At mødes er ikke blot at afsætte tid, men en beslutning om nærvær, om at være til stede. Mange tænker på svaret, mens en ven, medarbejder eller bekendt fortæller. Og vi mærker lysten til at forklare os, når et menneske har taget mod til sig og måske fortalt, hvordan vi virker – eller har gjort noget, der indvirker på det menneske. Og forklaringen har det med at blive bortforklaring.

At mødes er noget ganske andet

I samtale er det at tie stille, at lytte og at undre sig. Når du undrer dig, er du spørgende og giver plads. Du giver efter for at møde i stedet for at forholde dig til – eller at trække din bedste fordom af hus.

En kvinde sagde til et par veninder: ‘Jeg ville så gerne være en del af jer’. Svaret fra den adspurgte veninde lød: ‘Men inviterede vi dig ikke med i byen? Ville vi ikke sidde sammen med dig ved firmafesten? Og satte vi os ikke sammen med dig i frokoststuen?’ Hvordan ville det have lydt, hvis hun ikke var blevet mødt med forklaring, men veninderne i stedet havde spurgt ind til, hvordan de kunne åbne sig og tage hende ind i deres relation?

I mange parforhold taler man sammen på den samme måde – den ene forbereder sig på sit indlæg, mens den anden fremfører sit. Man tror, man taler sammen, men møder ikke hinanden med nysgerrighed og udvikling.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?

Find flere

Sex. Vi taler ikke meget om det. Lidt med hinanden – selvfølgelig, fristes man til at tilføje, når vi nu er hinandens seksuelle partnere, men det har taget tid at lære. Og mod. Det er – for os – ikke særligt naturligt at tale om sex. Jo, vi kan sagtens snakke om, hvad sex er, og hvordan børn bliver til. Som forældre oplever vi i tide og utide at blive sat i situationer, hvor de temaer dukker op. Så at tale om mekanikken i sex falder os ikke svært. Men at tale om vores sexliv. Det er en ganske anden sag.

Vi har aldrig rigtig lært at tale om vores personlige sexliv. Og slet ikke i en kirkelig kontekst. De kristne teenagelejre og efterskoler, vi har været på, har ellers ofte opmuntret os til at tale om vores personlige liv. Det er, som om vi mere lærte at tale om vores personlige bønsliv, familieliv og kirkeliv end vores sexliv. Måske var det, fordi teenagere ikke skal have et sexliv. Afholdenhed var altid udgangspunktet for samtaler om sex. Sex hører til i ægteskabet. Punktum. Så behøver vi ikke tale mere om det.

Vi har aldrig rigtig lært at tale om vores personlige sexliv. Og slet ikke i en kirkelig kontekst.

Sex blev ellers italesat meget fint

Gud har skabt mennesket – også med krop og lyst. Sex er godt og smukt, hvis det sker sammen med den, man er gift med. Set i bakspejlet kom snakken om sex dog altid meget hurtigt til at handle om, hvordan vi skulle passe på, at sex ikke blev grimt og forkert.

At sex er en smuk oplevelse mellem to mennesker, er jo det sexliv, vi ønsker os, men vi har i hvert fald måttet øve os for at opleve den skønhed.

Det sprog for sex, som vi blev givet i vores teenageår, kom til at bygge på idealer. At vi er skabt præcis, som vi skal være, elskede og værdifulde, er jo det selvbillede, vi ønsker os, men ikke altid ejer. At sex er en smuk oplevelse mellem to mennesker, er jo det sexliv, vi ønsker os, men vi har i hvert fald måttet øve os for at opleve den skønhed.

At sex udleves i et trygt, kærligt og respektfuldt forhold, er jo sådan, vi ønsker det, men nogle gange kommer vi til – også i et ægteskab – at overskride hinandens grænser. Det er misforstået, når idealet om afholdenhed afholder os fra at tale om, hvordan sex i virkeligheden er – især med teenagere og unge.

Seksuel afholdenhed

Som teenagere og unge voksne var vi begge helt afklarede: Seksuel afholdenhed var vejen frem for os. Vi ville vente med sex til ægteskabet, men da vi havde besluttet at gifte os, faldt standhaftigheden dramatisk. Det var en spændende, skøn, ny side af livet, som viste sig, i og med at de seksuelle oplevelser rykkede mere og mere fra fantasiens verden og ind i virkeligheden.

