Det går ikke stille for sig i vores familie. Børnene går i skole og børnehave. Dertil kommer gymnastik, spejder og legeaftaler. Far Christian passer sit arbejde som præst i Tølløse Baptistkirke og sin post som næstformand i BaptistKirken i Danmark. Mor Louise, som står bag denne artikel, passer sit arbejde som udviklingskonsulent og projektleder hos KFUM-Spejderne.

Et tilbud, man ikke kan sige nej til

Alligevel var det slet ikke en mulighed at sige ”nej”, da Bibelselskabets generalsekretær, Johannes Baun, ringede en eftermiddag for halvandet år siden og spurgte, om jeg ville være med til at oversætte Markusevangeliet, der skal være en del af den nye oversættelse af Bibelen, som skal udkomme i 2036. Jeg sprang til med det samme.

Når man, som jeg, er en teologiuddannet bibelnørd, der har undervist i Det Nye Testamente på Aarhus Universitet, ved man, at den mulighed kun opstår én gang i karrieren. Og når Markusevangeliet ovenikøbet er mit yndlingsevangelium, virkede en propfuld kalender og familielogistik som småting. Jeg kastede mig derfor hovedkulds og uforfærdet ind i opgaven.

Det sidste års tid er det blevet tydeligt for mig, hvor stor en opgave dette bibeloversættelsesprojekt er. Oversættelser er i alle tilfælde både nødvendige og vanskelige. Når det kommer til Bibelen, er oversættelse tilmed særdeles nødvendig og særdeles vanskelig.

Louise Heldgaard Bylund

er cand.theol. og ph.d. i teologi. Hun arbejder som udviklingskonsulent og projektleder for Detmedgud.dk – et samarbejde mellem KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, FDF og KFUM og KFUK. Louise er også medlem af Bibelselskabets bestyrelse, medlem af redaktionen for tidsskriftet Bibliana og en del af Bibelselskabets oversættergruppe på Biblen 2036.

Louise Heldgaard Bylund på Synode2025, hvor hun bl.a. talte om børns tro (Foto: Henrik Andersen)

Den nødvendige bibeloversættelse

Oversættelse af Bibelens tekster er nødvendig, da de færreste danskere kan læse de bibelske tekster på originalsprogene hebraisk og græsk. Teksterne må oversættes. Men, kunne man indvende, hvorfor er det nødvendigt at oversætte igen og igen? Det er det primært, fordi det danske sprog hele tiden bevæger sig. Nye ord kommer til, betydninger forskubber sig, og verden ændrer sig. Ordet ”spotte” betyder ikke længere ”at håne”, men ”at få øje på.” At ”byde over” betyder ikke længere ”at have magten til at bestemme over,” men at man er villig til at give en højere pris for genbrugsguldet på Den Blå Avis eller Facebook Marketplace.

Dertil kommer formålet med den enkelte oversættelse. Oversættelser bliver forskellige afhængig af, hvad de skal bruges til. I 2020 udkom Bibelen 2020, en ny dansk bibeloversættelse, som dygtige oversættere har oversat til et nutidigt dansk, som alle danskere skulle kunne forstå, også hvis de ikke kender det kristne og kirkelige ordforråd. Det er altså Bibelen 2020’s formål og opgave at undgå de kirkelige og traditionsrige gloser som fx nåde og synd, så den kan forstås af et bredere publikum.

Nu oversætter vi så Bibelen igen her fem år efter, og det kan virke som dobbeltarbejde, men nu er opgaven en anden. Denne bibel, som skal udkomme i 2036, skal være en bibel, som skal autoriseres og dermed være den officielle Bibel, som skal bruges i folkekirken og meget gerne i andre kirkesamfund. Den nuværende autoriserede bibel udkom i 1992, og den forhenværende udkom i 1948. Det er derfor rettidig omhu at begynde arbejdet med den kommende.

En autoriseret bibel skal modsat Bibelen 2020 bruge de kristne vendinger og inddrage de kristne traditioner, samtidig med at oversættelsen skal være på et nutidigt dansk, som tager højde for sprogets udvikling.

Det er altså nødvendigt, at vi oversætter igen og igen, fordi vores verden og sprog udvikler sig, men også fordi forskellige oversættelser skal bruges i forskellige sammenhænge.

