baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Fri, 05 Jun 2026 19:02:08 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk En oversætters overvejelser https://baptist.dk/en-oversaetters-overvejelser/ Sat, 05 Jul 2025 06:18:34 +0000 https://baptist.dk/?p=19581 Om den nødvendige, vanskelige og fantastiske opgave det er at bidrage til oversættelsen af den nye autoriserede Bibel, som skal udkomme i 2036


Det går ikke stille for sig i vores familie. Børnene går i skole og børnehave. Dertil kommer gymnastik, spejder og legeaftaler. Far Christian passer sit arbejde som præst i Tølløse Baptistkirke og sin post som næstformand i BaptistKirken i Danmark. Mor Louise, som står bag denne artikel, passer sit arbejde som udviklingskonsulent og projektleder hos KFUM-Spejderne.

Et tilbud, man ikke kan sige nej til

Alligevel var det slet ikke en mulighed at sige ”nej”, da Bibelselskabets generalsekretær, Johannes Baun, ringede en eftermiddag for halvandet år siden og spurgte, om jeg ville være med til at oversætte Markusevangeliet, der skal være en del af den nye oversættelse af Bibelen, som skal udkomme i 2036. Jeg sprang til med det samme.

Når man, som jeg, er en teologiuddannet bibelnørd, der har undervist i Det Nye Testamente på Aarhus Universitet, ved man, at den mulighed kun opstår én gang i karrieren. Og når Markusevangeliet ovenikøbet er mit yndlingsevangelium, virkede en propfuld kalender og familielogistik som småting. Jeg kastede mig derfor hovedkulds og uforfærdet ind i opgaven.

Det sidste års tid er det blevet tydeligt for mig, hvor stor en opgave dette bibeloversættelsesprojekt er. Oversættelser er i alle tilfælde både nødvendige og vanskelige. Når det kommer til Bibelen, er oversættelse tilmed særdeles nødvendig og særdeles vanskelig.

Louise Heldgaard Bylund

er cand.theol. og ph.d. i teologi. Hun arbejder som udviklingskonsulent og projektleder for Detmedgud.dk – et samarbejde mellem KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, FDF og KFUM og KFUK. Louise er også medlem af Bibelselskabets bestyrelse, medlem af redaktionen for tidsskriftet Bibliana og en del af Bibelselskabets oversættergruppe på Biblen 2036.

Louise Heldgaard Bylund på Synode2025, hvor hun bl.a. talte om børns tro (Foto: Henrik Andersen)

Den nødvendige bibeloversættelse

Oversættelse af Bibelens tekster er nødvendig, da de færreste danskere kan læse de bibelske tekster på originalsprogene hebraisk og græsk. Teksterne må oversættes. Men, kunne man indvende, hvorfor er det nødvendigt at oversætte igen og igen? Det er det primært, fordi det danske sprog hele tiden bevæger sig. Nye ord kommer til, betydninger forskubber sig, og verden ændrer sig. Ordet ”spotte” betyder ikke længere ”at håne”, men ”at få øje på.” At ”byde over” betyder ikke længere ”at have magten til at bestemme over,” men at man er villig til at give en højere pris for genbrugsguldet på Den Blå Avis eller Facebook Marketplace.

Dertil kommer formålet med den enkelte oversættelse. Oversættelser bliver forskellige afhængig af, hvad de skal bruges til. I 2020 udkom Bibelen 2020, en ny dansk bibeloversættelse, som dygtige oversættere har oversat til et nutidigt dansk, som alle danskere skulle kunne forstå, også hvis de ikke kender det kristne og kirkelige ordforråd. Det er altså Bibelen 2020’s formål og opgave at undgå de kirkelige og traditionsrige gloser som fx nåde og synd, så den kan forstås af et bredere publikum.

Nu oversætter vi så Bibelen igen her fem år efter, og det kan virke som dobbeltarbejde, men nu er opgaven en anden. Denne bibel, som skal udkomme i 2036, skal være en bibel, som skal autoriseres og dermed være den officielle Bibel, som skal bruges i folkekirken og meget gerne i andre kirkesamfund. Den nuværende autoriserede bibel udkom i 1992, og den forhenværende udkom i 1948. Det er derfor rettidig omhu at begynde arbejdet med den kommende.

En autoriseret bibel skal modsat Bibelen 2020 bruge de kristne vendinger og inddrage de kristne traditioner, samtidig med at oversættelsen skal være på et nutidigt dansk, som tager højde for sprogets udvikling.

Det er altså nødvendigt, at vi oversætter igen og igen, fordi vores verden og sprog udvikler sig, men også fordi forskellige oversættelser skal bruges i forskellige sammenhænge.

Den vanskelige bibeloversættelse

Det er nødvendigt at oversætte, men det er også vanskeligt. I enhver sætning fra fx Det Nye Testamente på græsk kan ingen af de græske ord bruges. Alle ord må oversættes til et dansk ord, som har en betydning, der kommer så tæt på det græske ords betydning som overhovedet muligt. Dertil skal den samlede danske sætning ende med at have den mening, som vi vurderer, at den originale sætning har. Men det kræver selvfølgelig, at vi først bliver enige om, hvad den oprindelige mening er. Desuden skal den danske sætning have et smukt og nutidigt sprog. Den skal være behagelig at læse op og lytte til, og den skal tage højde for kirkelige traditioner. Bibelen indeholder 35.690 vers, så alle disse hensyn og kompromisser skal altså afvejes mindst 35.690 gange. Det er godt, at der er længe til 2036.

Der er brug for god tid, men der er også brug for mange forskellige kompetencer. Derfor er der mange mennesker involveret i oversættelsesprocessen. Ligesom processen er inddelt i forskellige faser og grupper.

Oversættelsen af hver enkelt tekst begynder med, at en førsteoversætter laver den første oversættelse af fx Markusevangeliet kapitel 1. Denne første oversættelse sendes så til to kolleger, nemlig en dansksprogsekspert og en eksegetisk sparringspartner, dvs. en kollega, som kan give sparring på forståelsen af den græske tekst. Det er netop denne rolle, jeg udfylder i oversættelsen af Markusevangeliet.

Når de tre personer er nået til enighed om en oversættelse, sendes den til en redaktionsgruppe, hvor adskillige fagligheder nu diskuterer den. I gruppen sidder mennesker med forskellige sproglige og kirkelige baggrunde og fagligheder. Herefter sendes teksten til en chefredaktion, som gennemgår teksten. Endelig bliver teksten udgivet i en prøveudgivelse, så alle kan læse den og give deres besyv med. Alle er på den måde indbudt til at tage del i processen. Det gælder også jer, der læser denne artikel. Netop nu kan man købe de første prøveoversættelser af Første Mosebog, Højsangen, Markusevangeliet og Filipperbrevet. I er meget velkomne til at læse dem og give jeres mening til kende.

Den nødvendige bibeloversættelse og endnu et uimodståeligt tilbud

Det er en omstændelig og vanskelig proces at oversætte Bibelen. Men inden man helt taber pusten eller bliver forarget over det store ressourcetræk, må vi igen minde os selv og hinanden om nødvendigheden af oversættelsen. Bibelens tekster er til alle tider blevet genfortalt og genoversat. Det ligger dybt i Bibelens DNA. Den kan sagtens holde til det. Det er faktisk nødvendigt, for at nye generationer kan mærke og forstå Bibelens tekster og tage dem til sig. Og det er jo lige præcis det, der er det overordnede formål med det store arbejde.

Derfor tøvede jeg heller ikke et øjeblik, da min telefon ringede for et halvt år siden, og Johannes Baun igen var i røret og spurgte, om jeg ville være med til at oversætte Matthæusevangeliet? ”Ja tak, meget gerne.”

Prøveoversættelserne hos Bibelselskabet

Klik her for at komme direkte til Bibelselskabets webshop

Tips til mere læsning – af  Louise Heldgaard Bylund:

Kirkens kald i en ”platformskultur” – oplæg på Synode2025
Den store historie Bibel – en boganmeldelse
En Gud med en plan, en drøm og mange ideer – om børnebibler

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Om den nødvendige, vanskelige og fantastiske opgave det er at bidrage til oversættelsen af den nye autoriserede Bibel, som skal udkomme i 2036


Det går ikke stille for sig i vores familie. Børnene går i skole og børnehave. Dertil kommer gymnastik, spejder og legeaftaler. Far Christian passer sit arbejde som præst i Tølløse Baptistkirke og sin post som næstformand i BaptistKirken i Danmark. Mor Louise, som står bag denne artikel, passer sit arbejde som udviklingskonsulent og projektleder hos KFUM-Spejderne.

Et tilbud, man ikke kan sige nej til

Alligevel var det slet ikke en mulighed at sige ”nej”, da Bibelselskabets generalsekretær, Johannes Baun, ringede en eftermiddag for halvandet år siden og spurgte, om jeg ville være med til at oversætte Markusevangeliet, der skal være en del af den nye oversættelse af Bibelen, som skal udkomme i 2036. Jeg sprang til med det samme.

Når man, som jeg, er en teologiuddannet bibelnørd, der har undervist i Det Nye Testamente på Aarhus Universitet, ved man, at den mulighed kun opstår én gang i karrieren. Og når Markusevangeliet ovenikøbet er mit yndlingsevangelium, virkede en propfuld kalender og familielogistik som småting. Jeg kastede mig derfor hovedkulds og uforfærdet ind i opgaven.

Det sidste års tid er det blevet tydeligt for mig, hvor stor en opgave dette bibeloversættelsesprojekt er. Oversættelser er i alle tilfælde både nødvendige og vanskelige. Når det kommer til Bibelen, er oversættelse tilmed særdeles nødvendig og særdeles vanskelig.

Louise Heldgaard Bylund

er cand.theol. og ph.d. i teologi. Hun arbejder som udviklingskonsulent og projektleder for Detmedgud.dk – et samarbejde mellem KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, FDF og KFUM og KFUK. Louise er også medlem af Bibelselskabets bestyrelse, medlem af redaktionen for tidsskriftet Bibliana og en del af Bibelselskabets oversættergruppe på Biblen 2036.

Louise Heldgaard Bylund på Synode2025, hvor hun bl.a. talte om børns tro (Foto: Henrik Andersen)

Den nødvendige bibeloversættelse

Oversættelse af Bibelens tekster er nødvendig, da de færreste danskere kan læse de bibelske tekster på originalsprogene hebraisk og græsk. Teksterne må oversættes. Men, kunne man indvende, hvorfor er det nødvendigt at oversætte igen og igen? Det er det primært, fordi det danske sprog hele tiden bevæger sig. Nye ord kommer til, betydninger forskubber sig, og verden ændrer sig. Ordet ”spotte” betyder ikke længere ”at håne”, men ”at få øje på.” At ”byde over” betyder ikke længere ”at have magten til at bestemme over,” men at man er villig til at give en højere pris for genbrugsguldet på Den Blå Avis eller Facebook Marketplace.

Dertil kommer formålet med den enkelte oversættelse. Oversættelser bliver forskellige afhængig af, hvad de skal bruges til. I 2020 udkom Bibelen 2020, en ny dansk bibeloversættelse, som dygtige oversættere har oversat til et nutidigt dansk, som alle danskere skulle kunne forstå, også hvis de ikke kender det kristne og kirkelige ordforråd. Det er altså Bibelen 2020’s formål og opgave at undgå de kirkelige og traditionsrige gloser som fx nåde og synd, så den kan forstås af et bredere publikum.

Nu oversætter vi så Bibelen igen her fem år efter, og det kan virke som dobbeltarbejde, men nu er opgaven en anden. Denne bibel, som skal udkomme i 2036, skal være en bibel, som skal autoriseres og dermed være den officielle Bibel, som skal bruges i folkekirken og meget gerne i andre kirkesamfund. Den nuværende autoriserede bibel udkom i 1992, og den forhenværende udkom i 1948. Det er derfor rettidig omhu at begynde arbejdet med den kommende.

En autoriseret bibel skal modsat Bibelen 2020 bruge de kristne vendinger og inddrage de kristne traditioner, samtidig med at oversættelsen skal være på et nutidigt dansk, som tager højde for sprogets udvikling.

