baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Wed, 10 Jun 2026 17:40:57 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Den svære samtale https://baptist.dk/den-svaere-samtale/ Fri, 05 Feb 2021 11:03:14 +0000 https://baptist.dk/?p=10472 Temaer som ligestilling, seksualitet, kønsidentitet, sex, synd, skam og skyld har det altid været svært at snakke om.


På mange måder er vi mere frimodige i dag, men samtidig er vi stadig bundet af en vis berøringsangst. Derfor har jeg talt med en spejderfører, et forældrepar og en ungdomsleder om, hvordan de hver især forholder sig til disse tematikker, og hvordan de taler med de unge om dem.

En spejder er en spejder

Sarah Basnov er 35 år, tropsfører (4.-6. kl.) for baptistspejderne i Holbæk, og så sidder hun i korpsrådet, som er den øverste ledelse i Danske Baptisters Spejderkorps. Hun siger:

“På den ene side er vi spejdere rigtig gode til at sørge for, at alle deltager i alle opgaver. Og det er ikke sådan, at det kun er pigerne, der står for madlavning eller oprydning i lejren. Vi praktiserer langt hen ad vejen en form for praktisk ligestilling – det er bare ikke noget, vi taler om. En af grundtankerne i spejderbevægelsen er, at alle hjælper til, og alle tager ansvar. Nogen kan noget, andre noget andet. En spejder er en spejder uanset køn, alder eller erfaring. På den anden side er det nok alligevel sådan, at det oftest er drengene, der hugger brænder – her kunne vi godt være bedre til at få pigerne på banen.

Sarah Basnov

Plads til alle

Jeg tror ikke, at vi som spejderførere skal tage initiativ til samtaler om seksualitet og kønsidentitet. Det ville virke utrolig unaturligt, hvis vi hen over lejrbålet begyndte at spørge ind til de unges tanker om den slags. Vi er mere optaget af handling fremfor ord. Derfor prøver vi hele tiden at vise, at spejderbevægelsen er en åben bevægelse, hvor der er plads til alle uanset køn, alder og seksualitet. Vi har derfor heller ingen problemer med at have førere, der er homoseksuelle – de er der jo ikke som homoseksuelle, men som spejdere. På den måde er vi forhåbentlig med til i praksis at vise de unge spejdere, at de er okay, som de er.

En af grundtankerne i spejderbevægelsen er, at alle hjælper til, og alle tager ansvar. Nogen kan noget, andre noget andet.

Spejderens ansvar

Den internationale spejderbevægelse lægger vægt på ’Duty to God, duty to others, duty to yourself’ – ’Ansvar over for Gud, ansvar over for andre, ansvar over for dig selv’. Deri ligger et klart kald til mig. Derfor tror jeg også, det er vigtigt, at jeg som spejderfører tør gå ind i en samtale med nogen, der fx oplever at føle skam eller skyld. For mig er skam forbundet med afmagt i forhold til noget, du ikke selv er herre over, fx din seksualitet, og skyld er udtryk for, at du godt ved, at du har handlet forkert. I begge situationer er det vigtigt, at jeg lytter og møder dem uden fordømmelse eller skæld ud og i stedet retleder og viser, at der er andre måder at tænke og agere på, som er sundere for dem selv og deres omgivelser.”

Vi klæder dem på til livet

Merethe og Jordan Sonne

Merethe og Jordan Sonne er hhv. 46 og 45 år; de tilhører Roskilde Baptistkirke, og så er de forældre til Samuel (18), Sarah (16), Silas (12) og Silke-Maj (1½). De siger:

“Som forældre ønsker vi at udruste vores børn til at tage på deres livsrejse med de rigtige værktøjer i rygsækken. Vi ønsker, at de skal være rummelige og favnende uanset køn, race og kultur; at de skal være tro mod sig selv trods input fra samfundet. Det er i vores hjerter, at de skal sætte Gud først, og derfor begynder vi hver dag med at bede sammen. Vi gør ikke forskel på drengene og pigerne, men vi lægger nok et forskelligt fokus, når vi taler om, hvad de vil stå overfor mht. valg og konsekvenser. De har alle fået at vide, at de efterlader fodspor, hvor de færdes, men det er imellem dem og Gud, hvad de vælger på deres vej. Og så er det vores opgave at støtte, tilgive, bede for og guide dem – både bibelsk og menneskeligt, og både som forældre og som åndelige vejledere.

De har alle fået at vide, at de efterlader fodspor hvor de færdes.

Åbenhed er en øvelse

Vi taler gerne åbent om både ligestilling, seksualitet, skyld og skam. Nogle gange er de åbne for snakken, andre gange er det: ’Nej mor, den snak har vi to ikke …’. Derfor bliver det tit, når de kommer til os, at vi kan nå ind til hinanden. Men det vigtigste er, at vi hele tiden er tilgængelige for samtalen. Livet har givet os en masse erfaringer, og vi tror på, at hvis vi deler dem åbent med vores børn, så kan de lære af os. Fx har vi i samtalen om sex, som vi har haft med vores unge, talt med både vores drenge og pige om, at de skal lære at sætte grænser og være tydelige i dem.

Den svære samtale er ofte den vigtigste

Vi er som forældre enige om, at unge i dag har det sværere, end vi havde det, som unge kristne – nok er der mere åbenhed, men der er også flere tabuer. Vi mindes ikke, at der var meget fokus på afholdenhed, alkohol, det at bo sammen før ægteskab, afprøve grænser osv. Men vi var rigtig heldige at have gode ungdomsledere, som turde vejlede og konfrontere os som kærestepar omkring rette valg og livsbane. Derfor er vi også blevet de forældre, som selv taler om de svære emner – selvom vores børn nok vil sige, at vi nogle gange er lidt for direkte og blander os lidt for meget.”

Ligestilling eller ligeværd

Hanna Daugaard er 23 år, hun studerer retorik på Københavns Universitet, og så er hun ungdomsleder i Roskilde Baptistkirkes ungdomsarbejde ’Under Construction’ (UC). Hun siger:

Hanna Daugaard

“Egentlig har jeg det ret ambivalent med ordet ligestilling. Jeg kan bedre forholde mig til fortællingen om alle personers ligeværd. I skabelsesberetningen er der en klar vekselvirkning mellem ental og flertal: ”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.”[1] Det er altså i relationen, vi er i Guds billede. Derfor gør vi os også umage i UC, når vi skal sammensætte en ny ledergruppe. Teenagere hungrer efter nogen at se op til og ligne. De søger identifikation. Og det er fjollet ikke at bestræbe os på at gøre dét muligt. Måske netop også for at anerkende, at vi kan noget forskelligt.

Kirken skal nuancere billedet

Vi må nok erkende, at den kristne kultur og historie kan give anledning til et kritisk blik på ligestilling. Jeg har i hvert fald hørt mange ’kvinder-skal-tie-i-forsamlinger’-jokes, og derfor er det vigtigt, at vi står klar til at nuancere billedet. Jeg oplever en generation, der sætter en ære i at påvirke og tage stilling til det samfund, de er en del af, og derfor er det ikke sjældent, at vi ender med at diskutere alt fra strikkeopskrifter til politik og også ligestilling henover kaffen og giflerne. Ofte har nogen hørt noget i skolen eller læst en spændende artikel, og det virker helt naturligt at forsætte dén snak, når de træder ind ad døren mandag aften til ungdomsmøde og dermed invitere flere perspektiver ind i samtalen.

En generation, der sætter en ære i at påvirke og tage stilling til det samfund, de er en del af.

Vigtigt at prædike kærlighed

Det piner mig, når unge mennesker slår sig på kirken. Jeg længes sådan efter, at kirken må være det rum for heling, som den var tiltænkt. Gennem ordene ”Kærligheden finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden”[2] læser jeg, at det er min opgave at pege mod sandhed som en del af det at elske mennesker. Men nogle gange er vi så fokuserede på at prædike sandhed, at vi glemmer kærligheden. Og det er måske dét, der kan gøre det svært at være menighed – og ungdomsleder: For hvordan kan vi bedst hjælpe hinanden med at bedømme – uden at begynde at fordømme hinanden?”

