”I er en gruppe vaskeægte baptister. I er ikke enige om ret meget.”

Det var Bent Hyllebergs kommentar til en gruppe baptister samlet til regionalt møde i Vaarst i aftes. Han ledte på vegne af Teologisk Forum samtalen om ”Kernepunkter i troslivet hos baptister i Danmark” mellem de forsamlede 38 baptister fra seks forskellige menigheder (foruden de menigheder, ledelsen og ansatte repræsenterede – så var der 12 menigheder repræsenteret).

Jesus eller den treenige Gud

Bent Hylleberg med sine karakteristiske tegninger – her et timeglas. Vi starter med det brede perspektiv, alle kristne, derefter det unikke ved baptister – og vores handlinger – og så munder det ud i en formulering om, hvad vi tror og gør som baptister i Danmark.

Aftenens første opgave var at finde frem til, hvordan troen får udtryk hos baptister i Danmark. Først skulle vi definere, hvad der er fælles tro for alle kristne. Dernæst, hvad der er typisk baptistisk – det var her bemærkningen faldt om ikke at være enige om ret meget. Og sidst, hvordan troen finder udtryk i ord og handling. Alt sammen blev skrevet ned på post-it sedler, som BaptistKirkens ledelse nu samler på. De skal nok bruge et stort bord efter fem regionale møder.

Der var en del, som de forsamlede var enige om, er fælles for alle kristne. I fokus var troen på Jesus og den treenige Gud. Bent Hylleberg samlede tankerne i et dilemma:

Er vores udgangspunkt Jesus som frelser eller er det hos Gud som skaber, frelser og fuldender?

Er vores udgangspunkt Jesus som frelser eller er det hos Gud som skaber, frelser og fuldender?

Begge dele kan forsvares som genuint kristent. Og måden at tale om vores tro er forskellig, ud fra hvad vi vælger som udgangspunkt.

Hvad er unikt for os?

Den næste opgave med at finde det, der er specielt for baptister, var straks sværere. Som Bent Hylleberg kommenterede: ”Kirkefamilien er smeltet mere sammen, og derfor er det svært at finde det unikke for baptister.”

Der var dog nogle ting, som grupperne fandt frem til: Det vigtige for baptister er dels den personlige frihed og bekendelse – heraf bekendelsesdåben. Deraf følger kirkesynet: At fællesskabet er centralt, og at menighederne er fri i forhold til staten.

Hvordan viser vores tro sig?

Endelig skulle grupperne tænke på, hvordan baptisternes tro skal udmønte sig i ord og handling.

Vi giver det bedste til de næste og vores næste.

Det var så endnu sværere, for sætter vores tro sig faktisk spor?

Der blev talt meget om fællesskab – måske mest det med hinanden, og at tage samfundsansvar. En gruppe formulerede sig nærmest poetisk: ”Vi giver det bedste til de næste og vores næste.”

Tankerne var måske ikke epokegørende denne aften, men måske er vi på samme vej som andre kristne.

Pave Frans på samme spor

Bent Hylleberg indledte aftenen med en tankevækkende sammenligning med Den Katolske Kirke. Pave Frans har netop indledt en synode – en samtaleproces – i alle katolske sogne i hele verden. Han slår fast, at formålet ikke er nye dokumenter, men ’at plante drømme, uddrage profetier og visioner, tillade håbet at blomstre, at indgyde tillid, læge sår, at sammenvæve relationer, at opvække håbet, at lære af hinanden og skabe et strålende depot af ressourcer, som vil oplyse sind, varme hjerter og tilføre vore hænder styrke’.

Præcis det samme kan sikkert siges om ledelsens håb for den proces, der nu er startet med de regionale møder.

Wikipedia

Det er også tankevækkende, at på Wikidepia står der intet om, hvad vi tror på som danske baptister. Resultatet af samtalerne på regionale møder og en afsluttende temadag lørdag den 26. marts 2022 kunne måske være det, der skal stå dér. Med ord som andre end baptister – og troende – forstår.

Menigheder, der vokser

Menighedskonsulent Jan Kornholt kom derefter på banen i sit sædvanlige aktivistiske udgangspunkt, som han selv sagde. Han indgød deltagerne mod ved at sige, at alle menigheder rummer ressourcer, der kan aktiveres, hvis de ikke allerede er aktive.

Jan Kornholt er aktivist i sjælen – på baggrund af fakta.

