Der var mange tekniske grunde til at gå i gang med indgangspartiet, og kirken trængte også til i højere grad at signalere ‘kom indenfor’. Mange tanker, bekymringer og drøftelser ledte til byggeriet.

Kirken trængte til i højere grad at signalere ‘kom indenfor’!

I flere omgange er der blevet foreslået ændringer af kirkens oprindelige indgangsparti med den store trappe. Der var et stort behov for et vindfang, for hvirvelvinde gennem indgangen har ofte resulteret i løse papirer over det hele. Endelig var der meget koldt om vinteren, og den store trappe var vanskelig både for gangbesværede og når en kiste skulle bæres ud. Rummet under kirketrappen bar præg af indtrængende fugt – også et problem, der skulle tages hånd om.

En svær opgave

Kirkens fornyelse fandt sted i to omgange. I 2011 fyldte menigheden 150 år. I den blev kirkeskibet moderniseret. Karl Heilesens mosaikrude i kirkens korparti – ’Guds nådes sol’ – har i flere år budt os velkommen. Nu blev de tunge bænke sat ud til fordel for nye farverige stole. Ved indgangen kom der en lysglobe, der indbyder til at ’tænde lys’ og bede, når vi går ind i kirken. Karl Heilesens åbne ’Opstandelseskors’, der hang forrest i kirken, blev flyttet for at skaffe plads til en ny skærm, der bl.a. bruges til salmeteksterne. Nu hænger korset på kirkens bagvæg, hvor det minder os om, at vi også tilhører den korsfæstede og opstandne Herre, når vi går fra kirke ud i hverdagen.

Arkitektonisk var det en svær opgave. Hoveddøren ligger et par meter over terræn, og der er kort afstand til den befærdede vej gennem Tølløse.

Arkitekt Søren Grarup fra Tegnestuen DOMO i Brande havde løst lignende opgaver andre steder, og hans oplæg til menigheden blev vel modtaget. Alle de forskellige udfordringer var løst på en måde, som langt de fleste af menighedens medlemmer tog til sig – vi var klar til at gå i gang. Blot skulle vi lige klare det med økonomien.

Økonomi og frivillighed

Prisen blev beregnet til knap 2.500.000 kr. Menigheden rådede selv over en sum penge efter salget af Seminariets kollegium, og medlemmer tegnede sig for store beløb. Sammen med et favorabelt lån fra Midtsjællands menighed mindskede det byggelånet betragteligt.
Byggesummen forudsatte, at frivillige fra menigheden kunne udføre den del af arbejdet, som ikke krævede maskiner eller faglig indsigt.

Stor inspiration for menigheden

Byggeprocessen varede fra foråret 2013 og til festgudstjenesten i januar 2014. Det vigtigste er, at vi har fået en kirke, som man kan se ind i og se ud af – et åbent sted, som i høj grad inviterer indenfor.

Hele processen blev en inspiration for menigheden. Vi samlede os om at løse en kæmpe opgave, og da resultatet stod færdigt, var der en rigtig stor og fælles glæde over resultatet.

Er alt så blevet bedre i Tølløse?

Den anden del fandt sted i 2012-14, fordi kirken fyldte 70 år i 2013. På samme måde som kirkeskibet skulle tilbygningen også have et kunstnerisk udtryk med et budskab. Den nye skulptur i smedejern, der står i hjørnet til højre foran den gamle indgangsdør, kan tolkes på flere måder. Den lægger op til tanker om Gud som Skaber af universet og til en samtale om, hvad der er centrum og periferi i den kristne tro. Den er lavet af Jørgen Pedersen, Ugerløse, og Rolf Hegedys projicerede den i grønne farver op på ét af de store vinduer ud mod hovedgaden i Tølløse.

Nej ikke alt, men de nye rammer har inspireret til nye aktiviteter. Onsdag er KirkeCaféen åben. Enhver kan frit gå ind og se, hvad der sker, og være med, hvis det fænger. Programmet byder fx på bibelkundskab og foredrag om litteratur, historie og film. Kl. 15 er der kaffe for alle. Forud er der ’kreativt værksted’ og eftermiddagen slutter med fællesspisning.
Familiekirken bruger det nye indgangsparti til undervisning, leg og hygge, og mange møder holdes i det store lyse rum.

Nye udfordringer

Det sidste år har menigheden været uden præst. Allan Ibsen tog imod kald fra Nørresundby-Vodskov menighed. Det chokerede naturligvis først, men menigheden kunne sende ham af sted med de bedste ønsker – og så tage fat på at løse nye opgaver, der nu ligger foran.
Vi er menighed i en stationsby, som vores unge flytter fra i forbindelse med uddannelse – uden at vende tilbage. Heldigvis er andre unge flyttet hertil, men det er en stor opgave et knytte kontakt til tilflyttere, som ikke har baptistmenigheden som deres førstevalg. Derfor ville vi gerne have en yngre præst, som kunne hjælpe os i den udfordring.

Vi har fået en kirke, som man kan se ind i og se ud af – et åbent sted, som i høj grad inviterer indenfor.

På de store vinduer – i børnehøjde – ses Henning Aardestrups glade figur af barnet, der tager imod med åbne arme. Da kirken blev bygget i 1943, skete det efter en landsindsamling i alle menigheder. Kirken var aldrig blevet så stor i krigens tid uden en fælles indsats. Den skulle være ’Ungdommens kirke’ for alle menighedernes unge, der kom på Højskolen i Tølløse. ’Barnet’, der nu bryder de store glasflader, fortsætter denne tankegang: I denne kirke mødes både gamle, unge og – selvfølgelig – børn! Her hører alle aldre hjemme, og her bliver vi – uanset alder – modtaget som Guds børn.

