baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Thu, 16 Apr 2026 04:00:47 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026 https://baptist.dk/nytaarshilsen-fra-baptistkirkens-ledelse-januar-2026/ Tue, 06 Jan 2026 17:04:34 +0000 https://baptist.dk/?p=20675 ”Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” (Joh. 8,12)


Lyt til nytårshilsenen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/01/nytaarshilsen2026.mp3

Når jul og nytår er fejret, og lysene i gader og hjem slukkes og pakkes væk, oplever mange, at januar føles mørk og kold. Vi har det privilegium, at vi blot kan trykke på en knap – og så bliver der lys. Men også i overført betydning fungerer julen ofte som en lille helle, hvor verdens mørke for en stund fortoner sig.

I januars mørke mærker vi måske igen verdens ondskab og kan føle os afmægtige: fortsat krig i Ukraine, fortsat tyranni i Myanmar og utallige konflikter, vi knap hører om, men som alle medfører store menneskelige omkostninger. Dertil kommer, at det globale syd fortsat plages af fattigdom – som i Burundi – og at mennesker stadig dør af sult og fejlernæring.

Som kirke og som enkeltpersoner har vi hverken magt eller mandat til at styre verdens gang. Men vi kan bede for verdens ledere – at de lægger Jesus’ bud om næstekærlighed på sinde og arbejder i Herrens ånd. Vi sætter derfor heller ikke spørgsmålstegn ved vores lands og Europas oprustning i denne tid. Det er i den givne situation sikkert både rigtigt og fornuftigt. Men tanken melder sig alligevel: Hvad kunne vi ikke gøre for verden, hvis vi holdt fred? Hvad kunne vi ikke gøre, hvis vi delte med hinanden i stedet for at konkurrere? Vi kunne udrydde sult og sygdomme og give alle mennesker et værdigt liv.

I BaptistKirken er vi overbevist om, at afmægtigheden ikke skal få lov at sætte sig i vores hjerter. Måske spørger du: Hvad kan vi gøre? Uden at forfladige verdens store udfordringer er det værd at tage Reinhold Niebuhrs bøn til sig:

”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

Vi kan – både som enkeltpersoner og i vores lokale sammenhænge – gøre meget. Se dig omkring: Hvem kender du, som kunne have brug for et besøg? Et telefonopkald? En trøstende hånd i en svær tid?

Som menigheder kan vi række ud og skabe liv og lys for mennesker, der sidder i mørket. Hvis vi alle gør dette – måske endda på tværs af kirker og lande – kan vi tænde tusind julelys verden over, som brænder hele året.

Vi er også som kirkesamfund kaldet til både at være medspiller og modspiller i et samfund, der bliver stadig mere individualiseret, og hvor den enkelte pålægges et næsten umenneskeligt ansvar for at lykkes. Her vil vi pege på Kristus som den, der bærer os og kalder os ind i et livgivende fællesskab. Lad os være menigheder og mennesker, som leder mennesker væk fra skærmenes ensomhed og ind i et aktivt og livgivende fællesskab med Kristus og hinanden. Kirkens fællesskab med søgende behøver ikke i første omgang være baseret på tro – men kan skabe tro, når vi møder mennesker med varme og tolerance.

Vi skal til stadighed tale om det enkelte menneske som skabt i Guds billede og elsket af Skaberen – en sandhed åbenbaret i Jesus Kristus – uanset om vi personligt får verdslig succes. Og vi skal være vågne, hvis vi oplever, at samfundets beslutninger rammer de svageste. Vores stemme skal være en profetisk stemme, der minder om Jesus’ omsorg for de små og marginaliserede.

BaptistKirken er et fællesskab af menigheder, der samles om troen på den treenige Gud. Vi har håb og tillid til, at Gud taler til os gennem Bibelen og gennem Helligåndens vejledning – både til den enkelte og til fællesskabet. Derfor har vi alle ansvar for at læse og lytte, og der er frihed til at fortolke i fællesskab under Helligåndens vejledning. Det har vi gjort i 2025 gennem lederdage, synode og landskonference. Vi glæder os til den fortsatte samtale – og også til at være kirke sammen i handling. Særligt ser vi frem til, at danske baptister sammen med baptister verden over engagerer sig i BWAs missionsprojekt Acts2Movement for at sætte fokus på at formidle og leve evangeliet om Jesus’ frelse og kærlighed i ord og handling, som vi er kaldet til:

”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple.” (Matt. 28,19)

BaptistKirken ønsker i disse år at være et lys i mørket i vores land. Gud har noget for i verden, og som en del af hans store kirke har vi meget at give – lokalt og nationalt. Det gælder respekten for det enkelte menneskes tro og holdninger, glæden ved alles engagement og deltagelse, og glæden over, at vi ikke er ens, men alligevel taler og arbejder sammen.

Det er det, vi skal bringe videre – ud i verden. Vi skal bringe lyset fra Jesus ud til glæde for alle, der befinder sig i mørket og afmægtigheden. Der findes et lys på vejen: Jesus Kristus.

Vi ønsker alle menigheder og samarbejdspartnere et godt og velsignet nytår – et år med både udfordringer og muligheder i den tid, Gud har sat os i. Lad os gennem det hele huske Jesus’ ord:

”Jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.” (Matt 28,20)

Kærlig hilsen
BaptistKirkens ledelse

Pia Duebjerg Andersen
Christian Peter Heldgaard Bylund
Emmanuel Chinzah
Vibeke Dalsgaard
Tine Kragh
Flemming Vesth Nielsen
Bodil Højbak Møller

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> ”Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” (Joh. 8,12)


Lyt til nytårshilsenen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/01/nytaarshilsen2026.mp3

Når jul og nytår er fejret, og lysene i gader og hjem slukkes og pakkes væk, oplever mange, at januar føles mørk og kold. Vi har det privilegium, at vi blot kan trykke på en knap – og så bliver der lys. Men også i overført betydning fungerer julen ofte som en lille helle, hvor verdens mørke for en stund fortoner sig.

I januars mørke mærker vi måske igen verdens ondskab og kan føle os afmægtige: fortsat krig i Ukraine, fortsat tyranni i Myanmar og utallige konflikter, vi knap hører om, men som alle medfører store menneskelige omkostninger. Dertil kommer, at det globale syd fortsat plages af fattigdom – som i Burundi – og at mennesker stadig dør af sult og fejlernæring.

Som kirke og som enkeltpersoner har vi hverken magt eller mandat til at styre verdens gang. Men vi kan bede for verdens ledere – at de lægger Jesus’ bud om næstekærlighed på sinde og arbejder i Herrens ånd. Vi sætter derfor heller ikke spørgsmålstegn ved vores lands og Europas oprustning i denne tid. Det er i den givne situation sikkert både rigtigt og fornuftigt. Men tanken melder sig alligevel: Hvad kunne vi ikke gøre for verden, hvis vi holdt fred? Hvad kunne vi ikke gøre, hvis vi delte med hinanden i stedet for at konkurrere? Vi kunne udrydde sult og sygdomme og give alle mennesker et værdigt liv.

