Lyt til artiklen:

Læredagens emne var BaptistKirkens forhold til LGBT+ personer og ledelse – altså den helt store knast i udkastet til BaptistKirkens kommende værdier, punkt 4c, som under synoden i 2025 blev præsenteret således: ”Derfor vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt baseret på deres gaver og kvalifikationer uafhængigt af køn, etnicitet, handicap, seksualitet.”

Men spørgsmålet lurer: skal ordet ’seksualitet’ med? Skal det ikke med?

Men spørgsmålet lurer: skal ordet ’seksualitet’ med? Skal det ikke med? Og udvælger vi nu også kun på baggrund af kvalifikationer og gaver? Og hvem er ’vi’ for øvrigt? Er det alle menigheder i BaptistKirken eller kun nogen? Spørgsmålene er mange, og svarene sandsynligvis få eller i hvert fald svære at komme med!

Læredagens indhold

Til læredagen i Korskirken var der 80 deltagere, og man havde inviteret to eksterne oplægsholdere: Johannes Hansen fra Apostolsk Kirke og Jørgen Thaarup fra Metodistkirken til at fremlægge deres syn på sagen, hvorefter fire baptister hver fik 25 minutter til at præsentere udvalgte perspektiver efterfulgt af opklarende spørgsmål fra opponenter og fra tilhørerne i salen. Her er link til Henrik Andersens reportage fra læredagen, og på BaptistKirkens Youtube-kanal kan man finde videooptagelser af oplæggene og lytte til de mange gode argumenter for forskellige positioner.

Målet: at forstå hinanden

Bag de forskellige teologiske positioner står mennesker med tro, erfaringer og sårbarhed.

I indledningen til læredagen udlagde Bodil Højbak Møller, vores generalsekretær, Christen Kolds ord om, at “Træde varsomt, for her bliver mennesker til”, som en opfordring til og påmindelse om, at bag de forskellige teologiske positioner står ikke blot argumenter og bibelvers, men mennesker med tro, erfaringer og sårbarhed. Målet med læredagen var derfor ikke at vinde en debat, men at forstå hinanden. Med henvisning til Jesus mindede Bodil forsamlingen om kaldet til sagtmodighed og ydmyghed.

Målet med læredagen var ikke at vinde en debat, men at forstå hinanden.

Bodil Højbak Møller indleder læredagen.

Sagens kerne er bibelsynet

Debatten om inklusion – eller mangel på samme – af LGBT+-personer i kirkens lederskab er nu heller ikke en debat, der lader sig vinde eller tabe, for sagens kerne er, når alt kommer til alt, bibelsynet. Jeg vil tro, at vi alle kan blive enige om, at Bibelen er verdens vigtigste bog, men hvordan vi læser den, er der ikke enighed om, heller ikke i et ganske beskedent kirkesamfund som BaptistKirken.

Sagens kerne er, når alt kommer til alt, bibelsynet.

Jeg bryder mig ikke om at kategorisere forskellige personers eller menigheders bibelsyn og sætte etiketter på, om de er konservative eller liberale, klassiske eller moderne. Det er tomme og relativt meningsløse varedeklarationer uden egentlig substans, og de bidrager ikke positivt til samtalen i fællesskabet. Under alle omstændigheder er vi vel alle enige om, at den allervigtigste ingrediens i opskriften på værdierne i BaptistKirken må være noget i stil med den første af de otte teser, vi vedtog i 2023:

”Vi er et fællesskab af menigheder, der sammen med alle kristne bekender troen på Gud som Far, Søn og Helligånd, der skaber, frelser, giver liv og vejleder. Vi tror, at Gud fuldt ud har åbenbaret sig i Jesus Kristus og igennem Helligånden fortsat åbenbarer sig.”

Frihed til fællesskab trods uenighed

Måske bruger vi i virkeligheden alt for mange kræfter på at definere vores uenighed, mens vi næsten tager vores enighed for givet. Vi bekender den samme Kristus, læser den samme Bibel og ønsker den samme kirke fyldt af Åndens frugter – og alligevel taler vi undertiden, som om netop knasten i punkt 4c, inklusionsspørgsmålet, afgør alt.

Måske bruger vi i virkeligheden alt for mange kræfter på at definere vores uenighed, mens vi næsten tager vores enighed for givet.