Det glæder os meget, at Christian Bylund og hans familie har sagt ja til at være vores nye præstefamilie, og at vi har en dejlig kirke at mødes i og arbejde ud fra. Det er et meget stort håb, at den nye præstefamilie falder godt til.

Et spændende forløb fortsætter

Byggesagen med alle overvejelserne: Kan vi klare det? Kan vi betale det? Bliver det godt? Det frivillige arbejde med mursten, beton og maling – det klarede vi, og det var både udfordrende, spændende og skabte nyt fællesskab. Dér, hvor vi står lige nu, har vi meget godt at se tilbage på – og meget spændende at se frem til.

Se Projekt “Åben kirke” Tølløse om udvidelsen.

Relateret

• 15. okt. 2019 - Det åbne fællesskab giver helligt kaos
• 14. aug. 2019 - Integration er et uundgåeligt vilkår for mennesker på jorden
• 06. maj. 2019 - Relationer, indhold og temperament har betydning
• 20. feb. 2019 - Hvad har deltagelse i KirkePlanterNet betydet for menigheden?
• 20. nov. 2018 - Det er børnefamilierne, vi arbejder med lige nu

Find flere

I Roskilde Baptistkirke har vi tre kendetegn: Levende tro, stærkt fællesskab og lokalt engagement – som er en omskrivelse af den engelske præst Mike Breens OP-IND-UD-trekant, der drejer sig om kristenlivets relationer og kald: Op til Gud, ind i fællesskabet og ud til mennesker.

I bund og grund tror vi, at det er de tre kendetegn, vi er kaldet til: Levende tro, stærkt fællesskab og lokalt engagement. Men egentlig bør de ikke adskilles og ses hver for sig. Det ene kendetegn eksisterer ikke uden det andet. Vi kan ikke række ud til andre, hvis vores fællesskab halter eller vores forhold til Gud er brudt. Ej heller kan vi opnå et fællesskab, om vi ikke har tro og hjerte for tjeneste, for vi er som kirke skabt til at nå andre. Og vi kan selvfølgelig ikke have en levende tro uden et menighedsfællesskab til at vokse i samt en vilje og lyst til at tjene eksempelvis de svage og udsatte – for hvad er tro uden gerninger?

På tværs – af generationer

I de seneste år har vi arbejdet med at skabe kontakt mellem menighedens yngre og ældre generationer. Begge parter oplevede nemlig en afstand, men samtidig et brændende ønske om nærhed. Derfor oprettede vi en slags ‘stamkort’ på alle de unge med navne, billeder, job, skole m.m. – og så fik de ældre udleveret et par kort hver. Hensigten var at give de ældre indsigt i de unges liv, og at der opstod kontakt mellem dem. Og det gjorde der faktisk. Flere mødtes og mødes stadig, drikker kaffe, beder sammen og hjælper med praktiske opgaver i hjemmet efter behov.

– dét åbnede alles øjne for, hvad det glade budskab i al sin enkelhed og storhed betyder.

– af kulturer

I Roskilde Baptistkirke  kommer vi fra vidt forskellige kirketraditioner og -samfund. Vi har baptister (både med stort og lille b), vi har pinsefolk, missionsforbundere, apostolere, vi har lutheranere, vi har konvertitter og ny-omvendte. Alt i alt en meget broget forsamling.
For at skabe ét gudstjenestefællesskab har vi forsøgt at skabe nye rammer og visioner for, hvordan vi holder gudstjeneste. Ved at italesætte formålet og hensigten med gudstjenesten, fik vi mulighed for – trods kulturforskelle – at skabe enhed. Det er i det store og hele lykkedes.

– og af etniciteter

At være en menighed med flere etniciteter kan være noget af en udfordring. Alligevel har vi som menighed ‘besluttet’ at favne alle som én.

I årene efter flygtningekrisen i 2015 havde vi omkring 30-40 ny-omvendte iranere, der kom i kirken. Og vi oplevede dem som en stor berigelse for fællesskabet. Hver eneste dåb med vidnesbyrd om at have lært Kristus at kende som frelser, om at have opdaget, at Gud er en kærlig far fremfor en straffende hersker, og om at have erfaret, at de troendes fællesskab bygger på omsorg og næstekærlighed og ikke kontrol og justits – dét åbnede alles øjne for, hvad det glade budskab i al sin enkelhed og storhed betyder.

Desværre måtte vi sige farvel til de fleste af dem pga. flygtningecentrenes omstruktureringer. Men det fik dog den utilsigtede betydning, at vi kunne tage os lidt mere af de få, der var tilbage. Og de tager nu del i forskellige praktiske arbejdsgrupper, menighedslivet og fællesskabet.

Og selvom det indimellem kan føles kaotisk – så må det være helligt kaos.

Længere, dybere og højere sammen med Gud

På vores menighedslejr i maj havde vi besøg af Jørn Hyldgaard, som under temaet ‘Længere, dybere, højere’ talte om, at det stærke fællesskab ikke blot har en social dimension, men også en åndelig. At vi er skabt og kaldet til fællesskab med og tjeneste for Gud, hinanden og andre.

Roskilde Baptistmenighed sender stafetten videre til Tølløse Baptistmenighed med spørgsmålet: ”Hvilken betydning har jeres nye tilbygning fået for jer som menighed?”