Han tog udgangspunkt i de sidste 60 års udvikling – en tilbagegang i antal af medlemmer på 33 pct. til de nuværende knap 5000 – til gengæld fordelt på flere menigheder, 55 mod 41 i 1961, heraf 17 menigheder, som fortrinsvis består af indvandrere. Alle 17 menigheder er skabt siden 2001.

Han konstaterer, at en række gammeldanske menigheder har haft vækst; Hjørring, Holbæk, Odense, Roskilde, Vrå og Bethel Aalborg. De tilstedeværende fra de nævnte menigheder kommenterede bl.a., at væksten ikke mindst skyldes indvandrere.

Men det er vigtigt at få andre til at se på vores menigheder udefra.

Fire nødvendigheder

”Men det er vigtigt at få andre til at se på vores menigheder udefra. De ser noget andet, end det vi selv kan se.” I den forbindelse er der et tilbud fra BaptistKirken om at bruge en proces til at udvikle   menigheden, kaldet Vital. Her kommer der eksterne konsulenter på menigheden i to år.

Med humor og indsigt fortalte Jan om de fire nødvendigheder, for at en menighed kan udvikle sig:

En vilje til forandring, forankring i det man tror på (meget apropos aftenens andet tema), en vilje til at lade sig lede – og en dygtig ledelse samt at menigheden er indstillet på at møde menneskers behov.

Det sker nogle steder

Sang og musik er noget af det, baptister nyder. Her en aftensang.

Det lyder jo lettere end det er, men faktisk kunne hele syv fortælle om ting, der er sket i deres menigheder, som har givet optimisme. Indvandrere, der har forandret menigheden – menigheden mødte et behov. En gudstjeneste ændrede sig til, at man talte sammen om det, man tror på – forankring. Børn deltog i livestream-gudstjenester og efterfølgende er børn strømmet til børnekirken. Beslutninger om at fjerne bænke og sætte borde ind i kirkesalen – ledelse.

Og menighederne har været villige til forandring. Det kan lade sig gøre…

Dette møde var det første af fem regionale møder, heraf er det ene specielt for migranter, lørdag d. 9. oktober.

Næste møde er 7. oktober i Sæsing. De sidste to møder er i Korskirken i Herlev den 5. november og i Brande Baptistkirke den 11. november.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse

Find flere

BaptistKirken lancerer nu Vital, som et ”redskab til menighedens udvikling”. Jan Kornholt, menighedsudvikler i BaptistKirken, er den, der vil komme ud i menighederne og præsentere materialet.

”Endnu et koncept”, tænker du måske. Men nej, siger Jan Kornholt. Vital er langt mere end et koncept. Det er en mulighed for, at en menighed forvandles. Fordi mennesker i menigheden forvandles.

”Jeg skal ikke forvandles”, tænker du så måske…. Hvorfor ikke? Er det ikke det, Jesus kalder os til?

Paulus skriver i Romerbrevet 12: ”Lad jer forvandle, ved at sindet fornyes”.

Fra Missionsforbundet

Vital er prøvet af i Missionsforbundet i flere menigheder siden 2016 og nu tilbydes det til baptistmenighederne.

Vital-processen varer to år og omfatter tre heldags workshops, hvor to eksterne konsulenter guider deltagerne igennem temaerne: fakta, forandring og fremdrift.

De menigheder, der går ind i processen, får tilknyttet en konsulent igennem hele perioden – formentlig Jan Kornholt. Lokalt skal der være et vitalitetsteam, som skal sikre, at der bliver en sammenhæng mellem menighedens daglige liv og processen.

Personlig fornyelse

Hvad er forskellen til alt det, vi har været præsenteret for som menighedsudvikling de sidste 25 år; Naturlig Kirkevækst, Livsmønstre, Kirkeplanternet og Innovative menigheder?

Jan Kornholt

”Min vurdering er, at Vital har evnen til at grave dybere. Erfaringerne fra de menigheder, der har været igennem processen, er, at de menighedsmedlemmer, som vælger at engagere sig, oplever en personlig fornyelse. Der sættes fokus på den enkeltes tro og villighed til at følge Jesus. Det er en proces, hvor man ikke har den store pegefinger fremme, men hvor den enkeltes personlighed og tro ses som en ressource,” svarer Jan og uddyber: ”Man bliver taget med på en rejse, som er ens egen, og som hænger nøje sammen med fællesskabet, fordi vi sammen udgør menigheden.”

Han ved, at det er let at ryge i forsvarsposition: ”’Du skal ikke stille spørgsmålstegn ved min tro’. Men det er heller ikke det, der sker. Tværtimod har dem, der har været med på rejsen, oplevet, at de er blevet favnet undervejs.”

