baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Thu, 22 Oct 2026 04:00:24 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Hvem er det egentlig, vi er? https://baptist.dk/hvem-er-det-egentlig-vi-er/ Wed, 14 Oct 2026 18:11:26 +0000 https://baptist.dk/?p=22195 En tæt afstemning på Landskonference 2 rejser spørgsmål om menighedernes frihed, retten til at vælge ledere og forståelsen af baptistisk identitet.


Kronikken afspejler alene skribentens egne holdninger.

På Landskonferencen den 3. oktober var der flere store og kontroversielle spørgsmål på programmet. Alligevel var det punktet om det manglende punkt 4.c i BaptistKirkens værdier og fælleserklæring, der til sidst viste sig at være mest foruroligende for mig. Forslaget i sig selv, som det kom fra ledelsen, kan næppe siges at være kontroversielt. Som et forsøg på at opnå et (måske lidt opgivende) kompromis mellem fløjene i BaptistKirken, kan det mest siges at være en intetsigende omgang, der lyder:

“Derfor: vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt ud fra deres karakter, kompetencer, gaver og kald.”

Jeg har svært ved at forestille mig nogen, der ikke kan gå ind for det, eller som ikke håber, at enhver kirke allerede har dette som værdi. Dette forslag blev stemt igennem og er derfor også nu det nye punkt 4.c i BaptistKirkens værdier og fælleserklæring.

Det er en naturlig konsekvens af, at vi er flere sammen og ikke har nok i os selv.

Der hvor det bliver foruroligende er, at der også var afstemning om et ændringsforslag fra Roskilde Baptistkirke, som blev nedstemt med én stemmes flertal imod. Forslaget bevarede Ledelsens forslag, dog med en tilføjelse, som lød:

“I nationale sammenhænge er ægteskabet mellem en kvinde og en mand en del af grundlaget for vores forkyndelse og lederskab.”

Det problematiske for mig er ikke som sådan, at der stilles et forslag jeg er uenig i og som trækker i en anden teologisk retning end jeg ønsker.

Teologisk uenighed i fællesskabet

Jeg kan leve med, at mit kirkesamfund ikke repræsenterer alle de teologiske standpunkter, der er vigtige for mig. Sådan har de fleste andre baptister det sikkert også. Det er en naturlig konsekvens af, at vi er flere sammen og ikke har nok i os selv. Jeg vil selvfølgelig ønske, det lige netop er mine mærkesager, der er i centrum og at vi alle kunne være enige om dem, men sådan er det ikke altid.

Jeg kan leve med at være del af et mindretal i BaptistKirken og med, at jeg og min menighed for fællesskabets skyld må begrænse vores praksis på områder, vi finder vigtige, så vi stadig kan indgå i det større fællesskab på områder vi finder væsentlige. Sådan har mange baptister sikkert accepteret at leve gennem tiden, og måske gør de det stadig.  Så er der frihed til at vælge BaptistKirken til eller fra, alt afhængig af hvor vigtig og væsentlig vi betragter en given sag. Jeg vil selvfølgelig ønske, at mit kirkesamfund kan rumme min og min menigheds praksis, uden det skaber problemer, men det kan ikke udelukkes det vil ske.

Hvorfor skulle vi indrette det nationale fællesskab efter andre principper end de lokale?

Jeg kan sådan set også leve med, at BaptistKirken indskrænker menighedernes frihed til at indrette sig, som de vil, uden risiko for udskillelse, hvad enten den er selvvalgt eller bestemt af de øvrige menigheder. Det er ikke ønskeligt, men kan være nødvendigt og det skaber klarhed i forhold til, hvad vi har med at gøre og om en given menighed hører til i det større fællesskab. Jeg vil selvfølgelig ønske vi aldrig kommer i en situation, hvor et sådant brud skulle blive nødvendigt, men det er nu engang en mulighed.

Menighedernes ret til at vælge ledere

Hvad jeg til gengæld har svært ved at leve med, er at man tydeligt tilstræber, at begrænse menighedernes ret til at vælge de ledere og forkyndere, menighederne ser sig vejledt af Gud til at kalde. Det er for mig at se et klart brud med den klassiske baptistiske forståelse af det almene præstedømme og baptismens syn på kald og udvælgelse af ledere, to centrale dogmer, der har været definerende for den baptistiske teologiske tradition.

Baptismens frihedsprincipper

Man kan indvende, at med ændringsforslaget har menighederne stadig mulighed for lokalt at kalde og vælge frit og at det egentlig er det, der er styrken ved og meningen med kongregationalismen. Under diskussionen om bidragsmodellen blev vores baptistiske frihedstraditioner netop fremhævet som gældende både lokalt og nationalt. En udbredt holdning var, at manglende betaling af det vedtagne bidrag ikke må få konsekvenser for medlemskab eller stemmeret. Det er baptistisk tradition, at man frivilligt giver, hvad man kan og vil, og den frihed må også gælde nationalt.  Den holdning forekom mig udbredt blandt støtterne til Roskildes ændringsforslag. Det undrer mig, at man ikke også mener, at det princip gør sig gældende i andre sager.

Har man i de enkelte menigheder haft samtalen om, hvad man mener vores kirkesamfund skal være?

Og hvorfor skulle det i det hele taget ikke gøre sig gældende i en national sammenhæng? Der er problematikkerne ikke væsensforskellige fra de lokale menigheder, andet end at fællesskabet er større, så hvorfor skulle vi indrette det nationale fællesskab efter andre principper end de lokale? Og når det nationale fællesskab er Baptistkirken i Danmark, er det vel i sig selv et problem, ikke at indrette det efter den teologi og de værdier og principper, der gør sig gældende lokalt.

Hvad mener menighederne?

Derfor er det for mig mest nærliggende at sige, at menighedernes forhold til BaptistKirken må svare til de enkelte medlemmers forhold til deres egen menighed. De principper, der i den baptistiske forståelse gælder for det almene præstedømme og for kald og valg lokalt, bør derfor også gælde nationalt. Det leder mig til at spørge, med tanke på, at de delegerede til Landskonferencen må antages at repræsentere deres menigheder:

Er det virkelig sådan, at næsten halvdelen af menighederne i Baptistkirken i Danmark ikke længere mener at enhver, der er døbt og medlem ikke bare har pligt, men også ret til at tage del i kirkens affærer og engagere sig i dens mission?

Er det virkelig sådan, at næsten halvdelen af menighederne i Baptistkirken i Danmark ikke længere mener at det er kirkens medlemmer i forsamling, der ved Helligåndens vejledning har kompetence til at vælge sine egne ledere og forkyndere?

I mine øjne ser det ud til, at næsten halvdelen af menighederne i BaptistKirken vil trække vores kirkesamfund væk fra grundlæggende baptistisk kirkelære og dermed i en retning, hvor jeg kan være i tvivl, hvor længe det overhovedet giver mening at tale om en baptistkirke, skulle det blive gennemført.

Det er selvfølgelig ikke givet, at de delegerede rent faktisk i lige netop dette spørgsmål repræsenterer deres menigheds holdninger eller at en menigheds delegerede stemte ens til forslaget, men det er dog menighederne, der har sendt de delegerede. Har man i de enkelte menigheder haft samtalen om, hvad man mener vores kirkesamfund skal være?

Medlemskab og deltagelse i kirkens liv

Jeg håber at de, der stemte for ændringsforslaget bare, ikke havde tænkt deres stemme godt nok igennem, at de måske tænkte, at det er mere skånsomt og kærligt at indføre en form for formel mellemposition, hvor de, man ikke mener lever op til en vis moralsk livsførelse stadig kan være medlemmer, men ikke fuldt ud tage del i kirkens liv, frem for helt at udelukke dem fra medlemskab.

Ser vi bort fra det problematiske teologiske aspekt i det, er der dog også et stort menneskeligt problem her. Det bliver svært at forholde sig konkret til sin status og værdighed i fællesskabet. Det bliver svært at forholde sig frit til hvem man er i verden, over for fællesskabet og over for Gud. Det er at sige: “Du må gerne være her! Du må gerne være med! (men ikke rigtigt alligevel)”.

Forskellige fortolkninger af Bibelen

Indvendingerne mod vores nuværende ret til at opstille og vælge kandidater til tjeneste nationalt fremføres som en enkeltsag, rettet mod en bestemt gruppe mennesker. Det er svært for mig at acceptere sådan en indvending, særligt når der ofte henvises til et bibelsk grundlag, der ikke begrænser sig til en enkelt gruppe, men også til flere andre, som vi tilsyneladende ikke har et problem med at inkludere. Hvorfor skal den, der arbejder om lørdagen (2. Mos 31,12-17), den, der giver lån mod renter (3. Mos 25,35-38; Ez 18,13), eller den, der er skilt og gift igen (Matt 5,31-32), ikke nævnes i samme omgang? De figurerer alle sammen som lovbrydere på lige fod med dem, der lever i andre ægteskabelige konstellationer end mellem en kvinde og en mand. Mig bekendt har vi ofte haft ledere og forkyndere, der falder ind under de kategorier og derfor kan det ikke være mindre relevant, at have dem med.

