baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Wed, 10 Jun 2026 17:40:57 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Fra ”bikere” i Texas til Bethelkirken i Aalborg: Irene Bjerres liv er en lovsang til Gud https://baptist.dk/fra-bikere-i-texas-til-bethelkirken-i-aalborg-irene-bjerres-liv-er-en-lovsang-til-gud/ Mon, 09 Sep 2024 18:42:20 +0000 https://baptist.dk/?p=17518 Med ansættelsen af en musikpræst ønsker Bethelkirken at styrke sang og musik i gudstjenesterne. Og sende et signal om, at forkyndelse gennem sang og musik bliver prioriteret højt i fremtiden


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/09/irene-bjerre-lydfil.mp3

Irene Bjerre – nyansat musikpræst i Bethelkirken

”Jeg er så glad i mit nuværende lærerjob, at stillingsopslaget fra Bethelkirken nærmest var en forstyrrelse. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg skulle lave andet. Men jeg har aldrig set et stillingsopslag, hvor jeg følte, at det bare beskrev mig og alt det, jeg føler mig sat her på jorden til, og som jeg har arbejdet med i mange år,” siger Irene.

Engagementet lyser ud af Irene, da vi mødes en eftermiddag i begyndelsen af september i Bethelkirken. Hun er stadig lidt overvældet af alt det, der skal på plads: E-mailadresse, adgang til netværk, Google-drev, nøgle, kalenderdeling og meget andet. Men Irene ved, hun er det rigtige sted:
”Der var engang en reklame for Daloon forårsruller: ’De ligger godt i maven’. Det er præcis den følelse jeg har i Bethelkirken. Det ligger godt i maven,” ler hun.

Salme 150

Halleluja.
Lovpris Gud i hans helligdom,
lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
Lovpris ham for hans vælde, lovpris ham for hans storhed!
Lovpris ham med hornets klang,
lovpris ham med harpe og citer,
lovpris ham med pauker og dans,
lovpris ham med strengespil og fløjter,
lovpris ham med klingende cymbler,
lovpris ham med rungende cymbler!
Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.
Halleluja.

Salme 150

Sammen med den karismatiske vækkelse kom en ny lovsangstradition ind i mange kirker. I mange ”gamle” kirker er diskussionen om lovsange kontra salmer aldrig helt forstummet. Således heller ikke i Bethelkirken. Irene er meget afklaret i sin grundholdning til musik i kirken:
”Jeg har forstået, at salme 150 beskriver, at Gud skal lovprises med alle de instrumenter, der fandtes på det tidspunkt, salmen blev skrevet. Der findes ikke en musikstil i sig selv, der ikke kan bruges til at ophøje Gud. Så for mig handler det om musikerens hjerte og formålet med at synge eller spille på sit instrument.”

Tjenesten er vigtig

Irene fortsætter med at fremhæve, at musikstilen kun er en side af lovsangen. En anden side er, at lovsangen skal tjene menigheden. Det, der synges og spilles, skal fremme lovsangen i det enkelte menneske:
”Det er det, der er hele formålet med sang og musik i kirken. Det skal ikke kun handle om, at nu lyder det godt, eller at musikken er fantastisk, og får det til at risle ned ad ryggen og de små hår på armen til at rejse sig. Tilbedelsen skal foregå i det enkelte hjerte rundt omkring på stolerækkerne. At hjælpe det til at ske er den fornemmeste opgave for lovsangeren.”

Menighedsrådsformand Flemming Vesth Nielsen byder Irene Bjerre velkommen til tjeneste i Bethelkirken (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Sjælesproget

Irene fortæller om en bikergudstjeneste i USA, hvor taget var ved at løfte sig, da bandet gik i gang:
”De spillede alle melodier i sådan en swing-stil. Alle i salen var fuldstændig med, for musikken var deres fælles sjælesprog. Det var en musikstil, som de havde kendt fra deres ungdom og som var deres.”