Den oplagt største udfordring er derfor ikke, at vi er et uenighedsfællesskab, men at vi gør uenigheden langt større, end den behøver være. Hvis samtalen bliver en kombineret bibelsyns- og identitetskamp frem for en fælles søgen efter det, vi er enige om, mister vi noget meget væsentligt baptistisk: friheden. Friheden er jo noget helt særligt baptistisk, både kirkehistorisk og teologisk. Frihed er en helt unik DNA-streng i BaptistKirkens genetik. På læredagen i Korskirken problematiserede de to eksterne oplægsholdere Johannes Hansen fra Apostolsk Kirke og Jørgen Thaarup fra Metodistkirken begge baptisternes store forkærlighed for kongregationalismen, menighedernes selvstyre, hvorom de to herrer – i al venskabelighed – ikke havde meget positivt at sige. Man kunne have lyst til at læse Børge Andersens digt fra 1975 for dem:

Frihed

At være baptist
er det frieste i verden.

Det er at tro på Gud,
så jeg frit bøjer mig
for hans almagt.

Det er frit
at følge Jesus Kristus.
Det er af egen fri vilje

at lade sig døbe
på hans befaling.

Det er at leve
og foldes ud
sammen med hans folk
i Guds børns
umistelige frihed.[1]

Ved læredagens afslutning opsummerede Pia Duebjerg Andersen fra ledelsen, at deltagerne gik klogere hjem, end de kom. Fuld teologisk enighed blev der ikke nødvendigvis skabt, men måske blev der lagt et lille fundament for at kunne blive ved med at tale sammen. Det håber jeg er sandt.

[1] Børge Andersens digtsamling: Det som livet er, Aalborg 2015

Relateret

• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred

Find flere

Lyt til artiklen:

Læredag i BaptistKirken om kirkens møde med LGBT+personer. En helt ny måde at mødes på. Et svært emne at mødes om. En samtale, der nemt kunne gå i stykker på vejen. De fleste deltagere følte nok en smule spænding inden dagen begyndte i Korskirken. Heldigvis var der rigelig kaffe og brunch til at begynde med. Og lejlighed til at tale med nogle af dem fra den anden ende af landet, som man ser alt for sjældent.

Det blev en god dag. Læredagskonceptet holdt, hvad vi var blevet lovet. Der var velforberedte oplæg, lyst til at stille udfordrende spørgsmål på den gode måde og vilje til at komme ud af ”ekkokammeret” og lytte til andre holdninger.

Vi er ikke færdige med at tale om kirkens møde med LGBT+personer. Emnet udfordrer fortsat både menigheder og enkeltpersoner. Men læredagen viste, at der blandt de fremmødte var lyst til at lytte til hinanden.

Det videre forløb

Det fortsatte forløb for arbejdet med inklusion er:

• Dagens oplæg blev filmet
• De fire interne oplægsholdere har lavet opsummeringer på cirka fem minutter
• Det hele lægges på BaptistKirkens YouTube-kanal
• Menighederne drøfter videre
• Tilbagemeldinger fra menigheder (med flere) senest medio maj
• Ledelsen udarbejder nyt forslag til ”punkt 4c”.

Konceptet forklaret

Læredag er en helt ny måde at mødes på i BaptistKirken. Princippet er lånt fra den akademiske verden, hvor forskeren fremlægger sin viden, bliver udfordret af andre forskere og til sidst udgiver sin viden, så alle kan kommentere.

Læredagen fulgte næsten samme model. Som ”appetitvækker” fik vi lov til at lytte til to eksterne oplægsholdere, inden fire baptister i løbet af 25 minutter gav hver deres syn på emnet. Hver oplægsholder fik herefter udfordrende spørgsmål af en af de andre oplægsholdere. Til sidst fik alle i salen mulighed for at stille spørgsmål.

Læredagskonceptet drager ikke konklusioner. Der var ingen afstemning, intet rigtigt eller forkert. Kun oplæg, samtale, eftertanke og refleksion. Og forhåbentlig inspiration til fortsat samtale.

To eksterne oplægsholdere

Læredagens første indlæg kom fra to eksterne oplægsholdere: Johannes Hansen (Apostolsk Kirke) og Jørgen Thaarup (Metodistkirken).

Johannes Hansen (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Johannes Hansen repræsenterede et konservativt bibelsyn og argumenterede for, at Bibelen ikke anerkender fx homoseksuel praksis. Johannes pegede blandt andet på, at troslære (dogmatik) og etik hænger uløseligt sammen, og at etikken er en direkte konsekvens af troen. Konsekvensen af dette er, at praktiserende homoseksuelle ikke kan være ledere i kirken, da ledere skal være uangribelige forbilleder.

Johannes afsluttede med en observation af sammenhængen mellem bibelsyn og kirkevækst:
”Jeg kan se, at alle de steder, hvor man bliver liberal, der mister evangeliet sin kraft.” Og videre hævdede han:
”Det er faktisk dem, der har et konservativt bibelsyn, der fylder kirkerne, og de andre kirker, de tømmes!”

