Emilie Leonora Thorsboe Nilsson

Født d. 30. august 2016

Rikke Nilsson havde overvejet det i fem-seks år. Hvis nu manden i hendes liv ikke dukkede op, før det var for sent, skulle hun så adoptere eller skulle hun forsøge kunstig befrugtning? Hun endte med at vælge det sidste, men først efter grundige samtaler bl.a. med den nærmeste familie og vennekreds. For hun ønskede, at barnet skulle have en udvidet familie.

”Det er en vigtig pointe, at donoren til Emilie ikke er en far. Man bliver heller ikke i familie med hinanden, fordi man får et organ fra et andet menneske”, siger Rikke. Da hun skulle vælge donor, var det vigtigt for hende, at barnet sandsynligvis ville komme til at ligne resten af familien – så donor blev valgt ud fra højde, drøjde, hår- og øjenfarve. Hun har ikke set billeder af ham.

Adoption?

Rikke havde overvejet adoption, fordi hun kunne give et barn, der var født, et godt liv: ”Men jeg havde ikke råd. Der er kun få lande, der vil lade en enlig kvinde adoptere et barn, og det ville koste måske 300.000 kr. – Hvis jeg ikke havde skelet til, hvad andre kristne ville tænke, havde jeg taget beslutningen flere år tidligere.”

 Kan man ikke bare acceptere, at sådan blev det ikke…?

”Jeg undrer mig over, at gifte par, der vælger at få hjælp til at få et barn, ikke får det samme spørgsmål. Og så spørger jeg, om man også er imod organ-transplantation. Så vidt jeg ser det, er det det samme. For mig er der ingen modsætning mellem lægevidenskaben og det kristne liv. Videnskaben er en velsignelse og hjælp for os, uanset om man er single eller i et parforhold.”

Gravid på et år

I Danmark har alle kvinder krav på at få hjælp til at få ét barn, inden hun er fyldt 40 år. Derefter ville det være på egen regning – også derfor tikkede uret.

”Jeg føler mig heldig”, siger Rikke og fortsætter: ”Dels fordi det gik så stærkt. Jeg blev henvist til en privat klinik og blev gravid inden, der var gået et år. Andre har prøvet fem gange i op til fire år. Og dels fordi jeg selv har taget valget. Nogle kvinder bliver forladt under graviditeten og står som enemor uden at have valgt det, og måske uden en nær familie, der stiller op.”

Videnskaben er en velsignelse og hjælp for os, uanset om man er single eller i et parforhold.

Rikke selv fik stor glæde af sine forældre fra starten, fordi Emilie var født med problemer med nakken. Rikke og Emilie boede derfor det første halve år hos mormor og morfar i Brønshøj. Og hele familien – med bror Mikkel og svigerinde Annette og deres to børn – mødes også dér en gang om ugen til fællesspisning. Så Emilie får en engageret familie omkring sig og kommer til at få mange mandlige rollemodeller.

”For mig har det været vigtigt at overveje, hvad en familie er. I Bibelen finder vi ikke mange klassiske kernefamilier med far, mor og børn. I langt højere grad er det storfamilien, måske endda med flere mødre!” Rikke havde ikke mange skrupler i forhold til menigheden: ”Jeg var sikker på, at de ville tage godt imod hende. Men det var nyt at have en præst, der skulle på barsel. Jeg har dog kun mødt støtte og opbakning. Det har været ovenud fantastisk!”

Rollemodel

På spørgsmålet, om man som præst har en speciel rolle i forhold til et etisk valg, siger hun: ”En rollemodel er et menneske, som er ærlig overfor sig selv og sine omgivelser. Også hvad angår skuffelser, håb og bønner. En menighed har ikke brug for et glansbillede af en præst, der prøver at foregive et liv uden op og nedture. Og uden dét at tumle med store og svære beslutninger. Menigheden har brug for det hele menneske på godt og ondt. Kun dér kan evangeliet for alvor prædikes ind i det enkelte menneskes liv.”

Det har også krævet nogle overvejelser at blive enemor med et job med megen aften- og weekend-arbejde: ”At blive mor er hårdt arbejde. Uanset om man er ene eller i et parforhold. Og nogle kvinder vil måske oven i købet sige, at det kan være hårdt at være i et parforhold, hvor man ikke altid er enige om opdragelse – og opgavefordeling. Jeg ved, at jeg er alene, og kan dermed også forberede mig på at skulle tage beslutninger og ansvar på egen hånd. Og ja, der vil måske skulle holdes en prædiken eller to med et barn på armen. Men det finder jeg og menigheden nok også ud af til den tid!”

Kan det være et valg mellem at få et barn og blive ved med at være præst?