Irene opfordrer til at vi skelner mellem det, hun kalder vores sjælesprog og så åndens sprog. Vores sjæl elsker den musik, vi lyttede til, da vi var unge. Vi tænker tit, at det er ”den rigtige musik”.

Men vores ånd kan trænes til at tilbede hvor som helst og når som helst – til hvilken som helst musik. Irene fortsætter:
”Det kræver lidt mere viljestyrke. Det er nemmere, når vores sjæl også siger: ¨Ja, det her – det er bare fedt.’ Ja, det kræver mere viljestyrke, men det er noget, jeg drømmer om, at vi blive bedre til. At vi alle sammen kan strække os lidt fra hver vores retning og mødes om andet end den musik, vores sjæl sætter højest.”

Farmors eksempel

Irene fortæller om sin farmor, der ikke havde en tone i livet. Da den åndelige fornyelse og de moderne lovsange ramte Apostolsk Kirke for mange år siden, rejste farmor sig og sang med. Hun sagde: ”Jeg forstår ikke det der musik, men jeg kan se de unge mennesker tilbeder Gud og det er det, det handler om.”

Irene fortæller:
”Jeg drømmer om at være ligesom farmor, der så forbi indpakningen og fokuserede på det egentlige. Jesus sagde det til kvinden ved brønden: ’Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.’”

Irene pointerer, at musikken ikke må bruges til at skubbe mennesker væk fra Kristus. Men vi er nødt til at sætte vores personlige musiksmag til side og fokusere på, at musikken, uanset om det er moderne lovsang eller Grundtvigs salmer, skal bruges til at tilbede i ånd og sandhed.

Børnekirken og Legestuen i Midtbyen får helt sikkert også glæde af Irene (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Baggrund

Irene er opvokset ved Påruplejren mellem Silkeborg og Ikast. I mere end 20 år var forældrene bestyrere af lejren, og som barn var Irene fascineret af lovsangen, når der var tværkirkelig bibelcamping. Familiens kirkelige rødder var Apostolsk Kirke. Det var også gennem Apostolsk Kirke, at Irene oplevede sit første udenlandseventyr: Et år i Zambia som volontør på projektet Kaniki Bible College og Baluba Valley Farm.

Hjemvendt fra Afrika og med et par års arbejde på kontoen blev Irene optaget på Musikstudiet på Aalborg Universitet. Musikalsk kastede hun sig ud i lovsangsledelse i Apostolsk Kirke i Aalborg og senere i Aalborg Menigheds Center. Musikken fyldte meget i Irenes liv, men fra 1997 kom ægtefællen Peter og senere tre sønner til at fylde deres del. Familien slog sig ned syd for Aalborg. Et roligt familieliv lige indtil Peter begyndte at tjene sammen med en gruppe kristne bikere. Det førte i 2007 til et kald til at tjene hos Tribe of Judah Motorcycle Ministries i Houston, Texas. Det blev til syv velsignede år, hvor Irene – selvfølgelig – havde ansvar for biker-menighedens lovsangsliv.

Tilbage i Danmark bød livet på en periode med præstetjeneste i Vesterkirken i Stenum i Vendsyssel. Siden 2022 har familien været aktive i Aalborg Citykirke. Ved siden af jobbet i Bethelkirken arbejder Irene som lærer på den kristne friskole, Filipskolen, i Aalborg.

Musikken fylder meget i Bethelkirken. Nu skal den fylde endnu mere. Foto fra Bethelfestival 2023 (Foto: Astrid Melkær Andersen)

En viljesbeslutning – og et offer

Irene fortæller om den amerikanske komponist, sanger og lovsangsleder Bob Fitts. Han besøgte en Ungdom med Opgave-base (YWAM), hvor han kendte lovsangsbandet. De besluttede at lave sjov med ham, klædte sig sort tøj og sikkerhedsnåle og spillede lovsangene som heavy metal, da Bob Fitts kom ind. Men Bob stillede sig bare op og lovpriste sammen med de unge. Musikken standsede… og de unge kiggede på Bob, der blot sagde: ”Jamen, jeg kan prise Gud til hvilken som helst musik…”

”Det er sådan, jeg helst vil være,” siger Irene ”Men det kræver en viljesbeslutning. Jeg betragter det lidt som et offer. Det er der, hvor jeg egentlig ikke har lyst til at gå. Jeg gør det alligevel, fordi jeg ved, det er det rigtige. Det er min drøm, at Gud rejser os indefra.”

