baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Mon, 27 Jul 2026 09:32:35 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Ikke altid let at være forælder  https://baptist.dk/ikke-altid-let-at-vaere-foraelder/ Thu, 15 May 2025 04:00:01 +0000 https://baptist.dk/?p=19177
Det er ikke altid let at være forældre. Som forældre vil man gerne trøste og beskytte sine børn for følelser, der gør ondt, og trælse oplevelser, hvor de føler sig til overs, ligegyldige og udenfor. Men det er en umulig opgave, og børn bliver også nødt til at vide, at livet ikke altid er let.

Men hvor er jeg taknemmelig for at have Gud som hjælp, når ordene slipper op og magtesløsheden sætter ind. At kunne lægge de svære situationer over til Gud sammen med barnet. Eller kunne trøste ved at fortælle, at Gud har en mening med, at barnet er skabt som det er, og at hans kærlighed aldrig slipper op. Der er så meget håb og opmuntring, man som forældre kan sige og give videre til sine børn, når man er kristen.

Gad vide hvad forældre, der ikke tror, siger i de situationer, hvor jeg som forælder ikke længere føler, jeg slår til? Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden troen, og jeg mener, at troen er noget af det bedste, vi kan give videre til vores børn.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Det er ikke altid let at være forældre. Som forældre vil man gerne trøste og beskytte sine børn for følelser, der gør ondt, og trælse oplevelser, hvor de føler sig til overs, ligegyldige og udenfor. Men det er en umulig opgave, og børn bliver også nødt til at vide, at livet ikke altid er let.

Men hvor er jeg taknemmelig for at have Gud som hjælp, når ordene slipper op og magtesløsheden sætter ind. At kunne lægge de svære situationer over til Gud sammen med barnet. Eller kunne trøste ved at fortælle, at Gud har en mening med, at barnet er skabt som det er, og at hans kærlighed aldrig slipper op. Der er så meget håb og opmuntring, man som forældre kan sige og give videre til sine børn, når man er kristen.

Gad vide hvad forældre, der ikke tror, siger i de situationer, hvor jeg som forælder ikke længere føler, jeg slår til? Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden troen, og jeg mener, at troen er noget af det bedste, vi kan give videre til vores børn.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/ikke-altid-let-at-vaere-foraelder/feed/ Helbredelse ved tro – er det en mulighed? https://baptist.dk/helbredelse-ved-tro-er-det-en-mulighed/ Wed, 05 Oct 2022 08:47:05 +0000 https://baptist.dk/?p=12779 Som læge inviteres jeg med på menneskers vej, når sygdom melder sig.


Lone Valbak:
62 år og blev uddannet som læge i 1987. Har de seneste 30 år primært arbejdet med mennesker med psykiske lidelser. Gift med Raymond Jensen, som har fungeret som baptistpræst i 35 år.

Da jeg var 19 år, begyndte jeg at læse medicin på Aarhus Universitet, og dengang anså jeg lægevidenskab for at være et naturvidenskabeligt felt.

Nu mere end 40 år efter ser jeg længselsfuldt på mine gamle vellæste og slidte bøger. Det var tider, dengang jeg troede, at rationel og evidensbaseret viden kunne løse de sundhedsmæssige problemstillinger, som patienterne præsenterede mig for. Patienterne er jo mennesker og ikke en samling celler i en petriskål. Patienternes helbred er drevet af biologien – ja, men også af deres sociale vilkår, deres personlighed, deres erfaringer, holdninger og overbevisninger.

Medicin virker bedst med tillid

Som ung læge gjorde jeg hurtigt den erfaring, at medicinen, som jeg ordinerede, virkede bedre, hvis patienten havde tillid til mig. Med stor interesse læste jeg i midten af 1980´erne bogen: ”At blive rask igen”. Den er skrevet af to psykologer, Carl og Stehpani Simonton. Kort fortalt handler den om, at kræftpatienter får bedre effekt af behandlingen og færre bivirkninger, hvis de tænker godt om medicinen, imens den løber ind i deres blodårer.