Og selvom det indimellem kan føles kaotisk – så må det være helligt kaos. Når vi beder sammen, tilbeder sammen, lovsynger sammen, arbejder sammen, tjener sammen, taler sammen, læser Biblen sammen – oplever vi åndelig enhed. Og det er den enhed, som vores stærke fællesskab skal bygge på.

Relateret

• 25. apr. 2025 - Socialt arbejde giver værdighed og tro – et måltid ad gangen
• 17. feb. 2025 - ”Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred…”
• 27. sep. 2024 - Et musikalsk geni og et hjertevarmt menneske
• 26. dec. 2023 - Aktive lemmer i Lyngby
• 20. dec. 2023 - Julehjælpen hjælper mange til en glædelig jul

Find flere

Bethelkirken i Aalborg har sendt stafetten til Chin Bethel Church i Skjern med spørgsmålet: ”Hvad gør I for at integrere danskere og chinner med hinanden?”

Integration er som to forskellige veje, der igen bliver sammenflettet og forenet med hinanden. Vi gør derfor disse ting, for at danskerne og chinnerne kan blive integreret med hinanden:

Dansk

Først og fremmest går vi voksne chinner på sprogskole og lærer sproget, så vi kan integrere os i det danske samfund. Samtidig går børnene i skole og får undervisning sammen med etnisk danske kammerater.

Vi går i kirke sammen med danskerne og har fælles spisning og fester.

Fælles tro

Vi har en stor fordel, idet vi chinner er kristne, og Danmark er et kristent land. Vi går i kirke sammen med danskerne og har fælles spisning og fester.

En anden måde, vi integrerer os på, er ved at være medlem af Baptistkirken i Danmark og de unge er medlem af Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund.

Foreningsliv

Vi deltager også i forskellige danske foreningsarrangementer og skaber på den måde nye forbindelser.
En del af os, især børnene og de unge, går til fritidsaktiviteter. Dette er igen en god måde at blive integreret på.

En del af os, især børnene og de unge, går til fritidsaktiviteter.

Venskaber

Mange af os har derudover danske kontaktpersoner. Blandt andet inviterer vi hinanden til at spise. Det er en god mulighed for os at blive integreret i det danske samfund.

Dansk fjernsyn

Selv TV-udsendelser er med til at forstørre vores viden omkring den danske kultur.

Stafetten går videre til Roskilde Baptistkirke med spørgsmålet: Hvordan er det at være kirke med fokus på at skabe stærke fællesskaber på tværs af generationer, kultur og etnicitet?

Integration er væsentlig

Integration har været et hedt emne i valgkampen i juni. Vi håber den nyvalgte regering vil  prioritere integration højt i de kommende år.

Relateret

• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 04. mar. 2024 - Kristendomsundervisning i Chin Bethel Church
• 18. sep. 2023 - Sommerlejr for børn og unge i Chin Bethel Church, Skjern
• 04. dec. 2019 - Et åbent sted
• 15. okt. 2019 - Det åbne fællesskab giver helligt kaos

Find flere

Det korte svar er, at vi ikke har en direkte indsats overfor unge baptister, som flytter til byen. Vi har et ungdomsarbejde, der er lidt som en tretrinsraket.

Fællesskab om langborde

Vi mødes om onsdagen og spiser aftensmad sammen. Her spiser vi ved langborde, så vi bryder kliker op, og man kan altid tage en ven med til bords. Der er stadig plads til flere, selvom vi er ved at have det antal, som køkkenet kan magte. Vi har en gruppe på ca. 80 unge tilknyttet og samler mellem 40-70 unge til spisning hver uge. Fællesspisningen er bortset fra bordvers ’religiøst ufarlig’ at deltage i for de unge, men det er et enormt stærkt værktøj til at introducere nye i fællesskabet.

Fællesspisningen er et enormt stærkt værktøj til at introducere nye i fællesskabet.

Gudstjeneste i Dagligstuen

Unge er meget bevidste om ikke at skille sig negativt ud fra normen, men har man først spist sammen, er det 100 gange nemmere at invitere med til vores gudstjeneste, som vi følger spisningen op med.
Vi har sammensat en liturgi, som vi kan opretholde og gentage. Den består af 3 lovsange, 20-30 min. prædiken med indlagte samtalespørgsmål, nadver, kollekt, bøn i grupper, mulighed for forbøn, og så har vi altid mulighed for at tage en kop kaffe under samlingen. Vi kalder det for ’Dagligstuen’, fordi vi begyndte i et lille rum i kirken, som havde sofaer. Vi er siden vokset fra 15 til en gruppe på 80 unge, som bruger Dagligstuens fællesskab.

Vi ønsker ikke at være et appendiks til kirke eller at lege kirke. Vi vil være kirke. Derfor har vi vores scene, hvorfra vi kan lede lovsangen og undervise mange på én gang, og vores spisning, hvor man kan dele venskaber og introducere nye til fællesskabet.

Netværksgrupper er kirke

For at troen kan vokse og blive autentisk har vi også netværksgrupper, med 5-10 deltagere, som mødes hver 14. dag hjemme hos hinanden. Her kan man samle op på indholdet af gudstjenestens undervisning, reflektere, diskutere og hjælpe hinanden til at tage action på det, som har talt til én. Igen – vi ønsker ikke at vores cellegrupper skal være en overbygning til kirken. Det er kirken. Vi byder altid folk indenfor i Dagligstuen, men plejer at sige, at du ikke rigtig har oplevet Dagligstuen, før du kommer med i en netværksgruppe.