Vi har brugt den aftalte tid og skal begge videre til andre møder. Men vi kan ikke forlade Bethelkirken uden at tale om orglet… Irene kommer spørgsmålet i forkøbet: ”Vi skal også have brugt det orgel noget mere. Det står bare der. Jeg må lære at spille på det…!”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Med ansættelsen af en musikpræst ønsker Bethelkirken at styrke sang og musik i gudstjenesterne. Og sende et signal om, at forkyndelse gennem sang og musik bliver prioriteret højt i fremtiden


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/09/irene-bjerre-lydfil.mp3

Irene Bjerre – nyansat musikpræst i Bethelkirken

”Jeg er så glad i mit nuværende lærerjob, at stillingsopslaget fra Bethelkirken nærmest var en forstyrrelse. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg skulle lave andet. Men jeg har aldrig set et stillingsopslag, hvor jeg følte, at det bare beskrev mig og alt det, jeg føler mig sat her på jorden til, og som jeg har arbejdet med i mange år,” siger Irene.

Engagementet lyser ud af Irene, da vi mødes en eftermiddag i begyndelsen af september i Bethelkirken. Hun er stadig lidt overvældet af alt det, der skal på plads: E-mailadresse, adgang til netværk, Google-drev, nøgle, kalenderdeling og meget andet. Men Irene ved, hun er det rigtige sted:
”Der var engang en reklame for Daloon forårsruller: ’De ligger godt i maven’. Det er præcis den følelse jeg har i Bethelkirken. Det ligger godt i maven,” ler hun.

Salme 150

Halleluja.
Lovpris Gud i hans helligdom,
lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
Lovpris ham for hans vælde, lovpris ham for hans storhed!
Lovpris ham med hornets klang,
lovpris ham med harpe og citer,
lovpris ham med pauker og dans,
lovpris ham med strengespil og fløjter,
lovpris ham med klingende cymbler,
lovpris ham med rungende cymbler!
Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.
Halleluja.

Salme 150

Sammen med den karismatiske vækkelse kom en ny lovsangstradition ind i mange kirker. I mange ”gamle” kirker er diskussionen om lovsange kontra salmer aldrig helt forstummet. Således heller ikke i Bethelkirken. Irene er meget afklaret i sin grundholdning til musik i kirken:
”Jeg har forstået, at salme 150 beskriver, at Gud skal lovprises med alle de instrumenter, der fandtes på det tidspunkt, salmen blev skrevet. Der findes ikke en musikstil i sig selv, der ikke kan bruges til at ophøje Gud. Så for mig handler det om musikerens hjerte og formålet med at synge eller spille på sit instrument.”

Tjenesten er vigtig

Irene fortsætter med at fremhæve, at musikstilen kun er en side af lovsangen. En anden side er, at lovsangen skal tjene menigheden. Det, der synges og spilles, skal fremme lovsangen i det enkelte menneske:
”Det er det, der er hele formålet med sang og musik i kirken. Det skal ikke kun handle om, at nu lyder det godt, eller at musikken er fantastisk, og får det til at risle ned ad ryggen og de små hår på armen til at rejse sig. Tilbedelsen skal foregå i det enkelte hjerte rundt omkring på stolerækkerne. At hjælpe det til at ske er den fornemmeste opgave for lovsangeren.”

