Erik var helt afklaret på at skulle dø efter et langt og engageret liv som præst og menneske. Sidste år i februar fejrede han 80-års fødselsdag med mange gæster i sit hjem, heraf gratulanter fra alle danske menigheder, hvor han havde været ansat præst. Han var født på Bornholm den 14. februar 1945.

Aktiv præst, fritidsmenneske og politisk engageret

Da Nordjyske omtalte Erik i forbindelse med hans 80-års fødselsdag, var det som en politisk engageret baptistpræst og et passioneret fritidsmenneske. På det tidspunkt stadig ansat på deltid i Sindal menighed. Jeg har kendt Erik som en god præstekollega gennem mange år med fælles bornholmske rødder. Jeg svarede ja uden tøven, da han kort efter sin livstruende diagnose i juni 2025 spurgte, om jeg ville forestå bisættelsen, når den tid kom. Erik blev sendt hjem fra sygehuset med beskeden om, at han måske kun havde to måneder tilbage. Sådan gik det ikke. Bisættelsen finder sted fredag den 27. marts i Pandrup Baptistkirke. Erik forberedte selv programmet med salmer og bibeltekster. ”Prædiken kan jeg ikke lave for dig”, sagde han, da vi gennemgik det hele. Sådan var Erik. Engageret i det, han havde med at gøre, så langt kræfterne rakte.

Som pensionist meldte Erik sig ind i partiet Venstre og blev hurtigt lokalt engageret som formand for Brovst Venstrevælgerforening. Han stillede op til kommunalvalget i 2021 uden dog at blive valgt. Han lagde aldrig skjul på, at han var præst og blev omtalt som maratonpræsten, da han som 72-årig løb Blokhus Marathon efter at have løbet sit første maraton på Island året før og et halvmaraton i Litauen i 2015. Træningen bestod af lange løbeture i naturen nær hjemmet i Rødhus med sine dengang to schæferhunde. Netop det skønne ”Mosehuset” var Erik med til at designe og totalrenovere efter at have købt det i 2003. Her var flere arbejdsuger, mens Erik stadig var præst på Midtsjælland. I 2004 flyttede Erik og Bodil ind i huset og en bygning blev senere indrettet til ”Bed and Breakfast”.

Erik mødte sin hustru Bodil (født Eriksen) fra Østhimmerland på vinterlejren i Pandrup i 1969. De blev gift den 19. maj 1970 i Vaarst Baptistkirke og bosatte sig i Hasle på Bornholm. De fik tre sønner og otte børnebørn.

Opvækst på Bornholm og uddannelse i Tølløse

Erik voksede op på Bornholm. Hans far var politimand og engageret i den væbnede modstandsbevægelse på øen. Dette var dog ikke grunden til, at familiens hjem blev bombet under slutningen af 2. Verdenskrig, men tilfældigt ramt af en russisk bombe. En bror fik lykkeligvis reddet Erik ud af barnevognen, kort før huset lå i ruiner.

Erik blev døbt i Rønne Baptistkirke den 4. februar 1962 og var dybt engageret i menighedens spejder-, børne- og ungdomsarbejde og som lægprædikant. Han blev uddannet indenfor kontor- og regnskab og arbejdede som regnskabsfører nogle år i stenindustrien. Så fulgte en HF-eksamen med topkarakter for sin hovedopgave om Bornholms Baptistmenighed i 1920’erne. Den blev senere trykt i ”Bornholmske Samlinger”. Herefter var Erik klar til præsteuddannelse på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse i 1975-1978. Han fik efteruddannelse i pædagogik, teologiske studier på Københavns Universitet og ved Southwestern Baptist Theological Seminary i Fort Worth, USA.