Det er altså nødvendigt, at vi oversætter igen og igen, fordi vores verden og sprog udvikler sig, men også fordi forskellige oversættelser skal bruges i forskellige sammenhænge.

Den vanskelige bibeloversættelse

Det er nødvendigt at oversætte, men det er også vanskeligt. I enhver sætning fra fx Det Nye Testamente på græsk kan ingen af de græske ord bruges. Alle ord må oversættes til et dansk ord, som har en betydning, der kommer så tæt på det græske ords betydning som overhovedet muligt. Dertil skal den samlede danske sætning ende med at have den mening, som vi vurderer, at den originale sætning har. Men det kræver selvfølgelig, at vi først bliver enige om, hvad den oprindelige mening er. Desuden skal den danske sætning have et smukt og nutidigt sprog. Den skal være behagelig at læse op og lytte til, og den skal tage højde for kirkelige traditioner. Bibelen indeholder 35.690 vers, så alle disse hensyn og kompromisser skal altså afvejes mindst 35.690 gange. Det er godt, at der er længe til 2036.

Der er brug for god tid, men der er også brug for mange forskellige kompetencer. Derfor er der mange mennesker involveret i oversættelsesprocessen. Ligesom processen er inddelt i forskellige faser og grupper.

Oversættelsen af hver enkelt tekst begynder med, at en førsteoversætter laver den første oversættelse af fx Markusevangeliet kapitel 1. Denne første oversættelse sendes så til to kolleger, nemlig en dansksprogsekspert og en eksegetisk sparringspartner, dvs. en kollega, som kan give sparring på forståelsen af den græske tekst. Det er netop denne rolle, jeg udfylder i oversættelsen af Markusevangeliet.

Når de tre personer er nået til enighed om en oversættelse, sendes den til en redaktionsgruppe, hvor adskillige fagligheder nu diskuterer den. I gruppen sidder mennesker med forskellige sproglige og kirkelige baggrunde og fagligheder. Herefter sendes teksten til en chefredaktion, som gennemgår teksten. Endelig bliver teksten udgivet i en prøveudgivelse, så alle kan læse den og give deres besyv med. Alle er på den måde indbudt til at tage del i processen. Det gælder også jer, der læser denne artikel. Netop nu kan man købe de første prøveoversættelser af Første Mosebog, Højsangen, Markusevangeliet og Filipperbrevet. I er meget velkomne til at læse dem og give jeres mening til kende.

Den nødvendige bibeloversættelse og endnu et uimodståeligt tilbud

Det er en omstændelig og vanskelig proces at oversætte Bibelen. Men inden man helt taber pusten eller bliver forarget over det store ressourcetræk, må vi igen minde os selv og hinanden om nødvendigheden af oversættelsen. Bibelens tekster er til alle tider blevet genfortalt og genoversat. Det ligger dybt i Bibelens DNA. Den kan sagtens holde til det. Det er faktisk nødvendigt, for at nye generationer kan mærke og forstå Bibelens tekster og tage dem til sig. Og det er jo lige præcis det, der er det overordnede formål med det store arbejde.

Derfor tøvede jeg heller ikke et øjeblik, da min telefon ringede for et halvt år siden, og Johannes Baun igen var i røret og spurgte, om jeg ville være med til at oversætte Matthæusevangeliet? ”Ja tak, meget gerne.”

Prøveoversættelserne hos Bibelselskabet

Klik her for at komme direkte til Bibelselskabets webshop

Tips til mere læsning – af  Louise Heldgaard Bylund:

Kirkens kald i en ”platformskultur” – oplæg på Synode2025
Den store historie Bibel – en boganmeldelse
En Gud med en plan, en drøm og mange ideer – om børnebibler

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/en-oversaetters-overvejelser/feed/ En Gud med en plan, en drøm og mange ideer https://baptist.dk/en-gud-med-en-plan-en-droem-og-mange-ideer/ Tue, 04 Jul 2017 12:23:42 +0000 https://baptist.dk/?p=2765 Der udkommer et væld af børnebibler, og en nærlæsning afslører, at deres gudsbilleder og teologi er yderst forskellige.