Jørgen Thaarup (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Jørgen Thaarup vægtede tolkning og historisk kontekst og søgte en vej til kirkelig enhed trods uenighed. Han påpegede blandt andet, at alle parter står på Bibelens grund, men tolker teksterne forskelligt, da ord som “homoseksualitet” slet ikke findes i grundteksten.

Jørgen argumenterede også for at se på den kulturelle kontekst: De bibelske forbud var rettet mod afgudsdyrkelse, frugtbarhedsreligioner og tempelprostitution, ikke mod moderne kærlighedsforhold. I modsætning til Johannes Hansen mente Jørgen Thaarup, at etiske regler er kontekstafhængige og ikke har samme uforanderlige status som dogmatikken.

Fire oplæg fra baptister

Ole Lundegaard, Ulrick Refsager Dam, Lars Midtgaard og Kristian Bonde-Nielsen havde taget imod opfordringen til at bidrage med et oplæg.

Ole Lundegaard (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Ole Lundegaard havde fokus på, at homoseksualitet er et medfødt livsvilkår, ikke et valg og slet ikke et bevidst oprør mod Gud. Med paralleller til at kirken over tid har ændret syn på fx slaveri, kvinder og skilsmisse, argumenterede han for, at vi kan bevæge os væk fra skrevne bibelord til en bedre erkendelse. Ole hævdede også, at det afgørende i et bibelsk ægteskab er pagten (troskaben) mellem to mennesker, ikke deres køn.

Ulrick Refsager Dam (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Ulrick Refsager Dam fokuserede på kærligheden som den højeste lov og nøglen til fortolkning. Han definerede kærlighed som intentionelle handlinger, der fremmer “det fælles bedste” i relation til Gud og næsten. Derimod er synd de handlinger, der skader relationer og modarbejder kærlighedens formål. Ulrick forklarede, at Jesus brugte kærligheden til at føre skriften tilbage til dens hjerte, og at kirken skal gøre det samme i dag.

Lars Midtgaard (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Efter kaffepausen blev det Lars Midtgaards tur til at gå på talerstolen. Med et meget velforberedt og gennemarbejdet oplæg satte Lars fokus på skabelsesteologi og ægteskabet som en hellig institution. Lars pegede på ægteskabet som symbol: Foreningen mellem mand og kvinde er et unikt billede på forholdet mellem Kristus og kirken. Han argumenterede for, at Guds oprindelige intention med to køn står over kulturelle svingninger og tidsbestemte eksempler. Lars ønsker at møde alle med kærlighed og respekt, men mener ikke, han har mandat til at velsigne samkønnede ægteskaber.

Kristian Bonde-Nielsen (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Kristian Bonde-Nielsen argumenterede for fuld inklusion af LGBT+ personer i kirken. I modsætning til de tre andre oplægsholdere tog Kristian ikke udgangspunkt i skriftsteder, men i menneskers levede liv. Ud fra møder med mennesker pegede han på, at en afvisende holdning ikke ”bærer gode frugter”. Tværtimod fører den til depression og mistrivsel hos de afviste. Kristian kan ikke tro på en Gud, der ønsker, at Hans børn skal lide, og ser derfor ikke homoseksualitet som en synd. Af det følger også at LGBT+ personer skal have adgang til at blive viet eller velsignet i kirken ligesom de er velkomne i kirkens ledelse. Kristian kom med en konkret opfordring:
”Gør det tydeligt, offentligt, præcis hvor kirken står. Skriv det på hjemmesiden. Folk kommer til at spørge. Hvis man ikke har lyst til at sige det højt, så er det unfair.”

Sara Jalk fra Roskilde havde en god oplevelse på læredagen (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Respons på læredagen

Læredagskonceptet lagde op til respons. Måske var det dagens svage punkt. ”Tamt” er en overdrivelse, men de skarpeste spørgsmål kom fra salen – ikke fra respondenterne. Det er måske for meget forlangt, at respondenten skal være knivskarp uden forberedelse, kun sekunder efter oplægsholderens sidste ord?

I kaffepausen fortalte Sara Jalk fra Roskilde, at hun savnede muligheden for forberedelse:
”Læredagen er et rigtig godt koncept, og der er en virkelig god stemning. Jeg havde med glæde modtaget oplæggene forud, så jeg kunne have forberedt mig bedre. Jeg kunne også ønske mig lidt mere balance mellem oplægsholdernes synspunkter.”

Bodil Nielsen fra Bethelkirken var også glad for konceptet (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Bodil Nielsen fra Bethelkirken havde også en god oplevelse på læredagen:
”Det er en god måde at mødes på. Vi giver plads til forskellige holdninger og hinandens forskellighed. Jeg synes, det er meget positivt at alle prøver at være ærlige i forhold til deres holdninger og følelser.”

Skal vi prøve igen?