Ingen færdig manual

Han understreger, at der ikke er en færdig manual for, hvordan menigheden skal ende med at se ud. Det, der sker i løbet af de to år, er, at menigheden finder ind til sin kerne, tager fat om det, der er uhensigtsmæssigt – det kan være strukturen eller kulturen i menigheden; hvordan man tager beslutninger, eller hvordan man taler med og om hinanden. Det kan også være fokus, som skal skærpes; hvordan kan vi være i mission med de ressourcer, vores menighed har?

”Vital kan ikke svare på alle spørgsmål. Svarene ligger i menigheden. Vital er en styret proces, hvor vi sammen finder frem til svar på det spørgsmål, vi har til det at være menighed.”

Fem menigheder i 2021

Jan kender baptistkirkerne godt, da han var generalsekretær i 00’erne. Han mener, at halvdelen af alle baptistmenigheder kan have glæde af Vital. Og han håber, at der vil være fem menigheder, der går i gang med processen i 2021, og fem andre i 2022.

”Det handler om at komme først, for vi har pt. ikke ressourcer til mere. Men hvis der kommer 20 menigheder, der vil være med, så må vi finde de ressourcer, både de økonomiske og menneskelige,” slutter han.

I første omgang vil Jan og en af Vital-konsulenterne fra Missionsforbundet være de to undervisere på workshops. Tanken er, at med tiden vil der være flere baptister, der vil blive tændt på at blive Vital-konsulenter.

Pagt og puls

Milepæle i løbet af de to år vil være dels en pagtslutning i begyndelsen af forløbet, dels en indvielsesgudstjeneste ca. halvvejs og dels en undersøgelse, kaldet Puls, som fortæller, hvordan menighedens puls er, hvilket er forudsætningen for at kunne tage beslutninger om fremtiden.

”Det er vigtigt, at menighedens ledelse prioriterer denne proces, så den ikke bare bliver en aktivitet for nogle få i menigheden. Den skal gerne gennemsyre alt, hvad der sker i menigheden i de to år.

På Vitalitetsvejen, som de kalder processen, tages pulsen på ti bibelske kendetegn på den sunde menighed. Disse ti kendetegn skal f.eks. bruges til undervisning eller gudstjenester. Kun kreativiteten sætter begrænsninger.

Der er sendt folder og en introduktion til Vital ud til alle menigheder med menighedsforsendelsen 25. november.

Se video, hvor Jan Kornholt fortæller om VITAL

Relateret

• 30. sep. 2022 - Brændende kærlighed i Brande
• 24. sep. 2021 - Ledelsen samler på sedler
• 09. jun. 2021 - ”Lad os tale hinanden op”
• 20. nov. 2019 - Lønnede og ulønnede tilbud
• 03. jul. 2019 - BBU og MBU overvejer at slå sig sammen

Find flere

Jan Kornholt og Lars Midtgaard er to af de præster, der tjener BaptistKirken på hvert deres område. Jan som ny konsulent for menighedsudvikling. Lars som formand for et team, der arbejder med menighedsplantning. Begge indledte deres oplæg i Vejle med at sige, at de ikke havde troet, at de skulle stå på den scene, men at Gud har kaldet dem begge til den tjeneste, de står i – og har helet tidligere sår, som de har fået i fællesskabet. En tredje, Finn Günther fra Holbæk, har været meget skuffet over, at BaptistKirken ikke var der med hjælp, da deres præst, Finn Basnov var død. Men også han bekendtgjorde, at han har genfundet troen på BaptistKirken.

Det var livgivende at høre.

Menighedsudvikling

Vi fik en præsentation af tre af de områder, hvor BaptistKirken tilbyder hjælp til menigheder. Jan Kornholt tilbyder menighedsudvikling. Han satte et smukt billede på det at være menighed; En mælkebøtte: ”Den har dybe rødder, er livskraftig og vokser de mest utrolige steder.”

Han tilbyder hjælp til at menighederne, menighedsråd og ledere kan drøfte, hvordan de kommer videre.
”Nogle taler om, at vi har en præstekrise. Det vil jeg godt tilbagevise. Vores krise er, at vores menigheder ikke ved, hvordan de skal foretage eller fastholde ansættelser. Det er muligt med de økonomiske ressourcer, vi har, at få den ansættelse, vi har brug for. Lyngby fik 14 ansøgninger til en halvtids-stilling,” sagde Jan og fortsatte:

”Jeg vil opmuntre menighederne til at se det positive. Vores erfaringer hænger tit fast i det negative. Vi skal have mere urealistiske planer. Vi skal tro på, at den lokale menighed er byggestenen i Guds rige og så skal vi have fokus på Jesus – den uudryddelige kærlighed.” Og så så vi igen mælkebøtten, som er lige så uudryddelig.