Præstetjeneste i mange menigheder

Erik havde allerede i 1967-1968 fået en smag på en tjeneste som præst som Tid-til Gud arbejder på landsplan i DBUF og DBS (Ungdomsforbund og Spejderkorps). Efter tiden på seminaret i Tølløse gjorde Erik tjeneste (fuldtid eller deltid) i Nibe/Løgstør menigheder (1978-1980), Nørresundby Baptistmenighed (1980-91), Midtsjællands Baptistmenighed (1991-2004), Karmelkirken i Aalborg (2004-06), Thisted Baptistkirke (2006-08) og Baptistkirken Sindal (2011-25). Hertil en periode i Kaas Frikirke (dengang Missionsforbundet) i 2004-2015 og med faste aftaler i Frederikshavn og Skagen Baptistkirker (2016-25).

Illustrativ forkyndelse

Erik havde kunstneriske gaver, som gjorde, at han ofte tegnede bibelhistorierne, alt imens han holdt børnetale eller prædikede. Sidst i 80’erne havde han sit eget program i Aalborg Kristne TV, hvor han fortalte bibelhistorier for børn. Det fik Dagbladet på Midtsjælland til at omtale ham som ”Baptisternes svar på Jørgen Clevin”, da de skrev om den nye præst på Midtsjælland. Nogle år forinden havde Erik og familien deltaget på en familielejr i Sverige, hvor Erik kom til at stå for bibelundervisningen, da de øvrige præster blev syge. De svenske baptisters blad skrev: ”En dansk snabbtecknare var det som hade hand om bibel- og familietimman… Lika snabbt som han talade, illustrerade han sine ord”.

Erik og vennen Blung Dieu på talerstolen til søndagsgudstjenesten i Binh Long – uden jakker! (Foto: Privat)

Internationale relationer

Erik involverede sig i kirkeligt og humanitært arbejde i Hviderusland i forbindelse med Tjernobylkatastrofen, hvor han også har medvirket ved flere gudstjenester. I en årrække var han med til at afholde børnelejre på Midtsjælland for børn fra Tjernobylområdet. Gennem personlige relationer har han medvirket til gudstjenester i Togo, Skotland, Tyskland, Norge, Sverige og flere steder i USA.

I begyndelsen af maj 2024 realiserede Erik en mangeårig drøm om en rejse til Vietnam sammen med sin ven Blung Dieu fra den vietnamesiske baptistmenighed i Slagelse. De deltog i en kirkeindvielse i Binh Long med 4000 gæster. Erik fik mulighed for at prædike og undervise ved flere lejligheder. Det blev til stor inspiration at møde kirken i Vietnam. Nogle bibelord af Paulus i Ny Testamente inspirerede Erik så konkret, at de også læses ved hans bisættelse. Her tales om grundlaget for den kristne tro, budskabet om Jesus Kristus, og vigtigheden af at give troen videre.

Forkynd evangeliet

Paulus skriver i 1. Korinterbrev, kapitel 15, vers 3: ”Det, jeg selv har modtaget, har jeg givet videre til jer, nemlig at…”. Erik brændte for at give evangeliet videre. Derfor sagde han også, da vi gennemgik hans tanker for bisættelsen og diverse udklip og artikler fra hans aktive liv og gerne fortalte begejstret om i forskellige sammenhænge: ”Forkynd evangeliet. Det skal jo ikke handle om mig!”

Æret være Erik Løvind Andersens minde!

Relateret

• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”

Find flere

Lyt til artiklen her:

I 1958 ansætter baptistmenigheden i Pandrup ny præst. Børge Berntsen kommer fra Hjørring, så de gode folk i Pandrup har nok en idé om, hvordan præsten prædiker. Men de forestiller sig næppe, hvordan Berntsen de næste 13 år kommer til at forvandle deres traditionelle baptistkirkebygning til et kunstværk med glasmosaikker og kalkmalerier.

Mere end 60 år senere spørger de stadig sig selv i Pandrup, hvordan Berntsen fik ideerne og ikke mindst: Hvordan fik han overbevist menigheden om, at en af de smukkest udsmykkede baptistkirker skulle ligge i Pandrup?

Den første mosaik: Stjernen – skjult bag orglet – Klik for større billede (Foto: Astrid Melkær Andersen)

En kirke – ikke en katedral

Redaktionen er taget på udflugt. En regnfuld fredag eftermiddag er redaktøren og fotografen kørt nordpå fra Aalborg. Ud over den oversvømmede vildmose til Pandrup for at mødes med Erik Nielsen, menighedsrådsformand i Pandrup Baptistkirke og – ikke mindst – ophavsmand til denne beretning om Børge Berntsen og hans kunstneriske virke.

Baptistkirken i Pandrup ligger på byens hovedgade. Som mange andre baptistkirker på landet, syner den umiddelbart ikke af meget. Eller med Eriks ord: ”Det er jo ikke en katedral”. Mens fotografen pakker kameraet ud og vi løfter blikket en smule mod den regntunge himmel, får vi øje på det: Klokketårnet. Kirken har eget klokketårn. ”Lidt ligesom en folkekirke,” bemærker fotografen, der ikke tænker over, at netop den tanke kommer til at fylde en del i løbet af eftermiddagen.

Lige midt i kunstværket

Erik Nielsen dukker op og lukker os ind i kirken. Og der står vi så: Lige midt i kunstværket. Alle kirkens vinduer er udsmykket med glasmosaikker. Juleevangeliet breder sig i smukke farver ud over alle ruderne. På nær en – men det vender vi tilbage til.

Maria Bebudelse – Klik for større billede (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Kirkebyggeri

Baptistmenigheden i Pandrup og Birkelse blev stiftet i 1856. I 1929 blev der købt byggegrund i Pandrup og i 1931 byggede menigheden kirker både i Pandrup og i Birkelse. Kirken i Pandrup blev indviet anden juledag 1931. I slutningen af 1950’erne trængte kirken i Pandrup til en kraftig renovering. Børge Berntsen gik forrest blandt de mange frivillige, der gav både tid og penge til renoveringen af kirken, der bl.a. fik ny prædikestol, ny korbygning med kalkmalerier og ny dåbsgrav.

Klokketårn og klokkespil

I forbindelse med renoveringen af kirkebygningen blev der opført et 17,5 meter højt klokketårn. I datidens presseomtaler roses klokkespillet og Vendsyssel Tidende skrev: ”Det nye klokkespil, der skal lyde morgen, middag og aften, skal løfte sindet og minde folk om, at kirken kalder.”

Hyrderne på marken – Klik for større billede (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Ingen undrede sig

Tilsyneladende var der ingen i samtiden, der undrede sig over, at en baptistkirke blev udstyret med klokkespil og -tårn. En usædvanlig tilbygning til en ”landsbybaptistkirke”, der var opført for at give menigheden tag over hovedet, ikke for at være byens vartegn. Den slags ”ekstravagante” byggerier var normalt forbeholdt folkekirkerne og ikke de mere nøjsomme baptister.

I forhold til de øvrige ændringer ved kirken må klokketårnet have udgjort en betydelig udgift. Kilderne er ikke særlig gavmilde med oplysninger, hverken om ideen til eller finansieringen af klokketårnet. Måske har Børge Berntsen fundet inspiration, mens han var ungdomspræst i Købnerkirken i København i 1930’erne. Her opførte menigheden klokketårn under ledelse af den kendte præst F. Bredahl Petersen.

Maria, Josef og Jesus i krybben – Klik for større billede (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Genindvielse og klokkeklang

Genindvielsen af kirken den 28. august 1960 samlede 350 mennesker. Mens klokkerne kimede for første gang, talte Berntsen: ”Vore nye klokker skal kalde til kirke, og klokkernes melodier skal minde folk om en salmestrofe, der kan løfte sindet opad, så det er Gud, der kalder.”

Efter gudstjeneste samledes de mange gæster til kaffebord på Hotel Pandrup. Der var lykønskninger fra nær og fjern og flere takkede pastor Berntsen for hans store flid og fremhævede, at han ”havde brugt hele sin ferie og fritid som altmuligmand ved byggeriet og forandringen.”

