baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Wed, 10 Jun 2026 17:40:57 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk StudieCenter for Menighedsbaseret Teologi https://baptist.dk/studiecenter-for-menighedsbaseret-teologi/ Sun, 25 Jul 2021 04:00:29 +0000 https://baptist.dk/?p=11062 SCMT er ikke en ny teologisk uddannelse, men skaber teologisk læring og dannelse i spændingen mellem det akademiske studium og menighedspraksis.


SCMT blev etableret i 2019 ud af mere end 20 års økumenisk samarbejde om teologisk uddannelse og læring. Udgangspunktet var erfaringerne fra det tidligere fælles kirkelige og nordiske samarbejde omkring Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi (SALT). På nuværende tidspunkt er Apostolsk Kirke, BaptistKirken, Dansk Oase samt Vineyard frontløbere og bagland for SCMT.

Flere teologistuderende

Der har de seneste år være en stigning i antallet af teologistuderende med rødder i frikirkerne på de danske universiteter. Nogle frikirker har tidligere ikke haft tradition for en akademisk uddannelse som baggrund for at blive præst, mens andre – som BaptistKirken – har haft deres eget seminarium. Den ny udvikling har skabt et behov for at støtte de studerendes teologiske udvikling og udrustning, så den matcher deres fremtidige tjeneste som præster.

Fire omdrejningspunkter

Kombinationen af akademisk, teologisk uddannelse, ’mesterlære’ i lokale menigheder og læringsfællesskab med andre studerende er vital.

Teologisk uddannelse kan ikke stå alene som fundament for præstens opgaver og funktion. Kombinationen af akademisk, teologisk uddannelse, ’mesterlære’ i lokale menigheder og læringsfællesskab med andre studerende er vital. SCMT insisterer på, at “man bliver en god præst af at følges med andre præster”. Der er særligt fire omdrejningspunkter, som skaber rammen for SCMT´s arbejde med udrustning og læring:

Lokal menighed

At forankre teologistuderende i praksis og ’mesterlære’ i lokale menigheder.

Regionale læringsnetværk

At skabe læringsnetværk for studerende i Aalborg, Aarhus, København og Syddanmark med fokus på, at de studerende udvikler ‘kald’ og kompetencer. Læringsnetværket fungerer som et ’laboratorium’ for teologisk læring, hvor teori og praksis møder hinanden. Målet er at skabe kompetente reflekterende praktikere, som sammen udvikler deres færdigheder som teologer og finder deres ledelsesidentitet som kommende præster og pionerer.

Nationalt akademisk netværk

At samle kompetencer og viden om menighedsbaseret teologi og udbyde supplerende kurser i identitet, mission, ledelse og praksis.

Skandinavisk samarbejde

At samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner omkring menighedsbaseret teologi.

Menighedsbaseret perspektiv

Teologi og menighed hører uløseligt sammen. Teologiens væsen og mål kan ikke adskilles fra de fællesskaber af troende, som er kilde til den teori og trospraksis, som den akademiske teologi forsøger at undersøge og formidle. Det er afgørende for teologien, at den udforsker og bidrager til forståelse af tilværelsens spørgsmål, dens mening samt forøger menneskers trivsel.

Traditionelt er teologiens ’hvad’ defineret af arbejdet med disciplinerne bibelfortolkning, kirkehistorie og systematisk teologi. Dvs. hvordan kristendommens grundtekster og budskab skal fortolkes ud fra Bibelen, og hvordan troen og teologien har udviklet sig igennem historien og er udformet i kirkens lære og praksis.

Uden levende menigheder er det svært at forestille sig, at der ville være en akademisk teologi.

Også teologiens ’hvor’ er afgørende for en menighedsbaseret tilgang til teologi. Teologi opstår ikke først og fremmest på universitetet som en akademisk disciplin. Uden levende menigheder er det svært at forestille sig, at der ville være en akademisk teologi.

Når den akademiske teologi skal formidles og gøres meningsfuld i relation til det omkringliggende samfund, er det ligeledes svært at forestille sig, at det kan finde sted uden trosfællesskaber, som indøver, udlever og i praksis undersøger sandhedsværdien i budskabet.