På læredagen afprøvede vi i fællesskab et nyt princip for udveksling af meninger og holdninger. I invitationen stod der: ”Målet er ikke ensretning, men gensidig forståelse på tværs…”. På deltagernes spørgsmål og engagement virkede det som om, læredagen nåede sit mål om forståelse. Enighed er nok for meget forlangt i BaptistKirken – og ensrettede: Det bliver vi aldrig!

Læredagen gav os et nyt værktøj. Måske skal vi tage det i brug til andre svære samtaler?

Relateret

• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred

Find flere

Lyt til artiklen:

I Genstart2025-forløbet er der nu afholdt to lederdage: I Tølløse den 25. januar og i Rebild den 1. februar med i alt over 150 deltagere. I slutningen af november fik alle menigheder tilsendt oplæg med spørgsmål. Ved lederdagene var tiden kommet til, at menighederne kunne dele opfattelser med hinanden. Ofte debatterer vi i plenum, og giver mest plads til de ”tale-vante”. Ved lederdagene var der fokus på, at alle fik taletid i et trygt forum.

Generalsekretær Bodil Højbak Møller indleder dagen (Foto: Henrik Andersen)

Baptistiske kendetegn

Begge lederdage blev indledt med et oplæg om ”Baptistiske kendetegn” udarbejdet af generalsekretær Bodil Højbak Møller og Ole Lundegaard, præst i Herlev og medlem af BaptistKirkens Teologisk Forum.

De ”Baptistiske kendetegn” tog blandt andet udgangspunkt i hæftet ”Noget godt i ryggen” fra Føltveds Forlag (2000). Vi kom vidt omkring: Fra de oplagte kendetegn, som alle er enige om:

• ”Vi er en del af den universelle, kristne kirke, der bekender troen på den treenige Gud som Fader, Søn og Helligånd”
• ”Vi peger på nødvendigheden af personlig tro på Jesus Kristus og efterfølgelse af ham”
• ”Vi praktiserer troendes dåb til tjeneste ud fra menighedens fællesskab”

– til de kendetegn, der af flere opfattes som kontroversielle:

• ”Vi ønsker partnerskab med andre kirker, overalt hvor det er muligt”
• ”Det er vigtigt for os, at samvittighedsfriheden bevares, hvorfor vi også accepterer de forskelle, der er inden for vores egne rækker

For hvem sætter grænserne for, hvad der er muligt? Og hvornår er forskellene mellem os så store, at samvittigheden ikke rækker til at nå hinanden?

Oplægget gav rigeligt at tænke over til de efterfølgende samtaler.

Medlem af BaptistKirkens ledelse, Pia Duebjerg, Lyngby, forklarer om Lectio Divina (Foto: Henrik Andersen)

Lectio Divina

Med udgangspunkt i Johannesevangeliet, kapitel 17, vers 20 – 23 gennemførte deltagerne i grupper en såkaldt ”åndelig læsning af Bibelen” – Lectio Divina. I et flow med læsning, stilhed, bøn og ’samdeling’ var der først fokus på ordets bogstavelige betydning, dernæst på hvad ordet betyder for mig og sidst på ordets moralske betydning. Forløbet blev afsluttet med fælles Fadervor.

Spørgsmålene

– der var til diskussion på lederdagene, blev udsendt til menighederne ultimo november 2024. Overskrifterne var forpligtelse, præster, inklusion og bibelautoritet og bibeltolkning. Du kan finde omtale i BaptistKirkens menighedsforsendelse den 21. november – lige her.
Du kan også hente pdf-filen med spørgsmål direkte – lige her.

Lyttegrupper

Efter frokost kom den store udfordring: Lyttegrupper!

Grupperne var sammensat ud fra deltagernes ønsker til, hvilke spørgsmål, de ønskede at tale om. I lyttegruppen fik hver deltager lov til at tale i syv minutter: Alle andre måtte lytte i tavshed! Dernæst fik hver deltager lov til at reflektere over de andres udsagn i syv minutter, mens alle andre måtte lytte i tavshed! Endelig var der afsat 30 minutter til samtale om spørgsmålene.

Der arbejdes i lyttegruppen (Foto: Henrik Andersen)

Principperne for lyttegrupperne var lige så enkle, som de var udfordrende:

• Lyt til andres synspunkter
• Opmuntre andre til at tale
• Respekter og vær opmærksom på din taletid
• Vær søgende og nysgerrig på de andres tanker
• Aldrig konfrontatorisk, men altid nysgerrig
• Hold fortroligheden

I Rebild var deltagerne glade for formen

Flere af deltagerne var glade for både Lectio Divina og lyttegrupper.

Aksel Mølbæk fra Aarhus:
”Jeg synes, det er meget positivt – og effektivt. På den gode måde tvinger det alle til at deltage i debatten og dialogen. Jeg synes, det er en god måde at gøre det på.”

