Erik var helt afklaret på at skulle dø efter et langt og engageret liv som præst og menneske. Sidste år i februar fejrede han 80-års fødselsdag med mange gæster i sit hjem, heraf gratulanter fra alle danske menigheder, hvor han havde været ansat præst. Han var født på Bornholm den 14. februar 1945.

Aktiv præst, fritidsmenneske og politisk engageret

Da Nordjyske omtalte Erik i forbindelse med hans 80-års fødselsdag, var det som en politisk engageret baptistpræst og et passioneret fritidsmenneske. På det tidspunkt stadig ansat på deltid i Sindal menighed. Jeg har kendt Erik som en god præstekollega gennem mange år med fælles bornholmske rødder. Jeg svarede ja uden tøven, da han kort efter sin livstruende diagnose i juni 2025 spurgte, om jeg ville forestå bisættelsen, når den tid kom. Erik blev sendt hjem fra sygehuset med beskeden om, at han måske kun havde to måneder tilbage. Sådan gik det ikke. Bisættelsen finder sted fredag den 27. marts i Pandrup Baptistkirke. Erik forberedte selv programmet med salmer og bibeltekster. ”Prædiken kan jeg ikke lave for dig”, sagde han, da vi gennemgik det hele. Sådan var Erik. Engageret i det, han havde med at gøre, så langt kræfterne rakte.

Som pensionist meldte Erik sig ind i partiet Venstre og blev hurtigt lokalt engageret som formand for Brovst Venstrevælgerforening. Han stillede op til kommunalvalget i 2021 uden dog at blive valgt. Han lagde aldrig skjul på, at han var præst og blev omtalt som maratonpræsten, da han som 72-årig løb Blokhus Marathon efter at have løbet sit første maraton på Island året før og et halvmaraton i Litauen i 2015. Træningen bestod af lange løbeture i naturen nær hjemmet i Rødhus med sine dengang to schæferhunde. Netop det skønne ”Mosehuset” var Erik med til at designe og totalrenovere efter at have købt det i 2003. Her var flere arbejdsuger, mens Erik stadig var præst på Midtsjælland. I 2004 flyttede Erik og Bodil ind i huset og en bygning blev senere indrettet til ”Bed and Breakfast”.

Erik mødte sin hustru Bodil (født Eriksen) fra Østhimmerland på vinterlejren i Pandrup i 1969. De blev gift den 19. maj 1970 i Vaarst Baptistkirke og bosatte sig i Hasle på Bornholm. De fik tre sønner og otte børnebørn.

Opvækst på Bornholm og uddannelse i Tølløse

Erik voksede op på Bornholm. Hans far var politimand og engageret i den væbnede modstandsbevægelse på øen. Dette var dog ikke grunden til, at familiens hjem blev bombet under slutningen af 2. Verdenskrig, men tilfældigt ramt af en russisk bombe. En bror fik lykkeligvis reddet Erik ud af barnevognen, kort før huset lå i ruiner.

Erik blev døbt i Rønne Baptistkirke den 4. februar 1962 og var dybt engageret i menighedens spejder-, børne- og ungdomsarbejde og som lægprædikant. Han blev uddannet indenfor kontor- og regnskab og arbejdede som regnskabsfører nogle år i stenindustrien. Så fulgte en HF-eksamen med topkarakter for sin hovedopgave om Bornholms Baptistmenighed i 1920’erne. Den blev senere trykt i ”Bornholmske Samlinger”. Herefter var Erik klar til præsteuddannelse på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse i 1975-1978. Han fik efteruddannelse i pædagogik, teologiske studier på Københavns Universitet og ved Southwestern Baptist Theological Seminary i Fort Worth, USA.

Præstetjeneste i mange menigheder

Erik havde allerede i 1967-1968 fået en smag på en tjeneste som præst som Tid-til Gud arbejder på landsplan i DBUF og DBS (Ungdomsforbund og Spejderkorps). Efter tiden på seminaret i Tølløse gjorde Erik tjeneste (fuldtid eller deltid) i Nibe/Løgstør menigheder (1978-1980), Nørresundby Baptistmenighed (1980-91), Midtsjællands Baptistmenighed (1991-2004), Karmelkirken i Aalborg (2004-06), Thisted Baptistkirke (2006-08) og Baptistkirken Sindal (2011-25). Hertil en periode i Kaas Frikirke (dengang Missionsforbundet) i 2004-2015 og med faste aftaler i Frederikshavn og Skagen Baptistkirker (2016-25).

Illustrativ forkyndelse

Erik havde kunstneriske gaver, som gjorde, at han ofte tegnede bibelhistorierne, alt imens han holdt børnetale eller prædikede. Sidst i 80’erne havde han sit eget program i Aalborg Kristne TV, hvor han fortalte bibelhistorier for børn. Det fik Dagbladet på Midtsjælland til at omtale ham som ”Baptisternes svar på Jørgen Clevin”, da de skrev om den nye præst på Midtsjælland. Nogle år forinden havde Erik og familien deltaget på en familielejr i Sverige, hvor Erik kom til at stå for bibelundervisningen, da de øvrige præster blev syge. De svenske baptisters blad skrev: ”En dansk snabbtecknare var det som hade hand om bibel- og familietimman… Lika snabbt som han talade, illustrerade han sine ord”.