I BaptistKirken er vi overbevist om, at afmægtigheden ikke skal få lov at sætte sig i vores hjerter. Måske spørger du: Hvad kan vi gøre? Uden at forfladige verdens store udfordringer er det værd at tage Reinhold Niebuhrs bøn til sig:

”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

Vi kan – både som enkeltpersoner og i vores lokale sammenhænge – gøre meget. Se dig omkring: Hvem kender du, som kunne have brug for et besøg? Et telefonopkald? En trøstende hånd i en svær tid?

Som menigheder kan vi række ud og skabe liv og lys for mennesker, der sidder i mørket. Hvis vi alle gør dette – måske endda på tværs af kirker og lande – kan vi tænde tusind julelys verden over, som brænder hele året.

Vi er også som kirkesamfund kaldet til både at være medspiller og modspiller i et samfund, der bliver stadig mere individualiseret, og hvor den enkelte pålægges et næsten umenneskeligt ansvar for at lykkes. Her vil vi pege på Kristus som den, der bærer os og kalder os ind i et livgivende fællesskab. Lad os være menigheder og mennesker, som leder mennesker væk fra skærmenes ensomhed og ind i et aktivt og livgivende fællesskab med Kristus og hinanden. Kirkens fællesskab med søgende behøver ikke i første omgang være baseret på tro – men kan skabe tro, når vi møder mennesker med varme og tolerance.

Vi skal til stadighed tale om det enkelte menneske som skabt i Guds billede og elsket af Skaberen – en sandhed åbenbaret i Jesus Kristus – uanset om vi personligt får verdslig succes. Og vi skal være vågne, hvis vi oplever, at samfundets beslutninger rammer de svageste. Vores stemme skal være en profetisk stemme, der minder om Jesus’ omsorg for de små og marginaliserede.

BaptistKirken er et fællesskab af menigheder, der samles om troen på den treenige Gud. Vi har håb og tillid til, at Gud taler til os gennem Bibelen og gennem Helligåndens vejledning – både til den enkelte og til fællesskabet. Derfor har vi alle ansvar for at læse og lytte, og der er frihed til at fortolke i fællesskab under Helligåndens vejledning. Det har vi gjort i 2025 gennem lederdage, synode og landskonference. Vi glæder os til den fortsatte samtale – og også til at være kirke sammen i handling. Særligt ser vi frem til, at danske baptister sammen med baptister verden over engagerer sig i BWAs missionsprojekt Acts2Movement for at sætte fokus på at formidle og leve evangeliet om Jesus’ frelse og kærlighed i ord og handling, som vi er kaldet til:

”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple.” (Matt. 28,19)

BaptistKirken ønsker i disse år at være et lys i mørket i vores land. Gud har noget for i verden, og som en del af hans store kirke har vi meget at give – lokalt og nationalt. Det gælder respekten for det enkelte menneskes tro og holdninger, glæden ved alles engagement og deltagelse, og glæden over, at vi ikke er ens, men alligevel taler og arbejder sammen.

Det er det, vi skal bringe videre – ud i verden. Vi skal bringe lyset fra Jesus ud til glæde for alle, der befinder sig i mørket og afmægtigheden. Der findes et lys på vejen: Jesus Kristus.

Vi ønsker alle menigheder og samarbejdspartnere et godt og velsignet nytår – et år med både udfordringer og muligheder i den tid, Gud har sat os i. Lad os gennem det hele huske Jesus’ ord:

”Jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.” (Matt 28,20)

Kærlig hilsen
BaptistKirkens ledelse

Pia Duebjerg Andersen
Christian Peter Heldgaard Bylund
Emmanuel Chinzah
Vibeke Dalsgaard
Tine Kragh
Flemming Vesth Nielsen
Bodil Højbak Møller

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/nytaarshilsen-fra-baptistkirkens-ledelse-januar-2026/feed/ De korte dage er tilbage https://baptist.dk/de-korte-dage-er-tilbage/ Thu, 23 Oct 2025 04:00:49 +0000 https://baptist.dk/?p=20193
”Det er godt nok blevet mørkt om morgenen.”

”Solen var gået ned, allerede inden jeg nåede hjem.”

Kan du genkende ordene? Jeg får et smil på læben, hver gang samtalen falder på de korte dage, der kommer med efteråret. For vi snakker om det hvert eneste år, som om det overrasker os, men alt er jo som det plejer.

På en måde er der noget trygt i, at der er nogle ting, som ikke ændrer sig. Uanset om der er krig eller fred, stigende priser eller gode tilbud, sorg eller lykke, så kan vi være sikre på, at i Danmark bliver det sent lyst og tidligt mørkt om efteråret – og vi kommer til at snakke om det.

Heldigvis ved vi også, at til foråret vender lyset tilbage.

Der er også stor tryghed i, at Gud er den samme gennem gode og dårlige tider. Hans lys skinner i mørket, så vi aldrig er i tvivl om, at han er til stede.

”I ham var liv, og livet var menneskers lys.  Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.” Johannesevangeliet kapitel 1, vers 5.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
”Det er godt nok blevet mørkt om morgenen.”

”Solen var gået ned, allerede inden jeg nåede hjem.”

Kan du genkende ordene? Jeg får et smil på læben, hver gang samtalen falder på de korte dage, der kommer med efteråret. For vi snakker om det hvert eneste år, som om det overrasker os, men alt er jo som det plejer.

På en måde er der noget trygt i, at der er nogle ting, som ikke ændrer sig. Uanset om der er krig eller fred, stigende priser eller gode tilbud, sorg eller lykke, så kan vi være sikre på, at i Danmark bliver det sent lyst og tidligt mørkt om efteråret – og vi kommer til at snakke om det.

Heldigvis ved vi også, at til foråret vender lyset tilbage.

Der er også stor tryghed i, at Gud er den samme gennem gode og dårlige tider. Hans lys skinner i mørket, så vi aldrig er i tvivl om, at han er til stede.

”I ham var liv, og livet var menneskers lys.  Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.” Johannesevangeliet kapitel 1, vers 5.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/de-korte-dage-er-tilbage/feed/ Verdens lys https://baptist.dk/verdens-lys-2/ Thu, 13 Feb 2025 05:00:43 +0000 https://baptist.dk/?p=18599
Nu går solen sin vej,
men vi er ikke ene,
for du, Herre, lever og vender vor frygt,
så når du er i mørket,
er det ikke mørke,
når du er iblandt os, da sover vi trygt.

Det er sidste vers i Holger Lissner og Erik Sommers aftensalme ’Nu går solen sin vej’ fra 1980.
En salme, der i hverdagssprog beskriver hvordan stilheden, roen og mørket sænker sig, når det bliver aften, men også har fokus på, at nattemørket kun er et fravær af sollys.

Verdens lys, Kristus, er tilstedeværende nat og dag, i krig og fred, i medgang og modgang. Solens lys kommer og går i sin egen rytme, men Kristus er altid iblandt os: ’Nu er timen, hvor du sletter alt det, der skiller, hvor du siger: Kom, og vær hjemme hos mig!’. Hvilken trøst i denne mørke tid!

Men der er håb – også for os sollyshungrende: Dagen er nu tiltaget med 2 timer og 20 min. siden vintersolhverv.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Nu går solen sin vej,
men vi er ikke ene,
for du, Herre, lever og vender vor frygt,
så når du er i mørket,
er det ikke mørke,
når du er iblandt os, da sover vi trygt.

Det er sidste vers i Holger Lissner og Erik Sommers aftensalme ’Nu går solen sin vej’ fra 1980.
En salme, der i hverdagssprog beskriver hvordan stilheden, roen og mørket sænker sig, når det bliver aften, men også har fokus på, at nattemørket kun er et fravær af sollys.

Verdens lys, Kristus, er tilstedeværende nat og dag, i krig og fred, i medgang og modgang. Solens lys kommer og går i sin egen rytme, men Kristus er altid iblandt os: ’Nu er timen, hvor du sletter alt det, der skiller, hvor du siger: Kom, og vær hjemme hos mig!’. Hvilken trøst i denne mørke tid!

Men der er håb – også for os sollyshungrende: Dagen er nu tiltaget med 2 timer og 20 min. siden vintersolhverv.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/verdens-lys-2/feed/ Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse https://baptist.dk/nytaarshilsen-fra-baptistkirkens-ledelse/ Sun, 07 Jan 2024 16:53:47 +0000 https://baptist.dk/?p=15938
Lyt til ledelsens nytårshilsen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/01/nytaarshilsenjanuar2024.mp3

Baptistkirken i Danmark vil gerne benytte denne nytårshilsen til at sende en hjertevarm hilsen og tak til Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2. for at have været vores monark gennem to generationer. Dronningen har røgtet dette hverv med værdighed og visdom, og vi ønsker hende alt godt fremover. Samtidig byder Baptistkirken velkommen til vores nye kongepar og ønsker dem Guds velsignelse i deres hverv fremover.

Trods krig og ufred – frygt ikke

De kan, ligesom alle vi andre, trygt lytte til Guds ord fra juleaften: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.” Det kan vi både som kirkesamfund, menigheder og enkelte kristne have brug for at høre. Ikke kun i julen, men i den helt almindelige hverdag, som vi alle skal leve med hinanden.

Der er nemlig nok at frygte. Der er stadig krig i Ukraine med store lidelser for det ukrainske folk. Der er krig mellem Israel og Hamas, som sender frygtelige billeder ind i vores stuer hver aften.

BaptistKirkens ledelse (Pia Duebjerg Andersen og Moses Lal Bawi Peng mangler) (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Der er stadig store eftervirkninger efter militærkuppet i Myanmar. Der er også adskillige krige i Afrika, som vi måske ikke hører så meget om, og alle steder, hvor krigen hærger, er det civilbefolkningen som lider og flygter. Man skønner, at mere end 100 millioner mennesker i dag er flygtninge verden over. Et tal, som er helt uden for et almindeligt menneskes fatteevne. Vi skal have det ukrainske folk, gidslerne og lokalbefolkningen i Gaza og mennesker i Myanmar og alle andre steder med krig og ufred med i vores forbøn.

Trods klimakrise – frygt ikke

Ved siden af, at vi ikke kan finde ud af at bo fredeligt sammen, så kan vi heller ikke finde ud af at bevare den smukke jord, som Gud har givet os at leve på. Klimakrisen ved vi alle, hvad der skal til for at afhjælpe. Vi gør det bare ikke. Nationerne gør det ikke og hånden på hjertet, så gør vi det heller ikke som enkeltpersoner. Det er både skamfuldt og foruroligende, men midt i det, som kan virke håbløst og gøre os ængstelige, så siger Gud –  “Frygt ikke!”

Tag ansvar – vær lys i mørket

Det siger Gud ikke for, at vi skal være ligeglade. Vi er som Baptister i verden og for verden. Vi skal være lys i en mørk verden. Vi skal både globalt, nationalt og lokalt arbejde for, at mennesker ser dette lys og derigennem får del i den store gave, som det er at kende Jesus Kristus. Vi skal også arbejde for, at denne verden, som Gud har givet os, bliver et godt sted at være. Vi er Jesus’ hænder og derigennem lys i verden.

Frygt ikke – men bring budskabet om Kristus

At være i verden for verden og være kirke i vores tid er en stor udfordring. Vi oplever, at kirkens indflydelse er vigende. Det gælder alle kirkesamfund i Danmark, og betydningen af, hvad kirken siger, er blevet mindre. Kirkefolket står svagere, når det drejer sig om at finde både svar på de store spørgsmål og samhørighed mellem mennesker. Vi er som baptister blevet en minoritet i en minoritet. Det kan godt gøre os modløse, for vi har den mission at bringe mennesker til Kristus. Vi skal huske igen, at Gud har sagt: “Frygt ikke!”

Tag imod mennesker

At være kirke i den virkelighed gør, at vi skal både tale og arbejde, så vi er relevante for mennesker i vores tid. Der er nok at tage fat på. Selv om vi er et af verdens rigeste lande, har vi et stigende antal fattige. Selv om vi er et af verdens lykkeligste folk, har vi et stigende antal ensomme, og mistrivslen blandt vores unge er ikke til at komme udenom. Vi kan som kirke og menigheder have åbne hjerter og døre for mennesker, som har brug for fællesskab, accept og hjertevarme. Vi tænker ofte, at mennesker skal have tro for at komme til os, og så får de fællesskab. Sådan er det ikke mere. Mennesker kommer til os, når de søger hjertevarmen og fællesskabet, og så får de forhåbentlig tro.

Vores vigtige kerneværdier

BaptistKirken er et mangfoldigt fællesskab både i etnicitet og i holdninger. Det er en gave, men også en opgave. Det kan være svært at leve sammen, når vi har meget forskellige holdninger til, hvad der er vigtigt og essentielt for vores sameksistens. BaptistKirken vedtog i sommer otte teser som vores kerneværdier. De er måske ikke revolutionerende, men de er vigtige. Vi kan som baptister have mange andre holdninger til livet, til samfundets udvikling og til alle mulige andre spørgsmål, men vi står som kirke trygt på troen på Jesus Kristus som vores personlige frelser og Herre.

BaptistKirken møder udfordringerne

BaptistKirken står i disse år, som mange andre kirkesamfund, overfor store udfordringer. Ledelsen har taget disse udfordringer op og drøfter gennem fire møder præstesituationen, arbejdet med børn og unge, menighedsudvikling og organisationen. Vi håber at kunne fremlægge en ny vej for vores kirkesamfund på en synode i pinsen 2025. Vi skal i denne proces – sammen med jer – turde tænke nyt og samtidigt ikke glemme at medtage den arv, vi har modtaget fra tidligere generationer.

Vi ønsker alle menigheder og samarbejdspartnere et godt og velsignet nytår. Et nyt år med de udfordringer, som følger med at være kirke i den tid, som Gud har sat os i.

Vi skal gennem disse udfordringer altid huske, at Jesus sagde: jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.

Vi er aldrig alene så – “Frygt ikke!”

Kærlig hilsen
BaptistKirkens ledelse

Vibeke Dalsgaard,
Formand
Christian Peter Heldgaard Bylund,
Næstformand
Torben Andersen,
Generalsekretær
Lasse Åbom
Bodil Højbak Møller
Moses Lal Bawi Peng
Tine Kragh 
Pia Duebjerg Andersen

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Lyt til ledelsens nytårshilsen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/01/nytaarshilsenjanuar2024.mp3

Baptistkirken i Danmark vil gerne benytte denne nytårshilsen til at sende en hjertevarm hilsen og tak til Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2. for at have været vores monark gennem to generationer. Dronningen har røgtet dette hverv med værdighed og visdom, og vi ønsker hende alt godt fremover. Samtidig byder Baptistkirken velkommen til vores nye kongepar og ønsker dem Guds velsignelse i deres hverv fremover.

Trods krig og ufred – frygt ikke

De kan, ligesom alle vi andre, trygt lytte til Guds ord fra juleaften: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.” Det kan vi både som kirkesamfund, menigheder og enkelte kristne have brug for at høre. Ikke kun i julen, men i den helt almindelige hverdag, som vi alle skal leve med hinanden.

Der er nemlig nok at frygte. Der er stadig krig i Ukraine med store lidelser for det ukrainske folk. Der er krig mellem Israel og Hamas, som sender frygtelige billeder ind i vores stuer hver aften.

BaptistKirkens ledelse (Pia Duebjerg Andersen og Moses Lal Bawi Peng mangler) (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Der er stadig store eftervirkninger efter militærkuppet i Myanmar. Der er også adskillige krige i Afrika, som vi måske ikke hører så meget om, og alle steder, hvor krigen hærger, er det civilbefolkningen som lider og flygter. Man skønner, at mere end 100 millioner mennesker i dag er flygtninge verden over. Et tal, som er helt uden for et almindeligt menneskes fatteevne. Vi skal have det ukrainske folk, gidslerne og lokalbefolkningen i Gaza og mennesker i Myanmar og alle andre steder med krig og ufred med i vores forbøn.

Trods klimakrise – frygt ikke

Ved siden af, at vi ikke kan finde ud af at bo fredeligt sammen, så kan vi heller ikke finde ud af at bevare den smukke jord, som Gud har givet os at leve på. Klimakrisen ved vi alle, hvad der skal til for at afhjælpe. Vi gør det bare ikke. Nationerne gør det ikke og hånden på hjertet, så gør vi det heller ikke som enkeltpersoner. Det er både skamfuldt og foruroligende, men midt i det, som kan virke håbløst og gøre os ængstelige, så siger Gud –  “Frygt ikke!”

Tag ansvar – vær lys i mørket

Det siger Gud ikke for, at vi skal være ligeglade. Vi er som Baptister i verden og for verden. Vi skal være lys i en mørk verden. Vi skal både globalt, nationalt og lokalt arbejde for, at mennesker ser dette lys og derigennem får del i den store gave, som det er at kende Jesus Kristus. Vi skal også arbejde for, at denne verden, som Gud har givet os, bliver et godt sted at være. Vi er Jesus’ hænder og derigennem lys i verden.

Frygt ikke – men bring budskabet om Kristus

At være i verden for verden og være kirke i vores tid er en stor udfordring. Vi oplever, at kirkens indflydelse er vigende. Det gælder alle kirkesamfund i Danmark, og betydningen af, hvad kirken siger, er blevet mindre. Kirkefolket står svagere, når det drejer sig om at finde både svar på de store spørgsmål og samhørighed mellem mennesker. Vi er som baptister blevet en minoritet i en minoritet. Det kan godt gøre os modløse, for vi har den mission at bringe mennesker til Kristus. Vi skal huske igen, at Gud har sagt: “Frygt ikke!”

Tag imod mennesker

At være kirke i den virkelighed gør, at vi skal både tale og arbejde, så vi er relevante for mennesker i vores tid. Der er nok at tage fat på. Selv om vi er et af verdens rigeste lande, har vi et stigende antal fattige. Selv om vi er et af verdens lykkeligste folk, har vi et stigende antal ensomme, og mistrivslen blandt vores unge er ikke til at komme udenom. Vi kan som kirke og menigheder have åbne hjerter og døre for mennesker, som har brug for fællesskab, accept og hjertevarme. Vi tænker ofte, at mennesker skal have tro for at komme til os, og så får de fællesskab. Sådan er det ikke mere. Mennesker kommer til os, når de søger hjertevarmen og fællesskabet, og så får de forhåbentlig tro.

Vores vigtige kerneværdier

BaptistKirken er et mangfoldigt fællesskab både i etnicitet og i holdninger. Det er en gave, men også en opgave. Det kan være svært at leve sammen, når vi har meget forskellige holdninger til, hvad der er vigtigt og essentielt for vores sameksistens. BaptistKirken vedtog i sommer otte teser som vores kerneværdier. De er måske ikke revolutionerende, men de er vigtige. Vi kan som baptister have mange andre holdninger til livet, til samfundets udvikling og til alle mulige andre spørgsmål, men vi står som kirke trygt på troen på Jesus Kristus som vores personlige frelser og Herre.

BaptistKirken møder udfordringerne

BaptistKirken står i disse år, som mange andre kirkesamfund, overfor store udfordringer. Ledelsen har taget disse udfordringer op og drøfter gennem fire møder præstesituationen, arbejdet med børn og unge, menighedsudvikling og organisationen. Vi håber at kunne fremlægge en ny vej for vores kirkesamfund på en synode i pinsen 2025. Vi skal i denne proces – sammen med jer – turde tænke nyt og samtidigt ikke glemme at medtage den arv, vi har modtaget fra tidligere generationer.

Vi ønsker alle menigheder og samarbejdspartnere et godt og velsignet nytår. Et nyt år med de udfordringer, som følger med at være kirke i den tid, som Gud har sat os i.

Vi skal gennem disse udfordringer altid huske, at Jesus sagde: jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.

Vi er aldrig alene så – “Frygt ikke!”

Kærlig hilsen
BaptistKirkens ledelse

Vibeke Dalsgaard,
Formand
Christian Peter Heldgaard Bylund,
Næstformand
Torben Andersen,
Generalsekretær
Lasse Åbom
Bodil Højbak Møller
Moses Lal Bawi Peng
Tine Kragh 
Pia Duebjerg Andersen

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/nytaarshilsen-fra-baptistkirkens-ledelse/feed/ Er julen aflyst? https://baptist.dk/er-julen-aflyst/ Fri, 22 Dec 2023 08:39:49 +0000 https://baptist.dk/?p=15805 Vi hører dagligt om naturkatastrofer, krig, nød og elendighed. Hvor er lyset, håbet og kærligheden: Julens budskab? Find svaret i denne juleprædiken


Julen er aflyst i Betlehem, der ligger på den besatte vestbred i Israel. Kirkerne er enige i området, hvor de fleste kristne kirkesamfund er repræsenteret. Præsterne fortæller, at de håber på og opfordrer til fred. Alle skal kunne leve med værdighed i det her land. De palæstinensiske og de israelske børn fortjener at leve, håbe og drømme lyder det fra en præst i medierne, der bragte sensationen.

Den tragiske virkelighed udspringer af konflikten mellem Israel og Hamas. Og den kristne kirke ser det som en nødvendighed at aflyse festligheder, lys og glæde, som ud fra en kristen etik og næstekærlig forståelse, vil være i modstrid og kontrast til den virkelighed, der er deres i denne tid.