Medicinen, som jeg ordinerede, virkede bedre, hvis patienten havde tillid til mig.

Den bog inspirerede mig og har for mig været en opmuntring i forhold til min egen måde at være læge på. Hvis min behandling skal virke, skal patienten føle, at jeg vil ham det godt, har empati med ham, og jeg skal kunne formidle til ham, at den kur, jeg foreskriver, er virksom, og det skal jeg gøre på en overbevisende måde. Derudover skal patienten opleve, at kuren er skræddersyet til hans krop og hans liv.

At finde sin egen vej til helbredelse

Gennem de sidste 30 år har jeg hovedsagelig arbejdet med mennesker med psykiske lidelser. Da jeg var ung, anså man flere af de svære sindslidelser som for eksempel skizofreni for at være uhelbredelige. Det gør man ikke mere. Dels er der kommet gode behandlingsmuligheder, dels er der opstået en bevægelse blandt mennesker med psykiske vanskeligheder, der er fortaler for, at hvert enkelt menneske skal finde sin egen unikke vej til helbredelse. Det primære begreb i den bevægelse er begrebet ’Recovery’. Det henviser til, at den enkelte skal finde ny mening og nye mål i livet med de begrænsninger, en sygdom kan give, i stedet for at gå og vente på at blive fuldstændig rask.

Livet går fra fødsel til død

Jo ældre jeg bliver, jo mere ubetydelig oplever jeg, at min egen rolle er og skal være i mine patienters liv. Vejen gennem livet går fra fødsel til død. Den vej er i sin natur snoet og til tider stenet. I en sommerartikel i dagbladet Politiken læste jeg et citat af den 91årige forfatter Niels Barfod. Han udtalte, at han holder af ”den store uforlignelige oplevelse af at komme sig. Over et tab, en smerte, en skyld, en sygdom eller en svaghedsperiode”. Det er skønt, når hovedpinen letter, når feberen falder, når depressionen bedres; men en dag giver sygdommen sig ikke, og vi skal forlade livet. Det er et vilkår, og det er i orden.

Den enkelte skal finde ny mening og nye mål i livet med de begrænsninger, en sygdom kan give.

Som læge inviteres jeg med på menneskers vej, når sygdom melder sig. Ofte kan jeg lindre sygdommen, og indimellem kan jeg helbrede, men lægevidenskaben kan ikke klare opgaven alene.

Helbredelse ved tro?

Er helbredelse ved tro en mulighed? Ja, Vorherre og troen arbejder ad mange kanaler. Når vi samler alle gode kræfter til at ledsage det lidende, syge menneske på vejen, så er heling og forsoning mulig. For mig er troen tillid til, at kærligheden vinder til sidst. Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Som læge inviteres jeg med på menneskers vej, når sygdom melder sig.


Lone Valbak:
62 år og blev uddannet som læge i 1987. Har de seneste 30 år primært arbejdet med mennesker med psykiske lidelser. Gift med Raymond Jensen, som har fungeret som baptistpræst i 35 år.

Da jeg var 19 år, begyndte jeg at læse medicin på Aarhus Universitet, og dengang anså jeg lægevidenskab for at være et naturvidenskabeligt felt.

Nu mere end 40 år efter ser jeg længselsfuldt på mine gamle vellæste og slidte bøger. Det var tider, dengang jeg troede, at rationel og evidensbaseret viden kunne løse de sundhedsmæssige problemstillinger, som patienterne præsenterede mig for. Patienterne er jo mennesker og ikke en samling celler i en petriskål. Patienternes helbred er drevet af biologien – ja, men også af deres sociale vilkår, deres personlighed, deres erfaringer, holdninger og overbevisninger.

