Lyt til artiklen med lydklip fra dagen i Nyrup:

En stille, kold men også meget smuk solskinsmorgen mødte kirkegængerne i Nyrup den 1. december 2024. Udenfor kirken spillede hornorkestret som så mange gange før. Indenfor var der genkendelse og stille hilsner på tværs af generationer. Det skarpe vintersolskin ramte bænkene, mens de langsomt blev fyldt. En stille forventning bredte sig. Da præludiet begyndte, var det som om, følelserne sad helt uden på vinterfrakkerne.

“Det lille lys jeg har…” – Lars Thorndal går forrest og instruerer i fagterne (Foto: Jørgen Skovgård)

”Du er først død, når du er glemt”

Der var engang, da en fyldt kirke hver søndag begyndte gudstjenesten med at synge ”Pris Gud fra hvem al nåde kom.” Det gjorde vi også – for sidste gang. Lars Thorndal, der har været fast tilknyttet prædikant i Nyrup de seneste 12 år, talte om lyset og kærligheden. Lars citerede skuespilleren Erik Clausens ord: ”Du er først død, når du er glemt” og opfordrede menigheden til ikke at søge glemslen, men derimod ”tage lyset med og dele ødselt ud af kærligheden.”

Det faldt helt naturligt at skrue tiden tilbage og synge ”Det lille lys jeg har…” med alle fagterne fra dengang, vi gik i søndagsskole.

Ikke amen – men tak

To tidligere præster, Ole Jørgensen og Knud Rønne Hansen, fortalte om menighedens betydning i deres liv. Begge kendte menigheden fra deres ungdom og de to vidnesbyrd gav indtryk af, at netop i Nyrup havde de to præster set lyset. Ole Jørgensen sluttede med ordene: ”Her skal man ikke sige amen – men tak!”

120 gæster var på plads til kirkefrokosten i Pyramidesalen (Foto: Henrik Andersen)

Plads til minderne

120 gæster havde meldt sig til kirkefrokost i Pyramidesalen. Lydniveauet fastholdt indtrykket af, at gamle venskaber og løfter om at ses igen blev fornyet. ”Kan du huske dengang…” blev dagens mest brugte sætning ved bordene, hvor erindringerne flød i en lind strøm.

”Vi har altid en opgave”

I løbet af eftermiddagen var der tid til at fortælle om dengang. Der var både stort vemod forbundet med at opgive at være menighed og taknemmelighed over at have været menighed i så mange år. Men det blev ikke ved fortiden. Der var også optimisme og lyst til at bringe lyset videre hos talerne.

Marianne Christophersen satte meget præcist ord på følelserne: ”Jeg er taknemmelig for alt det, jeg har fået i min rygsæk… Hold fast i troen! Guds løfter står ved magt. Vi har altid en opgave, der hvor vi bliver sat.”

BaptistKirkens formand, Vibeke Dalsgaard, opfordrede menighedens medlemmer til at tage et fjumreår! (Foto: Jørgen Skovgård)

BaptistKirkens formand opfordrede til at tage et fjumreår!

BaptistKirkens formand Vibeke Dalsgaard var meget konkret i sin opfordring til menigheden: ”Jeg opfordrer jer til at slutte med glæde! For mange er kommet til tro her, og meget er gået ud herfra. I har rakt ud i verden! Gå nu forskellige veje i respekt for hinandens valg. Vær åbne og lad jer berige i de nye fællesskaber I finder. Tag et fjumreår – og tag så fat igen.”

Fortsat en stor familie

”Selv om det er lidt vemodigt, skal vi alligevel glæde os over, at vi fortsat er en stor familie,” sluttede Bente Hansen efter at have fortalt, at hun nok var den i menigheden, der havde overnattet mest i kirken. Bente var tre måneder gammel, da hun flyttede ind i kirken sammen med sine forældre, der var blevet pedelpar. I øvrigt en tjeneste de påtog sig de følgende 35 år!

Margith Sprotte fortæller om familien Sofussens historie i menigheden (Foto: Jørgen Skovgård)

Familiens betydning

Bentes afslutning ledte tankerne hen på familiernes betydning i en stor landmenighed, der har eksisteret i mange generationer. Margith Sprotte ridsede kort sin egen historie op: ”Mine oldeforældre og tipoldeforældre stod i 1880erne registreret som medlemmer af Vandløse menighed. Min farmor blev døbt i Gyrstinge sø i 1906. Min far blev døbt i Nyrup kirke i 1933 og jeg og min mand Aage blev som ganske unge døbt i kirken i 1961. Sidenhen blev vi gift i kirken, vores børn blev døbt i henholdsvis Skee og Nyrup, og vores datter og svigersøn blev gift i Nyrup. Jeg er altså 5. generation i denne menighed.

