Man slutter pagt med hinanden på mange måder, blandt andet i militær sammenhæng – Nato-pagten for eksempel. Og som regel er der også et tegn eller en handling, der hører til pagten.

I de fleste tilfælde er parterne, der slutter pagten, ret ligeværdige.

Men den pagt, vi taler om ved nadveren – den nye pagt, er af en helt særlig karakter.

Pagten er sluttet en gang for alle fra Guds side. Og han har betalt en helt ufattelig pris for indgåelse af pagten ved at ofre sin søn. Så alt er klart. Men hver gang vi spiser brødet og drikker vinen som et tegn på Jesu legeme og blod, indgår vi i pagten. Og vi kan mindes hans offer og mærke hans ufattelige kærlighed.

Hvilken gave vi får, når vi slutter den nye pagt med Ham!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning

Find flere

At have penge er direkte forbundet med muligheden for at realisere de fleste af vores ønsker i livet. Samtidig bliver andres opfattelse af os ofte farvet af vores økonomiske status. Penge fungerer altså både som adgangen til ’det gode liv’ og som statussymbol. Derfor bliver målet med livet let at være godt stillet økonomisk.

Det rammer hjertet

Vi er først og fremmest kaldet til at elske Gud af hele vores hjerte og vores næste, som os selv.[1] Det kald kommer før de mål og længsler, vi ellers måtte have i livet. Når vi elsker vores næste, så får andre mennesker en plads i vores hjerter, og når de lider, lider vi med dem. Derved bliver andres ønsker lige så meget værd som vores egne, så hver gang vi møder reelle behov, rammer det vores hjerte. Men at elske Gud og vores næste, som os selv, vil altid være svært for os.

Tre problemer kendetegner os i dag

• manglende villighed til at hjælpe, når der er reelle behov!
• manglende villighed til at se, hvornår vi ikke skal bede om hjælp, men derimod hjælpe!
• trang til at sammenligne vores gavmildhed med andres!

Det kalder på nyt liv

Jesus talte om, at Guds Rige var nær.[2] For at leve i overensstemmelse med den virkelighed skulle disciplene frimodigt dele deres håb, omsorg og ressourcer uden at kræve noget igen.[3] Ét er at give, hvor der er behov; noget andet er at give, hvor man oplever sig kaldet til det.

Guds Rige, der kommer nær, kalder på mere end bevarelsen af det eksisterende.

Hvis vi kun giver ud fra tanken om behov, fokuserer vi på problemerne, og det kommer alene til at handle om at slukke ildebrande – og blot opretholde status quo i tilværelsen. Men Guds Rige, der kommer nær, kalder på mere end bevarelsen af det eksisterende. Nyt liv må og skal spire frem.

Gavmildhed binder os sammen

Jesus giver os et fint billede i lignelsen om sædemanden, hvor alle typer jordbund (dvs. mennesker) får muligheden for at blive en del af Guds Rige. Vi fornemmer tydeligt, at vi selv er kaldet til at være med i sædemandens arbejde.[4] Det handler ikke kun om at dele evangeliet, for Jesus udpensler, hvad det vil sige at stole på Gud, og forklarer, at i tillid til Gud skal vi ikke holde på det, vi er blevet givet, men skaffe os punge, der ikke kan slides op.[5]

Jeg har opdaget, at det faktisk er sundt at give.

Med henvisning til den samme lignelse kalder Paulus menighederne til gavmildhed i deres indsamling og siger, at gavmildhed hænger tæt sammen med at adlyde Gud, for gavmildhed binder mennesker sammen.[6] Det kalder mig til at mærke efter, om Gud vil lægge på mit hjerte at give til noget – også selvom jeg ikke kender til et behov (endnu). Et kald til at give i tillid til, at tilskyndelsen kom fra Gud.

Råderet over økonomien

Jeg har opdaget, at det faktisk er sundt at give. Jeg har en tendens til nærighed. Jeg elsker at skrabe til mig, og jeg opbygger nemt en stærk fornemmelse af, at jeg har fortjent det, jeg ejer. Hvis jeg ikke passer på, gør det tankemønster mig kynisk, og jeg kan mærke, at denne beskrivelse kunne komme til at passe på mig:

At give vedligeholder min bevidsthed om, at alt det, jeg ejer, er en gave fra Gud.