Det, som har betydning, er relationerne, indholdet og temperamentet på fællesskabet.

Religiøs identitet

Vi oplever ikke, at unge har en udtalt baptist-identitet eller fx en apostolsk eller pinse-identitet. Vi blev for nylig kontaktet af nogle unge fra Adventistkirken i nabogaden, og det er helt tydeligt, at teologi og kirkesamfund ikke spiller nogen eller kun en meget lille rolle, når unge skal indgå i et trosfællesskab. Det, der har betydning, er relationerne, indholdet og temperamentet på fællesskabet.

Bethelkirken sender stafetten videre tit Chin Bethel Church i Skjern og spørger:
”Hvad gør I for at integrere danskere og chin’er med hinanden?”

I Aalborg er vi beriget med et stærkt og frugtbart tvær-/fælleskirkeligt arbejde, hvilket også viser sig i vores Dagligstue, som besøges af unge fra Folkekirken, Valgmenigheden og fra Frelsens Hær. Mange unge fra de mange små nordjyske menigheder bruger også Dagligstuen til at finde ind i et fællesskab, hvor man måske bare for en tid kan dyrke troen og vandre sammen med andre disciple.

Relateret

• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”
• 14. mar. 2025 - Kirken dør, når autenticiteten udebliver
• 27. jan. 2025 - Henry hjælper unge med at finde deres identitet i Kristus

Find flere

I Holstebro Baptistkirke samles hver uge en lille flok mennesker, børn og voksne, unge og gamle, med fokus på Jesus og hans kærlighed. Han hjælper os hver især til at bidrage i menigheden efter bedste evne og med de gaver, som Han har givet os.

Vi oplever, at deltagelsen i KirkePlanterNet (KPN) har betydet, at der er sket rigtig meget med vores kirke. Optimismen er kommet tilbage, og vi har i højere grad fundet ud af, hvad vi er gode til, og hvor vi ikke har en kernekompetence. Der har været mange aha-oplevelser, der er blevet omsat til konkrete ideer, mål og handleplaner gennem de seneste par år. Menighedsrådet har taget udgangspunkt i trekantsmodellen, som symboliserer vores relation op ad til Gud, ind ad til hinanden og ud ad til verden omkring os.

”I trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet, og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.” –  Efeserbrevet kap.4, vers 15-16. – Bibelen på hverdagsdansk

Menighed uden ansat præst

Menigheden er uden ansat præst. Det lægger et kæmpe ansvar hos menighedsrådet: At sørge for at menigheden bliver bygget op i Guds ord og at samle menigheden til en enhed. Her er skriftstedet fra Efeserbrevet en fantastisk beskrivelse af vores menighed, og vi er alle dybt taknemmelig for den enorme indsats, menighedsrådet gør under ledelse af menighedens Herre.

Der har været mange aha-oplevelser, der er blevet omsat til konkrete ideer, mål og handleplaner gennem de seneste par år.

Menighedsrådets opgaver – og menighedens

Menighedsrådet har sat fokus på, at vi hver især skal prioritere stille tid med Gud, så vi bliver ladet op og ikke kører træt i menighedens opgaver. Den mest markante forandring er dog, at menighedsrådet er blevet bevidst om, at det ikke kun er dem, der skal trække læsset. Derfor bliver alle i menigheden – også børnene – nu inddraget i planlægning, visionsudvikling og udførelse af opgaver gennem transparent kommunikation.

Menighedsrådet besøgte under processen med KPN hvert enkelt medlem, og det har haft stor betydning. Alle har en særlig plads og værdi i kirken. Det fik hvert medlem til at tænke: Hvad kan jeg gøre for at få det til at fungere? Og hvor er min plads? Alle er blevet ansvarlige for, hvordan det går i menigheden. Opgaven kan være synlig eller mindre synlig, men for at det hele skal fungere, må alle arbejde med det, der ligger på hjertet – også selv om det er noget, der ikke er så nemt for den enkelte.

Vi har drøftet, at vi ikke så ofte kommer ud at missionere. Menigheden er lille, og det er svært at gøre noget organiseret. Alligevel kommer der jævnligt nye i kirken, som bliver en fast del af menigheden. Herfra får vi at vide, at man føler sig velkommen.

Menighedsrådet er blevet bevidst om, at det ikke kun er dem, der skal trække læsset.

Personlige samtaler

Menighedsrådet har været rigtig gode til at afholde samtaler, hvor det har været spændende at blive interviewet. Det at få sat ord på, hvad man bidrager med, er sundt for alle parter, og det bringer nye ideer op til overfladen – idéer, som bliver realiseret. Der er fx oprettet søndagsskole og bibellæsegruppe igen. Der kan også være tidspunkter, hvor man ikke kan bidrage så meget. Her er alle gode til at opmuntre, så man gør, hvad man kan.

Ånden får det til at ske

Holstebro sender stafetten videre til Bethelkirken i Aalborg med spørgsmålet: ‘Hvad gør Bethelkirken for de unge, der flytter til byen for at studere – specielt, hvis de kommer fra baptisthjem. Venter I på de kommer i kirken? Eller opsøger I uddannelsesstederne eller andre netværk?’

Menigheden har derudover oplevet, at det at have en målrettet vision, er godt. Det er også fint at lave skemaer og få sat tankerne i gang. Det sætter tingene i perspektiv. Alle blev alligevel opmærksomme på, at det er Guds ånd, der skal virke igennem det, der bliver gjort, ellers kan det være lige meget – uden Helligånden virker det ikke.

