er dog stor bekymring blandt bygdens beboere.

Hjemmet og hverdagen i Grønland kan desuden føles ekstra truet af den amerikanske præsident Trumps udtalte ønske om at knytte Grønland tættere til USA. Dem, vi har mødt i Kangerlussuaq, er ikke imponerede over Trumps forsøg på at ’bejle’ til grønlænderne, men modsat vækker det heller ikke store bekymringer. Måske fordi man i Kangerlussuaq er vant til at bo og arbejde side om side med danske soldater fra Arktisk Kommando og forskere fra alverdens lande, som arbejder på at blive klogere på indlandsisen og udviklingen i Arktis. Her er man vant til at samarbejde på tværs, så frygten for ’de andre’ har ikke særligt gode kår.

Man er så lille

Eller måske kan man låne lidt urokkelighed af fjeldene og de store vidder? Alle mennesker er ufatteligt små i forhold til det imponerende grønlandske landskab. Præsident eller ej. Naturen er allestedsnærværende i Kangerlussuaq, og den er en kilde til både opmuntring, ro og livets opretholdelse. Her er det heldigvis muligt at lade naturen bidrage både til sjælefred og til fryseren. En tur på fjeldet minder et menneske om at trække vejret frit og glæde sig over, at Gud har skabt mennesket til at leve tæt med naturen. Hvis man som de grønlandske jægere og fangere ved, hvordan man på en eftermiddag kan skaffe sig aftensmad til mange dage, er det en god forsikring at have det grønlandske fjeld i baghånden.

Vi føler os meget heldige, at vi får lov at tage del i hverdagen og livet i Arktis.

Ydmyghed

Vi føler os meget heldige, at vi får lov at tage del i hverdagen og livet i Arktis. Det kalder på en stor ydmyghed hos os. Overfor den barske og ukontrollable natur, som ikke tager hensyn til nogen menneskelig planlægning. Og overfor de mennesker, som de sidste mange tusind år alligevel har fundet sig et hjem her. Her styrer vejret og vandet. Veje skylles væk af smeltevand, fly letter og lander, når vejret tillader det, og skibe med fornødenheder kan komme frem, når frosten slipper sit tag. Så her tager vi tingene, som de kommer. En grønlandsk kvinde fortalte mig, at danskerne altid har så travlt med at nå noget, hvorimod den grønlandske måde er at nyde nordlyset, mens det er her. Det vil jeg huske, næste gang jeg bliver urolig.

Læs også artiklen “At leve uden at bekymre sig (for meget)”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/nyd-nordlyset/feed/ Tro, politik og retfærdighed i Honduras https://baptist.dk/tro-politik-og-retfaerdighed-i-honduras/ Thu, 11 Dec 2025 05:00:55 +0000 https://baptist.dk/?p=20455
Jeg rejste til Honduras som valgobservatør under præsidentvalget den 30. november 2025. Det var et valg, som kunne ryste landet – og frygten for uretfærdighed lå tungt. Midt i det kaos blev jeg endnu engang mindet om, hvorfor kristen tro og politik ikke kan skilles ad: Bibelen kalder os til at stå op for ret og beskytte de svageste.

Hos ASJ Honduras, en kristen organisation der arbejder for et mere retfærdigt samfund, bliver dette kald levet ud hver dag. Ordene fra Mikas Bog kapitel 6 vers 8 – ”handle retfærdigt… vandre med din Gud” – og Esajas’ Bog kapitel 1 vers 17 – ”stræb efter ret, hjælp den undertrykte” – er blevet et personligt kompas.

Retfærdighed sker ikke af sig selv. Den bæres af mennesker, der bruger deres stemme og ansvar. Derfor føltes det vigtigt og helt naturligt at støtte honduranernes demokratiske ret. Og selvom landet endnu ikke har en ny præsident, oplevede jeg en stille fred på valgdagen – et glimt af håb midt i kampen for retfærdighed i et ellers skrøbeligt samfund.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Jeg rejste til Honduras som valgobservatør under præsidentvalget den 30. november 2025. Det var et valg, som kunne ryste landet – og frygten for uretfærdighed lå tungt. Midt i det kaos blev jeg endnu engang mindet om, hvorfor kristen tro og politik ikke kan skilles ad: Bibelen kalder os til at stå op for ret og beskytte de svageste.

Hos ASJ Honduras, en kristen organisation der arbejder for et mere retfærdigt samfund, bliver dette kald levet ud hver dag. Ordene fra Mikas Bog kapitel 6 vers 8 – ”handle retfærdigt… vandre med din Gud” – og Esajas’ Bog kapitel 1 vers 17 – ”stræb efter ret, hjælp den undertrykte” – er blevet et personligt kompas.

Retfærdighed sker ikke af sig selv. Den bæres af mennesker, der bruger deres stemme og ansvar. Derfor føltes det vigtigt og helt naturligt at støtte honduranernes demokratiske ret. Og selvom landet endnu ikke har en ny præsident, oplevede jeg en stille fred på valgdagen – et glimt af håb midt i kampen for retfærdighed i et ellers skrøbeligt samfund.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/tro-politik-og-retfaerdighed-i-honduras/feed/ Kommunalvalgets skampletter https://baptist.dk/kommunalvalgets-skampletter/ Thu, 27 Nov 2025 05:00:25 +0000 https://baptist.dk/?p=20382
Det er normalt ikke nogen skam at tabe et valg. Det er derimod betænkeligt at få et flot stemmetal – og derpå blive sat udenfor, når konstitueringen begynder. Men helt galt er det at indgå aftaler og derpå bryde dem, hvis der viser sig noget bedre for én selv …

I dette land plejer vi at sige, at ’et ord er et ord’ – at en aftale står ved magt, hvad enten den er skriftlig eller mundtlig. Sådan er det åbenbart ikke mere. Det er en skamplet på demokratiet.

Værre bliver det, når motivet bag et aftalebrud popper op. Til karakteristik heraf er der også poppet et nyt ord op: ’Egenfremme’ – dvs. at fremme sit ego på bekostning af fællesskabet.

Vi mister tilliden til vores politikere, hvis dét at holde ord ikke længere er et adelsmærke. Omvendt vokser vores respekt for dem, når de holder deres egne løfter.

Der er meget mere end sandhed på spil. Før i tiden knyttede man ’det sande’ sammen med ’det gode’ og ’det smukke’. Hvor egoismen sætter sandheden ud af kraft, bliver godheden og skønheden også anfægtet over tid. Hos den enkelte af os – og i fællesskabet.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Det er normalt ikke nogen skam at tabe et valg. Det er derimod betænkeligt at få et flot stemmetal – og derpå blive sat udenfor, når konstitueringen begynder. Men helt galt er det at indgå aftaler og derpå bryde dem, hvis der viser sig noget bedre for én selv …

I dette land plejer vi at sige, at ’et ord er et ord’ – at en aftale står ved magt, hvad enten den er skriftlig eller mundtlig. Sådan er det åbenbart ikke mere. Det er en skamplet på demokratiet.

Værre bliver det, når motivet bag et aftalebrud popper op. Til karakteristik heraf er der også poppet et nyt ord op: ’Egenfremme’ – dvs. at fremme sit ego på bekostning af fællesskabet.

Vi mister tilliden til vores politikere, hvis dét at holde ord ikke længere er et adelsmærke. Omvendt vokser vores respekt for dem, når de holder deres egne løfter.