Hvis en kristen, der har rigeligt med penge, ser en anden kristen lide nød, men nægter at hjælpe, hvordan kan Guds kærlighed så være i sådan en person?[7]

Når det ind imellem lykkes mig at adlyde kaldet til at give, vedligeholder det min bevidsthed om, at alt det, jeg ejer, er en gave fra Gud. Mit liv tilhører Kristus. Derfor bør Kristus have råderetten – også over min økonomi.

På Guds vilkår

Jeg bør acceptere det liv, Gud har kaldet mig til at leve, og de vilkår, Herren har givet mig i livet. Jeg skal med evigheden for øje erkende, at det ikke gør den store forskel, hvilken status jeg har i livet, om jeg har penge eller ej. Ikke fordi Gud ønsker, at vi skal leve på en sten, men Gud kalder os til at tjene ham godt og helhjertet med det, vi har. Når vi er optaget af Kristus, er det nemmere at give alt det andet fra os. Selv vores penge.[8]

Det er ufatteligt vigtigt, at vi er gavmilde med vores penge. Det samme gælder vores tid og vores tilgivelse!

[1] Matthæus-evangeliet kap. 22, vers 37-40

[2] Matthæus-evangeliet kap. 3, vers 2 og 17; kap. 6, vers 33

[3] Matthæus-evangeliet kap. 10, vers 5-10; kap. 6, vers 38

[4] Matthæus-evangeliet kap. 13, vers 1-23

[5] Lukas-evangeliet kap. 12, vers 22-34

[6] 2. Korintherbrev kap. 9, vers 6-15

[7] 1. Johannesbrev kap. 3, vers 17-18

[8] 1. Korintherbrev kap. 7, vers 17a. 29-31. 35

Relateret

• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”

Find flere

Jeg har pensionsopsparing og formue i fast ejendom – og jeg kan genkende mig selv i Jesus’ kritik. Jeg er optaget af renter og huspriser, følger med i kurser. Jeg vedligeholder og istandsætter hus og sommerhus for at sikre min formue. Dér er jeg motiveret, dér er mit hjerte. Alligevel synes jeg, at jeg mangler penge. Meget af det, jeg drømmer om, har jeg ikke råd til.

I vores kirkers fællesskab fylder økonomi også meget. Mange kirker fortæller, at de har dårlig økonomi. Selv kirker med regnskab i balance klager og siger, at hvis bare vi havde flere penge, så kunne vi gøre det, vi gerne ville. Økonomi står øverst på mange dagsordener i menighedsråd og på menighedsmøder. Jo mere tid og bekymring vi bruger på økonomien, jo mere bliver det dér, vores hjerte er.

Har vi råd til det?

Jesus siger: ”I skal koncentrere jer om Gud og det, han vil have jer til, og så sørger han for alt det andet. I skal ikke bekymre jer om dagen i morgen.”[1] Jesus er kritisk overfor vores optagethed af penge og vores bekymring, om vi nu har nok til det hele. Han opfordrer os til at fokusere på det, Gud vil, og slippe vores materielle bekymringer.

Når jeg tager Jesus på ordet, får det vilde konsekvenser i mit liv. Når jeg koncentrerer mig om Gud og det, han vil have mig til, skal jeg ikke tænke på pengene. Når min rigdom er, hvad Gud kalder mig til, så er mit hjerte dér, og Gud vil sørge for alt andet.

Jeg har aldrig solgt alt, hvad jeg ejede, og det kommer jeg nok aldrig til.

Jeg har aldrig solgt alt, hvad jeg ejede, og det kommer jeg nok aldrig til. Men jeg har oplevet omvæltninger og store beslutninger, som skyldes det, Gud vil. Da har jeg selv mistet kontrollen og måttet acceptere, at jeg ikke er herre over mit eget liv. Det er hårdt, og det er også godt, for jeg har erfaret, at Gud altid har sørget for mig.