[1] 1. Mosebog kap. 1, vers 27

[2] 1. Korintherbrev kap. 13, vers 6

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Temaer som ligestilling, seksualitet, kønsidentitet, sex, synd, skam og skyld har det altid været svært at snakke om.


På mange måder er vi mere frimodige i dag, men samtidig er vi stadig bundet af en vis berøringsangst. Derfor har jeg talt med en spejderfører, et forældrepar og en ungdomsleder om, hvordan de hver især forholder sig til disse tematikker, og hvordan de taler med de unge om dem.

En spejder er en spejder

Sarah Basnov er 35 år, tropsfører (4.-6. kl.) for baptistspejderne i Holbæk, og så sidder hun i korpsrådet, som er den øverste ledelse i Danske Baptisters Spejderkorps. Hun siger:

“På den ene side er vi spejdere rigtig gode til at sørge for, at alle deltager i alle opgaver. Og det er ikke sådan, at det kun er pigerne, der står for madlavning eller oprydning i lejren. Vi praktiserer langt hen ad vejen en form for praktisk ligestilling – det er bare ikke noget, vi taler om. En af grundtankerne i spejderbevægelsen er, at alle hjælper til, og alle tager ansvar. Nogen kan noget, andre noget andet. En spejder er en spejder uanset køn, alder eller erfaring. På den anden side er det nok alligevel sådan, at det oftest er drengene, der hugger brænder – her kunne vi godt være bedre til at få pigerne på banen.

Sarah Basnov

Plads til alle

Jeg tror ikke, at vi som spejderførere skal tage initiativ til samtaler om seksualitet og kønsidentitet. Det ville virke utrolig unaturligt, hvis vi hen over lejrbålet begyndte at spørge ind til de unges tanker om den slags. Vi er mere optaget af handling fremfor ord. Derfor prøver vi hele tiden at vise, at spejderbevægelsen er en åben bevægelse, hvor der er plads til alle uanset køn, alder og seksualitet. Vi har derfor heller ingen problemer med at have førere, der er homoseksuelle – de er der jo ikke som homoseksuelle, men som spejdere. På den måde er vi forhåbentlig med til i praksis at vise de unge spejdere, at de er okay, som de er.

En af grundtankerne i spejderbevægelsen er, at alle hjælper til, og alle tager ansvar. Nogen kan noget, andre noget andet.

Spejderens ansvar

Den internationale spejderbevægelse lægger vægt på ’Duty to God, duty to others, duty to yourself’ – ’Ansvar over for Gud, ansvar over for andre, ansvar over for dig selv’. Deri ligger et klart kald til mig. Derfor tror jeg også, det er vigtigt, at jeg som spejderfører tør gå ind i en samtale med nogen, der fx oplever at føle skam eller skyld. For mig er skam forbundet med afmagt i forhold til noget, du ikke selv er herre over, fx din seksualitet, og skyld er udtryk for, at du godt ved, at du har handlet forkert. I begge situationer er det vigtigt, at jeg lytter og møder dem uden fordømmelse eller skæld ud og i stedet retleder og viser, at der er andre måder at tænke og agere på, som er sundere for dem selv og deres omgivelser.”

Vi klæder dem på til livet

Merethe og Jordan Sonne

Merethe og Jordan Sonne er hhv. 46 og 45 år; de tilhører Roskilde Baptistkirke, og så er de forældre til Samuel (18), Sarah (16), Silas (12) og Silke-Maj (1½). De siger:

“Som forældre ønsker vi at udruste vores børn til at tage på deres livsrejse med de rigtige værktøjer i rygsækken. Vi ønsker, at de skal være rummelige og favnende uanset køn, race og kultur; at de skal være tro mod sig selv trods input fra samfundet. Det er i vores hjerter, at de skal sætte Gud først, og derfor begynder vi hver dag med at bede sammen. Vi gør ikke forskel på drengene og pigerne, men vi lægger nok et forskelligt fokus, når vi taler om, hvad de vil stå overfor mht. valg og konsekvenser. De har alle fået at vide, at de efterlader fodspor, hvor de færdes, men det er imellem dem og Gud, hvad de vælger på deres vej. Og så er det vores opgave at støtte, tilgive, bede for og guide dem – både bibelsk og menneskeligt, og både som forældre og som åndelige vejledere.

De har alle fået at vide, at de efterlader fodspor hvor de færdes.

Åbenhed er en øvelse

Vi taler gerne åbent om både ligestilling, seksualitet, skyld og skam. Nogle gange er de åbne for snakken, andre gange er det: ’Nej mor, den snak har vi to ikke …’. Derfor bliver det tit, når de kommer til os, at vi kan nå ind til hinanden. Men det vigtigste er, at vi hele tiden er tilgængelige for samtalen. Livet har givet os en masse erfaringer, og vi tror på, at hvis vi deler dem åbent med vores børn, så kan de lære af os. Fx har vi i samtalen om sex, som vi har haft med vores unge, talt med både vores drenge og pige om, at de skal lære at sætte grænser og være tydelige i dem.

Den svære samtale er ofte den vigtigste

Vi er som forældre enige om, at unge i dag har det sværere, end vi havde det, som unge kristne – nok er der mere åbenhed, men der er også flere tabuer. Vi mindes ikke, at der var meget fokus på afholdenhed, alkohol, det at bo sammen før ægteskab, afprøve grænser osv. Men vi var rigtig heldige at have gode ungdomsledere, som turde vejlede og konfrontere os som kærestepar omkring rette valg og livsbane. Derfor er vi også blevet de forældre, som selv taler om de svære emner – selvom vores børn nok vil sige, at vi nogle gange er lidt for direkte og blander os lidt for meget.”

Ligestilling eller ligeværd

Hanna Daugaard er 23 år, hun studerer retorik på Københavns Universitet, og så er hun ungdomsleder i Roskilde Baptistkirkes ungdomsarbejde ’Under Construction’ (UC). Hun siger:

Hanna Daugaard

“Egentlig har jeg det ret ambivalent med ordet ligestilling. Jeg kan bedre forholde mig til fortællingen om alle personers ligeværd. I skabelsesberetningen er der en klar vekselvirkning mellem ental og flertal: ”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.”[1] Det er altså i relationen, vi er i Guds billede. Derfor gør vi os også umage i UC, når vi skal sammensætte en ny ledergruppe. Teenagere hungrer efter nogen at se op til og ligne. De søger identifikation. Og det er fjollet ikke at bestræbe os på at gøre dét muligt. Måske netop også for at anerkende, at vi kan noget forskelligt.

Kirken skal nuancere billedet

Vi må nok erkende, at den kristne kultur og historie kan give anledning til et kritisk blik på ligestilling. Jeg har i hvert fald hørt mange ’kvinder-skal-tie-i-forsamlinger’-jokes, og derfor er det vigtigt, at vi står klar til at nuancere billedet. Jeg oplever en generation, der sætter en ære i at påvirke og tage stilling til det samfund, de er en del af, og derfor er det ikke sjældent, at vi ender med at diskutere alt fra strikkeopskrifter til politik og også ligestilling henover kaffen og giflerne. Ofte har nogen hørt noget i skolen eller læst en spændende artikel, og det virker helt naturligt at forsætte dén snak, når de træder ind ad døren mandag aften til ungdomsmøde og dermed invitere flere perspektiver ind i samtalen.

En generation, der sætter en ære i at påvirke og tage stilling til det samfund, de er en del af.

Vigtigt at prædike kærlighed

Det piner mig, når unge mennesker slår sig på kirken. Jeg længes sådan efter, at kirken må være det rum for heling, som den var tiltænkt. Gennem ordene ”Kærligheden finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden”[2] læser jeg, at det er min opgave at pege mod sandhed som en del af det at elske mennesker. Men nogle gange er vi så fokuserede på at prædike sandhed, at vi glemmer kærligheden. Og det er måske dét, der kan gøre det svært at være menighed – og ungdomsleder: For hvordan kan vi bedst hjælpe hinanden med at bedømme – uden at begynde at fordømme hinanden?”