Arbejde i lyttegruppen (Foto: Henrik Andersen)

Lone Johansen Bundgaard, Østhimmerland, og Mette Worm, Hjørring, blev ”fanget”,  mens de balancerede med eftermiddagskaffen. De var begge positive overfor debatformen. Lone sagde:
”Spændende form. Vi kommer lidt mere i dybden og alle får taleret og taletid. Vi havde en rigtig god gruppe – det sværeste var at skulle svare på, hvad der var det sværeste! Vi syntes ikke, det var svært! Jeg tænkte på forhånd, at to timer var lige rigeligt, men tiden gik hurtigt.”
Mette supplerede:
”Det var virkelig en spændende model for dialog. Både fordi den giver den enkelte mulighed for at tale, men også fordi den giver tid til at lytte. Det er faktisk en utrolig spændende metode eller model, som man kan bruge i mange andre sammenhænge til at skabe den åbne dialog, der giver plads til hinanden.”

BaptistKirkens næstformand Christian Bylund styrer plenum (Foto: Henrik Andersen)

Plenum og opfølgning ved lederdagen i Rebild

Som sidste punkt på dagen fik hver lyttegruppe mulighed for at give en meget kort tilbagemelding på samtalerne. Alle var klar og kun en enkelt gang ’bippede’ Christian Bylunds telefon som tegn på, at taletiden var overskredet.

Vi vil fællesskabet – men krav?

Der var bred enighed om, at menighederne ønsker at prioritere fællesskabet. Men der var uenighed om, hvorvidt man kan (eller skal) stille krav til hinanden om deltagelse i fællesarrangementer og om at bidrage økonomisk til fællesskabet. Flere pegede på, at engagement og betalingsvillighed vokser frem af følelsen af fællesskab. Et par grupper pegede også på, at krav om deltagelse passer dårligt ind i vores frivillighedskultur. Mange i forsamlingen nikkede bifaldende til et enkelt citat om økonomisk forpligtelse: “Der hvor vi har vores hjerter, der skal vores skat også være.”

Og hvad med præsterne?

Meningerne var ligeledes delte, når det kom til, om der skal stilles krav til præsterne om deltagelse i konventer og stævner. Der blev henvist til menighedernes suverænitet. Flere grupper nævnte vigtigheden af, at nye præster får en grundlæggende indføring i dansk baptisme. I de senere år er langt de fleste præster rekrutteret fra andre (fri)kirkelige sammenhænge. En enkelte gruppe pegede på den oplagte årsag til dette: At vi ikke er i stand til at få de unge i baptistkirkerne til at se præstegerningen som en mulighed. Der var også enighed om, at en form for national anerkendelse (men ikke godkendelse) af præster kunne være en god idé.

Fællesskab i Rebild (Foto: Henrik Andersen)

BaptistKirken består af suveræne menigheder

Der var heller ikke tvivl om, at BaptistKirken i fremtiden skal bestå af suveræne menigheder. Men flere grupper var tvivlende over for, om det er muligt, når der tilsyneladende er store forskelle i menighedernes syn på inklusion og bibeltolkning. Ved formiddagens gennemgang af baptistiske kendetegn blev det sagt, at:
”Det er vigtigt for os, at samvittighedsfriheden bevares, hvorfor vi også accepterer de forskelle, der er inden for egne rækker.” Det fik Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken, til at spørge: ”Er der så ingen grænser for, hvad man skal acceptere i fællesskabet?”

Forskelle i bibelsyn og -tolkning

Flere grupper diskuterede bibelsyn, bibelautoritet og bibeltolkning. Lige så stor enighed der er om biblens betydning for baptister, lige så stor uenighed er der om fortolkning af ordet. Der syntes dog at være enighed om, at frihed til fortolkning i et fællesskab altid har konsekvenser. En enkelt gruppe foreslog, at vi begynder at definere os som et ’uenighedsfællesskab’.

Koncentreret indsats i lyttegruppen (Foto: Henrik Andersen)

Store forskelle i holdning til inklusion

Grupperne, der diskuterede inklusion i forhold til vielse af homoseksuelle og LGBT-personer på ledende poster, rapporterede også om store forskelle i holdningerne. En gruppe mente, at det var vigtigt at fokusere på nådegaver og evner fremfor personers seksualitet. En anden gruppe var delt i spørgsmålet om LGBT-personer på ledende poster. Andre igen mente, at det var et svært emne at tale om, og at kirkesamfundet ”har svært ved at stå med samme rygmærke”, når holdningerne bliver for forskellige. Flere grupper fremhævede, at de var enige om, at kirken skal have plads til alle – uanset hvem de er.

