Lyt til artiklen og musikken her:

Søndag den 4. januar inviterede Karmelkirkens Baptistmenighed til nadvergudstjeneste for sidste gang som selvstændig menighed. Gudstjenesten og det efterfølgende samvær blev en vemodig afsked alt det, der var. Men gudstjenesten og de mange hilsner på dagen blev også et budskab om, at det fællesskab, der har båret menigheden siden stiftelsen i 1952, ikke går i opløsning og forsvinder blot fordi rammerne ændrer sig.

Efter gudstjenesten var der kaffe og Othellolagkage i kælderen (Foto: Henrik Andersen)

Hanne Kiel sluttede sin prædiken med et stærkt budskab om, at livet i Kristus ikke er bundet til vedtægter eller bygninger: ”Hver for sig kommer I til at gå videre ad Kristus-vejen, ud i verden. Gå efter lyset! Hvor det lys skinner, er Jesus Kristus centrum for mennesker.”

Beslutningen om at stoppe – truffet med rettidig omhu

Under gudstjenesten gav menighedsrådsformand Per Beck et samlet overblik over de beslutninger, der har ført frem til Karmelkirkens ophør som selvstændig menighed. Han pegede på, at samtalerne om fremtiden over flere år gradvist havde samlet sig om, at kræfterne blev færre.
”Det er alder og kræfter, der har været afgørende,” sagde Per og understregede, at beslutningen var truffet med rettidig omhu.

Menighedsrådsformand Per Beck redegjorde for forløbet (Foto: Henrik Andersen)

Forhandlingsmøderne førte til to hovedbeslutninger: sammenlægning med Østhimmerlands Baptistmenighed og salg af kirkebygningen.
”Vi kunne se, at en fortsættelse ikke var realistisk,” lød det fra Per.
Samtidig fremhævede han, at bygningen får nyt liv gennem salget til Youth For Christ Danmark (YFC). Per afsluttede sit indlæg med et klart budskab: Processen havde ikke handlet om mursten, men om mennesker:
”Det her skulle ikke handle om en bygning. Det var menigheden, det handlede om.”

En levende kirke i forandring

Hanne Kiel holdt den sidste prædiken i Karmelkirkens Baptistmenighed (Foto: Henrik Andersen)

I sin prædiken knyttede Hanne Kiel afskeden med Karmelkirkens Baptistmenighed sammen med et håb, der rækker videre. Hanne tog udgangspunkt i en fortælling om en kjole, der gennem årene er blevet slidt, blevet væk bag fryseren og fornyet flere gange:
“Det er med kirken og menigheden her som med min kjole: Den har været flittigt brugt og er højt elsket. Den er blevet skubbet til side, er gået i stykker, men er opstået igen til fornyet brug,” sagde hun.
Hanne mindede om den betydning, Karmelkirken har haft for mange mennesker, og understregede, at arbejdet ikke har været forgæves:
“I har rakt troen på Kristus videre til mange mennesker.”
Med afsæt i Johannesevangeliets ord om lyset, der skinner i mørket, pegede Hanne på Jesus Kristus som den, der fortsat samler og bærer.
”Menigheden lukker,” lød det, men “Kristusvejen snor sig stadig gennem verden”, og derfor går medlemmerne ikke mod tomhed, men videre ind i nye fællesskaber med samme grundlag og samme kald.

“Ungdomsbordet” fortalte om overvejelser i forbindelse med kirkens ophør (Foto: Henrik Andersen)

Valg, overvejelser og nye fællesskaber

Ud af menighedens 57 medlemmer har 23 valgt at flytte til Østhimmerlands Baptistmenighed. Ved et af bordene er det fire gamle spejderkammerater og venner gennem mange år, der deler Othellolagkagen: Karin Anesen, Lars Tørholm og Anne Tørholm sammen med ægtefællen Søren og deres datter Ida. Menighedens lukning har givet mange overvejelser, som Karin sætter ord på: ”Jeg flytter til folkekirken. Mine børn kommer i den lokale folkekirke og har fundet et fællesskab der. Jeg oplever, at folkekirken har mange tilbud, vi som familie har glæde af. Vi havde ikke længere kræfter til at fortsætte.” Anne tager ordet: ”Vi har ikke formået at fastholde vores børn i et fællesskab i Karmelkirken. Men vi er glade for det fællesskab, de har fundet i folkekirken. Det vil vi gerne støtte.”