[1] 1. Mosebog kap. 1, vers 27

[2] 1. Korintherbrev kap. 13, vers 6

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/den-svaere-samtale/feed/ Ligeværdighed https://baptist.dk/ligevaerdighed/ Thu, 27 Dec 2018 05:00:56 +0000 https://baptist.dk/?p=5235
Officielt er alle mennesker lige meget værd.

Uanset hvad vi tror på, hvordan vi ser ud, hvad vi beskæftiger os med, eller hvor mange penge vi har.

Vi har forskellige evner og kan bidrage med vidt forskellige ting. Nogle med meget, andre med lidt – men værdien af den enkelte er den samme, og det betyder at vi skal behandle hinanden med værdighed og respekt. Det burde vi især kunne forvente af de mennesker, der har fået ansvarsfulde positioner.

Desværre oplever vi i disse år en tendens til, at mennesker bliver værdsat. Retorikken, handlingerne og pengenes gang tegner et billede af, at mennesker har forskellig værdi. Det er en meget sørgelig tendens, som desværre lader til at være selvforstærkende. Den tillid, befolkningen har vist dem, der har fået særlige evner og muligheder for at have indflydelse på politik og drift af landet, burde blive besvaret med respekt og værdig tale til og om borgerne.

Vi går snart ind i 2019, som også er et valgår. Må den ligeværd, som vi har fået af Gud blive levet ud, så vi behandler vore medmennesker som vor ligeværdige næste, og må vi vælge mennesker til at lede landet, hvor ligeværd er en værdi, der skal italesættes og føre til handlinger.

Godt nytår.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Officielt er alle mennesker lige meget værd.

Uanset hvad vi tror på, hvordan vi ser ud, hvad vi beskæftiger os med, eller hvor mange penge vi har.

Vi har forskellige evner og kan bidrage med vidt forskellige ting. Nogle med meget, andre med lidt – men værdien af den enkelte er den samme, og det betyder at vi skal behandle hinanden med værdighed og respekt. Det burde vi især kunne forvente af de mennesker, der har fået ansvarsfulde positioner.

Desværre oplever vi i disse år en tendens til, at mennesker bliver værdsat. Retorikken, handlingerne og pengenes gang tegner et billede af, at mennesker har forskellig værdi. Det er en meget sørgelig tendens, som desværre lader til at være selvforstærkende. Den tillid, befolkningen har vist dem, der har fået særlige evner og muligheder for at have indflydelse på politik og drift af landet, burde blive besvaret med respekt og værdig tale til og om borgerne.

Vi går snart ind i 2019, som også er et valgår. Må den ligeværd, som vi har fået af Gud blive levet ud, så vi behandler vore medmennesker som vor ligeværdige næste, og må vi vælge mennesker til at lede landet, hvor ligeværd er en værdi, der skal italesættes og føre til handlinger.

Godt nytår.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/ligevaerdighed/feed/ Lige muligheder og lige værd https://baptist.dk/lige-muligheder-og-lige-vaerd/ Wed, 21 Nov 2018 09:41:37 +0000 https://baptist.dk/?p=5037 Kønsligestilling er et emne, som opfattes meget forskelligt på tværs af kulturer, religioner, verdensdele, traditioner – og familier.


’Hvem passer så dine børn, mens du er væk?’ bliver jeg typisk spurgt, når jeg er med job på rejse i Afrika. Og til modtagerens undren og bestyrtelse kan jeg oplyse, at den opgave varetages fremragende af børnenes far!

I min lille familie er far altså akkurat lige så god som mor, når det handler om at drage omsorg for børn.

Lige muligheder

Kønsligestilling handler ikke nødvendigvis om, at vi skal behandles ens. Men vi skal behandles lige. Med lige muligheder. Og det er ofte her, problemerne opstår – fordi mænd og kvinder ikke har lige muligheder. Situationen ude i verden først: Mange kvinder og piger har ikke de samme muligheder som mænd og drenge – fx for at tage uddannelse, få lån i banken, bestemme over eget liv og krop. Udgangspunktet er en opfattelse af, at mænd er mere værd end kvinder; at kvinder har en bestemt plads i samfundet – typisk i hjemmet.

Kønsligestilling handler ikke nødvendigvis om, at vi skal behandles ens. Men vi skal behandles lige. Med lige muligheder.

Også i Danmark går bølgerne ofte højt i debatter om ligestilling mellem kønnene. Det er et faktum, at kvinder og mænd ikke får lige løn for det samme arbejde. Kvinder får mindre. Det er et faktum, at der er færre kvinder på topledelsesposter og bestyrelsesposter end mænd. I den politiske verden er billedet det samme; særligt i kommunalpolitik er andelen af kvinder lav.

Barselsorlov er et kapitel for sig. Kvinder tager langt størstedelen af barslen, og forslag om at øremærke barsel til mænd kan endnu ikke mønstre flertal i Folketinget. Utroligt nok har mændene endnu ikke krævet deres ret til øremærket barsel – selvom mænds barsel har åbenlyse fordele i familiemønstre og for kvinders muligheder på arbejdsmarkedet.

 Køn og kristendom

Vi taler ofte om islam som den kvindeundertrykkende religion. Om Saudi-Arabien, burka, niqab og imamer. Men køn og kristen tro hænger også uløseligt sammen. Desværre er det sjældent for det positive – i mange lande kan kvinder endnu ikke blive præster, tale i forsamlinger (ej heller i kirken), og de er i kirkelivet ’forvist’ til et kvindedepartement, som varetager sociale omsorgsopgaver eller håndarbejde. Ikke at forklejne de opgaver, men kvinder er ofte forment adgang til magtens centrum, hvor beslutninger træffes – også i kirkelige sammenhænge.

Jesus behandlede kvinder som ligeværdige. Det er et forbillede, vi må huske også i vores moderne verden.

Men verden burde se anderledes ud. Kirken burde være frontløber for ligestilling mellem kønnene. Alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor præcis lige meget værd. Mand såvel som kvinde.
Jesus var en radikal fortaler for kvinders rettigheder. Han omgav sig ofte og gerne med dem, som ingen andre ønskede. Han behandlede kvinder som ligeværdige. Det er et forbillede, vi må huske også i vores moderne verden. Jesus gjorde ikke forskel på, om han hjalp og helbredte mænd eller kvinder eller omgav sig med kvinder, der blev betragtet som ’urene’ eller var prostituerede. Jesus var radikal – nærmest rebelsk – i sin måde at behandle alle lige. Det ønsker jeg, at alle kirker ville efterleve i dag. I Det Ny Testamente og i Paulus’ breve finder vi ganske få sætninger om kvinder – fx at kvinder skal underordne sig og tie i menigheden[1]. Desværre har de få sætninger fra Paulus fået større vægt end Jesus’ konkrete handling.

Nej, mor. Drenge er bare seje på en anden måde.

Hvis præster rundt omkring i verden brugte deres taletid på prædikestolen til at understrege, at kvinder er lige så meget værd som mænd, kunne vi for alvor rykke verden. For præster og religiøse ledere er afgørende stemmer, som taler direkte til millioner af mennesker og har adgang til at forme deres holdninger og handlinger. Fx burde kvinders rettigheder, vold mod kvinder og pigers adgang til uddannelse være øverst på agendaen for kirken , hvis vi vil være ægte efterfølgere af Jesus.

 Vi er ikke ens

En dag havde jeg taget en bluse med teksten EQUAL på. Min 4-årige datter spurgte mig, hvad der stod, og jeg svarede, at piger og drenge er lige seje. Efter lidt tid i tavshed siger hun til mig: ”Nej, mor. Drenge er bare seje på en anden måde.”

