Topbilledet er fra optagelse af online-gudstjeneste med Jan Kornholt i Købnerkirken.
Foto Bent L. Hansen

Fire dage efter 11. marts havde de første baptistmenigheder oprettet en YouTube-kanal og sendt deres første digitale gudstjeneste. Mere eller mindre behjælpeligt.

I de godt to måneder, der gik, før det igen blev tilladt at holde gudstjenester i kirkerne, blev der gjort mange erfaringer. Gudstjenester blev optaget på forhånd og lagt på nettet søndag. Der var andre, der lavede live-udsendelser, og ovenikøbet begyndte at kommunikere med seerne.

Der har været afholdt kirkekaffe på Zoom (en digital mødeplads), bibelsamtaler, teenagemøder, børnekirke og et hav af møder. Måske kirkebygningerne var lukkede, men det var kirkerne ikke.

De mange online gudstjenester har betydet, at man har kunnet surfe rundt og nå mere end én gudstjeneste hver søndag.

”Kirke er mere end møder og bygningen”, slår Lasse Åbom, baptistpræst i Aarhus, fast. Han blev positivt overrasket over, hvor mange der ville følge med i hans aften-bibel-snakke, som egentlig kun var tænkt til påsken. ”Men det fortsætter vist”. Der er af og til 100 deltagere.

Surfe gudstjenester

Efter et par uger med digitale gudstjenester valgte Baptistkirken Bornholm at invitere til andagt i kirkens gård. ”Vi trængte til at se hinanden. Også selvom det kun var ti ad gangen,” siger menighedens præst Lone Møller-Hansen. Her valgte man i stedet at lægge små refleksioner fra menighedens medlemmer på YouTube.

Corona-erfaringer

Tavle og kridt
I Aarhus satte vi en tavle og kridt op ved kirken. Her kunne folk i nabolaget skrive, hvad vi skulle bede for: ”Det gav os en kontakt til lokalsamfundet, som vi ikke havde før.”
Lasse Åbom

På tvungen retræte
”Vi har skullet forholde os til os selv. Vi har mange ensomme i menigheden. Vi har skullet lære at bruge tiden til refleksion.”
Rune Funch, Lyngby

Modsætninger
”De introverte trives. De ekstroverte synes, det er frygtelig hårdt. Vi to præster er diametralt modsatte.”
Ole Lundegaard om sig selv og Bodil Højbak Møller, Herlev

Telefonopkaldene
”Vi er en meget blufærdig menighed, men telefonsamtalerne har givet hul igennem. Vi beder for hinanden og har også bedt for folk i telefonen.”
Lasse Åbom, Aarhus

De små fællesskaber
”Vi har opdaget menighedens styrker. Der er masser af småt liv, der fungerer uden at blive organiseret. Alle i menigheden har haft tæt kontakt til 3-4-5 personer. Det inkluderer dem, der ikke har netadgang.”
Anders Hyldgård, Pandrup

Digital læring
”Det tager tid at lære at bruge de digitale muligheder. Den tid havde vi aldrig i hverdagen. Nu var vi tvunget til at tænke i det og fik samtidig tiden til det. Det var en god kombination.”
Lasse Åbom, Aarhus

Omstillingsparathed
”Det er nok ikke sidste gang kloden bliver ramt af noget uforudsigeligt. Det har været en læring i omstillingsparathed. Vi skal ikke bygge noget op, der er for organisatorisk tungt, så vi ikke kan navigere, når vilkårene ændrer sig.”
Jakob Vagner, Roskilde

En sidegevinst
”En af vores nepalesere var hjemsendt og brugte tiden på at ringe rundt til hele verden og holde online-gudstjenester. Han var meget glad! Det kan han ikke til hverdag pga. tidsforskellene. Det var en sidegevinst.”
Bente Højris Pedersen, Brovst

De mange online gudstjenester har betydet, at man har kunnet surfe rundt og nå mere end én gudstjeneste hver søndag. I nattøj – og man kunne gå, når man syntes, det blev kedeligt, uden at nogen så skævt til én. Måske det øger sammenhængskraften i vores kirkesamfund?

Ole Lundegaard har ringet til alle Korskirkens medlemmer og her fundet nogle, som er flyttet langt væk og som sætter stor pris på online-gudstjenesterne: ”Så det skal vi blive ved med”, konkluderer han.

