Lyt til artiklen:

Camilla Haslund Steengaard,
19 år, går i 3.g på HHX i Hjørring

”Jeg planlagde længe at blive døbt, man skulle bare bryde ud af hverdagens mønster og få gjort noget ved det, for jeg glædede mig til et evigt liv med Kristus.

Jeg er vokset op i en kristen familie og bor i Hjørring med mine forældre og mine to mindre søskende. Mine forældre mødte hinanden i kirken, og det er den samme kirke, jeg voksede op i og stadig er aktiv i.

Jeg har egentlig altid troet på Gud, Jesus og Helligånden. Den tro er også blevet styrket af de mange lejre og arrangementer, jeg deltog i, da jeg var mindre, og selvfølgelig også dem, jeg kommer til nu.

Det var kun et spørgsmål om, hvornår jeg skulle døbes.

Det var en af de vigtigste og bedste dage i mit liv.

Jeg planlagde at blive døbt på Sommerstævnet i 2020, men som alle nok ved, så var det jo ikke muligt på grund af Corona. Året efter begyndte jeg på efterskole, og der gik hverdag i den. Hverdagens gøremål begyndte at fylde meget efter efterskolen, og jeg glemte det med dåben. Dagene var fyldt med aktiviteter i både skole, kirke, kirkens ungdomsklub, dans og andre sociale arrangementer. Men tiden gik, og i foråret ville jeg gøre noget ved det og tog snakken med mine forældre og min præst.

Så blev jeg døbt. Det var en af de vigtigste og bedste dage i mit liv.

Jeg er ikke færdig med at lære om Gud og Helligånden

Dåben er ikke et punktum, der viser, at jeg er færdig, men jeg vil fortsætte med at lære om Gud og Helligånden og forhåbentlig få flere oplevelser med Gud i resten af mit liv.

Det vigtigste for mig var ikke, at jeg beviste min tro overfor mig selv ved dåben – den tro er jeg ikke i tvivl om. Men det var specielt vigtigt for mig, at det blev vist ud ad til. At der blev gjort en handling. For mig viser handling mere end ord, og jeg håber, at flere kan komme til tro og selv blive døbt ved at se den troshandling, som dåben er.”

Det er mit største håb.

Relateret

• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

”Jeg bor i Hjørring sammen med begge mine forældre og mine tre brødre. Begge mine forældre kommer oprindeligt fra Myanmar (Burma).

Jeg valgte at blive døbt, fordi jeg tror, at der er en Gud, som kigger ned på os og som for evigt vil være der ved min side. Det var en nem beslutning at træffe for mig, fordi jeg vidste, at jeg ville give mit liv til Gud, for Gud har givet mig alt godt. Jeg er sund, min familie er sund, og jeg klarer mig godt i skolen. Gud har også givet alt, hvad jeg har brug for, og det er jeg taknemmelig for.

Når livet nogle gange kan blive hårdt, beder jeg til Gud, og så får jeg ofte en ro i mig bagefter, for jeg véd, at Gud er ved min side.

Hele mit liv har jeg sammen med min familie været med til mange gudstjenester, og det er også en af grundene til, at jeg har valgt at blive døbt. På en måde er jeg vokset op med Gud. Når livet nogle gange kan blive hårdt, beder jeg til Gud, og så får jeg ofte en ro i mig bagefter, for jeg véd, at Gud er ved min side.

Forberedelsen

Inden jeg blev døbt, var jeg med til et Alpha UngdomsKursus, som er målrettet de unge i vores burmesiske fællesskab. På det kursus havde jeg mulighed for at stille spørgsmål og lære om Jesus, og i det hele taget lære om, hvad det vil sige at tro på Gud og Jesus.

Vi var i alt otte, der blev døbt den dag. Jeg husker det som en stor festlig dag fyldt med en god stemning. Jeg glæder mig til at følge Gud og lade hans ord inspirere mig på den vej, jeg vælger at gå i mit liv.”

Relateret

• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

Lyt til artiklen her:

Rasmus er vokset op i kirken og har gode minder fra dengang, han som lille løb rundt i kirken eller var sammen med sin far til familiespejd, og da han sammen med Jeppe og Noah gik i kristendomsklassen.