Berntsen ville mere

Børge Berntsens kirke havde fået klokketårn og klokkespil. Men Berntsen havde ikke fået nok. Der var mere, der trængte. Menighedens fine pibeorgel var placeret ved et af de store vinduer mod syd. I sommersolskin og varme fik det hedeslag og gik ud af stemning. Efter en større indsamling i 1945 havde menigheden rejst 10.000 kroner og indledt forhandlinger med orgelbygger Zakariassen fra Aarhus om et nyt orgel. Det fine instrument blev indviet i 1947 og nu – 13 år senere havde Zakariassen forsøgt at beskytte instrumentet mod sollyset med en ”cellotex”-plade i vinduet.

Det var Berntsen slet ikke tilfreds med!

De vise mænd på kamelerne – Klik for større billede (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Pragten skallede af!

”Han sagde, at vi maatte dæmpe lyset, hvordan vi ville – blot vi ikke satte en blymosaik op, for den ville klirre, naar orglet gik for fuldt register,” fortalte Berntsen til Aalborg Stiftstidende i september 1966 om dialogen med orgelbygger Zakariassen.

Så gik Berntsen i gang: Han limede blylammeller på glasset og ”mosaikken” blev malet med glaslak mellem blylammellerne.

”Fabriksgarantien sagde, at imitationen kunne holde i mange år, men der gik kun ét, før hele pragten skallede af!” fortæller Berntsen til Aalborg Stiftstidende.

Fra præst til håndværker

Så gik Berntsen for alvor i gang. Han fortæller til avisen, at han fik hjælp fra orgelbygger Zakariassen til at lære at lodde bly. Menighedsrådsformand Erik Nielsen citerer Berntsen:

”Når en kvinde kan lære at spinde, så kan jeg også lære, hvordan man laver en blyrude,” og Erik fortsætter:

”Han kontaktede også fagpersoner. Han skriver selv ’bekendte’. Her i Pandrup havde vi et stort blytækkerfirma, Hermansens, der havde været her gennem generationer. Så jeg gætter på, han har kontaktet dem.”

De vise mænd ofrer “guld, røgelse og myrra skær” – Klik for større billede (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Den første rude

Den første rude blev sat i 1962. Orglet var beskyttet mod sollys, hedeslag og ustemte toner. Men Berntsens projekt var knap nok gået i gang. Til Aalborg Stiftstidende fortæller Berntsen, at mange syntes, det var synd, at den smukkeste rude var skjult bag orglet. Det tog han som en opfordring til at videreføre projektet.

Fortsættelsen

Erik Nielsen fortæller om fortsættelsen:

”Berntsen havde allerede lavet skitser. I hvert fald til alle ruderne på sydsiden af kirken. Så han havde et håb om at kunne fortsætte.”

Berntsens valg af motiv afslører at den langsigtede planlægning var i fuld gang. Kirken blev indviet anden juledag – og motivet på den første mosaik var stjernen over Betlehem. Senere fulgte resten af juleevangeliet. Lukasevangeliets fortælling om den første jul breder sig over fire vinduer mod syd. Mod nord er det Mattæusevangeliet, der er sat på kulørt glas. I 1966 afslører Berntsen overfor Aalborg Stiftstidende: ”Fire af de otte spidsbuede vinduer har faaet glasmosaikker nu, og resten følger.” Planen havde været klar fra begyndelsen.

Flugten til Ægypten – eller hjemrejsen? – Klik for større billede (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Menigheden sagde nej

Men der var bump på vejen. Erik Nielsen har læst op på historien i menighedens arkiv:

”Han havde jo et håb om på en eller anden måde at kunne arbejde videre. Men menigheden sagde nej! Nu har vi bygget klokketårn og vi har renoveret kirken. Og det greb om sig. Det blev langt dyrere, end vi havde regnet med. Så nu er der ikke mere til tant og fjas. Det var nok ikke sådan, de sagde det. Men det var bestemt nej. Og så måtte vores kære pastor Berntsen gå i tænkeboks endnu engang.”

