baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Wed, 10 Jun 2026 17:40:57 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk I spændingsfeltet mellem fortiden og fremtiden https://baptist.dk/i-spaendingsfeltet-mellem-fortiden-og-fremtiden/ Mon, 26 Nov 2018 13:52:26 +0000 https://baptist.dk/?p=5105 Alt fra bekymringer til begejstring kunne høres fra salen i debatten, om BaptistKirkens ledelse skulle øges fra fem til syv personer.


Lørdag den 24. november mødtes 152 baptister fra 40 menigheder og fem landsorganisationer til BaptistKirkens Landskonference 2 2018 i Vejle.

Ved årets LK2 forhandlinger synes en spændende proces at komme os i møde – en proces som måske kan mindske skellet mellem fortidens og fremtidens baptister.

I løbet af dagen hørte jeg et udtryk blive gentaget fra tidligere landskonferencer, men det er først nu gået op for mig, hvad det betyder i danske baptisters historiske kontekst: ”Lige så mange baptister der findes, lige så mange holdninger.” Og da der blev talt om ’Menighedsbaseret Teologi’ måtte denne Cand. Mag. i Religionsvidenskab spidse ørerne. Menigheds-hvad-for-noget?! Svaret kom drypvis.

De autonome baptister

Under et gruppearbejde om den nye Fælleserklæring blev der sagt: ”Baptisterne vil historisk set ikke lade nogen autoritet bestemme over sig, netop derfor har hver baptistmenighed sin måde at gøre tingene på. Hvor Folkekirken er topstyret, har den enkelte baptistmenighed det sidste ord.” Konklusionen må være, at baptisterne har en selvforståelse, som gør det svært at tale om en baptistisk teologi, fordi dette ville betyde, at der skulle formuleres en autoritet ud over Bibelen, som alle menigheder skulle adlyde… Jeg konkluderer: derfor udtrykket ’menighedsbaseret teologi’.

Angående menighedernes fælles fundament fortalte Bent Hylleberg glædeligt om sit arbejde med at kortlægge de danske baptisters historie. Ved hjælp af de moderne sociale medier har han for nylig modtaget et billede af Adolf Frederik Mønster, en dansk baptist pioner, hvis portræt han har efterlyst i over 40 år. Jagten på spor af forfædrene fortsætter, og Hylleberg efterlyste materiale fra baptister under Anden Verdenskrig, som kunne belyse, hvordan de forholdte sig til besættelsesmagten sammenlignet med den officielle danske linje. Tanken må formentlig være at give den næste generation en forankring, der kan pege dem hen i en retning, der kan bære baptisternes autonome traditioner videre.

Men hvordan kan al det her påvirke en debat, om en ledelse skal bestå af fem eller syv medlemmer?

Fra fem til syv?

Pludselig forstod jeg al den snak om ’menighedsbaseret’ ditten og datten, de danske baptistiske pionerer og hvorfor der kunne være vidt forskellige syn på, om et antal på syv frem for fem ville være et kanonslag eller en katastrofe for baptisternes fremtid. For uanset hvordan vi vender og drejer det, har BaptistKirkens ledelse en form for autoritet overfor de øvrige menigheder. Selvfølgelig kommer der en vis skepsis fra ’de autonome baptister’. Det kan dog ikke være hele forklaringen.

For danske baptister har også en meget stærk tradition for struktur og organisation. Derfor gik det pludselig op for denne amerikaner (Jamie er amerikaner, red.), som er vant til store afstande og topstyrede beslutninger, hvordan den danske geografi og tradition for møder og dialog spiller ind i overvejelserne. De bekymringer, der kom frem, lød som omsorg for de mennesker, der skal balancere et almindeligt fuldtidsarbejde med opgaven, samt mulige udfordringer som planlægning mellem syv personer ville give frem for fem. Jan Andreassen, Give Baptistmenighed, foreslog møder på Skype som en supplering til traditionelle møder og for at spare kørselspenge.

Flertallets optimisme

Bevidstheden om baptisternes afhængighed af frivillige kræfter generation efter generation er stort. Lise Willer spurgte, ”Hvor skal vi finde de folk henne? Det er svært nok at finde fem.” En anden forklarede, at det ville være mere bæredygtigt, hvis opgaverne kunne spredes over flere hænder. Der var flere konstruktive løsningsforslag – stil op med én, du kan samarbejde og dele glæden med. En meget begejstret Christoffer Bækgaard gav udtryk for sin optimisme for baptisternes fremtid og herunder tillid til, at syv medlemmer kan sagtens lade sig gøre og at vi bør give det en chance.