Menighedsrådsformand Flemming Vesth Nielsen byder Irene Bjerre velkommen til tjeneste i Bethelkirken (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Sjælesproget

Irene fortæller om en bikergudstjeneste i USA, hvor taget var ved at løfte sig, da bandet gik i gang:
”De spillede alle melodier i sådan en swing-stil. Alle i salen var fuldstændig med, for musikken var deres fælles sjælesprog. Det var en musikstil, som de havde kendt fra deres ungdom og som var deres.”

Irene opfordrer til at vi skelner mellem det, hun kalder vores sjælesprog og så åndens sprog. Vores sjæl elsker den musik, vi lyttede til, da vi var unge. Vi tænker tit, at det er ”den rigtige musik”.

Men vores ånd kan trænes til at tilbede hvor som helst og når som helst – til hvilken som helst musik. Irene fortsætter:
”Det kræver lidt mere viljestyrke. Det er nemmere, når vores sjæl også siger: ¨Ja, det her – det er bare fedt.’ Ja, det kræver mere viljestyrke, men det er noget, jeg drømmer om, at vi blive bedre til. At vi alle sammen kan strække os lidt fra hver vores retning og mødes om andet end den musik, vores sjæl sætter højest.”

Farmors eksempel

Irene fortæller om sin farmor, der ikke havde en tone i livet. Da den åndelige fornyelse og de moderne lovsange ramte Apostolsk Kirke for mange år siden, rejste farmor sig og sang med. Hun sagde: ”Jeg forstår ikke det der musik, men jeg kan se de unge mennesker tilbeder Gud og det er det, det handler om.”

Irene fortæller:
”Jeg drømmer om at være ligesom farmor, der så forbi indpakningen og fokuserede på det egentlige. Jesus sagde det til kvinden ved brønden: ’Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.’”

Irene pointerer, at musikken ikke må bruges til at skubbe mennesker væk fra Kristus. Men vi er nødt til at sætte vores personlige musiksmag til side og fokusere på, at musikken, uanset om det er moderne lovsang eller Grundtvigs salmer, skal bruges til at tilbede i ånd og sandhed.

Børnekirken og Legestuen i Midtbyen får helt sikkert også glæde af Irene (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Baggrund

Irene er opvokset ved Påruplejren mellem Silkeborg og Ikast. I mere end 20 år var forældrene bestyrere af lejren, og som barn var Irene fascineret af lovsangen, når der var tværkirkelig bibelcamping. Familiens kirkelige rødder var Apostolsk Kirke. Det var også gennem Apostolsk Kirke, at Irene oplevede sit første udenlandseventyr: Et år i Zambia som volontør på projektet Kaniki Bible College og Baluba Valley Farm.

Hjemvendt fra Afrika og med et par års arbejde på kontoen blev Irene optaget på Musikstudiet på Aalborg Universitet. Musikalsk kastede hun sig ud i lovsangsledelse i Apostolsk Kirke i Aalborg og senere i Aalborg Menigheds Center. Musikken fyldte meget i Irenes liv, men fra 1997 kom ægtefællen Peter og senere tre sønner til at fylde deres del. Familien slog sig ned syd for Aalborg. Et roligt familieliv lige indtil Peter begyndte at tjene sammen med en gruppe kristne bikere. Det førte i 2007 til et kald til at tjene hos Tribe of Judah Motorcycle Ministries i Houston, Texas. Det blev til syv velsignede år, hvor Irene – selvfølgelig – havde ansvar for biker-menighedens lovsangsliv.

Tilbage i Danmark bød livet på en periode med præstetjeneste i Vesterkirken i Stenum i Vendsyssel. Siden 2022 har familien været aktive i Aalborg Citykirke. Ved siden af jobbet i Bethelkirken arbejder Irene som lærer på den kristne friskole, Filipskolen, i Aalborg.