Berntsen fandt en løsning

Berntsen foreslog menigheden en løsning for den næste rude: Han ville bruge sin fritid på arbejdet, hvis materialerne kunne finansieres ved en separat indsamling. Det er usikkert, hvordan resten af glasmosaikkerne blev finansieret, men efter den første mosaik i 1962 kom der en ny cirka hvert andet år. Interviewet i 1966 i Aalborg Stiftstidende afslører, at Berntsen på det tidspunkt havde finansieringen på plads til de sidste fire glasmosaikker.

Den sidste glasmosaik i fortællingen er inspireret af de sidste vers – Missionsbefalingen – i Matthæusevangeliet. Vi ser himlen eller lyser, der gløder om Jesus, når han siger: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden.” – Klik for større billede (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Glasmosaikkerne fik ikke meget opmærksomhed i menighedens protokol

Ligesom med klokketårnet er de historiske kilder sparsomme, når vi søger efter svar på, om der var folkelig opbakning til Berntsens mosaik-projekt. Erik Nielsens gennemgang af arkivet i Pandrup giver heller ikke svar, men fører til en forsigtig undren:

”Efterhånden vænnede menigheden sig til det. Og glædede sig over det. Men nu har jeg set i de gamle referater. Det er ikke nævnt én eneste gang over den ti-årige periode. Der er gået 10 – 11 år med en rude hvert andet år. Det er ikke nævnt på ét eneste menighedsmøde i ét eneste referat, at der er sat endnu en rude i. Så jeg ved ikke, om der har været lidt delte meninger om den sag her.”

Men Berntsens drøm gik i opfyldelse. Julekirken fik sit juleevangelium på otte smukke glasmosaikker.

Om billederne og artiklen
Besøget i Pandrup foregik en regnvåd og halvmørk eftermddag sidst på vinteren. Fotografen var ikke tilfreds med lyset: Det ydede ikke glasmosaikkerne fuld retfærdighed. Men solen skinner ikke på kommando, heldigvis! Så fra redaktøren og fotografen er denne artikel også en opfordring til at tage til gudstjeneste i Pandrup og nyde kunstværkerne.

Tak for hjælpen med at finde fakta i arkiverne til Erik Nielsen, Pandrup, Bent Hylleberg og Kurt Gjerrild, Tølløse.

Tilbage til Købnerkirken

Den sidste glasmosaik blev monteret i begyndelsen af 1971 og den 1. marts 1971 sagde Børge Berntsen sin stilling op. Han havde igen fået arbejde i Købnerkirken. Berntsen var over årene blevet meget afholdt både i menigheden og i byen. Erik Nielsen fortæller om Berntsen:
”Man kan sige, at der blev lagt mærke til ham i lokalsamfundet. Til daglig gik han med den hvide krave og i sorte tøj ned igennem byen. Vi unge kaldte ham ’Pater’, fordi vi syntes, der var noget katolsk præst over ham. Men vi havde en vis respekt.”

Der manglede en rude

Børge Berntsen flyttede til København. Men projektet i Pandrup var ikke helt afsluttet. Efter at have vist glasmosaikkerne frem og fortalt historien har Erik en tilføjelse:
”Det er så den sidste rude. Og det var det så ikke helt alligevel. For vi har jo en lille en dernede, bagest i kirken med påskens budskab. Med korset. Den kom i senere. Berntsen fik det sådan, da han var flyttet herfra, at han havde det skidt med, at det kun var juleevangeliet. Han ville godt lige have lidt af påskeevangeliet med. Så han kom senere og satte endnu en rude i.

Erik Nielsen, Pandrup (tv.) fortæller artiklens forfatter om Børge Berntsens kunst i baptistkirken i Pandrup (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Hvordan kunne det lade sig gøre?