Ligestilling handler ikke om, at mænd og kvinder er ens. Vi er ikke ens. Og det er helt i orden. Men vi skal have de samme muligheder for at opnå det, vi ønsker os, i tilværelsen. Det er langtfra alle steder i verden, hvor mennesker har mulighed for at opnå alt, hvad vi ønsker, i tilværelsen – men vores køn må ikke begrænse os. Lige muligheder og lige behandling for mænd og kvinder er indbegrebet af ligestilling.

Ligestilling:

  • gennemsnitlig barselsorlov i 2015 for mænd: 20,8 dage; for kvinder: 297,6 dage
  • andelen af kvindelige medlemmer af Folketinget er 37,1%
  • ved kommunalvalget i 2017 var kun 32,9% af de valgte kvinder
  • Mænd tjener i gennemsnit 13% mere end kvinder (2017)

Kilde: Danmarks Statistik

Jeg har fået to piger. Jeg håber, de vokser op med overbevisningen om, at de er lige så meget værd som drenge og mænd. At de tror på og oplever, at intet begrænses for dem på grund af deres køn – at de får lige muligheder og lige behandling. Fordi vi alle sammen har uendelig værdi; som mennesker – mænd og kvinder. 

[1]    1. Korintherbrev kap. 14, vers 34

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Kønsligestilling er et emne, som opfattes meget forskelligt på tværs af kulturer, religioner, verdensdele, traditioner – og familier.


’Hvem passer så dine børn, mens du er væk?’ bliver jeg typisk spurgt, når jeg er med job på rejse i Afrika. Og til modtagerens undren og bestyrtelse kan jeg oplyse, at den opgave varetages fremragende af børnenes far!

I min lille familie er far altså akkurat lige så god som mor, når det handler om at drage omsorg for børn.

Lige muligheder

Kønsligestilling handler ikke nødvendigvis om, at vi skal behandles ens. Men vi skal behandles lige. Med lige muligheder. Og det er ofte her, problemerne opstår – fordi mænd og kvinder ikke har lige muligheder. Situationen ude i verden først: Mange kvinder og piger har ikke de samme muligheder som mænd og drenge – fx for at tage uddannelse, få lån i banken, bestemme over eget liv og krop. Udgangspunktet er en opfattelse af, at mænd er mere værd end kvinder; at kvinder har en bestemt plads i samfundet – typisk i hjemmet.

Kønsligestilling handler ikke nødvendigvis om, at vi skal behandles ens. Men vi skal behandles lige. Med lige muligheder.

Også i Danmark går bølgerne ofte højt i debatter om ligestilling mellem kønnene. Det er et faktum, at kvinder og mænd ikke får lige løn for det samme arbejde. Kvinder får mindre. Det er et faktum, at der er færre kvinder på topledelsesposter og bestyrelsesposter end mænd. I den politiske verden er billedet det samme; særligt i kommunalpolitik er andelen af kvinder lav.

Barselsorlov er et kapitel for sig. Kvinder tager langt størstedelen af barslen, og forslag om at øremærke barsel til mænd kan endnu ikke mønstre flertal i Folketinget. Utroligt nok har mændene endnu ikke krævet deres ret til øremærket barsel – selvom mænds barsel har åbenlyse fordele i familiemønstre og for kvinders muligheder på arbejdsmarkedet.

 Køn og kristendom

Vi taler ofte om islam som den kvindeundertrykkende religion. Om Saudi-Arabien, burka, niqab og imamer. Men køn og kristen tro hænger også uløseligt sammen. Desværre er det sjældent for det positive – i mange lande kan kvinder endnu ikke blive præster, tale i forsamlinger (ej heller i kirken), og de er i kirkelivet ’forvist’ til et kvindedepartement, som varetager sociale omsorgsopgaver eller håndarbejde. Ikke at forklejne de opgaver, men kvinder er ofte forment adgang til magtens centrum, hvor beslutninger træffes – også i kirkelige sammenhænge.

Jesus behandlede kvinder som ligeværdige. Det er et forbillede, vi må huske også i vores moderne verden.

Men verden burde se anderledes ud. Kirken burde være frontløber for ligestilling mellem kønnene. Alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor præcis lige meget værd. Mand såvel som kvinde.
Jesus var en radikal fortaler for kvinders rettigheder. Han omgav sig ofte og gerne med dem, som ingen andre ønskede. Han behandlede kvinder som ligeværdige. Det er et forbillede, vi må huske også i vores moderne verden. Jesus gjorde ikke forskel på, om han hjalp og helbredte mænd eller kvinder eller omgav sig med kvinder, der blev betragtet som ’urene’ eller var prostituerede. Jesus var radikal – nærmest rebelsk – i sin måde at behandle alle lige. Det ønsker jeg, at alle kirker ville efterleve i dag. I Det Ny Testamente og i Paulus’ breve finder vi ganske få sætninger om kvinder – fx at kvinder skal underordne sig og tie i menigheden[1]. Desværre har de få sætninger fra Paulus fået større vægt end Jesus’ konkrete handling.

Nej, mor. Drenge er bare seje på en anden måde.

Hvis præster rundt omkring i verden brugte deres taletid på prædikestolen til at understrege, at kvinder er lige så meget værd som mænd, kunne vi for alvor rykke verden. For præster og religiøse ledere er afgørende stemmer, som taler direkte til millioner af mennesker og har adgang til at forme deres holdninger og handlinger. Fx burde kvinders rettigheder, vold mod kvinder og pigers adgang til uddannelse være øverst på agendaen for kirken , hvis vi vil være ægte efterfølgere af Jesus.

 Vi er ikke ens

En dag havde jeg taget en bluse med teksten EQUAL på. Min 4-årige datter spurgte mig, hvad der stod, og jeg svarede, at piger og drenge er lige seje. Efter lidt tid i tavshed siger hun til mig: ”Nej, mor. Drenge er bare seje på en anden måde.”

Ligestilling handler ikke om, at mænd og kvinder er ens. Vi er ikke ens. Og det er helt i orden. Men vi skal have de samme muligheder for at opnå det, vi ønsker os, i tilværelsen. Det er langtfra alle steder i verden, hvor mennesker har mulighed for at opnå alt, hvad vi ønsker, i tilværelsen – men vores køn må ikke begrænse os. Lige muligheder og lige behandling for mænd og kvinder er indbegrebet af ligestilling.

Ligestilling:

  • gennemsnitlig barselsorlov i 2015 for mænd: 20,8 dage; for kvinder: 297,6 dage
  • andelen af kvindelige medlemmer af Folketinget er 37,1%
  • ved kommunalvalget i 2017 var kun 32,9% af de valgte kvinder
  • Mænd tjener i gennemsnit 13% mere end kvinder (2017)

Kilde: Danmarks Statistik

Jeg har fået to piger. Jeg håber, de vokser op med overbevisningen om, at de er lige så meget værd som drenge og mænd. At de tror på og oplever, at intet begrænses for dem på grund af deres køn – at de får lige muligheder og lige behandling. Fordi vi alle sammen har uendelig værdi; som mennesker – mænd og kvinder. 

[1]    1. Korintherbrev kap. 14, vers 34

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/lige-muligheder-og-lige-vaerd/feed/ Maskeringsforbud: Borgerlig frihed er ikke ubegrænset https://baptist.dk/maskeringsforbud-borgerlig-frihed-er-ikke-ubegraenset/ Wed, 06 Jun 2018 11:39:22 +0000 https://baptist.dk/?p=4204 I går var det grundlovsdag. En festdag for alle, for vi nyder alle godt af de frihedsrettigheder, der fulgte med grundloven i 1849. Blandt andet havde baptister dengang i 10 år kæmpet for retten til at være kirke udenfor Folkekirken.


Der pågår en stadig kamp for vores grundlovssikrede rettigheder. Johannes Aakjær Steenbuch, formand for BaptistKirkens teologiske tænketank, Teologisk Forum, gør sig overvejelser over det, der senest er blevet kaldt et brud for religionsfriheden, nemlig det såkaldte maskeringsforbud:

Debatten om det netop indførte maskeringsforbud har i mange tilfælde manglet et begreb om, hvad frihed og det offentlige rum egentlig er for størrelser. Der findes ingen absolut, forudsætningsløs frihed, som betyder, at man uden videre kan gøre, som man vil. Der findes forskellige typer frihed, som alle er funderet i noget andet end friheden selv.

