Kender du et menneske, som venter på at få transplanteret et organ? Vil du selv modtage en transplanteret lunge, hvis dine egne holdt op med at fungere? Har du selv taget stilling?

Organdonation

Både fra lægefaglig og politisk side anbefaler man, at alle over 18 år tager stilling til, om man ønsker at være organdonor. Når man har taget stilling, kan man meddele det på forskellige måder. Man kan fortælle sine nærmeste om beslutningen eller udfylde et donorkort og bære det på sig. Men sikrest er det at tilmelde sig Donorregistret, der føres ved Rigshospitalet.

Man kan vælge mellem fire beslutninger i forhold til organdonation:

• fuld tilladelse, så må alle organer anvendes til transplantation efter død
• begrænset tilladelse, så må kun bestemte organer anvendes
• forbud, så må ingen organer anvendes
• véd ikke betyder, at de pårørende skal afgøre det

I 1990 blev der lovgivet om organdonation. Man indførte hjernedødskriteriet, som betyder, at en person er død, hvis hjernen ikke længere fungerer eller reagerer. Ved hjernedød kan hjertet kun slå, fordi kroppen er tilkoblet en respirator. Derfor kan organerne stadig fungere i nogle dage. Hvis hjertet ikke slår, begynder alle organer straks at dø og kan derfor ikke anvendes til transplantation.

Alle over 18 år opfordres til at registrere sig i Donorregistret.

For de pårørende kan der derfor være forskel på at tage afsked. Hvis der er sagt ja til organdonation, bliver respiratoren ikke slukket, mens pårørende er til stede.

I Danmark er der i år en stor kampagne for at få mindst 100.000 flere til at tage stilling til organdonation ved at tilmelde sig Donorregistret. I forvejen har ca. 890.000 tilmeldt sig. En af kampagnens virkemidler er, at man mødes af spørgsmålet, når man logger sig ind på sundhed.dk

Der er ingen fast øvre aldersgrænse for organdonation, så derfor er det alle over 18 år, der opfordres til at lade sin stillingtagen registrere.

Livstestamente

Et livstestamente er en forhåndstilkendegivelse fra et menneske af, at man ikke ønsker at få livsforlængende behandling under sygdom, hvis ingen længere kan komme og aldrig vil kunne komme i kontakt med dette menneske. Det oprettes ved at udfylde en særlig formular[1] og indsende den til Livstestamenteregistret ved Rigshospitalet. I formularen sættes der kryds ved én eller to muligheder. Jeg ønsker ikke livsforlængende behandling, hvis jeg:

• er uafvendeligt døende
• ligger hjælpeløs hen uden håb om bedring, hvor sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende betyder, at jeg varigt vil være ude af stand til at tage vare på mig selv fysisk og mentalt

’Uafvendeligt døende’ betyder, at døden med stor sandsynlighed vil indtræde indenfor få dage til uger til trods for behandling. At ligge hjælpeløs hen uden håb om bedring kan fx være en svært hjerneskadet, som er helt afhængig af andres hjælp.

Jeg ønsker ikke livsforlængende behandling, hvis …

Med et livstestamente skriver man ikke under på, at døden ønskes fremskyndet aktivt. Det drejer sig ikke om aktiv dødshjælp. Man kan selv ændre livstestamentet med sit nemID. Hvis man fortryder og ønsker det slettet, skal det gøres skriftligt ved henvendelse til registret.

Det er kun én selv og sundhedspersonalet, der har adgang til at se livstestamentet på sundhed.dk – derfor kan det være en god idé at fortælle sine pårørende om det.

Læs mere på http://www.sundhedsstyrelsen.dk

1 Formularen kan fås på apoteker, sygehuse og hos læger – og elektronisk på sundhed.dk

Relateret

• 12. feb. 2025 - Nu griner vi igen
• 12. feb. 2025 - En væsentlig debat
• 12. feb. 2025 - ’Nej til statsassisteret selvmord’
• 12. feb. 2025 - Døden er ikke det værste, man har
• 12. feb. 2025 - Det kan vi lære af Preisler-sagen

Find flere