Det bedste er, at alle har bevaret kærligheden til hinanden og til Jesus – trods stor forskellighed og baggrund.

Se også denne video fra Holstebro, som blev lavet i 2017 i forbindelse med deres deltagelse i Kirke Planter Net.

Relateret

• 11. okt. 2026 - Købnerkirken er lokalområdets kirke
• 05. okt. 2026 - Formandstalen 2026
• 09. aug. 2026 - Mission – hvordan griber vi det an?
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026

Find flere

Gudstjenesten er det centrale. Næsten hver søndag har vi gæsteprædikant, men vi arbejder med et månedligt tema. Børnene er med i begyndelsen, hvor vi blandt andet synger nogle børnesange, inden de går til børnekirke. Vi forsøger også at få flere til at medvirke ved blandt andet at have et punkt, der hedder ‘Ordet Frit’. Lovsang og tilbedelse er en væsentlig del af gudstjenesten.

Hver tredje måned har vi børnegudstjeneste kl. 16. Her er alt på børnenes præmisser. Undervisning eller bibelhistorier leges ind, og vi synger børnelovsange. Efter ¾ -1 time slutter gudstjenesten af med fællesspisning for alle.

Næsten hver søndag har vi gæsteprædikant, men vi arbejder med et månedligt tema.

Jesus i børnehøjde

Det er fantastisk som børnekirkeleder at fortælle og ikke mindst snakke med børnene om, hvem Gud er, hvad Gud gjorde og gør i dag; at så frø og se, at Gud virker i dem. Vi har børnekirke til størstedelen af vores gudstjenester. Vi har forskellige, der er ansvarlige og hjælpere, så vi deles om tjenesten. Alle børn fra nul til ti år samles. Vi sætter klistermærker på deres kort, og vi synger sammen. Efter lidt hygge går alle børn på fire år og derover ind ved siden af og får bibelhistorie, en snak om Gud, bøn og evt. lidt kreativt dertil. De mindste leger sammen, og det er muligt for forældrene at høre prædikenen i legerummet.

Fokus på børnene

Vi prøver til alle arrangementer i kirken at have børnene for øje og give dem plads. Vi har for nylig haft en lørdag i kirken med undervisning for forældrene, mens bedsteforældrene tog sig af børnene i kirken. Vi ønsker at gøre endnu mere for børn og børnefamilier, så de kan finde Gud i det hektiske familieliv, mange har i dag.

Seniorer

Der er også en seniorgruppe, som mødes en fredag eftermiddag hver måned til kaffe og foredrag om et aktuelt emne, om rejser de har været på eller om andre oplevelser.

Bønneemnerne bliver sendt til dem, der ønsker det, på sms.

Menighedens målsætning

Menighedens målsætning fra 2014 blev fornyet i 2017. Den rummer fem værdier, og vi arbejder på tre af dem nu.

• At vokse i tro

Discipelskab er en af værdierne. En lille gruppe mødes til bøn, men flere beder med, da bønneemnerne bliver sendt til dem, der ønsker det, på sms. Onsdag er der ‘Bible study group’, hvor man arbejder med en bibeltekst og taler om den på engelsk. Torsdag mødes endnu en gruppe, som deler søndagens tekst. Det er altid spændende, om taleren kommer frem til noget af det samme. I efterårets løb har der også været undervisning et par eftermiddage, og et par aftner med ‘det levende ord’, hvor deltagerne kan give udtryk for, hvad teksten siger dem.

• Tilbedelse med sang og musik

Det er også en af vores værdier. En gruppe udarbejder gudstjenester med fokus på netop det. Fx tog man et tema op med PowerPoint-præsentationer og videoindslag og derind imellem skriftlæsninger, vidnesbyrd og lovsange, som relaterede til emnet. Andre gudstjenester, som gruppen har arrangeret, har haft fokus på at dele liv og tro med korte personlige vidnesbyrd og salmer, sange og lovsange ønsket af menigheden.

• ‘At række ud’

En lille gruppe er hver uge på besøg på plejehjemmet en times tid. De laver aktiviteter med de ældre, som vil være med.

En anden lille gruppe arbejder med at række ud til Afrika. Menigheden beslutter hvert år et par projekter, som vi gerne vil støtte økonomisk. Gruppen arbejder videre med at samle penge ind til projekterne. I år holder de fx loppemarked for byen, og til adventsfesten holdes der auktion over både hjemmelavede og sponsorerede ting. Det giver både mange penge og en hyggelig eftermiddag med gode grin og socialt samvær. Derudover går den løse kollekt de fleste søndage til projektet.

Brande Baptistkirke sender stafetten videre til Holstebro med spørgsmålet: “Hvad har KPN, KirkePlanterNet, betydet for jer?”

Relateret

• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken
• 07. dec. 2024 - ”Tag lyset med og del ødselt ud af kærligheden!”
• 21. jul. 2023 - Dåbsfest på Lindenborg
• 16. jul. 2023 -  Vi klipper hul i hækken!
• 24. apr. 2023 - Puljer ressourcer for at få bedre gudstjenester

Find flere

Immanuelskirken, Aarhus Baptistmenighed, ligger smukt placeret på Frederiksbjerg Torv. Lige midt i en af de mere populære bydele i Aarhus, hvor det normalt ikke er til at skubbe sig frem for børnefyldte ladcykler, caffe-latte-drikkende speltforældre og skovmandsskjorteklædte studerende med imponerende velplejede fuldskæg. Kort sagt, så befinder vi os midt i den nylige europæiske kulturhovedstads hippe og progressive epicenter med alt, hvad det fører med sig af bøvl med at finde parkeringspladser omkring kirken, skateboardere på kirketrappen og rottereder i dåbsgraven. Og helt ærligt: Vi elsker det!