Du må gerne være her! Du må gerne være med! (men ikke rigtigt alligevel)

Hvorfor det skal ses som legitimt på den måde at fokusere på en bestemt gruppe, er der sikkert flere historiske årsager til. Ingen af dem synes mig at retfærdiggøre det teologisk og kirkeligt. Homoseksuelle er ved tidligere lejligheder blevet sat i bås med pædofile og alkoholikere og det undrer mig, at man er så kortsigtet, at man ikke i stedet sætter dem i bås med de førnævnte grupper, der ikke længere i vores samfund bærer et stigma, når det bibelske grundlag ellers sætter dem i kategori sammen.

Jeg har ikke selv den læsning og teologi, der nødvendiggør at jeg skiller nogle ud, i hvert fald ikke ud fra skarpe, lette kategorier, som det forekommer mig er udbredt visse steder, men det ærgrer mig, at jeg sjældent har set, at de, der har en sådan læsning og teologi, formår i deres argumentation at have nuancerne og bredden med, som deres teologi tilskriver. Uden det, hvordan skulle de, der med ændringsforslaget risikerer ikke at kunne tage fuldt og helt del i fællesskabet, kunne opfatte det som andet end en afvisning af, hvem de er?

Jeg er glad for, at ændringsforslaget ikke blev vedtaget, men jeg havde slet ikke forventet at det ville få sådan en tilslutning. Antallet af stemmer for ændringsforslaget vidner om en dyb identitetskrise i BaptistKirken, der ikke bare drejer sig om et enkelt spørgsmål, omend det er vigtigt, når det har så store menneskelige konsekvenser, men også om noget så grundlæggende som kirkesynet.

Jeg ved ikke, hvor vi er på vej hen, men hvis ikke støtterne til ændringsforslaget overvejer, hvad deres synspunkt betyder for vores baptistiske kirkesyn og fællesskab, har jeg svært ved at se andet end splittelse forude.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> En tæt afstemning på Landskonference 2 rejser spørgsmål om menighedernes frihed, retten til at vælge ledere og forståelsen af baptistisk identitet.


Kronikken afspejler alene skribentens egne holdninger.

På Landskonferencen den 3. oktober var der flere store og kontroversielle spørgsmål på programmet. Alligevel var det punktet om det manglende punkt 4.c i BaptistKirkens værdier og fælleserklæring, der til sidst viste sig at være mest foruroligende for mig. Forslaget i sig selv, som det kom fra ledelsen, kan næppe siges at være kontroversielt. Som et forsøg på at opnå et (måske lidt opgivende) kompromis mellem fløjene i BaptistKirken, kan det mest siges at være en intetsigende omgang, der lyder:

“Derfor: vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt ud fra deres karakter, kompetencer, gaver og kald.”

Jeg har svært ved at forestille mig nogen, der ikke kan gå ind for det, eller som ikke håber, at enhver kirke allerede har dette som værdi. Dette forslag blev stemt igennem og er derfor også nu det nye punkt 4.c i BaptistKirkens værdier og fælleserklæring.

Det er en naturlig konsekvens af, at vi er flere sammen og ikke har nok i os selv.

Der hvor det bliver foruroligende er, at der også var afstemning om et ændringsforslag fra Roskilde Baptistkirke, som blev nedstemt med én stemmes flertal imod. Forslaget bevarede Ledelsens forslag, dog med en tilføjelse, som lød:

“I nationale sammenhænge er ægteskabet mellem en kvinde og en mand en del af grundlaget for vores forkyndelse og lederskab.”

Det problematiske for mig er ikke som sådan, at der stilles et forslag jeg er uenig i og som trækker i en anden teologisk retning end jeg ønsker.

Teologisk uenighed i fællesskabet

Jeg kan leve med, at mit kirkesamfund ikke repræsenterer alle de teologiske standpunkter, der er vigtige for mig. Sådan har de fleste andre baptister det sikkert også. Det er en naturlig konsekvens af, at vi er flere sammen og ikke har nok i os selv. Jeg vil selvfølgelig ønske, det lige netop er mine mærkesager, der er i centrum og at vi alle kunne være enige om dem, men sådan er det ikke altid.

Jeg kan leve med at være del af et mindretal i BaptistKirken og med, at jeg og min menighed for fællesskabets skyld må begrænse vores praksis på områder, vi finder vigtige, så vi stadig kan indgå i det større fællesskab på områder vi finder væsentlige. Sådan har mange baptister sikkert accepteret at leve gennem tiden, og måske gør de det stadig.  Så er der frihed til at vælge BaptistKirken til eller fra, alt afhængig af hvor vigtig og væsentlig vi betragter en given sag. Jeg vil selvfølgelig ønske, at mit kirkesamfund kan rumme min og min menigheds praksis, uden det skaber problemer, men det kan ikke udelukkes det vil ske.

Hvorfor skulle vi indrette det nationale fællesskab efter andre principper end de lokale?

Jeg kan sådan set også leve med, at BaptistKirken indskrænker menighedernes frihed til at indrette sig, som de vil, uden risiko for udskillelse, hvad enten den er selvvalgt eller bestemt af de øvrige menigheder. Det er ikke ønskeligt, men kan være nødvendigt og det skaber klarhed i forhold til, hvad vi har med at gøre og om en given menighed hører til i det større fællesskab. Jeg vil selvfølgelig ønske vi aldrig kommer i en situation, hvor et sådant brud skulle blive nødvendigt, men det er nu engang en mulighed.

Menighedernes ret til at vælge ledere

Hvad jeg til gengæld har svært ved at leve med, er at man tydeligt tilstræber, at begrænse menighedernes ret til at vælge de ledere og forkyndere, menighederne ser sig vejledt af Gud til at kalde. Det er for mig at se et klart brud med den klassiske baptistiske forståelse af det almene præstedømme og baptismens syn på kald og udvælgelse af ledere, to centrale dogmer, der har været definerende for den baptistiske teologiske tradition.

Baptismens frihedsprincipper

Man kan indvende, at med ændringsforslaget har menighederne stadig mulighed for lokalt at kalde og vælge frit og at det egentlig er det, der er styrken ved og meningen med kongregationalismen. Under diskussionen om bidragsmodellen blev vores baptistiske frihedstraditioner netop fremhævet som gældende både lokalt og nationalt. En udbredt holdning var, at manglende betaling af det vedtagne bidrag ikke må få konsekvenser for medlemskab eller stemmeret. Det er baptistisk tradition, at man frivilligt giver, hvad man kan og vil, og den frihed må også gælde nationalt.  Den holdning forekom mig udbredt blandt støtterne til Roskildes ændringsforslag. Det undrer mig, at man ikke også mener, at det princip gør sig gældende i andre sager.

Har man i de enkelte menigheder haft samtalen om, hvad man mener vores kirkesamfund skal være?

Og hvorfor skulle det i det hele taget ikke gøre sig gældende i en national sammenhæng? Der er problematikkerne ikke væsensforskellige fra de lokale menigheder, andet end at fællesskabet er større, så hvorfor skulle vi indrette det nationale fællesskab efter andre principper end de lokale? Og når det nationale fællesskab er Baptistkirken i Danmark, er det vel i sig selv et problem, ikke at indrette det efter den teologi og de værdier og principper, der gør sig gældende lokalt.

Hvad mener menighederne?

Derfor er det for mig mest nærliggende at sige, at menighedernes forhold til BaptistKirken må svare til de enkelte medlemmers forhold til deres egen menighed. De principper, der i den baptistiske forståelse gælder for det almene præstedømme og for kald og valg lokalt, bør derfor også gælde nationalt. Det leder mig til at spørge, med tanke på, at de delegerede til Landskonferencen må antages at repræsentere deres menigheder:

Er det virkelig sådan, at næsten halvdelen af menighederne i Baptistkirken i Danmark ikke længere mener at enhver, der er døbt og medlem ikke bare har pligt, men også ret til at tage del i kirkens affærer og engagere sig i dens mission?

Er det virkelig sådan, at næsten halvdelen af menighederne i Baptistkirken i Danmark ikke længere mener at det er kirkens medlemmer i forsamling, der ved Helligåndens vejledning har kompetence til at vælge sine egne ledere og forkyndere?

I mine øjne ser det ud til, at næsten halvdelen af menighederne i BaptistKirken vil trække vores kirkesamfund væk fra grundlæggende baptistisk kirkelære og dermed i en retning, hvor jeg kan være i tvivl, hvor længe det overhovedet giver mening at tale om en baptistkirke, skulle det blive gennemført.