Aflyses julen? Kan julen som minde om ham, der kom til verden, aflyses? Fest og farve kan aflyses – måden at holde jul på kan revideres, men aflyses? Er det at aflyse håbet i en håbløs tid? At lade mørket vinde?

  1. Er det at lægge sig på ryggen og overgive sig til de mørkets kræfter, der på begge sider af konflikten – og som grundlag for konflikten – kræver ”øje for øje, tand for tand”-gengældelse. (Matt. 5,38)
  2. Den finder man belæg for i det gamle testamente og i koranen. I den kristne verden – blandt os, der tror på Jesus, burde det være anderledes.
  3. Er det derfor ikke nu, det skal forkyndes – ja råbes ud i verden, at der findes en anden vej! En anden mulighed, en anden måde at leve livet på, også mellem dem, der ser og opfatter livet forskelligt. Ja, selv på en anden måde end jeg.

Og er det ikke et lys, der tændes i mørket, for ved det lys at skabe det liv – og mulighed for den nye verdensorden, der ikke gengælder ondt med ondt, men rækker hænderne mod det ukendte menneske i nysgerrighed på, om det kunne være en ny ven.

En dialog i stedet for at afvise og bekæmpe ved at skabe fjendebilleder. Og dette begyndte ved det lille barn, der blev født julenat, svøbt og lagt i en krybbe, fordi ingen gav ham plads. Ikke jaget fra den ene ende af landet til den anden på flugt fra bomber og ødelæggelse, men afvist ved fødslen og givet plads mellem dem ingen regnede.

  • Det blev jul selvom ingen ventede det – eller var forberedte på at denne nat ville blive opfyldelse og imødegåelse af håb.
  • I mørket tændes lys ved forkyndelse af budskabet om ham, der kom til verden, født af en fattig jomfru, født ind i en mørk tid, hvor jøderne var undertrykte af besættelsesmagten, romerne, som viste deres magt, ved at udskrive en folketælling, for at registrere skattegrundlaget i landet.
  • Og uden at tage stilling til den nuværende konflikt, så er det nu, at ”de små” slår igen i en uhørt grad af magt, og begge sider viser en gengældelsens skånselsløshed – ”øje for øje, tand for tand”
  • En væsentlig – og eskalerende faktor for konflikten – er muslimers og jøders religiøse fællesstof, hævn!

Julenat kom han til verden, der i kærlig tiltale og tydeligt sprog lærte os, at der findes en anden vej – vend den anden kind til, tilgiv som du selv er tilgivet, vær mod andre, som du ønsker, at de skal være mod dig – og ikke mindst ”du skal elske din næste, han er lige som dig!” Det er derfor budskabet skal råbes ud om ham, der ville stå op imod mørket, og modsige mørket med ordet ”Jeg er verdens lys. Den der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”.

Eller som begreber og forståelse altid vendes på hovedet af Jesus: ”Elsk jeres fjender, velsign dem der forfølger jer – eller, slår nogen jer på den ene kind, så vend den anden kind til.” Gengæld ikke ondt med ondt! I denne mørke verden kan julen ikke aflyses. På intet tidspunkt har behovet for forkyndelsen af et glædeligt budskab, der når menneskehjerter, været større.

  • Det skal forkyndes som lys i mørket – modsigelse af mørket, håb i det håbløse.
  • Et lys tændt i verdens mørke – og mørket kunne og kan ikke gribe det lys.

Han blev født til verden, hvis fødsel blev markeret med lys i form af en stjerne, og som da han udlagde profetien om ham, sagde ”Nu sker det” – Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige (Matt.11.5).

  • Julen skal ikke aflyses! Den kan ikke aflyses! Men fokus skal flyttes – det egentlige skal lyde, at Gud ikke har forladt verden – men kom til den i et lille barns fødsel.
  • I mørket findes det lys, som mørket ikke kan gribe – og det er håb!

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus, om at holde folketælling i hele verden. Kontrasten og konflikten var tydelig. Og det skete i de dage. Lukas beskriver, så de, der var der, husker netop den tid. Og vi, der ikke levede, får overleveret budskabet om en mørk tid, med konflikt og diversitet mellem mennesker, der forstærkede mørket

Og vi kender – genkender mørket – fordi mørket er det, og der, hvor mennesker ikke giver plads, hvor mennesker ikke har øje for hinanden, men hævder sin egen ret ved at kræve. Øje for øje – tand for tand, er måske ikke din dagligdag, men genkendeligt fordi vi alle er hurtige på aftrækkeren, og ofte trykker send og deler mørket, før eftertanken måske skaber tvivlen: ”Hvad ville jeg opnå med det?” – ”Hvad var hensigten med det jeg skrev.”

  • Julen er ikke aflyst i Silkeborg baptistkirke.

Og den er det ikke, fordi vi netop i en mørk tid har behov for at mindes om ham, Jesus, der blev født til verden for at skabe muligheden for et liv i lys, som mørket ikke kan gribe. Midt i vores mørke har vi endnu mere behov for lyset, der kom til verden.

Lyset er, at der findes en anden mulighed, når du føler dig angrebet: Tilgivelsen. Det handler ikke om at glemme, men om at tale med hinanden, så det gjorte mister sin magt i relationen.

“Christ in the Rubble”

Og ved du hvad? Julen er ikke aflyst – den kan ikke aflyses, for julenat blev den afgørende forskel på mørke og lys født til verden. Og det lys står ikke blot som en stjerne på himlen, som mørket ikke kan gribe, men det lyser og møder dit hjerte med et kærligt kald til modtagelse.

Husk, at det lille barn blev voksent og – forestiller jeg mig – bredte sine arme ud, åbnede ind til sin favn og sagde: ”Kom til mig, alle I som lever i mørke og i dødens skygge og jeg vil give jer liv og lys trods bekymring og mørke.”

Det kald til efterfølgelse lyder stille og alvorligt til dig. Lad ikke mørket fylde dit liv, kom til ham, der kom med og som lys til verden, og lad ham være dit lys – din tro.

Amen

Billedet til Benny Klarholts prædiken er “Christ in the Rubble” af Kelly Latimore. Du kan læse mere om kunstnerens tanker om billedet her

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Vi hører dagligt om naturkatastrofer, krig, nød og elendighed. Hvor er lyset, håbet og kærligheden: Julens budskab? Find svaret i denne juleprædiken


Julen er aflyst i Betlehem, der ligger på den besatte vestbred i Israel. Kirkerne er enige i området, hvor de fleste kristne kirkesamfund er repræsenteret. Præsterne fortæller, at de håber på og opfordrer til fred. Alle skal kunne leve med værdighed i det her land. De palæstinensiske og de israelske børn fortjener at leve, håbe og drømme lyder det fra en præst i medierne, der bragte sensationen.

Den tragiske virkelighed udspringer af konflikten mellem Israel og Hamas. Og den kristne kirke ser det som en nødvendighed at aflyse festligheder, lys og glæde, som ud fra en kristen etik og næstekærlig forståelse, vil være i modstrid og kontrast til den virkelighed, der er deres i denne tid.