Gæstfrihed er en primær værdi for os.

Kærlighed er for alle

Det er en gave at få lov at være kirke midt i byen og midt i livet for så mange mennesker. Det betyder, at gæstfrihed er en primær værdi for os. Vi ved aldrig, hvem der kommer ind ad vores dør, og vi mener det oprigtigt, når vi begynder hver gudstjeneste med at sige: ‘Velkommen i Immanuelskirken!’ For vores kirke er både for de fejlfri og for dem, der ikke kan slå et søm i en lort uden at ødelægge begge dele. Her er du velkommen, om du har pletter på tøjet, mærker på samvittigheden eller ar på sjælen. For os er kristendommen et budskab om ubetinget kærlighed og livsbekræftende glæde, og vi prøver at fortælle det og vise det alle de steder, vi kan.

Bedre fejl i morgen

Derfor er det en anden vigtig værdi for os ikke at være bange for at fejle. Vi prøver mange forskellige ting af, og nogle gange fejler vi med et brag – som dengang præsten ville lave midnatsmesse påskelørdag – uden der kom en eneste deltager! Andre gange går tingene op i en højere enhed – som da vi begyndte en Højskole, eller da vi lavede musisk legestue for kvarterets mange børn og deres barslende forældre. Vi må aldrig blive færdige med at eksperimentere og finde nye veje til at få mennesker i tale om liv og tro.

Pengeløs og rodløs?

Men der er også udfordringer. Når man er en lille menighed – så både de menneskelige og de økonomiske ressourcer er begrænsede – må man tænke sig godt om. Vi har en gammel bygning og et dedikeret hold af frivillige, der gør meget for at holde bygningen vedlige. Men vi vil ikke bare være en kirkebygning med aktiviteter – vi vil også være menighed. Det er vigtigt for os at være en kirke med rødder ude i vores lokalområde, og det kan være svært, når næsten alle menighedens medlemmer ikke længere bor i gaderne omkring kirken, men er spredt i diverse forstæder rundt om Aarhus. Det giver også udfordringer at integrere en menighed, der er ved at blive noget grå i toppen, med de unge, der kommer til byen fra hele landet for at studere.

Men vi vil ikke bare være en kirkebygning med aktiviteter – vi vil også være menighed.

Ja-hatten på

Vi har stadig meget at gøre, og der er altid noget, vi kan lære og forbedre. Den konstante balance mellem udadvendte aktiviteter og en indre hvile og vækst er en udfordring at finde også i verdens mindste storby. Men vi er fortrøstningsfulde og har taget ja-hatten på, for vi véd, at vi stadig har en opgave med at være Immanuelskirke på det her sted.

Vi sender stafetten videre til Brande Baptistkirke for at høre, hvad der rører sig der?

Relateret

• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 09. okt. 2025 - Vælg side – eller?
• 22. maj. 2025 - Fællesskab

Find flere

Menigheden blev stiftet i 1857 og var en af de første og største menigheder båret af et bondesamfund med mange karle og piger. Højeste medlemstal har været omkring 300. Nu er vi næsten 70 medlemmer.

Fællesskabsaften. Spisefællesskab.

Vi samles omkring 25-30 til gudstjeneste hver søndag, og det er medlemmernes trofasthed og offervilje, som bærer vores gode økonomi. Vi er absolut i en situation, hvor vi kan se, at vi ansvarsfuldt må forberede os på en afslutning som selvstændig menighed i Nyrup.

Vi kan se, at vi ansvarsfuldt må forberede os på en afslutning som selvstændig menighed.

Byens kirke

Jubilæumsfest. Nyrup Hornorkester.

Vi har som menighedsråd og menighed forsøgt – og forsøger stadig – at være byens kirke. Især har vi aktiviteter sammen med Nyrup Borgerforening, hvor vi har tre faste fællesskabsaftener om året med godt fremmøde.
Det er også blevet en god tradition med Senior Sommerdage hvert år i juni. Evangelisk Alliances bedeuge er også en fin anledning for fællesskab med nabosogne, frikirken i Stenlille og Missionsforbundet i Sorø.

Jubilæumsfest. Lars Jakobsen udklædt

Åbent hus

Vi har gode og store bygninger i Nyrup, som vi prøver at udnytte. Her holder Alzheimerforeningen, KLF og vores – gennem mange år trofaste – hornorkester deres møder. En aftenskole, LOF, er også indbudt. Kirkesalen egner sig godt til koncerter, og vi ser frem til en spændende søndag den 11. november med ‘The Spirit of New Orleans’.

Vi har som menighedsråd og menighed forsøgt – og forsøger stadig – at være byens kirke.

Projekter

Som det fremgår af projektmappen, har vi fastholdt vores støtte til Tabea (Tjernobylbørn), Børn i Cairo, Sat-7 og vores blad baptist.dk. Vi har derudover en god flok spejdere i den tidligere kirke i Skee. Vi har også en trofast gruppe kvinder i KvindeNetværket samt tre hjemmegrupper.

