Per Becks tale kan også ses på YouTube her

2020 blev jo et helt anderledes år end vi havde forventet ved sidste årsskifte, og mange af de forhold, der ramte os som borgere, kom jo også til at have indflydelse på kirken og menighedernes virke.

Vi var i flere perioder ramt af nedlukning af kirkerne – både som følge af regler og som følge af myndighedernes anbefaling. En række menigheder var kreative og sikrede, at vi kunne komme til gudstjeneste via elektroniske medier, og flere end normalt har faktisk ”besøgt” andre menigheder. Jeg håber, at denne kreativitet, der har givet flere mulighed for at følge gudstjenester, ikke bliver begrænset til Corona pandemien, men vil fortsætte. Øvrige aktiviteter i menighederne har været ramt af aflysninger, hvilket har udfordret fællesskabet. Når dette er sagt, oplevede vi også, at fællesskabet i situationer blev stærkere, og vi havde mere opmærksomhed på hinanden end i en normal travl hverdag.

Første gang siden 1865

For BaptistKirkens vedkommende har vi jo også været underlagt restriktioner og ramt af aflysninger. Sommerstævnet 2020 blev aflyst, og – tror jeg – for første gang siden 1865 har vi ikke været samlet til landskonference, selv under besættelsen samledes man hvert år til årsmøde (som landskonferencen tidligere blev kaldt).

De mest nødvendige beslutninger – godkendelse af beretning, regnskab og budget, samt valgene – blev afviklet elektronisk. Tak til menighederne og landsorganisationerne for at bakke op, og deltage i det elektroniske ”møde”. Ud over afstemninger elektronisk, har vi i nyhedsbreve og menighedsforsendelser løbende orienteret om en række af de punkter, der var på landskonferencens dagsorden i november.

En række af de initiativer, vi planlagde at arbejde med i 2020, måtte neddrosles – både generalsekretær Torben Andersen og menighedskonsulent Jan Kornholt blev ramt af, at planlagte aktiviteter og besøg måtte udskydes.

Det er meget glædeligt, at krisen ikke har betydet en økonomisk svækkelse af mulighederne i vort arbejde.

Økonomisk tegner 2020 til et ”normalt” år for BaptistKirken. De seneste økonomiske oversigter fra 30. november viser, at menighedernes bidrag er lidt højere end på samme tid i 2019, så i modsætning til hvad vi frygtede, har Coronaen ikke generelt svækket menighedernes og BaptistKirkens økonomi. Det er meget glædeligt, at krisen ikke har betydet en økonomisk svækkelse af mulighederne i vort arbejde.

Glæd jer til lederkonferencen

Jeg håber – som jeg tror, alle er enige i – at vi 2021 kan genoptage en række af de aktiviteter, der hører til menighedernes liv og virke.

På samme måde håber jeg, at vi kan realisere en del af de planer, vi gerne ville have udrullet, f.eks. at vi kan komme videre med arbejdet med menighedsplantning, bedre muligheder for menighedskonsulentens og generalsekretærens besøg i menighederne, og at vi kan påbegynde ledelsens besøg i menighederne, som vi vil gennemføre over de næste par år. I samarbejde med ungdomsorganisationerne vil vi arbejde på at formidle evangeliet til kommende generationer, og her tror jeg, at lederkonferencen i april om fler-generationelt menighedsliv kan blive en inspiration. Jeg håber, vi kan mødes til sommerstævne og landskonference, men vi må se i øjnene at planlægningen af sommerstævnet kræver, at vi hurtigt i 2021 tager stilling til om stævnet kan gennemføres, som vi kender dette. Skulle det ikke lykkes at mødes til sommerstævne, tror jeg, det er vigtigt, at vi kan afholde en fysisk landskonference, og fra ledelsens side vil vi gøre alt for, at dette kan lykkes for os.

Håb om udsendelse til Afrika

Jeg håber, at vi i 2021 kan vende tilbage til stærkere kontakter til vores samarbejdspartnere i Burundi, Rwanda og Myanmar. I den forbindelse er det et stærkt ønske, at vi kan udsende medarbejdere til Burundi og Rwanda til at fortsætte det store arbejde som Jonas Norgaard Mortensen og familien har udført de seneste 2 ½ år. I aftaler med det nationale baptistsamfund i Myanmar er der åbnet for, at de danske chinmenigheder mere direkte kan etablere projekter i samarbejde med Chin baptistsamfundet i Myanmar.

Endelig håber jeg at vi løbende bliver endnu bedre til at kommunikere med og informere hinanden, så vi følger med i liv og virke i menigheder og kirkesamfund, og kan være fælles om glæden. Er du ikke allerede abonnent, så tilmeld dig gratis nyhedsbrevet på BaptistKirkens hjemmeside

Religionsforskrækkelse

Jeg vil dele vores udfordringer i det kommende år i to: udefrakommende og interne udfordringer.

Vi oplever en periode, hvor der i det omgivende samfund opleves en form for religionsforskrækkelse eller manglende forståelse for religionens betydning i samfundet.