Det er selvfølgelig ikke givet, at de delegerede rent faktisk i lige netop dette spørgsmål repræsenterer deres menigheds holdninger eller at en menigheds delegerede stemte ens til forslaget, men det er dog menighederne, der har sendt de delegerede. Har man i de enkelte menigheder haft samtalen om, hvad man mener vores kirkesamfund skal være?

Medlemskab og deltagelse i kirkens liv

Jeg håber at de, der stemte for ændringsforslaget bare, ikke havde tænkt deres stemme godt nok igennem, at de måske tænkte, at det er mere skånsomt og kærligt at indføre en form for formel mellemposition, hvor de, man ikke mener lever op til en vis moralsk livsførelse stadig kan være medlemmer, men ikke fuldt ud tage del i kirkens liv, frem for helt at udelukke dem fra medlemskab.

Ser vi bort fra det problematiske teologiske aspekt i det, er der dog også et stort menneskeligt problem her. Det bliver svært at forholde sig konkret til sin status og værdighed i fællesskabet. Det bliver svært at forholde sig frit til hvem man er i verden, over for fællesskabet og over for Gud. Det er at sige: “Du må gerne være her! Du må gerne være med! (men ikke rigtigt alligevel)”.

Forskellige fortolkninger af Bibelen

Indvendingerne mod vores nuværende ret til at opstille og vælge kandidater til tjeneste nationalt fremføres som en enkeltsag, rettet mod en bestemt gruppe mennesker. Det er svært for mig at acceptere sådan en indvending, særligt når der ofte henvises til et bibelsk grundlag, der ikke begrænser sig til en enkelt gruppe, men også til flere andre, som vi tilsyneladende ikke har et problem med at inkludere. Hvorfor skal den, der arbejder om lørdagen (2. Mos 31,12-17), den, der giver lån mod renter (3. Mos 25,35-38; Ez 18,13), eller den, der er skilt og gift igen (Matt 5,31-32), ikke nævnes i samme omgang? De figurerer alle sammen som lovbrydere på lige fod med dem, der lever i andre ægteskabelige konstellationer end mellem en kvinde og en mand. Mig bekendt har vi ofte haft ledere og forkyndere, der falder ind under de kategorier og derfor kan det ikke være mindre relevant, at have dem med.

Du må gerne være her! Du må gerne være med! (men ikke rigtigt alligevel)

Hvorfor det skal ses som legitimt på den måde at fokusere på en bestemt gruppe, er der sikkert flere historiske årsager til. Ingen af dem synes mig at retfærdiggøre det teologisk og kirkeligt. Homoseksuelle er ved tidligere lejligheder blevet sat i bås med pædofile og alkoholikere og det undrer mig, at man er så kortsigtet, at man ikke i stedet sætter dem i bås med de førnævnte grupper, der ikke længere i vores samfund bærer et stigma, når det bibelske grundlag ellers sætter dem i kategori sammen.

Jeg har ikke selv den læsning og teologi, der nødvendiggør at jeg skiller nogle ud, i hvert fald ikke ud fra skarpe, lette kategorier, som det forekommer mig er udbredt visse steder, men det ærgrer mig, at jeg sjældent har set, at de, der har en sådan læsning og teologi, formår i deres argumentation at have nuancerne og bredden med, som deres teologi tilskriver. Uden det, hvordan skulle de, der med ændringsforslaget risikerer ikke at kunne tage fuldt og helt del i fællesskabet, kunne opfatte det som andet end en afvisning af, hvem de er?

Jeg er glad for, at ændringsforslaget ikke blev vedtaget, men jeg havde slet ikke forventet at det ville få sådan en tilslutning. Antallet af stemmer for ændringsforslaget vidner om en dyb identitetskrise i BaptistKirken, der ikke bare drejer sig om et enkelt spørgsmål, omend det er vigtigt, når det har så store menneskelige konsekvenser, men også om noget så grundlæggende som kirkesynet.

Jeg ved ikke, hvor vi er på vej hen, men hvis ikke støtterne til ændringsforslaget overvejer, hvad deres synspunkt betyder for vores baptistiske kirkesyn og fællesskab, har jeg svært ved at se andet end splittelse forude.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/hvem-er-det-egentlig-vi-er/feed/ Kirkens opgave er større end vores uenigheder https://baptist.dk/kirkens-opgave-er-stoerre-end-vores-uenigheder/ Tue, 13 Oct 2026 06:47:46 +0000 https://baptist.dk/?p=22126 Efter en svær Landskonference opfordrer Chin Chin til at lytte til hinanden, respektere forskellighederne og huske den mission, der skal samle BaptistKirken.

Dette opslag fra Chin Chins (Biak Chin Par Lian) private Facebookside bringes med forfatterens tilladelse:

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive noget om BiDs Landskonference. Men efter at have set flere opslag om konferencen på Facebook, har jeg fået lyst til at dele nogle af mine egne tanker og min oplevelse generelt.

For mig var det en vigtig, god, men også svær Landskonference. Både det konservative og det progressive forslag faldt, og derfor står vi faktisk et sted, hvor vi må mødes på midten.
Derfor er jeg glad for, at vi kan holde fast i det, vi faktisk i flere tilfælde er enige om som kirkesamfund:
“Vi vælger og engagerer mennesker på alle niveauer nationalt ud fra deres karakter, kompetencer, gaver og kald.”

For mig er det netop det, der er afgørende for tjeneste i kirken – ikke etnicitet, køn eller seksualitet. Vi må vælge lydigheden mod Gud og samtidig holde fast i, at Baptistkirken er et kirkesamfund for alle – også når vi er uenige.

Jeg har gennem årene haft venner og kollegaer, som er trofaste kristne, og som selv kategoriserer sig som LGBT+. Jeg har også været med i lederskab sammen med mennesker, som selv identificerer sig sådan, og med andre, som støtter og inkluderer. Jeg bryder mig egentlig ikke om at bruge kategorier til at beskrive mennesker, for vi er så meget mere end vores seksualitet eller kønsidentitet.
Jeg vil bare sige: Jeg elsker dem, præcis som de er. Intet – heller ikke deres seksualitet, kønsidentitet eller overbevisning – står i vejen for min respekt, anerkendelse eller mit samarbejde med dem.
Jeg har stor respekt for mange af dem, netop fordi de er åbne og villige til at gå ind i samtalen – også når den er svær. Jeg har også mødt konservative mennesker, som er villige til at lytte og gå ind i samtalen. Og jeg har nogle gange oplevet det modsatte på begge sider – at samtalen er lukket, allerede inden den er begyndt.

For mig er det afgørende, at vi kan lytte til hinanden, også når vi ikke når frem til samme konklusion. På den måde kan vores horisonter blive større, og vi kan måske forstå hinanden bedre.
Men det gælder begge veje. Jeg tror, vi nogle gange selv kan komme til at gøre det sværere for hinanden, når vores overbevisning bliver så stærk, at vi får behov for, at andre skal tænke og mene det samme som os. Så kommer vi let til at skabe skel, som måske ikke behøver at være der.
Og i sidste ende er kirkens opgave større end vores interne uenigheder: at forkynde evangeliet til ALLE. Det må være det vigtigste i vores kirkesamfund og i hver eneste lokale menighed – at mennesker får mulighed for at høre evangeliet, møde Kristus og finde fællesskab i Ham, gennem forskellige lokale menigheder.

Det er den mission, der må samle os og hjælpe os til at se ud over os selv og vores egen navlepilleri – noget, vi måske er blevet lidt for gode til i velfærds-Danmark. Så vi ikke bruger al vores energi på interne uenigheder, men husker den verden og de mennesker, vi er sendt til.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det virker lidt uprofessionelt, når præster, ledere og politiker bruger sociale medier til at bearbejde svære uenigheder. Og nu gør jeg så selv det samme.  Så jeg er vel med til at holde Facebook-møllen kørende.

Måske er det netop her, vores lederskab bliver sat på prøve.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Efter en svær Landskonference opfordrer Chin Chin til at lytte til hinanden, respektere forskellighederne og huske den mission, der skal samle BaptistKirken.

Dette opslag fra Chin Chins (Biak Chin Par Lian) private Facebookside bringes med forfatterens tilladelse:

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive noget om BiDs Landskonference. Men efter at have set flere opslag om konferencen på Facebook, har jeg fået lyst til at dele nogle af mine egne tanker og min oplevelse generelt.

For mig var det en vigtig, god, men også svær Landskonference. Både det konservative og det progressive forslag faldt, og derfor står vi faktisk et sted, hvor vi må mødes på midten.
Derfor er jeg glad for, at vi kan holde fast i det, vi faktisk i flere tilfælde er enige om som kirkesamfund:
“Vi vælger og engagerer mennesker på alle niveauer nationalt ud fra deres karakter, kompetencer, gaver og kald.”