Aflyses julen? Kan julen som minde om ham, der kom til verden, aflyses? Fest og farve kan aflyses – måden at holde jul på kan revideres, men aflyses? Er det at aflyse håbet i en håbløs tid? At lade mørket vinde?

  1. Er det at lægge sig på ryggen og overgive sig til de mørkets kræfter, der på begge sider af konflikten – og som grundlag for konflikten – kræver ”øje for øje, tand for tand”-gengældelse. (Matt. 5,38)
  2. Den finder man belæg for i det gamle testamente og i koranen. I den kristne verden – blandt os, der tror på Jesus, burde det være anderledes.
  3. Er det derfor ikke nu, det skal forkyndes – ja råbes ud i verden, at der findes en anden vej! En anden mulighed, en anden måde at leve livet på, også mellem dem, der ser og opfatter livet forskelligt. Ja, selv på en anden måde end jeg.

Og er det ikke et lys, der tændes i mørket, for ved det lys at skabe det liv – og mulighed for den nye verdensorden, der ikke gengælder ondt med ondt, men rækker hænderne mod det ukendte menneske i nysgerrighed på, om det kunne være en ny ven.

En dialog i stedet for at afvise og bekæmpe ved at skabe fjendebilleder. Og dette begyndte ved det lille barn, der blev født julenat, svøbt og lagt i en krybbe, fordi ingen gav ham plads. Ikke jaget fra den ene ende af landet til den anden på flugt fra bomber og ødelæggelse, men afvist ved fødslen og givet plads mellem dem ingen regnede.

  • Det blev jul selvom ingen ventede det – eller var forberedte på at denne nat ville blive opfyldelse og imødegåelse af håb.
  • I mørket tændes lys ved forkyndelse af budskabet om ham, der kom til verden, født af en fattig jomfru, født ind i en mørk tid, hvor jøderne var undertrykte af besættelsesmagten, romerne, som viste deres magt, ved at udskrive en folketælling, for at registrere skattegrundlaget i landet.
  • Og uden at tage stilling til den nuværende konflikt, så er det nu, at ”de små” slår igen i en uhørt grad af magt, og begge sider viser en gengældelsens skånselsløshed – ”øje for øje, tand for tand”
  • En væsentlig – og eskalerende faktor for konflikten – er muslimers og jøders religiøse fællesstof, hævn!

Julenat kom han til verden, der i kærlig tiltale og tydeligt sprog lærte os, at der findes en anden vej – vend den anden kind til, tilgiv som du selv er tilgivet, vær mod andre, som du ønsker, at de skal være mod dig – og ikke mindst ”du skal elske din næste, han er lige som dig!” Det er derfor budskabet skal råbes ud om ham, der ville stå op imod mørket, og modsige mørket med ordet ”Jeg er verdens lys. Den der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”.

Eller som begreber og forståelse altid vendes på hovedet af Jesus: ”Elsk jeres fjender, velsign dem der forfølger jer – eller, slår nogen jer på den ene kind, så vend den anden kind til.” Gengæld ikke ondt med ondt! I denne mørke verden kan julen ikke aflyses. På intet tidspunkt har behovet for forkyndelsen af et glædeligt budskab, der når menneskehjerter, været større.

  • Det skal forkyndes som lys i mørket – modsigelse af mørket, håb i det håbløse.
  • Et lys tændt i verdens mørke – og mørket kunne og kan ikke gribe det lys.

Han blev født til verden, hvis fødsel blev markeret med lys i form af en stjerne, og som da han udlagde profetien om ham, sagde ”Nu sker det” – Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige (Matt.11.5).

  • Julen skal ikke aflyses! Den kan ikke aflyses! Men fokus skal flyttes – det egentlige skal lyde, at Gud ikke har forladt verden – men kom til den i et lille barns fødsel.
  • I mørket findes det lys, som mørket ikke kan gribe – og det er håb!

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus, om at holde folketælling i hele verden. Kontrasten og konflikten var tydelig. Og det skete i de dage. Lukas beskriver, så de, der var der, husker netop den tid. Og vi, der ikke levede, får overleveret budskabet om en mørk tid, med konflikt og diversitet mellem mennesker, der forstærkede mørket

Og vi kender – genkender mørket – fordi mørket er det, og der, hvor mennesker ikke giver plads, hvor mennesker ikke har øje for hinanden, men hævder sin egen ret ved at kræve. Øje for øje – tand for tand, er måske ikke din dagligdag, men genkendeligt fordi vi alle er hurtige på aftrækkeren, og ofte trykker send og deler mørket, før eftertanken måske skaber tvivlen: ”Hvad ville jeg opnå med det?” – ”Hvad var hensigten med det jeg skrev.”

  • Julen er ikke aflyst i Silkeborg baptistkirke.

Og den er det ikke, fordi vi netop i en mørk tid har behov for at mindes om ham, Jesus, der blev født til verden for at skabe muligheden for et liv i lys, som mørket ikke kan gribe. Midt i vores mørke har vi endnu mere behov for lyset, der kom til verden.

Lyset er, at der findes en anden mulighed, når du føler dig angrebet: Tilgivelsen. Det handler ikke om at glemme, men om at tale med hinanden, så det gjorte mister sin magt i relationen.

“Christ in the Rubble”

Og ved du hvad? Julen er ikke aflyst – den kan ikke aflyses, for julenat blev den afgørende forskel på mørke og lys født til verden. Og det lys står ikke blot som en stjerne på himlen, som mørket ikke kan gribe, men det lyser og møder dit hjerte med et kærligt kald til modtagelse.

Husk, at det lille barn blev voksent og – forestiller jeg mig – bredte sine arme ud, åbnede ind til sin favn og sagde: ”Kom til mig, alle I som lever i mørke og i dødens skygge og jeg vil give jer liv og lys trods bekymring og mørke.”

Det kald til efterfølgelse lyder stille og alvorligt til dig. Lad ikke mørket fylde dit liv, kom til ham, der kom med og som lys til verden, og lad ham være dit lys – din tro.

Amen

Billedet til Benny Klarholts prædiken er “Christ in the Rubble” af Kelly Latimore. Du kan læse mere om kunstnerens tanker om billedet her

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/er-julen-aflyst/feed/ Må vi så få noget julefred? https://baptist.dk/maa-vi-saa-faa-noget-julefred/ Wed, 20 Dec 2023 14:19:59 +0000 https://baptist.dk/?p=15757 Julen er hjerternes fest, men også gavernes, granernes, klejnernes, banjomusenes, sovsens, konfektens og kreditkortenes fest.


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/01/20-baptist-dk-5-pkt-18-maa-vi-saa-faa-noget-julefred.mp3

Jul er mange ting – også fredens fest. Jesus kom til jorden med budskab om fred, og det fejrer vi til julegudstjeneste i kirken. Mens vi skæver til uret og tænker på, om stegen brænder på derhjemme, synger vi Grundtvigs ’Det kimer nu’: ”som steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd og fred”, eller Ingemanns eviggrønne klassiker ’Glade jul’: ”Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor”. Eller ’I denne søde juletid’ af Brorson, hvor vi brummer: ”Jeg aldrig glemmer disse ord, som klingede i englekor: Nu er der fred på jorden”. Selv den absolut mest ujulede og melankolske af de fire store salmedigtere, barokkens Kingo, skriver om ”Ævig fred” ved juletid.