Der er meget mere end sandhed på spil. Før i tiden knyttede man ’det sande’ sammen med ’det gode’ og ’det smukke’. Hvor egoismen sætter sandheden ud af kraft, bliver godheden og skønheden også anfægtet over tid. Hos den enkelte af os – og i fællesskabet.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/kommunalvalgets-skampletter/feed/ Kirkelukninger i Rwanda rammer baptistkirker hårdt https://baptist.dk/kirkelukninger-i-rwanda-rammer-baptistkirker-haardt/ Wed, 02 Apr 2025 08:00:32 +0000 https://baptist.dk/?p=18964 Siden februar 2018 har Rwandas regering kontrolleret 14.000 religiøse samlingssteder og lukket 8.000 med begrundelsen: ”Loven pålægger folk at bede et sted, der opfylder visse krav, for at forhindre dem i at bringe deres liv i fare.”


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/03/kirkelukninger-i-rwanda.mp3

BaptistKirkens samarbejdspartner i Rwanda, Association des Églises Baptistes au Rwanda (AEBR) fortæller, at kirkelukningerne har haft store konsekvenser. Mange menigheder har mistet deres samlingssteder. Ud over at menighederne ikke længere kan mødes til gudstjeneste og andre kirkelige anledninger, rammer kirkelukninger også sociale aktiviteter og udviklingsprogrammer blandt samfundets mest udsatte.

Kirkebygning i Butare (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Butare-regionen er særlig hårdt ramt

AEBR’s menigheder i Butare-regionen i det sydlige Rwanda er særlig hårdt ramt. Angiveligt er kun ganske få af de 60 baptistkirker i området i drift i dag.

Morten Kjær Kofoed, Sekretær for International Mission i BaptistKirken, siger:
”Regeringen lader som regel kirkerne genoptage arbejdet, når de lever op til lovens ganske omfattende bygningstekniske krav.  Men udfordringen er, at mange kirker i deres nuværende form og med den aktuelle beliggenhed aldrig kommer til at opfylde fx krav om ’… lydisolering og nok parkerings-/tilgængelighedsplads, hvor det er nødvendigt.’ I mange tilfælde vil det kræve en ny kirkebygning at leve op til krav om lydisolering.”

Udendørs gudstjeneste i Kibaga. Kirken må fortsat benyttes, men den var for lille, da der kom gæster fra nabomenighederne. Heldigvis var der ikke klager over afholdelse af udendørs gudstjeneste! (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Myndighedernes krav

I en pressemeddelelse fra den 30. august 2024 fortæller den rwandiske regering om den række af krav, religiøse samlingssteder skal leve op til:

”Juridisk anerkendelse: Trosbaserede organisationer skal have et gyldigt registreringsbevis udstedt af Rwanda Governance Board (RGB) samt et gyldigt samarbejdsbrev med den relevante distriktsadministration.

Uddannelseskrav til ledere: Kirkens ledelse skal besidde en gyldig teologisk uddannelse eller en anden  relevant uddannelse suppleret med en uddannelse i kirkeledelse.

Bygningskrav: Kirken skal eje sin egen bygning, der overholder lokale bygningsreglementer. Det betyder blandt andet at:

  • Bygningen må ikke være et åbent område, et telt eller en multifunktionel bygning.
  • Sikkerheds- og sanitetsforhold: Bygningen skal opfylde følgende krav:
    • Tilstrækkelig ventilation.
    • Toiletter og andre nødvendige sanitære faciliteter.
    • Lydisolering for at minimere støjforurening.
    • Tilstrækkelig parkeringsplads og adgangsforhold, hvor det er nødvendigt, for at sikre adgang for nødkøretøjer.
    • Installation af lynafleder.
    • Adgang til vandforsyning.

Disse foranstaltninger er implementeret for at sikre de bedendes sikkerhed og velfærd samt for at forhindre udnyttelse og spredning af skadelige praksisser.”

Kirkebygning i Karama (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Absurde krav

I pressemeddelelsen forklarer regeringen, at ”tilstrækkelig parkeringsplads” i praksis betyder mindst ”en halv hektar” svarende til 5.000 kvadratmeter. Begrundelsen for netop dette krav er ”at sikre adgang til udrykningskøretøjer til at hjælpe i tilfælde af behov. Sikkerheden for mennesker er vigtig, uanset hvor de befinder sig.”

Både af praktiske og økonomiske årsager er der mange menigheder, der aldrig kommer til at opfylde myndighedernes krav. De fleste kan se det fornuftige i, at der er ordentlige sanitære forhold i kirkerne, men rindende rent vand er fortsat en udfordring mange steder på landet i Rwanda. Og parkeringspladser på 5.000 kvadratmeter til ikke-eksisterende udrykningskøretøjer forekommer absurd i et land, hvor 35% af befolkningen fortsat er underernærede og de færreste ejer en bil.

Hvorfor lukker regeringen kirkerne?

Regeringen i Rwanda forklarer, at der i perioden 2018 til 2024 er foretaget kontrol af 14.000 religiøse bygninger. 8.000 af bygningerne havde mangler i forhold til reglerne, hvorfor de blev lukket.

De væsentligste mangler i forbindelse med kontrollerne var:

  • Manglende dokumentation for uddannelse (eksamen) i teologi for relevante kirkeledere.
  • Mangel på godkendelse fra Rwanda Governance Board til at virke som kirke.
  • Manglende brev om / godkendelse fra distriktet, hvor det er relevant.
  • Udførelse af tilbedelsesaktiviteter i andre uautoriserede områder (huler, bjerge, floder, skove osv.).
  • Bygninger, der ikke opfylder de lokale bygningsregler, herunder
    • Dårlig sanitet
    • Mangel på lydisolerende foranstaltninger
    • Manglende overholdelse af grundlæggende sikkerhedsstandarder (fx manglende parkeringspladser)

Regeringen meddeler, at de religiøse ledere er ”villige til at løse de fremhævede anomalier.” Det fremgår ikke, i hvilket omfang samarbejdsviljen hos de religiøse ledere har ført til genåbning af kirkerne.

Sang og dans til gudstjenesten i Kibaga (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Handler det kun om kirkegængernes sikkerhed?

Rwanda er på trods af økonomisk fremgang, fremgang i sundhed og fødevaresikkerhed, fremgang i beskæftigelse, ligestilling i parlamentet og meget andet positivt de facto et diktatur. Det er hævet over enhver tvivl, at præsident Paul Kagame styrer landet. Opposition og systemkritik findes næsten ikke i Rwanda.

Kirken er i vækst i Rwanda og kirkerne er i høj grad steder mennesker mødes, lytter og taler sammen. Kirkerne er også omdrejningspunkter for meget af den hjælp, der går til de fattigste. Kirkerne er kulturelle knudepunkter i et ellers forknyt demokrati.

Derfor hævder en del systemkritikere udenfor Rwanda, at kirkelukningerne er politisk motiverede. Både The New York Times og Christianity Today har bragt artikler om emnet. Amnesty International har udtrykt bekymring for, at kirkelukningerne kan være en del af en bredere indsats for at begrænse ytrings- og religionsfriheden i landet og have kontrol over hele NGO-sektoren.

Det er varmt at være til gudstjeneste i Kibaga (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Konkrete eksempler på, at loven handler om andet end bygninger

I den omtalte pressemeddelelse gør regeringen en del ud af at fortælle, at Rwandas forfatning giver borgerne både religions- og forsamlingsfrihed. Samtidig præciseres det dog, at disse rettigheder ”skal udøves i overensstemmelse med loven. Loven pålægger folk at bede et sted, der opfylder visse krav, for at forhindre dem i at bringe deres liv i fare.”

Regeringen forklarer årsagerne til, at så mange kirker ikke lever op til kravene og de deraf følgende kirkelukninger på denne måde:
”… der er dem, der etablerer kirker ikke for evangelisering, men for deres egen fordel. De etablerer kirker for at få penge og ejendom fra folket, prædiker vildledende budskaber og engagerer sig i udnyttelse af mennesker. Nogle prædikanter har forvandlet kirker til forretninger…”

Regeringen forklarer videre:
”I de senere år har der været en hastig stigning i … tilfælde af prædikanter, der er involveret i udnyttelse af mennesker gennem afpresning af penge og ejendom ved at love mirakler, tilskynde til skadelig praksis såsom at så splittelse, fremme anti-vaccinationsideologier og andre konspirationsteorier.”