Fotografen er færdig med at tage billeder. Vi er nået til anekdoterne om stort og småt i BaptistKirken, mens Erik viser resten af kirken frem – og styringen til klokkespillet: Vi må forbi en dag og lytte til det. På vej hjem i bilen mellem de oversvømmede marker, taler vi om Berntsen: En baptistpræst med en kunstnerisk mission og vilje til at få sit projekt gennemført. En baptistpræst, der både kunne forkynde evangeliet i kirken og møde byens borgere i deres hverdag. Men også en mand, der ikke delte alle sine tanker: Hvor kom inspirationen fra? Og hvor kom pengene fra? Klokketårn, klokker og glasmosaikker – udelukkende finansieret af ”separate indsamlinger”? Det får vi ikke at vide. Men menigheden i Pandrup fik en af de smukkest udsmykkede baptistkirker.

Et langt liv slutter

I 1981 forlod Børge Berntsen BaptistKirken for at blive sognepræst i Slemminge-Fjelde pastorat på Lolland. Han døde 79 år gammel i 1994 i Sakskøbing.

Kirkens kor med kalkmalerier (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Relateret

• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen
• 23. sep. 2025 - Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense
• 15. apr. 2025 - Korsvejsstationerne illustreret af mænd på kanten af livet
• 20. dec. 2023 - Julehjælpen hjælper mange til en glædelig jul
• 09. mar. 2023 - ”Det må du ’rundstyk’!”

Find flere

Lyt til artiklen

Menigheder i hele landet er engageret i julehjælp på mange forskellige måder. Der er den lokale indsats, hvor menigheden uddeler julekurve til dem, der trænger i nabolaget. Der er de ældre kvinder i ”strikkecafeen”, der pakker julegaver til rumænske børn. Alle steder er der fokus på at hjælpe mennesker i nød. Alle steder bidrager arbejdet til at styrke det sociale fællesskab i menighederne. Baptist.dk har fundet fire historier, der viser bredden i arbejdet.

Juleaften i Pandrup

Skal du være alene juleaften? Eller har du bare lyst til at fejre juleaften sammen med andre? Det er spørgsmålet – og tilbuddet i Pandrup. Vibeke Dalsgaard er en af tovholderne og hun fortæller:
”Jeg tror, vi har arrangeret juleaften en fem – seks gange. Sådan lidt ”on and off”. Indimellem har vores børn haft et ønske om at se os!”

I Pandrup er det Laust Dalsgaard, der står for julemiddagen. ”Han har vist købt en kalkun,” ler Vibeke og fortsætter: ”Men flæskestegen har vi fået sponsoreret.”

At Laust står for maden, er vist lige så meget tradition som resten af programmet. Deltagerne er inviteret til julegudstjeneste i baptistkirken. I indbydelsen står der: ”Hvis du gerne vil til gudstjeneste i din egen kirke, så kommer du bare senere.”  Efter gudstjenesten er der kaffe, fælles juletræspyntning og ”de sidste forberedelser,” inden Laust serverer middagen.

Deltagerne betaler for at være med, men hvis pengene ikke rækker, støtter menigheden. ”Det har der nu aldrig været brug for,” siger Vibeke. Menigheden støtter også med gaver til det traditionelle gavespil. Ellers er der kun gaver til børnene, sponsoreret af den lokale forening ”Giv en julegave”.

I år regner Vibeke med 20 – 25 deltagere: Menighedens egne medlemmer, flygtninge fra Ukraine og nogle, der bare har lyst til godt selskab juleaften.

Julekurve i Frikirken i Sæby

I Frikirken i Sæby har man valgt at tilslutte sig initiativet Julekurv.nu. Et lokalt nordjysk initiativ startet af pinsekirken Aalborg Citykirke. I dag er der menigheder med fra Mariager i syd til Frederikshavn i nord.

Julekurvene i Frikirken i Sæby fylder en del (Foto fra Facebook)

Hans Thomsen, præst i Frikirken, fortæller, at der blev delt 30 julekurve ud: ”Jeg siger kun 30, for vi havde ansøgere til 40 eller flere. Det samlede antal julekurve i projektet var 1.400, men der var ansøgere til mange flere. Jeg er glad for, at vi kunne dele 30 julekurve ud, men jeg er ked af, at behovet er så stort. Selvom der er også andre, der deler ud i Sæby.”