Rasmus fortæller, at de seneste år har været svære år for ham og familien. Det har blandt andet haft den konsekvens, at han måtte gå ud af gymnasiet efter et halvt år og tage et arbejde. Og han er ikke kommet i kirken igennem de seneste år. Det har været svært, fordi Rasmus har forbundet kirken med sin far.

Tiden var inde til at blive døbt. Jeg ville gerne vise andre, at jeg tror på Gud. Jeg har det godt indeni.

I det efterfølgende halve år var Rasmus fokuseret på at få hjælp til at finde sin vej blandt andet af familie, af venner og af en psykolog, og Rasmus er overbevist om, at Gud var og er der og hjælper igennem de svære tider. Med bøn og bibellæsning oplevede Rasmus, at forbindelsen til Gud blev mere åben. Han følte sig trøstet og opmuntret, og han er kommet til at se lysere på livet og stå ved, hvem han er. I sommer begyndte han på HF og er glad for sit nye liv med gode venner: ”Nu har jeg fået det bedre. Tiden var inde til at blive døbt. Jeg ville gerne vise andre, at jeg tror på Gud. Jeg har det godt indeni”.

Tid til se fremad

Det blev en dejlig dag i Tølløse Baptistkirke, hvor han sammen med Jeppe og Noah blev døbt. Rasmus går med et kors og har fortalt om sin tro og beslutning i skolen og har fået god opbakning: ”Det er jo en stor ting i mit liv og naturligt for mig at fortælle om min tro”.

Det er jo en stor ting i mit liv og naturligt for mig at fortælle om min tro.

På spørgsmålet om, hvad fremtiden mon bringer, kan Rasmus ikke forestille sig andet end, at han vil holde sig tæt til Jesus: ”Mit mål er at komme mere i kirken igen. Jeg var der til jul, og det var fint”, og så drømmer han om at blive folkeskolelærer: ”Jeg har haft nogle dårlige lærere i Folkeskolen, hvor jeg tænkte, at jeg kunne gøre det bedre”.

Relateret

• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

Lyt til artiklen her:

Jonas Kjærgaard, lige fyldt 16 år, Karoline Juel Nilsson og Sofie Toft Mikkelsen, begge 15 år, har altid fulgtes ad i kirken, i søndagsskolen, spejdergruppen, kristendomsklassen og i dåbsklassen.

Karoline giver udtryk for, at det føltes rigtigt at blive døbt efter kristendomsklassen, hvor de fik en masse viden om, hvad det handlede om. Dåbsklassen satte endnu mere på plads, og alle tre besluttede sig for at blive døbt. Jonas siger: ”Vi har været i Korskirken hele vores liv, så det føltes meget naturligt at skulle døbes og blive fuldt medlem i menigheden.”

Samtale om troen?

De store trosoplevelser fylder ikke, men dåbsbeslutningen er en naturlig konsekvens, når man kommer i en baptistkirke. Der tales ikke meget om tro og følelser i spejderlivet, og det er generelt lidt svært. I kristendomsklassen og dåbsklassen er der rum for fortrolighed og mulighed for at drøfte spørgsmål både med præster og deltagere.

Alle tre kender voksne, som de medgiver at kunne tale med om troen, men samtalepartnerne er alligevel indsnævret til udover præsterne at være egne forældre, en nylig døbt søster/veninde og en enkelt spejderfører.

Konsekvenser for fremtiden

På spørgsmålet om, hvilken betydning beslutningen får for fremtiden, udbryder Sofie, at hun ikke kunne mærke noget lige bagefter, men alligevel blev hun lidt ramt: ”Nu er jeg faktisk medlem af menigheden.” De andre nikker: Det er godt at høre til.

Det er diffust at tænke fremtid. Jonas siger: ”Man ved jo ikke, hvad der sker i fremtiden, men jeg kan ikke forestille mig ikke at være en del af et menighedsliv.” Karoline og Sofie følger op: ”Det er en fast del af vores liv. Det ville være mærkeligt ikke at have en kirke at komme i.”

Døbt 1. oktober 2023 i Korskirken:
Jonas Kjærgaard, 16 år, Karoline Juel Nilsson, 15 år, og Sofie Toft Mikkelsen, 15 år.

Den nære fremtid byder i 2024 på K2, som er opfølgningen på det første kristendomsklasseforløb, og Jonas, Karoline og Sofie glæder sig meget til samværet med de unge, som de lærte at kende i det første forløb.

Relateret

• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere