CD og digtsamling kan købes på http://www.atlytte.dk – og musikken kan også findes på Spotify og andre streamingtjenester.

Efter koncerten i Musikkens Hus i Aalborg, hvor en stor flok mennesker samledes i spændt forventning, lavede skribenten en lille uofficiel undersøgelse, og de adspurgte havde en del forslag til, hvad det var: Moderne folkesang, visesang, salmer og digte med musik. Det var vel i grunden det hele! Det var i hvert fald utrolig enkle og bevægende digte, ledsaget af velklingende og glad musik og fremført af en sanger, som kan synge, så det både klinger i øret og går lige til hjertet.

Det er en beskrivelse af, at ting ikke altid er planlagt, men bare opstår.

Ikke planlagt, men opstået

Mads Lindholm fortalte, at CD’en havde været 5½ år undervejs, og det havde fra starten slet ikke været planlagt, at det skulle ende der. Et af Bjarne Nielsens digte fortæller om ‘forventningsløse sekunder’. Det er en beskrivelse af, at ting ikke altid er planlagt, men bare opstår. Bjarne Nielsen sendte Mads et digt. Mads oplevede, at der var gemt en melodi i det, og sådan begyndte og fortsatte samarbejdet.
Aftenen sluttede med, at vi sammen sang en velsignelse. En sang, som var blevet til, fordi Mads en aften i Aalborgtårnet med en vidunderlig udsigt havde manglet en sang, som kunne udtrykke glæden over en af livets stjernestunder.

Stjernestunder

For tilhørerne den aften blev digtene, musikken og sangen også til en af stjernestunderne, som vi sent vil glemme. CD’en er blevet spillet herhjemme og vil blive det igen. Den kan anbefales både til en stille stund for den enkelte og til at blive spillet, når vi samles og kan lytte i fællesskab.

Relateret

• 09. sep. 2024 - Fra ”bikere” i Texas til Bethelkirken i Aalborg: Irene Bjerres liv er en lovsang til Gud
• 16. jul. 2024 - Fællesskabet betyder alt på Sommerhøjskolen i Rebild
• 27. jul. 2023 - Ventesorg
• 19. jul. 2023 - Arina Mai åbnede Sommerstævne ’23 med et brag af en koncert
• 30. nov. 2021 - Musikkens rolle i gudstjenesten

Find flere

På Landskonference 2 lagde Poul Asger Beck og Mads Lindholm op til en samtale over emnet: ’Hvordan leder Gud os i en tid med store forandringer?’ Tankerne bag Poul Asger Becks oplæg kan læses i artiklen:  Hvor er vi på vej hen og hvorfor?
Baggrunden for Mads Lindholms indlæg kan læses i denne artikel.
Endelig kan et sammendrag af samtalen i Vejle læses i ’Passer puttekassen – om gamle kirker og nye fænomener’ af Bent Hylleberg.

Nedgang er der også hos fagbevægelsen, der har svært ved at rekruttere nye medlemmer. Det samme har de politiske partier og en lang række øvrige foreninger. Det er med andre ord svært at skabe opbakning til de organisationer og samlingssteder, der traditionelt har været bærende søjler i samfundet.

Nye fællesskaber

Er det udtryk for, at menneskers interesse for det religiøse er på retur? Eller at solidariteten eller det politiske engagement generelt er på vej væk i en verden, der kan virke stadig mere individualiseret? Det er næppe tilfældet. Og det bekræftes, hvis vi ser på nogle af de organisationer, som har oplevet fremgang.

Er det udtryk for, at menneskers interesse for det religiøse er på retur?

Tag blot Venligboerne, der i deres første leveår gik fra at være ikke eksisterende og til at have 150.000 følgere. Eller tag den franske præsident Macron og hans En March!-bevægelse, som på ganske få år har fået så stor opbakning, at det var muligt at vinde et præsidentvalg.

Der er talrige eksempler på nye fællesskaber, som blomstrer frem – og som viser nye måder at udtrykke politisk engagement, solidaritet, samhørighed, næstekærlighed osv. på.

Netværk, formål og relevans

De nye fællesskaber har ofte ikke medlemmer, men følgere. De er sjældent bundet op på en skarp struktur og en hierarkisk ledelse. Derimod fungerer de ofte som netværk, der er understøttet af sociale medier. De er skabt med et formål – et klart ønske om at gøre en forskel. Og dem, der tilslutter sig, oplever en høj grad af personlig relevans. Man oplever med andre ord at få noget ud af at være med.
Netværk, formål og relevans er nøgleord, når vi skal forstå disse fællesskaber. Og de ord kan stå i kontrast til mange af de traditionelle organisationer – herunder kirken – som organisatorisk er rundet af en tid, hvor formalisering, vedtægter, struktur, pligt og ansvar har været væsentlige begreber.

Der er talrige eksempler på nye fællesskaber, som blomstrer frem – og som viser nye måder at udtrykke politisk engagement, solidaritet, samhørighed, næstekærlighed osv. på.

De nye fællesskaber findes omkring kirken

Også omkring kirken er der de senere år opstået nye fællesskaber. Tag gospelkorene. Taizéfællesskaberne. Natkirkerne. Pilgrimsvandrerne. Sådanne fællesskaber knytter sig ofte ikke til søndagens gudstjeneste, der ellers traditionelt har været kirkens vigtigste samlingspunkt. Derimod er de netop bygget på netværk, på oplevelsen af at gøre en forskel og på en stærk følelse af personlig relevans.

Netværk, formål og relevans er nøgleord, når vi skal forstå disse fællesskaber.

En undersøgelse i Folkekirken har vist, at der kommer flere i kirke fra mandag til lørdag, end der gør om søndagen. Det samme er formentlig tilfældet i frikirkerne. Det vil sige, at en ny type af fællesskaber allerede er en del af det danske kirkeliv. Alligevel måler kirken sig selv på de traditionelle parametre som fx gudstjenestebesøgende og medlemstal.

Viser en vej at gå

De nye fællesskaber rummer mange udfordringer for de traditionelle organisationer. De gør op med megen af den tradition og praksis, som gennem generationer er blevet opbygget. Det har der været gode grunde til, for mange af de traditionelle foreninger og organisationer er bygget ud fra de idealer, som herskede i den tid, de er rundet af. Mange af baptistkirkens strukturer og traditioner trækker tråde 100 år tilbage til den tid, hvor kirken blev oprettet.

Kirken og de nye fællesskaber

I 2016-17 har en gruppe, der kaldte sig ’Den lille tænketank’, arbejdet med, hvad de nye fællesskaber betyder for måden at være kirke på. Gruppen bestod af:

• Lone Møller Hansen, generalsekretær for BaptistKirken
• Bent Hylleberg, daværende formand for BaptistKirken
• Poul Asger Beck, freelancepræst og præst i Silkeborg Baptistkirke
• Mads Lindholm, erhvervspsykolog, ph.d.

De nye fællesskaber er lige så tidstypiske, men tager i stedet afsæt i den nutid, vi er en del af. De bruger teknologien og nye organiseringsformer til at skabe nye måder at mødes på. De bruger tidens ønske om personlig relevans og behovet for at gøre en forskel til at skabe handlekraft.

På mange måder kan de nye fællesskaber være til inspiration for de traditionelle organisationer, herunder kirken. De kan vise en ny måde at skabe bevægelse og samhørighed på. De kan vise, at der er en vej at gå, hvis man er parat til at gøre op med forældede strukturer, organiseringsformer og tænkemåder.

Relateret

• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda

Find flere

Mads Lindholm

Undersøgelsen ’Hvad er mening’ er foretaget i et samarbejde mellem Krifa og WICE, se http://www.wice.dk/mening%5B/facts%5D

I min nyhedsstrøm dukker der billeder op af glade mennesker, der står med en figur af en gazelle i hånden. ”Igen kåret som gazelle!” står der jublende under billedet, og for nu lige at få begreberne på plads, så er gazelle betegnelsen for en virksomhed, der er exceptionelt dygtig til ‘at vækste’, som det hedder på businessdansk.

Eje hele verden

Gazelleprisen uddeles af Dagbladet Børsen en gang om året til de virksomheder, der på fire år har fordoblet omsætningen. Prisen blev stiftet i 1995, og mere end 15.000 virksomheder har siden modtaget den eftertragtede statue – erhvervslivets svar på en Oscar. Her handler de store præstationer om vækst og omsætning, og gazellen – et af de hurtigste dyr på savannen – er en metafor, som mange erhvervsledere kan identificere sig med.

Ikke kun i erhvervslivet er vækst et centralt pejlemærke.

Ikke kun i erhvervslivet er vækst et centralt pejlemærke. I den politiske debat spørges, hvor meget den offentlige sektor skal vækste. Eller om samfundsøkonomien nu vækster eller ej.

I tiden op til finanskrisen var væksten mange steder så massiv, at træerne så ud til at vokse ind i himlen. Daværende finansminister Thor Pedersen (V) blev citeret for at sige, at hvis udviklingen fortsætter, ender vi med at eje hele verden!

Stå fast!