Den vanskelige bibeloversættelse

Det er nødvendigt at oversætte, men det er også vanskeligt. I enhver sætning fra fx Det Nye Testamente på græsk kan ingen af de græske ord bruges. Alle ord må oversættes til et dansk ord, som har en betydning, der kommer så tæt på det græske ords betydning som overhovedet muligt. Dertil skal den samlede danske sætning ende med at have den mening, som vi vurderer, at den originale sætning har. Men det kræver selvfølgelig, at vi først bliver enige om, hvad den oprindelige mening er. Desuden skal den danske sætning have et smukt og nutidigt sprog. Den skal være behagelig at læse op og lytte til, og den skal tage højde for kirkelige traditioner. Bibelen indeholder 35.690 vers, så alle disse hensyn og kompromisser skal altså afvejes mindst 35.690 gange. Det er godt, at der er længe til 2036.

Der er brug for god tid, men der er også brug for mange forskellige kompetencer. Derfor er der mange mennesker involveret i oversættelsesprocessen. Ligesom processen er inddelt i forskellige faser og grupper.

Oversættelsen af hver enkelt tekst begynder med, at en førsteoversætter laver den første oversættelse af fx Markusevangeliet kapitel 1. Denne første oversættelse sendes så til to kolleger, nemlig en dansksprogsekspert og en eksegetisk sparringspartner, dvs. en kollega, som kan give sparring på forståelsen af den græske tekst. Det er netop denne rolle, jeg udfylder i oversættelsen af Markusevangeliet.

Når de tre personer er nået til enighed om en oversættelse, sendes den til en redaktionsgruppe, hvor adskillige fagligheder nu diskuterer den. I gruppen sidder mennesker med forskellige sproglige og kirkelige baggrunde og fagligheder. Herefter sendes teksten til en chefredaktion, som gennemgår teksten. Endelig bliver teksten udgivet i en prøveudgivelse, så alle kan læse den og give deres besyv med. Alle er på den måde indbudt til at tage del i processen. Det gælder også jer, der læser denne artikel. Netop nu kan man købe de første prøveoversættelser af Første Mosebog, Højsangen, Markusevangeliet og Filipperbrevet. I er meget velkomne til at læse dem og give jeres mening til kende.

Den nødvendige bibeloversættelse og endnu et uimodståeligt tilbud

Det er en omstændelig og vanskelig proces at oversætte Bibelen. Men inden man helt taber pusten eller bliver forarget over det store ressourcetræk, må vi igen minde os selv og hinanden om nødvendigheden af oversættelsen. Bibelens tekster er til alle tider blevet genfortalt og genoversat. Det ligger dybt i Bibelens DNA. Den kan sagtens holde til det. Det er faktisk nødvendigt, for at nye generationer kan mærke og forstå Bibelens tekster og tage dem til sig. Og det er jo lige præcis det, der er det overordnede formål med det store arbejde.

Derfor tøvede jeg heller ikke et øjeblik, da min telefon ringede for et halvt år siden, og Johannes Baun igen var i røret og spurgte, om jeg ville være med til at oversætte Matthæusevangeliet? ”Ja tak, meget gerne.”

Prøveoversættelserne hos Bibelselskabet

Klik her for at komme direkte til Bibelselskabets webshop

Tips til mere læsning – af  Louise Heldgaard Bylund:

Kirkens kald i en ”platformskultur” – oplæg på Synode2025
Den store historie Bibel – en boganmeldelse
En Gud med en plan, en drøm og mange ideer – om børnebibler

Relateret

• 11. feb. 2026 - Hvorfor er Bibelen vigtig, og hvordan bruger vi den?
• 11. feb. 2026 - For at guide os hen til Jesus
• 11. feb. 2026 - Bibelens relevans
• 11. feb. 2026 - Bibelsyn og bibelbrug
• 11. feb. 2026 - Men på hver sin måde

Find flere

Lyt til anmeldelsen:

Årligt udkommer der nye børnebibler på det danske marked, og man kan måske få tanken, om der virkelig kan blive ved med at være behov for nye genfortællinger? Svaret er ’Ja’. Nye børnebibler bidrager med noget nyt, og det er også tilfældet med Den store historie Bibel, som er udgivet i 2024 af ProRex Forlag.

