Lyt til artiklen:

Da Baptist World Alliance lancerede Acts2Movement, var visionen en kirke i bevægelse, der lever som i Apostlenes Gerninger 2: med frimodighed, fællesskab, generøsitet og et levende vidnesbyrd. En af stierne handler om frihed – ikke kun som rettighed, men som kald til at leve evangeliet i samfundet og stå sammen med dem, hvis tro er truet. Trosfrihed er ikke bare et juridisk begreb, men en livsholdning, der forpligter os til solidaritet med dem, der forfølges for deres tro.

Acts2Movement

Du kan læse meget mere om Baptist World Alliance’s inititativ – Acts2Movement – i anledning af kirkens 1000 års fødselsdag i 2033 på websitet https://acts2movement.org/ (på engelsk). BaptistKirken holder inspirationsdøgn den 24.-25. april på Trinity i Fredericia med fokus på Acts2Movement: Overskriften er “Tro i bevægelse” og arrangementet sætter fokus på den enkeltes opgave. Kyle Henderson, BWA’s projektleder for Acts2Movement, giver et spændende oplæg om tankerne bag “A2M.”

Tro under pres – Danmark i et nyt lys

I Danmark er trosfrihed grundlovssikret, men kulturelt udfordret. Tro bliver ofte reduceret til en privatsag. Jan Áki Andreasen peger i baptist.dk(1) på, at udviklingen ikke er neutral, men formet af oplysningstidens skel mellem det private og det offentlige. Konsekvensen er en tavs norm: tro må gerne eksistere – bare den ikke fylder.

Denne “milde forfølgelse” er social. Den presser troen ud af det fælles rum og gør den mindre synlig. Udfordringen i Danmark er derfor ikke at overleve som kirke, men at bevare frimodigheden og tale klogt, respektfuldt og tydeligt ind i en kultur, der foretrækker tavshed.

Tro under pres – erfaringer fra Myanmar

For millioner af kristne verden over – blandt andet i Myanmar – er trosfriheden skrøbelig. Kristne udgør en minoritet i det overvejende buddhistiske Myanmar. I flere etniske områder – blandt andet blandt Chin, Kachin og Karen – er kristendommen udbredt, men ofte forbundet med marginalisering.

Efter militærkuppet i 2021 er kirker blevet bombet, ledere og præster arresteret, og mange lever som internt fordrevne eller flygtninge.

Illustration fra BWA’s materiale til Acts2Movement-kampagnen

Alligevel vidner kirker og missionærer fra flere missionsorganisationer, som chinkirkerne samarbejder med i Myanmar, om noget paradoksalt: Nu er det den bedste tid for evangelisation. Midt i nød, uro og krise søger mennesker håb. Når alt andet rystes, spørger mange efter noget, der kan bære. Evangeliet er ikke en teori, men en konkret trøst. Kristus er ikke en tradition, men et håb i mørket.

En missionær i en af vores kvindegrupper arbejder i et landområde omkring Mandalay. Husmenigheden i hendes hjem var vokset gennem fem år, da myndighederne forbød yderligere mødeaktivitet. Nu lejer hun lokale til møder og flytter med jævne mellemrum for ikke at vække opmærksomhed.

En tidligere missionær blandt burmesiske buddhister kommer i vores danske menighed. Hans vidnesbyrd er rystende. Lokale buddhistiske munke anmeldte ham til myndighederne. Flere gange blev han arresteret og tortureret af militæret. Hans tilstedeværelse minder os om, at trosfrihed aldrig må tages for givet. Han fortalte: “Lykken er ikke i et frit land, men der, hvor jeg lever i Guds kald.”

En global kirke – ét ansvar

Acts2Movement kalder os til at se kirken som én krop. Når én del af Kristi krop lider, lider alle (1. Kor., kap. 12, vers 26). Trosfrihed i Danmark må ikke føre til selvtilstrækkelighed, den skal føre til solidaritet. Trosfriheden udfordrer os til at se religions- eller trosfrihed som mere end fravær af forfølgelse. Det er friheden til at samles, bekende og tjene – og ansvaret for at stå sammen med dem, der forfølges for deres tro.

I Myanmar er Apostlenes Gerninger, kapitel 2, vers 47(2) ikke kun en historisk fortælling. Den bliver et nutidigt spejl.

De første kristne levede uden religiøs frihed og sikkerhed. De mødtes i hjem, delte det, de havde, og holdt fast i bønnen. Troen var ikke komfortabel – den var kostbar. Netop derfor var den synlig. Derfor er trosfrihed aldrig neutral – den kræver aktiv forvaltning. Spørgsmålet er ikke, om vi har frihed til at tro, men om vores tro er i bevægelse.

Læs mere på baptist.dk:
“En visionær plan for verdensmission” om Acts2Movement m.m. af Lone Møller-Hansen.

Noter til artiklen:
1 Kronikken ”Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald” den 4. oktober 2025. Link: https://baptist.dk/tro-er-ikke-en-privatsag-men-et-offentligt-kald/

2Apostlenes Gerninger, kap. 2, vers 47: De priste Gud og var vellidt af hele folket. Og dag for dag føjede Herren flere til dem, som blev frelst

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Lyt til artiklen

Den 1. februar 2021 blev Myanmars spæde demokratiske proces brat afbrudt, da militæret, anført af Senior General Min Aung Hlaing, tog magten ved et kup. Det, de fleste forventede ville blive kortvarigt, har udviklet sig til en langvarig national krise præget af vold, fordrivelse, stigende fattigdom og dybe traumer. Millioner er blevet berørt, og hele lokalsamfund er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem. Familier lever som internt fordrevne i skove, i midlertidige skjul og i lejre. De lever i stor usikkerhed uden regelmæssig adgang til mad, uddannelse eller sundhedspleje. Frygt er blevet en del af hverdagen for både børn og voksne.

Fordrevne i lejrene i indiske Mizoram (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Kuppet ramte demokratiet hårdt

De militære ledere begrundede kuppet i 2021 med valgsvindel ved det foregående valg, hvor militærets egne partier led et markant nederlag. Myanmars de facto leder, Aung San Suu Kyi, og præsident Win Myint, var blandt de første, der blev arresteret sammen med en lang række folkevalgte politikere, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere.

Befolkningen reagerede prompte på militærets magtovertagelse. Titusinder gik på gaderne i fredelige demonstrationer over det meste af landet og mange offentligt ansatte deltog i civil ulydighed. Militæret besvarede de fredelige protester med ekstrem brutalitet, voldelige anholdelser og drab. Det fik modstanden til at ændre karakter. Det, der begyndte som fredelige protester, udviklede sig til en væbnet konflikt.

Udviklingen og situationen i dag

Siden kuppet er situationen i Myanmar kun blevet værre, og i dag taler mange NGO’er og hjælpeorganisationer om en humanitær katastrofe. Over 2,5 millioner mennesker er drevet på flugt internt i landet, og befolkningen kæmper med økonomisk kollaps og stærkt voksende fattigdom. For det kristne mindretal i Myanmar betyder militærstyret øget usikkerhed, restriktioner for kirkerne og blokering af internettet, hvilket gør det svært at samles til gudstjenester.

Siden efteråret 2023 har en alliance af etniske væbnede grupper vundet kontrol over store landområder, vigtige grænseovergange og over 30 byer. Det betyder, at militærjuntaen står svagere end nogensinde. Juntaen kontrollerer stadig de største byer og besidder overlegen luftstyrke, men moralen i hæren er dalende. I de befriede områder arbejder modstandsbevægelsen aktivt på at opbygge et føderalt demokrati nedefra.

I løbet af december 2025 og januar 2026 gennemførte juntaen et parlamentsvalg i flere etaper, der af blandt andre De forenede Nationer og Human Rights Watch betegnes som hverken frit eller retfærdigt, men snarere en skueproces for at fastholde magten.

Myanmars befolkning har de seneste år oplevet flere naturkatastrofer. I 2024 var det tyfonen Yagi og i 2025 var der flere meget kraftige og ekstremt destruktive jordskælv i området omkring Mandalay. Jordskælvene blev målt til henholdsvis 7,7 og 6,4 på Richterskalaen.

Skoleklasse i en af flygtningelejrene i indiske Mizoram i december 2024 (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Håbet vokser blandt baptister

For nylig besøgte medlemmer fra Asia Pacific Baptist Federation (APBF) trosfæller i Myanmar. I en meddelelse skriver de: ”Vi blev mindet om, at bag hver eneste statistik er der virkelige mennesker: præster, familier, unge og børn, som fortsat står fast i troen. Den lokale kirke og baptistfamilien i Myanmar er blevet steder med tilflugt, modstandskraft og stille mod – og de tjener deres lokalsamfund med store personlige omkostninger.”

Repræsentanter fra Baptistkirken i Danmark har også besøgt landet, senest i december 2024. Missionssekretær Morten Kofoed fortæller:
”Behovene i landet er mange og til tider er vores samarbejdspartnere virkeligt udmattede over de forhold, de lever under og de overgreb, de bevidner. Når det så krydres med både tyfoner og jordskælv, er det virkeligt svært for dem. Men der er også håb. De motiveres både af vores finansielle støtte til fx indsatser efter tyfoner og jordskælv og ikke mindst af, at vi tænker på dem og beder for dem.”

Meddelelsen fra Asia Pacific Baptist Federation (APBF) fortsætter: ”Vi er privilegerede over at kunne gå sammen med vores baptistfamilie i Myanmar – lytte, lære, bede og reagere, hvor det er muligt. Vores tilstedeværelse kalder os ikke til at tale hen over dem, men til at stå sammen med dem og sikre, at de ikke bliver glemt.”

En opfordring til bøn

Asia Pacific Baptist Federation (APBF) opfordrer alle verdens baptister til at stå sammen med dem i bøn for Myanmar. En opfordring, vi som danske baptister gerne støtter op om. Det gør de med ordene:

Bed for Myanmars befolkning

• om trøst, heling og håb for dem, der har lidt tab og traumer
• om beskyttelse af børn, kvinder og de mest sårbare

Bed for fred og retfærdighed

• om en ende på volden og åbning af veje til forsoning
• om visdom og mod til fredsskabere og lokalsamfundsledere

Bed for de internt fordrevne

• om sikkerhed, husly, mad, lægehjælp og uddannelse
• om styrke til familier, der lever i langvarig uvished

Bed for kirken og baptistfamilien i Myanmar

• om udholdenhed, enhed og beskyttelse
• at kirken fortsat må være et lys, et fristed og en kilde til håb

Bed for fortalervirksomhed og global opmærksomhed

• at det internationale samfund ikke bliver træt eller tavst
• om vedvarende fortalervirksomhed, humanitær adgang og medfølende handling

Solidaritet med de udsatte i Myanmar

Ud over enkeltstående øjeblikke og kampagner forpligter de asiatiske baptister sig til vedvarende bøn, læring om og opmærksomhed for Myanmar. De lover deres søstre og brødre i Myanmar at huske frem for at glemme og udvise solidaritet frem for tavshed.

De skriver til baptister i andre dele af verden: ”Vi kan måske ikke ændre alt, men vi kan nægte at se væk. Må vores bønner føre til dybere medfølelse, trofast fortalervirksomhed og fortsat partnerskab, indtil freden får rod i Myanmar.”

Håbet består, selv i det mørke, der har sænket sig over Myanmar de seneste fem år.

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset

Find flere

Lyt til artiklen:

Støt

Du kan være med til at støtte MBCs fortsatte arbejde med jordskælvsofre ved at sende et beløb til MobilePay 330 048 eller kontonr. 3201 10042879 mærket ’Myanmar’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Epicentret for jordskælvene i marts 2025 lå i Sagaing- og Mandalay-regionerne i det centrale Myanmar. Omkring 4.000 mennesker mistede livet, mere end 5.000 blev såret, og hundredvis er stadig meldt savnet. Myanmar er i forvejen præget af konflikt og ustabilitet, og næsten 20 millioner ud af landets 55 millioner mennesker har nu brug for hjælp. Midt i denne tragedie rykkede Myanmar Baptist Convention (MBC) ud med nødhjælp i samarbejde med både lokale menigheder og internationale partnere – herunder Baptistkirken i Danmark.

Dansk støtte når langt ud

Baptistkirken i Danmark har dels bidraget med egne indsamlede midler og dels med cirka 1 mio. kr. fra Danish Emergency Relief Fund, som administreres af Civilsamfund i Udvikling. Støtten har finansieret mad, vand, tøj, midlertidige shelters, hygiejnesæt og kontant hjælp til familier, så de selv kan købe fornødenheder. Lederen af MBCs nødhjælpsindsats, Maung Khan Sum, fortæller: ”Bidraget fra Danmark har været en direkte livline til mange af de mest sårbare familier i de hårdest ramte områder. Mange har mistet alt, og hjælpen fra Danmark har været uvurderlig.”

Bidraget fra Danmark har været en direkte livline til mange af de mest sårbare familier i de hårdest ramte områder.

Mad, tag over hovedet og håb

Fra 20 lokale baptistkirker i området er der blevet uddelt mad, vand, tøj, presenninger, myggenet, madrasser og andre fornødenheder til tusindvis af familier. Over 3.500 familier har modtaget kontant støtte, så de selv kan købe mad og nødvendigheder. I alt er mere end 10.000 familier blevet hjulpet i perioden april til juni. MBC har arbejdet tæt sammen med andre organisationer for at identificere de mest trængende for at sikre, at hjælpen gik til de rigtige personer.

Over 3.500 familier har modtaget kontant støtte, så de selv kan købe mad og nødvendigheder.

Igen har kirken vist sit værd. De lokale kirker har fungeret som nødhjælpscentre, hvor både præster og menighedsmedlemmer har koordineret uddelingen af nødhjælpen og tilbudt samtaler og sjælesorg til de ofte traumatiserede overlevende. Maung Khan Sum fremhæver netop traumehjælpen som vigtig: ”De mange samtaler og støtte er vigtige for at give håbet tilbage, genskabe værdigheden og løfte modet hos dem, der har mistet så meget.”

Registrering af nødhjælpsmodtagere.

Samarbejde trodser forhindringer

Militæret har ofte besværliggjort hjælpearbejdet, som også har været udfordret af ødelagt infrastruktur og politiske spændinger. Da landet i forvejen er i borgerkrig, er der også sikkerhedsrisici at tage hensyn til. Alligevel er det lykkedes MBC at få hjælpen frem. I hele forløbet har der været et godt samarbejde med bl.a. Baptist World Alliance, Asia Pacific Baptist Federation, World Vision, ligesom de ungarske baptister har sendt flere nødhjælpsteams afsted til Myanmar for at assistere MBC med arbejdet.

En kærlighed, der varer ved

MBCs indsats er mere end bare nødhjælp. Også åndelig omsorg er vigtig.

MBCs indsats er mere end bare nødhjælp. Også åndelig omsorg er vigtig – udtrykt i mottoet ”From MBC with love”.[1] Når sikkerheden tillader det, er planen at åbne mobile sundhedsklinikker i landet, hvor sundhedssystemet i forvejen er i knæ efter militærkuppet i februar 2021. Mange steder er infrastrukturen ødelagt pga. borgerkrigen, og efter jordskælvet er der også et stort genopbygningsarbejde.

Uddeling af tandbørster.

Taknemligheden over støtten fra hele verden er stor. Maung Khan Sum slutter med at sige: “Jeres generøsitet bringer håb, glæde og opmuntring – og den gør det muligt for os at vidne om Kristus’ kærlighed i ord og handling og bringe håb til de mange, der lige nu oplever håbløshed.”

[1] Inspireret af 1. Korintherbrev kap. 13, vers 13

Relateret

• 11. feb. 2026 - Når troen trues – Open Doors tjener forfulgte kristne
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 08. dec. 2025 - Holbæk- og RegstrupSpejderne hædret som Årets Ungdomsforening 2025 for ”Skovens Portal”

Find flere

Lyt til artiklen:

”Far i himlen, tak fordi vi må række ud og gøre en positiv forskel.” Det var Morten Kofoeds bøn ved indledningen af BaptistKirkens første online-seminar om international mission torsdag 24. april. Mødet samlede både unge og ældre om en fælles vision: At være lys og håb for mennesker, der har brug for os.

Vi mødes onlne

En ny måde at samles på

“Vi har brug for at holde gryden i kog,” lød det fra Morten Kofoed, Sekretær for International Mission, da han bød velkommen til webinaret. Ideen med mødet var at give et indblik i, hvordan BaptistKirkens internationale arbejde udvikler sig – i en tid, hvor der ikke er udsendte ”i marken”.

Efter den fælles bøn fortalte Morten om ideen med mødet: IM-udvalget (Udvalget for International Mission) vil fremover række ud til baglandet via korte online møder, så endnu flere får mulighed for at følge med i arbejdet.

Se hele webinaret

Du kan se hele webinaret (cirka en times varighed) på BaptistKirkens Youtubekanal – lige her!

Det næste webinar med IM-udvalget finder sted den 21. maj 2025, kl. 16 – 17. Her vil der bl.a. være fokus på projektet, der hjælper unge, enlige mødre. En projektidé, der er vokset ud af YEGO-teamets samarbejde med de unge i AEBR Youth.

De unge viser vejen

Mødets højdepunkt var præsentationen fra YEGO: Et mangeårigt samarbejde mellem Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (DBS). Formand Iben Kragh Nørlund og tidligere ungdomsleder Julie Mikkelsen fortalte engageret om ungdomsarbejdet, der i partnerskab med AEBR Youth i Rwanda skaber livsforvandlende projekter for unge i udsatte positioner.

Arbejdet bygger på ligeværd og partnerskab, ikke på dansk overlegenhed. Gennem små, målrettede projekter – som hjælp til unge mødre, uddeling af symaskiner og støtte til forældreløse – vokser håbet konkret frem.

Danske uledere fra YEGO sammen AEBR Youths frivillige i juni 2024

”Vi driver projekterne sammen. De har hånden på pulsen lokalt – vi understøtter og lærer af hinanden,” forklarede Iben.

“Vi er unge i Danmark, der sammen med unge i Rwanda drømmer om at skabe håb,” sagde Iben, som fremhævede det nyligt afsluttede projekt for forældreløse børn. Med støtte fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd, red.) er der udviklet netværk, givet kompetencer og muligheder til børn, som ellers ville være overladt til sig selv.

“Det største mirakel er at se, at en lille gruppe kan blive til 500, som hjælper hinanden videre,” fortalte hun og delte, hvordan tidligere projekter nu lever videre på børn og unges eget initiativ.

“Vi kan ingenting alene,” sagde Iben Kragh, “men ved Guds hjælp kan vi skabe noget, der forandrer liv.”

“Vi kan ingenting alene… men ved Guds hjælp kan vi skabe noget, der forandrer liv.”

Når kirker lukker – og håb alligevel lever

Morten Kofoed berettede om en alvorlig udfordring i Rwanda: Lukningen af hundredvis af kirker.

Det er lokale myndigheder, der lukker kirkerne med henvisning til regeringens nye, skærpede krav til kirkebygninger og uddannelse af præster og ledere.

“Det kan føles som at kæmpe i modvind. Det virker tilfældigt, hvem der får lov at åbne igen, men vi oplever samtidig en stærk vilje til at finde nye veje,” sagde Morten.

BaptistKirken samler nu midler ind til at støtte genåbningen af kirker, men venter på klare retningslinjer, før pengene frigives.

Rubura 1948 under Henry Gjerrilds besøg

100 år forankret i tro og fortælling

Henrik Andersen, der er tovholder på projektet “100 år i Afrika”, rundede mødet af med at løfte sløret for jubilæumsforberedelserne i anledning af at de første missionærer fra Danmark kom til Burundi i 1928.

“Vi har samlet et hold, der både kan finde de gode historier og sikre, at vi også får de glemte stemmer med,” fortalte Henrik.

Historiker Jens Wendel-Hansen har lovet at redigere en jubilæumsbog. Det er planen, at den udkommer i foråret 2028. I løbet af foråret 2025 regner udvalget med at have et hold af skribenter på plads.

Som en del af forberedelserne interviewer udvalgte både tidligere udsendte og deres børn.
“Det personlige vidnesbyrd har altid været et bærende element i vores mission. Det skal vi huske, når vi skriver historien,” understregede Henrik.

En tjeneste i forandring

Webinaret sluttede med en fælles bøn ved udvalgets formand Per Beck og med en påmindelse: ”Tak, Gud, fordi kaldet stadig lyder – og fordi vi får lov at tage det op.”

Mission er ikke forbeholdt dem, der rejser ud. Det er en fælles tjeneste, båret af bøn, fællesskab og tro – også hjemme fra Danmark.

Du kan se hele webinaret (cirka en times varighed) på BaptistKirkens Youtubekanal – lige her!

Det næste webinar med IM-udvalget finder sted den 21. maj 2025, kl. 16 – 17. Her vil der bl.a. være fokus på projektet, der hjælper unge, enlige mødre. En projektidé, der er vokset ud af YEGO-teamets samarbejde med de unge i AEBR Youth.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028

Find flere

Lyt til artiklen:

Han ser meget ung ud, som han står der foran Baptist World Alliances ledelse i Washington. Han præsenterer sig som Dr. Sasa.

Han kan ikke fortælle, hvor gammel han er, for når han spurgte sin mor, hvornår han var født, var svaret: ”Du er født en morgen, hvor det regnede.” Langt ude i bjergene i Chin-regionen i Burma. Når jeg kommer nærmere, ser jeg grå hår i tindingen. Han må være over 40 år, gætter jeg.

Dr. Sasa taler engageret til BWA’s ledelse under mødet i Washington (Foto: J. Merritt Johnston / BWA)

En bondedreng?

Den altså knapt så unge Dr. Sasa er på gæstevisit. Han har påtaget sig at tale med verdens ledere om situationen i Burma, ikke mindst for hans folk chin’erne, men ikke kun dem. Hans livshistorie er fængslende. Han kalder sig selv en bondedreng, ukendt med ritualerne på de bonede gulve, men han har på mystisk vis fået adgang til verdens ledere. Han har mødtes med politikere og embedsfolk i EU, Paris, London – sågar kong Charles, og nu er turen kommet til USA. Han har aftaler både i senatet og kongressen – og de er lydhøre, fortæller han og siger undskyldende, at engelsk er hans sjette sprog. Han virker som en venlig mand. Måske en bondedreng, der har fået jakkesæt og slips på, men han kan åbenbart begå sig i denne fremmede verden.

Valgt til parlamentet

Hans mål er intet mindre end at få sat en stopper for borgerkrigen i Burma. Få demokrati igen, som skal styre militæret – og en økonomisk forvandling. ”Burma er det smukkeste land i verden. Vi var rige, men bliver udnyttet af Kina. Rusland og Kina stod bag militærkuppet i 2021,” siger han og fortæller, at han selv var valgt til at indtræde i parlamentet den dag, militærkuppet fandt sted. Flere af hans venner og kolleger blev henrettet. Selv lykkedes det ham at flygte i en taxa. Siden har han været på flugt.

Dr. Sasa taler og Tomás Mackey, BWA’s præsident lytter (Foto: J. Merritt Johnston / BWA)

Liv og død

Hans familie levede af deres lille landbrug langt fra nærmeste by. Som barn var han vidne til, hvordan en nabokone døde i fødsel og hans skolekammerater døde af diarré. Forældrene ville, at han skulle have en uddannelse. Sasa blev sendt på gåben afsted mod Yangon som stor dreng. Alene over bjergene og igennem dalene.

Inde i Yangon var alt overvældende. Han havde aldrig set en bil eller et trafiklys. Han talte ikke burmesisk, men kun sit stammesprog. Han boede i en bambusafskærmning sammen med nogle, der var på arbejde om natten. Så de delte sovested. Han var tæt på selvmord, men hans tro fik ham til at vælge at lære burmesisk. Han fik en uddannelse og vendte tilbage til sin landsby. Han blev lærer, for han var den eneste, der kunne burmesisk. Eleverne kom langvejs fra, gående i flere dage for at komme i skole.

Burma eller Myanmar?

I denne artikel bruger både Lone Møller-Hansen og Dr. Sasa navnet Burma, når de omtaler Dr. Sasas hjemland. På baptist.dk plejer vi at skrive Myanmar. De Forenede Nationer anerkender Myanmar som navnet på det lille land, mens flere lande, bl.a. Storbritannien og landets tidligere kolonier som USA og Australien, kalder landet for Burma. Bruge du Myanmar, kan du blive anklaget for indirekte støtte til militærregimet. Danmarks Radio bruger Burma, mens TV 2 bruger Myanmar.

Forvirret? Find flere oplysninger her.

Blev læge som flygtning

Buddhisterne forfulgte de kristne, og det endte med, at han flygtede syv dage igennem junglen og kom til Indien. Her lærte han engelsk og begyndt at læse medicin. Senere kom han til Armenien, hvor han blev uddannet læge, og kom til England, hvor han fik en engelsk ”familie”.

Han tog tilbage til Burma for at arbejde som læge. Den eneste læge i miles omkreds. Han knoklede, havde somme tider 500 patienter på en dag. Han underviste andre i alt det, han havde lært, fra børnefødsler til malaria. Han vidste jo, hvordan det kunne tage liv.

Han havde politisk tæft og det lykkedes sammen med andre at opbygge den første lufthavn i Chin-regionen. Der var pludseligt håb.

I skjul i junglen

Andre havde fået øje på ham og han blev politiker og skulle i parlamentet. Heldigvis blev han advaret om kuppet og slap væk.

Han fortæller, at ”mere end 6.000 er slået ihjel, flest kristne. Byer er blev udslettet og mere end fire mio. er gjort hjemløse.”

Indtil for fire måneder siden levede han i skjul i junglen tæt på den burmesiske grænse, men slap igen væk og mener nu, at han har en rolle, en historie at fortælle verden.

Forbøn for Burma, Chin-folket og Dr. Sasa. Fra venstre: BWA’s præsident Tomás Mackey, Dr. Sasa og tidligere præsident Paul Msiza (Foto: J. Merritt Johnston / BWA)

”Det er det, Gud kan gøre”

”Mine forældre gik aldrig i skole. I dag er jeg her. Det er det, Gud kan gøre,” siger han. ”Vi skal være lys i mørket. Jeg beder om visdom, Guds styrke, vejledning af Helligånden – og tålmodighed.”

Han siger med fast stemme: ”Jeg har håb i dag.”

Han fortæller om en russisk bombe, der sprængte en kirke i stykker. Resterne af bomben blev gjort til kirkeklokke.

”Gud har kaldt os til at gøre en forskel. Guds rige, håb, fred, kærlighed og frihed vil komme til Burma. Mange af mine kolleger (jeg går ud fra, at det er politikerne, der lever udenfor Burma) er ikke kristne, men der er kommet en ny enhed mellem de kristne i bjergene i Burma og burmeserne i lavlandet.”

Hans korte budskab er: ”Hjælp os. Vores naboer er verdens største nationer, Indien og Kina. Burma skal være lys i verden. Selvstændig og fri.”