Hilsener fra nær og fjern

Under kaffen havde ordstyrer Louise Varberg et fast greb om mikrofonen: der var alt for mange præster på talelisten! De forsikrede dog alle, at de ville fatte sig i korthed. For flere lykkedes det faktisk!

Inger Margrethe Andersen fortalte om sin barndoms oplevelser på kirkebænken (Foto: Henrik Andersen)

Hilsenerne strømmede ind. Klaus Abildgaard takkede både for samarbejdet på vegne af Baptistkirken Nørresundby – Vodskov og på egne vegne for modtagelsen, da han for 30 år siden kom til Aalborg. Og ikke mindst takkede han for, at Karmelkirken havde fundet en hustru til ham!

Inger Margrethe Andersen fortalte, hvordan hun som barn havde siddet på kirkebænken og talt murstenene i korbuen og lamellerne i radiatorskjuleren. På vegne af dem, der var vokset op i Karmelkirken, men senere havde fundet andre kristne fællesskaber, hilste Inger Margrethe: ”Tak fra alle os, der flyttede hjemmefra!”

Baptistkirkens formand, Vibeke Dalsgaard, kom med et godt råd: ”Kom glad i jeres nye menighed. Fornem stemningen og glæden det nye sted. Ræk efter et stykke tid hånden frem og tilbyd at bidrage, med det I kan give. Det er en gave at komme med evner og vilje til at arbejde.”

Vibeke Dalsgaard, formand for BaptistKirken, bragte også en hilsen (Foto: Henrik Andersen)

Fra menigheden i Østhimmerland ønskede menighedsrådsformand Sinne Christensen: ”Vores ønske som menighed er, at vi fortsat kan finde gejsten og kræfterne til at berige hinanden med fælles oplevelser.”

Et komma – ikke et punktum

Da kaffen var drukket, Othellolagkagerne spist og hilsenerne bragt, var det tydeligt, at dagen ikke kun var en afslutning, et punktum. Dagen blev et komma, for selv om Karmelkirken lukker som selvstændig menighed, så lever fællesskabet videre i de mennesker, der var menigheden og som nu går videre – ad Kristusvejen.

“Velsignet er det bånd, som os forener her…”

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda

Find flere

Lyt til artiklen her:

”Hvad er det bedste ved en gave” spurgte Mette Sloth fra Stævneudvalget et af børnene på scenen.
”… det er det, der er inden i,” lød svaret prompte. Og sammen pakkede de gaven ud midt på scenen til Sommerstævnets åbningsgudstjeneste: Et meget stort rødt hjerte. For at huske os på, at NÅDEN er Guds gave til hver eneste af os.

Foto: Astrid Melkær Andersen

Det handler ikke kun om noget – men om nåde

Mettes medvært, Jakob Martens, forklarede, at han var glad for temaet. Som nordjyde var det nemt at forstå: Det handler om noget. Mette var ikke helt sikker på, at Jakob helt havde forstået: For temaet handler selvfølgelig om noget. Det handler om nåde. Med lidt hjælp fra publikum fandt Jakob til sidst ud af, at nåde er mere og andet end bare noget.

Med sprogforvirringen løst på scenen var Jakob nødt til at høre sit nordjyske bagland, om de var helt med på forskellen på noget og nåde. Det var jyderne – ubetinget. Ligesom resten af salen.

To stærke vidnesbyrd

To unge mennesker gav korte, meget præcise og tankevækkende vidnesbyrd.