Loven rammer skævt

På baggrund af den rwandiske regerings egen forklaring så sent som i august 2024 er det klart, at lovens hensigt også er at ramme religiøse forkyndere, som regeringen ikke bryder sig om. I det omfang, det handler om plattenslagere og småforbrydere kan alle ordentlige kirkesamfund støtte loven. Men vi ser desværre også, at fx krav om parkeringspladser og kirkebygning med rindende vand rammer mange af de menigheder, BaptistKirken har støttet i snart 100 år. I Rwanda beder de til, at de kirker, der har arbejdet hårdt på forbedringer, snart kan genåbnes.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Siden februar 2018 har Rwandas regering kontrolleret 14.000 religiøse samlingssteder og lukket 8.000 med begrundelsen: ”Loven pålægger folk at bede et sted, der opfylder visse krav, for at forhindre dem i at bringe deres liv i fare.”


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/03/kirkelukninger-i-rwanda.mp3

BaptistKirkens samarbejdspartner i Rwanda, Association des Églises Baptistes au Rwanda (AEBR) fortæller, at kirkelukningerne har haft store konsekvenser. Mange menigheder har mistet deres samlingssteder. Ud over at menighederne ikke længere kan mødes til gudstjeneste og andre kirkelige anledninger, rammer kirkelukninger også sociale aktiviteter og udviklingsprogrammer blandt samfundets mest udsatte.

Kirkebygning i Butare (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Butare-regionen er særlig hårdt ramt

AEBR’s menigheder i Butare-regionen i det sydlige Rwanda er særlig hårdt ramt. Angiveligt er kun ganske få af de 60 baptistkirker i området i drift i dag.

Morten Kjær Kofoed, Sekretær for International Mission i BaptistKirken, siger:
”Regeringen lader som regel kirkerne genoptage arbejdet, når de lever op til lovens ganske omfattende bygningstekniske krav.  Men udfordringen er, at mange kirker i deres nuværende form og med den aktuelle beliggenhed aldrig kommer til at opfylde fx krav om ’… lydisolering og nok parkerings-/tilgængelighedsplads, hvor det er nødvendigt.’ I mange tilfælde vil det kræve en ny kirkebygning at leve op til krav om lydisolering.”

Udendørs gudstjeneste i Kibaga. Kirken må fortsat benyttes, men den var for lille, da der kom gæster fra nabomenighederne. Heldigvis var der ikke klager over afholdelse af udendørs gudstjeneste! (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Myndighedernes krav

I en pressemeddelelse fra den 30. august 2024 fortæller den rwandiske regering om den række af krav, religiøse samlingssteder skal leve op til:

”Juridisk anerkendelse: Trosbaserede organisationer skal have et gyldigt registreringsbevis udstedt af Rwanda Governance Board (RGB) samt et gyldigt samarbejdsbrev med den relevante distriktsadministration.

Uddannelseskrav til ledere: Kirkens ledelse skal besidde en gyldig teologisk uddannelse eller en anden  relevant uddannelse suppleret med en uddannelse i kirkeledelse.

Bygningskrav: Kirken skal eje sin egen bygning, der overholder lokale bygningsreglementer. Det betyder blandt andet at:

  • Bygningen må ikke være et åbent område, et telt eller en multifunktionel bygning.
  • Sikkerheds- og sanitetsforhold: Bygningen skal opfylde følgende krav:
    • Tilstrækkelig ventilation.
    • Toiletter og andre nødvendige sanitære faciliteter.
    • Lydisolering for at minimere støjforurening.
    • Tilstrækkelig parkeringsplads og adgangsforhold, hvor det er nødvendigt, for at sikre adgang for nødkøretøjer.
    • Installation af lynafleder.
    • Adgang til vandforsyning.

Disse foranstaltninger er implementeret for at sikre de bedendes sikkerhed og velfærd samt for at forhindre udnyttelse og spredning af skadelige praksisser.”

Kirkebygning i Karama (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Absurde krav

I pressemeddelelsen forklarer regeringen, at ”tilstrækkelig parkeringsplads” i praksis betyder mindst ”en halv hektar” svarende til 5.000 kvadratmeter. Begrundelsen for netop dette krav er ”at sikre adgang til udrykningskøretøjer til at hjælpe i tilfælde af behov. Sikkerheden for mennesker er vigtig, uanset hvor de befinder sig.”

Både af praktiske og økonomiske årsager er der mange menigheder, der aldrig kommer til at opfylde myndighedernes krav. De fleste kan se det fornuftige i, at der er ordentlige sanitære forhold i kirkerne, men rindende rent vand er fortsat en udfordring mange steder på landet i Rwanda. Og parkeringspladser på 5.000 kvadratmeter til ikke-eksisterende udrykningskøretøjer forekommer absurd i et land, hvor 35% af befolkningen fortsat er underernærede og de færreste ejer en bil.

Hvorfor lukker regeringen kirkerne?

Regeringen i Rwanda forklarer, at der i perioden 2018 til 2024 er foretaget kontrol af 14.000 religiøse bygninger. 8.000 af bygningerne havde mangler i forhold til reglerne, hvorfor de blev lukket.

De væsentligste mangler i forbindelse med kontrollerne var:

  • Manglende dokumentation for uddannelse (eksamen) i teologi for relevante kirkeledere.
  • Mangel på godkendelse fra Rwanda Governance Board til at virke som kirke.
  • Manglende brev om / godkendelse fra distriktet, hvor det er relevant.
  • Udførelse af tilbedelsesaktiviteter i andre uautoriserede områder (huler, bjerge, floder, skove osv.).
  • Bygninger, der ikke opfylder de lokale bygningsregler, herunder
    • Dårlig sanitet
    • Mangel på lydisolerende foranstaltninger
    • Manglende overholdelse af grundlæggende sikkerhedsstandarder (fx manglende parkeringspladser)

Regeringen meddeler, at de religiøse ledere er ”villige til at løse de fremhævede anomalier.” Det fremgår ikke, i hvilket omfang samarbejdsviljen hos de religiøse ledere har ført til genåbning af kirkerne.

Sang og dans til gudstjenesten i Kibaga (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Handler det kun om kirkegængernes sikkerhed?

Rwanda er på trods af økonomisk fremgang, fremgang i sundhed og fødevaresikkerhed, fremgang i beskæftigelse, ligestilling i parlamentet og meget andet positivt de facto et diktatur. Det er hævet over enhver tvivl, at præsident Paul Kagame styrer landet. Opposition og systemkritik findes næsten ikke i Rwanda.

Kirken er i vækst i Rwanda og kirkerne er i høj grad steder mennesker mødes, lytter og taler sammen. Kirkerne er også omdrejningspunkter for meget af den hjælp, der går til de fattigste. Kirkerne er kulturelle knudepunkter i et ellers forknyt demokrati.

Derfor hævder en del systemkritikere udenfor Rwanda, at kirkelukningerne er politisk motiverede. Både The New York Times og Christianity Today har bragt artikler om emnet. Amnesty International har udtrykt bekymring for, at kirkelukningerne kan være en del af en bredere indsats for at begrænse ytrings- og religionsfriheden i landet og have kontrol over hele NGO-sektoren.

Det er varmt at være til gudstjeneste i Kibaga (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Konkrete eksempler på, at loven handler om andet end bygninger

I den omtalte pressemeddelelse gør regeringen en del ud af at fortælle, at Rwandas forfatning giver borgerne både religions- og forsamlingsfrihed. Samtidig præciseres det dog, at disse rettigheder ”skal udøves i overensstemmelse med loven. Loven pålægger folk at bede et sted, der opfylder visse krav, for at forhindre dem i at bringe deres liv i fare.”

