Anders, menighedens præst, fortæller, at hans overvejelser gik på, om menigheden havde brug for en samtaleproces for at sætte en fælles retning for fremtiden: ”Jeg oplevede, at der måske var brug for nye aktiviteter, men jeg var meget i tvivl, om der var ressourcer til det i vores fællesskab.”

Da forslaget blev fremlagt, oplevede Erik det umiddelbart som en spændende proces: ”Jeg havde en følelse af, at vi havde brug for at evaluere vores aktiviteter og – som Anders nævner – måske finde en ny retning.” Anders nævner, at han havde overvejet andre af BaptistKirkens menighedsprojekter, men Innovative Kirker havde den store fordel, at det var en bredere kreds i menigheden, som kunne deltage.

Overblik og fælles ansvar

Vi vil ikke løfte sløret for indholdet i de forskellige sessioner. For de menigheder, som nu skal i gang, skal også kunne undres og overraskes. Erik kan dog huske, at alle på en af aftnerne fik en opgave: ”Vi skulle skrive om, hvad vi havde fået med, og hvad jeg kunne bidrage med. Det gik pludselig op for mig, at jeg havde fået overblik over menighedens liv og ressourcer. Vi havde gang i meget mere, end jeg havde troet, og jeg blev klar over, at jeg ville bidrage med nytænkning og udvikling inden for de områder, som vi allerede havde godt gang i.”

Det var det hele værd, når menigheden begyndte at tænke mission som et fælles ansvar.

Anders supplerer med, at han oplevede, at deltagerne begyndte at sige ”Måske skulle vi …” og ”Måske er det vores ansvar, at …”, hvor der blev sigtet på at række hænderne ud mod naboer, venner og andre i lokalområdet. Her tænkte Anders, at det var det hele værd, når menigheden begyndte at tænke mission som et fælles ansvar.

Samtalepartnerne er enige om, at der manglede nogle ‘hjemmeopgaver’ undervejs til at holde gang i processen. Vi har en fornemmelse af, at engagementet blandt deltagerne døde lidt mellem møderne. Når der ikke kom arbejdsopgaver udefra, burde menighedsrådet have brugt menighedsmøderne til at skabe debat om de forskellige input, der var kommet på samlingerne.

Resultater

Efter processens afslutning har vi svært ved direkte at sige, at ”det og det” kom direkte ud af Innovative Kirker. Det skal ikke forstås negativt, men Erik siger meget præcist: ”Jeg havde en stærk fornemmelse af, at allerede inden Innovative Kirker var Helligånden til stede i vores menighed og sagde, at Gud ville noget med os – måske var det derfor, vi gik ind i projektet. Jeg blev faktisk lidt rystet over, hvor meget, der allerede skete i menigheden, som vi kunne bygge videre på.” Anders tilføjer, at han oplever, at der er blevet mere smil og optimisme i menigheden og glæde over, hvor mange der faktisk er engagerede i kirkens arbejde.

Og så er der kommet ‘Ordet på Bordet’ (bibelstudiegruppe), et nyt kirkeblad, fællesspisningen er blevet reddet ved nye kokke, og der er en ‘praktisk-hjælpe-gruppe’ på vej, der både vil virke i menigheden og udenfor.

Projekt Innovative Kirker skærpede nok vores hørelse.

Helligånden er altid til stede

Først og fremmest er der kommet en fælles bevidsthed i menigheden om, at vores allerede eksisterende aktiviteter kan nytænkes og udvikles til glæde for os selv og vores lokalområde. Helligånden er altid til stede. Vi skal bare lytte efter, og projekt Innovative Kirker skærpede nok vores hørelse. Nu er det vores fælles ansvar, at det ikke bliver en sovepude, men en stadig inspiration til vores menighedsliv og tjeneste i fremtiden.

Relateret

• 11. okt. 2026 - Købnerkirken er lokalområdets kirke
• 05. okt. 2026 - Formandstalen 2026
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden
• 09. aug. 2026 - Mission – hvordan griber vi det an?
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm

Find flere

En fokuseret ildsjæl

Vibeke Koch Dalsgaard stillede op på grund af perspektiverne i arbejdet med ‘Mission i Danmark’: ”Det kan medvirke til at åbne os mod det samfund, der har brug for os”.

Vibeke Koch Dalsgaard

• 62 år og medlem af Pandrup Baptistmenighed siden 2004
• arbejdsliv:
  • afdelingsleder på socialpsykiatrisk bosted for svært sindslidende
  • ledelseserfaring fra kommunale daginstitutioner og rengøring

• engagement:
  • lægprædikant, menighedsrådsmedlem og -formand i Pandrup Baptistmenighed
  • fjernstuderende på SALT i et par fag
  • menighedsrådsmedlem i folkekirken i Vejgård
  • har været politisk aktiv og medlem af Aalborg Byråd
  • først KFUK- og siden KFUM-spejder

• særligt arbejdsområde i ledelsen:
  • international mission
  • personaleudvalget

I sit arbejdsliv er Vibeke Dalsgaard afdelingsleder for engagerede medarbejdere, og hun mener, at erfaringer herfra kan bruges i kirkelig ledelse. Blot skal man tage højde for, at her bæres arbejdet af frivillighed: ”Og der skal kræses for de frivillige”, siger hun og fortsætter: ”De skal have noget til sig selv”.