Musikken fylder meget i Bethelkirken. Nu skal den fylde endnu mere. Foto fra Bethelfestival 2023 (Foto: Astrid Melkær Andersen)

En viljesbeslutning – og et offer

Irene fortæller om den amerikanske komponist, sanger og lovsangsleder Bob Fitts. Han besøgte en Ungdom med Opgave-base (YWAM), hvor han kendte lovsangsbandet. De besluttede at lave sjov med ham, klædte sig sort tøj og sikkerhedsnåle og spillede lovsangene som heavy metal, da Bob Fitts kom ind. Men Bob stillede sig bare op og lovpriste sammen med de unge. Musikken standsede… og de unge kiggede på Bob, der blot sagde: ”Jamen, jeg kan prise Gud til hvilken som helst musik…”

”Det er sådan, jeg helst vil være,” siger Irene ”Men det kræver en viljesbeslutning. Jeg betragter det lidt som et offer. Det er der, hvor jeg egentlig ikke har lyst til at gå. Jeg gør det alligevel, fordi jeg ved, det er det rigtige. Det er min drøm, at Gud rejser os indefra.”

Vi har brugt den aftalte tid og skal begge videre til andre møder. Men vi kan ikke forlade Bethelkirken uden at tale om orglet… Irene kommer spørgsmålet i forkøbet: ”Vi skal også have brugt det orgel noget mere. Det står bare der. Jeg må lære at spille på det…!”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/fra-bikere-i-texas-til-bethelkirken-i-aalborg-irene-bjerres-liv-er-en-lovsang-til-gud/feed/ Glæde i Sæsing – ny præst ansat https://baptist.dk/glaede-i-saesing-ny-praest-ansat/ Wed, 03 Mar 2021 09:04:33 +0000 https://baptist.dk/?p=10558 Simon Jakobsen bliver ny præst i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing. Den 33-årige familiefar glæder sig til at komme i gang 1. maj.


Der var jubel og glæde inde bag bilruderne på parkeringspladsen ved Kirken i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing forrige søndag. Menigheden blev præsenteret for deres nye præst, Simon Jakobsen og hans familie – og der skulle også stemmes. Men udfaldet var der ingen tvivl om.

Den unge præst har sin baggrund i Mosaik (Pinsekirken) i Aalborg Citykirke, hvor han har været ansat i ti år. Han var inden da ansat på efterskolen Alterna i Mariager, hvor hans forældre også har været forstandere.

”Min kone og jeg havde sagt til hinanden, at vi ikke skulle tilbage til Aalborg, men det kom vi altså alligevel.”

Konen har baptistbaggrund

Maria, som Simon er gift med, er opvokset som baptist i Allerød Frikirke, så lidt erfaring med baptister har det nye baptistpræstepar. De har tre drenge, August på syv år, Elias på seks år og Noam på tre år. Ikke mindst af hensyn til børnene bliver de foreløbig boende i Aalborg.

Simon er uddannet markedsførings-økonom, og i løbet af uddannelsen var han og Maria et halvt år i Nepal for at undersøge om de kunne hjælpe handlede kvinder – og han troede oprindelig, at han skulle bruge den uddannelse.

”Jeg havde sagt nej til en fuldtidsstilling i Citykirken, mens vi var i Nepal. Men da jeg kom hjem og skulle til at søge jobs, kunne jeg mærke, at det var jo kirke, jeg ville.”

Et center hér?

Han er tændt på opgaven i Sæsing.

”Det er vildt spændende. Første gang jeg kom i centeret, tænkte jeg godt nok: Hvem har lagt så stort et center i så lille en by. Men jeg mærkede visionen. Der er virkelig et potentiale i disse rammer – og i fællesskabet.”

Kulturcenter Vendsyssel blev indviet i 2016 og rummer 2500 kvadratmeter og kan bruges til alt fra teater, sport, koncerter og konferencer. Det ligger i Sæsing, der er 50 huse og 70 indbyggere, cirka.