For mig er det netop det, der er afgørende for tjeneste i kirken – ikke etnicitet, køn eller seksualitet. Vi må vælge lydigheden mod Gud og samtidig holde fast i, at Baptistkirken er et kirkesamfund for alle – også når vi er uenige.

Jeg har gennem årene haft venner og kollegaer, som er trofaste kristne, og som selv kategoriserer sig som LGBT+. Jeg har også været med i lederskab sammen med mennesker, som selv identificerer sig sådan, og med andre, som støtter og inkluderer. Jeg bryder mig egentlig ikke om at bruge kategorier til at beskrive mennesker, for vi er så meget mere end vores seksualitet eller kønsidentitet.
Jeg vil bare sige: Jeg elsker dem, præcis som de er. Intet – heller ikke deres seksualitet, kønsidentitet eller overbevisning – står i vejen for min respekt, anerkendelse eller mit samarbejde med dem.
Jeg har stor respekt for mange af dem, netop fordi de er åbne og villige til at gå ind i samtalen – også når den er svær. Jeg har også mødt konservative mennesker, som er villige til at lytte og gå ind i samtalen. Og jeg har nogle gange oplevet det modsatte på begge sider – at samtalen er lukket, allerede inden den er begyndt.

For mig er det afgørende, at vi kan lytte til hinanden, også når vi ikke når frem til samme konklusion. På den måde kan vores horisonter blive større, og vi kan måske forstå hinanden bedre.
Men det gælder begge veje. Jeg tror, vi nogle gange selv kan komme til at gøre det sværere for hinanden, når vores overbevisning bliver så stærk, at vi får behov for, at andre skal tænke og mene det samme som os. Så kommer vi let til at skabe skel, som måske ikke behøver at være der.
Og i sidste ende er kirkens opgave større end vores interne uenigheder: at forkynde evangeliet til ALLE. Det må være det vigtigste i vores kirkesamfund og i hver eneste lokale menighed – at mennesker får mulighed for at høre evangeliet, møde Kristus og finde fællesskab i Ham, gennem forskellige lokale menigheder.

Det er den mission, der må samle os og hjælpe os til at se ud over os selv og vores egen navlepilleri – noget, vi måske er blevet lidt for gode til i velfærds-Danmark. Så vi ikke bruger al vores energi på interne uenigheder, men husker den verden og de mennesker, vi er sendt til.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det virker lidt uprofessionelt, når præster, ledere og politiker bruger sociale medier til at bearbejde svære uenigheder. Og nu gør jeg så selv det samme.  Så jeg er vel med til at holde Facebook-møllen kørende.

Måske er det netop her, vores lederskab bliver sat på prøve.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/kirkens-opgave-er-stoerre-end-vores-uenigheder/feed/ Ledelse – eller tjeneste? https://baptist.dk/ledelse-eller-tjeneste/ Thu, 09 Apr 2026 06:13:06 +0000 https://baptist.dk/?p=21170
Vi har vænnet os til ordene. Menighedsrådet er blevet til menighedens ledelse, pianisten er blevet lovsangsleder, vi har ledere i menighedens arbejdsgrene, de udviser åndeligt lederskab – og de tager alle sammen på lederkonference.

Jeg er begyndt at reflektere over, hvad der sker med en kirke, der taler den sekulære verdens ledersprog helt perfekt – fuldstændigt uden mislyde.

Ord skaber mening. Sprog former kultur. Også i kirken. Når vi tager omverdenens ledersprog ind, kommer vi let til at forstå kirken som en organisation ligesom andre organisationer: Vi skal have mission, vision og handlingsplaner på plads, så der kan ledes, styres, udvikles og optimeres.

Jesus talte ikke et perfekt ledersprog. Han omtalte heller ikke sig selv som leder. Han talte om, at “Den, der vil være stor, skal være de andres tjener, og den, der vil være leder, skal være slave for de andre.”1

Kirken skal selvfølgelig ledes med ansvar og struktur af mennesker, der tager initiativ. Jeg er bange for, at kirken med en ukritisk overtagelse af et sekulært leder-sprog, også risikerer at overtage samtidens idealer for ledelse. Idealer som alt for sjældent er i overensstemmelse med det, Jesus lærte os om at tjene hinanden.

Har kirken brug for bedre ledere – eller for mere trofaste tjenere?

1 Fra Matthæusevangeliet, kapitel 20, vers 25-28 i Den Nye Aftale.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Vi har vænnet os til ordene. Menighedsrådet er blevet til menighedens ledelse, pianisten er blevet lovsangsleder, vi har ledere i menighedens arbejdsgrene, de udviser åndeligt lederskab – og de tager alle sammen på lederkonference.

Jeg er begyndt at reflektere over, hvad der sker med en kirke, der taler den sekulære verdens ledersprog helt perfekt – fuldstændigt uden mislyde.

Ord skaber mening. Sprog former kultur. Også i kirken. Når vi tager omverdenens ledersprog ind, kommer vi let til at forstå kirken som en organisation ligesom andre organisationer: Vi skal have mission, vision og handlingsplaner på plads, så der kan ledes, styres, udvikles og optimeres.

Jesus talte ikke et perfekt ledersprog. Han omtalte heller ikke sig selv som leder. Han talte om, at “Den, der vil være stor, skal være de andres tjener, og den, der vil være leder, skal være slave for de andre.”1

Kirken skal selvfølgelig ledes med ansvar og struktur af mennesker, der tager initiativ. Jeg er bange for, at kirken med en ukritisk overtagelse af et sekulært leder-sprog, også risikerer at overtage samtidens idealer for ledelse. Idealer som alt for sjældent er i overensstemmelse med det, Jesus lærte os om at tjene hinanden.

Har kirken brug for bedre ledere – eller for mere trofaste tjenere?

1 Fra Matthæusevangeliet, kapitel 20, vers 25-28 i Den Nye Aftale.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/ledelse-eller-tjeneste/feed/ Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab https://baptist.dk/sebastian-tog-skridtet-fra-faellesskab-til-lederskab/ Fri, 20 Feb 2026 16:56:18 +0000 https://baptist.dk/?p=20948 24-årige Sebastian Bækgaard er ny formand for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU). For ham handler opgaven om at understøtte det lokale engagement, der giver børn og unge fællesskab, tro og mod på mere.


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/02/sebastian-baekgaard-bbu.mp3

”Hvad laver du, hvis jeg møder dig en helt tilfældig aften?” Spørgsmålet får Sebastian til at grine højt:
”Hvis jeg ikke laver et eller andet bestyrelsesarbejde eller sidder til møde, kan jeg godt lide bare at være social sammen med andre. Min kæreste spiller klaver og nogle gange synger vi sammen, selvom det ikke altid lyder så godt, når jeg synger med.”

Liv i fællesskab fylder meget for Sebastian. Ved siden af statskundskabsstudiet på Københavns Universitet handler livet om kæresten, bofællesskabet, fællesskabet i den kristne fodboldklub FC Udfordringen og vennerne. Men lige nu er det især én opgave, der trækker: Sebastian er ny formand for BBU. Og han har et mål med arbejdet:
”Jeg tror meget på fællesskaber, der er inkluderende og attraktive, som er trygge og sjove at komme i. Det er det, der skal få børn og unge i kirken, fastholde dem, og få dem til at vokse i tro.”

“Der fik jeg lidt formandskasketten…”

Sebastian blev valgt til formandsposten i september 2025, men hans vej ind i BBU-ledelsen begyndte tidligere. I 2023 blev han næstformand, og da den daværende formand, Nicolas Fromsejer, rejste til Honduras i et halvt år, fik Sebastian “formandskasketten” i praksis.

“Der fik jeg prøvet det. Jeg kunne godt fornemme, at Nicolas godt ville give posten videre på en god måde. Så valget kom lidt naturligt. Jeg har svært ved ikke at engagere mig, når jeg først er i det,” siger han.

Sebastian Bækgaard

  • Formand for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund siden september 2025.
  • 24 år gammel, bor i København i et bofællesskab og læser statskundskab på 4. semester på Københavns universitet.
  • Har rødder i Roskilde Baptistkirke, var ung i Pinsekirken i Odense i gymnasietiden og er i dag medlem af Kristuskirken på Nørrebro.
  • Har gennem flere år været en del af BBU’s miljø – sommerstævner, ledertræning og som næstformand.
  • Bestyrelsesmedlem i den kristne fodboldklub FC Udfordringen.
  • Forsøger at dyrke sport, når lektierne ikke fylder for meget.