Det menighedsbaserede perspektiv giver SCMT et særligt fokus på teologisk lederuddannelse, med et solidt kendskab til kirkens identitet og mission i en pluralistisk kultur. Teologien har en berettigelse og kan bidrage til kirkens liv og er ligeledes forpligtet til at undersøge og bidrage til det, som forbedrer menneskeliv og samfund.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> SCMT er ikke en ny teologisk uddannelse, men skaber teologisk læring og dannelse i spændingen mellem det akademiske studium og menighedspraksis.


SCMT blev etableret i 2019 ud af mere end 20 års økumenisk samarbejde om teologisk uddannelse og læring. Udgangspunktet var erfaringerne fra det tidligere fælles kirkelige og nordiske samarbejde omkring Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi (SALT). På nuværende tidspunkt er Apostolsk Kirke, BaptistKirken, Dansk Oase samt Vineyard frontløbere og bagland for SCMT.

Flere teologistuderende

Der har de seneste år være en stigning i antallet af teologistuderende med rødder i frikirkerne på de danske universiteter. Nogle frikirker har tidligere ikke haft tradition for en akademisk uddannelse som baggrund for at blive præst, mens andre – som BaptistKirken – har haft deres eget seminarium. Den ny udvikling har skabt et behov for at støtte de studerendes teologiske udvikling og udrustning, så den matcher deres fremtidige tjeneste som præster.

Fire omdrejningspunkter

Kombinationen af akademisk, teologisk uddannelse, ’mesterlære’ i lokale menigheder og læringsfællesskab med andre studerende er vital.

Teologisk uddannelse kan ikke stå alene som fundament for præstens opgaver og funktion. Kombinationen af akademisk, teologisk uddannelse, ’mesterlære’ i lokale menigheder og læringsfællesskab med andre studerende er vital. SCMT insisterer på, at “man bliver en god præst af at følges med andre præster”. Der er særligt fire omdrejningspunkter, som skaber rammen for SCMT´s arbejde med udrustning og læring:

Lokal menighed

At forankre teologistuderende i praksis og ’mesterlære’ i lokale menigheder.

Regionale læringsnetværk

At skabe læringsnetværk for studerende i Aalborg, Aarhus, København og Syddanmark med fokus på, at de studerende udvikler ‘kald’ og kompetencer. Læringsnetværket fungerer som et ’laboratorium’ for teologisk læring, hvor teori og praksis møder hinanden. Målet er at skabe kompetente reflekterende praktikere, som sammen udvikler deres færdigheder som teologer og finder deres ledelsesidentitet som kommende præster og pionerer.

Nationalt akademisk netværk

At samle kompetencer og viden om menighedsbaseret teologi og udbyde supplerende kurser i identitet, mission, ledelse og praksis.

Skandinavisk samarbejde

At samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner omkring menighedsbaseret teologi.

Menighedsbaseret perspektiv

Teologi og menighed hører uløseligt sammen. Teologiens væsen og mål kan ikke adskilles fra de fællesskaber af troende, som er kilde til den teori og trospraksis, som den akademiske teologi forsøger at undersøge og formidle. Det er afgørende for teologien, at den udforsker og bidrager til forståelse af tilværelsens spørgsmål, dens mening samt forøger menneskers trivsel.

Traditionelt er teologiens ’hvad’ defineret af arbejdet med disciplinerne bibelfortolkning, kirkehistorie og systematisk teologi. Dvs. hvordan kristendommens grundtekster og budskab skal fortolkes ud fra Bibelen, og hvordan troen og teologien har udviklet sig igennem historien og er udformet i kirkens lære og praksis.

Uden levende menigheder er det svært at forestille sig, at der ville være en akademisk teologi.

Også teologiens ’hvor’ er afgørende for en menighedsbaseret tilgang til teologi. Teologi opstår ikke først og fremmest på universitetet som en akademisk disciplin. Uden levende menigheder er det svært at forestille sig, at der ville være en akademisk teologi.

Når den akademiske teologi skal formidles og gøres meningsfuld i relation til det omkringliggende samfund, er det ligeledes svært at forestille sig, at det kan finde sted uden trosfællesskaber, som indøver, udlever og i praksis undersøger sandhedsværdien i budskabet.