Opbygningen af det store center har krævet enormt af menighedens medlemmer, også økonomisk. Men han har også bemærket, at det virker som om menighedens medlemmer ”har hinandens ryg”. Simon kommer til at have fuld fokus på menigheden. Erik Rugholm har været lederen af menigheden i en menneskealder, og er kendt som både visionær og en dynamo. Men han har haft fuldtidsjob ved siden at tjenesten i menigheden.

De vil jo kirke og Guds rige

”Jeg ved, at de længe har ledt efter en præst, og de har savnet én, der er mere hyrde, og har fokus på kirken. De vil jo kirke og Guds rige. At der kommer nye til.

Jeg er nok hyrde, men jeg er også optaget af, at vi er i bevægelse og nye kommer til. Hyrden vil gerne være sammen med sine egne, men jeg er også drevet af, at flere kommer til og oplever Jesu kærlighed. Menigheden skal være på vandring.”

Netop ord som vandring og discipelskab kommer ofte op i Simons talestrøm.

Bliver boende i Aalborg

Han taler netop om at være kirke også udenfor de to timer søndag formiddag. Hvordan vil du så være dét, når du og familien bliver boende i Aalborg?

”Jeg ser Kirken i Kulturcenteret som en menighed, man kommer kørende til. Om man så skal køre ti minutter eller 28, som for vores vedkommende, betyder ikke så meget,” siger han og indrømmer, at det netværk, som kommer ved at have børn i den lokale børnehave eller skole, det får han ikke.

”Vi tager et år ad gangen, og så ser vi…” siger han uden at give noget løfte.

Baptistpræst

Han glæder sig også til at få indblik i et andet kirkesamfund end det, han er vokset op i.

”Jeg har jo aldrig set andet. Jeg glæder mig til at møde de andre baptistpræster og finde ud af, hvordan kirkestrukturen er. Det er sundt at se noget nyt og åbne sin egen horisont.”

Han kender et par baptistpræster og har også talt i nogle baptistkirker, og kender allerede udtrykket ”betonbaptister”. Sådan én bliver han ikke…

”De menigheder, jeg har været i, har set meget anderledes ud, end det jeg er vant til. Menigheden her ligger vist lidt imellem, i stil og spiritualitet.”

Coach ved siden af

For egen regning drømmer han om, at kirker på kryds og tværs af kirkeskel i Nordjylland arbejder sammen og trækker på hinandens ressourcer. Og at der dannes små grupper i hjemmene omkring i Nordjylland, dér hvor menighedens medlemmer bor.

Simon er ansat på 60 pct. tid efter eget valg. Han var tilbudt fuld tid, men vil gerne arbejde som coach ved siden af. En uddannelse, han netop har færdiggjort.

Er du nysgerrig, prædikede Simon Jakobsen ved gudstjenesten i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel søndag d. 28. februar, og den gudstjeneste kan du finde på kirkens hjemmeside.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Simon Jakobsen bliver ny præst i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing. Den 33-årige familiefar glæder sig til at komme i gang 1. maj.


Der var jubel og glæde inde bag bilruderne på parkeringspladsen ved Kirken i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing forrige søndag. Menigheden blev præsenteret for deres nye præst, Simon Jakobsen og hans familie – og der skulle også stemmes. Men udfaldet var der ingen tvivl om.

Den unge præst har sin baggrund i Mosaik (Pinsekirken) i Aalborg Citykirke, hvor han har været ansat i ti år. Han var inden da ansat på efterskolen Alterna i Mariager, hvor hans forældre også har været forstandere.

”Min kone og jeg havde sagt til hinanden, at vi ikke skulle tilbage til Aalborg, men det kom vi altså alligevel.”

Konen har baptistbaggrund

Maria, som Simon er gift med, er opvokset som baptist i Allerød Frikirke, så lidt erfaring med baptister har det nye baptistpræstepar. De har tre drenge, August på syv år, Elias på seks år og Noam på tre år. Ikke mindst af hensyn til børnene bliver de foreløbig boende i Aalborg.