BBU som hjem – og en vej tilbage

Sebastian er vokset op i Roskilde Baptistkirke og BBU er næsten skrevet ind i familiehistorien. Både hans far og storebror har været engageret:
”Min far var med i ’gamle dage’, og min bror har også siddet som næstformand i en periode. Det var nok allerede dengang, da jeg var barn og teenager og kom med på Sommerstævne, at jeg for alvor fandt ud af, hvad BBU var”.

Sebastian peger på Sommerstævnerne og discipelskabs- og lederkurset SHIP som oplevelser, der har bidraget til hans udvikling som leder. Men også oplevelser, der har givet relationer på tværs af landet og oplevelsen af at være en del af noget større end kun den lokale hverdag.

Sebastian bruger sig selv som eksempel, da han peger på vigtigheden af at fastholde unge i foreningsarbejdet. ”Jeg flyttede med familien til Odense i 2019 og skiftede kirkesamfund til Pinsekirken. Men fordi BBU altid har været en del af mit tros- og kirkeliv, var det ikke svært at vende tilbage, da Nicolas opfordrede mig til at gå ind i arbejdet.”

“Det kan godt være, jeg sidder for bordenden…”

Sebastian er meget bevidst om sin manglende erfaring som formand. Netop derfor har han allerede gjort sig en del tanker om udfordringerne. På spørgsmålet: ”Hvilken type leder vil du gerne være?” svarer han:
”Det er vigtigt for mig at være inkluderende, når vi mødes i ledelsen. Jeg er nysgerrig på, hvad andre har at sige, og hvad vi hver især kan byde ind med. Det kan godt være, at det er mig, der sidder for bordenden, men det betyder ikke, at det er mine ord, der skal vægtes højst, eller at det er mig, der har ret”.

BBU rammer plet! (Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Han er bevidst om sine egne kompetencer i forhold til økonomi og drift, men lige så bevidst om, at han ikke har den store erfaring fra livet i lokalforeningerne eller som leder på Sommerstævnerne:
”Det er jo noget af det, jeg som leder skal være god til: At se de kvaliteter, som vi hver især har i ledelsen, sådan at de kan blive brugt. Det tænker jeg over, hver gang jeg sidder og styrer en dagsorden eller et møde”.

Hvad er BBU? “Alt sammen starter jo ude lokalt”

Når Sebastian skal forklare formålet med BBU, har han fokus på det lokale arbejde. Det er i lokalforeningerne, i menighederne, de unge møder fællesskabet første gang:

”Jeg synes, at vi nogle gange overser det lokale arbejde: Det, der sker ude i kirkerne. Det er jo der, langt de fleste har det første møde med BBU. Sådan skal det også være! Vi er jo en organisation for lokalforeninger”.

Sebastian fortæller videre om bestyrelsens arbejde, der har fokus på to spor: et nationalt spor med kurser og lederskabstilbud – og et internationalt spor med projekter, der rækker ud over Danmark.

Men logikken er den samme, uanset om man vil noget i sin egen by eller i et andet land: BBU skal hjælpe med at gøre det muligt. “Vi har et slogan,” siger Sebastian, “der hedder: Vi tror på det, du brænder for.” Han folder betydningen ud: BBU er forbundet, der har midler, ansatte og kompetencer, som kan sættes i spil og understøtte lokale drømme, dér, hvor nogen vil noget.

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Frivillige og synlighed

Mange ungdomsorganisationer er presset på medlemstal. Når Sebastian kigger fremad i “100 dage, 1 år, 3 år” er det ikke medlemstal, der bekymrer ham mest.

Udfordringen er det frivillige engagement.

”Det er noget, vi snakker meget om. Vi har et lederskabstræningskursus, KEFAS, hvor vi lige nu mangler en stab. Noget af det, som jeg rigtig godt kunne tænke mig, var at finde en god løsning til at få engageret nogle flere frivillige. Vi har mange gode tilbud, men vi mangler nogle gange de frivillige til at køre dem”.

Sebastian peger også på synlighed som et andet fokusområde for bestyrelsen:
”Der er nogle lokalmenigheder og foreninger, som er rigtig gode til at bruge BBU, både vores støttepuljer og andre tilbud. Der mange foreninger, som har deres lokale liv, men måske mangler engagement i de nationale og internationale tilbud, som BBU har”.

Sebastian peger på, at BBU især har haft svært ved at engagere lokalforeningerne i Chin-menighederne på nationalt plan, selv om de er meget velfungerende lokalt.
”Det er noget af det, jeg drømmer om, at vi har fokus på hen over det næste år, måske to år. Vi har allerede fået to repræsentanter med i ledelsen, som også er aktive Chin Christian Association Denmarks (CCADK) ungdomsafdeling”.

Samarbejde

Sebastian glæder sig over samarbejdet med Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) om YEGOs arbejde i Rwanda. ”Der er faktisk lige blevet underskrevet et nyt projekt” fortæller han.

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

”I forhold til BaptistKirken var det et lidt turbulent tidspunkt, jeg kom ind i ledelsen på. Sommerstævnet, som jo ikke er der længere, var jo der, hvor vi havde vores primære samarbejde. Men jeg oplever, at vi stadig holder kontakten. BaptistKirkens ledelse har en kontaktperson til BBU, som jeg for nylig har haft møde med. Men vi skal finde en ny måde at samarbejde på, når nu Sommerstævnet ikke er der længere.”

Et nyt samarbejdsområde er Inspirationsdøgnet den 24.-25. april 2026 på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia:
”Vi har en ansat med i planlægningen af Inspirationsdøgnet, og vi giver tilskud til deltagelse,” fortæller Sebastian, der fortsætter: ”Vi reklamerer for Inspirationsdøgnet på vores sociale medier og håber, at mange vil deltage.”

Demokrati som en del af traditionen

Til sidst i interviewet vender Sebastian tilbage til kultur og tro: det handler om demokrati. BBU har arbejdet med, hvordan flere kan deltage i demokratiet, når alt for få fx møder op til landsmødet. Nu er vedtægterne blevet ændret, så delegerede skal repræsentere de enkelte lokalforeninger. For Sebastian handler det om at værne om en demokratisk tradition – også i en baptistisk forstand, hvor forskellige stemmer bliver hørt og ansvaret løftet i fællesskab. Derfor sender Sebastian en opfordring til sine medlemmer: Mød op, når der er generalforsamling, når der skal tages beslutninger, både lokalt og nationalt.

En organisation, der vil dig og dit trosliv

”Hvis jeg kun møder BBU en enkelt gang: Til en konference eller ved et besøg i en lokalforening – hvad ønsker du så, jeg skal tage med mig videre i livet?” Sebastian bliver en smule overrasket over spørgsmålet, men svaret kræver ikke meget refleksion. Det kommer hurtigt:
”Jamen, så vil jeg gerne have, at du tager med, at du har mødt et forbund, en organisation, som gerne vil dig og vil dit trosliv, som støtter og underbygger det, du brænder for. Jeg tror, at vores slogan, at vi tror på det, du brænder for, fanger det meget godt: Vi skal være med til at understøtte alle de gode aktiviteter og alt det gode trosliv, som er forskellige steder, lokalt eller internationalt.”

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> 24-årige Sebastian Bækgaard er ny formand for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU). For ham handler opgaven om at understøtte det lokale engagement, der giver børn og unge fællesskab, tro og mod på mere.


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/02/sebastian-baekgaard-bbu.mp3

”Hvad laver du, hvis jeg møder dig en helt tilfældig aften?” Spørgsmålet får Sebastian til at grine højt:
”Hvis jeg ikke laver et eller andet bestyrelsesarbejde eller sidder til møde, kan jeg godt lide bare at være social sammen med andre. Min kæreste spiller klaver og nogle gange synger vi sammen, selvom det ikke altid lyder så godt, når jeg synger med.”

Liv i fællesskab fylder meget for Sebastian. Ved siden af statskundskabsstudiet på Københavns Universitet handler livet om kæresten, bofællesskabet, fællesskabet i den kristne fodboldklub FC Udfordringen og vennerne. Men lige nu er det især én opgave, der trækker: Sebastian er ny formand for BBU. Og han har et mål med arbejdet:
”Jeg tror meget på fællesskaber, der er inkluderende og attraktive, som er trygge og sjove at komme i. Det er det, der skal få børn og unge i kirken, fastholde dem, og få dem til at vokse i tro.”

“Der fik jeg lidt formandskasketten…”

Sebastian blev valgt til formandsposten i september 2025, men hans vej ind i BBU-ledelsen begyndte tidligere. I 2023 blev han næstformand, og da den daværende formand, Nicolas Fromsejer, rejste til Honduras i et halvt år, fik Sebastian “formandskasketten” i praksis.

“Der fik jeg prøvet det. Jeg kunne godt fornemme, at Nicolas godt ville give posten videre på en god måde. Så valget kom lidt naturligt. Jeg har svært ved ikke at engagere mig, når jeg først er i det,” siger han.