Vi oplevede nye følelser, som gav os sommerfugle i maven, men som var meget svære at tale om, fordi det sprog, vi havde for sex, var tæt forbundet med skam. Vi oplevede, at bare det at føle lyst blev skamfuldt, fordi det potentielt truede vores beslutning om at være afholdende. Vi tænker stadig, at seksuel afholdenhed er et godt valg for teenagere. Bl.a. fordi det tit er svært at være teenageforældre.

At tale om sex

Vi forsøger, når vi taler med mennesker om sex og samliv, at omfavne hele dem, sådan som Gud omfavner hele dem, så intet er skamfuldt at tale om. Og vi mener, at alle mennesker bør passe på sig selv og dem, de elsker –  også når det kommer til sex.

Det betyder for os især, at vi øver os i at tale om vores seksuelle oplevelser, følelser og tanker for at komme skammen til livs. Sex er naturligt og godt, og de seksuelle impulser er ofte overrumplende og ukontrollerbare. Det gør dem ikke forkerte, men faktisk endnu vigtigere at lære at tale om. Måske især i en tid, hvor vi konstant bliver konfronteret med sex i alle afskygninger, så er det vigtigste, vi som kirke kan lære vores teenagere og unge om sex, at det er noget, vi taler om.

Læs også: Kærlighed på kursus.

Relateret

• 05. feb. 2021 - Sex i Det nye Testamente
• 05. feb. 2021 - Hvad med kærligheden?
• 05. feb. 2021 - Den svære samtale
• 05. feb. 2021 - Den vigtige samtale om køn, sex og kærlighed  
• 25. jun. 2018 - Lad os mødes…

Find flere

Christina D.:
Psykolog, specialist i psykoterapi, certificeret parterapeut, arbejder ved Center for Familieudvikling i Aarhus

Steen, den ene underviser, sætter scenen: ’Når vi gifter os, lover vi hinanden at elske og ære i medgang og i modgang. Men hvad med i tomgang?’ En befriende latter tager begynder-nervøsiteten ud af lokalet. Steen fortsætter: ’De næste to dage bliver I præsenteret for en bred vifte af redskaber, der kan styrke jeres kommunikation og kontakt til hinanden… ’. Og så kommer de forløsende ord: ’… det er ikke meningen, at I skal dele jeres problemer med de andre deltagere. Det er bare jer to, der skal træne de metoder, vi giver jer i kurset gennem en række parsamtaler…’.

Pyh…! Formen er en afveksling mellem oplæg, individuelle tænkepauser, parsamtaler og filmklip, rollespil og små øvelser. På programmet er temaer som tryghed, kommunikation, problemafklaring, sex og forsoning.

Styrtebad mod fejlfinderi

En time senere summer lokalet af snak. Parrene har fået til opgave at tænke på deres første tid sammen og give hinanden et brusebad i gode minder. Det er en aktiv del af PREP at fokusere på parrets styrker.

Mange parforholdsproblemer opstår, fordi man begynder at placere problemet inde i partneren.

Mange parforholdsproblemer opstår, fordi man begynder at placere problemet inde i partneren – ’hvis bare min partner var anderledes’. Den fejlfindermentalitet kan gribe om sig og underminere et forhold. At genbesøge de gyldne stunder hjælper parrene med at få øje på deres ressourcer. Det er en effektiv modgift.

Rollespil og hverdagsskærmydsler

’WHAT? Beskylder du mig for at være præmenstruel!’ siger Josephine, den anden underviser. ’OM du er!’ svarer Steen ophidset. ’Du kommer da også til at ligne din mor mere og mere…!’ Efter et minut med flere fyrige udvekslinger, vender Josephine om på hælen og udvandrer.
Deltagerne ler og genkender. De er ved at lære om de faresignaler, som skal holdes i ave, så forholdet ikke tager skade. Pludselig er det ikke så unormalt, hvis bølgerne går højt i egne samtalekøkkener. Parrene får strategier til at stoppe deres konflikter og kommunikationsværktøj til at tale om dem – i fredstid!

På besøg i dobbeltsengen

Sex er stadig et af de mest tabuiserede emner blandt par, og det at give viden om sex er forløsende. Alle evalueringer af vores PREP-kurser viser, at det er et af de temaer, parrene profiterer stort af.

Seksuel trivsel og parforholdstrivsel er nært sammenhængende, så temaet er vigtigt.

Seksuel trivsel og parforholdstrivsel er nært sammenhængende, så temaet er vigtigt. Den efterfølgende parsamtale bliver for nogle den allerførste gang, de i det hele taget taler om sex. For andre er det første gang, de taler om sex på en konstruktiv måde, fri for kritik og bebrejdelser.