Simon er uddannet markedsførings-økonom, og i løbet af uddannelsen var han og Maria et halvt år i Nepal for at undersøge om de kunne hjælpe handlede kvinder – og han troede oprindelig, at han skulle bruge den uddannelse.

”Jeg havde sagt nej til en fuldtidsstilling i Citykirken, mens vi var i Nepal. Men da jeg kom hjem og skulle til at søge jobs, kunne jeg mærke, at det var jo kirke, jeg ville.”

Et center hér?

Han er tændt på opgaven i Sæsing.

”Det er vildt spændende. Første gang jeg kom i centeret, tænkte jeg godt nok: Hvem har lagt så stort et center i så lille en by. Men jeg mærkede visionen. Der er virkelig et potentiale i disse rammer – og i fællesskabet.”

Kulturcenter Vendsyssel blev indviet i 2016 og rummer 2500 kvadratmeter og kan bruges til alt fra teater, sport, koncerter og konferencer. Det ligger i Sæsing, der er 50 huse og 70 indbyggere, cirka.

Opbygningen af det store center har krævet enormt af menighedens medlemmer, også økonomisk. Men han har også bemærket, at det virker som om menighedens medlemmer ”har hinandens ryg”. Simon kommer til at have fuld fokus på menigheden. Erik Rugholm har været lederen af menigheden i en menneskealder, og er kendt som både visionær og en dynamo. Men han har haft fuldtidsjob ved siden at tjenesten i menigheden.

De vil jo kirke og Guds rige

”Jeg ved, at de længe har ledt efter en præst, og de har savnet én, der er mere hyrde, og har fokus på kirken. De vil jo kirke og Guds rige. At der kommer nye til.

Jeg er nok hyrde, men jeg er også optaget af, at vi er i bevægelse og nye kommer til. Hyrden vil gerne være sammen med sine egne, men jeg er også drevet af, at flere kommer til og oplever Jesu kærlighed. Menigheden skal være på vandring.”

Netop ord som vandring og discipelskab kommer ofte op i Simons talestrøm.

Bliver boende i Aalborg

Han taler netop om at være kirke også udenfor de to timer søndag formiddag. Hvordan vil du så være dét, når du og familien bliver boende i Aalborg?

”Jeg ser Kirken i Kulturcenteret som en menighed, man kommer kørende til. Om man så skal køre ti minutter eller 28, som for vores vedkommende, betyder ikke så meget,” siger han og indrømmer, at det netværk, som kommer ved at have børn i den lokale børnehave eller skole, det får han ikke.

”Vi tager et år ad gangen, og så ser vi…” siger han uden at give noget løfte.

Baptistpræst

Han glæder sig også til at få indblik i et andet kirkesamfund end det, han er vokset op i.

”Jeg har jo aldrig set andet. Jeg glæder mig til at møde de andre baptistpræster og finde ud af, hvordan kirkestrukturen er. Det er sundt at se noget nyt og åbne sin egen horisont.”

Han kender et par baptistpræster og har også talt i nogle baptistkirker, og kender allerede udtrykket ”betonbaptister”. Sådan én bliver han ikke…

”De menigheder, jeg har været i, har set meget anderledes ud, end det jeg er vant til. Menigheden her ligger vist lidt imellem, i stil og spiritualitet.”

Coach ved siden af

For egen regning drømmer han om, at kirker på kryds og tværs af kirkeskel i Nordjylland arbejder sammen og trækker på hinandens ressourcer. Og at der dannes små grupper i hjemmene omkring i Nordjylland, dér hvor menighedens medlemmer bor.

Simon er ansat på 60 pct. tid efter eget valg. Han var tilbudt fuld tid, men vil gerne arbejde som coach ved siden af. En uddannelse, han netop har færdiggjort.

Er du nysgerrig, prædikede Simon Jakobsen ved gudstjenesten i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel søndag d. 28. februar, og den gudstjeneste kan du finde på kirkens hjemmeside.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/glaede-i-saesing-ny-praest-ansat/feed/