Forslaget blev vedtaget med over tre fjerdedele af stemmerne i første runde og vil blive taget op igen til LK1 2019. Måske er du den næste i en række af pionerer? I så fald tal med din menighed om opstilling.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Alt fra bekymringer til begejstring kunne høres fra salen i debatten, om BaptistKirkens ledelse skulle øges fra fem til syv personer.


Lørdag den 24. november mødtes 152 baptister fra 40 menigheder og fem landsorganisationer til BaptistKirkens Landskonference 2 2018 i Vejle.

Ved årets LK2 forhandlinger synes en spændende proces at komme os i møde – en proces som måske kan mindske skellet mellem fortidens og fremtidens baptister.

I løbet af dagen hørte jeg et udtryk blive gentaget fra tidligere landskonferencer, men det er først nu gået op for mig, hvad det betyder i danske baptisters historiske kontekst: ”Lige så mange baptister der findes, lige så mange holdninger.” Og da der blev talt om ’Menighedsbaseret Teologi’ måtte denne Cand. Mag. i Religionsvidenskab spidse ørerne. Menigheds-hvad-for-noget?! Svaret kom drypvis.

De autonome baptister

Under et gruppearbejde om den nye Fælleserklæring blev der sagt: ”Baptisterne vil historisk set ikke lade nogen autoritet bestemme over sig, netop derfor har hver baptistmenighed sin måde at gøre tingene på. Hvor Folkekirken er topstyret, har den enkelte baptistmenighed det sidste ord.” Konklusionen må være, at baptisterne har en selvforståelse, som gør det svært at tale om en baptistisk teologi, fordi dette ville betyde, at der skulle formuleres en autoritet ud over Bibelen, som alle menigheder skulle adlyde… Jeg konkluderer: derfor udtrykket ’menighedsbaseret teologi’.

Angående menighedernes fælles fundament fortalte Bent Hylleberg glædeligt om sit arbejde med at kortlægge de danske baptisters historie. Ved hjælp af de moderne sociale medier har han for nylig modtaget et billede af Adolf Frederik Mønster, en dansk baptist pioner, hvis portræt han har efterlyst i over 40 år. Jagten på spor af forfædrene fortsætter, og Hylleberg efterlyste materiale fra baptister under Anden Verdenskrig, som kunne belyse, hvordan de forholdte sig til besættelsesmagten sammenlignet med den officielle danske linje. Tanken må formentlig være at give den næste generation en forankring, der kan pege dem hen i en retning, der kan bære baptisternes autonome traditioner videre.

Men hvordan kan al det her påvirke en debat, om en ledelse skal bestå af fem eller syv medlemmer?

Fra fem til syv?

Pludselig forstod jeg al den snak om ’menighedsbaseret’ ditten og datten, de danske baptistiske pionerer og hvorfor der kunne være vidt forskellige syn på, om et antal på syv frem for fem ville være et kanonslag eller en katastrofe for baptisternes fremtid. For uanset hvordan vi vender og drejer det, har BaptistKirkens ledelse en form for autoritet overfor de øvrige menigheder. Selvfølgelig kommer der en vis skepsis fra ’de autonome baptister’. Det kan dog ikke være hele forklaringen.

For danske baptister har også en meget stærk tradition for struktur og organisation. Derfor gik det pludselig op for denne amerikaner (Jamie er amerikaner, red.), som er vant til store afstande og topstyrede beslutninger, hvordan den danske geografi og tradition for møder og dialog spiller ind i overvejelserne. De bekymringer, der kom frem, lød som omsorg for de mennesker, der skal balancere et almindeligt fuldtidsarbejde med opgaven, samt mulige udfordringer som planlægning mellem syv personer ville give frem for fem. Jan Andreassen, Give Baptistmenighed, foreslog møder på Skype som en supplering til traditionelle møder og for at spare kørselspenge.