Medicin virker bedst med tillid

Som ung læge gjorde jeg hurtigt den erfaring, at medicinen, som jeg ordinerede, virkede bedre, hvis patienten havde tillid til mig. Med stor interesse læste jeg i midten af 1980´erne bogen: ”At blive rask igen”. Den er skrevet af to psykologer, Carl og Stehpani Simonton. Kort fortalt handler den om, at kræftpatienter får bedre effekt af behandlingen og færre bivirkninger, hvis de tænker godt om medicinen, imens den løber ind i deres blodårer.

Medicinen, som jeg ordinerede, virkede bedre, hvis patienten havde tillid til mig.

Den bog inspirerede mig og har for mig været en opmuntring i forhold til min egen måde at være læge på. Hvis min behandling skal virke, skal patienten føle, at jeg vil ham det godt, har empati med ham, og jeg skal kunne formidle til ham, at den kur, jeg foreskriver, er virksom, og det skal jeg gøre på en overbevisende måde. Derudover skal patienten opleve, at kuren er skræddersyet til hans krop og hans liv.

At finde sin egen vej til helbredelse

Gennem de sidste 30 år har jeg hovedsagelig arbejdet med mennesker med psykiske lidelser. Da jeg var ung, anså man flere af de svære sindslidelser som for eksempel skizofreni for at være uhelbredelige. Det gør man ikke mere. Dels er der kommet gode behandlingsmuligheder, dels er der opstået en bevægelse blandt mennesker med psykiske vanskeligheder, der er fortaler for, at hvert enkelt menneske skal finde sin egen unikke vej til helbredelse. Det primære begreb i den bevægelse er begrebet ’Recovery’. Det henviser til, at den enkelte skal finde ny mening og nye mål i livet med de begrænsninger, en sygdom kan give, i stedet for at gå og vente på at blive fuldstændig rask.

Livet går fra fødsel til død

Jo ældre jeg bliver, jo mere ubetydelig oplever jeg, at min egen rolle er og skal være i mine patienters liv. Vejen gennem livet går fra fødsel til død. Den vej er i sin natur snoet og til tider stenet. I en sommerartikel i dagbladet Politiken læste jeg et citat af den 91årige forfatter Niels Barfod. Han udtalte, at han holder af ”den store uforlignelige oplevelse af at komme sig. Over et tab, en smerte, en skyld, en sygdom eller en svaghedsperiode”. Det er skønt, når hovedpinen letter, når feberen falder, når depressionen bedres; men en dag giver sygdommen sig ikke, og vi skal forlade livet. Det er et vilkår, og det er i orden.

Den enkelte skal finde ny mening og nye mål i livet med de begrænsninger, en sygdom kan give.

Som læge inviteres jeg med på menneskers vej, når sygdom melder sig. Ofte kan jeg lindre sygdommen, og indimellem kan jeg helbrede, men lægevidenskaben kan ikke klare opgaven alene.

Helbredelse ved tro?

Er helbredelse ved tro en mulighed? Ja, Vorherre og troen arbejder ad mange kanaler. Når vi samler alle gode kræfter til at ledsage det lidende, syge menneske på vejen, så er heling og forsoning mulig. For mig er troen tillid til, at kærligheden vinder til sidst. Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/helbredelse-ved-tro-er-det-en-mulighed/feed/ Bøn https://baptist.dk/boen/ Fri, 29 Jul 2022 10:17:42 +0000 https://baptist.dk/?p=12535 ”Jesus, jeg kommer til dig med mine ord og mine tanker eller sender dig blot et suk, fordi jeg mangler ord. Jeg gør det i længsel, og fordi du er mig nær, uanset om jeg i øjeblikket stoler på det eller ej. Mine følelser er så flygtige, men du er en konstant i mit liv. Amen.”


Bønnen har fulgt mig hele livet, først i form af aftenbøn med min mor, og siden efter bekendtskab med søndagsskole og kirke. Den er daglig, men ikke særlig struktureret. Tvivlen eller måske snarere undren er også en fast følgesvend. Hvordan kan det nu hænge sammen?