Vi ser det i form af lovgivning mod at kunne modtage bidrag fra udlandet – hvilket ikke rammer os, men rammer andre kirker.

Der er ideer om at kræve prædikener oversat til dansk, hvilket væsentligt vil besværliggøre vore etniske menigheders arbejde

Gud har aldrig vigepligt

Man vil oprette en liste over personer og organisationer, der modarbejder danske værdier. For nogle politikere omfatter det opfattelser, som af andre vil blive defineret som klassiske kristne værdier. I det mindste må det være helt legitimt at have forskellige holdninger uden at blive beskyldt for at undsige danske værdier. Jeg er helt klar over, at formålet er især at ramme rabiate muslimske menigheder, men det kan virke som om nogle politikere gerne tager nogle kristne med i slipstrømmen. Jeg tror, det var udlændinge- og integrationsmisteren, der først formulerede sætningen, som andre i regeringen senere har gentaget: ”at i forhold til lovgivningen har Gud vigepligt”. Selv om vi godt forstår intentionen, så er udtalelsen uheldig eller farlig, og kan skabe en opfattelse af, at kristendom spiller en underordnet rolle, for Gud har aldrig vigepligt.

…udtalelsen er uheldig eller farlig, og kan skabe en opfattelse af, at kristendom spiller en underordnet rolle.

Vi kan glæde os over, at såvel frikirkerne som Danske Kirkers Råd løbende har kontakt til politikere og meningsdannere for at modvirke begrænsninger og besværliggørelse af kirkernes arbejde. Jeg tror også, vi kan bidrage ved at blive bedre til at gøre opmærksom på de mange gode historier, der er om kirkernes virksomhed i civilsamfundet – julehjælp, ensomhedsbekæmpelse med meget mere.

Forskellighed er en styrke

BaptistKirken består af selvstændige menigheder, der samarbejder om at løse det kald, som Kristus har mødt os med. Der er i vores kirkesamfund en række forskelle i udtryksmåder, teologiske tolkninger og etniske baggrunde. Det kan føles som en udfordring, at det er meget svært at svare i detaljer på, hvad baptister mener, og hvordan baptistmenigheder udtrykker sig. Men det er en endnu større styrke, at de forskellige udtryksmåder taler til forskellige mennesker, så evangeliet får frit løb. Udfordringen for os er, at vi kan være en enhed – det vi også har kaldt at have sammenhængskraft – uden at vi er ens.

Engagement og ejerskab

Selvstændigheden, og muligheden for at menighederne vælger den udtryksmåde for evangeliet, der netop passer i deres situation, er med til at skabe engagement og medejerskab i arbejdet – og vi kan jo glæde os over det liv, der udfolder sig i alle vore menigheder, fordi mennesket har følt kaldet til at være med og bakke op om menighedens virke.

Økonomi spiller jo en rolle i praktisk taget alle forhold. Vi har i BaptistKirken modtaget gave- og arvebeløb, der muliggør, at vi kan realisere forskellige tiltag. Men det er jo i sagens natur engangsbeløb. Skal BaptistKirken på længere sigt kunne varetage de opgaver, vi løser i dag, og med trofaste medarbejdere, må vi arbejde på, at der er balance mellem vores grundlæggende udgifter og indtægter – det vi kalder basisregnskabet – så vi ikke skal trække på opsparede midler til underskudsdækning. Dette kan vi nå, hvis alle menigheder lever op til at bidrage med 7½ procent af de indsamlede midler til basisbudgettet. Der er glædeligt at menigheder, der har mulighed for det, også yder ekstrabidrag, der jo giver nye muligheder for arbejdet i BaptistKirken.

Det mest betydningsfulde budskab

Vi har fået lov til at være med til at formidle det mest betydningsfulde budskab i verden, at den opstandne Jesus Kristus er verdens frelser.

Vi skal stå på to ben i arbejdet. Vi skal styrke fællesskabet og hinanden i troen, og vi skal bringe budskabet om Jesus Kristus til vores omgivelser.

Vi skal tage ansvar for den verden, der blev os betroet, tage ansvar som forvaltere af skabelsen, og møde vores næste nær og fjern.

Det er mit håb,

• at Baptistkirkens ledelse, ansatte og frivillige kan være med til at støtte inspirere menighederne i tjenesten.
• at vi må stå sammen om vores opgave som baptister, og hver især finde veje i løsningen af kaldet fra Gud.
• at vi ser forskelligheden som en rigdom, og med Paulus får helt ind under huden, at vi ” ikke er herrer over hinandens tro, men medarbejdere på hinandens glæde”.
• at vi skal ikke være ens, men at vi vil være enige om at styrke fællesskabet for at kunne arbejde bedst muligt på at virkeliggøre vort kald.

Med ønsket om at Guds velsignelse må følge os i 2021 ønskes et godt nytår til alle.

Per Beck
Formand for BaptistKirken

Se og hør Per Becks formandshilsen

Relateret

• 05. jul. 2026 - ”… selv i vores lille korps kan de små blive store”
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?

Find flere