”Himmelske far!
Tak for, at jeg får lov til at leve som dit barn.
Du ved, hvor jeg er, og hvordan jeg har det.
Tak for, at jeg er i din hånd, både når jeg er glad, og når jeg er fortvivlet.
Når jeg hører og ser, hvad der sker rundt om, både nær ved mig og langt borte,
så er det svært at holde modet oppe.
Hjælp mig til ikke at glemme, at alle tider er i din hånd.
Tak for håbet, som du giver os, håbet om dit kommende rige,
og mens vi venter, så lad mig leve som kristen og tjene dér, hvor du vil have mig.”

Bøn af Knud Sørensen, citeret fra Kristeligt Dagblad

Jubilæum

Vi havde i 2017 et godt jubilæumsarrangement. Mange var involveret, og der var flere festlige indslag. Men det drejede sig jo om, at ’det, der var engang’!

Fremtiden

Modet fejler ikke noget, men vi må ansvarligt tage stilling til den reelle fremtid. Vi håber på en fælles gennemarbejdet løsning og satser på en kærlig og velovervejet ny struktur.

Men lige nu er vi her – og vi ønsker at bringe Jesus Kristus ud og at være byens kirke.

Menigheden sender stafetten videre til Aarhus med spørgsmålet: “Hvilke muligheder og udfordringer er der ved at være en storbykirke?”

Relateret

• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 22. dec. 2025 - At leve uden at bekymre sig (for meget)
• 22. dec. 2025 - Frygten i skoven og i livet
• 22. dec. 2025 - Et blik på bekymringer inspireret af Skriften

Find flere

Børne- og ungdomsarbejde (B&U) er personbåret. Der findes børn og unge alle steder i Danmark, og vi vil påstå, der kan laves kristent B&U-arbejde for dem alle sammen, hvis folk vil sige ja til den slags Guds-rige-arbejde. I Vrå Baptistkirke har vi ansat Iben Kragh som ungdomsmedarbejder, og så lægger præsten timer i børnearbejdet. At vi har ansatte til at lede og arbejde i B&U-arbejdet giver kontinuitet. Vi har et mål! Vi vil se børn og unge komme til tro!

De rå blå fra Vrå

I Vrå baptistkirke har vi en legendarisk spejderkreds – ’de rå blå fra Vrå’ – på godt 100 medlemmer. Kredsen er afhængig af trofaste og dygtige spejderførere. De gør spejderarbejdet tiltrækkende også for børn og unge med særlige behov. Vi har fokus på fører-forkælelse, så de unge får en velfortjent bonus – gerne i form af et adventurerace eller en overlevelsestur. Der er fokus på førertræning og på, at de store spejdere bliver førere, når de har alderen til det, i starten som ’fører-spirer’ (mentee’s).

Det er betydningsfuldt, at den overvejende del af førerstaben tilhører baptistkirken.

Det er vigtigt, at alle spejdermøder starter med sang, Fadervor og et godt ord at tænke over. Det er selvfølgelig betydningsfuldt, at den overvejende del af førerstaben tilhører baptistkirken i forhold til den kirkelige tilknytning. Udfordringen ligger i, at vi kan se, at det ikke vil være en selvfølge i fremtiden.

Bibel for børn

Vi har sammen med gudstjenesterådet prioriteret, at der skal være børnekirke ved alle formiddagsgudstjenester. Ikke kun børnepasning, men bibel for børn – gerne i tråd med emnet for gudstjenestens tema. Præsten laver gerne et forslag til den røde tråd og børneaktiviteten.
Vi er ved at renovere kirken. Det initiativ sætter også ideer i gang omkring børnearbejdet. B&U-medarbejderne har præciseret vigtigheden af, at der skal være plads til børnene overalt i kirken – fx at det nye køkken også må bruges af børn. Det må gerne koste noget at drive børnearbejde.

Sorteringsbillen

Vi har i kirken en begyndende ’Grøn-kirke’-ordning med affaldssortering i syv forskellige kategorier. Kirken kunne godt få tilladelse til en stor container til blandet affald, men spejderkredsen er involveret i et projekt, som affaldsselskabet i Hjørring har sat i søen om pædagogiske tiltag vedrørende affaldssortering. Vi er medaktører i en ombygget autocamper – Sorteringsbillen – som kører rundt til institutionerne i kommunen og viser genanvendelse i praksis. Det samarbejde giver en langt større forståelse for bevarelse af skaberværket – og børn er bekymrede for den verden, de lever i.

Rummes og elskes

Tweenklubben mødes hver onsdag aften i to timer. Det er klubben for de vilde drenge og de (få) søde piger! Her kommer en flok drenge med en masse krudt. Mange er udfordrede socialt og nogle med muslimsk baggrund. Fælles for dem alle er, at de skal rummes og elskes. Det betyder aftner med vild leg, spil, servering, bibelhistorie og snak, lydhørhed og nærvær. I medarbejderstaben på tre medarbejdere har vi heldigvis en gudbenådet iransk flygtning, som har særlige gaver til at arbejde med børn.

Børn er bekymrede for den verden, de lever i.

Iben arrangerer tween-fester, som er et stort tilløbsstykke. Det er fester, hvor vores spejdere og tweens tager deres kammerater med i kirke. Det er for mange startskud til: ’Den her kirke er min kirke!’ Kirkeligt børnearbejde er det arbejde, der kræver mest forberedelse, flest armkræfter og mest hjerteblod, men det er KIRKE!