Gennemsigtige undervisere

Underviserne på kurset anvender situationer fra deres eget liv for at give deltagerne materiale at spejle sig i: ’Min mand og jeg kan ikke blive enige om det med økonomi. Han synes, vi skal spare op, og han tjekker sin konto, som andre tjekker de sociale medier. Jeg synes, vi skal få noget ud af vores midler, mens vi har dem, og børnene er små. Hvor svært kan det være? Den konflikt har vi nu genspillet i syv år.’

Center for Familieudvikling tilbyder

• par-terapeutiske samtaler
• par-tjek: to forebyggende samtaler, hvor man får en statusrapport på sit forholds styrker og bekymringsområder og får redskaber til at reducere bekymringsområderne
• par-kurser mange gange årligt i Aarhus og København; nogle kommuner tilbyder kurserne gratis som en del af deres familieindsats
• uddannelse og certificering af fagfolk til at udbyde PREP-kurser eller Par-tjek
• en uafhængig nonprofit organisation
• forskningssamarbejde med Aarhus Universitet
• læs mere på http://www.familieudvikling.dk

En genganger i mange forhold er ’strammeren’ og ’slapperen’ – uanset om det gælder børneopdragelse, pligter eller økonomi. Parrene lærer om de samspilsmønstre, vi låses fast i, når der går kamp i kommunikationen. Accept af personlige forskelle og værdier er afgørende for et godt forhold.

Hvad er par-hjælp for en størrelse?

Forskningen viser, at par i gennemsnit søger hjælp seks år efter, at deres problemer opstod. Mange par véd ikke, at der findes dokumenterede metoder at bekæmpe parforholdsproblemer med. PREP er på linje med Par-tjek en del af paletten. Det kan ikke erstatte parterapi for det kriseramte par, men det er et godt valg, hvis alternativet er ikke at gøre noget. Her møder man fagfolk, der arbejder med par, og får et godt indblik i, at der er redskaber, håb og masser at stille op.

Netop håb er en gennemgående kommentar i de evalueringer, vi samler ind ved kursets afslutning. ”Da vi kom, troede vi, at vi skulle skilles. Vi har fået nyt mod på at arbejde med vores kommunikation. Tak!”

Læs også: Lad os tale noget mere om sex.

Relateret

• 19. sep. 2023 - Fællesskab, forkyndelse og familie var sommerens nøgleord
• 27. jul. 2023 - At sidde yderst på bænken
• 20. feb. 2020 - Oikos – familien som fællesskab for flere
• 19. okt. 2019 - Mødet med dem, der tænder det laveste i os
• 04. jul. 2019 - Menigheden er min familie

Find flere

”Jeg betegner ikke mig selv som ’single’. Jeg plejer at sige: ’Jeg har ingen familie’. Jeg bruger kun betegnelsen ’single’ i formelle sammenhænge”, siger Ekkart om sin livsstil. Og han når frem til en forklaring: ”At være single er ikke et bevidst valg, men nærmere en konsekvens af mine andre valg i livet – ikke som en munk, der vælger parforholdet fra”.

Gruppepres

Ekkart har aldrig valgt ikke at gifte sig, men heller ikke aktivt søgt ægteskabet som et mål i sig selv. Som ung var han medhjælper på et konferencecenter, hvor der bl.a. blev holdt singlekonferencer. Iagttagelserne af andre, der desperat søgte en kæreste, gjorde ham bevidst om, at konferencer målrettet singler ikke var noget for ham. ”Ægte kærlighed bør findes i gensidig respekt”, synes han, og han har en romantisk forestilling om, at det skal komme af sig selv. Iagttagelserne af singler og mange forskellige ægtepar førte tidligt til bevidsthed om, at et ægteskab forpligter til et ligeværdigt, gensidigt og dybt engagement, hvis det skal afspejle Guds kærlighed.

Singler skal selv tage ansvar for at finde en vennekreds og arbejde aktivt på det.

Formentlig derfor har han lagt afstand mellem sig selv og begrebet ’single’. Han ønskede ikke parforholdet som målestok for sit værd: ”Jeg vil ikke presses til et parforhold. Jeg hader at blive presset sammen med nogen. Andre skal ikke bestemme over mig,” siger han bestemt.

Livets veje

På nuværende tidspunkt mener den realistiske akademiker, som altid har haft meget travlt med menigheden og sit arbejde, at et parforhold ikke umiddelbart ligger i kortene. Derimod har livet uden familie givet ham nogle muligheder, som han ellers ikke ville have haft – fx at bo i Danmark de sidste ti år og hjælpe til i kirken, uden at det går ud over andre. Han er meget glad for at kunne træde til uden at bekymre sig om, hvorvidt det går ud over andre. Han mener, det muligvis var grundlaget for Paulus’ opfordring til sine menigheder om at forblive ugift.