Efter hans rørende tale, tager den tidligere præsident for BWA, Paul Mzisa fra Sydafrika, ordet og kommer med en opmuntring til Dr. Sasa: ”Jeg er vokset op i 80’erne. Det så umuligt ud at kæmpe mod apartheid. Gud kan ændre det umulige. Han vil bringe frihed og fred til dit folk, for Gud elsker jer.”

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 13. mar. 2026 - TaNikka er sat på en uriaspost
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset

Find flere

Lyt til artiklen her:

Der er to ting, der fylder i Henrys liv: Familien, hustruen Dawt Par Chin, døtrene Jasmine (7) og Hannah (5) og arbejdet som ungdomsleder i CBC. Henry har viet sit liv til at støtte og inspirere de unge i menigheden. Det teoretiske grundlag er en masteruddannelse i teologi fra Indien.

Henrys egne erfaringer og hans dybe tro på Jesus Kristus er det praktiske fundament for hans engagement. Om sit mål med arbejdet siger Henry: ”Jeg vil gerne give de unge det håb, jeg selv har fundet. Livet har lært mig, at ægte glæde kommer indefra. Fra Jesus Kristus, når han bor i vores hjerte”. 

Ungdomsleder Henry Nawl Thang Bik (Privat foto)

De unge i CBC 

Ungdomsgruppen i CBC består af op mod 80 unge. Af dem er omkring 50 meget aktive i kirken. Aktiviteterne ligner dem, vi finder i mange andre kirkelige ungdomsgrupper, fortæller Henry:
”Vi har bibelundervisning to gange om måneden og fælles aktiviteter og “sjov tid”, hvor vi fokuserer på aktiviteter, der styrker fællesskabet.” 

Musikken fylder meget i ungdomsgruppen:
”Som vi alle sammen ved, holder de unge rigtig meget af musik og af at synge sammen,” siger Henry og fortæller videre, at gruppen holder ”Worship Night” med fokus på musik og lovprisning to gange om året.  

Ungdomsgruppen tager også ud til andre chinmenigheder som et gospelteam. På spørgsmålet om det ikke er en mulighed for endnu mere samarbejde mellem de etnisk danske og chinmenighederne, er Henry meget positiv:
”Jeg synes, det vil være en rigtig god idé. Vi er meget åbne for mere samarbejde og de unge vil gerne møde andre unge.” 

De unges udfordringer 

Henry har observeret, at enkelte af de unge i kirken oplever stress og tvivl om fremtiden. Nogle oplever problemer, der får dem til at vælge fællesskabet i kirken helt fra. Henry pointerer, at langt de fleste unge har et godt liv, men ligesom etnisk danske unge oplever unge med chinbaggrund også et stigende pres i hverdagen.  

Henry fortæller:
”Jeg er slet ikke ekspert. Men jeg tror, at der er mange forskellige årsager til deres udfordringer. Det kan være familieforhold eller problemer i skolen. Men de unge med chinbaggrund kæmper også med kulturel identitet. Mange af dem er født i Danmark og opvokset med en chin-kultur. Men de taler dansk bedre end chin. Det skaber en følelse af at være splittet mellem to kulturer. Hvis de også mangler danske venner i skolen, forstærker det følelsen af at være anderledes og udenfor.” 

Lederteamet i CBC Esbjerg

En særlig indsats 

De 12 ungdomsmedarbejdere i CBC forsøger at holde et tæt forhold til de unge. Især til de unge, der kæmper med at finde et ståsted i livet. Henry fortæller, at lederne gør et særligt arbejde for at nå dem:
”Nogle gange ringer vi til dem og inviterer dem personligt, andre gange sender vi SMS’er. Når de kommer, forsøger vi at muntre dem op og engagere dem i fællesskabet. Vi beder for dem og hvis vi ikke har set dem et stykke tid, sender vi nogle gange bibelvers, der fortæller om håb, om ikke at give op og om at glæde sig ved livet.”

Lasse Åbom underviser de unge i CBC Esbjerg (Privat foto)

Kirken og de sproglige udfordringer 

I kirken er sproget også med til at distancere de unge og skabe en generationskløft, fortæller Henry:
”Når de unge kommer til gudstjeneste, skal de både synge på chin og lytte til prædikenen på chin. Alt hvad vi gør i kirken, foregår på chin. Men de unge taler dansk, de lever deres hverdag i en dansk kultur. Det er svært for dem. Det kan jeg mærke på dem. Hvis de også mangler danske venner, så ender de i en ’midt-i-mellem’-kultur.” 

Henry fortæller videre, at man har arbejdet med udfordringerne i CBC. Flere gange har Lasse Åbom fra Immanuelskirken, Aarhus Baptistmenighed og BaptistKirkens ledelse taget turen til Esbjerg for at undervise de unge – på dansk. Et initiativ som de unge var meget glade for, fortæller Henry.   

Den unge piges historie 

Arbejdet blandt de unge i kirken giver mange gode oplevelser. Blandt de unge, der har udfordringer, er der også nogle, der oplever håb og får fornyet tro på livet i Kristus. 

Henry fortæller om en speciel oplevelse med en ung pige i ungdomsgruppen:
”I forbindelse med en ungdomslejr i kirken kom en ung pige frem til os og fortalte, at der ikke længere var noget håb for hende. Hun var deprimeret og havde næsten ikke været udenfor i to – tre uger. Vi blev meget forskrækkede, for vi anede ikke, at hun havde det så dårligt.” 

Henry fortæller videre, at pigen valgte at give livet en chance, da hun blev inviteret til at deltage i ungdomslejren:
”Hun lovede Gud, at hun ville stå frem og fortælle om sin oplevelse for hele menigheden, hvis Han ville hjælpe hende med at finde meningen med livet igen. På den sidste dag, mens vi sang og tilbad – nogle i tårer – stod hun frem og fortalte, at hun havde oplevet en stor forandring i sit liv. Hun modtog Jesus som sin Herre og Frelser og vidnede om oplevelsen i kirken.” 

Selv om interviewet foregår på en lidt skrattende mobilforbindelse er taknemmeligheden tydelig i Henrys stemme. Han fremhæver, at det er svært altid at vide, hvad der rører sig i teenagerne. Derfor er det så vigtigt at have tæt kontakt med dem. 

Ungdomsgruppen i CBC Esbjerg (Privat foto)

Henrys historie 

Henry voksede op i en kristen familie i delstaten Chín i det vestlige Burma. Hans far var den første i familien, der blev kristen. Henry havde en god barndom, hvor kirken var i centrum. Interessen for musik begyndte allerede i søndagsskolen, hvor Henry både sang solo og spillede guitar. I dag tjener Henry som leder af lovsangsbandet i CBC. Helt uden skygger var barndommen dog ikke. Myanmar var også militærdiktatur i Henrys barndom. Ofte kom soldaterne forbi: ”De tog ikke hensyn til nogen. Somme tider tog de min far. Når han kom tilbage, fortalte han aldrig, hvad han havde oplevet.” 

Som teenager fjernede Henry sig fra kirken og begyndte at drikke. Han følte sig ensom og fandt livet meningsløst. I maj 2005 deltog han modvilligt i et kristent møde, hvor han hørte verset fra Johannesevangeliet, kapitel 15, vers 16:
”Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn.” 

Mere om Henry

Henry Nawl Thang Bik er tidligere blevet portrætteret i Kristeligt Dagblad: ”En enkelt sætning ændrede alt, da Henry tvivlede på sine forældres kærlighed” den 8. januar 2022. Tværkulturelt Centers medlemsblad ”Nyt på tværs” fortalte også om Henry i artiklen ”Kærligheden vandt” i nr. 4, december 2022. 

Verset gav Henry nyt håb og et nyt perspektiv på livet. Han genfandt sin tro og begyndte at studere teologi og tog en bachelor- og mastergrad. Han mødte sin kone, Dawt Par Chin, online, og da hun som flygtning i Danmark ikke kunne rejse tilbage til Burma, flyttede han til Danmark i 2018. Efter familiesammenføring studerer Henry i dag på VUC, hvor han tager en fuld HF, som han forventer at afslutte til sommer. 

Ungdomsgruppen i CBC Esbjerg (Privat foto)

Henrys drømme for fremtiden 

Henry har mange drømme for fremtiden, både personligt og i forhold til sit arbejde i kirken. 

Han drømmer om at færdiggøre sin HF og uddanne sig til ingeniør med fokus på teknik, klima og miljø. Han drømmer også om at etablere et lydstudie i CBC’s nye kirke. Sammen med de unge vil han indspille gospelmusik og børnesange til brug i søndagsskolen. Han drømmer også om at udvikle nye former for gudstjenester, der appellerer mere til de unge. 

Men først og fremmest drømmer Henry om fortsat at dele den glæde og det håb, han selv har fundet i Jesus Kristus, med de unge. Han oplevede en personlig åbenbaring gennem skriftstedet i Johannesevangeliet. Derfor formidler han budskabet om, at de unge er elskede og udvalgt af Jesus, uanset om de føler sig afvist af andre. Han ser det som sin opgave at hjælpe de unge med at finde deres identitet i Kristus. 