Regeringen forklarer årsagerne til, at så mange kirker ikke lever op til kravene og de deraf følgende kirkelukninger på denne måde:
”… der er dem, der etablerer kirker ikke for evangelisering, men for deres egen fordel. De etablerer kirker for at få penge og ejendom fra folket, prædiker vildledende budskaber og engagerer sig i udnyttelse af mennesker. Nogle prædikanter har forvandlet kirker til forretninger…”

Regeringen forklarer videre:
”I de senere år har der været en hastig stigning i … tilfælde af prædikanter, der er involveret i udnyttelse af mennesker gennem afpresning af penge og ejendom ved at love mirakler, tilskynde til skadelig praksis såsom at så splittelse, fremme anti-vaccinationsideologier og andre konspirationsteorier.”

Loven rammer skævt

På baggrund af den rwandiske regerings egen forklaring så sent som i august 2024 er det klart, at lovens hensigt også er at ramme religiøse forkyndere, som regeringen ikke bryder sig om. I det omfang, det handler om plattenslagere og småforbrydere kan alle ordentlige kirkesamfund støtte loven. Men vi ser desværre også, at fx krav om parkeringspladser og kirkebygning med rindende vand rammer mange af de menigheder, BaptistKirken har støttet i snart 100 år. I Rwanda beder de til, at de kirker, der har arbejdet hårdt på forbedringer, snart kan genåbnes.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/kirkelukninger-i-rwanda-rammer-baptistkirker-haardt/feed/ ”Burma skal være frit” https://baptist.dk/burma-skal-vaere-frit/ Sun, 09 Mar 2025 07:30:50 +0000 https://baptist.dk/?p=18843 Dr. Sasa fra Chin-staten i Burma talte rørende og oprørende til Baptist World Alliances ledelse. En bondedreng, der får adgang til verdens ledere


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/03/burma-skal-vaere-frit.mp3

Han ser meget ung ud, som han står der foran Baptist World Alliances ledelse i Washington. Han præsenterer sig som Dr. Sasa.

Han kan ikke fortælle, hvor gammel han er, for når han spurgte sin mor, hvornår han var født, var svaret: ”Du er født en morgen, hvor det regnede.” Langt ude i bjergene i Chin-regionen i Burma. Når jeg kommer nærmere, ser jeg grå hår i tindingen. Han må være over 40 år, gætter jeg.

Dr. Sasa taler engageret til BWA’s ledelse under mødet i Washington (Foto: J. Merritt Johnston / BWA)

En bondedreng?

Den altså knapt så unge Dr. Sasa er på gæstevisit. Han har påtaget sig at tale med verdens ledere om situationen i Burma, ikke mindst for hans folk chin’erne, men ikke kun dem. Hans livshistorie er fængslende. Han kalder sig selv en bondedreng, ukendt med ritualerne på de bonede gulve, men han har på mystisk vis fået adgang til verdens ledere. Han har mødtes med politikere og embedsfolk i EU, Paris, London – sågar kong Charles, og nu er turen kommet til USA. Han har aftaler både i senatet og kongressen – og de er lydhøre, fortæller han og siger undskyldende, at engelsk er hans sjette sprog. Han virker som en venlig mand. Måske en bondedreng, der har fået jakkesæt og slips på, men han kan åbenbart begå sig i denne fremmede verden.

Valgt til parlamentet

Hans mål er intet mindre end at få sat en stopper for borgerkrigen i Burma. Få demokrati igen, som skal styre militæret – og en økonomisk forvandling. ”Burma er det smukkeste land i verden. Vi var rige, men bliver udnyttet af Kina. Rusland og Kina stod bag militærkuppet i 2021,” siger han og fortæller, at han selv var valgt til at indtræde i parlamentet den dag, militærkuppet fandt sted. Flere af hans venner og kolleger blev henrettet. Selv lykkedes det ham at flygte i en taxa. Siden har han været på flugt.

Dr. Sasa taler og Tomás Mackey, BWA’s præsident lytter (Foto: J. Merritt Johnston / BWA)

Liv og død

Hans familie levede af deres lille landbrug langt fra nærmeste by. Som barn var han vidne til, hvordan en nabokone døde i fødsel og hans skolekammerater døde af diarré. Forældrene ville, at han skulle have en uddannelse. Sasa blev sendt på gåben afsted mod Yangon som stor dreng. Alene over bjergene og igennem dalene.

Inde i Yangon var alt overvældende. Han havde aldrig set en bil eller et trafiklys. Han talte ikke burmesisk, men kun sit stammesprog. Han boede i en bambusafskærmning sammen med nogle, der var på arbejde om natten. Så de delte sovested. Han var tæt på selvmord, men hans tro fik ham til at vælge at lære burmesisk. Han fik en uddannelse og vendte tilbage til sin landsby. Han blev lærer, for han var den eneste, der kunne burmesisk. Eleverne kom langvejs fra, gående i flere dage for at komme i skole.

Burma eller Myanmar?

I denne artikel bruger både Lone Møller-Hansen og Dr. Sasa navnet Burma, når de omtaler Dr. Sasas hjemland. På baptist.dk plejer vi at skrive Myanmar. De Forenede Nationer anerkender Myanmar som navnet på det lille land, mens flere lande, bl.a. Storbritannien og landets tidligere kolonier som USA og Australien, kalder landet for Burma. Bruge du Myanmar, kan du blive anklaget for indirekte støtte til militærregimet. Danmarks Radio bruger Burma, mens TV 2 bruger Myanmar.

Forvirret? Find flere oplysninger her.

Blev læge som flygtning

Buddhisterne forfulgte de kristne, og det endte med, at han flygtede syv dage igennem junglen og kom til Indien. Her lærte han engelsk og begyndt at læse medicin. Senere kom han til Armenien, hvor han blev uddannet læge, og kom til England, hvor han fik en engelsk ”familie”.

Han tog tilbage til Burma for at arbejde som læge. Den eneste læge i miles omkreds. Han knoklede, havde somme tider 500 patienter på en dag. Han underviste andre i alt det, han havde lært, fra børnefødsler til malaria. Han vidste jo, hvordan det kunne tage liv.

Han havde politisk tæft og det lykkedes sammen med andre at opbygge den første lufthavn i Chin-regionen. Der var pludseligt håb.

I skjul i junglen

Andre havde fået øje på ham og han blev politiker og skulle i parlamentet. Heldigvis blev han advaret om kuppet og slap væk.

Han fortæller, at ”mere end 6.000 er slået ihjel, flest kristne. Byer er blev udslettet og mere end fire mio. er gjort hjemløse.”

Indtil for fire måneder siden levede han i skjul i junglen tæt på den burmesiske grænse, men slap igen væk og mener nu, at han har en rolle, en historie at fortælle verden.

Forbøn for Burma, Chin-folket og Dr. Sasa. Fra venstre: BWA’s præsident Tomás Mackey, Dr. Sasa og tidligere præsident Paul Msiza (Foto: J. Merritt Johnston / BWA)

”Det er det, Gud kan gøre”

”Mine forældre gik aldrig i skole. I dag er jeg her. Det er det, Gud kan gøre,” siger han. ”Vi skal være lys i mørket. Jeg beder om visdom, Guds styrke, vejledning af Helligånden – og tålmodighed.”

Han siger med fast stemme: ”Jeg har håb i dag.”

Han fortæller om en russisk bombe, der sprængte en kirke i stykker. Resterne af bomben blev gjort til kirkeklokke.

”Gud har kaldt os til at gøre en forskel. Guds rige, håb, fred, kærlighed og frihed vil komme til Burma. Mange af mine kolleger (jeg går ud fra, at det er politikerne, der lever udenfor Burma) er ikke kristne, men der er kommet en ny enhed mellem de kristne i bjergene i Burma og burmeserne i lavlandet.”