Jan har en toårig ansættelse en dag om ugen og han kontakter alle menigheder efter nytår. Hvor hans kompetencer ikke slår til, vil han henvise til andre ressourcer.

Jan Kornholt brugte en mælkebøtte som billede på menigheden.

Opgradering af Mission i Danmark

Jans tilbud koordineres med Innovativ Kirke, hvor Charlotte Willer og Mette Holmgaard stadig tager rundt til menigheder og tilbyder en proces, hvor menigheden finder deres kald og ressourcer. Lige nu er Charlotte gået i gang i Midtsjællands menighed, og Mette er i gang i Sindal og Vrå. Fremover, når Jan, Charlotte og Mette indgår nye aftaler, vil det koste 500 kr. pr. besøg. Generalsekretær Torben Andersen er gratis at få på besøg, men han har begrænset tid. De fire, Jan, Charlotte, Mette og Torben udgør fremover Mission i Danmark-teamet.

Formand Per Beck kommenterede dette med: ”Kære menigheder. Vi opgraderer Mission i Danmark med de penge, vi har arvet. Men økonomien er ikke fulgt med”, med henvisning til, at de fleste menigheder ikke er meget for at betale for andre menigheders mission.

Kulturen skal ændres

Lars Midtgaard kunne fortælle om det team, der skal arbejde med menighedsplantning. Teamet består desuden af Anders Hyldgård fra Pandrup og Scot Tuminello fra Kristuskirken/Regen, som selv er amerikansk missionær i Danmark. De skal komme med et forslag til en strategi til ledelsen. Første udfordring er kulturen i BaptistKirken.

”Vi har ingen kultur, der understøtter menighedsplantning. Vores ressourcer allokeres til eksisterende menigheder. Det er en uholdbar situation. Min fordom er, at hvis vi trykker alle præsterne på maven, så vil mange svare: ’Det er en god idé, men det skal ikke være i min by og ikke med mine medarbejdere.’ Den kultur skal udfordres.”

Anden udfordring er strategien.

”Hvor skal vi plante menigheder? Skal vi sende teams ind i eksisterende menigheder og starte forfra indefra? Hvor meget må det koste? Hvis vi skal have flere nye menigheder i det baptistiske landskab, skal pengetanken ikke kun åbnes på klem,” sagde Lars Midtgaard.

Et forslag er, lige som Missionsforbundet, at tilbyde en menighedsplantningspakke, som går ud på at støtte nye fællesskaber både med coaching og økonomi.

Teologisk uddannelse

Torben Andersen er blevet formand for SCMT (Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi), og han fortalte, at man stadig mangler det fjerde kirkesamfund, som vil være med. Han er dog stadig stolt af, at vi som kirkesamfund er fødselshjælper til dette netværk for studerende og teologilærere fra frikirkerne.
Endelig fortalte Lasse Åbom, præst i Aarhus Baptistmenighed, om tilbuddet om grundkursus i teologi, BASIS, hvor andet hold starter efter nytår. Her er plads til ca. 20 deltagere.

Uden børnearbejde dør menigheden

Lise Willer fra Kvindenetværket fortalte, hvad de i første omgang vil bruge den store arv til, som de har arvet efter Holger og Grethe Bogh i Svendborg.

De vil investere 100.000 kr. til kvindearbejdet i menigheder eller distrikter. Ansøgningsfrist er 15. marts 2020. Det kan handle om at få yngre med, noget tværkulturelt, bøn for alle generationer, tilbud til storbykvinder eller kvinder i nærmiljøet. Nyt arbejde eller revitalisering.

Afrikanske gæster

Der var to prominente gæster fra Burundi: formanden for Baptistkirken i Burundi Jean Jacques Masabo og formanden for Dutabarane, Vicomte Nkunda. Begge er i Danmark i forbindelse med kurser. I Burundi har de forstået det med menighedsplantning. Her er der nu 140 kirker og 115 datter-kirker. 55.000 medlemmer og 65.000 børn. Hele landet er dækket af baptistkirker nu. De fokuserer på børnene, og siger: ”En menighed uden et børnearbejde er en døende menighed.”

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen

Find flere