Det gjorde vi som bekendt ikke. Da finanskrisen et par år efter ministerens berømte citat skyllede ind over verdensøkonomien, oplevede mange for første gang konsekvenserne af såkaldt negativ vækst.

Arbejdsløshed og fallit blev til barsk virkelighed for mange almindelige mennesker, hvis eneste brøde var, at de havde lyttet til en velmenende bankrådgiver og på grund af fejlslagne investeringer mistet formuer. For mange tændte finanskrisen en advarselslampe, der rejste grundlæggende spørgsmål ved, om den kapitalistiske model, vores samfund bygger på, nu også er den bedste.

Vi motiveres mest af, at vores arbejde giver mening.

Den uhæmmede vækst op til krisen og kollapset efter havde ikke kun økonomiske konsekvenser, men i høj grad også menneskelige. Nu breder der sig en kritik af idealet om mere, hurtigere, højere, som ofte er vækstens paroler.

– Stå fast! skrev psykologiprofessor Svend Brinkmann som overskrift på sin berømte bog fra 2014, og han er i den offentlige debat blevet den mest fremtrædende kritiker af det, han kalder det accelererende samfund – et samfund, der hele tiden snurrer hurtigere rundt, og efterlader sine borgere med eksistentiel svimmelhed.

Mod afgrunden?

Ser man på efterkrisetidens samfund, synes problemerne at være til at få øje på: Klimakrise, forurening, menneskelig nedslidning, arbejdsrelateret stress etc. – for blot at nævne nogle få af de aktuelle udfordringer.

I 1990’erne og starten af 00’erne gik væksten mange steder hånd i hånd med social ansvarlighed, grønne regnskaber og andre initiativer, der forsøgte at sætte andre bundlinjer end den økonomiske på dagsordenen. De takter ser ud til at være blevet mindre de senere år, hvor meget har handlet om at komme på fode igen efter krisen.

Er vi på vej til at starte et nyt vækstlokomotiv, der buldrer direkte mod afgrunden?

Et større formål

En del af svaret gives måske i en nylig undersøgelse blandt mere end 1.000 medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Den viser, at vi motiveres mest af, at vores arbejde giver mening.

Vi skal føle, at vi lykkes igennem vores arbejde. Væsentligere i vores sammenhæng er, at vi oplever, at vores arbejde bidrager til noget større. Det vil sige, at arbejdet gør en positiv forskel for andre mennesker og tjener et højere formål. Det er med andre ord ikke nok at tjene til sin egen løn eller til virksomhedens overskud.

Det større formål kan være læreren, der oplever at flytte sine elever, og sygeplejersken, der gør en forskel for patienterne. Købmanden kan se det meningsfulde i at levere dagligvarer til lokalsamfundet. Cykelsmeden løser hverdagens problemer for talrige cyklister. Journalisten er optaget af at afdække uretfærdighed. Alle typer jobs kan rumme mening.

Hvor er gazellen på vej hen?

Når målet bliver mening og ikke blot vækst, så ændres perspektivet. Det handler ikke om at være gazelle for tempoets skyld alene. Det handler om, hvad man forsøger at opnå med sin fart. I den sammenhæng er vækst og hastighed ikke noget mål i sig selv.

Et håb om, at fremtidens vækst bygger på nye idealer.

Hvis målet er, at arbejdet skal give mening, så bliver spørgsmålet i stedet, hvor gazellen er på vej hen. Hvad søger man at opnå med sin virksomhed? Gør ens arbejde en positiv forskel for andre mennesker?

De unge søger mening

Særligt de unge i alderen 18-30 år er optaget af, at arbejdet gør en større forskel, viser undersøgelsen.

Det kan skyldes ungdommelig idealisme. Men mere sandsynligt skyldes det, at den generation af unge, der i disse år kommer ind på arbejdsmarkedet, har mærket konsekvenserne af den uansvarlighed, der førte til finanskrisen. De er vokset op i en bevidsthed om fremtidens udfordringer for klimaet, for kloden og for hinanden.

At netop de unge efterspørger meningen, kan være med til at give et håb om, at fremtidens vækst bygger på nye idealer. At vi bliver mindre optagede af at diskutere vækst, nulvækst eller minusvækst og mere optaget af at diskutere, hvor vi er på vej hen.

