Lyt til artiklen:

Da Baptist World Alliance lancerede Acts2Movement, var visionen en kirke i bevægelse, der lever som i Apostlenes Gerninger 2: med frimodighed, fællesskab, generøsitet og et levende vidnesbyrd. En af stierne handler om frihed – ikke kun som rettighed, men som kald til at leve evangeliet i samfundet og stå sammen med dem, hvis tro er truet. Trosfrihed er ikke bare et juridisk begreb, men en livsholdning, der forpligter os til solidaritet med dem, der forfølges for deres tro.

Acts2Movement

Du kan læse meget mere om Baptist World Alliance’s inititativ – Acts2Movement – i anledning af kirkens 1000 års fødselsdag i 2033 på websitet https://acts2movement.org/ (på engelsk). BaptistKirken holder inspirationsdøgn den 24.-25. april på Trinity i Fredericia med fokus på Acts2Movement: Overskriften er “Tro i bevægelse” og arrangementet sætter fokus på den enkeltes opgave. Kyle Henderson, BWA’s projektleder for Acts2Movement, giver et spændende oplæg om tankerne bag “A2M.”

Tro under pres – Danmark i et nyt lys

I Danmark er trosfrihed grundlovssikret, men kulturelt udfordret. Tro bliver ofte reduceret til en privatsag. Jan Áki Andreasen peger i baptist.dk(1) på, at udviklingen ikke er neutral, men formet af oplysningstidens skel mellem det private og det offentlige. Konsekvensen er en tavs norm: tro må gerne eksistere – bare den ikke fylder.

Denne “milde forfølgelse” er social. Den presser troen ud af det fælles rum og gør den mindre synlig. Udfordringen i Danmark er derfor ikke at overleve som kirke, men at bevare frimodigheden og tale klogt, respektfuldt og tydeligt ind i en kultur, der foretrækker tavshed.

Tro under pres – erfaringer fra Myanmar

For millioner af kristne verden over – blandt andet i Myanmar – er trosfriheden skrøbelig. Kristne udgør en minoritet i det overvejende buddhistiske Myanmar. I flere etniske områder – blandt andet blandt Chin, Kachin og Karen – er kristendommen udbredt, men ofte forbundet med marginalisering.

Efter militærkuppet i 2021 er kirker blevet bombet, ledere og præster arresteret, og mange lever som internt fordrevne eller flygtninge.

Illustration fra BWA’s materiale til Acts2Movement-kampagnen

Alligevel vidner kirker og missionærer fra flere missionsorganisationer, som chinkirkerne samarbejder med i Myanmar, om noget paradoksalt: Nu er det den bedste tid for evangelisation. Midt i nød, uro og krise søger mennesker håb. Når alt andet rystes, spørger mange efter noget, der kan bære. Evangeliet er ikke en teori, men en konkret trøst. Kristus er ikke en tradition, men et håb i mørket.

En missionær i en af vores kvindegrupper arbejder i et landområde omkring Mandalay. Husmenigheden i hendes hjem var vokset gennem fem år, da myndighederne forbød yderligere mødeaktivitet. Nu lejer hun lokale til møder og flytter med jævne mellemrum for ikke at vække opmærksomhed.

En tidligere missionær blandt burmesiske buddhister kommer i vores danske menighed. Hans vidnesbyrd er rystende. Lokale buddhistiske munke anmeldte ham til myndighederne. Flere gange blev han arresteret og tortureret af militæret. Hans tilstedeværelse minder os om, at trosfrihed aldrig må tages for givet. Han fortalte: “Lykken er ikke i et frit land, men der, hvor jeg lever i Guds kald.”

En global kirke – ét ansvar

Acts2Movement kalder os til at se kirken som én krop. Når én del af Kristi krop lider, lider alle (1. Kor., kap. 12, vers 26). Trosfrihed i Danmark må ikke føre til selvtilstrækkelighed, den skal føre til solidaritet. Trosfriheden udfordrer os til at se religions- eller trosfrihed som mere end fravær af forfølgelse. Det er friheden til at samles, bekende og tjene – og ansvaret for at stå sammen med dem, der forfølges for deres tro.

I Myanmar er Apostlenes Gerninger, kapitel 2, vers 47(2) ikke kun en historisk fortælling. Den bliver et nutidigt spejl.

De første kristne levede uden religiøs frihed og sikkerhed. De mødtes i hjem, delte det, de havde, og holdt fast i bønnen. Troen var ikke komfortabel – den var kostbar. Netop derfor var den synlig. Derfor er trosfrihed aldrig neutral – den kræver aktiv forvaltning. Spørgsmålet er ikke, om vi har frihed til at tro, men om vores tro er i bevægelse.

Læs mere på baptist.dk:
“En visionær plan for verdensmission” om Acts2Movement m.m. af Lone Møller-Hansen.