Tag Jesus på ordet!

Der er penge nok – det er motivation og mod, der mangler.

Når vi i kirken tager Jesus på ordet, så får det også vilde konsekvenser. Vi skal koncentrere os om, hvad Gud vil have os til, og ikke bekymre os om pengene. Når vi i kirken siger, at vi mangler penge, så er det løgn! Der er penge nok – det er motivation og mod, der mangler. Derfor er vejen frem, at vi tør beslutte at gøre det, som Gud kalder os til, og gøre det uden at bekymre os om de økonomiske konsekvenser.

Når vi i kirken ser et regnskab med underskud, er den normale fornuftige reaktion at bruge færre penge. Men måske er løsningen det modsatte: Måske skyldes vores underskud, at vi bruger for få penge? Måske har vi underskud, fordi vi gør for lidt eller gør det forkerte?

Kirkens problemer med økonomien

Jesus kalder os ikke til at ordne et økonomisk problem med en økonomisk løsning. Nej, det kræver ånd og visioner. Jeg vil påstå, at kirkens problemer med økonomien ikke har med penge at gøre! Kirkens økonomiske problemer dækker altid over andre og væsentligere problemstillinger. Mener vi, at vi mangler 10% i indtægter, så er løsningen ikke at skære 10% i udgifterne. Det løser ikke problemet! Næste år vil vi igen mangle yderligere 10%.

Der er ingen, der gider at dække et underskud, men de fleste vil gerne være med til at støtte et levende menighedsliv og attraktive projekter.

En kasserer sagde engang: ’Menigheden skal vide, at vi mangler penge, ellers vil de ingenting give!’ Hvert år lavede den kasserer et regnskab, der udviste et mindre underskud, så menigheden kunne få den obligatoriske opsang – også selvom menighedens formue voksede år for år. Da kassereren stoppede, og menigheden begyndte at bruge af formuen, blev menighedsbidraget fordoblet på to år! Der er nemlig ingen, der gider at dække et underskud, men de fleste vil gerne være med til at støtte et levende menighedsliv og attraktive projekter.

En menighed valgte at ansætte en ungdomspræst. Det gjorde man, selv om menigheden ikke havde penge til det. Efter tre år med væsentlig forøgede udgifter viste menighedens regnskab et overskud på 200.000 kr.

Motivation og mod

Udfordringen for os er, at livet i menigheden bliver sådan, at vi får lyst til at betale. Spar mig for mørke moralprædikener om, at ’vi burde’ og at ’være ansvarlige’ og at nu må vi ’tage os sammen’! Det giver ikke en krone mere i kassen. Lad os i stedet koncentrere os om Gud og den missionsopgave, han vil have os til. Lad os koncentrere os om det liv, vi ønsker, og bruge mindre tid på pengene. Når vi fokuserer på mere liv og nye initiativer, giver vi mere.

Når vi mangler penge til kirkens arbejde, er det ikke, fordi vi er fattige. Næsten alle menigheder kan på kort tid fordoble sine indtægter uden at nogen behøver at mangle noget. Det er kun et spørgsmål om motivation og mod. Lad os stoppe med at græde over dårlig økonomi og penge, der mangler. Lad os i stedet bruge vores ressourcer på at skabe og værne om det menighedsliv, som giver os lyst til at give.

Pengene eller livet?

Så hvis din menighed kæmper med dårlig økonomi, så hold op med at bruge tid på økonomi. Bliv i stedet begejstret for nye missionsopgaver, det Gud vil have jer til. Og koster det penge, som I ikke har, så beslut det alligevel. For Gud er alt muligt, også at finde ressourcer til at finansiere det arbejde, som Gud selv ønsker. ’Pengene eller livet?’ Så vælg da livet – og stol på, at Gud vil sørge for pengene.

[1] Matthæus-evangeliet kap. 6, vers 33-34 (Bibelen 2020)

Relateret

• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget
• 09. jul. 2026 - At vidne
• 09. jul. 2026 - Omsorg begynder med at standse op
• 05. jul. 2026 - ”… selv i vores lille korps kan de små blive store”
• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte

Find flere