Flertallets optimisme

Bevidstheden om baptisternes afhængighed af frivillige kræfter generation efter generation er stort. Lise Willer spurgte, ”Hvor skal vi finde de folk henne? Det er svært nok at finde fem.” En anden forklarede, at det ville være mere bæredygtigt, hvis opgaverne kunne spredes over flere hænder. Der var flere konstruktive løsningsforslag – stil op med én, du kan samarbejde og dele glæden med. En meget begejstret Christoffer Bækgaard gav udtryk for sin optimisme for baptisternes fremtid og herunder tillid til, at syv medlemmer kan sagtens lade sig gøre og at vi bør give det en chance.

Forslaget blev vedtaget med over tre fjerdedele af stemmerne i første runde og vil blive taget op igen til LK1 2019. Måske er du den næste i en række af pionerer? I så fald tal med din menighed om opstilling.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/i-spaendingsfeltet-mellem-fortiden-og-fremtiden/feed/ Hvor går vores grænser? https://baptist.dk/hvor-gaar-vores-graenser/ Mon, 26 Nov 2018 13:24:49 +0000 https://baptist.dk/?p=5094 Trossamfundsloven er vedtaget i Folketinget. Det står ikke til diskussion. Nu kommer konsekvenserne.


Trossamfundsloven giver alle anerkendte trossamfund rettigheder og pligter. Blandt rettighederne er skattefradrag og vielsesbemyndigelse, blandt pligterne er optagelse i Trossamfundsregistret og aflevering af et digitalt regnskab. Medlemmer i en menighed får ikke skattefradrag uden at menigheden står i registeret.

”Kirkerne er generelt ikke velansete i samfundets institutioner. Vi betaler højere renter i bankerne, større bidragssatser i kreditforeningerne og har højere risikovurdering. Helt galt er det for frikirkerne,” påpegede Manfred Hansen, Bethelkirken i Aalborg, på Landskonference 2 d. 24. november 2018. Han fortsatte: ”Indtil videre er kravene fra statens side rimelige, men hvor går vores grænse? Hvad vil vi acceptere for at kunne kalde os anerkendte og få skattefradrag?”

”Vi har et valg”, påpegede Bent Hylleberg. ”Vi kan vælge at lade os optage i Trossamfundsregisteret, opfylde vores forpligtelser og få del i goderne. Vi kan også vælge, at menighedernes liv ikke er et offentligt / statsligt anliggende, og derfor undlade at lade os registrere som trossamfund. Så er vi stadig på lovens grund, men vi har ingen pligter, men heller ingen særrettigheder.”

Per Beck slog fast, at ledelsens holdning er, at så længe love og regler ikke er i konflikt med evangeliet, kan vi være godkendt og registreret. Hvis der opstår en konflikt, vinder evangeliet.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Trossamfundsloven er vedtaget i Folketinget. Det står ikke til diskussion. Nu kommer konsekvenserne.


Trossamfundsloven giver alle anerkendte trossamfund rettigheder og pligter. Blandt rettighederne er skattefradrag og vielsesbemyndigelse, blandt pligterne er optagelse i Trossamfundsregistret og aflevering af et digitalt regnskab. Medlemmer i en menighed får ikke skattefradrag uden at menigheden står i registeret.

”Kirkerne er generelt ikke velansete i samfundets institutioner. Vi betaler højere renter i bankerne, større bidragssatser i kreditforeningerne og har højere risikovurdering. Helt galt er det for frikirkerne,” påpegede Manfred Hansen, Bethelkirken i Aalborg, på Landskonference 2 d. 24. november 2018. Han fortsatte: ”Indtil videre er kravene fra statens side rimelige, men hvor går vores grænse? Hvad vil vi acceptere for at kunne kalde os anerkendte og få skattefradrag?”

”Vi har et valg”, påpegede Bent Hylleberg. ”Vi kan vælge at lade os optage i Trossamfundsregisteret, opfylde vores forpligtelser og få del i goderne. Vi kan også vælge, at menighedernes liv ikke er et offentligt / statsligt anliggende, og derfor undlade at lade os registrere som trossamfund. Så er vi stadig på lovens grund, men vi har ingen pligter, men heller ingen særrettigheder.”

Per Beck slog fast, at ledelsens holdning er, at så længe love og regler ikke er i konflikt med evangeliet, kan vi være godkendt og registreret. Hvis der opstår en konflikt, vinder evangeliet.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/hvor-gaar-vores-graenser/feed/