At lægge mit liv i Guds hænder

Bøn er for mig en måde at lægge mit liv i Guds hænder i en forventning om, at jeg ikke er alene. I bønnen kan jeg hente trøst i min uformåenhed og lægge et håb og ønske frem for Gud, at jeg må tjene med det, jeg nu kan bidrage med. I bønnen beder jeg Gud være der for alle mine og for min menighed, at Hans nærvær må styrke den enkelte og fællesskabet. Jeg lægger mit arbejdsliv, hvor jeg er sammen med kolleger og nybagte familier i livskriser, frem for Gud og beder om at måtte være til gavn og velsignelse.

Bøn er for mig en måde at lægge mit liv i Guds hænder i en forventning om, at jeg ikke er alene.

I bønnen kan alt det, der føles for stort og uoverskueligt at bede om, alligevel komme til udtryk. Gud griber ikke ind og stopper krige og standser hungersnød eller ændrer livssituationer, men jeg tror, at mennesker kan forvandles, hvorved verden kan forandres.

Guds svar – og min tak

Jeg har altid været udfordret på at lægge mærke til bønnesvarene, men er med årene heldigvis blevet mere opmærksom. Når freden kommer til mig i glæden over naturens undere, over at være holdt oppe og i gang i svære tider, eller når nogen udtrykker taknemmelighed overfor mig – da har jeg fået svar på min bøn.

I bønnen har takken en stor plads. Der er meget at være taknemmelig for i min lille verden, til trods for at den store verden udfordres på så mange fronter. Gud kan synes både døv og blind, men vi er lovet, at Jesus vil gå med os og lede vores fod. Det er min trøst, min opmuntring og min tak.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> ”Jesus, jeg kommer til dig med mine ord og mine tanker eller sender dig blot et suk, fordi jeg mangler ord. Jeg gør det i længsel, og fordi du er mig nær, uanset om jeg i øjeblikket stoler på det eller ej. Mine følelser er så flygtige, men du er en konstant i mit liv. Amen.”


Bønnen har fulgt mig hele livet, først i form af aftenbøn med min mor, og siden efter bekendtskab med søndagsskole og kirke. Den er daglig, men ikke særlig struktureret. Tvivlen eller måske snarere undren er også en fast følgesvend. Hvordan kan det nu hænge sammen?

At lægge mit liv i Guds hænder

Bøn er for mig en måde at lægge mit liv i Guds hænder i en forventning om, at jeg ikke er alene. I bønnen kan jeg hente trøst i min uformåenhed og lægge et håb og ønske frem for Gud, at jeg må tjene med det, jeg nu kan bidrage med. I bønnen beder jeg Gud være der for alle mine og for min menighed, at Hans nærvær må styrke den enkelte og fællesskabet. Jeg lægger mit arbejdsliv, hvor jeg er sammen med kolleger og nybagte familier i livskriser, frem for Gud og beder om at måtte være til gavn og velsignelse.

Bøn er for mig en måde at lægge mit liv i Guds hænder i en forventning om, at jeg ikke er alene.

I bønnen kan alt det, der føles for stort og uoverskueligt at bede om, alligevel komme til udtryk. Gud griber ikke ind og stopper krige og standser hungersnød eller ændrer livssituationer, men jeg tror, at mennesker kan forvandles, hvorved verden kan forandres.

Guds svar – og min tak

Jeg har altid været udfordret på at lægge mærke til bønnesvarene, men er med årene heldigvis blevet mere opmærksom. Når freden kommer til mig i glæden over naturens undere, over at være holdt oppe og i gang i svære tider, eller når nogen udtrykker taknemmelighed overfor mig – da har jeg fået svar på min bøn.

I bønnen har takken en stor plads. Der er meget at være taknemmelig for i min lille verden, til trods for at den store verden udfordres på så mange fronter. Gud kan synes både døv og blind, men vi er lovet, at Jesus vil gå med os og lede vores fod. Det er min trøst, min opmuntring og min tak.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/boen/feed/