Erik og vennen Blung Dieu på talerstolen til søndagsgudstjenesten i Binh Long – uden jakker! (Foto: Privat)

Internationale relationer

Erik involverede sig i kirkeligt og humanitært arbejde i Hviderusland i forbindelse med Tjernobylkatastrofen, hvor han også har medvirket ved flere gudstjenester. I en årrække var han med til at afholde børnelejre på Midtsjælland for børn fra Tjernobylområdet. Gennem personlige relationer har han medvirket til gudstjenester i Togo, Skotland, Tyskland, Norge, Sverige og flere steder i USA.

I begyndelsen af maj 2024 realiserede Erik en mangeårig drøm om en rejse til Vietnam sammen med sin ven Blung Dieu fra den vietnamesiske baptistmenighed i Slagelse. De deltog i en kirkeindvielse i Binh Long med 4000 gæster. Erik fik mulighed for at prædike og undervise ved flere lejligheder. Det blev til stor inspiration at møde kirken i Vietnam. Nogle bibelord af Paulus i Ny Testamente inspirerede Erik så konkret, at de også læses ved hans bisættelse. Her tales om grundlaget for den kristne tro, budskabet om Jesus Kristus, og vigtigheden af at give troen videre.

Forkynd evangeliet

Paulus skriver i 1. Korinterbrev, kapitel 15, vers 3: ”Det, jeg selv har modtaget, har jeg givet videre til jer, nemlig at…”. Erik brændte for at give evangeliet videre. Derfor sagde han også, da vi gennemgik hans tanker for bisættelsen og diverse udklip og artikler fra hans aktive liv og gerne fortalte begejstret om i forskellige sammenhænge: ”Forkynd evangeliet. Det skal jo ikke handle om mig!”

Æret være Erik Løvind Andersens minde!

Relateret

• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”
• 19. feb. 2026 - Normer
• 29. dec. 2025 - ”Vi skal være en kirke med fokus på det enkelte menneske”
• 29. dec. 2025 - ”Det gælder om at skabe en ramme, flest muligt kan se sig selv i”
• 14. nov. 2025 - Et fyrtårn, der lyste – Per Nørgaard til minde

Find flere

Det gik, som Per Nørgaard ønskede. Han sov stille ind i hjemmet i Tølløse den 29. oktober 2025, 96 år gammel. Han var åndslivlig til det sidste, selv om kræfterne tog af. Et lysende fyrtårn i dansk baptisme er slukket. Mange mindes Per Nørgaard som inspirerende præst, lærer og debattør, der mødte os med sit intellekt og sin hjertevarme. En ener, der sprudlede og favnede, eksperimenterede og sprængte grænser. En kollega, der sidst i 1970’erne kun kendte Per flygtigt, husker, at ’Pers prædiken var umådelig inspirerende. Jeg følte nærmest, at jeg havde fået brusebad i Helligånd!’.

Kristuskirken 1958, 29 år (Foto: Privat)

Rodfæstet i baptismen

Per Nørgaard voksede op i præstehjemmet hos Marie og Johannes Nørgaard på Nørrebro, da Kristuskirken var en menighed på 800 medlemmer plus 1.000 børn og unge. I 1943 fulgte han med til Tølløse, da hans far blev forstander på prædikantskolen. Også fra sin morfar P. Olsen, der var forstander på højskolen i Gistrup og på prædikantskolen i Tølløse, kendte han den livsvej, han valgte – at læse til præst på prædikantskolen og derpå i København, hvor han blev cand. theol i 1957.

Under studiet var han ungdomspræst på Nørrebro og på Amager, inden han blev søndagsskolernes landssekretær i 1958. Dengang med 8.000 elever og 700 lærere i søndagsskolerne. Efter tre intense arbejdsår, hvor Per lærte alle menigheder at kende, brød han som nygift op og rejste med Jette til USA i to år. Med ønsket om et internationalt udsyn gik han også i sin morfars og fars fodspor – på Union i New York, hvor han gjorde det Gamle Testamente til sit speciale, og på sydstatsbaptisternes højborg, Louisville, hvor han studerede amerikansk kirkeliv.

Tølløse 1987, 58 år (Foto: Privat)

Med økumenisk perspektiv

Mens Per læste teologi i København, rejste han et halvt år til Indien sammen med en jævnaldrende teologistuderende fra Aahus, Johannes Aagaard. I Sydindien deltog de i verdenskongressen for kristne unge, hvorpå de studerede kristen mission i store dele af Indien, Pakistan og Burma. På sejlturen tur/retur opholdt de sig også i Aden på sydspidsen af den Arabiske Halvø. Dannelsesrejsen omfattede altså kirkens møde med såvel hinduisme, buddhisme som islam.

Det økumeniske perspektiv kom snart danske unge til gode, da Per og Jette fra 1963 sammen med kristne af luthersk, katolsk og frikirkelig rod inviterede til økumeniske lejre på Ømborgen flere år, før Danske Kirkedage så dagens lys i 1968. På den baggrund blev Per vores mangeårige repræsentant i Det økumeniske Fællesråd. Og ligeså ’vores mand’ i Kirkernes Verdensråd. Herfra satte han sine nyvundne erfaringer i spil her i landet.

Tølløse 1996, 67 år (Foto: Privat)

Præst – med barnet i centrum

Per Nørgaard blev præst i to menigheder. Fra 1963 i den nye Korskirken i Herlev i 22 år. Og derpå i Tølløse i 11 år indtil han gik på pension i 1996. Gennem alle årene søgte han at sætte barnet i centrum. I Korskirken indførte han både børnetale og børnesalme i gudstjenestens begyndelse. Jette og Pers præstehjem blev et åbent sted, hvor de på skift inviterede to børnefamilier til spisning med én dagsorden: Efter måltidet skulle små og store inspirere hinanden og tilrettelægge den kommende søndags familiegudstjeneste.

Teologisk tænkte Per også nyt om børnene. Han argumenterede for, at de bør deltage i nadveren – på baggrund af det jødiske påskemåltid, Jesus’ udsagn om børnene og Gudsriget samt om spisefællesskabet i de nye kristne menigheder. ’Vi trænger til at indføre en bedre bordskik i menighederne’, sagde Per. Det skete snart i Herlev – og derpå i alle menigheder. I Tølløse foreslog han, at kirkens ’børnehjørne’ skulle flyttes op midt i kirken. Det fjerne ’børnehjørne’ – nederst bag bænkene – signalerer, at børnene er sat til side. Og her bliver børnene vænnet til at være – udenfor. Ovenikøbet i de år, hvor deres vaner dannes! Og voksne snydes for glæden ved at opleve børnene i menighedens midte.

Tølløse 2025, 96 år (Foto: Privat)

Elskelig og kontroversiel

Med de nævnte erfaringer var det naturligt, at Per Nørgaard i 1966 kom i spil som rektor på det nye teologiske seminarium i Tølløse – hvor han ville have efterfulgt sin morfar og far i lige linje – og derpå i 1972 som ny idérig højskoleforstander efter Skolens brand. Men bestyrelserne turde ikke binde an med Per. Han var for kontroversiel og farverig, mente man, efter han havde deltaget i både seminarie- og højskoledebatten. Hvad vi gik glip af, véd ingen af os, men dét, Per ikke blev for få elever, blev han for mange som præst og sjælesørger gennem 33 år.

Teolog – med Jesus i centrum

Alligevel satte Per sit præg på en generation af præster. Han underviste i 33 år i Gamle Testamente på Det teologiske seminarium. Han var en blændende fortæller, der mestrede den mundtlige tradition. Når Per gik på prædikestolen eller kom til et kateder, fjernede han en elastik fra et bundt kartotekskort, der var forsynet med stikord og citater. De fik numre, så der kunne tilføjes et kort, når han fik en tanke eller noterede andres indsigt. Ved brug af kortene talte han frit og levende uden binding til papir – og ur! Vi har derfor ikke mange lange manuskripter, der kan arkiveres. Hans indlæg handlede om aktuelle emner og var oftest korte.

Den viljestærke pensionist på vej mod havet! (Foto: Privat)

For Per var Bibelen en helhed. Opgaven bestod i at se dens 66 skrifter i den samtid, hvori de blev til – og tolke dem i ét helhedsperspektiv med Jesus som centrum. I den forstand var Per præget af Karl Barth. Ikke snævert, men også med sans for skabelsens Gud og hans vidunderlige skaberværk. Et af Pers faste udtryk i hans bøn lød: ’Der er så meget, vi ikke fatter, der hører til rammen om vort liv’. Så meget mere, tilføjede han, er der grund til at fastholde håbet om, at alt fuldendes i Guds rige. Og tro: ’At de opgaver, som Jesus nu stiller foran os, er forklædte velsignelser’.

Jette og Pers foretrukne feriested var Vesterhavet i Vendsyssel (Foto: Privat)

Jeg pynter rundingen!

Jeg fik den fornøjelse at køre kirkebil for Per på hans gamle dage. Vi aftale køretiderne på SMS. Da jeg for to år siden skrev: ’Jeg runder pynten kl. 9.43’, svarede Per: ’Så pynter jeg rundingen’! Han havde ordet i sin magt. Humor og vid prægede ham til det sidste. Per Nørgaard har nu ’pyntet den sidste runding’ – og han har ’rundet den sidste pynt’. Gud give ham en glædelig opstandelse i sit Rige!

“Jesus gik på jorden som Guds kærlighed. Enkelt, smukt og betagende skildres det i Ny Testamente. Da mennesker dræbte ham, og hans legeme blev ødelagt på korset, skabte Gud et nyt kærlighedens legeme til at gå på jorden: Den kristne menighed. Det er en god opgave. Det kræver hverken lysende begavelser eller kæmpekræfter. Kærlighed er noget vi alle kender – og kan gi’ og ta’.”

Per Nørgaard, 1986.