Baptister har traditionelt været kendt for deres forsvar for tros- og samvittighedsfrihed. I mange tilfælde er forsvaret for frihed sat i forbindelse med et mere alment forsvar for borgerlige frihedsnormer i det hele taget. Udtrykket ’en fri kirke i et frit samfund’, er således udbredt blandt mange baptister. Men derfor bliver det også vigtigt at overveje, hvad forholdet er mellem trosfrihed og borgerlig frihed i det hele taget.

Borgerlige normer

Den borgerlige frihed er funderet i en gensidig anerkendelse af borgernes ligeværdighed som borgere i det offentlige rum. Det offentlige rum er ikke bare en sammenvævning af private rum uden kontakt til hinanden.

I det offentlige rum møder mennesker hinanden som ligeværdige borgere. Det offentlige rum er som borgerlig offentlighed ideelt et magtfrit rum, hvor gensidig anerkendelse mellem mennesker sætter rammerne for vores interaktion. Derfor er der fælles regler for, hvordan vi agerer i det offentlige rum, såkaldte ‘borgerlige normer’, der skal sikre borgernes ligeværdighed.

Maskering gør det offentlige rum privat

Maskering er problematisk fordi gensidighed og anerkendelse er fundamentet for de borgerlige normer, der danner rammerne for det offentlige rum. Maskering i det offentlige rum er per definition ikke bare en privatsag men vil altid påvirke de mennesker, man færdes iblandt.

Maskerer jeg mig, har jeg skabt en ulighed i mit forhold til andre: Jeg kan se og identificere andre, men de kan ikke identificere mig. Jeg har derved bragt mig i et overlegenhedsforhold til andre. Ved at maskere mig i det offentlige rum, har jeg afskåret mig fra det offentlige rum.

Det ”private” betyder bogstaveligt netop det, der er afskåret, og maskering betyder således en privatisering af det offentlige rum. Ved at gøre det offentlige rum privat begrænser man muligheden for kritisk og ligeværdig samtale.

Ikke et spørgsmål om religion

Alt dette har intet at gøre med religiøse versus sekulære værdier, men har alt at gøre med et spørgsmål om forholdet mellem det private og det offentlige rum.

Det handler højst om religionsfrihed i den forstand, at religionsfrihed også indebærer retten til at være fri fra religion. Det betyder ikke, at religion er en ”privatsag”, som det nogle gange siges, men at religiøse værdier ikke har lov at sætte grænser for menneskers ligeværdige omgang i det offentlige rum.

Om det er klogt ligefrem at forbyde bestemte typer maskering i det offentlige rum, kan vi lade politikerne om at vurdere. Men det bør i det mindste stå klart, at opretholdelsen af det offentlige rum som en borgerlig offentlighed, hvor mennesker mødes ligeværdigt, ikke står i modsætning til borgerlig frihed, tværtimod.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> I går var det grundlovsdag. En festdag for alle, for vi nyder alle godt af de frihedsrettigheder, der fulgte med grundloven i 1849. Blandt andet havde baptister dengang i 10 år kæmpet for retten til at være kirke udenfor Folkekirken.


Der pågår en stadig kamp for vores grundlovssikrede rettigheder. Johannes Aakjær Steenbuch, formand for BaptistKirkens teologiske tænketank, Teologisk Forum, gør sig overvejelser over det, der senest er blevet kaldt et brud for religionsfriheden, nemlig det såkaldte maskeringsforbud:

Debatten om det netop indførte maskeringsforbud har i mange tilfælde manglet et begreb om, hvad frihed og det offentlige rum egentlig er for størrelser. Der findes ingen absolut, forudsætningsløs frihed, som betyder, at man uden videre kan gøre, som man vil. Der findes forskellige typer frihed, som alle er funderet i noget andet end friheden selv.

Baptister har traditionelt været kendt for deres forsvar for tros- og samvittighedsfrihed. I mange tilfælde er forsvaret for frihed sat i forbindelse med et mere alment forsvar for borgerlige frihedsnormer i det hele taget. Udtrykket ’en fri kirke i et frit samfund’, er således udbredt blandt mange baptister. Men derfor bliver det også vigtigt at overveje, hvad forholdet er mellem trosfrihed og borgerlig frihed i det hele taget.

Borgerlige normer

Den borgerlige frihed er funderet i en gensidig anerkendelse af borgernes ligeværdighed som borgere i det offentlige rum. Det offentlige rum er ikke bare en sammenvævning af private rum uden kontakt til hinanden.

I det offentlige rum møder mennesker hinanden som ligeværdige borgere. Det offentlige rum er som borgerlig offentlighed ideelt et magtfrit rum, hvor gensidig anerkendelse mellem mennesker sætter rammerne for vores interaktion. Derfor er der fælles regler for, hvordan vi agerer i det offentlige rum, såkaldte ‘borgerlige normer’, der skal sikre borgernes ligeværdighed.

Maskering gør det offentlige rum privat

Maskering er problematisk fordi gensidighed og anerkendelse er fundamentet for de borgerlige normer, der danner rammerne for det offentlige rum. Maskering i det offentlige rum er per definition ikke bare en privatsag men vil altid påvirke de mennesker, man færdes iblandt.

Maskerer jeg mig, har jeg skabt en ulighed i mit forhold til andre: Jeg kan se og identificere andre, men de kan ikke identificere mig. Jeg har derved bragt mig i et overlegenhedsforhold til andre. Ved at maskere mig i det offentlige rum, har jeg afskåret mig fra det offentlige rum.

Det ”private” betyder bogstaveligt netop det, der er afskåret, og maskering betyder således en privatisering af det offentlige rum. Ved at gøre det offentlige rum privat begrænser man muligheden for kritisk og ligeværdig samtale.

Ikke et spørgsmål om religion

Alt dette har intet at gøre med religiøse versus sekulære værdier, men har alt at gøre med et spørgsmål om forholdet mellem det private og det offentlige rum.

Det handler højst om religionsfrihed i den forstand, at religionsfrihed også indebærer retten til at være fri fra religion. Det betyder ikke, at religion er en ”privatsag”, som det nogle gange siges, men at religiøse værdier ikke har lov at sætte grænser for menneskers ligeværdige omgang i det offentlige rum.

Om det er klogt ligefrem at forbyde bestemte typer maskering i det offentlige rum, kan vi lade politikerne om at vurdere. Men det bør i det mindste stå klart, at opretholdelsen af det offentlige rum som en borgerlig offentlighed, hvor mennesker mødes ligeværdigt, ikke står i modsætning til borgerlig frihed, tværtimod.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/maskeringsforbud-borgerlig-frihed-er-ikke-ubegraenset/feed/ Altid et valg https://baptist.dk/altid-et-valg/ Thu, 25 Jan 2018 13:54:37 +0000 https://baptist.dk/?p=3555 Alexander fra Iran, Ebbe fra Valby, Søren fra Silkeborg og Signe fra Amager har mange ting til fælles, selvom de er vidt forskellige i alder og baggrund. De har alle truffet et valg. De tilhører Kristus. Og de har bekendt deres tro ved at blive døbt og tilhører nu en lokal, dansk baptistmenighed, hvor de gør deres indflydelse gældende.


Men måske endnu vigtigere – de ønsker at være aktive med-lemmer i deres menigheder. Lemmer på det legeme, som deres menighed er en del af: Jesus Kristus’ krop på jord. De vil ikke bare være med til at bestemme, hvad der skal ske i den menighed, de er en del af. De vil stemme med sig selv.

At være en del af en menighed med et demokratisk kirkesyn handler for mange om at stemme. Jeg har hørt reaktionen ved et menighedsmøde, hvor man ikke stemte om en sag: ”… og jeg blev baptist, fordi det er en demokratisk kirke”.