Jul i skyttegravene

Tyske og britiske tropper holdt julefred i december 1914 i 1. verdenskrigs skyttegrave i Flandern. Tyskerne pyntede deres skyttegrave med levende lys og juletræer og sang ’Stille Nacht’, og briterne besvarede ikke juleriet med kugleregn og granatild. De stemte i med ’Silent night’ og råbte julehilsner hen over frontens mørke. Julenat mødtes fjenderne i ingenmandsland og udvekslede gaver og knus. For en stund var artilleriet tavst, og politiske alliancer, nationalistiske ekspansioner og Sarajevo-attentater var glemt til fordel for julefred. Få dage senere herskede atter død og ødelæggelse ved fronten, men julefreden kom tilbage i nogle få dage året efter i 1915 og årene efter igen!

At sprede lys

Flanderns rædsler er nu et århundrede væk, men verden står stadig i flammer i Gaza, i Ukraine, i Myanmar, i Eritrea, selv i Sverige, hvor bandekrig raser. Hvad skal det kaos til for? Hvad blev der af næstekærlighed? Jul handler om at sprede lys og kærlighed i en mørk verden. Er det for meget forlangt at bede om julefred?

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Julen er hjerternes fest, men også gavernes, granernes, klejnernes, banjomusenes, sovsens, konfektens og kreditkortenes fest.


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/01/20-baptist-dk-5-pkt-18-maa-vi-saa-faa-noget-julefred.mp3

Jul er mange ting – også fredens fest. Jesus kom til jorden med budskab om fred, og det fejrer vi til julegudstjeneste i kirken. Mens vi skæver til uret og tænker på, om stegen brænder på derhjemme, synger vi Grundtvigs ’Det kimer nu’: ”som steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd og fred”, eller Ingemanns eviggrønne klassiker ’Glade jul’: ”Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor”. Eller ’I denne søde juletid’ af Brorson, hvor vi brummer: ”Jeg aldrig glemmer disse ord, som klingede i englekor: Nu er der fred på jorden”. Selv den absolut mest ujulede og melankolske af de fire store salmedigtere, barokkens Kingo, skriver om ”Ævig fred” ved juletid.

Jul i skyttegravene

Tyske og britiske tropper holdt julefred i december 1914 i 1. verdenskrigs skyttegrave i Flandern. Tyskerne pyntede deres skyttegrave med levende lys og juletræer og sang ’Stille Nacht’, og briterne besvarede ikke juleriet med kugleregn og granatild. De stemte i med ’Silent night’ og råbte julehilsner hen over frontens mørke. Julenat mødtes fjenderne i ingenmandsland og udvekslede gaver og knus. For en stund var artilleriet tavst, og politiske alliancer, nationalistiske ekspansioner og Sarajevo-attentater var glemt til fordel for julefred. Få dage senere herskede atter død og ødelæggelse ved fronten, men julefreden kom tilbage i nogle få dage året efter i 1915 og årene efter igen!

At sprede lys

Flanderns rædsler er nu et århundrede væk, men verden står stadig i flammer i Gaza, i Ukraine, i Myanmar, i Eritrea, selv i Sverige, hvor bandekrig raser. Hvad skal det kaos til for? Hvad blev der af næstekærlighed? Jul handler om at sprede lys og kærlighed i en mørk verden. Er det for meget forlangt at bede om julefred?

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/maa-vi-saa-faa-noget-julefred/feed/ Når vi venter… https://baptist.dk/naar-vi-venter/ Sun, 17 Dec 2023 00:00:47 +0000 https://baptist.dk/?p=15637
– sker det ofte i tavshed. I elevatoren kigger vi ned i gulvet. I lægens venteværelse er der ingen, der siger et ord. I køen i supermarkedet er det som om, vi er helt alene i verden.

Ventetiden gør os tavse.

Mens vi venter i tavshed, har tankerne frit spil til at tænke på alt det, der ikke blev eller blev helt forkert. Mens vi venter, har vi tid til at tænke på, at livet kunne have været anderledes. Mens vi venter på julen, opdager vi måske, at heller ikke denne jul giver os en ny og anderledes tilværelse.

Brister håbet, mens vi venter?

Nej!

Det må vi insistere på.

Håbet er ikke noget, der kommer. Håbet er allerede. Livet er fuldt af håb. Håbet brister ikke. Englen Gabriel kom med håbet til Maria: ”Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.” Og håbet kom til os alle ni måneder senere i Betlehem.

Vi kan være utrygge og frygte: For os selv og for verdens fremtid. Men frygten må ikke tage livet af håbet. ”Frygt ikke” sagde englen til hyrderne på marken. De blev nok skræmt, men gik alligevel til stalden, hvor de fandt håbet. Frygten må ikke sætte sig i os, så vi mister håbet. Når vi holder fast i håbet, kommer glæden. Den glæde, der skal være for hele folket, for ”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”

Lyset er på vej tilbage om få dage. Håbet er her allerede.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
– sker det ofte i tavshed. I elevatoren kigger vi ned i gulvet. I lægens venteværelse er der ingen, der siger et ord. I køen i supermarkedet er det som om, vi er helt alene i verden.

Ventetiden gør os tavse.

Mens vi venter i tavshed, har tankerne frit spil til at tænke på alt det, der ikke blev eller blev helt forkert. Mens vi venter, har vi tid til at tænke på, at livet kunne have været anderledes. Mens vi venter på julen, opdager vi måske, at heller ikke denne jul giver os en ny og anderledes tilværelse.

Brister håbet, mens vi venter?

Nej!

Det må vi insistere på.

Håbet er ikke noget, der kommer. Håbet er allerede. Livet er fuldt af håb. Håbet brister ikke. Englen Gabriel kom med håbet til Maria: ”Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.” Og håbet kom til os alle ni måneder senere i Betlehem.

Vi kan være utrygge og frygte: For os selv og for verdens fremtid. Men frygten må ikke tage livet af håbet. ”Frygt ikke” sagde englen til hyrderne på marken. De blev nok skræmt, men gik alligevel til stalden, hvor de fandt håbet. Frygten må ikke sætte sig i os, så vi mister håbet. Når vi holder fast i håbet, kommer glæden. Den glæde, der skal være for hele folket, for ”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”

Lyset er på vej tilbage om få dage. Håbet er her allerede.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/naar-vi-venter/feed/ Kan lyset vinde over tusmørket? https://baptist.dk/kan-lyset-vinde-over-tusmoerket/ Sun, 10 Dec 2023 05:00:21 +0000 https://baptist.dk/?p=15612

“I mørket er alle katte grå” siger vi – når ingen ser, om vi vælger en lettere og mere bekvem løsning. Men når det handler om adventstiden og lyset, der kom til verden i Jesus, er det en anderledes situation.

Jesus kom som verdens lys, for at oplyse ethvert menneske, og derfor bliver vi konfronteret med kampen mellem lys og mørke.

For det mørke, der er i mig, bliver tydeligt når Guds lys skinner på mig – og på hvordan jeg lever. Når jeg søger mod Guds varme lys – og samtidig ønsker at komme langt væk fra det samme lys – fordi det viser de lidt mørkere sider af min personlighed og min opførsel.