Singlers ansvar

”Jeg minder af og til min mor om, at min far har prædiket om, at Paulus understreger, at det er vigtigt, at en menighed har nogle, som er ugifte og uden familie. For selv om min far har det fint med, at jeg ikke har en familie, kunne min mor godt tænke sig, at jeg bliver gift og tilføjer et par børnebørn!” Sådan fortæller Ekkart om sine forældre, der tog sig meget af menighedens singler ved højtiderne.

Et ægteskab forpligter til et ligeværdigt, gensidigt og dybt engagement, hvis det skal afspejle Guds kærlighed.

Dernæst kommer den milde mand med et forsigtigt bud på den accept af singler, som Ekkart selv oplever i menigheden: ”Jeg tror, menigheden er meget glad for én uden familie, for det er noget mere enkelt. Der er meget store forventninger til dem på 35-45 år, og de har travlt med at være familie.” Hvis Ekkart har noget at give videre, er det den indsigt, han fik da han flyttede væk fra sin hjem-menighed: ”Singler skal ikke forvente, at andre bekymrer sig om dem og tager sig af dem, fx til jul. En familie skal have lov til at kredse om familien. Singler skal selv tage ansvar for at finde en vennekreds og arbejde aktivt på det.”

Opgør med kassetænkning

Livet uden kone og børn er ikke altid en dans på roser, men Ekkart er meget bevidst om sit værd i Guds øjne – med eller uden familie: ”Mit værd kommer fra Gud, ikke fra mit arbejde eller fra andre. Den selvforståelse skal jeg også minde mig selv om og kæmpe mig tilbage til, når arbejdet eller menighedslivet ikke lykkes. Problemet i vores tid er ikke de roller, vi udfylder som mand, kone eller single, men værdien, som vi mennesker tillægger dem”.

 Læs også: Drømmen brast.

Relateret

• 19. sep. 2023 - Fællesskab, forkyndelse og familie var sommerens nøgleord
• 27. jul. 2023 - At sidde yderst på bænken
• 20. feb. 2020 - Oikos – familien som fællesskab for flere
• 04. jul. 2019 - Menigheden er min familie
• 21. feb. 2019 - Dårlig til matematik

Find flere

Bladets tema: ’Samliv – singleliv’ berører os alle. Vi lever alle i relationer i et bredt spektrum fra vidunderligt til smertefuldt, og vi vil i bladet møde dejlige mennesker, der har turdet lægge deres erfaringer frem til berigelse og eftertænksomhed.

Vi læser om parret, der har levet sammen i medgang og modgang i 58 år; kvinden med de bristede drømme om ægteskabet; den enlige, der lever alene som en konsekvens af et aktivt liv med arbejde og menighedsarbejde; og manden, der har bevaret håbet om at finde kvinden, han kan følges med på en ny foranderlig vej.

Konsekvensen af at elske en anden er at måtte miste, og vi kan også læse om, hvordan det er at måtte finde en ny retning mod nyt liv, hvor savnet til stadighed er en trofast følgesvend.

De svære overvejelser

Det kan være følsomt og tabubelagt at tale om den måde, vi lever på, og vi er ofte blufærdige omkring de svære oplevelser og de mere intime områder af samlivet. Her kan PREP-kurser, som er kommunikationskurser, der har eksisteret i 30 år, være en effektiv hjælp til forebyggelse af skadelige faktorer og til fremme af opbyggende elementer i parforholdet.

Desværre, kan man fristes til at sige, er der ikke kursuspligt inden ægteskab. Der er i Danmark for mange opløste familier, og det er forbundet med store udfordringer især for børnene. En artikel fra BørneTelefonen hos Børns Vilkår beskriver børnenes vanskelige tanker og overvejelser, når det angår tabet af familien og de eventuelle nye partnere, som forældrene vælger. Artiklen kan måske give vejledning om, hvordan man kan være til stede for det ramte barn.

Lad bladet inspirere dig til samtale om de nære ting både i hjem og i kirke!

Relateret

• 19. sep. 2023 - Fællesskab, forkyndelse og familie var sommerens nøgleord
• 27. jul. 2023 - At sidde yderst på bænken
• 20. feb. 2020 - Oikos – familien som fællesskab for flere
• 04. jul. 2019 - Menigheden er min familie
• 21. feb. 2019 - Dårlig til matematik

Find flere

Søren Agerdal er 37 år. Han er nok typisk vendelbo. Han har kun haft ét job foruden det, han har nu i tømmerhandlen. Og her har han været foreløbig 11 år. Han har lige taget stort kørekort efter EU-standard, så han kan køre det gods, han pakker på lageret. Ikke at han kunne tænke sig at blive lastbilchauffør. Faktisk er han glad for sit job, ”men det er lidt rart ikke at være bundet til lageret”, som han siger.