Hans korte budskab er: ”Hjælp os. Vores naboer er verdens største nationer, Indien og Kina. Burma skal være lys i verden. Selvstændig og fri.”

Efter hans rørende tale, tager den tidligere præsident for BWA, Paul Mzisa fra Sydafrika, ordet og kommer med en opmuntring til Dr. Sasa: ”Jeg er vokset op i 80’erne. Det så umuligt ud at kæmpe mod apartheid. Gud kan ændre det umulige. Han vil bringe frihed og fred til dit folk, for Gud elsker jer.”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Dr. Sasa fra Chin-staten i Burma talte rørende og oprørende til Baptist World Alliances ledelse. En bondedreng, der får adgang til verdens ledere


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/03/burma-skal-vaere-frit.mp3

Han ser meget ung ud, som han står der foran Baptist World Alliances ledelse i Washington. Han præsenterer sig som Dr. Sasa.

Han kan ikke fortælle, hvor gammel han er, for når han spurgte sin mor, hvornår han var født, var svaret: ”Du er født en morgen, hvor det regnede.” Langt ude i bjergene i Chin-regionen i Burma. Når jeg kommer nærmere, ser jeg grå hår i tindingen. Han må være over 40 år, gætter jeg.

Dr. Sasa taler engageret til BWA’s ledelse under mødet i Washington (Foto: J. Merritt Johnston / BWA)

En bondedreng?

Den altså knapt så unge Dr. Sasa er på gæstevisit. Han har påtaget sig at tale med verdens ledere om situationen i Burma, ikke mindst for hans folk chin’erne, men ikke kun dem. Hans livshistorie er fængslende. Han kalder sig selv en bondedreng, ukendt med ritualerne på de bonede gulve, men han har på mystisk vis fået adgang til verdens ledere. Han har mødtes med politikere og embedsfolk i EU, Paris, London – sågar kong Charles, og nu er turen kommet til USA. Han har aftaler både i senatet og kongressen – og de er lydhøre, fortæller han og siger undskyldende, at engelsk er hans sjette sprog. Han virker som en venlig mand. Måske en bondedreng, der har fået jakkesæt og slips på, men han kan åbenbart begå sig i denne fremmede verden.

Valgt til parlamentet

Hans mål er intet mindre end at få sat en stopper for borgerkrigen i Burma. Få demokrati igen, som skal styre militæret – og en økonomisk forvandling. ”Burma er det smukkeste land i verden. Vi var rige, men bliver udnyttet af Kina. Rusland og Kina stod bag militærkuppet i 2021,” siger han og fortæller, at han selv var valgt til at indtræde i parlamentet den dag, militærkuppet fandt sted. Flere af hans venner og kolleger blev henrettet. Selv lykkedes det ham at flygte i en taxa. Siden har han været på flugt.

Dr. Sasa taler og Tomás Mackey, BWA’s præsident lytter (Foto: J. Merritt Johnston / BWA)

Liv og død

Hans familie levede af deres lille landbrug langt fra nærmeste by. Som barn var han vidne til, hvordan en nabokone døde i fødsel og hans skolekammerater døde af diarré. Forældrene ville, at han skulle have en uddannelse. Sasa blev sendt på gåben afsted mod Yangon som stor dreng. Alene over bjergene og igennem dalene.

Inde i Yangon var alt overvældende. Han havde aldrig set en bil eller et trafiklys. Han talte ikke burmesisk, men kun sit stammesprog. Han boede i en bambusafskærmning sammen med nogle, der var på arbejde om natten. Så de delte sovested. Han var tæt på selvmord, men hans tro fik ham til at vælge at lære burmesisk. Han fik en uddannelse og vendte tilbage til sin landsby. Han blev lærer, for han var den eneste, der kunne burmesisk. Eleverne kom langvejs fra, gående i flere dage for at komme i skole.

Burma eller Myanmar?

I denne artikel bruger både Lone Møller-Hansen og Dr. Sasa navnet Burma, når de omtaler Dr. Sasas hjemland. På baptist.dk plejer vi at skrive Myanmar. De Forenede Nationer anerkender Myanmar som navnet på det lille land, mens flere lande, bl.a. Storbritannien og landets tidligere kolonier som USA og Australien, kalder landet for Burma. Bruge du Myanmar, kan du blive anklaget for indirekte støtte til militærregimet. Danmarks Radio bruger Burma, mens TV 2 bruger Myanmar.

Forvirret? Find flere oplysninger her.

Blev læge som flygtning

Buddhisterne forfulgte de kristne, og det endte med, at han flygtede syv dage igennem junglen og kom til Indien. Her lærte han engelsk og begyndt at læse medicin. Senere kom han til Armenien, hvor han blev uddannet læge, og kom til England, hvor han fik en engelsk ”familie”.

Han tog tilbage til Burma for at arbejde som læge. Den eneste læge i miles omkreds. Han knoklede, havde somme tider 500 patienter på en dag. Han underviste andre i alt det, han havde lært, fra børnefødsler til malaria. Han vidste jo, hvordan det kunne tage liv.

Han havde politisk tæft og det lykkedes sammen med andre at opbygge den første lufthavn i Chin-regionen. Der var pludseligt håb.

I skjul i junglen

Andre havde fået øje på ham og han blev politiker og skulle i parlamentet. Heldigvis blev han advaret om kuppet og slap væk.

Han fortæller, at ”mere end 6.000 er slået ihjel, flest kristne. Byer er blev udslettet og mere end fire mio. er gjort hjemløse.”

Indtil for fire måneder siden levede han i skjul i junglen tæt på den burmesiske grænse, men slap igen væk og mener nu, at han har en rolle, en historie at fortælle verden.

Forbøn for Burma, Chin-folket og Dr. Sasa. Fra venstre: BWA’s præsident Tomás Mackey, Dr. Sasa og tidligere præsident Paul Msiza (Foto: J. Merritt Johnston / BWA)

”Det er det, Gud kan gøre”

”Mine forældre gik aldrig i skole. I dag er jeg her. Det er det, Gud kan gøre,” siger han. ”Vi skal være lys i mørket. Jeg beder om visdom, Guds styrke, vejledning af Helligånden – og tålmodighed.”

Han siger med fast stemme: ”Jeg har håb i dag.”

Han fortæller om en russisk bombe, der sprængte en kirke i stykker. Resterne af bomben blev gjort til kirkeklokke.

”Gud har kaldt os til at gøre en forskel. Guds rige, håb, fred, kærlighed og frihed vil komme til Burma. Mange af mine kolleger (jeg går ud fra, at det er politikerne, der lever udenfor Burma) er ikke kristne, men der er kommet en ny enhed mellem de kristne i bjergene i Burma og burmeserne i lavlandet.”

Hans korte budskab er: ”Hjælp os. Vores naboer er verdens største nationer, Indien og Kina. Burma skal være lys i verden. Selvstændig og fri.”

Efter hans rørende tale, tager den tidligere præsident for BWA, Paul Mzisa fra Sydafrika, ordet og kommer med en opmuntring til Dr. Sasa: ”Jeg er vokset op i 80’erne. Det så umuligt ud at kæmpe mod apartheid. Gud kan ændre det umulige. Han vil bringe frihed og fred til dit folk, for Gud elsker jer.”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/burma-skal-vaere-frit/feed/ Min trælse vane https://baptist.dk/min-traelse-vane/ Mon, 16 Dec 2024 10:08:07 +0000 https://baptist.dk/?p=18174 Min hustru synes, jeg har en umådelig træls vane, nemlig den at invitere Jehovas Vidner på kaffe og en snak, når de fra tid til anden kommer forbi og ringer på vores dør.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/12/20-baptist-dk-5-pkt-18-min-traelse-vane.mp3

Min hustru siger, at hun ikke bryder sig særligt meget om Jehovas Vidners syn på tro og mener derfor ikke, der er nogen som helst grund til ligefrem at invitere dem indenfor.