Maja fortalte om følelsen af at kigge på sig selv i spejlet og få øje på alle fejlene. Det er alt for nemt. Det er alt for nemt at blive hængende i sin egen utilstrækkelighed. Men så er der morgenandagten. Hvor bibelen fortæller Maja, at Gud elsker på trods. På trods af Maja’s mangler og fejlene i spejlet. Det er ligesom med pakken: Det er det, der er inden i, der betyder noget. Guds nåde rækker længere end blot til at dække fejl og mangler i spejlbilledet.

Philip fortalte om sin barndoms kilde – Den hellige Kilde på Thyholm. Et sted Philip kom i sin barndom og som dengang virkede magisk. Som voksen ville han dele den magiske oplevelser med sine børn, men fandt kun en helt almindelig kilde. Barndomsmindet krakelerede, men Philip fandt trøst i Johannesevangeliet, kapitel 7, vers 38: ”Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ’Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.’” Det handler om at stille sig i Guds kildevæld og finde kraft til livet, selv om det af og til krakelerer.

Foto: Astrid Melkær Andersen

Sendt ud med løfte om nåde og trofasthed

Mette Sloth sendte os ud på stævnet og ud i verden med to skriftsteder. Fra Romerbrevet, kapitel 3, vers 24: ”… og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus,” og fra Klagesangene, kapitel 3, vers 22 og 23: ”Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor.”

Jakob fulgte op med en opfordring til os alle om at huske, at kirkerne er et af de sidste ”generationshuse” i samfundet. Et af de få steder, hvor man mødes på tværs af generationer – fra de yngste til de ældste. Hvor livet får et formål for alle generationer.

Inden nadveren skulle Jakob lige høre om, om vi havde det ligesom ham: ”Yes!! I dag har Gud noget nyt til mig.” Sådan havde vi det alle sammen.

Foto: Astrid Melkær Andersen

Fest i gaderne

I et sommervarmt og solbeskinnet Mariager fortsatte dagen med kaffe i menighedsgaderne. Flere menigheder havde inviteret gæster hjemmefra for at fejre fællesskabet. Mange steder var bagværket af luksuriøst tilsnit og serveringen næsten overdådig. Kaffe og kage blev suppleret af mange ord: Det var en sommerdag, hvor hastværket var pakket væk og der var tid til samtale.

Mød din næste

– var overskriften på eftermiddagens sidste arrangement. I grupper på cirka 10 – bredt sammensat på tværs af alder og geografisk tilhørsforhold – strømmede stævnedeltagerne ud på et stjerneløb, som baptistspejderne fra Vrå havde sat sammen til dagen.

Ti forskellige poster skulle holdene igennem. Det spændte vidt: Fra kast med redningsreb og tårnkonstruktion af skumfiduser til at tælle stolerækker i Hallen og tage gruppefoto med fjorden som baggrund.

Der blev gået til opgaven med stort engagement både blandt unge og ældre.

Foto: Astrid Melkær Andersen

Grønningen

Mange kender Grønningen fra Lindenborg. Selv om græsset er skiftet ud med fliser er Grønningen flyttet med til Mariager. Et stort ”afslapningsområde” for efterskoleeleverne er indtaget af Bethelkirkens Streetfood og Mad og Missions Marked. For mange deltagere sluttede eftermiddagen på Grønningen. Enten med aftensmad fra madboderne eller til stævnets aftensmad, der blev serveret i Efterskolens spisesal, hvor Grønningen trækker ind, hvis sommeren bliver våd.

Søndag aften

– slutter med aftenmøde i Hallen, hvor Svend Vestergaard Jensen fra Din Frikirke i Haderslev taler over emnet: ”Min nåde er dig nok”. Senere er der fællesskab på Grønningen, når Joachim Midtgaard fra Bethelkirken i Aalborg udfordrer til musik-quiz.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken

Find flere