Det menighedsbaserede perspektiv giver SCMT et særligt fokus på teologisk lederuddannelse, med et solidt kendskab til kirkens identitet og mission i en pluralistisk kultur. Teologien har en berettigelse og kan bidrage til kirkens liv og er ligeledes forpligtet til at undersøge og bidrage til det, som forbedrer menneskeliv og samfund.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/studiecenter-for-menighedsbaseret-teologi/feed/ Bodil har kvindemod https://baptist.dk/bodil-har-kvindemod/ Mon, 05 Jul 2021 12:22:09 +0000 https://baptist.dk/?p=10979 Bodil Højbak Møller, 46, indtræder i BaptistKirkens ledelse samtidig med, at hun bliver fuldtidspræst i Herlev.


For seks år siden ville hun ikke have troet, at det var muligt, det der sker for Bodil Højbak Møller netop nu. Da var hun stressramt og i vildrede med, hvad der skulle ske i hendes liv.

Hun havde været direktør i en virksomhed, som solgte værktøj. Ikke mange kvinder i den branche. Hun havde været menighedsrådsformand i Regen, som netop var fusioneret med Kristuskirken.

Så kom muren. Alting var oppe – eller nede – at vende.

Nu står hun som nyuddannet bachelor i teologi ved Københavns Universitet, nyansat som fuldtidspræst i Korskirken i Herlev og nyt medlem af ledelsen i BaptistKirken.

”Jeg kan ikke komme udenom mit stress-nedbrud i 2015. Det krævede en redefinition af mig selv. Det er det, der gør, at jeg er præst i dag,” siger hun og forklarer det med et stort Kairos-øjeblik i 2006.

”Det var Phillip Yancy, der underviste på missionsstævnet og han nævnede Salme 46, hvor der står: ”Stands og forstå, at jeg er Gud”. Indtil da havde jeg altid hørt det, som at vi skal være andægtige overfor Gud. Men nu hørte jeg Gud sige: ’Jeg har den.’ Det er Gud, der har min ryg, ikke omvendt. Det er ret væsentligt.” Men der gik altså nogle år, før Bodil var klar til redefinitionen – som så mange andre kørte hun ud over kanten. Med det i bagagen er hun nu bedre til at mærke efter, hvor kanten er. Og lige nu er hun altså parat til to nye, store ting i sit liv.

Fokus på 25-50-årige

”Jeg kender jo Korskirken. Har været i praktik og været ansat her på deltid siden 2018. I de tre år har jeg lært menigheden at kende. Det er en dejlig menighed, hvor jeg føler mig hjemme. Og så værdsætter jeg samarbejdet med Ole Lundegaard enormt meget.”

Menigheden har defineret klart, hvad Bodil skal koncentrere sig om: de 25-50-årige.

”Det er nøglegenerationen. Mange af dem har både børn og forældre. Der er lavet en norsk undersøgelse, som viser, at hvis en menighed skal lykkes med at være en flere-generationers menighed, skal du ramme de 25-50-årige, for så har du alle generationerne. Vi bliver aldrig en ungdomskirke og stiler heller ikke efter det,” fortæller hun videre. Menigheden har som de fleste andre danske baptistmenigheder en slagside i de aktive på 60+.

Hun er ved at samle en tænketank i målgruppen, som skal arbejde med at være en relevant og interessant kirke for deres aldersgruppe. ”Menighedsrådet har jo så meget andet, de skal have fokus på,” som hun siger.

Mesterlæren

Hun har hele sin familie i Jylland, og det har også spillet ind, at menigheden har fundet en god løsning angående højtiderne. ”Det ville være uoverskueligt at være præst i København, hvis jeg aldrig kunne fejre jul og påske med min familie.”

Bodil har været i en slags mesterlære hos Ole Lundegaard og kan varmt anbefale nye, yngre præster at slå følge med en erfaren.

”Jeg har følt mig meget privilegeret. Han er dygtig, vi går godt i spænd, men det er også vildt udfordrende, for både jeg og andre kommer til at sammenligne os.”

Thybo

Bodil sammenligner det at være baptist med det at være Thybo: ”Jeg er først og fremmest dansker, men mit modersmål er thybomål. Jeg er først og fremmest kristen, men min teologiske baggrund og mit kirke-modersmål er baptismen. Det er i mit DNA. Selvom jeg er Thybo kan jeg godt bo i København. Jeg ville også kunne komme i et andet kirkesamfund, men jeg vil altid være baptist. I øvrigt har jeg nogle af mine bedste venner og mit netværk her.”

Hun nævner frihedsidealet som centralt. At vi anerkender forskellighed, at Gud taler til os og virker forskelligt i mennesker. ”Vi skal ikke være bange for at være en broget forsamling, for vi er samlede om Kristus. Disciplene var også meget forskellige.”

