Lyt til artiklen:

På synoden i Sæsing fortalte sociolog Thomas Willer, hvordan ”platformskulturen” gør os til usikre mennesker og hvor svært det er at rive sig fri af gamle traumer. Teolog og projektleder Louise Bylund tog os med ind i et børneunivers, hvor der mangler et sprog for tro både blandt børnene og de voksne.

Mål for menneskers værdi

Thomas Willer indledte med personlige refleksioner fra sin opvækst i BaptistKirken: Fra det første kys, EM-finalen i 1992 til et budskab om, at han aldrig ville blive forkynder. Erfaringer, der ligger til grund for Thomas spørgsmål: Hvordan reagerer kirken i en kultur, hvor menneskers værdi måles i synlighed og andres anerkendelse?

Thomas pegede på et paradoks i dansk kirkeliv. På trods af mange menneskers åbenlyse åndelige længsel – fra den succesrige familiefar, der føler sig åndeligt tom til narkomanen Hassan, som i desperation råber til Gud på gaden – oplever frikirkerne ingen vækst. De seneste 100 år har frikirkerne ikke tiltrukket flere medlemmer – tværtimod. Thomas påstod, at kirkens budskab ikke når ind i hverdagslivets dybeste længsler.

”Platformskulturen”

Thomas fortalte, at en af de vigtigste årsager til udfordringen er “platformskulturen.” En kultur, hvor menneskers værdi konstant vurderes ud fra andres reaktioner. Resultatet er skrøbelige individer, der er fanget i en evig jagt på synlighed og bekræftelse.

“Vi bliver afhængige af ’likes’ og opmærksomhed på sociale medier. Vi lever i en vedvarende kamp for anerkendelse,” forklarede Thomas.

Ifølge Thomas er det næsten umuligt at bryde med platformskulturen: Behovet for andres accept er dominerende.

Thomas Willer på synode 2025

Kirkens alternativ

Den gode nyhed er – ifølge Thomas – at kirken kan tilbyde et radikalt andet perspektiv. Evangeliet fortæller en anden historie om menneskets værdi og identitet:
“Vi er altid allerede elsket ubetinget af Gud. Vores værdi afhænger ikke af egne præstationer eller andres meninger.” Budskabet er, at den kristne identitet rummer potentialet til at frigøre os fra platformskulturens konstante usikkerhed.

Selverkendelse er nødvendig

”Det kræver imidlertid ærlig selverkendelse at nå dertil”, påpeger Thomas. Han fortæller, hvordan hans egen selvforståelse blev formet: Som ung forkynder fik han af sin leder og mentor at vide, at han ikke havde evnerne til at forkynde. Denne afvisning blev til et traume, der påvirkede ham i mange år.

Thomas forskning viser, at mange kristne forkyndere ubevidst handler ud fra egne traumer og smertepunkter i livet. Selvindsigt er afgørende for at forstå, hvad der driver os.

Afslutningsvis understregede Thomas, at selvindsigt og strategi ikke alene skaber forandring:
“Vi må invitere Helligånden ind i vores liv og fællesskaber. Kun Ånden kan samle de knogler, som Ezekiel taler om, og skabe nyt liv.”

Løsningen på kirkens og menneskets dybeste længsler findes ikke i flere ’likes’ – men i at finde hvile i Guds ubetingede kærlighed.

Kun 4,7 procent af danske unge taler med deres forældre om tro

Troen mangler et sprog

”Kun 4,7 procent af danske unge taler med deres forældre om tro. Det er på niveau med samtaler om sex og porno – og det er et problem,” mente Louise Heldgaard Bylund.

“Tro er blevet en privatsag,” forklarede hun, “og derfor er det ikke et naturligt samtaleemne i hjemmet.”

Blandt jævnaldrende er tro også et sjældent samtaleemne. Ifølge bogen ’Jagten på frirum’ [1]taler kun 1–2 procent af de unge om tro med venner.

“De mangler sprog for at tale om tro. Det skal vi som voksne hjælpe dem med at finde,” sagde Louise.

Louise Bylund på synode 2025

Behov for udvikling af det åndelige sprog

Louise fortalte om psykolog Dorte Toudal Viftrup, der har undersøgt børn og unges behov for åndelig udvikling. Hun finder, at der er et behov – på linje med behov for sproglig og fysisk udvikling. Mens vi har talepædagoger og fysioterapeuter til at hjælpe med at udvikle sprog og fysik, står de unge ofte alene, når det handler om tro. De lærer sjældent det åndelige sprog i hjemmet eller skolen – det kræver en mere aktiv formidling.

“Vi skal ikke være eksperter eller mini-præster,” understregede Louise med erfaring fra sit job som projektleder i ´Det med Gud’ og fortsatte:
“Vi skal bare være voksne, der deler det, vi selv tror på – og turde sige, når vi ikke forstår alting.”

En ærlig og menneskelig tilgang, der åbner mulighed for, at børn og unge kan spejle sig i voksne og finde deres egne ord og erfaringer.

Vi skal bare være voksne, der deler det, vi selv tror på

’Det med Gud’

I projektet ’Det med Gud’ [2]arbejder Louise med fire enkle principper:

• Andagter kan formes på mange måder
• Forkyndelse må aldrig opleves som en sur pligt
• Man behøver ikke være ekspert
• Man deler det, man selv tror på

Louise mindede også om betydningen af de sekundære voksne – bedsteforældre, ledere og andre voksne i de unges liv.