Vejen frem for BaptistKirken

”Den går gennem samtale”, mener Vibeke. ”Samtalerne om bibelbrug og om menighedssyn var givtige. Vi har behov for samtale om vores relation til samfundet, og om ‘at kunne virke i verden’, så almindelige danskere får hjælp til at finde ståsted. Alt for mange er præget af ligegladhed og selvtilstrækkelighed. Vi må engagere os socialt med udgangspunkt i samfundets og menneskers behov. Det er kernen i al mission, og det er menighederne nødt til at samarbejde om, for ellers kan vi ikke løfte det”.

Båret af engagement

Menighedsbidraget skal ind i det private budget som en fast udgift på linie med forsikringer. Det hører ikke hjemme i rubrikken ‘uforudsete udgifter’. Når BaptistKirkens budget er vedtaget, må hver menighed mindst betale sin del. Derefter kan vi give til projekter.

Vi må engagere os socialt med udgangspunkt i samfundets og menneskers behov.

Dåb

”Vi får alt af nåde”, siger hun, ”men vi skal modtage den personligt”. Det var et mangeårigt ønske, og derfor valgte Vibeke at lade sig døbe med baptistisk dåb. ”Dåb er et ‘Ja, tak!’ til Jesus Kristus´ nåde, og man må ikke døbe mennesker, der ikke kan modtage nåden personligt”. 

På landskonference 1 blev Vibeke Dalsgaard præsenteret som repræsentant for

• evangeliet er stadig gyldigt
• det er stadig menighedernes opgave at bringe det ud – også her i landet
• BaptistKirken skal udruste menighederne til dette arbejde gennem inspiration og undervisning
• et tættere samarbejde mellem menigheder rummer stordriftsfordele for fx integrationsarbejde, større arrangementer for unge og familier og undervisningsaktiviteter

En rodfæstet baptist

Per Beck påtager sig igen en opgave i BaptistKirken. Dels fordi han blev bedt om at stille op, dels fordi han har tillid til indstillingen, arbejdsformen og samarbejdet i ledelsen.

Per Beck

• 65 år og medlem af Karmelkirken, Aalborg
• arbejdsliv:
  • timelærer i matematik, men er ellers gået på pension
  • rektor, vicerektor og gymnasielærer i samfundsfag, erhvervsøkonomi og matematik
  • har skrevet: ”Det danske Baptistsamfund en demokratisk minoritetskirke”, 1979
• engagement:
  • medlem og næstformand for missionskommiteen 1975-91
  • menighedsrepræsentant i missionskommiteen i 00’erne
  • lægprædikant, forhandlingsleder, menighedsrådsmedlem og -formand i Karmelkirken
  • formand for Ungdomsforbundet[1] i 70’erne

• særligt arbejdsområde i ledelsen: økonomi

På spørgsmålet om mange års ledelseserfaring fra arbejdslivet kan bruges i BaptistKirkens ledelse, svarer Per Beck: ”Det er en ledelses opgave at sætte rammerne og overbevise medarbejderne. Det gælder både i kirken og i skolen, men i kirken har ledelsen heldigvis ingen magtmidler.”

‘Enshed’ – en fordel eller en ulempe?

”’Enshed’ får arbejdet til at glide lettere, fordi man ikke skal tale sig frem til enighed. Det er en fordel, men ulemperne er større, for repræsentationen bliver for smal”, siger Per og fortsætter: ”Meningerne skal helst brydes, så alle synspunkter bliver repræsenteret. Opgaven er at være opmærksom og handle på strømninger i samfundet omkring os og iblandt os, men samtidig skal jeg kunne stå inde for beslutningerne. Selv er jeg en baptist med historiske rødder, men jeg er åben overfor andre holdninger.”

Opgaven er at være opmærksom og handle på strømninger i samfundet omkring os og iblandt os.

Evangeliet overfor samfundskulturen

”Vi skal være et korrektiv til den fremherskende kultur, fordi vi sætter evangeliet i relation til tiden. Vi skal være tro mod evangeliets kerne, også når det betyder, at vi bliver en modkultur; når samfundet fx udvikler sig i retning af, at den enkelte ikke er vigtig. Vi er forpligtet på at fastholde, at mennesket skal være i centrum, og at vi skal omgås på en ordentlig måde.”

På landskonference 1 blev Per Beck præsenteret som repræsentant for

• et tillidsfuldt samarbejde om opgaver, den enkelte menighed ikke kan løse og til gensidig inspiration og kaldsudfordring
• opbakning til menighederne i praktiske forhold, som fx at sikre mindre menigheders muligheder for at anvende de økonomiske muligheder, det danske samfund stiller til rådighed
• arbejde for uddannelse af medarbejdere til tjeneste i menighederne og BaptistKirken
• en aktiv spiller for at sikre friheden til at forkynde Ordet, som vi kaldes til
• sikre en baptistisk stemme i dansk kirkeliv og fælleskirkelige aktiviteter

[1]     Nu: Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU)

Relateret

• 24. jan. 2024 - ”Vi styrker forsvaret, men hvad er det, vi forsvarer?”
• 17. jul. 2023 - Et mangfoldigt orkester med mange forskellige stemmer
• 18. feb. 2020 - Mission er livsnerven for baptister
• 24. okt. 2018 - Og så bad guvernøren mig bede…
• 22. okt. 2017 - Innovativ kirke i Pandrup

Find flere