Men jeg er uenig med hende og kan nu godt lide at tale med Jehovas Vidner. Jeg har respekt for, at de vedholdende stemmer dørklokker og har den frimodighed til at tale om tro med fremmede, som jeg desværre ikke selv ejer i samme grad.  ’Vidnerne’ og jeg ser forskelligt på mange aspekter vedrørende tro, for eksempel dommedag og treenigheden for nu at nævne nogle af de større teologiske knaster i vores samtaler.

Religion og politik

Vi er heller ikke enige om berøringsfladen mellem religion og politik. Jehovas Vidner stemmer ikke, når der er valg. De sætter deres lid til en himmelsk regering og forhåbningen om en snarlig afskaffelse af demokratierne til fordel for et teokrati. Jeg stemmer derimod med både glæde og stolthed, når der er valg. Jeg er beæret over at bo et sted, hvor man har stemmeret og indflydelse, og jeg har altid tænkt, at der er en sandhed gemt i Gandhis ord:” Those who say religion has nothing to do with politics do not know what religion is”.[1]

Men jeg må også indrømme, at den drejning, verdenssituationen har taget det seneste årti, har fået mig til at tvivle mere på demokratiets gennemslagskraft end tidligere. Jeg fornemmer, at valgkampe og debatter alt for ofte gennemsyres af navlebeskuende fordomme, fjendebilleder, faktaresistens og klimauansvarlighed.

Jeg holder stædigt fast i, at ”vidnerne” ikke gør det rigtige ved at holde sig helt fra politik og undlade at stemme, når der er valg, men hvor ville jeg dog ønske, at det politiske klima og demokratiets vilkår selv i Vesten i langt højere grad var præget af næstekærlighed, ansvarlighed og en visionær lyst til at håndtere verdens problemer konstruktivt.

[1] Oversat: ”Dem, der siger, at religion intet har at gøre med politik, véd ikke, hvad religion er.”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Min hustru synes, jeg har en umådelig træls vane, nemlig den at invitere Jehovas Vidner på kaffe og en snak, når de fra tid til anden kommer forbi og ringer på vores dør.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/12/20-baptist-dk-5-pkt-18-min-traelse-vane.mp3

Min hustru siger, at hun ikke bryder sig særligt meget om Jehovas Vidners syn på tro og mener derfor ikke, der er nogen som helst grund til ligefrem at invitere dem indenfor.

Men jeg er uenig med hende og kan nu godt lide at tale med Jehovas Vidner. Jeg har respekt for, at de vedholdende stemmer dørklokker og har den frimodighed til at tale om tro med fremmede, som jeg desværre ikke selv ejer i samme grad.  ’Vidnerne’ og jeg ser forskelligt på mange aspekter vedrørende tro, for eksempel dommedag og treenigheden for nu at nævne nogle af de større teologiske knaster i vores samtaler.

Religion og politik

Vi er heller ikke enige om berøringsfladen mellem religion og politik. Jehovas Vidner stemmer ikke, når der er valg. De sætter deres lid til en himmelsk regering og forhåbningen om en snarlig afskaffelse af demokratierne til fordel for et teokrati. Jeg stemmer derimod med både glæde og stolthed, når der er valg. Jeg er beæret over at bo et sted, hvor man har stemmeret og indflydelse, og jeg har altid tænkt, at der er en sandhed gemt i Gandhis ord:” Those who say religion has nothing to do with politics do not know what religion is”.[1]

Men jeg må også indrømme, at den drejning, verdenssituationen har taget det seneste årti, har fået mig til at tvivle mere på demokratiets gennemslagskraft end tidligere. Jeg fornemmer, at valgkampe og debatter alt for ofte gennemsyres af navlebeskuende fordomme, fjendebilleder, faktaresistens og klimauansvarlighed.

Jeg holder stædigt fast i, at ”vidnerne” ikke gør det rigtige ved at holde sig helt fra politik og undlade at stemme, når der er valg, men hvor ville jeg dog ønske, at det politiske klima og demokratiets vilkår selv i Vesten i langt højere grad var præget af næstekærlighed, ansvarlighed og en visionær lyst til at håndtere verdens problemer konstruktivt.

[1] Oversat: ”Dem, der siger, at religion intet har at gøre med politik, véd ikke, hvad religion er.”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/min-traelse-vane/feed/ Frihed til at tro – kampen er ikke slut https://baptist.dk/frihed-til-at-tro-kampen-er-ikke-slut/ Sat, 23 Nov 2024 11:27:50 +0000 https://baptist.dk/?p=18079 Strammere lovgivning på baggrund af øget polarisering i samfundet truer den trosfrihed, baptister historisk har kæmpet for


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/11/trosfrihed.mp3

Forestil dig, at det banker på hoveddøren. Du åbner og ind træder folkekirkepræsten sammen med politiet. Myndighederne skal hente jeres barn! I er ”døbere” – baptister. I har studeret bibelen sammen med andre troende og mener nu, at dåben er for den, der selv kan bekende sin tro. I døber ikke spædbørn. Politiet holder jer tilbage og truer med anholdelse, mens præsten bærer barnet til kirken og døber det.

Det var virkeligheden for baptister før trosfriheden blev indført med grundloven af 5. juni 1849.

Danmarks Riges Grundlov

Retten til at praktisere sin tro

Som baptister har vi altid kæmpet for retten til både den frie tanke og den frie tro. Når det gælder troen, står vi kun til regnskab for Gud. Hverken statsmagten eller statsmagtens kirke skal bestemme, hvad vi tror eller hvordan vi praktiserer vores tro. Frihedstanken er fundamental for baptister.

Trosfriheden er sikret gennem grundlovens §67: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

Friheden til at tro

Den 3. december 2024 afholder Foreningen Åndsfrihed debatseminaret “Friheden til at tro” i Vartov. Seminaret fokuserer på trosfrihedens rolle i det offentlige rum og de udfordringer, den står overfor i lyset af stigende polarisering og en kommende revision af trossamfundsloven.

Seminaret byder på et bredt program med oplæg fra eksperter, paneldebatter med religiøse aktører, politikere og repræsentanter fra kommunerne.

  • Nogle af de emner, der vil blive behandlet, er:
  • Trosfrihed i et dansk og europæisk retligt lys
  • Rammerne for trosfrihed i kommunerne
  • Religionens rolle i det offentlige rum
  • Trossamfundslovens revision

Tag del i debatten og deltag!

Detaljeret program og tilmelding findes her

Fra trosfrihed til trossamfundslov

Fra 1849 og frem til 2017 levede religiøse samfund udenfor Folkekirken i Danmark stort set uden indblanding fra statsmagten. Deres forhold blev kun sporadisk reguleret i forskellige love og bekendtgørelser.

Det sluttede med vedtagelsen af trossamfundsloven, også kendt som ”Lov om trossamfund uden for folkekirken”, der blev vedtaget af Folketinget den 19. december 2017.

Trossamfundsloven opfylder løftet i grundlovens §69, der siger, at “De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.”

Trosfriheden under pres

Desværre er trosfriheden under pres i dag. Den øgede religiøse og kulturelle polarisering skaber et politisk pres for at stramme trossamfundsloven. Tidligere formand for BaptistKirken, Per Beck, udtrykker det:
“Problemet er ikke, at der er nogen, der vil begrænse vores trosfrihed… Men begrænsningen ligger i, at man gennem trossamfundsloven gang på gang prøver at lægge begrænsninger ind. Ikke så meget for at ramme de kristne kirker, som måske for at ramme andre trossamfund. Men da vi jo er et samfund, hvor man ikke må diskriminere efter religion, så rammer det os alle.”