Henrys drøm er at skabe et miljø i kirken, hvor de unge kan finde deres plads og tro, mens de forbereder sig til fremtiden: ”Jeg vil gerne give den glæde, jeg har fået, og det håb, jeg har modtaget fra Jesus Kristus, til de unge. Især til teenagere i min kirke”. 

Relateret

• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren

Find flere

Lyt til artiklen her:

Interiør fra et flygtningehjem i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

”Der er meget ordentligt i lejrene i Mizoram. Men flere familier bor i samme rum kun adskilt af en flettet bambusvæg – ikke meget mere end sådan en bambusmåtte, vi tager med til stranden. Og så er deres fortællinger hjerteskærende…” fortæller BaptistKirkens generalsekretær Bodil Højbak Møller efter sit første besøg hos chin-folk i flygtningelejrene i den indiske delstat Mizoram.

85-åring flygtning i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

Hjerteskærende beretninger

Bodil fortæller videre om en oplevelse fra en af lejrene:
”Det var en gammel mand på 85 år, hvor man tænker: ’Hvorfor flygte i din alder?’ Men han havde set 11 mennesker blive henrettet af regeringsstyrker i landsbyen.” Morten Kofoed, Sekretær for International Mission supplerer beretningen:
”Jeg har oplevet en del både i Afrika og i lejrene i Mizoram, så måske er jeg blevet lidt hårdhudet. Men denne historie gjorde særligt indtryk: Den gamle mand var blevet båret en del af vejen af andre, der flygtede sammen med ham.”

På trods af at livet i lejrene er hårdt, flygtningenes økonomi elendig og sygdom udbredt, så beretter Bodil og Morten om en fantastisk gæstfrihed og venlighed.
”Chin’erne  i Mizoram er nogle af verdens glemte flygtninge,” siger Morten og fortsætter:
”De er utrolig glade for at få besøg og få at vide, at de ikke er glemt.”

Opfølgning på samarbejdet

På rejsen til Delhi og Mizoram i Indien og Yangon i Myanmar i slutningen af november deltog ud over Bodil og Morten også Mang Lian Hrin (Alian) fra BaptistKirkens samarbejdspartner Chin Community In Denmark (CCDK).

Chin Health Organization på arbejde i lejrene i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

BaptistKirken og Chin Christian Association Denmark (CCADK) støtter gennem lokale organisationer en række projekter både i flygtningelejrene i Mizoram og i Chin-staten i Myanmar. En af de lokale organisationer er CHO, Chin Health Organization, som udfører sundhedsarbejde både inde i Chin-staten i Myanmar og blandt flygtningene i Mizoram. CHO sender små teams med læger og sygeplejersker ind over grænsen mellem Indien og Myanmar for at hjælpe chin’er i nød. Med stor risiko for eget liv hos dem, der hjælper.

Alian fra CCDK var med på rejsen for at undersøge mulighederne for at samarbejde om flere projekter.

Chin-flygtningene í Indien

Det er svært at få præcise oplysninger om antallet af chin-flygtninge i Indien. Langt de fleste chin’er opholder sig i Delhi eller i lejre i delstaten Mizoram, der grænser op til chin-staten. Det anslås, at der bor 12.000 chin’er i Delhi og måske op til 90.000 i Mizoram.

Skoleklasse i flygtningelejr i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

Små forbedringer i lejrene

”I lejrene kan man spore små forbedringer,” fortæller Morten og fortsætter:
”Der er fortsat stor fokus på børnenes skolegang og uddannelse. De voksne virker lidt opgivende, når man spørger til deres ønsker for fremtiden. Men børnene skal videre! Det kan man se på skolerne, hvor presenningerne på taget er blevet udskiftet med et rigtigt bliktag.”

Problemerne flytter med ind i lejrene

Morten fortæller videre, at der i nogle lejre er problemer med børnenes skolegang. Forskellige ideologiske opfattelser og etniske splittelser mellem oprørsgrupperne i Myanmar flytter med ind i flygtningelejrene. Pludselig går halvdelen af børnene ikke længere i skole, fordi undervisningen er overtaget af en anden gruppe.
”Det er problematisk at være flygtning. Det handler om meget mere end det daglige brød,” siger Morten, der tænker videre:
”Situationen i lejrene understreger virkelig, at man ikke automatisk vinder freden, bare fordi man vinder krigen – som oprørsbevægelserne måske er på vej til.”

Lejrliv i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

Samarbejdet med de lokale er udfordret

Chin-flygtningene er også udfordret i forhold til at leve tæt sammen med den lokale befolkning, mizo’erne. De to folk tilhører den samme etniske gruppe, der har levet sammen i grænseområdet i århundreder. Når der har været uroligheder, har man altid søgt tilflugt og hjælp hos hinanden. Morten beretter om udfordringerne:
”De lokale samfund – man kalder det ’host communities’ – er ikke så vilde med, at der kommer flygtninge og stjæler deres arbejde. Derfor er det svært for chin’erne at få arbejde, og hvis de får arbejde, er det til en ussel løn, som arbejdsgiveren måske glemmer at udbetale. Hvis chin’erne vil sælge den lokale delikatesse, bambusskud, på markederne, vil de lokale ikke vide af dem. Så er de nødt til at sælge til en grossist, der selvfølgelig betaler meget mindre end markedsprisen.”

Det er svært at generalisere om forholdet mellem flygtninge og lokale. Nogle steder lever og arbejder mizo’er og chin’er sammen, andre steder giver det udfordringer.

Dr. Pari

I Delhi besøgte Morten, Bodil og Alian Dr. Pari. En lokal højt uddannet læge og ildsjæl, der har oprettet en klinik, hvor hun gratis behandler flygtninge fra Chin-staten. Hun hjælper sårede chin-flygtninge til videre behandling på hospitalerne. Mindre krævende behandling klarer hun på klinikken.

For at få økonomien til at hænge sammen er konsultationen åben fra kl. 8 om morgenen. Fra kl. 10 til kl. 15 er der gratis behandling for chin-folk, og fra kl. 15 til ud på aftenen har hun betalende patienter!

Situationen i Myanmar og Chin-staten

Flere uafhængige kilder anslår, at oprørsgrupperne kontrollerer op mod 60% af Myanmar – uden for de større byer. Militærjuntaens tropper bliver også svækket af, at soldaterne deserterer eller overgiver sig til oprørerne. Juntaen har stadig luftherredømmet og bombninger af både oprørere og civile er fortsat udbredt.

I Chin-staten lider befolkningen under militærets bombardementer, manglende adgang til sundhedsydelser og en voksende sultkrise. Kampene mellem militæret og etniske modstandsgrupper medfører også et stigende antal internt fordrevne. Det samlede antal internt fordrevne chin’er er ukendt, men alene efter de gentagne bombardementer af byen Thantlang er over 10.000 på flugt.

Morten fortæller, at militærjuntaens indførelse af værnepligt har haft voldsomme konsekvenser for Myanmar:
”Mange unge flygter til nabolandene eller til de områder oprørerne kontrollerer for at undgå at blive tvunget til militærtjeneste. De unge, der bliver rekrutteret, modtager minimal træning og bliver sendt direkte til fronten, ofte som ’kanonføde’.”

Stormen Yagi ramte Myanmar i september 2024 og forårsagede udbredte oversvømmelser. Omkring en million mennesker blev direkte påvirket af Yagi. Oversvømmelser ødelagde infrastruktur: Sundhedsklinikker, skoler og veje. I store dele af landet var det umuligt at levere humanitær hjælp til befolkningen.

Yagi ramte landbruget hårdt, da mange marker blev oversvømmet. Sammen med manglende arbejdskraft efter indførelsen af værnepligt betød Yagi en forværring af fødevaresituationen.

Bodil og Morten sammen med MBC’s ledelse (Foto: Privat)

Besøg hos samarbejdspartnere

Efter besøget i Mizoram rejste delegationen videre til Myanmars hovedstad Yangon for at besøge andre samarbejdspartnere. I Delhi var der besøg hos Chin Refugee Council (CRC), der består af repræsentanter fra forskellige etniske grupper. I Mizoram var det Chin Health Organization (CHO), der blev besøgt. I Yangon kom turen til Myanmar Baptist Convention (MBC) – den overordnede organisation for alle sammenslutninger af baptistkirker i Myanmar. Om det besøg fortæller Morten: ”MBC har egen udviklingsafdeling. Og de vil meget gerne samarbejde med os. Men det er en udfordring at finde ud af, hvordan vi bruger ressourcerne bedst muligt og at finde de rette samarbejdspartnere.”

Møde med KBC HDD’s ledelse (Foto: Privat)

Samarbejdspartneren Kachin Baptist Convention Humanitarian Development Department (KBC HDD) fik også besøg. Det var i samarbejde med KBC HDD, at BaptistKirken skaffede en million kroner til nødhjælp efter tyfonen Yagi.

”Vi er også i gang med at forberede et projekt for tros- og religionsfrihed. Frihed til at tro har også trange kår i Myanmar og der er spændinger fx mellem buddhister og kristne,” siger Morten, der fortsætter:
”Derfor var vi også på besøg hos Myanmar Institute of Theology Peace Studies Center i forsøg på at skabe et samarbejde.”