At lade sin stemme lyde

Demokrati handler ikke om afstemninger, men om at lade sin stemme lyde i samtalen og i bønnen. Stemmesedler hører vi ikke om i Bibelen. Kun om lod-sedler: ”’Herre, du som kender alles hjerter, vis os, hvem af de to, du har udvalgt til at overtage den tjeneste og apostelgerning, som Judas har forladt for at gå bort det til sted, hvor han hører til.’ Så kastede de lod mellem dem, og loddet faldt på Matthias…”[1].

Mon vores valg til menighedsråd så skulle foregå sådan? Måske ikke – men demokrati er selve processen, hvor alle har lige ret til at lade deres stemme lyde. Og når det drejer sig om en kirke, handler processen om at finde Guds vej ved sammen at lytte til hans vejledning. Den udgave af demokrati er en del af vores baptistiske DNA. Og det beskriver flere tema-artikler i dette nummer af baptist.dk

Menneskers lige værdighed

Det er udgangspunktet. Og så er der afarterne. Søren P. Grarup sætter hovedet på sømmet i sin beskrivelse af demokraturets blindgyder, når kirken bliver en forening: ”Menighedsdemokratiet handler ikke om, at nogen får ret – det eneste, vi har ret til, er, at kaldes Guds børn[2] – men om i fællesskab at lytte sig frem til, hvad hovedet, Kristus, siger.”

Vi har altid valget, om vi vil være en del af sådan en kirke.

Billedet viser afstemning til et lokalvalg i Rwanda, hvor man stiller sig bag den kandidat, man stemmer på. Også udlændinge har stemmeret.

[1] Apostlenes Gerning 1:24-26

[2] Johannes-evangeliet kap. 1, vers 12

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Alexander fra Iran, Ebbe fra Valby, Søren fra Silkeborg og Signe fra Amager har mange ting til fælles, selvom de er vidt forskellige i alder og baggrund. De har alle truffet et valg. De tilhører Kristus. Og de har bekendt deres tro ved at blive døbt og tilhører nu en lokal, dansk baptistmenighed, hvor de gør deres indflydelse gældende.


Men måske endnu vigtigere – de ønsker at være aktive med-lemmer i deres menigheder. Lemmer på det legeme, som deres menighed er en del af: Jesus Kristus’ krop på jord. De vil ikke bare være med til at bestemme, hvad der skal ske i den menighed, de er en del af. De vil stemme med sig selv.

At være en del af en menighed med et demokratisk kirkesyn handler for mange om at stemme. Jeg har hørt reaktionen ved et menighedsmøde, hvor man ikke stemte om en sag: ”… og jeg blev baptist, fordi det er en demokratisk kirke”.

At lade sin stemme lyde

Demokrati handler ikke om afstemninger, men om at lade sin stemme lyde i samtalen og i bønnen. Stemmesedler hører vi ikke om i Bibelen. Kun om lod-sedler: ”’Herre, du som kender alles hjerter, vis os, hvem af de to, du har udvalgt til at overtage den tjeneste og apostelgerning, som Judas har forladt for at gå bort det til sted, hvor han hører til.’ Så kastede de lod mellem dem, og loddet faldt på Matthias…”[1].

Mon vores valg til menighedsråd så skulle foregå sådan? Måske ikke – men demokrati er selve processen, hvor alle har lige ret til at lade deres stemme lyde. Og når det drejer sig om en kirke, handler processen om at finde Guds vej ved sammen at lytte til hans vejledning. Den udgave af demokrati er en del af vores baptistiske DNA. Og det beskriver flere tema-artikler i dette nummer af baptist.dk

Menneskers lige værdighed

Det er udgangspunktet. Og så er der afarterne. Søren P. Grarup sætter hovedet på sømmet i sin beskrivelse af demokraturets blindgyder, når kirken bliver en forening: ”Menighedsdemokratiet handler ikke om, at nogen får ret – det eneste, vi har ret til, er, at kaldes Guds børn[2] – men om i fællesskab at lytte sig frem til, hvad hovedet, Kristus, siger.”

Vi har altid valget, om vi vil være en del af sådan en kirke.

Billedet viser afstemning til et lokalvalg i Rwanda, hvor man stiller sig bag den kandidat, man stemmer på. Også udlændinge har stemmeret.

[1] Apostlenes Gerning 1:24-26

[2] Johannes-evangeliet kap. 1, vers 12

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/altid-et-valg/feed/ Baptistens DNA https://baptist.dk/baptistens-dna/ Thu, 25 Jan 2018 13:38:27 +0000 https://baptist.dk/?p=3649 Når man vokser op omgivet af baptister, kan det være vanskeligt at skelne præcist mellem den del af ens tro og overbevisning, der kommer ind med modermælken, og den del af ens holdning, som man har tilegnet sig gennem mødet med andre.


Ebbe Holm:

  • medlem af Korskirkens Baptistmenighed, Herlev
  • formand for BaptistKirkens udvalg for International Mission
  • medlem af menneskeretsudvalget under Baptisternes Verdens Alliance (BWA)
  • har repræsenteret BaptistKirken i De Europæiske Kirkers menneskerettighedsudvalg (KEK) og været formand for Europæiske Baptisters udvalg for religionsfrihed (EBF)
  • er advokat og rådgiver for ikke-aktionærejede virksomheder som foreninger, fonde og religiøse organisationer

Jeg vover at påstå, at mine bedsteforældre fra Vrå og København, mine forældre med rødder i Kristuskirken i København og dem, der prædikede for mig eller underviste mig som barn og ung, lagde et baptistisk fundament. Det har jeg senere indset værdien af, men også haft behov for at afklare og definere. Det er mit grundlag for at beskrive baptistens DNA med anabaptistisk arvemasse.

Guds ord og Jesus kan jeg ikke komme udenom

Gennem Jesus´ taler, liv og lignelser har jeg forstået meningen med livet sammen med og kærligheden til mine kære, samfundets svage og deltagerne i det baptistiske fællesskab. Det er i fællesskaber om Bibelens ord ved gudstjenester, i bibel- og studiekredse og i menighedens praktiske opgaver, vi møder Guds kald til at virke som hans disciple og repræsentanter.

Fri af stat og magt

Det er udtryk for virkelig tro at turde dele Bibelens ord og ansvaret for det. Det er grundlæggende baptisme at bede til Gud både højt og helt stille, i fællesskab eller ved sit skrivebord. Fadervor indeholder al redelig tak og bøn og giver et velsignet fællesskab, når vi er mange forskellige baptistiske nationaliteter, der beder sammen. Det er med til at styrke fællesskabet og betydningen af troen, når vi som baptister mødes i et fællesskab, der er uafhængigt af staten, og når vi selv besidder retten og magten til at tjene Gud og ikke er underkastet nogen statslig, religiøs eller kirkelig myndighed.

Det er i fællesskaber om Bibelens ord … og i menighedens praktiske opgaver, vi møder Guds kald til at virke som hans disciple og repræsentanter.

Fællesskab, ansvar og deling af goder

Det er et nytestamentligt princip, at vi som troende mødes i et fællesskab om ansvar og deling af både vores åndelige og materielle goder. Det gør vi, når vi skaber aktiviteter og etablerer bygninger, kirker og andre virksomheder til udbredelse af vores tro og virke.

Ligeværd, respekt – og taleret

Fordi vi værdsætter og respekterer den enkelte, lader vi som kirkeligt fællesskab alle komme til orde uanset køn, alder, erfaring, uddannelse eller faglige egenskaber. Sådan var det i de første kristne menigheder, og det har vi som baptister vedligeholdt.  Det er i menighedsmødet, fællesskabets styrke og betydning kommer til udtryk i en baptistmenighed.

Foreningsret og demokrati

Organiseringen af en baptistmenighed hviler på principperne om ligeværd, tale- og foreningsret. Det er menighedens medlemmer og ikke præster eller selvudnævnte menighedsledelser, der tilrettelægger og leder menighedens besluttende forsamling. Som baptister har vi historisk brugt megen tid på at diskutere forståelsen af demokratisk menighedsledelse. Vi har tradition for ikke at opgive de vigtigste demokratiske principper om ligeværd og ligeret for både mænd og kvinder – også til at prædike – og uanset etnisk tilhørsforhold eller seksuel orientering.