Den store historie Bibel

er skrevet af N.T. Wright
Illustreret af Helena Perez Garcia
Oversat af sognepræst Asbjørn Janke Hansen
Udgivet af ProRex Forlag 2024.

Læs mere hos ProRex

Nye gamle fortællinger

For det første er Den store historie Bibel særlig ved at indeholde 140 fortællinger. Det er langt flere end de fleste børnebibler. Blandt de 140 historier er selvfølgelig klassikerne om Noa, Moses, David og Peter. Men vi kan også læse en lang række tekster, som ellers ikke finder vej ind i udgivelserne for børn. Vi møder fx adskillige profeter i Det Gamle Testamente og en stribe fortællinger fra Apostlenes Gerninger. En del fortællinger med kvindelige hovedpersoner er der også blevet plads til. Hertil kommer et forfriskende bredt udvalg af genrer i form af nytestamentlige breve og gammeltestamentlig poesi.  Denne børnebibel kan altså inspirere os alle til at gå på opdagelse i Bibelens mange krinkelkroge sammen med børn og unge. Der er meget at hente, når man tør bevæge sig væk fra arken og de trygge travere.

Men vi kan også læse en lang række tekster, som ellers ikke finder vej ind i udgivelserne for børn.

En stor plan og et vanskeligt sprog

Den store historie Bibel er desuden særlig, fordi den er skrevet af den engelske teolog og tidligere biskop, N.T. Wright, der forsker i Det Nye Testamente. Det betyder, at bibelgenfortællingerne springer ud af en langt større indsigt i det bibelske univers, end det er tilfældet i den typiske børnebibeludgivelse. Wright laver den teologiske tolkning, at de mange bibelske fortællinger i virkeligheden er én sammenhængende fortælling om Guds fortløbende historie og plan med mennesker. Alle fortællingerne bindes sammen med referencer på kryds og tværs.  Og der ligger relativt komplicerede tanker om synd, offer og tilgivelse bag.

Bibelgenfortællingerne springer ud af en langt større indsigt i det bibelske univers, end det er tilfældet i den typiske børnebibeludgivelse.

Det blik på fortællingerne og den store baggrundsviden får den konsekvens, at børnebibelen har et vanskeligt sprog og et højt abstraktionsniveau, særligt i Det Gamle Testamente og den sidste del af Det Nye Testamente. Med ord og vendinger som ’tragte efter’ og ’lade hånt om’ rammer mange fortællinger sprogligt forbi de 6-10-årige, som er den tiltænkte målgruppe.

Børnebibelen har et vanskeligt sprog og et højt abstraktionsniveau.

Den egentlige målgruppe?

Den store historie Bibel udfylder et hul på børnebibelmarkedet med sit brede og modige udvalg af fortællinger, og det kan tjene til inspiration for alle os, der går på opdagelse i bibelhistorier sammen med børn og unge. Den store historie Bibel vil gøre gavn på hylderne hos fx præster og børnekirkemedarbejdere. Jeg vil anbefale, at man vælger sig en fortælling og på forhånd går den igennem og overvejer de sværeste vendinger, inden man bruger den sammen med børn og unge. Omvendt er Den store historie Bibel ikke oplagt som gave ved barnevelsignelsen eller som godnathistorie i det gennemsnitlige danske hjem. Den er for kompliceret, også selvom barnet er fyldt seks år. Den funktion er der heldigvis så mange andre børnebibler, der kan udfylde. Netop derfor har vi brug for, at der bliver ved med at udkomme nye børnebibler.

Om anmelderen

Louise Heldgaard Bylund er cand.theol. og ph.d. i teologi. Hun arbejder som projektleder for Detmedgud.dk hos KFUM-spejderne. Louise har forsket i emnet: “Børnebibler som bindeled mellem individ og tradition – En analyse af fem danske børnebiblers materialitet og paratekster.”

Desuden er hun medlem af Bibelselskabets bestyrelse, medlem af redaktionen for tidsskriftet Bibliana og en del af Bibelselskabets oversættergruppe på Biblen 2036.

Relateret

• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”
• 11. nov. 2024 - ”Bibelen for sjov” – en bog for børn og barnlige sjæle
• 04. maj. 2022 - Vellykket børnebibel
• 29. jan. 2016 - Aera anmeldelse

Find flere