Sebastian Bækgaard

  • Formand for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund siden september 2025.
  • 24 år gammel, bor i København i et bofællesskab og læser statskundskab på 4. semester på Københavns universitet.
  • Har rødder i Roskilde Baptistkirke, var ung i Pinsekirken i Odense i gymnasietiden og er i dag medlem af Kristuskirken på Nørrebro.
  • Har gennem flere år været en del af BBU’s miljø – sommerstævner, ledertræning og som næstformand.
  • Bestyrelsesmedlem i den kristne fodboldklub FC Udfordringen.
  • Forsøger at dyrke sport, når lektierne ikke fylder for meget.

BBU som hjem – og en vej tilbage

Sebastian er vokset op i Roskilde Baptistkirke og BBU er næsten skrevet ind i familiehistorien. Både hans far og storebror har været engageret:
”Min far var med i ’gamle dage’, og min bror har også siddet som næstformand i en periode. Det var nok allerede dengang, da jeg var barn og teenager og kom med på Sommerstævne, at jeg for alvor fandt ud af, hvad BBU var”.

Sebastian peger på Sommerstævnerne og discipelskabs- og lederkurset SHIP som oplevelser, der har bidraget til hans udvikling som leder. Men også oplevelser, der har givet relationer på tværs af landet og oplevelsen af at være en del af noget større end kun den lokale hverdag.

Sebastian bruger sig selv som eksempel, da han peger på vigtigheden af at fastholde unge i foreningsarbejdet. ”Jeg flyttede med familien til Odense i 2019 og skiftede kirkesamfund til Pinsekirken. Men fordi BBU altid har været en del af mit tros- og kirkeliv, var det ikke svært at vende tilbage, da Nicolas opfordrede mig til at gå ind i arbejdet.”

“Det kan godt være, jeg sidder for bordenden…”

Sebastian er meget bevidst om sin manglende erfaring som formand. Netop derfor har han allerede gjort sig en del tanker om udfordringerne. På spørgsmålet: ”Hvilken type leder vil du gerne være?” svarer han:
”Det er vigtigt for mig at være inkluderende, når vi mødes i ledelsen. Jeg er nysgerrig på, hvad andre har at sige, og hvad vi hver især kan byde ind med. Det kan godt være, at det er mig, der sidder for bordenden, men det betyder ikke, at det er mine ord, der skal vægtes højst, eller at det er mig, der har ret”.

BBU rammer plet! (Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Han er bevidst om sine egne kompetencer i forhold til økonomi og drift, men lige så bevidst om, at han ikke har den store erfaring fra livet i lokalforeningerne eller som leder på Sommerstævnerne:
”Det er jo noget af det, jeg som leder skal være god til: At se de kvaliteter, som vi hver især har i ledelsen, sådan at de kan blive brugt. Det tænker jeg over, hver gang jeg sidder og styrer en dagsorden eller et møde”.

Hvad er BBU? “Alt sammen starter jo ude lokalt”

Når Sebastian skal forklare formålet med BBU, har han fokus på det lokale arbejde. Det er i lokalforeningerne, i menighederne, de unge møder fællesskabet første gang:

”Jeg synes, at vi nogle gange overser det lokale arbejde: Det, der sker ude i kirkerne. Det er jo der, langt de fleste har det første møde med BBU. Sådan skal det også være! Vi er jo en organisation for lokalforeninger”.

Sebastian fortæller videre om bestyrelsens arbejde, der har fokus på to spor: et nationalt spor med kurser og lederskabstilbud – og et internationalt spor med projekter, der rækker ud over Danmark.

Men logikken er den samme, uanset om man vil noget i sin egen by eller i et andet land: BBU skal hjælpe med at gøre det muligt. “Vi har et slogan,” siger Sebastian, “der hedder: Vi tror på det, du brænder for.” Han folder betydningen ud: BBU er forbundet, der har midler, ansatte og kompetencer, som kan sættes i spil og understøtte lokale drømme, dér, hvor nogen vil noget.

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Frivillige og synlighed

Mange ungdomsorganisationer er presset på medlemstal. Når Sebastian kigger fremad i “100 dage, 1 år, 3 år” er det ikke medlemstal, der bekymrer ham mest.

Udfordringen er det frivillige engagement.

”Det er noget, vi snakker meget om. Vi har et lederskabstræningskursus, KEFAS, hvor vi lige nu mangler en stab. Noget af det, som jeg rigtig godt kunne tænke mig, var at finde en god løsning til at få engageret nogle flere frivillige. Vi har mange gode tilbud, men vi mangler nogle gange de frivillige til at køre dem”.

Sebastian peger også på synlighed som et andet fokusområde for bestyrelsen:
”Der er nogle lokalmenigheder og foreninger, som er rigtig gode til at bruge BBU, både vores støttepuljer og andre tilbud. Der mange foreninger, som har deres lokale liv, men måske mangler engagement i de nationale og internationale tilbud, som BBU har”.

Sebastian peger på, at BBU især har haft svært ved at engagere lokalforeningerne i Chin-menighederne på nationalt plan, selv om de er meget velfungerende lokalt.
”Det er noget af det, jeg drømmer om, at vi har fokus på hen over det næste år, måske to år. Vi har allerede fået to repræsentanter med i ledelsen, som også er aktive Chin Christian Association Denmarks (CCADK) ungdomsafdeling”.

Samarbejde

Sebastian glæder sig over samarbejdet med Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) om YEGOs arbejde i Rwanda. ”Der er faktisk lige blevet underskrevet et nyt projekt” fortæller han.

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

”I forhold til BaptistKirken var det et lidt turbulent tidspunkt, jeg kom ind i ledelsen på. Sommerstævnet, som jo ikke er der længere, var jo der, hvor vi havde vores primære samarbejde. Men jeg oplever, at vi stadig holder kontakten. BaptistKirkens ledelse har en kontaktperson til BBU, som jeg for nylig har haft møde med. Men vi skal finde en ny måde at samarbejde på, når nu Sommerstævnet ikke er der længere.”

Et nyt samarbejdsområde er Inspirationsdøgnet den 24.-25. april 2026 på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia:
”Vi har en ansat med i planlægningen af Inspirationsdøgnet, og vi giver tilskud til deltagelse,” fortæller Sebastian, der fortsætter: ”Vi reklamerer for Inspirationsdøgnet på vores sociale medier og håber, at mange vil deltage.”

Demokrati som en del af traditionen

Til sidst i interviewet vender Sebastian tilbage til kultur og tro: det handler om demokrati. BBU har arbejdet med, hvordan flere kan deltage i demokratiet, når alt for få fx møder op til landsmødet. Nu er vedtægterne blevet ændret, så delegerede skal repræsentere de enkelte lokalforeninger. For Sebastian handler det om at værne om en demokratisk tradition – også i en baptistisk forstand, hvor forskellige stemmer bliver hørt og ansvaret løftet i fællesskab. Derfor sender Sebastian en opfordring til sine medlemmer: Mød op, når der er generalforsamling, når der skal tages beslutninger, både lokalt og nationalt.

En organisation, der vil dig og dit trosliv

”Hvis jeg kun møder BBU en enkelt gang: Til en konference eller ved et besøg i en lokalforening – hvad ønsker du så, jeg skal tage med mig videre i livet?” Sebastian bliver en smule overrasket over spørgsmålet, men svaret kræver ikke meget refleksion. Det kommer hurtigt:
”Jamen, så vil jeg gerne have, at du tager med, at du har mødt et forbund, en organisation, som gerne vil dig og vil dit trosliv, som støtter og underbygger det, du brænder for. Jeg tror, at vores slogan, at vi tror på det, du brænder for, fanger det meget godt: Vi skal være med til at understøtte alle de gode aktiviteter og alt det gode trosliv, som er forskellige steder, lokalt eller internationalt.”

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/sebastian-tog-skridtet-fra-faellesskab-til-lederskab/feed/ ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen https://baptist.dk/jeg-havde-glemt-mig-selv-gennem-arrow-lederskab-fandt-chin-chin-styrke-og-rodfaeste-igen/ Fri, 12 Dec 2025 11:19:08 +0000 https://baptist.dk/?p=20460 Efter år med overbelastning, stress og faldende motivation fandt Chin Chin lysten til igen at lede gennem mentorstøtte, praktiske værktøjer, selvindsigt og karakterdannelse


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/12/arrowlederskabchinchin.mp3

Da Chin Chin blev opfordret til at søge Arrow Lederskabskurset, ramte opfordringen ind i et liv, der længe havde balanceret mellem stort ansvar, hårdt slid og en gradvist faldende motivation. Hun havde i årevis påtaget sig ledelsesopgaver i både BaptistKirken og blandt chinfolk i Danmark. Ofte på bekostning af familie, venner og de relationer, der er nødvendige for alle, der arbejder med ledelse.