Noter til artiklen:
1 Kronikken ”Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald” den 4. oktober 2025. Link: https://baptist.dk/tro-er-ikke-en-privatsag-men-et-offentligt-kald/

2Apostlenes Gerninger, kap. 2, vers 47: De priste Gud og var vellidt af hele folket. Og dag for dag føjede Herren flere til dem, som blev frelst

Relateret

• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”

Find flere

Lyt til historien:

I 2007 flygtede Esther fra Myanmar. Ved en razzia i forældrenes hjem i Mandalay havde militærregimet fundet tryksager, der støttede oprørerne i Chinstaten. Esther boede i Yangon og nu var det udelukket at vende hjem til Mandalay. Med familiens hjælp gik flugten først til Tyskland og siden til Danmark i 2009.

Inspireret af en veteran

Esthers personlige frihedskamp begynder for alvor i 2019. Hun besøger sin onkel i USA. Han er veteran fra Chin’ernes frihedskamp, hvor han kæmpede for Chin National Army, og hans fortælling tænder en oprørsk flamme i Esther. Hun begynder at læse om Burmas historie og – især – om Chinfolkets historie både før og efter Burmas selvstændighed i 1948.

Vi kender Esther!
Vi har valgt at fortælle Esthers historie, som vi har hørt den. Du kender kun Esther under fornavn. På redaktionen kender vi Esthers fulde identitet. Esther har fortsat familie i Myanmar og hun fører fortsat sin digitale kamp mod militærstyret. Derfor har vi valgt at lade Esther være anonym i denne historie.

Thantlang – bombet til ukendelighed

Ud over onklens beretning er det især militærregimets systematiske bombninger af byen Thantlang, lidt nordvest for hovedstaden Hakha i Chinstaten, der får Esther til tastaturet.

Der bliver stille på forbindelsen – som om Esther er nødt til at overveje ordene. Da hun begynder at tale knækker stemmen over. Esther slår over i engelsk, måske fordi det danske sprog ikke rækker, når svære ting skal forklares og følelserne fylder:
”All my memories are gone! We lived in Thantlang i ’97 og ’98 and I loved so much to live there.”

Fra demonstrationen under MaydayMyanmar i 2021 (Foto: Privat)

Fattigdom med konsekvenser

Esther fortsætter med at fortælle om farens job som bogholder i det offentlige skolesystem. Familien boede forskellige steder i Chin-staten: I Falam, i Hakha og til sidst i Thantlang inden faren fik et bedre job i Mandalay.

”Vi var fattige,” siger Esther og fortsætter: ”Min familie ønskede, at vi børn skulle have en ordentlig uddannelse. I Mandalay kunne vi få gratis uddannelse. Selv om Chin’erne var med til at grundlægge Unionen Burma i 1948, fik de aldrig samme rettigheder som den burmesiske befolkning. Og uddannelse skal man selv betale i Chinstaten.”

Flugten

”Militæret fandt nogle tryksager med revolutionært indhold, informationer om oprørsbevægelserne, hos mine forældre i Mandalay,” fortæller Esther. Hun fortsætter: ”De blev forhørt, men der skete ikke mere. Måske fordi de var gamle. Jeg ved det ikke. Men jeg kunne ikke vende tilbage. På det tidspunkt boede jeg i Yangon og min mors kusine hjalp mig ud af Myanmar.”

Esther kom til Frankfurt i 2007. I første omgang fik hun afslag på opholdstilladelse. Samme år demonstrerede buddhistiske munke mod styret i ”Safran-revolutionen” eller ”Den gule revolution”. Oprøret blev slået ned, men opstanden medførte, at alle chin’er fik opholdstilladelse i Tyskland. I 2009 blev Esther gift og kom til Danmark.

Resultatet af militærets bombeangreb. Stedet er ukendt (Foto: Privat)

Det har omkostninger at kæmpe

”Jeg blev for alvor aktiv efter militærkuppet i 2021. Jeg begyndte at skrive for Chin TV International på deres Facebookside. Ret hurtigt fik jeg en e-mail fra min redaktør om, at min Facebook-konto blev overvåget. Det havde jeg ikke tænkt over, men nu fik jeg pludselig vejledning i, hvordan jeg skulle beskytte kontoen med Facebook Protect,” beretter Esther, der fortæller videre om oplevelsen af at blive overvåget:

”Når jeg uploadede artikler til Chin TV Internationals Facebookside blev de heller ikke altid vist. Der var også forskellige ting, som holdt op med at virke på min konto. Det føltes som om, nogen begrænsede eller indførte restriktioner i mit liv.”

Esther fortæller videre, at hun mener, restriktionerne blev styret fra Facebooks lokale team i Myanmar. På et tidspunkt fandt teamet bag Chin TV International ud af, at militærstyret arbejdede på at få slettet Facebooksiden. I stedet for at vente på det skete, valgte Chin TV International frivilligt at lukke siden og vente et helt år med at dele oplysninger igen.

Det var ikke indbildning

At der ikke var tale om indbildning blev Esther og hendes venner klar over, da deres journalistkollega i Yangon kun med nød og næppe undgik arrestation. Han var ikke hjemme, da militæret bankede på:
”Han stoppede selvfølgelig straks med at skrive for os. Men han var alligevel nødt til at flygte ud af Myanmar,” siger Esther.