Relateret

• 25. apr. 2025 - Socialt arbejde giver værdighed og tro – et måltid ad gangen
• 07. mar. 2025 - Baptist World Alliance (BWA): Store beslutninger, håb og visioner
• 17. feb. 2025 - ”Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred…”
• 19. nov. 2023 - Frikirken i Sæby vil være ”Guds varme hænder”
• 05. sep. 2023 - Nyplantet, men allerede rodfæstet og klar til vækst

Find flere

Mads Lindholm

• erhvervspsykolog
• forfatter til ‘God arbejdslyst.nu – viden om det moderne arbejdsliv’ (2016)
• medlem af Nørresundby-Vodskov Baptistmenighed

Hans og Johanne er to frivillige ildsjæle. Hans har livet igennem været i tjeneste i sin menighed. Johanne engagerer sig i enkeltopgaver, hun brænder for. Hans kan kende en ildsjæl, når han møder én, så han forsøger at inddrage Johanne i menighedens liv ved at bede hende varetage en fast tjeneste som dørvagt.

Også Johanne kan genkende en ildsjæl, og derfor foreslår hun Hans, at man skal gøre noget for særligt udsatte i Burundi. Det behov kan Hans godt se, men menigheden er fuldt optaget med at samle penge til reperation af kirketaget. Derefter er tiden inde til et projekt i Burundi.

De to kom aldrig til at arbejde sammen. Johanne gik videre til et andet projekt. Hans undrer sig over, hvor hun blev af.

Foreningsstruktur eller enkeltsager

Med den fortælling som udgangspunkt analyserede Mads Lindholm sammenstødet mellem menighedernes gamle foreningsstruktur og tidens engagement i enkeltsager. Han påpegede, at menighederne med fordel kan koncentrere sig om kernen i det at være kirke – og skrælle de ydre lag af kultur og tradition bort.

Menighederne kan med fordel koncentrere sig om kernen i det at være kirke – og skrælle de ydre lag af kultur og tradition bort.

Også valutaen for de frivillige er værd at overveje. Frivillige får ikke penge for deres arbejde, men de engagerer sig, fordi de får noget ud af det. Hvad er det i den konkrete sammenhæng?

Jesper Oehlenschläger

• forstander på Nordsjællands Efterskole
• tidligere sognepræst i Karlslunde Strandkirke
• leder af Dansk Oase og Arrow (kristen lederudvikling)
• forfatter til ‘Vejhjælp’ (2016), ‘At blive sig selv – med Guds hjælp’ (2015) og ‘Han gjorde mig til en spids pil’ (2013)

Lederskab er der altid

Enten har man fået magten, eller også har man taget den, påpegede Jesper Oehlenschläger. Den, der har taget magten, er i konstant fare for at blive taget af magten. Derfor er karakterdannelsen væsentlig. Kristent lederskab er at påtage sig magten og ansvaret på opfordring fra Gud og menighed – for derefter villigt at dele det med sin menighed. Lederens opgave er at handle ud fra sin og menighedens virkelighed. Som kristne er vi medarbejdere i Guds mission i den verden, Gud elsker, og Gud beder os tage del i sin mission.

Den, der har taget magten, er i konstant fare for at blive taget af magten.

Eksisterende frivilligt arbejde

Tre forskellige indlæg om eksisterende frivilligt arbejde i menighedsregi gav håb for fremtiden.

Lektiecafé i Brovst

I Brovst samarbejder Missionsforbund og Baptistmenighed nu på syvende år om at drive lektiecafé for en store gruppe kvoteflygtninge fra Nepal. Asger Hylleberg fortalte, at det har været let at finde frivillige til at undervise i menighedens netværk. Det betyder, at der er plads til ‘fridage’ og ‘ferier’ for de frivillige. Der er ca. 10 faste brugere af tilbuddet, og dertil kommer en gruppe skolebørn, der deltager efter behov.

Socialt arbejde i Silkeborg

Johannes Skårhøj fra Silkeborg skildrede samarbejdet mellem otte kirker om et vidtfavnende socialt arbejde i Silkeborg, der fungerer i samarbejde med Silkeborg Kommune. Arbejdet er struktureret i grupper med hver sine spidskompetencer indenfor praktisk arbejde, økonomisk rådgivning, medmenneskelig omsorg og introduktion til det danske samfund. Blå Kors har været en vigtigt samarbejdspartner, der tog sig af ansøgning om fondsmidler, så man kunne ansætte en koordinator 10 timer pr. uge i to år.

Café og hjælpeprojekter på Amager

Efter flere års forberedelser har Købnerkirken på Amager i 2015 etableret Café Julius. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Julius, der driver caféen og projekterne, Sofie Kornholt, skildrede sine erfaringer med ledelse og samarbejde i forhold til frivillige. Hun understregede, at et godt formål, spændende aktiviteter, fokus på ‘det sjove’ og forandringsparathed i organisationen er det væsentligste. Uden går det simpelthen ikke, men med er der mulighed for succes.

Relateret

• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026
• 29. dec. 2025 - ”Vi skal være en kirke med fokus på det enkelte menneske”

Find flere