Han kunne ikke drømme om at flytte væk fra Nordjylland. Han synes, at tempoet er lidt højt i København, når han gæster familie og venner der. Han har hus i Sæsing, hvor hans kirke har bygget et stort kirkecenter. Der er kun 70 husstande i byen, og han og hans søster er altså ejere af hvert sit af disse huse. Nu er hun ganske vist på Grønland. Den udlængsel har Søren ikke!

Og så er han single

Ikke helt selvvalgt, for han har haft én kæreste – for 15 år siden. Og han husker da, hvor dejligt det var at være forelsket. Og han længes efter at have én, man kunne komme hjem til, tage på ferie med og købe gaver til. Men siden da har det ikke lige flasket sig: ”Jeg føler mig ikke ensom. Jeg har en dejlig familie, mine forældre og en søster, der også er single, og mange venner. Jeg har altid været glad for at være spejder. Der er ikke mange kristne piger, der er alene,” lyder hans erfaring.

Jeg har hørt det modsatte, at der er mangel på kristne single-mænd …
”Ikke lige dér, hvor jeg kommer. Men jeg har heller ikke været parat til det med net-dating. Så desperat er jeg ikke,” fortsætter han.

Lavt selvværd

”Noget i mig siger, at det ikke lige er mig, der får en kæreste. Måske har jeg et lavt selvværd. Det har jeg ikke tænkt på før, men nu du spørger… – Når jeg ser en sød pige, er jeg i tvivl om, hvordan jeg skal gribe sagen an, og så er der en anden, der spiller op. Måske jeg skal til at turde mere?”

Søren synes, at de, der er gift, sætter for lidt pris på ægteskabet: ”Jeg har venner, der siger, at jeg er heldig. Men jeg synes, de er heldige. Familielivet er noget fantastisk. Nogen at dele hverdagen med og have oplevelser sammen med. Jeg har en god ven, men han har ikke altid råd til at tage på ferie, og jeg tager ikke afsted alene. Så bliver jeg hellere herhjemme.”

Ikke så mange tilbud

Jeg har ikke været parat til det med net-dating. Så desperat er jeg ikke.

Søren er kommet i baptistkirken hele sit liv, fra dengang det hed Østervrå Baptistmenighed: ”Der var ikke lige nogen på min alder. De, der var ældre, var allerede gift eller havde kærester, da jeg var teenager. Jeg er fra den årgang, hvor vi gik fra årsmøder til missionsstævner. Vi havde ikke så mange tilbud. I dag er vi meget bedre til at få de unge afsted, så de møder andre unge. Ikke kun baptister, også på tværs af kirker. Det gør vi også heroppe. Og så er det vigtigt med lidt ældre rollemodeller i kirkerne, som også kan lære de unge om det respektfulde forhold til det andet køn.”

Handy-mand

Søren er handy-mand, der selv har bygget flere af sine møbler. Også kirken har glæde af hans håndelag. Ud over, at han styrer power-point, er han med til at lave kirkens meget kreative udsmykning. Sidste sommer var det et ishus, der stod på scenen.

”Da jeg var teenager, ville jeg 100 pct. have en kristen pige. De senere år har jeg tænkt, at hun i hvert fald skulle acceptere, at jeg kommer i en kirke og er aktiv, for det er der, mine venner er. Jeg vil ikke skrotte alt det til fordel for en kvinde.”

”Man kan godt grine af drømmen om villa, volvo og vovhund. Jeg har hus og bil, men ingen hund. Det har jeg ikke tid til, når jeg er alene.” På spørgsmålet, om han fylder sit liv med spejderi og meget andet i savnet af en kæreste eller kone, siger han tøvende: ”Jae, måske?”

Børn?

Søren har også en længsel efter at få børn, men er ved at komme til et punkt, hvor han er ved at acceptere, at det måske ikke bliver: ”Jeg er ikke skræmt af tanken om at få en ’pakkeløsning’ (en kvinde med børn). Men jeg er meget bevidst om, at jeg ikke vil være en del af mudderkastning. Det skal være en afklaret situation – for børnenes skyld skal de stadig have det godt med hinanden.”

Søren synes, at de, der er gift, sætter for lidt pris på ægteskabet.