Relateret

• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt
• 09. sep. 2025 - ”Mere end en kirke” – er mere end blot en historiebog
• 21. jul. 2025 - Emil er en glad mand

Find flere

Emil Lauge Ibsen blev født i Give i Midtjylland, og som ung blev han uddannet gartner. Han blev gift med Birte Tylleskær Jensen fra Odense. Men han fik kald som præst, og derfor flyttede parret til det daværende præsteseminarium for Baptistkirken i Tølløse. Efter uddannelsen fik Emil Lauge Ibsen sit første embede i Thylands Baptistmenighed i 1961, og derefter flyttede familien og tjenesten til Brovst Baptistmenighed. I disse år kom børnene Lone og Jens også til.

I en periode tog familien Ibsen på efteruddannelse i Rüschlikon i Schweiz, inden kaldet kom fra den daværende Østervrå Baptistmenighed i 1973. Og beslutningen blev hurtigt taget om at flytte til Østervrå, endda så hurtigt, at det hjem, som Emil Lauge Ibsen boede i resten af sit liv endnu ikke var bygget færdigt. Så det var heldigt at kirkens ungdomslokaler kunne bruges som midlertidig bolig for familien.

De faldt rigtig godt til i Østervrå, hvor Birte arbejdede som lærer på skolen, mens Emil passede sin præstegerning med stor flid og altid god støtte fra sin kone!

I alle årene var Emil Lauge Ibsen også aktiv i Baptisternes Afholds Mission. I en del år endda som formand for BAM. Og han var i den forbindelse også med til at danne det kristne hjælpecenter ”Kildegården” i Ryslinge på Fyn.

Det var en stor glæde for præsteparret, at begge børn engagerede sig tidligt i mission, Lone i Nepal og Papua New Guinea og Jens i Kina, i USA og i Thailand blandt andet.

I 1995 var det tid til at give præstegerningen i Østervrå Baptistmenighed videre til yngre kræfter. Men selv om den lønnede tjeneste ophørte, og Emil Lauge Ibsen senere mistede sin elskede kone, stoppede hans engagement i kirken ikke. Heller ikke, da kirken flyttede til Sæsing og blev til Kirken i Kulturcenter Vendsyssel!

Især elskede han seniorarbejdet i ”Netværkscaféen”, hvor han stod i spidsen for mange hyggelige formiddage. Han tog også ivrigt del i bønneaftener og i vækstgrupper. I øvrigt stod han og Birte i spidsen for dannelsen af de første Vækstgrupper i menigheden helt tilbage i 1980. Og vækstgrupperne har fungeret siden i forskellige udgaver.

I løbet af de sidste par år skrantede helbredet mere og mere, og i de sidste måneder kunne han ikke længere gå. Han var dog for det meste klar og ville gerne have besøg. Og ingen var i tvivl om, at han var en ”Guds mand” og en ”Kirkens mand”, heller ikke de mange sygeplejersker og SOSU assistenter, der kom i hjemmet i de sidste år!

Så sent som lørdag eftermiddag talte han med begge sine børn, inden han faldt i søvn og derfra gled ind i evigheden!

Emil Lauge Ibsen overleves af de 2 børn, 2 svigerbørn og 4 børnebørn samt oldebørn.

Relateret

• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 14. nov. 2025 - Et fyrtårn, der lyste – Per Nørgaard til minde
• 23. sep. 2025 - Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense

Find flere

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/09/lars-bo-jensen-lydfil.mp3

Lars Bo Jensen blev født 3. marts 1952. Han døde den 16. august 2024. Sognepræst Poul Joachim Stender forestod Lars Bos bisættelse fra Kirke Saaby Kirke torsdag den 29. august 2024.

Prædikenen

Poul Joachim Stender prædikede ved Lars Bo Jensens bisættelse den 29. august 2024 i Kirke Saaby kirke. Du kan hente prædikenen her  (PDF-fil).

Musikken begyndte i Roskilde

Lars Bo var et musisk menneske. Han voksede op i København og var barn i Kristuskirken på Nørrebro. Teenageårene levede han i Roskilde og i Roskilde Baptistkirke. Selv om han boede i Albertslund hos sine forældre, tog han flere gange om ugen til Roskilde. Her havde han en fætter og to kusiner, som var med i kirkens børne- og ungdomskor under ledelse af Karin Wang Markussen. Lars Bo blev pianist, og i koret fik han lov til at udfolde sine musikalske evner. Det var også i Roskilde, han fandt sine første musikalske venner og etablerede et orkester, som spillede datidens ungdomsmusik. Dette orkester blev også tilknyttet kirkens børne- og ungdomskor.

”Med glädje ska jag bära ett glatt och positivt minne av honom.” (citat fra Facebook)

De gode år

I forbindelse med sit HF-studie flyttede Lars Bo til Roskilde. Han flyttede ind hos os, og blev et medlem af vores familie: Den fjerde bror til vores tre drenge. Lars Bo og Karin havde et meget tæt samarbejde om musikken i BaptistKirken og de mange ting, der skete de år. I samarbejde med DBUF (Danske Baptisters Ungdoms Forbund, red.) og Gunnar Kristensen (generalsekretær i BaptistKirken, red.), arrangerede vi en ungdomsuge, som sluttede med en Gospel Night i kirken, hvor Lars Bo og hans orkester spillede den fedeste musik.