Louise Heldgaard Bylund

  • ph.d.-studerende, skriver en afhandling om gudsbillederne i nutidige danske børnebibler
  • bor med sin mand og datter i Baptistkirken i Aarhus, hvor hun laver familiegudstjenester en gang om måneden

Lad os prøve et lille eksperiment. Luk øjnene, og tænk på historien om Zakæus[1]. Se ham for dig, når han klatrer op i træet og sidder der og kigger. Hvordan ser han ud?

Min indre Zakæus er fra ‘Alle Børns Bibel’ fra 1991[2]. Netop den børnebibel er min barndoms børnebibel. Måske er dine indre billeder af Zakæus også hentet fra barndommens bibelhistorier eller søndagsskole? De illustrationer, vi ser som børn, følger os ind i voksenlivet, men den Gud, vi møder som børn, følger os på samme måde, og det bliver selvsamme Gud, som voksentroen tager udgangspunkt i, afstand fra og opgør med.

Børnebibelmarkedet bugner

Flere og flere danske forfattere skriver bibelhistorier, og der oversættes mange amerikanske børnebibler. I udvalget af børnebibler er der store forskelle i stil, æstetik og målgruppe. En nærlæsning afslører lige så store forskelle i den Gud, der bliver præsenteret for børnene.

‘Hvad bibelen fortæller om Jesus’

Det er ProRex’ helt store bestseller i disse år[3]. Her kan man læse historien om Jesus helt tilbage til fortællingerne i Det Gamle Testemente. Hele historien og dens personer er brikker, som Gud kan råde over for at opfylde den plan, Gud har med verden. Alle begivenheder sker for at forberede Jesus’ komme, og begivenhederne i Det Nye Testamente peger frem mod den store kulmination på planen: Jesus’ død og opstandelse. Den Gud, man her møder, er alvidende og almægtig. Han kender historiens gang og har haft den i tankerne siden Edens have. Alle begivenhederne er nødvendige, for at Gud og mennesker kan være sammen igen, som det altid har været meningen.

Den Gud, vi møder som børn, følger os på samme måde, og det bliver selvsamme Gud, som voksentroen tager udgangspunkt i, afstand fra og opgør med.

‘Bibelhistorier’

I ‘Bibelhistorier’ er Gud ikke alvidende og almægtig, men foranderlig, kommunikerende og eksperimenterende.

Det er Bibelselskabets store nye satsning af forfatteren Ida Jessen[4]. Her er Gud helt anderledes end i ‘Hvad Bibelen fortæller om Jesus’. Her er ingen plan og en-vejs-kommunikation med skaberværket. Gud har aldrig prøvet at være Gud for nogen før. Han er ny i jobbet og må prøve sig frem i en to-vejs-kommunikation med menneskeheden. Han eksperimenterer med vrede, straf, tests og lokkemad i Det Gamle Testamente, hvorefter han endelig indser, at det ikke rigtig fungerer. Sidste forsøg bliver kærlighed og tilgivelse. Jesus kan leve på jorden og kommunikere direkte med menneskene, og det virker. Her er Gud altså ikke alvidende og almægtig, men foranderlig, kommunikerende og eksperimenterende.

‘Guds Børn’

I ‘Guds børn’ er Gud afhængig af sit skaberværk, for en del af ansvaret og opgaven ligger hos os.

Her møder vi en Gud, der har en drøm[5]. Drømmen er, at verden skal blive kærlig og retfærdig uden sociale problemer. Det er ikke blot en opgave for personerne i bogen, men også for alle de børn, som sidder med børnebibelen i dag. De skal lære af historierne, så de kan leve kærligt og ansvarsfuldt med og i deres omverden. Faktisk er det læserens opgave og ansvar at være næstekærlig – særligt overfor de svage i samfundet. Gud har med Jesus gjort sin del i opfyldelsen af drømmen, og nu er fuldendelsen op til skaberværket. Her er Gud altså ikke almægtig, og han gennemtrumfer ikke sin plan egenhændigt. Gud er afhængig af sit skaberværk, for en del af ansvaret og opgaven ligger hos os.

Fortæl bibelhistorier i massevis for børnene, men vær opmærksom på de gudsbilleder, man giver videre.