Hvad går man så efter som 37-årig single-mand?

”Ja, det er gået op for mig, at smag og behag er forskellig. En ven og jeg var til koncert med Skywalk i Strandby, og så sagde han: ”Se den smukke pige dér!” Jeg kunne ikke lige se hende, og det viste sig, at hun var en kraftig pige. Hun så da sød ud, men ikke lige min smag! Udseende er ikke vigtigt, men man går nok ubevidst efter noget bestemt. Noget med udstråling.”

Kanterne

Hvad så, hvis du ikke finder hende?

”Jeg har aldrig været så desperat, at jeg har været på jagt. Jeg er blevet bedre til at komme i nye cirkler. Jeg var på Sommer Oase sidste år, og jeg boede ikke i single-gaden! Men det giver da et stik i hjertet, når jeg ser et nyforelsket par.”

”Der findes andre gode ting i livet. Jeg kan godt lide at glæde andre, fx min netværksgruppe. Så laver jeg en udflugt, hvor vi sejler i kano og lader telefonen være derhjemme. Jeg kan godt leve og have det godt med andre ting i livet. Skulle hun dukke op, er der nok nogle kanter, der skal slibes af, lidt dovenskab herhjemme. Jeg gør ikke rent hver uge – og vi skal være to om at sammensætte et hjem. – Så kender du en pige, der vil flytte til Nordjylland?”

Læs også Jeg er meget taknemlig for minderne.

Relateret

• 19. apr. 2018 - Lad os tale noget mere om sex
• 19. apr. 2018 - Kærlighed på kursus
• 19. apr. 2018 - Romantiske eller realistiske veje?
• 19. apr. 2018 - I skal elske hinanden
• 19. apr. 2018 - Drømmen brast

Find flere

Lidt senere hører vi om ægteskabets ’skabelse’. Der står blandt andet: ’Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver et kød.’ Det gentager Jesus og siger samtidig, at det, Gud har sammenføjet, må et menneske ikke skille ad. Det er også omdrejningspunktet for Paulus, så Bibelen er rimelig klar angående ægteskabet.[1]

Ved at lære hinanden at kende, ved at udnytte det fysiske begær, skaber man vigtige kærlighedsbånd mellem ægtefællerne.

’At forlade sin far og sin mor’ handler om at gøre forholdet mellem mand og kvinde kendt. ’At binde sig til sin hustru’ drejer sig om at lære hinanden at kende, så man ved, hvad ens ægtefælle er og kan og ønsker. ’At blive et kød’ handler om den fysiske forening i samlejet. Gud har skabt os med en særlig seksualitet. Vi kan altid være sammen fysisk og ikke kun i særlige brunstperioder, fordi menneskebørn har brug for voksne i deres opvækst. Ved at lære hinanden at kende, ved at udnytte det fysiske begær, skaber man vigtige kærlighedsbånd mellem ægtefællerne.

Romantik, kærlighed – og ægteskab

Det forunderlige er, at Bibelen ikke nævner kærlighed direkte i forbindelse med ægteskab – i hvert fald ikke den romantiske kærlighed og forelskelse. Men vi hører om den: Om Jakob, der forelsker sig i Rakel, og om David, der forelsker sig i Batseba.

Vi får mange ord om kærlighed i Højsangen, men ægteskabet er på Bibelens tid og op til slutningen af 1700-tallet en meget praktisk ordning. Man gifter sig for at knytte familier tættere sammen, skabe alliancer, holde det med sex indenfor trygge rammer, og så netop give børnene en sikker opvækst. Kærligheden og samhørigheden kunne godt vokse frem, men årsagen til ægteskabet var praktisk.

Bibelen nævner ikke kærlighed direkte i forbindelse med ægteskab.

Netop de trygge rammer bruger Paulus bl.a. som en indrømmelse til dem, der vil giftes. Om ægteskabet siger Paulus, at en hustru ikke råder over sit eget legeme, men det gør hendes mand;  og hendes mand råder heller ikke over sit legeme, men det gør hans hustru[2]. De skal eje hinanden. Men i dag gør vi netop meget ud af, at ingen ejer den anden. Måske har Paulus en vigtig pointe her, for vi giver vel os selv helt og fuldt til hinanden med det ’ja,’ der siges i vielsesritualet?

At leve som single

Paulus skriver også om at være ugift. Der er ingen tvivl hos ham om, at det er bedst. Hvis du er ugift, bekymrer du dig om Kristus og det, han kalder dig til. Er du gift, vil du være bekymret for din ægtefælle og have knap så megen tid til Jesus[3].