Kirken skal give mening

Som nyt ledelsesmedlem glæder det hende – der har været formand for BBU for en menneskealder siden – at der er fokus på børn og unge.

”De skal opleve et kirkesamfund, der vil dem. Det er jeg bange for, at de ikke altid gør, jo, BBU (Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund) og DBS (baptistspejderne), men ikke altid kirkesamfundet.”

Når det kommer til udfordringer for kirken og kirkerne siger hun: ”Vi opleves ikke altid meningsgivende. Det er forkert at tro, at de unge er ligeglade. De er enormt formålskrævende. Hvis de kan se sig selv i formålet, engagerer de sig. Så må vi spørge dem, ”Hvordan ser den kirke ud, som I har lyst til at engagere jer i?”

Ingen plads til singler

Og så har hun en indsigt, fordi hun selv er single:

”En af vores udfordringer er, hvordan vi er kirke i et samfund, der forandrer sig. Enormt mange er singler i dag. Det er da udfordrende, at vi faktisk ikke rummer singler. Jeg oplever det selvfølgelig selv, men vil ikke kun tale på egne vegne. Jeg oplever veninder, der siger, at de ikke kommer til at sætte deres ben på en sommerlejr på Lindenborg, før de har mand og børn, for de føler sig stigmatiserede. Det er da et kæmpe problem. Heldigvis kan andre fællesskaber rumme dem, men det skal vi også kunne.”

Kvindemod

Jeg udfordrer hende til at fortælle om sine styrker som nyt ledelsesmedlem, og hun svarer:

”Bred ledelseserfaring, både fra erhvervslivet, menighedslivet og organisationslivet. Jeg er analytisk, strategisk og visionær. Andre har beskrevet mig sådan, og det tror jeg på.

Jeg er forholdsvis god til at have overblik, ikke god til detaljen, altså generalist. Så tør jeg sige min mening – har kvindemod.” Nævner at hun var den første og foreløbig eneste kvinde, der har været formand for BBU.

Hvad er din inderste bøn, når det gælder din/vores kirke?

”At vi må lede folk til Kristus. At vi må pege på ham, så folk finder ham. Vi skal inspirere folk til at leve i relation til ham og som disciple af ham.”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Bodil Højbak Møller, 46, indtræder i BaptistKirkens ledelse samtidig med, at hun bliver fuldtidspræst i Herlev.


For seks år siden ville hun ikke have troet, at det var muligt, det der sker for Bodil Højbak Møller netop nu. Da var hun stressramt og i vildrede med, hvad der skulle ske i hendes liv.

Hun havde været direktør i en virksomhed, som solgte værktøj. Ikke mange kvinder i den branche. Hun havde været menighedsrådsformand i Regen, som netop var fusioneret med Kristuskirken.

Så kom muren. Alting var oppe – eller nede – at vende.

Nu står hun som nyuddannet bachelor i teologi ved Københavns Universitet, nyansat som fuldtidspræst i Korskirken i Herlev og nyt medlem af ledelsen i BaptistKirken.

”Jeg kan ikke komme udenom mit stress-nedbrud i 2015. Det krævede en redefinition af mig selv. Det er det, der gør, at jeg er præst i dag,” siger hun og forklarer det med et stort Kairos-øjeblik i 2006.

”Det var Phillip Yancy, der underviste på missionsstævnet og han nævnede Salme 46, hvor der står: ”Stands og forstå, at jeg er Gud”. Indtil da havde jeg altid hørt det, som at vi skal være andægtige overfor Gud. Men nu hørte jeg Gud sige: ’Jeg har den.’ Det er Gud, der har min ryg, ikke omvendt. Det er ret væsentligt.” Men der gik altså nogle år, før Bodil var klar til redefinitionen – som så mange andre kørte hun ud over kanten. Med det i bagagen er hun nu bedre til at mærke efter, hvor kanten er. Og lige nu er hun altså parat til to nye, store ting i sit liv.

Fokus på 25-50-årige

”Jeg kender jo Korskirken. Har været i praktik og været ansat her på deltid siden 2018. I de tre år har jeg lært menigheden at kende. Det er en dejlig menighed, hvor jeg føler mig hjemme. Og så værdsætter jeg samarbejdet med Ole Lundegaard enormt meget.”