Lars Bo var også med i arbejdet blandt narkomanerne i Roskilde, hvor vi etablerede “Svinehuset”, et værested for Roskildes unge. Samtidig blev det et musikalsk frirum for Lars Bo og hans musikalske venner fra byen.

I 1976 var Lars Bo med til at starte Holsterodde-lejren på Bornholm. På Musikstævnerne i 1980’erne var han det musikalske omdrejningspunkt. Lars Bo har skrevet melodier til flere af Søren P. Grarups salmer.

Musikken var ikke begrænset til kirken: Lars Bo var også med til at danne et band, som spillede til firmafester mm. I flere år var de fast orkester til DSB’s julefrokoster!

”Han gjorde avtryck! Sörjer med er.” (citat fra Facebook)

Musikstudier

Lars Bo fortsatte sin musikalske udvikling, og i 1975 blev han optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han læste til Almen Musikpædagog. Uddannelsen brugte han senere som musiklærer på Højskolen i Tølløse og lærer på en privatskole i Roskilde. En stilling som musik- og ungdomspræst i Kristuskirken i København blev det også til.

Organist og kirkemusiker

Det var som organist i Roskilde og Lyngby Baptistkirke, at Lars Bos interesse for kirkemusikken blev vakt, og han uddannede sig til organist på Sjællands Kirkemusikskole i Roskilde. Nu var vejen banet for at arbejde som organist i folkekirken, og han havde flere vikariater i folkekirkerne omkring Roskilde.

”Lars Bo har verkligen betytt mycket för många.” (citat fra Facebook)

Lars Bo søgte og fik en ledig deltidsstilling i folkekirken i Jyllinge. I begyndelsen til stor glæde for ham selv, men senere også til stor glæde for menigheden og præsterne. Alle satte utrolig stor pris på Lars Bo som musiker og som menneske.

Salmer af Søren P. Grarup med melodi af Lars Bo Jensen

Du finder salmerne på http://www.spgrarup.dk:
Klik på “Salmer” –
Under “Hvor Jord og Himmel Mødes” finder du følgende med melodi af Lars Bo:

• Der er så mørkt i graven
• Gud dækker op til livets fest med glæde (en af Lars Bos flotteste melodier!)
• Guds hænder skabte jorden.
• Halleluja! Pris Herrens trofasthed.
• Syng Jesu pris, du vide jord.

Under “Andre nye salmer” er der:

• Guds rige vil bestå til alle tider.
• Thekruset.

Et elsket menneske

Han var elsket af de mennesker, han færdedes blandt. Det så vi i forbindelse med bisættelsen, hvor flere end 20 medlemmer og tidligere præster var mødt frem fra Jyllinge Kirke. To af kirkens tidligere præster udtrykte deres uforbeholdne anerkendelse af Lars Bo som menneske og som organist og musiker. Lars Bo magtede at spille både til gudstjenester og til kirkens fester. Et musikalsk geni og et hjertevarmt menneske. I sin tid som organist komponerede han blandt andet overstemme til mange salmer og præ- og postludier.

Lars Bo var et stort og oprigtigt menneske, som man hyggede sig med. Flere har udtrykt: “Vi kommer til at savne Lars´ smittende latter.”

Den sidste tid

Desværre blev Lars tiltagende døv, og derfor lukkede han sig inde i sine sidste leveår. Men alle os, der har kendt Lars Bo Jensen, vil sige tak for alt det, du gav os. Og tak for alt det, der lever videre – din fantastiske musik, som vi heldigvis har lov at bruge.

Ære være Lars Bo Jensens minde.

Klik på billedet og hent pdf-fil med node og tekst til “En regnvejrsaften”

En anekdote

Mens artiklen blev til skrev jeg sammen med Povl Erik om melodier, Lars Bo havde skrevet til Søren P. Grarups tekster. En aften dukkede der en mail fra Povl Erik op i indbakken med denne tekst:

“Karin og jeg snakkede om sange, hvor Lars Bo har medvirket. Vi snakkede om at begynde ved begyndelsen. ‘En regnvejrsaften’ med tekst af Søren og melodi af Karin.
Den blev til en sen aften på Rolighedsvej i Roskilde, hvor Lars Bo stod ved vores gadedør, totalt gennemblødt og modløs og trist. På vej fra Albertslund til Roskilde gik hans knallert i stykker, midtvejs, og han måtte gå gennem regnen resten af vejen.
Lars Bo fortæller om hændelsen: Modløs og trist. Men i fællesskabet med de unge i koret finder han, midt i modløsheden, trøst og håb. Søren sætter sig denne aften og skriver teksten, og Karin får inspiration til melodien.”

Henrik Andersen
Webredaktør

Relateret

• 14. nov. 2025 - Et fyrtårn, der lyste – Per Nørgaard til minde
• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen
• 25. apr. 2025 - Socialt arbejde giver værdighed og tro – et måltid ad gangen
• 17. feb. 2025 - ”Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred…”
• 20. dec. 2023 - Julehjælpen hjælper mange til en glædelig jul

Find flere

Torben vidste allerede som 12-årig, at han skulle være missionær i Afrika. Han var vokset op i en baptistfamilie og syntes, at besøgene af missionærerne var rigtig spændende. Derfra var kursen lagt, han valgte lægestudiet af samme grund. Det førte ham fra Odense til Aarhus, hvor han mødte Rita i baptistmenigheden. Hun fik hurtigt et godt øje til ham, men han var mere sendrægtig.