Fortsættelse følger på Synoden i Sæsing

Ved afslutningen på dagen i Rebild  fortalte generalsekretær Bodil Højbak Møller, at ledelsen nu vil arbejde videre med lederdagenes samtaler og menighedernes tilbagemeldinger. Det vil resultere i et oplæg til fælles værdier, der skal diskuteres på Synoden i Sæsing i pinsen 2025.

Ledelsen er klar over, at mange oplever, at ikke alle spørgsmål og udfordringer i BaptistKirken er blevet berørt på lederdagene. Derfor blev deltagerne opfordret til at skrive til ledelsen om alt, hvad de og menighederne har på hjerte.

Efter lederdagen i Rebild skrev BaptistKirkens formand, Vibeke Dalsgaard, blandt andet i en refleksion:
’Så mødtes menighedslederne i vest til lederdag. Igen med en tydelig fornemmelse af Helligåndens tilstedeværelse. Vi er ikke enige, men efter god baptistisk tradition taler vi sammen og lytter til hinanden.’

Tips til mere info

Du finder meget mere info om Genstart2025 på oversigtssiden om processen.

Relateret

• 09. aug. 2026 - Mission – hvordan griber vi det an?
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning

Find flere

LGBT+ er en fællesbetegnelse, der bruges om mennesker, der ikke er heteroseksuelle og ikke er ciskønnede, det vil sige mennesker, der identificerer sig med et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen. Bogstaverne står for Lesbian (lesbisk), Gay (bøsse), Bisexual (biseksuel) og Transgender (transkønnet). Plustegnet indikerer at mange andre køns- og seksuelle minoriteter er inkluderet i betegnelsen.

Jeg er utrolig taknemmelig for både Walsøes mod og generøsitet og for stævnet og Kristian Bonde-Nielsen, der gav plads til samtalen og interviewede hende. Alligevel gik jeg fra seminaret med ondt i maven og et tungt hjerte. For jeg vil være så ked af, hvis der sidder et menneske, der ikke er heteroseksuel, og tror, at der skal være en spænding mellem tro og seksualitet. Det vil gøre mig så ondt, hvis der sidder nogen og tænker, at de ikke kan hvile i deres seksualitet og deres tro. Derfor synes jeg, det er vigtigt også at fortælle en anden historie.  

Seksualitet og identitet

Som biseksuel kristen har jeg aldrig oplevet, at min tro og min seksualitet har været i modsætning til hinanden. Jeg har aldrig følt mig forkert. Men jeg har været bange for, hvordan mennesker omkring mig ville reagere, når og hvis jeg sprang ud. Særligt i kirken har jeg følt mig usikker på, hvorvidt jeg ville være velkommen, hvis folk vidste, at jeg ikke er heteroseksuel.  

Min seksualitet er lige så gudgiven, som heteroseksuelles

Heldigvis har jeg kun oplevet positive reaktioner og opbakning, når jeg har fortalt det til mennesker i min omgangskreds. Jeg er så glad for at være en del af en kirkefamilie, hvor jeg kan få lov at tjene, ikke på trods af min seksualitet, men uafhængigt af den. 

Min seksualitet er lige så gudgiven, som heteroseksuelles. Og den er lige meget en del af mig, uanset hvem jeg er i et forhold med, og uanset om jeg er i et forhold eller ej. Det handler ikke om, at jeg finder min identitet i min seksualitet, men at min seksualitet er en del af min identitet. Jeg er biseksuel kristen, ikke fordi min seksualitet er vigtigere end min tro, men fordi det er en uløselig del af, hvem jeg er, som nogle mennesker ville gemme væk, hvis jeg ikke selv gør opmærksom på det. 

Vi gør det, fordi vi stadig bliver mødt med homo-, bi- og transfobi, både i og udenfor kirken

Min seksualitet fylder ikke mere i mit liv end heteroseksuelles gør. Og den eneste grund til at jeg, og mange andre LGBT+ personer, kristne såvel som ikke-kristne, taler mere om vores seksualitet eller kønsidentitet, deltager i Pride og i det hele taget gør opmærksomme på os selv, er, at hvis ikke vi gør det, bliver vi glemt i samtalen. Vi gør det, fordi vi stadig bliver mødt med homo-, bi- og transfobi, både i og udenfor kirken. 

Vi er her

Jeg ved, at emnet er et, der kan skabe splittelse, at det kan føles farligt at tale om, men jeg tror på, at vi bliver nødt til at tale om elefanten i rummet. Og som Kristian Bonde-Nielsen så fint sagde det, vi bliver nødt til at tale med elefanten i rummet.