Mange unge møder ikke længere voksnes tro i hverdagen, og derfor bliver de sekundære voksnes stemmer endnu vigtigere.

Bliv en sekundær voksen!

Louise sluttede sit indlæg på synoden med et spørgsmål og en opfordring.
”Hvor og hvordan kan vi være de voksne, der ikke viger udenom troens samtale – men møder de unge i den?” spurgte Louise og fortsatte:
“Hvor og hvordan kan du være en sekundær voksen, der deler liv og tro med børn og unge?”

[1] ”Jagten på frirum” af Simon Haugegaard & Søren Østergaard. Forlag: Ungdomsanalyse. ISBN 9788797088913

[2] https://www.detmedgud.dk/ – et samarbejde mellem KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, FDF og KFUM og KFUK.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden

Find flere

Lyt til anmeldelsen:

Årligt udkommer der nye børnebibler på det danske marked, og man kan måske få tanken, om der virkelig kan blive ved med at være behov for nye genfortællinger? Svaret er ’Ja’. Nye børnebibler bidrager med noget nyt, og det er også tilfældet med Den store historie Bibel, som er udgivet i 2024 af ProRex Forlag.

Den store historie Bibel

er skrevet af N.T. Wright
Illustreret af Helena Perez Garcia
Oversat af sognepræst Asbjørn Janke Hansen
Udgivet af ProRex Forlag 2024.

Læs mere hos ProRex

Nye gamle fortællinger

For det første er Den store historie Bibel særlig ved at indeholde 140 fortællinger. Det er langt flere end de fleste børnebibler. Blandt de 140 historier er selvfølgelig klassikerne om Noa, Moses, David og Peter. Men vi kan også læse en lang række tekster, som ellers ikke finder vej ind i udgivelserne for børn. Vi møder fx adskillige profeter i Det Gamle Testamente og en stribe fortællinger fra Apostlenes Gerninger. En del fortællinger med kvindelige hovedpersoner er der også blevet plads til. Hertil kommer et forfriskende bredt udvalg af genrer i form af nytestamentlige breve og gammeltestamentlig poesi.  Denne børnebibel kan altså inspirere os alle til at gå på opdagelse i Bibelens mange krinkelkroge sammen med børn og unge. Der er meget at hente, når man tør bevæge sig væk fra arken og de trygge travere.

Men vi kan også læse en lang række tekster, som ellers ikke finder vej ind i udgivelserne for børn.

En stor plan og et vanskeligt sprog

Den store historie Bibel er desuden særlig, fordi den er skrevet af den engelske teolog og tidligere biskop, N.T. Wright, der forsker i Det Nye Testamente. Det betyder, at bibelgenfortællingerne springer ud af en langt større indsigt i det bibelske univers, end det er tilfældet i den typiske børnebibeludgivelse. Wright laver den teologiske tolkning, at de mange bibelske fortællinger i virkeligheden er én sammenhængende fortælling om Guds fortløbende historie og plan med mennesker. Alle fortællingerne bindes sammen med referencer på kryds og tværs.  Og der ligger relativt komplicerede tanker om synd, offer og tilgivelse bag.

Bibelgenfortællingerne springer ud af en langt større indsigt i det bibelske univers, end det er tilfældet i den typiske børnebibeludgivelse.

Det blik på fortællingerne og den store baggrundsviden får den konsekvens, at børnebibelen har et vanskeligt sprog og et højt abstraktionsniveau, særligt i Det Gamle Testamente og den sidste del af Det Nye Testamente. Med ord og vendinger som ’tragte efter’ og ’lade hånt om’ rammer mange fortællinger sprogligt forbi de 6-10-årige, som er den tiltænkte målgruppe.

Børnebibelen har et vanskeligt sprog og et højt abstraktionsniveau.

Den egentlige målgruppe?

Den store historie Bibel udfylder et hul på børnebibelmarkedet med sit brede og modige udvalg af fortællinger, og det kan tjene til inspiration for alle os, der går på opdagelse i bibelhistorier sammen med børn og unge. Den store historie Bibel vil gøre gavn på hylderne hos fx præster og børnekirkemedarbejdere. Jeg vil anbefale, at man vælger sig en fortælling og på forhånd går den igennem og overvejer de sværeste vendinger, inden man bruger den sammen med børn og unge. Omvendt er Den store historie Bibel ikke oplagt som gave ved barnevelsignelsen eller som godnathistorie i det gennemsnitlige danske hjem. Den er for kompliceret, også selvom barnet er fyldt seks år. Den funktion er der heldigvis så mange andre børnebibler, der kan udfylde. Netop derfor har vi brug for, at der bliver ved med at udkomme nye børnebibler.

Om anmelderen

Louise Heldgaard Bylund er cand.theol. og ph.d. i teologi. Hun arbejder som projektleder for Detmedgud.dk hos KFUM-spejderne. Louise har forsket i emnet: “Børnebibler som bindeled mellem individ og tradition – En analyse af fem danske børnebiblers materialitet og paratekster.”

Desuden er hun medlem af Bibelselskabets bestyrelse, medlem af redaktionen for tidsskriftet Bibliana og en del af Bibelselskabets oversættergruppe på Biblen 2036.

Relateret

• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”
• 11. nov. 2024 - ”Bibelen for sjov” – en bog for børn og barnlige sjæle
• 04. maj. 2022 - Vellykket børnebibel
• 29. jan. 2016 - Aera anmeldelse

Find flere