Besøg på MBC*s kvindecenter i Yangon (Foto: Privat)

Kvindecentret

Under opholdet i Yangon besøgte Bodil et kvindecenter, der har eksisteret siden begyndelsen af 1900-tallet. Centret tilbyder uddannelse i elementær sygepleje men også undervisning i kvinders rettigheder. Bodil var meget glad for besøget:
”Det er virkelig et sted, hvor kvinder oplever, at de har værdi. Jeg havde prioriteret besøget, da vi i øvrigt kun mødte ganske få kvinder. Og lige der er der måske godt at vi lader os repræsentere af både mænd og kvinder. Det sender et signal til kvinderne i Myanmar om, at vi har blik for deres situation. Og at vi gerne samarbejder med kvinder.”

Bodil prædiker ved aftenmøde til jubilæumsfejring i Lairam Jesus Christ Baptist Church i Lawngtlai (Foto: Morten Kofoed)

Jubilæum med en enkelt kvindelig taler

Ud over besøg i flygtningelejrene og møder med samarbejdspartnere indgik der også en tre dage lang jubilæumsfejring i Lairam Jesus Christ Baptist Church i Lawngtlai i Mizoram. En organisation med 188 menigheder og næsten 23.000 medlemmer. Som eneste kvinde prædikede Bodil ved et aftenmøde:
”Selv om vi blev modtaget med stor hjertevarme og venlighed, var det tydeligt, at de ikke var vant til kvindelige prædikanter. Det var da også formanden for Global Chin Christian Federation, der havde insisteret på, at jeg skulle medvirke. Han syntes, det var sejt, at BaptistKirken sendte en kvindelig generalsekretær. I den situation synes jeg, jeg har en opgave som rollemodel, som prøver at bryde ny jord. At vise både mænd og kvinder her, at kvinder kan være præster.”

”They give me goosebumps…”

Et af de sidste punkter på rejsen var et besøg hos FN-organisation UNOPS (United Nations Office for Project Services) i Yangon. Her arbejder den danske læge Josephine Obel som Fund Director, Access to Health Fund. Hun kendte udmærket til BaptistKirkens samarbejdspartner Chin Health Organization (CHO) og deres arbejde både i lejrene i Mizoram, men også de risikofyldte hjælpeoperationer inde i Myanmar. Bodil og Morten forlod mødet en smule stolte over BaptistKirkens samarbejde med CHO. Det er ikke hver dag, at en officiel FN-udsending anerkender samarbejdspartneres modige indsats med ordene: ”… They give me goosebumps” [… de giver mig gåsehud]

Relateret

• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 20. nov. 2025 - Alt det, vi har til fælles
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn

Find flere

Lyt til artiklen

”Gennem min skoletid som teenager fik jeg nogle virkelig dårlige venner. Jeg var narkoman i fire år – dybt afhængig af både stoffer og alkohol. Det var forfærdeligt. Mine forældre bad for mig, hele min familie bad for mig. De bad om, at jeg måtte komme ud af min afhængighed. Jeg kunne ikke redde mig selv og i den periode var jeg i fængsel to gange. Men Gud hørte mine forældre og søskendes bøn. Fordi jeg trods alt var et Guds barn, valgte Han at opdrage mig på en meget fysisk måde. Ligesom der står i Hebræerbrevet, kapitel 12, vers 8. Jeg døde af en overdosis! Mere end syv gange var jeg død og blev genoplivet, inden jeg kom på hospitalet.”

Ildsjæle

De findes i alle menighederne – ildsjælene. De laver kaffe, kirkefrokoster, pynter op til jul, står ved døren og byder velkommen, underviser eller prædiker. Nogle af ildsjælene kender vi, de deltager i debatten og skriver kommentarer på Facebook. Andre lever et stille liv i menigheden med fokus på deres tjeneste. På webmediet baptist.dk vil vi prøve at finde ildsjælene og fortælle deres historie.

Fra Myanmar til Danmark og kærligheden

Det er Isaac Van Bawi Thang, hjælpepræst i Chin Baptist Church (CBC) i Esbjerg, der fortæller. Det sker med stort engagement, men med en stemme, der knækker ind i mellem. Selv om det skete for næsten tyve år siden, piner oplevelsen fortsat Isaac.

I dag er Isaac kommet videre. Det der begyndte som en romance over internettet blev for syv år siden til ægteskab med Sui Hnem Alcum, der er kvoteflygtning og kom til Danmark i 2012. Isaac blev familiesammenført med Sui, og i dag bor de i Grindsted med to døtre på tre og seks år. Inden rejsen til Danmark læste Isaac Master of Divinity i Cambodia og virkede som omrejsende evangelist i Myanmar og missionær i Cambodia, Vietnam og Thailand.

Isaac og Sui (Foto: Privat)

Det livgivende åndedrag

Isaac kom ud af sit misbrug. På hospitalet tilbage i 2007 oplevede Isaac, at lægerne gav ham en maske på med ilt. Han kunne mærke den kølige gas strømme ud af masken. Men han kunne ikke trække vejret:
”Der var noget, der blokerede min vejrtrækning. Jeg kunne mærke ilten på næsen, men jeg kunne ikke trække vejret. Der gik et stykke tid og pludselig kunne jeg trække vejret igen. Og ud af min mund strømmede ordene ’Tak, Jesus’ – ’Tak, Jesus’ igen og igen.”

Fristelsen

Et par uger efter oplevelsen på hospitalet oplevede Isaac at blive fristet igen. Han følte, at han blev kontaktet af Djævelen. Ikke blot som en trang til narkotika og alkohol, men som noget virkeligt:
”Jeg så Djævelen! Mine forældre kunne ikke se ham. Mine venner kunne ikke se ham. Det var kun mig der kunne se ham, og det var frygteligt. Djævelen kom til mig som en fysisk person og forsøgte at få mig til at drikke og bruge narkotika igen. Jeg følte, at Djævelen forsøgte at tage mig med, men så kiggede jeg i min fars Bibel og begyndte at læse højt af Salme 148. Jo højere jeg råbte, jo længere forsvandt Djævelen fra mig. Til sidst forsvandt han helt og han er aldrig vendt tilbage. Fra det øjeblik gav jeg mit liv til Jesus.”

Missionærfamilien

Isaac er vokset op i en missionærfamilie. Hans far er en kendt prædikant og missionær blandt chinfolket i Myanmar. Allerede fra han var femten år gammel, rejste faderen rundt mellem landsbyerne i chinstaten og prædikede. Familien tæller syv børn som alle er enten præster eller missionærer. Isaac fortæller, at hans mor tog sig af hjemmet og på trods af manglende læsefærdigheder, læste hun højt fra Bibelen hver dag for børnene. Det var en daglig udfordring at holde sammen på hjemmet: Faderens løn blev ofte brugt på mission i stedet for husholdning.

Isaac taler i efterårsferien 2024 for unge i Matu Baptist Church i Svendborg (Foto: Chin Chin)

Kaldet til at missionere blandt børn og unge

Som hjælpepræst i CBC oplever Isaac et kald til mission blandt teenagere og unge. I Myanmar rejste han rundt mellem landsbyerne og underviste. I Danmark bliver han inviteret til at undervise. Kulturen ændrer sig også blandt chinfolk.

I CBC underviser Isaac især i det nye testamente. To gange om måneden mødes flere end 80 unge mennesker til bibelundervisning i kirken. Isaac har også været inviteret til at undervise i flere andre kirker – fra Bornholm til Svendborg – og på sommerlejre. Han føler, at de voldsomme oplevelser i hans tidlige ungdom giver ham en særlig forbindelse til de unge, der kæmper med at finde et   ståsted i livet.

Isaac bliver også inviteret til at undervise børn og unge i hjemmene. Et koncentreret bibelstudie fra fredag aften, hele lørdagen og søndag formiddag inden gudstjenesten, som CBC holder søndag eftermiddag i Kvaglund kirke.

Sproget er en voksende udfordring

Gennem sin undervisning er Isaac blevet opmærksom på en voksende udfordring for børn og unge i chin-menighederne:
”Børnene og de unge forstår selvfølgelig, når deres forældre taler til dem på vores sprog. Men ude i samfundet, i deres daglige liv i skolen, der kommunikerer de kun på dansk. Når de kommer i kirke og skal lytte til Guds ord eller menneskers vidnesbyrd, foregår det på vores eget sprog. Og det forstår de ikke alle sammen. Mit gæt er, at de måske forstår 25% af det, de hører i kirken. Derfor underviser jeg på engelsk – det forstår de bedre.”

Isaac pointerer, at det er vigtigt, at børnene og de unge fortsat lærer og taler chin-sproget. For ham er det bare endnu vigtigere, at de forstår, hvad Bibelen lærer dem.

Sproget er det vigtigste værktøj

”Sproget er det vigtigste værktøj, når vi skal lære de unge om Bibelen. Derfor har vi også inviteret Lasse Åbom (præst i Immanuelskirken i Aarhus og medlem af BaptistKirkens ledelse, red.) til at undervise på dansk. Han har allerede været her to gange. De unge forstår Bibelens budskab 100%, når Lasse underviser. Derfor underviser jeg på engelsk og forhåbentlig senere på dansk,” siger Isaac.