I modsætning til mange politikere ser Per Beck religion som en potentiel løsning på samfundsproblemer. Han ønsker at fremme en positiv opfattelse af religion og dens rolle i samfundet. Derfor var Per også deltager i høringen om forskellig tro uden polarisering som Folketingets Kirkeudvalg afholdt den 20. november i samarbejde med organisationen Religion og Samfund (Resam).

Kan religionen spille en positiv rolle i forhold til polarisering i samfundet?

Høringen lagde op til at tale om tro og religiøsitet som et konstruktivt udgangspunkt for at fremme gensidig forståelse og respekt og modvirke polarisering i samfundet.

Repræsentanter for forskellige religioner var inviteret til at give et kort indlæg om tro uden polarisering.

Kirkeudvalget og Resams høring om religion og polarisering den 20. november 2024 (Foto: Folketingets TV)

Jair Melchior, overrabbiner i Det Jødiske Samfund sagde blandt andet: “Religionen, som så mange taler om som kilden og nøglen til udfordringer og til konflikter, kan også være nøglen til løsningen.” Jair Melchior gav udtryk for, at religioner har potentiale til at bygge bro og skabe koalitioner netop på grund af forskellighed.

Naveed Baig, imam i Dansk-Islamisk Center havde fokus på det gode mellem mennesker: “Vi kan møde hinanden igennem godhed. Godhed er et ord, som er svært at definere, men jeg tror, vi alle ved, hvad det betyder. For igennem godhed kan vi også mødes på tværs af skellene i en tid, hvor der er meget polarisering.” Naveed Baig understreger vigtigheden af dialog og omsorgsfuld sameksistens for at mindske polariseringen.

Høringen gav også plads til andre stemmer end de religiøse. For eksempel sagde Eva Marie Lassen, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder: “Der er ingen tvivl om, at religiøse aktører kan spille en meget vigtig rolle i kamp mod polarisering på grund af religion.” Hun pegede også på, at staten kan spille en aktiv rolle i at bekæmpe polarisering ved at inkludere religiøse stemmer i den demokratiske samtale.

Rune Løkkeberg, chefredaktør for Information bidrog med analysen: “Uenigheden i sig selv er ikke et problem. Uenigheden er, at vi står forskellige steder. Hver sin pol er heller ikke problem. Problemet opstår, når samtalen forstummer.” Hvis samtalen kan fastholdes argumenterede Rune Løkkeberg for, at polarisering kan være positiv, når den afspejler reelle konflikter i samfundet.

Trossamfundslovens indledning

Staten bør være medspiller

Per Beck er glad for høringens positive tilgang til at se religiøse samfund som bidragydere til mindre polarisering i samfundet. Derfor undrer det ham endnu mere, at staten gennem administrationen af trossamfundsloven i praksis lægger hindringer i vejen for de samme religiøse samfund:
”… det har ikke lige ramt os: Men i et tilsvarende trossamfund har en menighed fået frataget deres godkendelse, fordi de havde brugt et forkert ord i regnskabet. De har kaldt det menighedsbidrag i stedet for gaver.“

Det er Pers oplevelse, at kirkeministeriet fokuserer på kontrol i stedet for at vejlede trossamfundene. Hans ønske er:
”…at kirkeministeriet i højere grad ville se sig som vejleder end som kontrollant.”

BaptistKirken er med i kampen flere steder

I kampen for at sikre trosfriheden er Per Beck bestyrelsesmedlem i Foreningen Åndsfrihed. På BaptistKirkens vegne kæmper han her for, at ”Åndsfriheden forsvares ved at blive brugt. Den indebærer en forpligtelse til at kæmpe for den andens ret til samme frihed.” Foreningen siger også, at ”Åndsfriheden kan fremmes eller begrænses med lovgivning, men den kan – og skal – ikke sikres alene ved lov.”

Foreningen Åndsfrihed er medarrangør af debatseminaret: ”Friheden til at tro” i Vartov, København, den 3. december 2024. Her er der blandt andet fokus på en bred og grundlæggende samtale om religionens plads i det offentlige rum, og hvilke grænser der eventuelt er for trosfriheden. Seminaret stiller spørgsmålet: Hvordan skaber vi et samfund og lokalmiljøer, hvor der er plads til religiøs frihed uden at de religiøse udtryk skaber unødvendig konflikt?

Per opfordrer alle, der deler interessen for trosfrihed, til at møde op. Seminaret er gratis.

En kamp der aldrig slutter

Kampen for trosfrihed er en kamp, der aldrig slutter. BaptistKirken kæmper for at sikre, at alle har retten til at tro og tænke frit – nu og i fremtiden.

I foråret 2025 skal Folketinget revidere trossamfundsloven. Trossamfundene er blevet hørt. Men ingen ved om revisionen medfører stramninger i forhold til at være kirkesamfund og kristen menighed. Om trossamfundsloven i praksis begrænser trosfriheden. Der er fortsat en kamp at kæmpe.

Per Beck siger: ”Det er formålet med indsatsen at prøve at påvirke holdningerne derhen, at religionen ikke er et problem, men kan være en del af løsningen. Derfor er det vores opgave at være med hvor vi kan, for at prøve at påvirke, at trosfriheden fortsat er gældende.”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Strammere lovgivning på baggrund af øget polarisering i samfundet truer den trosfrihed, baptister historisk har kæmpet for


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/11/trosfrihed.mp3

Forestil dig, at det banker på hoveddøren. Du åbner og ind træder folkekirkepræsten sammen med politiet. Myndighederne skal hente jeres barn! I er ”døbere” – baptister. I har studeret bibelen sammen med andre troende og mener nu, at dåben er for den, der selv kan bekende sin tro. I døber ikke spædbørn. Politiet holder jer tilbage og truer med anholdelse, mens præsten bærer barnet til kirken og døber det.

Det var virkeligheden for baptister før trosfriheden blev indført med grundloven af 5. juni 1849.

Danmarks Riges Grundlov

Retten til at praktisere sin tro

Som baptister har vi altid kæmpet for retten til både den frie tanke og den frie tro. Når det gælder troen, står vi kun til regnskab for Gud. Hverken statsmagten eller statsmagtens kirke skal bestemme, hvad vi tror eller hvordan vi praktiserer vores tro. Frihedstanken er fundamental for baptister.

Trosfriheden er sikret gennem grundlovens §67: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

Friheden til at tro

Den 3. december 2024 afholder Foreningen Åndsfrihed debatseminaret “Friheden til at tro” i Vartov. Seminaret fokuserer på trosfrihedens rolle i det offentlige rum og de udfordringer, den står overfor i lyset af stigende polarisering og en kommende revision af trossamfundsloven.

Seminaret byder på et bredt program med oplæg fra eksperter, paneldebatter med religiøse aktører, politikere og repræsentanter fra kommunerne.

  • Nogle af de emner, der vil blive behandlet, er:
  • Trosfrihed i et dansk og europæisk retligt lys
  • Rammerne for trosfrihed i kommunerne
  • Religionens rolle i det offentlige rum
  • Trossamfundslovens revision

Tag del i debatten og deltag!

Detaljeret program og tilmelding findes her

Fra trosfrihed til trossamfundslov

Fra 1849 og frem til 2017 levede religiøse samfund udenfor Folkekirken i Danmark stort set uden indblanding fra statsmagten. Deres forhold blev kun sporadisk reguleret i forskellige love og bekendtgørelser.

Det sluttede med vedtagelsen af trossamfundsloven, også kendt som ”Lov om trossamfund uden for folkekirken”, der blev vedtaget af Folketinget den 19. december 2017.

Trossamfundsloven opfylder løftet i grundlovens §69, der siger, at “De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.”