Vi er her. Også selvom ingen ved det

For vi er i kirkerne. Vi sidder på kirkebænkene, vi synger i koret, vi er ledere, vi er forkyndere. Vi er her. Også selvom ingen ved det. Jeg sad i kirken i flere år, før jeg fortalte nogen, at jeg var biseksuel. Vi er her. Hvis vi da ikke holder os væk, fordi vi enten ikke ved, hvordan vores omgivelser vil reagere, eller fordi vi gør. 

Det er et svært emne for heteroseksuelle kristne at tale om, men det er endnu sværere for os, der ikke er heteroseksuelle, hvis vi ikke ved, hvad vi vil blive mødt med, hvis vi siger noget. Og det er hårdt at blive talt om, uden at føle, at man er velkommen i samtalen. 

For LGBT+ kristne har lige så mange perspektiver, som vi er mennesker

Hvem har taleret?

Derfor er jeg så taknemmelig for seminaret i fredags. Ikke fordi jeg er enig med alt, hvad der blev sagt, men fordi der for en gangs skyld ikke blev talt om os, men med os. Derfor er jeg så taknemmelig for de menigheder og fællesskaber, der stiller sig åbent frem og siger, ”du har taleret her hos os”. Det er ikke gjort med et seminar eller en samtale i menigheden. For LGBT+ kristne har lige så mange perspektiver, som vi er mennesker. Vi er lige så uenige som resten af kirken. Så spørg os og lyt til os. For hvis ikke, forsvinder vi ud af kirken, når vi ikke kan holde til at vente længere.  

Af Pia Nielsen, Købnerkirken 

Læs også denne artikel om seminaret med Christine Tal MED og ikke om elefanten i rummet

Relateret

• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 21. jul. 2025 - En midlertidig løsning til at leve med
• 05. jun. 2025 - Kan man slå sig på samtaler?
• 02. feb. 2025 - ”Vi er ikke allerbedst til at lytte…”
• 28. dec. 2023 - Er der en voksen til stede?

Find flere

LGBT+ står for Lesbian (lesbisk), Gay (bøsse), Bisexual (biseksuel) og Transgender (transkønnet). Plustegnet indikerer at mange andre køns- og seksuelle minoriteter er inkluderet i betegnelsen

Christine er kristen… og lesbisk. Og som Kristian Bonde-Nielsen, der leder interviewet med Kjøvenhawneren, humoristisk nævner, måske vil han til at præsentere sig som heteroseksuel kristen fremover, siden Christine føler sig nødt til at forsvare og forklare sin seksualitet i en kristen sammenhæng.  

Ud over at tjene i en Hillsongmenighed i København, dog uden retten til at blive leder, har Christine taget 3K–uddannelsen (Kultur, Kristendom og Kommunikation) og har lige netop afsluttet uddannelsen som brandmand. Pigen fra Rødovre voksede op i et kristent hjem og gik på en kristen friskole, før hun i 3.g blev helt klar over, at hun var meget anderledes end sine veninder. Hun spillede fodbold som så mange andre piger i disse senmoderne tider, men hun kunne ikke rigtig være med, når veninderne både i og udenfor kirkesammenhæng snakkede om fyre og dating. Hun var tiltrukket af samme køn. 

Pigen fra Rødovre voksede op i et kristent hjem og gik på en kristen friskole, før hun i 3.g blev helt klar over, at hun var meget anderledes end sine veninder

Hun sprang ud, da hun forelskede sig i en anden pige, men hun blev meget chokeret og skuffet over sine forældres reaktion. Kæresten var ikke velkommen til familiefester på samme måde som andres. Der var så tung en stemning derhjemme, at hun længtes efter at flytte hjemmefra, selvom hun indtil da havde følt sig totalt elsket og accepteret.  

Identitetskrise

Storebroderen og de nye homoseksuelle venner var de største støtter i den tid, da hun følte sig forkert og ligefrem sygeliggjort (”homofil”) af nogle fra den kristne omgangskreds. Andre bakkede hende op. Samtidig var der ikke megen forståelse at hente i LGBT+ kulturen, for at hun fortsat ønskede at identificere sig som kristen. Fordommen dér var, at alle kristne hader homoseksuelle. Derfor virkede de to sider af Christines identitet til at være uforenelige. 

Efter en tid kunne hun mærke, at seksualiteten ikke kunne stå alene som grundlag for den kvinde, hun følte sig kaldet til at være

Hun udforskede sine lesbiske følelser i LGBT+ miljøet, hvor hun følte at seksualiteten fyldte for meget. Efter en tid kunne hun mærke, at seksualiteten ikke kunne stå alene som grundlag for den kvinde, hun følte sig kaldet til at være. Hun vidste, at hun hører til Gud, og at det at leve sit liv i tjeneste for Kristus også skulle have plads i hendes liv. Spørgsmålet var, hvordan hun kunne kombinere disse to livsstile, som generelt opfattes som modstridende.      