”Jeg vandt ham ved lodtrækning”, har Rita fortalt. Det var ved et fælles natløb for drenge og piger. Rita var med på, at hun så også skulle være missionær, og selvom hun havde en uddannelse som laborant, valgte hun at videreuddanne sig til sygeplejerske.

Et umuligt valg

Da Torben var færdig med sine studier, blev de gift i 1960. Med deres kun seks uger gamle søn, Anders, tog de til Belgien for at studere tropemedicin – det gjorde alle sundhedsmissionærerne dengang.

I juli 1962 tog de til Burundi, hvor de havde en fælles tjeneste ved sygehuset i Musema. De fik datteren Mette, som led af en alvorlig blødersygdom. Det førte til, at Torben tog med Mette til Danmark, hvor hun kom på sygehuset. Imens blev Rita og Anders i Burundi. På et tidspunkt måtte Torben træffe et svært valg; ”Uanset, hvad jeg gjorde, var det forkert”, sagde han i 2018 til baptist.dk.

Han valgte at lade Mette blive i Aarhus hos Ritas forældre – tæt på sygehuset og tage tilbage til Rita og Anders i Burundi. Det var uholdbart, så hele familien rejste tilbage til Danmark i 1965, hvor Mette senere døde som treårig. I de år, de var på orlov i Danmark, fik de yderligere to børn, Peter og Hanne. Og Torben videreuddannede sig indenfor kirurgi.

Arresteret i Burundi

I 1967 tog de tilbage til Burundi, og deres tjeneste sluttede brat i 1972 i forbindelse med en borgerkrig. Først forsøgte familien at flygte til Rwanda, hvor Anders var på kostskole. Det blev forhindret ved grænsen. De fik besked på at tage tilbage til de syge på sygehuset, som Torben var beskyldt for at stikke af fra.

I Musema blev Torben under dramatiske omstændigheder fængslet. Anklagen mod ham lød, at han havde ”startet krigen”. Ved hjælp af den danske ambassade blev han løsladt og udvist, og Rita fik få minutter til at pakke. Men hun fik vished om, at Torben ikke var slået ihjel, som hun havde frygtet.

Forenet med Anders i lufthavnen i Bujumbura, Burundis hovedstad, vidste de ikke, om det var sorg eller lettelse, de følte.

De fik forbud mod at komme tilbage til Burundi.

Bosatte sig i Viborg

Efter hjemkomsten til Danmark i 1972 rejste Torben rundt i menighederne i et halvt år. Familien slog sig ned og byggede hus i Viborg. Torben og Rita var blandt de bærende kræfter i Viborg Baptistmenighed i mange, mange år.

Som læge var han ansat på Viborg Sygehus på øre, næse og halsafdelingen, senere på kirurgisk afdeling en kortere tid. Efter et par år startede han i en praksis med to kolleger i Højslev ved Skive frem til pensioneringen.

I 1992 blev Torben valgt som formand for BaptistKirken, hvilket han var i fem år.
I en årrække frem til da var Torben også International Missions, dengang Ydre Missions, læge.
Torben efterlader sig hustruen Rita, fire børn, svigerbørn og børnebørn.

Læs portræt af Torben Roulund i avisen Informations serie “Et liv er forbi”

Relateret

• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 29. dec. 2025 - Hjerte for mission
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”

Find flere

Vidmar var kun fem år gammel, da hans mor døde af tuberkulose. Men allerede inden da, havde hun skrevet en hilsen til ham i en bibel, som han senere fik. ”Til min dreng Vidmar. ’Herre, her er jeg, send mig.’ kærlig hilsen din mor”. Ordene var hentet fra Esajas 6. Hermed udtrykte hun sit ønske for den dreng, som hun aldrig skulle se vokse op.

Det blev Vidmar Lynglunds livsrejse, som sluttede 23. december 2021. Han blev født i en købmandsfamilie i Sdr. Kongerslev i Østhimmerland, blev døbt i Vårst. Han troede han skulle være skomager, men opgav det og tog på Højskole i Tølløse. Her fortsatte han og uddannede sig til præst på Baptisternes Teologiske Seminarium. Han fik sin første tjeneste som ungdomspræst i Ringsted. Derefter drog han og hustruen Else Marie til USA, hvor han var sømandspræst i Skandinavisk Sømandsmission San Francisco. Det blev kun til et år, hvorefter han valgte at læse på Berkeley universitetet, mens Else Marie arbejdede som sygeplejerske på et hospital.

Billy Graham

Undervejs fik han en stor oplevelse ved at arbejde for Billy Graham i to måneder. Det fornyede hans kald, da han blev berørt og mødt af Gud. Hjemvendt til Danmark – de ventede deres første barn – fik han tjeneste i Østervrå og sluttede som præst i Thisted fra 1967 til 1988. Han og Else Marie blev boende i Thy, en egn de elskede.