Kærlighed kan have mange former

Den Gud, man møder i ‘Alle børns bibel’, er alvidende og almægtig.

Alle tre børnebibler gør klart, at Gud er en kærlig Gud og Far for alle sine børn, men kærligheden får vidt forskellige udtryk. Hvilken Gud er så den rigtige? Alle tre gudsbilleder findes side om side i Bibelen, så her gives svaret ikke. Samtidig er der fordele og ulemper ved dem alle.

– Det kan være trygt med en Gud, der styrer slaget, og som har alt under kontrol med sin store plan. Men det kan slå hårdt, når verdens grusomhed så rammer, for er det en del af Guds plan?

– Grusomheden kan være anderledes acceptabel, når Gud ikke er almægtig og alvidende. Men en verden, hvor ingen har kontrol eller ansvar, er også svimlende.

– Lige så svimlende kan det synes, at vi har ansvaret for at udleve Guds drøm for verden, men måske er det nødvendigt, så vi forstår radikaliteten i buddet om næstekærlighed?

Den enkelte køber, oplæser, søndagsskoleleder og præst må bevidst vælge at give den Gud videre, man selv kan stå inde for. Fortæl bibelhistorier i massevis for børnene, men vær opmærksom på de gudsbilleder, du giver videre. Tag de svære snakke og vær åben for den mangfoldighed af gudsbilleder, som eksisterer i Bibelen og blandt Guds børn på jorden. 

[1]    Lukas-evangeliet kap. 19, vers 1-10

[2]    Johannes Møllehave: ‘Alle Børns Bibel – det største for de mindste’, SESAM 1991

[3]    Sally Lloyd-Jones: ’Hvad Bibelen fortæller om Jesus’, ProRex 2008

[4]    Ida Jessen: ‘Bibelhistorier’, Bibelselskabet 2016

[5]    Desmond Tutu: ‘Guds Børn – bibelhistorier’, ALFA 2010.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Der udkommer et væld af børnebibler, og en nærlæsning afslører, at deres gudsbilleder og teologi er yderst forskellige.


Louise Heldgaard Bylund

  • ph.d.-studerende, skriver en afhandling om gudsbillederne i nutidige danske børnebibler
  • bor med sin mand og datter i Baptistkirken i Aarhus, hvor hun laver familiegudstjenester en gang om måneden

Lad os prøve et lille eksperiment. Luk øjnene, og tænk på historien om Zakæus[1]. Se ham for dig, når han klatrer op i træet og sidder der og kigger. Hvordan ser han ud?

Min indre Zakæus er fra ‘Alle Børns Bibel’ fra 1991[2]. Netop den børnebibel er min barndoms børnebibel. Måske er dine indre billeder af Zakæus også hentet fra barndommens bibelhistorier eller søndagsskole? De illustrationer, vi ser som børn, følger os ind i voksenlivet, men den Gud, vi møder som børn, følger os på samme måde, og det bliver selvsamme Gud, som voksentroen tager udgangspunkt i, afstand fra og opgør med.

Børnebibelmarkedet bugner

Flere og flere danske forfattere skriver bibelhistorier, og der oversættes mange amerikanske børnebibler. I udvalget af børnebibler er der store forskelle i stil, æstetik og målgruppe. En nærlæsning afslører lige så store forskelle i den Gud, der bliver præsenteret for børnene.

‘Hvad bibelen fortæller om Jesus’

Det er ProRex’ helt store bestseller i disse år[3]. Her kan man læse historien om Jesus helt tilbage til fortællingerne i Det Gamle Testemente. Hele historien og dens personer er brikker, som Gud kan råde over for at opfylde den plan, Gud har med verden. Alle begivenheder sker for at forberede Jesus’ komme, og begivenhederne i Det Nye Testamente peger frem mod den store kulmination på planen: Jesus’ død og opstandelse. Den Gud, man her møder, er alvidende og almægtig. Han kender historiens gang og har haft den i tankerne siden Edens have. Alle begivenhederne er nødvendige, for at Gud og mennesker kan være sammen igen, som det altid har været meningen.