”At blive forældre er en livs-omvæltende begivenhed, og mange svære beslutninger følger med. Også beslutningen om at sætte det liv, man lever, før barnet kommer, lidt på spil – job og karriere, vaner og livsstil. Når man først står med et lille barn, så kommer alt andet i anden række!”

”Jeg kunne forestille mig en samtale med mig selv om ti år: Om livet uden dette barn ville være værd at leve? Med den livsstil og det job, jeg så ville have beholdt? Og hvis svaret på det spørgsmål bliver et klart ’Nej’, så véd jeg, at jeg nu har taget den rette beslutning. I sidste ende har jeg lagt det hele over til Gud i bøn. I troen på, at når Han er med på vandringen – uanset hvilken drejning livet måtte tage – er man ikke alene!” 

Relateret

• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”

Find flere

Mission i Danmark er det udvalg under BaptistKirken, der har fået ideen til Innovativ Kirke. Processen er udviklet af Bespoke, som er Rune Toldams firma. Han er kaospilot, medlem af regen/Kristuskirken og brænder for mission. Innovativ Kirke er udviklet specielt med henblik på at blive brugt til at udvikle baptistmenigheder, men kan også bruges af andre.

Lyngby fik et hurtigt tilbud fra BaptistKirken først i 2016. Vil I være pilot-menighed for Innovativ Kirke? De fik ikke lang tid til at tænke sig om, men de hoppede på tilbuddet ”fordi det var nu, de fik chancen,” som næstformand i menighedsrådet, Pia Duebjerg Andersen, udtrykker det. Men hun vil helt klart anbefale andre menigheder at tage imod tilbuddet om et Innovativ Kirke-forløb fra Mission i Danmark.
”Vi skulle nok have brugt lidt mere tid på at formulere, hvad vi gerne ville med sådan et forløb. Men det har været spændende. Vi har set mennesker, der normalt ikke deltager i vores menighedsmøder, og jeg har tænkt, at jeg kendte folk, men er alligevel blevet overrasket over, hvad de bød ind med.”

Se potentialet i menigheden

Processen forløber over fire workshops, og normalt er de fordelt over et år. Pilot-projektet er dermed blevet lidt forceret – også fordi Charlotte Willer, der er proces-konsulent på vegne af BaptistKirken, skulle gøre sig erfaringer med alle fire workshops for at kunne gå i gang i andre menigheder.

Innovativ Kirke har det formål, at menighederne skal finde ud af, hvem de er – at de ser potentialet i menigheden. I en workshop skal de se på det lokalsamfund, der omgiver dem og tænke, hvad de kan gøre dér. Så skal de udfordres til at finde nye løsninger og endelig tage beslutninger og forankre processen i menigheden. På den måde kan processen gentages gang på gang og blive en måde at udvikle menigheden på, bare uden en proces-konsulent.
”Vi har fundet ud at, at det, vi gør, er vi gode til og det giver mening. Det, der giver energi og er sjovt, skal vi satse på. Vi er gode til fællesskabet og sætter det højt. Vi satser på varierede gudstjenester. Lige nu er det vigtigt, fordi vores præst er på barselsorlov,” fortsætter Pia og tilføjer, at det måske netop er en fordel, at menigheden i en ”præsteløs tid” finder ud af, hvad de vil bruge deres præst til.

Det er de rigtige ting, vi gør

Hun fortæller i øvrigt, at menigheden føler sig hårdt ramt lige nu. Ud over at de skal fungere uden præst er menighedsrådsformanden og flere andre i menighedsrådet ramt af sygdom. Rådsformanden har været en ildsjæl i projektet, og det vil han givetvis fortsat være.

”Men vi er ved godt mod. Det skal nok gå. Lige nu skal vi arbejde med de ting, vi har fundet ud af. Vi har gjort den opdagelse, at når vi taler fremtid, så er det de rigtige ting, vi gør. Når vi skulle sige, hvad vi vil gøre i fremtiden, så er det meget de ting, vi allerede gør. Måske vi bare skal blive bedre til at prioritere.”
Menigheden har ikke været så meget indstillet på nye missionale tiltag, men de har lært af forløbet, at ”vi er de rigtige folk. Vi skal ikke være fokuseret på de, der ikke er her, men på, at de mennesker, vi er, er gode nok.”

Charlotte Willer er 34 år, gift med Simon Willer, mor til to drenge og uddannet Cand.pæd.pæd.psyk. Hun er ansat af BaptistKirken som konsulent til specielt at gennemføre Innovativ Kirke. Derudover ansat i regen/kristuskirken som familie og lederudviklingskonsulent.

”Og så skal vi lære at lægge de dårlige vaner og forventninger fra os. Vi skal stoppe med det, der dræner os for energi. Det har processen lært os, og det kan bestemt anbefales andre at bruge Innovativ Kirke.”

Relateret

• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?

Find flere