Kontakt til nye

”Vi har fået kontakt til 15-20 nye mennesker igennem vores online gudstjenester. Nu er udfordringen, at vi skal prøve at inkludere dem i menighedens liv”, siger Jakob Vagner fra Roskilde Baptistkirke.

”Vi fortsætter også med streaming”, siger Lars Midtgaard fra Bethelkirken i Aalborg. ”Det kan noget. VI, der er vant til at komme, vil have den ægte vare. Men streaming er en 1. date med kirken. Ufarligt og uforpligtende.”

Pæn afstand. Kirkekaffe efter bilorienteringsløb om påsken i Sæsing.

Anders Hyldgård fra Pandrup supplerer: ”Erfaringen er, at det første, der skal fungere i en kirke, er en hjemmeside. Det er hér, man finder kirken. De skal snuse lidt, før de kigger indenfor. Vi er vågnet op. Men vi skal afveje, hvor meget energi, vi skal lægge i det, hvis det kun bliver brugt i begrænset omfang.”

Også i Roskilde har de gjort erfaringer: ”Vores opsætning bliver fast, så det er enkelt.” I Aalborg foretog man en ekstra indsamling til udstyr, så kvaliteten er i orden.

Med eller uden sang

Både Rune Funch fra Lyngby og Jakob Vagner understreger, hvor vigtig fællessangen er. ”Vi erfarede i søndags (24. maj), hvor meget fællessangen betyder for os”, siger Rune Funch. ”Jeg tror i bund og grund, at det, vi synger, er vigtigere end det, vi prædiker”, supplerer Jakob Vagner.

I Pandrup holdt de gudstjeneste uden at synge sammen – for de kunne ikke holde to meters afstand, som det var påkrævet: ”Det gik fint. Der var tre, der ledte i bøn, og to, der fortalte, da ordet blev givet frit. Sådan set var det bedste ved gudstjenesten, at vi kunne bede sammen og dele liv med hinanden. Fællesskabet kan noget. Vi har noget at byde ind med, når vi er sammen. Det er noget helt andet end at sidde hver for sig”, forklarer Anders Hyldgård.

Taberne i den digitale kirke er oplagt dem, der ikke er på nettet.

Taberne

Taberne i den digitale kirke er oplagt dem, der ikke er på nettet. Bente Højris fra Brovst fortæller fra en menighed, der primært består af ældre danskere og unge nepalesere: ”Vores menighed er ikke til online. Men vi har haft telefonkontakt til mange, sendt nyhedsbrev, og dem, der ikke er på mail, har fået det leveret til døren.”

Relateret

• 25. nov. 2021 - Et minefelt af restriktioner og rettigheder
• 10. jun. 2021 - Ad nye stier
• 18. maj. 2021 - Vi vil så gerne mødes
• 25. feb. 2021 - Han passer på os
• 05. feb. 2021 - Lufthunger

Find flere

”Vi må kun være 45 i kirkesalen – hvor vi normalt er 100 til gudstjeneste. Men så streamer (at sende gudstjenesten over internettet, red.) vi til menighedslokalet ved siden af, så må resten sidde dér”. Sådan fortæller Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken i Aalborg, hvordan de griber åbningen af kirken an på søndag.

”Så må vi se, hvordan det bliver modtaget. Det kan være, at vi søndagen efter i stedet holder to korte gudstjenester og spritter af imellem,” fortsætter han.

Menigheden har først prøvet online-gudstjenester efter Corona-nedlukningen af kirken, og det fortsætter.
”Det kan noget. Vi når nogle mennesker, som ikke er vant til at komme. Så at sige åbner det døren op til kirken. Det er mindre forpligtende. Man kan sidde i nattøjet og gå, når man vil. Men vi håber da, at folk får lyst til at komme og deltage i gudstjenesterne i virkeligheden.”

Venter til pinse

I flere kirker venter man til pinsesøndag med at holde gudstjeneste i kirkerummet. Således i Brovst og Kristuskirken i København.

”Vi glæder os til at være sammen. Vi er blevet så taknemmelige for fællesskabet,” fortæller Bente Højris Pedersen, der er præst i Brovst Baptistmenighed.