Den Gud, vi møder som børn, følger os på samme måde, og det bliver selvsamme Gud, som voksentroen tager udgangspunkt i, afstand fra og opgør med.

‘Bibelhistorier’

I ‘Bibelhistorier’ er Gud ikke alvidende og almægtig, men foranderlig, kommunikerende og eksperimenterende.

Det er Bibelselskabets store nye satsning af forfatteren Ida Jessen[4]. Her er Gud helt anderledes end i ‘Hvad Bibelen fortæller om Jesus’. Her er ingen plan og en-vejs-kommunikation med skaberværket. Gud har aldrig prøvet at være Gud for nogen før. Han er ny i jobbet og må prøve sig frem i en to-vejs-kommunikation med menneskeheden. Han eksperimenterer med vrede, straf, tests og lokkemad i Det Gamle Testamente, hvorefter han endelig indser, at det ikke rigtig fungerer. Sidste forsøg bliver kærlighed og tilgivelse. Jesus kan leve på jorden og kommunikere direkte med menneskene, og det virker. Her er Gud altså ikke alvidende og almægtig, men foranderlig, kommunikerende og eksperimenterende.

‘Guds Børn’

I ‘Guds børn’ er Gud afhængig af sit skaberværk, for en del af ansvaret og opgaven ligger hos os.

Her møder vi en Gud, der har en drøm[5]. Drømmen er, at verden skal blive kærlig og retfærdig uden sociale problemer. Det er ikke blot en opgave for personerne i bogen, men også for alle de børn, som sidder med børnebibelen i dag. De skal lære af historierne, så de kan leve kærligt og ansvarsfuldt med og i deres omverden. Faktisk er det læserens opgave og ansvar at være næstekærlig – særligt overfor de svage i samfundet. Gud har med Jesus gjort sin del i opfyldelsen af drømmen, og nu er fuldendelsen op til skaberværket. Her er Gud altså ikke almægtig, og han gennemtrumfer ikke sin plan egenhændigt. Gud er afhængig af sit skaberværk, for en del af ansvaret og opgaven ligger hos os.

Fortæl bibelhistorier i massevis for børnene, men vær opmærksom på de gudsbilleder, man giver videre.

Kærlighed kan have mange former

Den Gud, man møder i ‘Alle børns bibel’, er alvidende og almægtig.

Alle tre børnebibler gør klart, at Gud er en kærlig Gud og Far for alle sine børn, men kærligheden får vidt forskellige udtryk. Hvilken Gud er så den rigtige? Alle tre gudsbilleder findes side om side i Bibelen, så her gives svaret ikke. Samtidig er der fordele og ulemper ved dem alle.

– Det kan være trygt med en Gud, der styrer slaget, og som har alt under kontrol med sin store plan. Men det kan slå hårdt, når verdens grusomhed så rammer, for er det en del af Guds plan?

– Grusomheden kan være anderledes acceptabel, når Gud ikke er almægtig og alvidende. Men en verden, hvor ingen har kontrol eller ansvar, er også svimlende.

– Lige så svimlende kan det synes, at vi har ansvaret for at udleve Guds drøm for verden, men måske er det nødvendigt, så vi forstår radikaliteten i buddet om næstekærlighed?

Den enkelte køber, oplæser, søndagsskoleleder og præst må bevidst vælge at give den Gud videre, man selv kan stå inde for. Fortæl bibelhistorier i massevis for børnene, men vær opmærksom på de gudsbilleder, du giver videre. Tag de svære snakke og vær åben for den mangfoldighed af gudsbilleder, som eksisterer i Bibelen og blandt Guds børn på jorden. 

[1]    Lukas-evangeliet kap. 19, vers 1-10

[2]    Johannes Møllehave: ‘Alle Børns Bibel – det største for de mindste’, SESAM 1991

[3]    Sally Lloyd-Jones: ’Hvad Bibelen fortæller om Jesus’, ProRex 2008

[4]    Ida Jessen: ‘Bibelhistorier’, Bibelselskabet 2016

[5]    Desmond Tutu: ‘Guds Børn – bibelhistorier’, ALFA 2010.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/en-gud-med-en-plan-en-droem-og-mange-ideer/feed/