Dette var milepæle i slægten i flere generationer. Men også i hverdagen var menigheden en del af livet. Jeg selv blev født i Nyrup i 1950. I min barndom i 1950erne og -60erne var menigheden, ’Kirken’, en del af hverdagen, en del af åndedraget. Det var her, jeg gik i søndagsskole, det var herfra jeg kom med på lejr, det var her, jeg oplevede spejderfællesskabet i mange år, det var her, jeg oplevede ungdomsår med rigtig mange venner, og det er her, jeg har oplevet mit voksne liv som en del af fællesskabet.”

Nyrup Hornorkester – fejrer 100 år i 2025 (Foto: Henrik Andersen)

100 års hornmusik

Margiths beretning fik senere på eftermiddagen en endnu finere ramme, da hun spillede i hornorkestret med sin mand og sine tre søskende. Et hornorkester, der har fulgt menigheden siden 1925 og været en vigtig del af kulturen. Siden 1925 er kirkegængerne blevet budt velkommen til juleaftensgudstjenesten af sprøde juletoner fra messinginstrumenterne.

Hans Bertelsens efterladte erindringsskrift blev læst op af sønnen Ole (Foto: Jørgen Skovgård)

Vækkelserne

Efter Hans Bertelsens død i 1996 fandt hans søn Ole et skrift, hvor Hans fortalte om menigheden og den vækkelse, der var på egnen i hans ungdom:
”Da jeg var 12-13 år, var A. Broholm hjemme fra Amerika, og der var en mindre vækkelse og nogle af mine kammerater blev døbt. Jeg snakkede med min far, men han syntes, det var for tidligt, så jeg gik tiden til jeg blev 16-17 år og Ingvar Josefsen var her og holdt nogle missionsuger. Der blev en stor vækkelse, hvor også jeg kom med. Søndag den 5. februar 1928 var vi 28 som blev døbt (tallet er måske forkert). Den yngste var 12 år og den ældste 74 år. Omkring den tid var den lille sal næsten for lille til bønnemøder og ungdomsmøder.”

Anna Grete Jørgensen kom til menigheden i 1959 (Foto: Henrik Andersen)

Mange kom til

Under frokosten fortæller Anna Grete Jørgensen ved bordet, at hun kom til menigheden fra Hals menighed i 1959. Men allerede under et højskoleophold i Tølløse i 1955 havde hun været forbi Nyrup:
”Det var jo den store kirke på Midtsjælland,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg er ked af, at vi lukker. Personligt ville jeg gerne have fortsat, men det nytter jo ikke, når kræfterne ikke er der. Men så er jeg glad for og lettet over, at en anden kirke vil overtage bygningerne.”

Anna Grete fortæller, at hendes mand døde for 1½ år siden. Selv om han tilhørte folkekirken, kom han trofast sammen med Anna Grete i kirken i Nyrup. En af de sidste dage han levede, spurgte han Anna Grete, om der stadig ikke var en fast præst i Nyrup. ”Jeg måtte desværre skuffe ham og sige nej. Det havde han savnet…” siger Anna Grete.

Ligesom Ole Jørgensen, Knud Rønne Hansen og Anna Grete Jørgensen er mange andre kommet til menigheden. Livets omstændigheder har bragt mennesker til Nyrup. Andre som Bente Hansen, Ole Bertelsen og Margith Sprotte er født ind i og opvokset i fællesskabet. Mange kom til – men endnu flere rejste væk.

Anne Bolvig takkede for livet som barn og teenager i menigheden (Foto: Jørgen Skovgård)

Og mange rejste væk

Anne Bolvig er barn af menigheden og en af dem, der er rejst – men vendt tilbage denne eftermiddag:
”Tak til alle jer, der var der for mig de første tyve år af mit liv. Tak til jer, der lavede søndagsskole, var spejderførere, arrangerede Reersølejre og de uforglemmelige søndagsskolejulefester. Tak til jer, der var lidt ældre teenagere og tog mig med i flokken.”
Anne hilste menigheden med det ord, Gud havde givet hende samme morgen – hele salme 143, hvor der i vers fem står: ”Forkynd mig din godhed hver morgen, for jeg stoler på dig. Vis mig den vej, jeg skal gå, for jeg længes efter dig.” En tekst, man som menighed kan spejle sig i, når man skal videre, foreslog Anne.