Menigheden har defineret klart, hvad Bodil skal koncentrere sig om: de 25-50-årige.

”Det er nøglegenerationen. Mange af dem har både børn og forældre. Der er lavet en norsk undersøgelse, som viser, at hvis en menighed skal lykkes med at være en flere-generationers menighed, skal du ramme de 25-50-årige, for så har du alle generationerne. Vi bliver aldrig en ungdomskirke og stiler heller ikke efter det,” fortæller hun videre. Menigheden har som de fleste andre danske baptistmenigheder en slagside i de aktive på 60+.

Hun er ved at samle en tænketank i målgruppen, som skal arbejde med at være en relevant og interessant kirke for deres aldersgruppe. ”Menighedsrådet har jo så meget andet, de skal have fokus på,” som hun siger.

Mesterlæren

Hun har hele sin familie i Jylland, og det har også spillet ind, at menigheden har fundet en god løsning angående højtiderne. ”Det ville være uoverskueligt at være præst i København, hvis jeg aldrig kunne fejre jul og påske med min familie.”

Bodil har været i en slags mesterlære hos Ole Lundegaard og kan varmt anbefale nye, yngre præster at slå følge med en erfaren.

”Jeg har følt mig meget privilegeret. Han er dygtig, vi går godt i spænd, men det er også vildt udfordrende, for både jeg og andre kommer til at sammenligne os.”

Thybo

Bodil sammenligner det at være baptist med det at være Thybo: ”Jeg er først og fremmest dansker, men mit modersmål er thybomål. Jeg er først og fremmest kristen, men min teologiske baggrund og mit kirke-modersmål er baptismen. Det er i mit DNA. Selvom jeg er Thybo kan jeg godt bo i København. Jeg ville også kunne komme i et andet kirkesamfund, men jeg vil altid være baptist. I øvrigt har jeg nogle af mine bedste venner og mit netværk her.”

Hun nævner frihedsidealet som centralt. At vi anerkender forskellighed, at Gud taler til os og virker forskelligt i mennesker. ”Vi skal ikke være bange for at være en broget forsamling, for vi er samlede om Kristus. Disciplene var også meget forskellige.”

Kirken skal give mening

Som nyt ledelsesmedlem glæder det hende – der har været formand for BBU for en menneskealder siden – at der er fokus på børn og unge.

”De skal opleve et kirkesamfund, der vil dem. Det er jeg bange for, at de ikke altid gør, jo, BBU (Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund) og DBS (baptistspejderne), men ikke altid kirkesamfundet.”

Når det kommer til udfordringer for kirken og kirkerne siger hun: ”Vi opleves ikke altid meningsgivende. Det er forkert at tro, at de unge er ligeglade. De er enormt formålskrævende. Hvis de kan se sig selv i formålet, engagerer de sig. Så må vi spørge dem, ”Hvordan ser den kirke ud, som I har lyst til at engagere jer i?”

Ingen plads til singler

Og så har hun en indsigt, fordi hun selv er single:

”En af vores udfordringer er, hvordan vi er kirke i et samfund, der forandrer sig. Enormt mange er singler i dag. Det er da udfordrende, at vi faktisk ikke rummer singler. Jeg oplever det selvfølgelig selv, men vil ikke kun tale på egne vegne. Jeg oplever veninder, der siger, at de ikke kommer til at sætte deres ben på en sommerlejr på Lindenborg, før de har mand og børn, for de føler sig stigmatiserede. Det er da et kæmpe problem. Heldigvis kan andre fællesskaber rumme dem, men det skal vi også kunne.”

Kvindemod

Jeg udfordrer hende til at fortælle om sine styrker som nyt ledelsesmedlem, og hun svarer:

”Bred ledelseserfaring, både fra erhvervslivet, menighedslivet og organisationslivet. Jeg er analytisk, strategisk og visionær. Andre har beskrevet mig sådan, og det tror jeg på.

Jeg er forholdsvis god til at have overblik, ikke god til detaljen, altså generalist. Så tør jeg sige min mening – har kvindemod.” Nævner at hun var den første og foreløbig eneste kvinde, der har været formand for BBU.

Hvad er din inderste bøn, når det gælder din/vores kirke?

”At vi må lede folk til Kristus. At vi må pege på ham, så folk finder ham. Vi skal inspirere folk til at leve i relation til ham og som disciple af ham.”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/bodil-har-kvindemod/feed/