Her har man ikke haft gudstjeneste i to måneder. Det har ikke givet mening at lave noget på nettet for den tosprogede menighed, hvor der er en del ældre og de unge er nepalesere.

Pinsesøndag har de så aftalt, at de tynder ud i bænkene, så der er to meter imellem, og at der er to, der byder velkommen i døren. En nepalesisktalende og en dansktalende. Og så føres den enkelte kirkegænger til sin plads.

Der er plads til 65 i kirken og nogle gange er der flere til gudstjeneste, men der vil sikkert også være nogle, der bliver hjemme, fordi de er i den sårbare gruppe.

Tælle-system i Roskilde

I Roskilde har Michael Frost opfundet et tælle-system, som skal fungere på deres hjemmeside – så man kan se, om der er plads, og om der skal holdes flere gudstjenester. (Tællesystemet stilles til rådighed for andre. Se her.)

”Folk savner at synge sammen”, siger Jakob Vagner, præst i Roskilde Baptistkirke. Også her fortsætter de med at livestreame.
”Men folk kan næsten ikke holde ud til, at vi ikke kan samles. Fælleskabet kan ikke erstattes af skærme og telefonopkald.”

Roskilde starter op med to gudstjenester på søndag.

Jakob Vagner kan også fortælle, at deres streamede gudstjenester har bragt dem i kontakt med 15-20 nye mennesker, som de ellers aldrig ville have nået. Dem håber de selvsagt at se til en virkelig gudstjeneste.

En firedobling af besøgende

I Aarhus har de i mange uger lagt en kort gudstjeneste op på Youtube hver uge. Der har været 120 til nogle af gudstjenesterne. Normalt kommer der 30 til en almindelig gudstjeneste i Aarhus Baptistkirke – så det er en pæn forbedring af ”seertallet”.

”Jeg er positivt overrasket over, hvor meget længere vi når ud med de digitale muligheder,” siger Lasse Åbom, præst i Immanuelskirken i Aarhus. De fortsætter også med at livestreame deres gudstjenester og efterfølgende klippe dem ned til ca. 20 minutter og lægge dem på Youtube.

Ikke mindst af hensyn til de ældre, og menighedens medlemmer i kredsene i Esbjerg og Vejle.

”Jeg tvivlede før Corona på, at det var en god idé. Men det ser ud til at virke,” siger Lasse.

Reglerne ændrede planerne

I Korskirken i Herlev havde de egentlig planlagt med kun at sende online – men det blev ændret, da man endelig fik retningslinjerne fra Kirkeministeriet. ”Vi må være ca. 54 personer i kirken foruden de medvirkende, så vi holder den sidste video-gudstjeneste på søndag og mødes igen pinsesøndag i Korskirken,” siger præsten Ole Lundegaard.

Korskirkens online-gudstjenester er usædvanlig professionelle og meget værdsatte, også af mennesker, der ikke kommer i kirken normalt.

Børnekirke eller pasning

I Baptistkirken i Rønne kan der være 60 deltagere i kirkerummet. Her har en af overvejelserne været, hvad man gør med børnene og børnefamilierne. Børnekirken kan ikke være i deres normale lokaler. De er for små til de 15-20 børn, der normalt er i børnekirken. Her er ideen, at de store er udenfor, enten leger i nærheden kirken eller tager ud til spejdernes lejr udenfor Rønne.

De små kan så være i børnekirkens lokaler.

Af det udsendte materiale fra Frikirkenet fremgår, at børnekirker og søndagsskoler, der er foreninger, først må åbne for aktiviteter efter 8. juni. Her skelnes nøje også mellem, hvis tingene, som børnene bruger, ér. Og så er der krav om rengøring. Og at børnene ikke bruger det samme legetøj.

I Rønne lukker man derfor et boldrum i børnekirkens lokaler af hensyn til hygiejnen. Og laver ekstra stokke til Kongespillet, så hvert barn har sine egne. Man må sno sig.

Relateret

• 25. nov. 2021 - Et minefelt af restriktioner og rettigheder
• 10. jun. 2021 - Ad nye stier
• 18. maj. 2021 - Vi vil så gerne mødes
• 25. feb. 2021 - Han passer på os
• 05. feb. 2021 - Lufthunger

Find flere