Hans skal lige trække vejret inden han svarer på spørgsmålet om julekurvens indhold:
”22 kilo madvarer! Og så var der endda en pose ved siden af med flæskesteg, medister og piskefløde. Der var chips, sodavand, rødkål – alt hvad man kan forestille sig til et dansk julebord. Endda fire stearinlys!”

Julekurv.nu er et meget professionelt koncept. Hans fremhæver, at man som en lille deltagende menighed ikke skal kæmpe med logistik og sponsorer. Konceptet med at give mad til hele julen tiltaler også Frikirken. Med gavekort eller kontante donationer er der altid en risiko for, at hjælpen bliver omsat til andet end julemad.

Klar til at modtage gæsterne i Frikirken i Sæby

Der er ikke fuldstændig enighed om, hvor mange der lagde vejen forbi Frikirken i Sæby ved uddelingen. Hans var parkeringsvagt og forsøgte at tælle. Et sted mellem 90 og 100 er parkeringsvagtens bud. Der var mulighed for at få julekurven bragt, men de fleste valgte at hente selv. Måske fordi der så var julegaver til børnene. Hans bemærker, at der kun var et enkelt ægtepar uden børn:
”Det er vigtigt at få med, at børnefamilierne har det skidt. Det kan vi se på dem, der kommer her.”

20 frivillige var engageret i uddelingen. Det foregik med stor glæde og begejstring beretter Hans og tilføjer: ”For flere af os blev det en oplevelse for livet.”

Julegaver til rumænske børn fra “Strikkecafeen” i Brovst

”Strikkecafeen” i Brovst

Bodil Sørensen fortæller, at ”strikkecafeen” i Brovst har pakket 30 julegaver til børn i Rumænien. Der er tale om et samarbejde med Aktive Kristnes Omsorgsarbejde (AKO), der står for transporten til Rumænien. Modtagerne er børn i udsatte familier.

”Vi fik en ønskeseddel på forhånd. Kasserne skulle gerne indeholde skriveredskaber, tegneblokke, huer, vanter, sokker, sæbe, shampoo og lidt slik. Vi havde samlet det hele på forhånd. Kasserne blev pakker pænt ind og mærket med dreng eller pige og alder,” fortæller Bodil.

”Strikkecafeen” har eksisteret i 15 – 17 år. I begyndelsen var formålet udelukkende at strikke trøjer til Rwanda og Burundi. Der strikkes fortsat trøjer til Afrika, men produktionen er udvidet en smule:
”Vi har fået nogle nydanskere med, der ikke strikker i bomuld. Men så strikker de store skoletrøjer til Rumænien.” De spilder ikke tiden i ”Strikkecafeen”: I alt syv store sportstasker blev fyldt med hjemmestrikkede trøjer og tæpper.

“Strikkecafeen” pakker julegaver i Brovst

”Strikkecafeen” samler både menighedsmedlemmer og andre med interesse for håndarbejde og godt selskab. Julegaveudfordringen var med til at styrke det sociale sammenhold.

250 kasser julehjælp i Roskilde

Lena Christensen er projektleder på Roskilde Baptistkirkes julehjælp. Og her er virkelig brug for en projektleder: 250 flyttekasser sponsoreret af Bauhaus blev fyldt med julehjælp. 175 børnefamilier og 75 enlige fik en kasse. I alt regner Lena med, at menigheden er i kontakt med flere end 700 mennesker gennem julehjælpen.

Julehjælpen er finansieret af indsamlinger i menigheden sammen med donationer fra fonde og sponsorer:
”Det er helt bibelsk. Jo mere vi selv kan samle ind, desto større er villigheden fra andre til at hjælpe,” siger Lena og fortsætter: ”Ud over flyttekasserne fra Bauhaus, så giver vores leverandør BC Catering flæskestege – fra personalekassen! Alt legetøjet til børnene er også doneret.”

Julehjælpskasserne indeholder flæskesteg eller and (efter eget valg), kartofler, brun sovs, mandler, nougat, marcipan, kirsebærsovs, risalamande, vanilje, marmelade, æbler, rugbrød, krydderboller, sodavand, chips og en masse slik og alt muligt andet. Lena kan tilsyneladende hele listen udenad. Det går i hvert fald stærkt med at remse op.