“Jeg har altid været en brobygger, en der går foran. Jeg brænder for mit folk, og jeg brænder for at tjene Gud, med de gaver Han har givet mig” fortæller hun. “Men når man har gjort det i mange år, og motivationen falder, er man nødt til at standse op. I travlheden kommer man nemt til at glemme sig selv,” siger hun.
“Jeg kunne mærke, at jeg var blevet træt. Jeg havde gjort rigtig meget for andre, men ikke taget vare på mig selv.”

Opfordringen til at finde ro og nyt fodfæste kom fra BaptistKirkens ledelse, som opmuntrede hende til at søge Arrow-uddannelsen. Økonomien kom på plads med støtte fra BaptistKirken og Chin Chins lokale menighed i Skjern, Chin Bethel Church. Men i sidste ende var det ikke forventningerne fra andre, der fik hende til at sige ja. Det var en indre erkendelse: “Jeg kunne mærke, at det var tid til at arbejde med min personlighed, med den jeg er.”

Chin Chin

hedder egentlig Biak Chin Par Lian. Hun kom til Danmark i 2004 som FN-kvoteflygtning fra Burma. Hun er uddannet sygeplejerske og har en kandidatuddannelse i diakoni fra Aarhus Universitet. Til hverdag aktiv i Chin Bethel Church i Skjern. Chin Chin har fået flere priser for sit arbejde med integration af burmesere i det danske samfund. Har både siddet i BaptistKirkens ledelse og været ansat som integrationskonsulent.

Læs mere om Chin Chin artiklen “Et hjerte og et ”jern”” på baptist.dk.

Nyt forløb tilpasset det moderne lederskab

Da Chin Chin begyndte på Arrow Lederskab, havde organisationen netop ændret uddannelsesforløbet. Tidligere varede det to år med fire internatkurser. Nu var det et år med tre kortere internatkurser og flere webinarer.

“Vi mødte mange, der sagde: ‘Jeg vil gerne, men jeg kan ikke være væk så længe,’” forklarer Peter Kofoed Herbst, teamleder hos Arrow Lederskab. “Derfor byggede vi forløbet om, uden at gå på kompromis med den karakterdannelse, som er kernen i Arrow.”

En anderledes lederuddannelse

Peter Kofoed Herbst fortæller videre om Arrow Lederskab. Et forløb, som på mange punkter adskiller sig fra traditionelle lederuddannelser, der typisk har fokus på kompetencer:
”Når vi siger, at karakterdannelse er Arrows særkende betyder det, at vi arbejder med forståelsen af mig selv som menneske og som kristen leder. Vi arbejder også med kompetencer. Men det vigtigste spørgsmål vi stiller i forhold til ledelse er: Hvad gør det ved mig at være leder? Hvad sker der med mig, når jeg rammer muren som leder? Eller når jeg skyder genvej og tager den nemme løsning frem for den, jeg ved, er den rigtige? Hvad stiller jeg op med mine nederlag? Hvordan håndterer jeg det på en god måde, når jeg kommer til kort eller ikke slår til som leder?”

Det er en forudsætning for at deltage på Arrow Lederskab, at deltagerne har ledelseserfaring. Peter Kofoed Herbst forklarer, at det faktisk er en kvalifikation at kende sin begrænsning og kende til skuffelsen ved ikke at slå til som leder.

Chin Chin besøger gerne menigheder og foreninger – holder foredrag eller prædiker (Foto: Privat)

“Jeg havde brug for at finde mig selv igen”

For Chin Chin blev Arrow Lederskab ikke bare et kursus, men en nødvendig pause i et liv med konstant ansvar og konstant udvikling. Hun beskriver det som et rum, hvor hun endelig kunne vende blikket fra alle dem, hun plejede at bære, til et forsøg på at løfte sig selv.

Arrow lægger vægt på arbejdet med skyggesider i ledelse, drivkræfter og motivation. Og selv om Chin Chin allerede havde arbejdet med personlighedsudvikling efter et stressforløb, blev kurset alligevel en øjenåbner.

“Under undervisningen, tænkte jeg: Har jeg virkelig sådan en skyggeside? Kan det være, at jeg gør noget godt for andre – men i virkeligheden kun gør det for min egen skyld?” siger hun. “Refleksionerne gav mig et sprog for ting, jeg godt vidste om mig selv, men ikke havde set klart.”

Når der er en at følges med: mentorens betydning

En af de stærkeste erfaringer for Chin Chin var mentorforløbet, som Arrow kalder programmets “livsnerve”.

“Det var som at have en mor eller far, der følger én,” siger hun. “Jeg er vant til at være den, der hjælper andre. Men her skulle jeg lære at tale om mig selv – og lade nogen bære mig.”

For Chin Chin blev mentorrelationen en træning i at tage imod omsorg, sætte ord på egne behov og mærke, at hendes indre liv også var værd at investere i.

“Man kan ikke klare alt selv. Arrow lærte mig, at det er i orden at søge støtte. Det er i orden både at bede om hjælp og acceptere at få den.”

Arrow Lederskab

Hvad er Arrow?
Arrow er et internationalt lederskabsprogram for kristne ledere med fokus på karakterdannelse, personlig modning og strategiske ledelseskompetencer. Formålet er at forme ledere, “der er ledt af Jesus, leder som Jesus og leder til Jesus.”

Læs mere på https://arrowlederskab.dk/

Varighed og indhold
Et-årigt forløb, der består af internater, undervisning, mentorforløb og hjemmeopgaver. Forløbet arbejder med selvforståelse, skyggesider, motivationsmønstre og bæredygtigt lederskab.

Målgruppe
Ledere med ansvar i kirke eller organisation.

Næste hold
Start: August 2026

Ansøgningsfrist
Den 1. maj 2026

At arbejde med udfordringer og styrker

Karakterundervisningen gjorde et særligt indtryk. Ikke fordi alt var nyt for Chin Chin — men fordi det satte hendes erfaringer i system og gav hende nye vinkler på sin egen ledelse.

“Jeg har altid været selvreflekterende,” siger hun. “Men Arrow lærte mig at se mig selv fra flere perspektiver, og tage det alvorligt, når noget i mig eller i min ledelse var i ubalance. Især nådens perspektiv betyder meget for mig: at Gud altid er der for mig uanset kald, arbejde og opgaver.”

Arrow taler for et holistisk menneske- og ledelsessyn. Tanken om et menneske i balance – fysisk, psykisk, åndeligt og socialt – talte direkte ind i Chin Chins faglige baggrund i sundhedssektoren.

“Vi tror nogle gange, at åndelighed ligger mellem himmel og jord,” siger hun. “Men åndelighed er en del af os. Åndeligheden er en del af vores fysiske krop. Vi er ét helt menneske.”

Værktøjer, der virker i virkeligheden

Selv om forløbet har fokus på karakterdannelse arbejdede deltagerne både med coaching, konflikthåndtering, strategisk tænkning og mission – i menigheds- og andre organisatoriske sammenhænge. For Chin Chin blev det tydeligt, at de praktiske værktøjer skal bruges i hverdagslivet som leder:

“Vi arbejder med mennesker. Derfor kan man ikke sige: ‘Det her bruger jeg kun her.’ Alt hænger sammen, og afhænger af, hvilken position man har, eller hvilken rolle man er i” forklarer hun.

Specielt konflikthåndtering, coaching og forandringsledelse er blevet værktøjer, som Chin Chin har haft glæde af i sit daglige virke.

En anbefaling

Hverken kirkelige eller verdslige lederuddannelser fokuserer på lederens karakter. Derfor mener Chin Chin, at Arrow rammer et behov.

“Kirkelig ledelse burde være bedre end verdslig ledelse,” siger hun. “Men ofte er vi bange for at lede, eller vi pakker tingene ind i fine ord. Arrow gør op med det.”

Både erfarne ledere, der er ved at miste modet, og yngre ledere, der endnu ikke er tynget af ledelsesudfordringer kan have glæde af Arrow.

“Er du udmattet, så kan forløbet hjælpe dig videre. Er du ung, så kan du forebygge at brænde ud. Det er en dannelsesrejse for alle ledere.”

Arrow ønsker at forme ledere, “der er ledt af Jesus, leder som Jesus og leder til Jesus.” Chin Chin lod sig overtale til at deltage. I dag står hun stærkere og mere rodfæstet i sin ledergerning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Efter år med overbelastning, stress og faldende motivation fandt Chin Chin lysten til igen at lede gennem mentorstøtte, praktiske værktøjer, selvindsigt og karakterdannelse


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/12/arrowlederskabchinchin.mp3

Da Chin Chin blev opfordret til at søge Arrow Lederskabskurset, ramte opfordringen ind i et liv, der længe havde balanceret mellem stort ansvar, hårdt slid og en gradvist faldende motivation. Hun havde i årevis påtaget sig ledelsesopgaver i både BaptistKirken og blandt chinfolk i Danmark. Ofte på bekostning af familie, venner og de relationer, der er nødvendige for alle, der arbejder med ledelse.