Skeespejderne fortsætter arbejdet i den gamle kirke i Skee. Søren Jensen bragte en hilsen, hvor han takkede for kirken, som spejderne har fået af menigheden. Søren fortalte også om projektet “Den grønne fælles spejdergrund i Skee” – Følg det på Facebook (Foto: Jørgen Skovgård)

En beslutning, der var længe undervejs

For ti år siden udgav BaptistKirken en video om Midtsjællands Baptistmenighed. Dengang sagde Margith Sprotte i videoen:
”…. vi har en gennemsnitsalder på 65 år. Meget af det, vi gør, er præget af, at familien har mange traditioner. Som i alle familier, hvor de gamle er blevet ladt tilbage, så tænker vi på fremtiden. Hvor længe kan vi være raske? Hvor længe kan vi bo i huset? Hvor mange år har vi tilbage? Engang var vi 300. Nu er vi 80, og af dem er cirka 40 hjemmeboende…”

I 2024 var det slut. Menighedens 48 medlemmer besluttede at lukke menigheden i god ro og orden. Kirken blev sat til salg med en salgsannonce, der trak overskrifter i medierne fra Sjællandske Nyheder til BT. Annoncen blev kommenteret på sociale medier og den udløste et indslag fra et ’Åbent Hus’-arrangement i den bedste sendetid i Nyhederne på TV2. Efter at have modtaget hele ni bud besluttede menigheden i begyndelsen af december at sælge til Frikirken Vestsjælland, der er en fusion mellem Pinsekirken Kalundborg, Pinsekirken Korsør og Stenlille Frikirke.

For næstsidste gang

Søndag den 1. december 2024 var næstsidste gang, menigheden var samlet. Juleaften er det slut og allerede den 5. januar 2025 holder Frikirken Vestsjælland den første gudstjeneste i Nyrup. Menighedsrådsformand Oluf Jensen sluttede dagen med at fortælle om sin ungdom i menigheden. Om at være en forvirret rod og finde alt det i menigheden, han behøvede for at komme videre i livet.
”Hvad er er det, der betyder mest for os i hverdagen?” spurgte Oluf og gav selv svaret: ”Tilgivelse, omsorg og så at komme videre.” En opfordring til menigheden, som alle tog til sig.

Se med på denne video fra dagen, hvor Margith og Aage Sprotte fortæller om menighedens betydning.

Et blik mod fremtiden

”Velsignet er det bånd” var den rigtige salme at slutte dagen med. Da menighed og gæster sang ”thi byrden bliver mindre svar, når brødre deler den” var det som om alle rettede sig en smule op og rettede blikket mod fremtiden.

Foto: Jørgen Skovgård

Relateret

• 08. nov. 2025 - ”Vi har kæmpet, men kræfterne rækker ikke længere”
• 02. apr. 2025 - Kirkelukninger i Rwanda rammer baptistkirker hårdt
• 16. jan. 2025 - Til salg?
• 10. jul. 2024 - Alting har sin tid
• 12. jun. 2024 - SCMT lukker: Seks års økumenisk samarbejde om præsteuddannelse slutter

Find flere

Lyt til kronikken her:

Dansk kirkeliv har i en årrække set ind i stigende præstemangel, og SCMT har været et økumenisk samarbejde om denne udfordring. Baglandet for SCMT har bestået af Apostolsk Kirke, Baptistkirken i Danmark, Dansk Oase og Vineyard Danmark. Formålet med samarbejdet var at sikre, at teologisk uddannelse ikke blot var akademisk funderet, men også rodfæstet i menighedspraksis og bidrog til den personlige dannelsesproces af kommende præster og menighedsledere. Samarbejdet har haft rødder og vision tilbage til “Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi” (SALT) og har været båret af en tillid og vilje til at dele ressourcer og kompetencer. SCMT-samarbejdet har de seneste seks år vist, hvordan økumenisk samarbejde har et stort potentiale for at skabe ressourceeffektive teologiske læringsmiljøer for fremtidens præster.

Studiecenterleder Henrik Holmgaard (Foto: SCMT)

Et samarbejde om menighedsbaseret teologisk læring

I SCMTs bagland blev det i 2021 estimeret, at behovet for præster i fremtiden pegede på, at mere end 20 % af de nuværende præster gik på pension inden for de næste 10 år. Der var ligeledes enighed om, at de nuværende teologiske uddannelser i Danmark på universiteterne, Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut bidrog med en solid akademisk uddannelse. Derimod vurderedes det, at disse uddannelser ikke bidrog nok til at skabe robuste rødder i de kirkelige traditioner, som indrammer SCMTs bagland med karismatisk teologi, ledelse og missional menighedspraksis. I stedet for at etablere en ny teologisk uddannelse blev vurderingen, at de nuværende teologiske uddannelser skulle suppleres med et samarbejde om menighedsbaseret teologisk læring.