Isaac fortæller videre, at han fornemmer en konflikt mellem forældre og børn i forhold til sprog og kirke:
”Vi er virkelig i en overgangstid, hvor forældre og især præster skal handle klogt. Vi skal handle med stor visdom. Hvis de unge kommer i kirke om søndagen og ikke forstår, hvad der bliver talt og undervist, så forsvinder de igen.”

Bed for Myanmar

Når man taler med chinfolk, er der altid en ting, der går igen uanset emnet: ”Bed for Myanmar” siger de. Som indfødt i et af verdens mest udviklede og fredeligste samfund er det vanskeligt, måske umuligt, at forstå den smerte, der plager flygtningene fra Myanmar. Alle har familie, venner, bekendte i Myanmar, der oplever forfølgelse, overgreb og krig.
”Konflikten er værre end nogensinde før. Alt er blokeret og prisen er høj for dem, der kæmper. De kristne lider også under religiøs forfølgelse fra buddhisterne. Hvis man lægger det sammen, har det aldrig været vanskeligere for vores folk i Myanmar,” fortæller Isaac, der slutter: ”Bed for os. Bed for Myanmar.”

Lystfiskerhistorien

”Fisker du?” spørger Isaac. Det gør han, og lystfiskeriet er et billede på den måde, vi skal være kloge på:
”Jeg kaster krogen ud og hvis der ikke er bid, kaster jeg krogen ud igen. Jeg bruger forskellige kroge, værktøjer, metoder og ideer for at nå mit mål. Sådan skal vi også være vise, når vi vil nå de unge og fastholde dem i menighederne. Ellers kan vi sælge kirkerne om 10 år, når de unge har forladt os!”

”Næste generation bliver vores ledere”

Når Isaac taler om at fastholde de unge, så er det ikke kun de unge i chinmenighederne, han taler om. Hans hjerte brænder i lige så høj grad for etnisk danske unge.

”Næste generation bliver vores ledere,” siger Isaac og fortsætter:
”Baptisterne i Danmark har missioneret i mange år i Afrika. Helt ligesom Gud befaler os at gøre. Det har bragt Bibelens budskab ud til mange. Men jeg synes, tiden er kommet til, at BaptistKirken kigger på de unge i Danmark. Vi mister dem! Lad os sende missionærer ud for at nå de unge i Danmark!”

Isaacs drøm

Isaac undrer sig over, at der er så få missionærer i Danmark, når der er så mange kirker og Danmark har været et kristent land i 1000 år.

”Før Jesus fór til himmels, sendte han disciplene ud for at forkynde. De rejste ikke væk, men begyndte at forkynde i Jerusalem og siden i Samaria og Judæa. Jerusalem er billedet på dem, der er nærmest, vores familie, vores venner – de unge i Aarhus og København. Hvorfor missionerer vi ikke blandt dem?”

Hele budskabet kommer på en eneste vejrtrækning! Isaac brænder for mission blandt unge, for at gøre en forskel i deres liv og lede dem til en beslutning om at følge Jesus.

”Det er min drøm og mit forslag,” slutter Isaac.

Isaac og Sui sammen med døtrene (Foto: Privat)

Relateret

• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren

Find flere

Lyt til historien:

I 2007 flygtede Esther fra Myanmar. Ved en razzia i forældrenes hjem i Mandalay havde militærregimet fundet tryksager, der støttede oprørerne i Chinstaten. Esther boede i Yangon og nu var det udelukket at vende hjem til Mandalay. Med familiens hjælp gik flugten først til Tyskland og siden til Danmark i 2009.

Inspireret af en veteran

Esthers personlige frihedskamp begynder for alvor i 2019. Hun besøger sin onkel i USA. Han er veteran fra Chin’ernes frihedskamp, hvor han kæmpede for Chin National Army, og hans fortælling tænder en oprørsk flamme i Esther. Hun begynder at læse om Burmas historie og – især – om Chinfolkets historie både før og efter Burmas selvstændighed i 1948.

Vi kender Esther!
Vi har valgt at fortælle Esthers historie, som vi har hørt den. Du kender kun Esther under fornavn. På redaktionen kender vi Esthers fulde identitet. Esther har fortsat familie i Myanmar og hun fører fortsat sin digitale kamp mod militærstyret. Derfor har vi valgt at lade Esther være anonym i denne historie.

Thantlang – bombet til ukendelighed

Ud over onklens beretning er det især militærregimets systematiske bombninger af byen Thantlang, lidt nordvest for hovedstaden Hakha i Chinstaten, der får Esther til tastaturet.

Der bliver stille på forbindelsen – som om Esther er nødt til at overveje ordene. Da hun begynder at tale knækker stemmen over. Esther slår over i engelsk, måske fordi det danske sprog ikke rækker, når svære ting skal forklares og følelserne fylder:
”All my memories are gone! We lived in Thantlang i ’97 og ’98 and I loved so much to live there.”

Fra demonstrationen under MaydayMyanmar i 2021 (Foto: Privat)

Fattigdom med konsekvenser

Esther fortsætter med at fortælle om farens job som bogholder i det offentlige skolesystem. Familien boede forskellige steder i Chin-staten: I Falam, i Hakha og til sidst i Thantlang inden faren fik et bedre job i Mandalay.

”Vi var fattige,” siger Esther og fortsætter: ”Min familie ønskede, at vi børn skulle have en ordentlig uddannelse. I Mandalay kunne vi få gratis uddannelse. Selv om Chin’erne var med til at grundlægge Unionen Burma i 1948, fik de aldrig samme rettigheder som den burmesiske befolkning. Og uddannelse skal man selv betale i Chinstaten.”

Flugten

”Militæret fandt nogle tryksager med revolutionært indhold, informationer om oprørsbevægelserne, hos mine forældre i Mandalay,” fortæller Esther. Hun fortsætter: ”De blev forhørt, men der skete ikke mere. Måske fordi de var gamle. Jeg ved det ikke. Men jeg kunne ikke vende tilbage. På det tidspunkt boede jeg i Yangon og min mors kusine hjalp mig ud af Myanmar.”

Esther kom til Frankfurt i 2007. I første omgang fik hun afslag på opholdstilladelse. Samme år demonstrerede buddhistiske munke mod styret i ”Safran-revolutionen” eller ”Den gule revolution”. Oprøret blev slået ned, men opstanden medførte, at alle chin’er fik opholdstilladelse i Tyskland. I 2009 blev Esther gift og kom til Danmark.

Resultatet af militærets bombeangreb. Stedet er ukendt (Foto: Privat)

Det har omkostninger at kæmpe

”Jeg blev for alvor aktiv efter militærkuppet i 2021. Jeg begyndte at skrive for Chin TV International på deres Facebookside. Ret hurtigt fik jeg en e-mail fra min redaktør om, at min Facebook-konto blev overvåget. Det havde jeg ikke tænkt over, men nu fik jeg pludselig vejledning i, hvordan jeg skulle beskytte kontoen med Facebook Protect,” beretter Esther, der fortæller videre om oplevelsen af at blive overvåget:

”Når jeg uploadede artikler til Chin TV Internationals Facebookside blev de heller ikke altid vist. Der var også forskellige ting, som holdt op med at virke på min konto. Det føltes som om, nogen begrænsede eller indførte restriktioner i mit liv.”

Esther fortæller videre, at hun mener, restriktionerne blev styret fra Facebooks lokale team i Myanmar. På et tidspunkt fandt teamet bag Chin TV International ud af, at militærstyret arbejdede på at få slettet Facebooksiden. I stedet for at vente på det skete, valgte Chin TV International frivilligt at lukke siden og vente et helt år med at dele oplysninger igen.

Det var ikke indbildning

At der ikke var tale om indbildning blev Esther og hendes venner klar over, da deres journalistkollega i Yangon kun med nød og næppe undgik arrestation. Han var ikke hjemme, da militæret bankede på:
”Han stoppede selvfølgelig straks med at skrive for os. Men han var alligevel nødt til at flygte ud af Myanmar,” siger Esther.

Skrev om Thantlang hver eneste gang

”Selv om det kan være hårdt, er jeg meget glad for det arbejde, jeg laver for Chin TV International med at fortælle om militærregimets overgreb i Myanmar,” fortæller Esther. Hun har især kæmpet for at fortælle om alle de gange hendes barndomshjem i Thantlang er blevet bombet:
”Det er sket mere end 30 gange! Byen er brændt ned til grunden i dag. Min skole i byen er brændt. Min onkels hus er brændt. Men jeg skrev om det hver eneste gang på Chin TV Internationals Facebookside: Nogle gange både på chin, burmesisk og engelsk! Og jeg nåede at skrive om det, inden vores side lukkede ned.”

Mere overvågning

Mens den tidligere leder i Myanmar, Aung San Suu Kyi’s parti, NLD – National League for Democracy – var ved magten, foretog militæret en række overgreb mod den muslimske befolkningsgruppe Rohingyaerne i 2016. Esther fortæller om konsekvenserne i Cyberspace:
”I forbindelse med Rohingyaerne udviklede Facebook, sammen med NLD, algoritmer til at overvåge opslag med hadefuldt indhold. Men vi er sikre på, at militærregimet efter kuppet i 2021 har fået adgang til algoritmerne og i dag bruger dem til at overvåge oprørsbevægelserne.”