Datteren Hanne fortæller:

”Far mødte mor, da han var spejder og skulle undervise spejderlederne i Norge. Senere kom hun til Danmark for at tage en barneplejerskeuddannelse – hun var sygeplejerske. Og så blev de kærester.

Far var meget aktiv. Han havde en spejderklub i Thisted med 70 børn. Han var et samlingspunkt. Men han havde altid tid til mig og min bror. Vi fik lov til at sidde på kontoret, mens han skrev prædiken. Jeg husker at sidde i gyngestolen og læse i hans små bøger.

Så var han også meget kreativ og havde et stort hjerte for børnebørnene.”

Gjorde indtryk på ministeren

Hun fortæller om hans sidste store oplevelse. Det var i august 2021, hvor social- og ældreminister Astrid Krag kom til Thisted for at studere værdighed i ældreplejen. Hun kom på besøg i forældrenes lejlighed i Dragsbækcenteret sammen med borgmesteren og et hav af mennesker.

”Han gjorde åbenbart et stort indtryk på ministeren, for hun har sendt en personlig hilsen til jul og en kondolence til os. Han delte sine gode tanker omkring livet. De gode værdier, han altid har troet på. Han havde et meget nedsat syn og dårlig hørelse. Ministeren spurgte: ”Hvad får du tiden til at gå med?” og han svarede: ”Jeg sidder faktisk og beder. Jeg kan næsten huske Bibelen udenad, og tænker over de skriftsteder, jeg kommer i tanke om. Og salmer husker jeg også mange af.”

Netop salmen ”Dejlig er jorden” som familien sang, var det sidste han hørte. ”…menneske fryd dig, os er en evig frelser født.”

Vidmar og Else Marie Lynglund

Tålmodig og taknemmelig

Det var Chresten Eskildsen, tidligere præst i Bethelkirken, der stod for begravelsen i Thisted Baptistkirke den 4. januar, og han sagde bl.a. ”Med stor tålmodighed, taknemmelighed og ydmyghed var han et sendebud – lige til det sidste. Han var klar og åndsfrisk.”

Chresten fortalte også, at Vidmar var børnenes ven. ”Han kendte alle børnene og havde tid til dem alle.” Stjernestunderne var ferierne i Norge. Han og Else Marie kom også helt til Nordkap og Finmarken i bil.

Også BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen havde et par ord til Vidmars efterladte. Fælles for de to, Torben og Chresten, er, at Vidmar har viet dem begge. Og Torben kunne fortælle, at Vidmar var med på den værste. Det var f.eks. ham, der lokkede Torben væk fra hans Else Marie aftenen før vielsen, så de unge kunne lave sjov med henholdsvis Torben og Else Marie.

”Jeg kendte Vidmar som en energisk, bibelsk rodfæstet og levende – bund evangelisk – forkynder,” sagde Torben.

Vidmar var en synlig præst lokalt, et kendt ansigt. ”Han kunne tale med alle – og gerne med en frisk og humoristisk bemærkning,” fortalte Chresten, og huskede Vidmar på prædikestolen med den åbne bibel i hånden og det kunne være med budskabet, som også var Chrestens ved begravelsen: ”Strid den gode strid, fuldfør løbet og bevar troen. Og du skal få Livets sejrskrans.”

Vidmar Lynglund efterlader sig hustru, en søn og en datter.

Relateret

• 14. nov. 2025 - Et fyrtårn, der lyste – Per Nørgaard til minde
• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen
• 23. sep. 2025 - Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense
• 27. sep. 2024 - Et musikalsk geni og et hjertevarmt menneske
• 23. apr. 2024 - Børge Berntsen – fortællingen om en kunstnerisk visionær baptistpræst

Find flere

Bisættelsen fandt sted i Hjørring Baptistkirke fredag den 7. maj, forestået af Torben Andersen, menighedens præst. Den var ”for de nærmeste”, sådan at gældende restriktioner kunne overholdes, dvs. cirka 70 kunne deltage og mindes Niels Bjerg og hans nysgerrighed på livet og teologien. Han var en mand fuld af energi og livsmod, både akademiker og praktiker.

Et håbefuldt menneske

I talen lød det bl.a.: ”Niels havde mange evner og interesser og så var han humoristisk. Peter Plys var en af hans store favoritter. Hør bare dette opmuntrende citat: ”Lov mig, du altid vil huske, at du er modigere end du synes, stærkere end du ser ud til og klogere end du tror.” Og så var Niels det, jeg vil kalde for ”udpræget både boglig og praktisk begavet”. Han lavede det fineste snedker- og træskærearbejde, bl.a. byggede han fire violiner. Havde en enorm viden om antikke møbler og har selv afsyret og renoveret adskillige møbler og ure. I studietiden i Rüschlikon lærte han (foruden en masse teologi) også at indbinde bøger. Han holdt af musik og kunst. Især klassisk musik – og gerne Beethoven, som han også lyttede til fra sygesengen.”

Niels Bjerg i haven.