Paulus skriver om ægteskab og om at være ugift, men han vil ikke dømme dem, som vælger at blive gift. Egentlig er evnen til at leve som single en gave – ja, en tjeneste – og i nogle af de nådegave-tests, jeg har set de seneste 20 år, er cølibat faktisk en nådegave, fordi du ved at leve i cølibat kan tjene Gud mere intenst.

Der er ikke mange skriftord om at leve alene.

Men der er ikke mange skriftord om at leve alene. Paulus skriver om vigtigheden af at kunne leve uden at synde. Hvis du er dybt forelsket, hvis du begærer en anden, så er det bedre for dig at være gift og bruge kærligheden fra Gud i fællesskab med den anden. Men prøv nu at leve alene for Gud, også selv om det kan være svært, når både samfundet omkring os og Bibelen taler så meget om at være to.

Utilfreds med at være single

Men du er måske utilfreds og tænker: ’Ham Paulus, hvad ved han om parforhold?’ En gammel vits handler om Karl, der bor ude på landet og går i samme kirke som den smukke Maria. En dag tager han mod til sig og siger: ’Maria, Gud har fortalt mig, at vi to skal være et par!’ Så kigger Maria på ham og siger: ’Så har den gode Gud godt nok bundet dig en løgn på ærmet!’

Vi kan ikke bruge Gud til at tvinge nogen ind i et forhold. Vi er sat fri af Jesus. Men du kan bede om vejledning, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal leve som single eller i et parforhold.

Om kærlighed

Når Jesus siger: ’Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden’, så gælder dette kærlighedsbud alle, der tror og i troen har sagt ja til at følge Jesus[4]. Det er et bud både til singler og til ægtepar. Jesus anser ikke nogen for at have større værdi end andre. Han kalder os til at elske vores næste.

Vi kan ikke bruge Gud til at tvinge nogen ind i et forhold. Vi er sat fri af Jesus.

Når Paulus skriver om livet efter Guds vilje, er der ikke ét ord om ægteskab, men udelukkende ord om, hvordan vi skal leve kærligheden ud i vores liv[5]. Paulus har også skrevet de ord, der indgår i vielsesritualet: ’Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal også I gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd’[6].

De ord gælder os alle – singler, ægtefolk, børn, unge og gamle. Lev i det, så vil du mærke Jesus’ nærhed, uanset hvem du er.

Læs også: Bebrejdelser kan ikke bruges til noget.

[1] 1. Mosebog kap. 2, vers 18 og 23-24; Matthæusevangeliet kap. 19, vers 4-6; Efeserbrevet kap. 5, vers 31

[2] 1. Korintherbrev kap. 7, vers 4

[3] 1. Korintherbrev kap. 7, vers 32-34

[4] Johannes-evangeliet kap. 15, vers 9-17 (især vers 17)

[5] Romerbrevet kap. 12, vers 9-21

[6] Kolossenserbrevet kap. 3, vers 12-14

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?

Find flere

Torben og Rita er begge født i 1934. Torben i Odense og Rita i Århus. Torben har siden 12 års-alderen vidst, at han skulle til Afrika. Som et led i den plan valgte han lægestudiet. Rita gik i søndagsskole og blev spejder i Århus Baptistkirke. Da Torben flyttede til Århus pga. studierne, var Rita hurtig til at få øje på Torben. Hun fandt ham oprigtig, ærlig og troværdig. Torben var mere langsom i optrækket.

Et mål, som Torben havde haft i 15 år, og som Rita havde indrettet sig efter, så snart hun lærte Torben at kende.

Rita kendte Torbens tanker angående Afrika, og derfor valgte hun både latin og fransk på aftenskole. Hun tog en sygeplejeuddannelse, og parret blev gift i 1960. Efter studier af tropemedicin i Belgien rejste sygeplejerske Rita og læge Torben Roulund til Burundi med deres et år gamle søn Anders. Et mål, som Torben havde haft i 15 år, og som Rita havde indrettet sig efter, så snart hun lærte Torben at kende.

Udfordringer ved livet i Burundi

I Burundi blev Mette født. Hun var alvorligt syg fra fødslen. Hendes blod kunne ikke størkne, og da hun var 8-9 måneder, måtte Torben akut rejse til Danmark med hende. Rita blev i Burundi med Anders. Det var en af de værste kriser i Rita og Torbens liv. Det tog seks uger for et brev at nå frem. Torben måtte tage nogle drastiske beslutninger, som Rita pga. den langsomme kommunikation ikke kunne være med i.