Det er grundlæggende baptisme at bede til Gud både højt og helt stille, i fællesskab eller ved sit skrivebord.

Fred, forsoning og pacifisme

Det er et baptistisk princip ikke at indtræde i staters tjeneste med risiko for at gå i militærtjeneste eller på anden vis at være under kommando med våben i hånd. Med udgangspunkt i årtusinders krige har det altid været menigheders og troendes opfattelse, at ingen sejre kan vindes med våben og blodsudgydelse. Baptister er pacifister og skaber fred.

En sand baptist

Århundreders diskussioner om, hvor mange principper man skal respektere og overholde for at være en sand baptist, er ved at være slut.

Svaret på, hvad der er baptistens sande DNA, når en baptist frem til efter dette princip: Den troende har frihed til at beslutte det sammen med vores Gud og hans Søn under Helligåndens ledelse. Det mener mange baptister glædeligvis.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Når man vokser op omgivet af baptister, kan det være vanskeligt at skelne præcist mellem den del af ens tro og overbevisning, der kommer ind med modermælken, og den del af ens holdning, som man har tilegnet sig gennem mødet med andre.


Ebbe Holm:

  • medlem af Korskirkens Baptistmenighed, Herlev
  • formand for BaptistKirkens udvalg for International Mission
  • medlem af menneskeretsudvalget under Baptisternes Verdens Alliance (BWA)
  • har repræsenteret BaptistKirken i De Europæiske Kirkers menneskerettighedsudvalg (KEK) og været formand for Europæiske Baptisters udvalg for religionsfrihed (EBF)
  • er advokat og rådgiver for ikke-aktionærejede virksomheder som foreninger, fonde og religiøse organisationer

Jeg vover at påstå, at mine bedsteforældre fra Vrå og København, mine forældre med rødder i Kristuskirken i København og dem, der prædikede for mig eller underviste mig som barn og ung, lagde et baptistisk fundament. Det har jeg senere indset værdien af, men også haft behov for at afklare og definere. Det er mit grundlag for at beskrive baptistens DNA med anabaptistisk arvemasse.

Guds ord og Jesus kan jeg ikke komme udenom

Gennem Jesus´ taler, liv og lignelser har jeg forstået meningen med livet sammen med og kærligheden til mine kære, samfundets svage og deltagerne i det baptistiske fællesskab. Det er i fællesskaber om Bibelens ord ved gudstjenester, i bibel- og studiekredse og i menighedens praktiske opgaver, vi møder Guds kald til at virke som hans disciple og repræsentanter.

Fri af stat og magt

Det er udtryk for virkelig tro at turde dele Bibelens ord og ansvaret for det. Det er grundlæggende baptisme at bede til Gud både højt og helt stille, i fællesskab eller ved sit skrivebord. Fadervor indeholder al redelig tak og bøn og giver et velsignet fællesskab, når vi er mange forskellige baptistiske nationaliteter, der beder sammen. Det er med til at styrke fællesskabet og betydningen af troen, når vi som baptister mødes i et fællesskab, der er uafhængigt af staten, og når vi selv besidder retten og magten til at tjene Gud og ikke er underkastet nogen statslig, religiøs eller kirkelig myndighed.

Det er i fællesskaber om Bibelens ord … og i menighedens praktiske opgaver, vi møder Guds kald til at virke som hans disciple og repræsentanter.

Fællesskab, ansvar og deling af goder

Det er et nytestamentligt princip, at vi som troende mødes i et fællesskab om ansvar og deling af både vores åndelige og materielle goder. Det gør vi, når vi skaber aktiviteter og etablerer bygninger, kirker og andre virksomheder til udbredelse af vores tro og virke.

Ligeværd, respekt – og taleret

Fordi vi værdsætter og respekterer den enkelte, lader vi som kirkeligt fællesskab alle komme til orde uanset køn, alder, erfaring, uddannelse eller faglige egenskaber. Sådan var det i de første kristne menigheder, og det har vi som baptister vedligeholdt.  Det er i menighedsmødet, fællesskabets styrke og betydning kommer til udtryk i en baptistmenighed.

Foreningsret og demokrati

Organiseringen af en baptistmenighed hviler på principperne om ligeværd, tale- og foreningsret. Det er menighedens medlemmer og ikke præster eller selvudnævnte menighedsledelser, der tilrettelægger og leder menighedens besluttende forsamling. Som baptister har vi historisk brugt megen tid på at diskutere forståelsen af demokratisk menighedsledelse. Vi har tradition for ikke at opgive de vigtigste demokratiske principper om ligeværd og ligeret for både mænd og kvinder – også til at prædike – og uanset etnisk tilhørsforhold eller seksuel orientering.

Det er grundlæggende baptisme at bede til Gud både højt og helt stille, i fællesskab eller ved sit skrivebord.

Fred, forsoning og pacifisme

Det er et baptistisk princip ikke at indtræde i staters tjeneste med risiko for at gå i militærtjeneste eller på anden vis at være under kommando med våben i hånd. Med udgangspunkt i årtusinders krige har det altid været menigheders og troendes opfattelse, at ingen sejre kan vindes med våben og blodsudgydelse. Baptister er pacifister og skaber fred.

En sand baptist

Århundreders diskussioner om, hvor mange principper man skal respektere og overholde for at være en sand baptist, er ved at være slut.

Svaret på, hvad der er baptistens sande DNA, når en baptist frem til efter dette princip: Den troende har frihed til at beslutte det sammen med vores Gud og hans Søn under Helligåndens ledelse. Det mener mange baptister glædeligvis.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/baptistens-dna/feed/ Menighed – demokrati eller demokratur? https://baptist.dk/menighed-demokrati-eller-demokratur/ Thu, 25 Jan 2018 11:00:27 +0000 https://baptist.dk/?p=3566 Baptister har en stærk tradition for demokrati på alle niveauer i kirkens struktur. Man kan dog snildt finde baptister ude i verden, der er organiseret anderledes, fx med en biskop i spidsen, men det må tilskrives den specifikke historiske og kulturelle situation, som de baptister befinder sig i. Helt grundlæggende er baptister demokrater både til fingerspidserne og til hjerteroden. Men hvorfor?


Søren P. Grarup

  • baptistpræst 1978-2011, senest i Silkeborg Baptistmenighed
  • i BaptistKirkens ledelse 2009-2013
  • forfatter til bl.a.
    • ‘Hvor jord og himmel mødes’, 30 salmer og sange
    • ‘Præsidenten af Kibera’, børnebog om livet i Nairobis slumkvarter
    • ’Til dig fra din kirke – interaktiv bog til børn’, specielt til brug som gave ved barnevelsignelse

Det er noget, som mange fra andre kirkesamfund ikke helt forstår og undertiden er ganske skeptiske overfor. Kan sandheden/Guds vilje afgøres af et afstemningsflertal i menigheden? Nej, vel!

Hvorfor er baptister demokrater?

Det var de – under forskellige former – længe før demokratiets vinde blæste over Europa, så de har ikke lært demokratiet at kende fra det omgivende samfund – tværtimod. Det samfund – inkl. de øvrige kirker – var dybt udemokratisk.

Baptister har – fra anabaptisterne under reformationen til moderne baptister i dag – hævdet alle menneskers lige stilling i relationen til Gud mere radikalt og entydigt end de fleste andre kirker. Der er ingen anden mellemmand end Kristus, som selv er Gud. Den enkelte kristne må lytte efter, læse i Bibelen og tyde, hvad Gud siger om det personlige liv og om menighedens fællesskab og tjeneste. Ingen pave, bisp, præst, lærestol, akademiker eller menighedsråd kan hævde at kende Guds vilje bedre end andre.

Når menigheden skal fungere sammen som ét legeme med mange lemmer og med Kristus som hoved[1], må fællesskabet derfor tale indbyrdes om, hvad hovedet, Kristus, siger, og i fællesskab afgøre, hvad der er ret, så fællesskabet kan handle derpå.