Ytringsfriheden er også truet i Myanmar (Foto: Privat)

Ytringsfriheden truet for etniske grupper

Esther fortæller om en anden grund til, at hun engagerede sig i kampen via Chin TV International:
”I Myanmar har de forskellige etniske grupper ikke mulighed for at fortælle om deres problemer. Det er simpelthen forbudt. Under NLD-styret fik vi flere demokratiske rettigheder, men generelt er der ikke ytringsfrihed for etniske grupper.”

Esther giver et eksempel på den manglende ytringsfrihed:
”I forbindelse med bombningerne af Thantlang har der næsten ikke været skrevet noget i de burmesiske nyhedsmedier. Forskellige chin-medier har selvfølgelig skrevet en masse. Det hænger også sammen med, at chin’erne sammen med flere andre etniske grupper udgør en meget lille del af befolkningen i forhold til burmeserne, der sidder tungt på medierne. Efter endnu en bombning tog redaktøren af det største chin-medie, Chin World Media, fat i problemet. Redaktøren, der både er kendt i medieverdenen og ud af en kendt politikerfamilie, spurgte: ’Thantlang er blevet brændt ned til grunden. Men hvor er forsiderne i de burmesiske medier?’ Det fik vi aldrig svar på!”

Esther fortæller videre, at den etniske undertrykkelse har stået på i mange år, også under NLD’s styre, som vi i vesten betragtede som demokratisk. Allerede dengang kom redaktøren af Chin World Media på en overvågningsliste – en liste som militærstyret overtog ved kuppet i 2021. Og i dag er Esthers redaktørven flygtet til Bangkok.

Demonstrationen i 2021 i Fælledparken (Foto: Privat)

Mayday Myanmar

Esther fortæller, at der fortsat er brug for den opmærksomhed Mayday Myanmar giver. Og hun fortæller begejstret om den første Mayday Myanmar kampagne i 2020. Det foregik lige efter, at Chin TV International var ”genåbnet” på Facebook. Sammen med gode venner sendte Esther direkte på Facebook fra Mayday Myanmar-demonstrationen i København:
”Det var dejligt at hele verden kunne se, at vi var aktive i Danmark og at der var så stor opbakning. Jeg skriver selvfølgelig også om mange andre ting, som chin’erne i Danmark laver, så man kan se, at vi er aktive i kampen.”

”Jeg tror vi vinder”

Selv om Esthers kamp foregår ved tastaturet og i Cyberspace er hun alligevel overbevist om, at kampen skal vindes i Myanmar.

”Jeg begyndte i 2019 inspireret af min onkel og jeg stopper ikke. Selv om vores side blev lukket ned, holdt vi kontakt både med hinanden i teamet og med folk i Myanmar,” siger Esther, der slutter sin historie:
”Der er reelt borgerkrig i Myanmar. Hver gang militæret taber et slag til oprørerne bomber de civile fra luften – i Thantlang eller Wun Ma Thuu Hospital. Det foregår med russiske bombefly og det er den dyreste måde at føre krig på. Min Aung Hlaing (tidligere general og nu de fakto leder af Myanmar, red.) kan ikke blive ved. Jeg tror, vi vinder.”

Andre kilder

“Once-bustling town of Thantlang reduced to rubble by Myanmar’s junta” fra Radio Free Asia
“The Burning of Thantlang, 2 Years On” fra The Diplomat
“Update: internet access, censorship, and the Myanmar coup” fra Access Now
“Myanmar: UN experts condemn military’s “digital dictatorship”” fra UN – Rights Office
“Myanmar: Freedom on the Net 2023 Country Report” fra Freedom House

Relateret

• 11. feb. 2026 - Når troen trues – Open Doors tjener forfulgte kristne
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 29. dec. 2025 - ’Never again’ – heller ikke i Danmark
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid

Find flere

Lyt til artiklen her:

Taknemmeligheden var stor i Lai Baptist Church, da den nye kirke på Bakkevej i Ringe blev indviet i juni 2022. I dag er det tidligere autoværksted fortsat rammen om en stor og aktiv menighed, der glæder sig til at fejre påske med gudstjenester, undervisning og fællesskab.

Fællesskabet i LBC (Foto: Dawt Hlei Kai)

Det kvindelige præsteteam i LBC

Dawt Hlei Kai er sammen med sin kollega, Nu Nu Te, det kvindelige præsteteam i Lai Baptist Church (LBC). De leder menigheden med 99 medlemmer og i alt 172 børn, unge og voksne, der tager del i aktiviteterne. Der er fart på i LBC, hvor man lige nu er ved at forberede påsken. Dawt beretter om sin hverdag:
”Arbejdet som præst er jo kun på deltid. Selv om vi er to præster, er der meget at se til. Men det går rigtig godt og vi er glade for vores arbejde og for vores menighed. Men ud over at være præst læser jeg til social- og sundhedsassistent. Jeg er gift og vi har tre børn, så nogle gange kan det være svært at nå det hele.”

Påsken i LBC

Dawt fortæller videre om påskens arrangementer i LBC:
”Vi har gudstjeneste skærtorsdag. Fredag og lørdag er der bibelundervisning for menigheden, hvor jeg underviser sammen med Nu Nu Te. Jeg underviser om kristenliv i hverdagen og Nu Nu Te underviser om at være menighed. Påskedag er der igen gudstjeneste, selvfølgelig med fokus på påskens budskab. Påskedag spiser vi også sammen i menigheden. En enkelt familie inviterer og laver maden til os allesammen.”

Tidligere år har der været særlige anledninger for de unge før påske, men i år holder menigheden fælles undervisning for alle.

Julefællesskab og glade børn i LBC (Foto:Dawt Hlei Kai)

En særlig tradition

Dawt fortæller, at højtiderne har meget stor betydning i chinmenighederne. Ikke kun som højdepunkter i kirkeåret. Chinmenighederne bruger også højtiderne til markering af det sociale fællesskab.

Netop i forbindelse med højtiderne sker det, at en enkelt familie inviterer hele menigheden til middag i kirken.

”Det sker ikke hvert år eller ved alle højtider,” forklarer Dawt og fortsætter:
”Det er udtryk for taknemmelighed til Gud. Man vil gerne vise sin glæde og sige tak, måske fordi man har oplevet helbredelse eller fået bønnesvar. Men det behøver ikke være noget særligt. Måske vil man bare sige tak til Gud, og så viser man det ved at lave mad til hele menigheden.”

Dawt fortæller, at traditionen er taget med fra Myanmar. Mange levede i fattigdom. Dem, der havde råd, viste deres taknemmelighed til Gud ved at dele et fælles måltid.

Bøn og tilbedelse i LBC (Dawt Hlei Kai)

Livet i menigheden

Dawt fortæller, at menighedens aktiviteter er delt i fire grupper: Menighedsrådet, kvindegruppen, ungdomsgruppen og børnekirken.

Dawt fortæller om en kvindegruppe, der fylder menigheden med liv:
”Fire gange om måneden mødes kvinderne til bøn. Ofte laver kvindegruppen mad, når menigheden er sammen. De sælger maden til fornuftige priser og overskuddet går til at lave flere aktiviteter i kirken. Eller til nødhjælp til Myanmar. En gang om året holder kvinderne fællesskabsdag, hvor de bare hygger og spiser sammen. Et par gange om året mødes kvinderne til undervisning: Det kan handle om alt fra bibelundervisning til hvordan, man er familie sammen.”

Musikken fylder i LBC (Foto: Dawt Hlei Kai)

Børn og unge

Ungdomsgruppen har også fart på: En gang måneden er der bibelundervisning. Gruppen holder også mange sociale arrangementer. De hygger sammen, spiser sammen eller tager til bowling. Årets sociale højdepunkt er en picnictur ud i naturen. En gang om året samler menigheden unge fra flere menigheder til undervisning. Så er der besøg af prædikanter fra andre menigheder og nogle gange fra udlandet.

Lovsang i LBC ( Foto: Dawt Hlei Kai)

Når de voksne holder gudstjeneste, er børnene i børnekirke, men hver anden måned deltager børnene i ”voksengudstjenesten” med sang, skuespil og oplæsning.

Der er fart på

”Jamen, der sker en masse i vores menighed,” fortæller Dawt, der også lige når at runde menighedsrådets aktiviteter:
”Vi planlægger alt det, der skal ske. Men vi får også tid til at møde de andre fynske menighedsråd to gange om året. Og hvert andet år er hele menigheden med til fællesskabsdag med de andre menigheder.”

Lai Baptist Church i Ringe bor i et nedlagt og ombygget autoværksted. Når Dawt fortæller om livet i menigheden, får man en fornemmelse af, at der er tale om en fintunet og velsmurt motor. Eller i disse el-bils-tider: En menighed, hvor der er lidt mere end 80% strøm på batteriet det meste af tiden.

Foto: Dawt Hlei Kai

Relateret

• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen

Find flere