”Vi kalder det et tilskud til en juleaften. Det kan godt være, at man selv bliver nødt til at købe et eller andet, hvis man er mange. Men formålet med kassen er, at man skal kunne holde jul. Der er også en indpakket mandelgave i kassen. Den skal man ikke bruge penge på at købe,” lyder det bestemt fra projektlederen.

Julehjælpen engagerer næsten 80 mennesker i menigheden. Alene på udleveringsdagen er der 55 beskæftiget. Foruden de otte café-medarbejdere, der har til opgave at gøre det hyggeligt for gæsterne.

Det betyder meget for de frivillige at være med, siger Lena: ”Jeg oplever, at folk melder sig, fordi det er et arbejdsfællesskab. Og jeg mærker jo, at folk bliver glade. Det går i hjertet på dem. Der er nogle, der kommer – både på de to pakkedage og på udleveringsdagen – og siger: ”Lena, man bliver helt høj af det her.” Det er jo helt fantastisk at opleve.”

Næstekærlighed i praksis

I 2022 levede 3,7% af befolkningen i Danmark under fattigdomsgrænsen[1]. I 2021 viste 12,4% af befolkningen tegn på ensomhed[2]. Menighedernes julehjælp fjerner ikke samfundets problemer. Statistisk set bliver der hverken færre fattige eller færre ensomme af den frivillige indsats. Men indsatsen gør en forskel for det enkelte menneske og den enkelte familie. Det er næstekærlighed i praksis.

[1] https://www.statistikbanken.dk/LABY07, hvor der også er links, der forklarer det danske fattigdomsbegreb.

[2] https://www.danskernessundhed.dk/ indeholder mange oplysninger om danskernes sundhed bl.a. statistik for ”tegn på ensomhed”.

Relateret

• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 08. feb. 2026 - Det er om natten, man ser nordlys
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026

Find flere

Morgenbønnen starter med lidt hyggesnak, hvor vi samtidig fortæller hinanden, hvem der for tiden trænger til forbøn. I dag var der også et medlem af menigheden, som havde rettet henvendelse, om vi vil bede for nogle udfordringer, hun står midt i.

Korte bønner

Morgenbønnen starter med tidebøn, herefter takkebøn, stilhed, lovsang, læsning efter bibellæseplanen, refleksioner over teksten og forbøn. Bønnerne er korte, men til gengæld må deltagerne gerne bede flere gange, hvis de føler for det. Det betyder, at der ikke er noget, den enkelte skal præstere.

Det samme gælder os mennesker. Noget kan vi fint klare, andre ting påvirker os meget.

Dagens tekst

Det samme gælder refleksionerne over teksten.

I dag er det 2. Mosebog om de syv plager. Kommentarerne til teksten kommer spontant hen over bordet. Vi ender med nogle betragtninger over, hvorfor Farao kunne udholde myg, men ikke fluer.

Det samme gælder os mennesker. Noget kan vi fint klare, andre ting påvirker os meget. Hvad vi kan klare eller ikke, er meget forskelligt og i stedet for at prøve at forstå og måske dømme, skal vi række hånden frem til både hjælp og forbøn.

Morgenbønnen slutter efter ca. 40 minutter med fadervor.

Bønnen er levende

Deltagerne oplever, at morgenbønnen giver anledning til samtaler i menigheden, hvor det bliver tydeligt, at der bliver bedt rigtig meget i hjemmene. Det er dejligt at vide, at bønnen er levende i vores menighed.

Det bliver tydeligt, at der bliver bedt rigtig meget i hjemmene.

Alligevel er der medlemmer af menigheden, som ikke har nogen, de oplever, de umiddelbart kan anmode om forbøn. Her danner morgenbønnen en synlig ramme: man kan henvende sig, når der er behov for forbøn – det skete også skete denne morgen.

En dejlig berigende start på dagen.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?

Find flere