“Jeg har altid været en brobygger, en der går foran. Jeg brænder for mit folk, og jeg brænder for at tjene Gud, med de gaver Han har givet mig” fortæller hun. “Men når man har gjort det i mange år, og motivationen falder, er man nødt til at standse op. I travlheden kommer man nemt til at glemme sig selv,” siger hun.
“Jeg kunne mærke, at jeg var blevet træt. Jeg havde gjort rigtig meget for andre, men ikke taget vare på mig selv.”

Opfordringen til at finde ro og nyt fodfæste kom fra BaptistKirkens ledelse, som opmuntrede hende til at søge Arrow-uddannelsen. Økonomien kom på plads med støtte fra BaptistKirken og Chin Chins lokale menighed i Skjern, Chin Bethel Church. Men i sidste ende var det ikke forventningerne fra andre, der fik hende til at sige ja. Det var en indre erkendelse: “Jeg kunne mærke, at det var tid til at arbejde med min personlighed, med den jeg er.”

Chin Chin

hedder egentlig Biak Chin Par Lian. Hun kom til Danmark i 2004 som FN-kvoteflygtning fra Burma. Hun er uddannet sygeplejerske og har en kandidatuddannelse i diakoni fra Aarhus Universitet. Til hverdag aktiv i Chin Bethel Church i Skjern. Chin Chin har fået flere priser for sit arbejde med integration af burmesere i det danske samfund. Har både siddet i BaptistKirkens ledelse og været ansat som integrationskonsulent.

Læs mere om Chin Chin artiklen “Et hjerte og et ”jern”” på baptist.dk.

Nyt forløb tilpasset det moderne lederskab

Da Chin Chin begyndte på Arrow Lederskab, havde organisationen netop ændret uddannelsesforløbet. Tidligere varede det to år med fire internatkurser. Nu var det et år med tre kortere internatkurser og flere webinarer.

“Vi mødte mange, der sagde: ‘Jeg vil gerne, men jeg kan ikke være væk så længe,’” forklarer Peter Kofoed Herbst, teamleder hos Arrow Lederskab. “Derfor byggede vi forløbet om, uden at gå på kompromis med den karakterdannelse, som er kernen i Arrow.”

En anderledes lederuddannelse

Peter Kofoed Herbst fortæller videre om Arrow Lederskab. Et forløb, som på mange punkter adskiller sig fra traditionelle lederuddannelser, der typisk har fokus på kompetencer:
”Når vi siger, at karakterdannelse er Arrows særkende betyder det, at vi arbejder med forståelsen af mig selv som menneske og som kristen leder. Vi arbejder også med kompetencer. Men det vigtigste spørgsmål vi stiller i forhold til ledelse er: Hvad gør det ved mig at være leder? Hvad sker der med mig, når jeg rammer muren som leder? Eller når jeg skyder genvej og tager den nemme løsning frem for den, jeg ved, er den rigtige? Hvad stiller jeg op med mine nederlag? Hvordan håndterer jeg det på en god måde, når jeg kommer til kort eller ikke slår til som leder?”

Det er en forudsætning for at deltage på Arrow Lederskab, at deltagerne har ledelseserfaring. Peter Kofoed Herbst forklarer, at det faktisk er en kvalifikation at kende sin begrænsning og kende til skuffelsen ved ikke at slå til som leder.

Chin Chin besøger gerne menigheder og foreninger – holder foredrag eller prædiker (Foto: Privat)

“Jeg havde brug for at finde mig selv igen”

For Chin Chin blev Arrow Lederskab ikke bare et kursus, men en nødvendig pause i et liv med konstant ansvar og konstant udvikling. Hun beskriver det som et rum, hvor hun endelig kunne vende blikket fra alle dem, hun plejede at bære, til et forsøg på at løfte sig selv.

Arrow lægger vægt på arbejdet med skyggesider i ledelse, drivkræfter og motivation. Og selv om Chin Chin allerede havde arbejdet med personlighedsudvikling efter et stressforløb, blev kurset alligevel en øjenåbner.

“Under undervisningen, tænkte jeg: Har jeg virkelig sådan en skyggeside? Kan det være, at jeg gør noget godt for andre – men i virkeligheden kun gør det for min egen skyld?” siger hun. “Refleksionerne gav mig et sprog for ting, jeg godt vidste om mig selv, men ikke havde set klart.”

Når der er en at følges med: mentorens betydning

En af de stærkeste erfaringer for Chin Chin var mentorforløbet, som Arrow kalder programmets “livsnerve”.

“Det var som at have en mor eller far, der følger én,” siger hun. “Jeg er vant til at være den, der hjælper andre. Men her skulle jeg lære at tale om mig selv – og lade nogen bære mig.”

For Chin Chin blev mentorrelationen en træning i at tage imod omsorg, sætte ord på egne behov og mærke, at hendes indre liv også var værd at investere i.

“Man kan ikke klare alt selv. Arrow lærte mig, at det er i orden at søge støtte. Det er i orden både at bede om hjælp og acceptere at få den.”

Arrow Lederskab

Hvad er Arrow?
Arrow er et internationalt lederskabsprogram for kristne ledere med fokus på karakterdannelse, personlig modning og strategiske ledelseskompetencer. Formålet er at forme ledere, “der er ledt af Jesus, leder som Jesus og leder til Jesus.”

Læs mere på https://arrowlederskab.dk/

Varighed og indhold
Et-årigt forløb, der består af internater, undervisning, mentorforløb og hjemmeopgaver. Forløbet arbejder med selvforståelse, skyggesider, motivationsmønstre og bæredygtigt lederskab.

Målgruppe
Ledere med ansvar i kirke eller organisation.

Næste hold
Start: August 2026

Ansøgningsfrist
Den 1. maj 2026

At arbejde med udfordringer og styrker

Karakterundervisningen gjorde et særligt indtryk. Ikke fordi alt var nyt for Chin Chin — men fordi det satte hendes erfaringer i system og gav hende nye vinkler på sin egen ledelse.

“Jeg har altid været selvreflekterende,” siger hun. “Men Arrow lærte mig at se mig selv fra flere perspektiver, og tage det alvorligt, når noget i mig eller i min ledelse var i ubalance. Især nådens perspektiv betyder meget for mig: at Gud altid er der for mig uanset kald, arbejde og opgaver.”

Arrow taler for et holistisk menneske- og ledelsessyn. Tanken om et menneske i balance – fysisk, psykisk, åndeligt og socialt – talte direkte ind i Chin Chins faglige baggrund i sundhedssektoren.

“Vi tror nogle gange, at åndelighed ligger mellem himmel og jord,” siger hun. “Men åndelighed er en del af os. Åndeligheden er en del af vores fysiske krop. Vi er ét helt menneske.”

Værktøjer, der virker i virkeligheden

Selv om forløbet har fokus på karakterdannelse arbejdede deltagerne både med coaching, konflikthåndtering, strategisk tænkning og mission – i menigheds- og andre organisatoriske sammenhænge. For Chin Chin blev det tydeligt, at de praktiske værktøjer skal bruges i hverdagslivet som leder:

“Vi arbejder med mennesker. Derfor kan man ikke sige: ‘Det her bruger jeg kun her.’ Alt hænger sammen, og afhænger af, hvilken position man har, eller hvilken rolle man er i” forklarer hun.

Specielt konflikthåndtering, coaching og forandringsledelse er blevet værktøjer, som Chin Chin har haft glæde af i sit daglige virke.

En anbefaling

Hverken kirkelige eller verdslige lederuddannelser fokuserer på lederens karakter. Derfor mener Chin Chin, at Arrow rammer et behov.

“Kirkelig ledelse burde være bedre end verdslig ledelse,” siger hun. “Men ofte er vi bange for at lede, eller vi pakker tingene ind i fine ord. Arrow gør op med det.”

Både erfarne ledere, der er ved at miste modet, og yngre ledere, der endnu ikke er tynget af ledelsesudfordringer kan have glæde af Arrow.

“Er du udmattet, så kan forløbet hjælpe dig videre. Er du ung, så kan du forebygge at brænde ud. Det er en dannelsesrejse for alle ledere.”

Arrow ønsker at forme ledere, “der er ledt af Jesus, leder som Jesus og leder til Jesus.” Chin Chin lod sig overtale til at deltage. I dag står hun stærkere og mere rodfæstet i sin ledergerning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/jeg-havde-glemt-mig-selv-gennem-arrow-lederskab-fandt-chin-chin-styrke-og-rodfaeste-igen/feed/