”Et håbefuldt menneskeliv i Guds store verden!” var overskriften på talen. Niels havde i tide skrevet forslag til salmer og bibeltekster, som frit kunne anvendes. Sammenfattende udtrykte de en glæde over livet, Guds skaberværk og menneskets plads i dette, men altid båret af håbet om ”de levendes land”. ”Så kan jeg godt give slip” blev de sidste klare ord, som Betty hørte Niels sige, inden der fulgte nogle dage og nætter dybt sovende.

Døbt som ung og præst i flere menigheder

Niels Bjerg blev født i 1930, voksede op i en søskendeflok på ni brødre, hvor han var nummer tre i rækken, på egnene nær Ingstrup og syd for Løkken i Vendsyssel. I en periode boede familien på Munkens Klit og det fortælles, at drengeflokken blev kendt som ”Munkens drenge”. Niels blev døbt i Ingstrup Baptistkirke den 19. maj 1946 og nåede næsten sin 75 års dåbsdag. Han uddannede sig i Tølløse og tog sin afsluttende eksamen på prædikantskolen som baptistpræst i 1956. Det var også i Tølløse, at Niels mødte sin kommende hustru, Betty, født Abildgaard. De blev gift i 1956 og ville have haft krondiamantbryllup til Sct. Hans i år. I 1956 blev de præstepar i Hals menighed inden nogle år i Rüschlikon i Schweiz og en BD-grad i teologi med en afsluttende opgave i emnet: Udviklingen af religionsfrihed i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede med særlig reference til baptisterne. Derefter fulgte en tjeneste i Nørresundby menighed i 1965-1973, inden Betty og Niels slog sig ned i Hjørring i hjemmet på Solbakkevej. Det blev rammen for de mange aktive år, der fulgte. Først som præstepar i 1973-1979 og så som medarbejder på børnehjemmet Bakken i næsten 10 år. Inden pensionstiden blev det til et par år som ’midlertidig præst’ i Vrå. I en årrække sad Niels Bjerg i Baptistsamfundets ledelse, missionskomiteen, og engagerede sig især i Ydremissionsudvalget og folkemordet i Rwanda midt i 70’erne. Dette resulterede i, at Betty og Niels inviterede en flygtning fra Burundi til at bo hos sig i et år.

Niels Bjerg var gennem årene også engageret i økumenisk arbejde og han deltog på flere kurser på Løgumkloster Højskole og Refugium. Som pensionist fulgte han i flere sæsoner kirkehøjskolen i Hjørring.

En handlingens mand

Niels Bjerg var handlingens mand og satte gerne aftryk der, hvor han færdedes. Hans praktiske håndelag er kommet mange til gode – mange gange. F.eks. den nærmeste familie, som Betty og Niels altid gav førsteprioritet. Døtrene Lis og Brita fortæller, hvordan morfar ofte hjalp med etablering af legeplads, legehus, husbygning osv. En af Niels’ store interesser var kirkeorgler og flere menigheder, hvor han var præst, nød godt af dette og fik ”nyt” orgel i de perioder. I Hjørring var det også i årene med Niels som præst, at tilbygningen med nuværende menighedssal, ungdomslokaler og kælderrum fandt sted. Han var også var tovholder på en større renovering i forbindelse med kirkens 100-års jubilæum i 2008. Især en fugtbekæmpelse gjorde det noget dyrere end forventet. Niels Bjerg udtaler i en artikel i Nordjyske Stiftstidende i den anledning, hvilket også udtrykker hans evne til at have fingeren på pulsen: ”I dag er de unge mennesker jo meget engageret i deres arbejde, hvor der skal ydes og præsteres. Og bagefter skal de hjem og være sammen med familien, så det er naturligt, at medlemmerne ikke har samme overskud som tidligere til at hjælpe med en renovering af kirken. Men de har så i stedet vist deres gode vilje ved at spytte i kassen.”

Kontaktfamilie til flygtninge

Betty og Niels blev kontaktfamilie til nogle af de første vietnamesiske bådflygtninge i Hjørring i 1980’erne, hvilket betød, at familien hermed blev kraftigt forøget, da der blev tæt kontakt til 12 flygtninge. Senere kom også opmærksomheden på flygtningene fra Myanmar, hvoraf flere i dag er medlemmer af Hjørring Baptistkirke, og det glædede Niels meget.

Niels Bjerg rejste som pensionist rundt til mange steder og menigheder og holdt foredrag. Her viste han lysbilleder af egne foto og fortalte levende og engageret. Titlerne var: Mårup Kirke og Vendelboerne, Kirkekunst i Danmark og i oldkirken, Naturkræfter – vulkaner i udbrud. Til sidstnævnte hører en af de største rejseoplevelser; at stå på kanten af vulkanen Stromboli i udbrud.

Foruden Betty efterlader Niels Bjerg sig to døtre og svigersønner, fire børnebørn og tre oldebørn.

Relateret

• 14. nov. 2025 - Et fyrtårn, der lyste – Per Nørgaard til minde
• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen
• 23. sep. 2025 - Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense
• 27. sep. 2024 - Et musikalsk geni og et hjertevarmt menneske
• 23. apr. 2024 - Børge Berntsen – fortællingen om en kunstnerisk visionær baptistpræst

Find flere