Trosfriheden under pres

Desværre er trosfriheden under pres i dag. Den øgede religiøse og kulturelle polarisering skaber et politisk pres for at stramme trossamfundsloven. Tidligere formand for BaptistKirken, Per Beck, udtrykker det:
“Problemet er ikke, at der er nogen, der vil begrænse vores trosfrihed… Men begrænsningen ligger i, at man gennem trossamfundsloven gang på gang prøver at lægge begrænsninger ind. Ikke så meget for at ramme de kristne kirker, som måske for at ramme andre trossamfund. Men da vi jo er et samfund, hvor man ikke må diskriminere efter religion, så rammer det os alle.”

I modsætning til mange politikere ser Per Beck religion som en potentiel løsning på samfundsproblemer. Han ønsker at fremme en positiv opfattelse af religion og dens rolle i samfundet. Derfor var Per også deltager i høringen om forskellig tro uden polarisering som Folketingets Kirkeudvalg afholdt den 20. november i samarbejde med organisationen Religion og Samfund (Resam).

Kan religionen spille en positiv rolle i forhold til polarisering i samfundet?

Høringen lagde op til at tale om tro og religiøsitet som et konstruktivt udgangspunkt for at fremme gensidig forståelse og respekt og modvirke polarisering i samfundet.

Repræsentanter for forskellige religioner var inviteret til at give et kort indlæg om tro uden polarisering.

Kirkeudvalget og Resams høring om religion og polarisering den 20. november 2024 (Foto: Folketingets TV)

Jair Melchior, overrabbiner i Det Jødiske Samfund sagde blandt andet: “Religionen, som så mange taler om som kilden og nøglen til udfordringer og til konflikter, kan også være nøglen til løsningen.” Jair Melchior gav udtryk for, at religioner har potentiale til at bygge bro og skabe koalitioner netop på grund af forskellighed.

Naveed Baig, imam i Dansk-Islamisk Center havde fokus på det gode mellem mennesker: “Vi kan møde hinanden igennem godhed. Godhed er et ord, som er svært at definere, men jeg tror, vi alle ved, hvad det betyder. For igennem godhed kan vi også mødes på tværs af skellene i en tid, hvor der er meget polarisering.” Naveed Baig understreger vigtigheden af dialog og omsorgsfuld sameksistens for at mindske polariseringen.

Høringen gav også plads til andre stemmer end de religiøse. For eksempel sagde Eva Marie Lassen, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder: “Der er ingen tvivl om, at religiøse aktører kan spille en meget vigtig rolle i kamp mod polarisering på grund af religion.” Hun pegede også på, at staten kan spille en aktiv rolle i at bekæmpe polarisering ved at inkludere religiøse stemmer i den demokratiske samtale.

Rune Løkkeberg, chefredaktør for Information bidrog med analysen: “Uenigheden i sig selv er ikke et problem. Uenigheden er, at vi står forskellige steder. Hver sin pol er heller ikke problem. Problemet opstår, når samtalen forstummer.” Hvis samtalen kan fastholdes argumenterede Rune Løkkeberg for, at polarisering kan være positiv, når den afspejler reelle konflikter i samfundet.

Trossamfundslovens indledning

Staten bør være medspiller

Per Beck er glad for høringens positive tilgang til at se religiøse samfund som bidragydere til mindre polarisering i samfundet. Derfor undrer det ham endnu mere, at staten gennem administrationen af trossamfundsloven i praksis lægger hindringer i vejen for de samme religiøse samfund:
”… det har ikke lige ramt os: Men i et tilsvarende trossamfund har en menighed fået frataget deres godkendelse, fordi de havde brugt et forkert ord i regnskabet. De har kaldt det menighedsbidrag i stedet for gaver.“

Det er Pers oplevelse, at kirkeministeriet fokuserer på kontrol i stedet for at vejlede trossamfundene. Hans ønske er:
”…at kirkeministeriet i højere grad ville se sig som vejleder end som kontrollant.”

BaptistKirken er med i kampen flere steder

I kampen for at sikre trosfriheden er Per Beck bestyrelsesmedlem i Foreningen Åndsfrihed. På BaptistKirkens vegne kæmper han her for, at ”Åndsfriheden forsvares ved at blive brugt. Den indebærer en forpligtelse til at kæmpe for den andens ret til samme frihed.” Foreningen siger også, at ”Åndsfriheden kan fremmes eller begrænses med lovgivning, men den kan – og skal – ikke sikres alene ved lov.”

Foreningen Åndsfrihed er medarrangør af debatseminaret: ”Friheden til at tro” i Vartov, København, den 3. december 2024. Her er der blandt andet fokus på en bred og grundlæggende samtale om religionens plads i det offentlige rum, og hvilke grænser der eventuelt er for trosfriheden. Seminaret stiller spørgsmålet: Hvordan skaber vi et samfund og lokalmiljøer, hvor der er plads til religiøs frihed uden at de religiøse udtryk skaber unødvendig konflikt?

Per opfordrer alle, der deler interessen for trosfrihed, til at møde op. Seminaret er gratis.

En kamp der aldrig slutter

Kampen for trosfrihed er en kamp, der aldrig slutter. BaptistKirken kæmper for at sikre, at alle har retten til at tro og tænke frit – nu og i fremtiden.

I foråret 2025 skal Folketinget revidere trossamfundsloven. Trossamfundene er blevet hørt. Men ingen ved om revisionen medfører stramninger i forhold til at være kirkesamfund og kristen menighed. Om trossamfundsloven i praksis begrænser trosfriheden. Der er fortsat en kamp at kæmpe.

Per Beck siger: ”Det er formålet med indsatsen at prøve at påvirke holdningerne derhen, at religionen ikke er et problem, men kan være en del af løsningen. Derfor er det vores opgave at være med hvor vi kan, for at prøve at påvirke, at trosfriheden fortsat er gældende.”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/frihed-til-at-tro-kampen-er-ikke-slut/feed/ Om at holde dom https://baptist.dk/om-at-holde-dom/ Thu, 10 Oct 2024 04:00:28 +0000 https://baptist.dk/?p=17732
I sidste uge døde tidligere biskop i Aarhus, Kjeld Holm. Der var en nekrolog over ham i Kristeligt Dagblad og en række markante citater fra ham. Et af dem var dette:

”Når jeg for eksempel hører al den snak om vores kristne værdier, og hvordan politikerne har travlt med at bruge dem til at slå andre i hovedet med, så bliver jeg stadig oprørt. For talen om kristen identitet er ikke andet end proklamationer og tomme ord. I stedet for at skabe skel, bør man tænke over, at kristendom først og fremmest handler om at turde holde dom over sig selv.”

Kjeld Holm langer ud efter politikerne, og det er jeg ikke, men citatet ramte mig alligevel, for trangen til være selvgod og dømme andre er desværre en almenmenneskelig synd – en synd, Jesus advarer os imod. ”Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med…”, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.”

Vigtig påmindelse til politikerne og os alle – at turde holde dom over os selv, før vi dømmer andre.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
I sidste uge døde tidligere biskop i Aarhus, Kjeld Holm. Der var en nekrolog over ham i Kristeligt Dagblad og en række markante citater fra ham. Et af dem var dette:

”Når jeg for eksempel hører al den snak om vores kristne værdier, og hvordan politikerne har travlt med at bruge dem til at slå andre i hovedet med, så bliver jeg stadig oprørt. For talen om kristen identitet er ikke andet end proklamationer og tomme ord. I stedet for at skabe skel, bør man tænke over, at kristendom først og fremmest handler om at turde holde dom over sig selv.”

Kjeld Holm langer ud efter politikerne, og det er jeg ikke, men citatet ramte mig alligevel, for trangen til være selvgod og dømme andre er desværre en almenmenneskelig synd – en synd, Jesus advarer os imod. ”Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med…”, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.”

Vigtig påmindelse til politikerne og os alle – at turde holde dom over os selv, før vi dømmer andre.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/om-at-holde-dom/feed/