Christine Walsøe, 27, talte fredag på sommerstævnet om homoseksualitet og kristendom

I første omgang søgte hun frivilligt at få udryddet de homoseksuelle følelser i forskellige kristne kredse. Imens blev hun fulgt af DR-kameraer i otte måneder til dokumentar-serien ”Homo–helbredelsen” – en titel hun ikke selv har valgt og finder uheldig. Hun oplevede en hård konfrontation med en amerikansk kvinde, som var blevet fløjet ind til Danmark, hvorefter hun måtte indse, at de lesbiske følelser var blivende. 

Tjeneste med betingelser

Christine har valgt at tilsidesætte sine seksuelle behov for at kunne tjene i en menighed, der ser LGBT+ personer som et syndigt valg. Trods kirkens syn på lesbiske, føler hun sig elsket og accepteret som person her. Der er blot den betingelse, at hun aldrig vil kunne have den ledende rolle i menigheden, som hun har nu, hvis hun vælger at praktisere sin seksuelle orientering og få en kvindelig kæreste. Hun vil dog stadig være velkommen at komme i kirken.  

Det virker som om, hun er vant til at møde megen kritik i disse kredse

I Soul-teltet er der godt fyldt op. Nogle undrer sig over Christines valgt af menighed og over menighedens betingelser – enten er de for slappe eller for stramme. Kvinden med de store blå-grønne øjne smiler forsigtigt og holder blikket nede under spørgerunden. Det virker som om, hun er vant til at møde megen kritik i disse kredse. Hun kigger dog forbavset og taknemmeligt op, da en af deltagerne inviterer hende til at være en fuldgyldig tjener i deres menighed, skulle hun nu ønske at være den, hun er. Andre forslår, at hun forbliver single og lever i cølibat med reference til Første Korintherbrev. Mens andre påpeger, at alle, der sidder i teltet, er syndere, der er frikøbt af Kristus. Én påpeger, at der står mere skrevet i Bibelen imod skilsmisse og at blive gift igen efterfølgende, end der står om sodomi, som i øvrigt var en strafmetode i oldtiden. En enkelt ung kvinde bruger lejligheden til at springe ud som biseksuel og er frustreret over, at kristne taler om LGBT+ personer som syge. 

Opfordring til samtale

Når Christine bliver spurgt, hvad begge sider – både kristne og de homoseksuelle – kan gøre for at komme hinanden nærmere, ser hun løsningen i at skabe rum til samtalen og nysgerrighed på personen. Et sted, kun med formålet at lytte. Hun ser tavsheden som tusinde gange værre end akavede spørgsmål og mener, at fordomme spiller en store rolle på begge sider. Hun håber, at samtalen kan afskaffe de uheldige fordomme. 

Hun har ikke svaret, men hun kan lytte og anerkende andres udfordringer uden fordømmelse

Christine er ikke kommet nærmere en forsoning mellem sine kristne og lesbiske følelser. Hun synes, at det er lidt komisk, at folk henviser deres kristne unge til hende med deres identitetskriser. For hun står stadig midt i sin. Hun har ikke svaret, men hun kan lytte og anerkende andres udfordringer uden fordømmelse. For som så mange andre længes hun efter tosomhed og en familie, hvor hun kan opleve tryghed og nærvær.  

Man er slet ikke i tvivl om, at hendes ønske om at elske gælder langt ud over det seksuelle plan og kun dem, som er som hun selv.  

Gør vores? 

Læs også dette debatindlæg om emnet: Det er på tide at tale med elefanten

Relateret

• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 21. jul. 2025 - En midlertidig løsning til at leve med
• 05. jun. 2025 - Kan man slå sig på samtaler?
• 02. feb. 2025 - ”Vi er ikke allerbedst til at lytte…”
• 28. dec. 2023 - Er der en voksen til stede?

Find flere

En ny rapport viser, at næsten en fjerdedel af børn under 14 år, der dør ved selvmord, er LGBT+. Rapporten er fra USA, men også i Danmark er (især unge) LGBT+ personer overrepræsenteret i selvmordsstatistikkerne. Det er kendt, at den største faktor for, om LGBT+ personer forsøger selvmord, er, hvorvidt de bliver accepteret af deres familie og omgangskreds. Samtidig ved vi, at (især unge) LGBT+ personer fra religiøse hjem har større risiko for at have selvmordstanker end LGBT+ personer fra sekulære hjem.

LGBT+ er en paraplybetegnelse for homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og andre, som tilhører en køns- eller seksuel minoritet

Som kirke svigter vi dem, hvis ikke vi kan møde disse unge mennesker med et entydigt budskab om, at de er skabt og elsket af Gud, skabt i Guds billede, præcis som de er, og uanset hvem de elsker.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning

Relateret

• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…

Find flere