Torben besluttede at lade Mette være hos hendes bedsteforældre, tæt på de danske sygehuse, mens Torben rejste tilbage til Burundi til Rita og Anders. I samtalen siger Torben: ’Jeg kan godt forstå, at min beslutning om at lade Mette blive i Danmark og rejse alene ud til jer har set fuldstændig tåbelig ud i dine øjne! Uanset hvad jeg gjorde, var det forkert!’ Situationen var ikke holdbar, og familien rejste hjem for at være hos Mette, som døde knap tre år gammel. Den orlov strakte sig over tre år, og i løbet af den tid blev Peter og Hanne født.

Så rejste familien ud igen, og Rita og Torben planlagde en tredje periode efter en opfordring fra Baptistkirkens ledelse, men sådan kom det ikke til at gå! Den anden udsendelse sluttede nemlig brat i 1972 efter 3½ år: Det begyndte med, at alle unge blev beordret ’i samfundstjeneste’ hver lørdag formiddag. Så begyndte folk at forsvinde. Hutuer overfaldt tutsier i det sydlige Burundi. Tutsierne sad på militæret og nedkæmpede oprøret. Alle videregående skoler blev tømt for hutu-studerende. På høj efter høj blev mænd samlet og smidt op på ladet af lastbiler og kørt til massegravene.

Arresteret i Musema

Rita og Torben med Peter og Hanne prøvede at nå til Rwanda for at være sammen med Anders, der var på kostskole dér. Men der manglede angiveligt en påtegning i deres pas. Under næste tur til grænsen landede en militærhelikopter tæt på. Torben vidste, at det var ham, de var ude efter. Han blev beskyldt for at være stukket af fra de syge på hospitalet og beordret til at køre tilbage.

Senere kom en officer til Musema og arresterede Torben. Torben fastholdt, at han havde fået besked på at blive på hospitalet, men da geværet blev afsikret, vidste de begge, at det var klogest, at Torben tog med. Anklagen lød på, at ’han havde startet krigen’. I et døgn uden mad og drikke befandt han sig i en celle tæt ved torturkammeret med dets grusomme lyde. Torben fik ordre til at forlade landet. Rita fik en halv time til at pakke.

Familien blev genforenet med Anders i Bujumbura, og da de sad i luften på vej til Kigali, vidste de ikke, om det var sorg eller lettelse, de følte, ved at rejse hjem til Danmark.

Uenighed, afgørelse og ansvar

Prøv at beskrive noget, som I ser forskelligt på?

Torben nævner straks spørgsmålet, om familien skulle rejse ud igen eller ej. Det diskuterede de fra hvert sit synspunkt. Dernæst nævner Torben det nytestamentlige princip: Kvinden skal underordne sig manden, og manden skal elske sin hustru. Han forklarer, at det i hvert enkelt tilfælde er manden, der står for den endelige afgørelse og for ansvaret.

”Det har sparet os for mange skænderier. Der har ikke været en uudtalt konkurrence om at være den dominerende. Vi kender begge to situationen under en operation. Dér samarbejder mange, men kun én har ansvaret. Det ville også være utrygt at være passager i et fly, hvis det er uklart, hvem der har ansvaret for flyvningen. Det betyder ikke, at kaptajnen ikke lytter til besætningen, men kaptajnen har den endelige beslutning.”

”Vi kan slet ikke finde ud af at skændes”, siger Rita. ”Man fortryder det efter fem minutter og har kun opnået at såre den, man elsker. Men vi kan diskutere!”

Vi kan slet ikke finde ud af at skændes”, siger Rita. ”Men vi kan diskutere!

Et godt ægteskab

Hvordan opnår man det?

Svaret kommer prompte: ”Bebrejdelser kan ikke bruges til noget. Man skal lade være med at spørge: ’Hvad får jeg ud af det her?’ Spørg hellere: ’Hvad vil han/hun blive glad for?’” Og en ting mere, indskyder Torben: “Kærlighed og sex hører sammen. Det er vor tids ulykke, at man skiller de to ting ad.”

De svære oplevelser

Hvordan har I kunnet støtte og hjælpe hinanden i de meget hårde situationer, I har oplevet?

”Vi klarede det kun, fordi vi stod midt i det! Vi tacklede sorgen over Mettes død meget forskelligt. Man må lære at acceptere, at den anden reagerer anderledes end en selv.”

”Undertonen i det hele er kærlighed. Banalt og sandt,” lyder det fra Torben.

Læs også Romantiske eller realistiske veje?

Relateret

• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 29. dec. 2025 - Hjerte for mission
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”

Find flere