Det er grundlaget for det baptistiske menighedsdemokrati.

Baptister har – fra anabaptisterne under reformationen til moderne baptister i dag – hævdet alle menneskers lige stilling i relationen til Gud mere radikalt og entydigt end de fleste andre kirker.

Hentet fra Det nye Testamente?

Ofte hævdes det, at baptistmenigheder er nytestamentlige. Men hvis nogen tror, at baptistmenigheders foreningslignende menighedsopbygning med vedtægter, afstemnings- og valgregler, flertalsafgørelser osv. er hentet ud af Ny Testamente, eller at den struktur på anden vis er hellig – ud over at være en ‘hellig ko’ for baptister – så tror man fejl. Og da har man taget det første skridt til at gøre menighedsdemokratiet til en karikatur af sig selv – i værste fald til sin modsætning: demokratur eller flertalsdiktatur, som endog Kristus må underlægge sig.

Der skal ikke megen eftertanke til at se, at for en kristen menighed er den vej en blindgyde.

Demokraturet kan også opstå ad anden vej

I en menigheds praktiske hverdag mærker man hurtigt, at det ikke er alle valg, som Vorherre blander sig i – fx valg af farven på gardinerne. Hvis man så mener, at alle andre spørgsmål med langt større teologisk eller menneskelig rækkevidde afgøres på samme vis, så er man inde i demokraturets blindgyde. Dér har alle baptistmenigheder vistnok været nu og da.

Folkestyre eller Kristusstyre?

I virkeligheden er det en tilsnigelse at tale om demokrati i en kristen menighed. Demokrati betyder folkestyre. Men det er Kristus, der skal være hoved for legemet, menigheden, så det burde hedde Kristokrati: Kristusstyre. Men det lyder også forkert – for højtideligt måske – eller for ufejlbarligt, og vi ved alt for godt, at menigheden ikke er ufejlbarlig.

I virkeligheden er det en tilsnigelse at tale om demokrati i en kristen menighed.

Derfor går vi en mellemvej og taler om menighedsdemokrati. For Kristus er hovedet, men det er os mennesker, der skal lytte og omsætte hovedets tanker og vilje til ord og handling. Menighedsdemokratiet handler altså ikke om, at nogen får ret – det eneste, vi har ret til, er, at kaldes Guds børn[2] – men om i fællesskab at lytte sig frem til, hvad hovedet, Kristus, siger.

Hvert medlem har én stemme – ikke stemmeseddel, men en stemme at tale med – og to ører at høre med. Menighedsdemokrati er først og fremmest at lytte med Paulus’ formaning i baghovedet: ”Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv.”[3] Den holdning er det bedste værn mod at fare vild i demokraturets blindgyde.

[1] Efeserbrevet kap. 4, vers 15-16

[2] Johannesevangeliet kap. 1, vers 12

[3] Filipperbrevet kap. 2, vers 3

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Baptister har en stærk tradition for demokrati på alle niveauer i kirkens struktur. Man kan dog snildt finde baptister ude i verden, der er organiseret anderledes, fx med en biskop i spidsen, men det må tilskrives den specifikke historiske og kulturelle situation, som de baptister befinder sig i. Helt grundlæggende er baptister demokrater både til fingerspidserne og til hjerteroden. Men hvorfor?


Søren P. Grarup

  • baptistpræst 1978-2011, senest i Silkeborg Baptistmenighed
  • i BaptistKirkens ledelse 2009-2013
  • forfatter til bl.a.
    • ‘Hvor jord og himmel mødes’, 30 salmer og sange
    • ‘Præsidenten af Kibera’, børnebog om livet i Nairobis slumkvarter
    • ’Til dig fra din kirke – interaktiv bog til børn’, specielt til brug som gave ved barnevelsignelse

Det er noget, som mange fra andre kirkesamfund ikke helt forstår og undertiden er ganske skeptiske overfor. Kan sandheden/Guds vilje afgøres af et afstemningsflertal i menigheden? Nej, vel!

Hvorfor er baptister demokrater?

Det var de – under forskellige former – længe før demokratiets vinde blæste over Europa, så de har ikke lært demokratiet at kende fra det omgivende samfund – tværtimod. Det samfund – inkl. de øvrige kirker – var dybt udemokratisk.

Baptister har – fra anabaptisterne under reformationen til moderne baptister i dag – hævdet alle menneskers lige stilling i relationen til Gud mere radikalt og entydigt end de fleste andre kirker. Der er ingen anden mellemmand end Kristus, som selv er Gud. Den enkelte kristne må lytte efter, læse i Bibelen og tyde, hvad Gud siger om det personlige liv og om menighedens fællesskab og tjeneste. Ingen pave, bisp, præst, lærestol, akademiker eller menighedsråd kan hævde at kende Guds vilje bedre end andre.

Når menigheden skal fungere sammen som ét legeme med mange lemmer og med Kristus som hoved[1], må fællesskabet derfor tale indbyrdes om, hvad hovedet, Kristus, siger, og i fællesskab afgøre, hvad der er ret, så fællesskabet kan handle derpå.

Det er grundlaget for det baptistiske menighedsdemokrati.

Baptister har – fra anabaptisterne under reformationen til moderne baptister i dag – hævdet alle menneskers lige stilling i relationen til Gud mere radikalt og entydigt end de fleste andre kirker.

Hentet fra Det nye Testamente?

Ofte hævdes det, at baptistmenigheder er nytestamentlige. Men hvis nogen tror, at baptistmenigheders foreningslignende menighedsopbygning med vedtægter, afstemnings- og valgregler, flertalsafgørelser osv. er hentet ud af Ny Testamente, eller at den struktur på anden vis er hellig – ud over at være en ‘hellig ko’ for baptister – så tror man fejl. Og da har man taget det første skridt til at gøre menighedsdemokratiet til en karikatur af sig selv – i værste fald til sin modsætning: demokratur eller flertalsdiktatur, som endog Kristus må underlægge sig.

Der skal ikke megen eftertanke til at se, at for en kristen menighed er den vej en blindgyde.

Demokraturet kan også opstå ad anden vej

I en menigheds praktiske hverdag mærker man hurtigt, at det ikke er alle valg, som Vorherre blander sig i – fx valg af farven på gardinerne. Hvis man så mener, at alle andre spørgsmål med langt større teologisk eller menneskelig rækkevidde afgøres på samme vis, så er man inde i demokraturets blindgyde. Dér har alle baptistmenigheder vistnok været nu og da.

Folkestyre eller Kristusstyre?

I virkeligheden er det en tilsnigelse at tale om demokrati i en kristen menighed. Demokrati betyder folkestyre. Men det er Kristus, der skal være hoved for legemet, menigheden, så det burde hedde Kristokrati: Kristusstyre. Men det lyder også forkert – for højtideligt måske – eller for ufejlbarligt, og vi ved alt for godt, at menigheden ikke er ufejlbarlig.

I virkeligheden er det en tilsnigelse at tale om demokrati i en kristen menighed.

Derfor går vi en mellemvej og taler om menighedsdemokrati. For Kristus er hovedet, men det er os mennesker, der skal lytte og omsætte hovedets tanker og vilje til ord og handling. Menighedsdemokratiet handler altså ikke om, at nogen får ret – det eneste, vi har ret til, er, at kaldes Guds børn[2] – men om i fællesskab at lytte sig frem til, hvad hovedet, Kristus, siger.

Hvert medlem har én stemme – ikke stemmeseddel, men en stemme at tale med – og to ører at høre med. Menighedsdemokrati er først og fremmest at lytte med Paulus’ formaning i baghovedet: ”Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv.”[3] Den holdning er det bedste værn mod at fare vild i demokraturets blindgyde.

[1] Efeserbrevet kap. 4, vers 15-16

[2] Johannesevangeliet kap. 1, vers 12

[3] Filipperbrevet kap. 2, vers 3

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/menighed-demokrati-eller-demokratur/feed/