Skrev om Thantlang hver eneste gang

”Selv om det kan være hårdt, er jeg meget glad for det arbejde, jeg laver for Chin TV International med at fortælle om militærregimets overgreb i Myanmar,” fortæller Esther. Hun har især kæmpet for at fortælle om alle de gange hendes barndomshjem i Thantlang er blevet bombet:
”Det er sket mere end 30 gange! Byen er brændt ned til grunden i dag. Min skole i byen er brændt. Min onkels hus er brændt. Men jeg skrev om det hver eneste gang på Chin TV Internationals Facebookside: Nogle gange både på chin, burmesisk og engelsk! Og jeg nåede at skrive om det, inden vores side lukkede ned.”

Mere overvågning

Mens den tidligere leder i Myanmar, Aung San Suu Kyi’s parti, NLD – National League for Democracy – var ved magten, foretog militæret en række overgreb mod den muslimske befolkningsgruppe Rohingyaerne i 2016. Esther fortæller om konsekvenserne i Cyberspace:
”I forbindelse med Rohingyaerne udviklede Facebook, sammen med NLD, algoritmer til at overvåge opslag med hadefuldt indhold. Men vi er sikre på, at militærregimet efter kuppet i 2021 har fået adgang til algoritmerne og i dag bruger dem til at overvåge oprørsbevægelserne.”

Ytringsfriheden er også truet i Myanmar (Foto: Privat)

Ytringsfriheden truet for etniske grupper

Esther fortæller om en anden grund til, at hun engagerede sig i kampen via Chin TV International:
”I Myanmar har de forskellige etniske grupper ikke mulighed for at fortælle om deres problemer. Det er simpelthen forbudt. Under NLD-styret fik vi flere demokratiske rettigheder, men generelt er der ikke ytringsfrihed for etniske grupper.”

Esther giver et eksempel på den manglende ytringsfrihed:
”I forbindelse med bombningerne af Thantlang har der næsten ikke været skrevet noget i de burmesiske nyhedsmedier. Forskellige chin-medier har selvfølgelig skrevet en masse. Det hænger også sammen med, at chin’erne sammen med flere andre etniske grupper udgør en meget lille del af befolkningen i forhold til burmeserne, der sidder tungt på medierne. Efter endnu en bombning tog redaktøren af det største chin-medie, Chin World Media, fat i problemet. Redaktøren, der både er kendt i medieverdenen og ud af en kendt politikerfamilie, spurgte: ’Thantlang er blevet brændt ned til grunden. Men hvor er forsiderne i de burmesiske medier?’ Det fik vi aldrig svar på!”

Esther fortæller videre, at den etniske undertrykkelse har stået på i mange år, også under NLD’s styre, som vi i vesten betragtede som demokratisk. Allerede dengang kom redaktøren af Chin World Media på en overvågningsliste – en liste som militærstyret overtog ved kuppet i 2021. Og i dag er Esthers redaktørven flygtet til Bangkok.

Demonstrationen i 2021 i Fælledparken (Foto: Privat)

Mayday Myanmar

Esther fortæller, at der fortsat er brug for den opmærksomhed Mayday Myanmar giver. Og hun fortæller begejstret om den første Mayday Myanmar kampagne i 2020. Det foregik lige efter, at Chin TV International var ”genåbnet” på Facebook. Sammen med gode venner sendte Esther direkte på Facebook fra Mayday Myanmar-demonstrationen i København:
”Det var dejligt at hele verden kunne se, at vi var aktive i Danmark og at der var så stor opbakning. Jeg skriver selvfølgelig også om mange andre ting, som chin’erne i Danmark laver, så man kan se, at vi er aktive i kampen.”

”Jeg tror vi vinder”

Selv om Esthers kamp foregår ved tastaturet og i Cyberspace er hun alligevel overbevist om, at kampen skal vindes i Myanmar.

”Jeg begyndte i 2019 inspireret af min onkel og jeg stopper ikke. Selv om vores side blev lukket ned, holdt vi kontakt både med hinanden i teamet og med folk i Myanmar,” siger Esther, der slutter sin historie:
”Der er reelt borgerkrig i Myanmar. Hver gang militæret taber et slag til oprørerne bomber de civile fra luften – i Thantlang eller Wun Ma Thuu Hospital. Det foregår med russiske bombefly og det er den dyreste måde at føre krig på. Min Aung Hlaing (tidligere general og nu de fakto leder af Myanmar, red.) kan ikke blive ved. Jeg tror, vi vinder.”

Andre kilder

“Once-bustling town of Thantlang reduced to rubble by Myanmar’s junta” fra Radio Free Asia
“The Burning of Thantlang, 2 Years On” fra The Diplomat
“Update: internet access, censorship, and the Myanmar coup” fra Access Now
“Myanmar: UN experts condemn military’s “digital dictatorship”” fra UN – Rights Office
“Myanmar: Freedom on the Net 2023 Country Report” fra Freedom House

Relateret

• 11. feb. 2026 - Når troen trues – Open Doors tjener forfulgte kristne
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 29. dec. 2025 - ’Never again’ – heller ikke i Danmark
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid

Find flere