Det behøver ikke være det dybe mørke, som lyset ikke kan oplyse. Nej, det kan være tusmørket, hvor alt er en gråzone, og vi lander i et kompromis – og ”under omstændighederne”. Det er en slidt undskyldning og forståeligt nok, for livets omstændigheder er barske – men Gud ønsker, at vi med hans hjælp skal hæve os over dem.

Jeg lister af sted i tusmørket, for jeg ønsker ikke projektører på mit liv. Jeg skammer mig over det, der ikke lykkes og undgår helst spotlight på det – men Gud har altid sat spot på det, der ikke lykkes for os i egen kraft. På det, der kun med hans indgriben bliver til velsignelse. Biblen ville være en tynd bog, hvis den kun fortalte om de mennesker, der lykkes med deres liv.

I adventstiden venter vi på, at lyset bryder frem og skinner på tusmørket i vores liv – og over gråzonerne i verden.

Det er forventningen, der vokser i adventstiden, for det er i lyset, at vi finder livet.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>

“I mørket er alle katte grå” siger vi – når ingen ser, om vi vælger en lettere og mere bekvem løsning. Men når det handler om adventstiden og lyset, der kom til verden i Jesus, er det en anderledes situation.

Jesus kom som verdens lys, for at oplyse ethvert menneske, og derfor bliver vi konfronteret med kampen mellem lys og mørke.

For det mørke, der er i mig, bliver tydeligt når Guds lys skinner på mig – og på hvordan jeg lever. Når jeg søger mod Guds varme lys – og samtidig ønsker at komme langt væk fra det samme lys – fordi det viser de lidt mørkere sider af min personlighed og min opførsel.

Det behøver ikke være det dybe mørke, som lyset ikke kan oplyse. Nej, det kan være tusmørket, hvor alt er en gråzone, og vi lander i et kompromis – og ”under omstændighederne”. Det er en slidt undskyldning og forståeligt nok, for livets omstændigheder er barske – men Gud ønsker, at vi med hans hjælp skal hæve os over dem.

Jeg lister af sted i tusmørket, for jeg ønsker ikke projektører på mit liv. Jeg skammer mig over det, der ikke lykkes og undgår helst spotlight på det – men Gud har altid sat spot på det, der ikke lykkes for os i egen kraft. På det, der kun med hans indgriben bliver til velsignelse. Biblen ville være en tynd bog, hvis den kun fortalte om de mennesker, der lykkes med deres liv.

I adventstiden venter vi på, at lyset bryder frem og skinner på tusmørket i vores liv – og over gråzonerne i verden.

Det er forventningen, der vokser i adventstiden, for det er i lyset, at vi finder livet.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/kan-lyset-vinde-over-tusmoerket/feed/ Lysets hastighed https://baptist.dk/lysets-hastighed/ Sat, 02 Dec 2023 23:20:12 +0000 https://baptist.dk/?p=15539
Lysets hastighed er 299.792.458 meter per sekund. Hvis du stiller dig på en asteroide 300.000 kilometer ude i det tomme rum og blinker en enkelt gang med en lommelygte, kan jeg stå i Aalborg og se lysglimtet kun et sekund senere.

Hvis jeg ikke får øje på glimtet fra din lommelygte, ser jeg måske lyset fra en stjerne, der er så langt væk, at lyset har rejst millioner af år for at nå mig.

Lyset er fantastisk. Uden lys intet liv. Uden lys ville vores verden være mørk, tom og gold. Det bliver vi mindet om hvert efterår, når lyset langsomt forsvinder og mørket til sidst omslutter os det meste af døgnet.

Men ligesom lyset rejser gennem verdensrummet mod os, rejser vi gennem efteråret og vinterens begyndelse mod lysets komme. Vi tager forskud på lysere tider, når vi fejrer den første søndag i advent.

Ikke blot lysere tider i naturen, men lysere tider i vores liv. For ligesom Gud så, at lyset var godt, og skilte lyset fra mørket i skabelsen, så han også, at mennesket havde lukket mørket ind i verden igen.

Gud måtte sende lyset til os endnu engang. Jesus kom og mindede os om, at han er verdens lys. Hvis vi følger ham, skal vi aldrig vandre i mørket, men have livets lys.

Lad os vandre mod lyset og med lyset.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Lysets hastighed er 299.792.458 meter per sekund. Hvis du stiller dig på en asteroide 300.000 kilometer ude i det tomme rum og blinker en enkelt gang med en lommelygte, kan jeg stå i Aalborg og se lysglimtet kun et sekund senere.

Hvis jeg ikke får øje på glimtet fra din lommelygte, ser jeg måske lyset fra en stjerne, der er så langt væk, at lyset har rejst millioner af år for at nå mig.

Lyset er fantastisk. Uden lys intet liv. Uden lys ville vores verden være mørk, tom og gold. Det bliver vi mindet om hvert efterår, når lyset langsomt forsvinder og mørket til sidst omslutter os det meste af døgnet.

Men ligesom lyset rejser gennem verdensrummet mod os, rejser vi gennem efteråret og vinterens begyndelse mod lysets komme. Vi tager forskud på lysere tider, når vi fejrer den første søndag i advent.

Ikke blot lysere tider i naturen, men lysere tider i vores liv. For ligesom Gud så, at lyset var godt, og skilte lyset fra mørket i skabelsen, så han også, at mennesket havde lukket mørket ind i verden igen.

Gud måtte sende lyset til os endnu engang. Jesus kom og mindede os om, at han er verdens lys. Hvis vi følger ham, skal vi aldrig vandre i mørket, men have livets lys.

Lad os vandre mod lyset og med lyset.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/lysets-hastighed/feed/ Lys i mørke https://baptist.dk/lys-i-moerke/ Thu, 01 Dec 2022 05:00:01 +0000 https://baptist.dk/?p=12909
Vi er vant til, at med et klik på kontakten så kommer lyset. Men lige nu forholder folk sig til energikrisen i Europa som følge af krigen i Ukraine og forsøger at bruge mindre strøm.

I september så jeg de første artikler om årets juleudsmykning – skulle der vælges SLUK ELLER TÆND for lyskæder m.m. i byen?

Mange handler på krisen og slukker alt overflødigt lys i deres hjem, og alle kasserne med lyskæder bliver stående på loftet.

Men hvorfor ikke fejre Jesus’ fødsel – verdens lys, der jager mørket væk – med lys baseret på solceller i udsmykningen? Og samtidig vise næstekærlighed i overflod.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Vi er vant til, at med et klik på kontakten så kommer lyset. Men lige nu forholder folk sig til energikrisen i Europa som følge af krigen i Ukraine og forsøger at bruge mindre strøm.

I september så jeg de første artikler om årets juleudsmykning – skulle der vælges SLUK ELLER TÆND for lyskæder m.m. i byen?

Mange handler på krisen og slukker alt overflødigt lys i deres hjem, og alle kasserne med lyskæder bliver stående på loftet.

Men hvorfor ikke fejre Jesus’ fødsel – verdens lys, der jager mørket væk – med lys baseret på solceller i udsmykningen? Og samtidig vise næstekærlighed i overflod.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/lys-i-moerke/feed/