Baseret på fremtidens præsteprofil

SCMTs bagland satte sig derfor sammen om at udarbejde en præsteprofil, som kunne være udgangspunkt for at imødekomme behovet for nye præster og ligeledes forme den ønskelige præsteprofil for fremtiden. Baglandets kirkelige bredde afspejlede en vis mangfoldighed i definitionen af præstens rolle, faglighed og kompetencer. For eksempel beskrev Apostolsk Kirke det således: “Det at være præst er først og fremmest at være leder, derefter er man præst ud fra den tjeneste/nådegave og den teologiske viden og kompetencer, man har.” Dansk Oase beskrev det: “Sognepræster er i mange tilfælde lige så meget pionerer som kirkeplantere; de skal kunne mange af de samme ting i forhold til kontekstuel mission.”

SCMT var med til at arrangere seminaret Åndbar Ungdom den 26. oktober 2023 (Foto: SCMT)

På trods af forskellighed var det muligt at udvikle en beskrivelse af en præsteprofil, som har formet SCMTs arbejde med facilitering af menighedsbaseret teologisk læring ud fra:

1. Bibelsk-teologisk faglighed, robuste rødder i egen tradition og missional forståelse,
2. Solide og sunde ledelsesmæssige kompetencer til at kommunikere, motivere og udvikle i fællesskab med andre,
3. Personlig gudserfaring, modenhed og evner til medvandring og discipelliv.

Samarbejde via fire strategiske omdrejningspunkter

På daværende tidspunkt vurderede SCMTs bagland, at ingen af de kirkelige bevægelser hver for sig havde en fungerende model og strategi for teologisk læring og dannelse, som sigtede hen imod den ønskede præsteprofil. Dette har været SCMTs udgangspunkt for samarbejde de seneste seks år via fire strategiske omdrejningspunkter:

• De studerende forankres i praksis og “mesterlære” i lokale menigheder ud fra præmissen: “følg andre gode præster for at blive en god præst.”
• De studerende samles i regionale læringsnetværk med fokus på identifikation af “kald”, teologisk læring og dannelse som reflekterende praktikere.
• Etablering af et nationalt akademisk netværk med fokus på at udvikle menighedsbaseret teologisk viden og bidrage med konferencer og supplerende kurser.
• Udvikle et samarbejde med danske og skandinaviske uddannelsesinstitutioner med fokus på menighedsbaseret teologi for at styrke de danske studerende.

Mette Holmgaard underviser de præstestuderende i den svære samtale under overskriften “Få det nu sagt” (Foto: SCMT)

Behovene ændrede sig – færre ressourcer

Som det så ofte sker, ændrer behovene sig, og over tid har der været færre ressourcer til samarbejdet. SCMTs bestyrelse ser tilbage på de seneste seks års med godt samarbejde. Formålet var at imødekomme den stigende præstemangel, og de seneste seks år har SCMT faciliteret menighedsbaseret teologisk læring for 64 teologistuderende og afholdt halvårlige seminarer, som har samlet en bred gruppe af præster og ledere på tværs af dansk kirkeliv.

Det handler ikke om konflikt

SCMTs bestyrelse glæder sig over, at nedlukningen af SCMT ikke er grundet i konflikt, men derimod at flere kirkebevægelser har udviklet egne platforme for teologisk uddannelse. Dermed er håbet, at de nye initiativer vil kunne imødekomme den fremtidige præstemangel.

SCMT stod bag den velbesøgte konference om “Åndbar ledelse” i foråret 2024 (Foto: SCMT)

Fortsat vigtigt at fastholde en teologisk akademisk ambition

SCMTs bestyrelse vil dog pege på vigtigheden af, at de kirkelige bevægelser, som har udgjort SCMTs bagland, fortsat vil fastholde en teologisk akademisk ambition. Det er en bekymring, hvorvidt der er vilje, ressourcer og kompetencer til dette, når mindre kirkelige bevægelser hver for sig skal udvikle og forankre teologisk faglighed.

Faglighed er både en ressourcekrævende og en langsommelig proces, som tager tid at opbygge. Derfor er håbet, at de kirkelige bevægelser vil fastholde og videreudvikle deres relationer til andre danske og skandinaviske uddannelsesinstitutioner.

64 teologistuderende oplevede et frugtbart økumenisk samarbejde

SCMT afslutter sin rejse med en taknemmelighed for seks år med frugtbart økumenisk samarbejde om teologisk uddannelse. Frugten er de 64 teologistuderende, hvoraf en stor del i dag tjener som præster i danske kirker. Selvom SCMT lukker dørene, glæder vi os over, at de deltagende kirkebevægelser nu har udviklet egne uddannelsesinitiativer.

Vi ser frem til, at disse bevægelser må finde nye måder sammen at udruste præster, ledere og menigheder til den missionale opgave at forkynde evangeliet til danskerne, gøre disciple og etablere nye trosfællesskaber.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 28. okt. 2025 - 100 til karismatisk-evangelisk lederdag
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!

Find flere