Mange kirke-kammerater

Litteratur:
Udfordringen, søndag den 4. februar 2018: ”Sådan laver du kirke for børn”
Børn og Tro, se http://bornogtro.dk/
BBU materialer og konsulenter, se http://bbunews.dk/om-bbu

Vi har for nylig revitaliseret vores medlemskab af BBU. Medlemskabet er med til både at legalisere og forstærke kirkens arbejde, og det giver os nogle økonomiske og sparringsmæssige muligheder, som er nødvendige for at sikre og udvikle vores B&U-arbejde. Endelig arbejder vi for at få vores børn og unge med på lejre og stævner og til ungdomsklubben MAC i Hjørring. Det er vigtigt, at de får så mange gode kirke-kammerater som muligt.

Vi giver stafetten videre til Nyrup med spørgsmålet: ”Hvad gør I for at holde modet oppe?”

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 18. dec. 2025 - Ønsker

Find flere

Købnerkirken har en spændende historie bag sig. Menigheden talte i efterkrigstiden knap 500 medlemmer og udmærkede sig i lokalsamfundet ved at udvise stort engagement for de mennesker, der havde brug for både Guds kærlighed og fremstrakte hænder. Kirkebygningen fra 1939 er både stor og rummelig. Desværre kan de seneste årtier beskrives med medlemstilbagegang og faldende aktivitetsniveau. Men menigheden er ved godt mod. Mange har holdt fast – også selvom rejsen har budt på tumult undervejs.

Vi satser benhårdt på at være en levende menighed med forkyndelse i et nutidigt sprog og musik af høj kvalitet.

Købnerkirkens rejse er ikke slut

Destination er ikke nået. For selvom der for år tilbage måske manglede tro på fremtiden, så valgte menigheden at ‘træde ud af båden’ for at følge Guds kald til at være en moderne menighed på Amager.

Gudstjenesteformerne blev justeret, og vi satser benhårdt på at være en levende menighed med forkyndelse i et nutidigt sprog og musik af høj kvalitet. Vi har de seneste år fået kontakt til musikalske ressourcer, som beriger fællesskabet på hver deres måde, og i efteråret 2017 har dygtige og engagerede mennesker påbegyndt børneaktiviteter ifm. gudstjenesterne – foreløbigt én søndag om måneden.

Oplevelser på rejsen

Vi håber og tror på, at 2017 bliver året, hvor medlemskurven knækker. I løbet af årets første 11 måneder har det gennemsnitlige gudstjenestebesøg været stigende, og 10 nye medlemmer har sluttet sig til fællesskabet. Dertil fyldes kirken flere hverdage om ugen.

Hver tirsdag mødes Amager Gospelkor. En korøvelse er ikke bare hyggesang og kaffe. Hver korøvelse er et ægte menighedsfællesskab. Mange mødes til aftensmad i Cafe Julius – vores non-profit café. Derefter toner lovsangen mod himlen i et par timer – nærmest kun afbrudt af en andagt. Der er altid mulighed for forbøn, hvor en af menighedens rutinerede sjælesørgere og forbedere altid stiller sig til rådighed. Den nye flotte gadedør er altid åben, og i sommermånederne kan det ske, at der synges fra kirketrappen. Mange kikker ind sådan en tirsdag aften for enten at nyde maden i cafeen eller for at nyde korets sang.

En korøvelse er ikke bare hyggesang og kaffe. Hver korøvelse er et ægte menighedsfællesskab.

Hver torsdag eftermiddag og aften fyldes kirken af børn og teenagere, når Gospelgeneration Kids og Next mødes. Mange tager endda deres forældre med i Café Julius, som ofte er fyldt med glæde efter en korøvelse. Også her er døren åben – og der er altid plads til flere til en korøvelse.

Det seneste års tid har vi forsøgt at etablere en sprogcafe for udlændinge, der gerne vil lære mere om Danmark og det danske sprog. Det var en succes for en tid, men i efteråret har vi i stedet prioriteret korte ‘fyraftensmøder’ med forskelligt indhold. Vi forsøger nyt – og lykkes med meget.

Men vi er på en rejse

For at leve er at rejse. En rejse med Gud, en vandring med mennesker. Vi gør os ikke forhåbninger om, at vi har fundet (alle) de vises sten (på én gang), men vi har efterhånden lært, at forandringer ikke sker på én nat, men gennem et langt sejt træk. Og vi kommer nu engang længst, når vi husker at bruge den nødvendige tid på at søge Guds råd og vejledning først.

For at leve er at rejse. En rejse med Gud, en vandring med mennesker.

Vi har tro

Tro på Gud og tro på fremtiden. Vi er på vej, men som så mange andre menigheder slås vi også med en økonomi, som ikke kan fortsætte på det nuværende niveau i flere år. Men vi tror på, at Gud har en fremtid – for vores menighed og for hele sin kirke. Vi har store planer om, at vi i det kommende år skal bruge endnu mere energi på at være kirke for vores lokalsamfund. Ikke kun for de få – men en fri kirke for alle. Der er ideer om (igen) at starte spejderarbejde i menigheden og på den måde skabe (flere) meningsfulde børne- og ungdomsaktiviteter i vores nærområde.

Så Købnerkirken er på vej. Vi er på rejse. Og skulle du læse denne artikel og få lyst til at slå følge, så er Købnerkirken også en fri kirke for dig!

Stafetten gives videre til Vrå Baptistkirke med spørgsmålet: Hvad gør I for at skabe gode aktiviteter for børn og unge?

Her kan du se hvad Jan Kornholt og Nina Luna i 2013 havde at sige om gudstjeneste som mission:

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. okt. 2021 - Indsættelse i Købnerkirken
• 01. sep. 2021 - Kirke er vi kun sammen
• 18. dec. 2019 - Glæden ved at give
• 05. dec. 2019 - Drømmen

Find flere