Hvor det er “os” og “vi” mere end “jeg” og “mit”. Hvor den 6-årige Ida lærer af den 90-årige Gerda, og den 85-årige Oluf lærer af den 10-årige Frederik.

Jeg drømmer om en menighed, hvor de unge vil synge med på de gamles lovsang. Og hvor de unges tilbedelse er attraktiv for de gamle. Hvor de unges iver, begejstring og stil hyldes af de gamle. Hvor de gamles visdom og erfaring efterspørges af de unge. Hvor den unge vin og de gamle vinsække både fylder og rummer hinanden.

Egil Svartdahl har skrevet en fantastisk bog om emnet. Han skriver (på norsk): “Jeg har prøvet og feilet. Metoder og strategier har kommet og gått, men jeg har prøvd å holde fast på målet: å bygge en fler-generasjonsmenighet som ikke går fra krise til krise, men lever i kontinuerlig vekst og utvikling.” (Egil Svartdahl, “Gi det videre”, 2014, Hermon Forlag AS).

Jeg deler hans drøm!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet

Find flere

Lyt til artiklen her:

Trine Engbo Sørensen:

• Lærer:

2002-23 Skansevejens Skole, Nørresundby

2023-     Tasersuup Atuarfia, en folkeskole i Qaqortoq, Sydgrønland

• Uddannelse:

cand. mag i 2002 og meritlærer i 2006

• Baptistspejder i 44 år

Sara scroller hurtigt ned på sidste side, og blikket søger efter det famøse tal. Hun ænser slet ikke alle de opmuntrende og anerkendende kommentarer. Et 7-tal. Hendes hjerte banker lidt hurtigere, og hun bliver tør i munden: “Hvorfor har jeg ikke fået 12, eller i det mindste 10? Hvordan påvirker det nu min årskarakter? Bliver mine forældre skuffede?” Tankerne flyver rundt i Saras hoved, og hun har svært ved at koncentrere sig resten af dagen.

Negative kommentarer

Mobilen vibrerer igen nede i lommen, og Thilde sniger sig til at tage den op, skjult under bordet, som hun alligevel ligger halvvejs henover. Det er endnu en kommentar til hendes nye TikTok-video. Anonym naturligvis. ’Du er grim’, ’Du er fed’, ’Få dig et liv’. Alle de positive tilkendegivelser og ‘likes’ drukner i de få, tarvelige bemærkninger. Thilde har kvalme. Hun rækker hånden op og spørger om lov til at gå på toilettet. Hun kommer ikke tilbage til timen igen.

Bombarderet med krav

Endnu engang er UU-vejlederen på besøg i klassen. Der skal igen udfyldes skemaer og sættes krydser, træffes valg og tages beslutninger. Mikkel har ondt i hovedet. Han aner simpelthen ikke, hvad han vil eller skal. Hvis han bare kunne spille fodbold og gå og makke lidt med den knallert, han snart er gammel nok til at køre på, mens han lige kunne tage sig tid til at mærke efter. Men hver dag, hele tiden, bliver han bombarderet med krav og spørgsmål om den fremtid, der åbenbart skal lægges på skinner lige nu og her. Mikkel sukker og sætter nogle vilkårlige kryds. Så slipper han da for at høre mere på de voksne for en stund.

De pressede teenagere

Som lærer i udskolingen har jeg mødt masser af pressede teenagere. De føler sig presset af krav fra skolen, forældre, venner, sociale medier og ‘samfundet’. Det kan føre til mistrivsel, skolevægring, depressioner og i værste fald lange sygdomsperioder og selvmordstanker. Når jeg taler med de unge, finder vi ofte i fællesskab frem til, at en stor del af presset også kommer fra dem selv. Og det pres kan vi så prøve at arbejde med og gøre noget ved.

En positiv stemme

Som familien, kirken og de frivillige fællesskaber har skolen en mega-vigtig rolle som en stemme, der fortæller vores teenagere, at de er gode nok. At vi ikke skal være ens, at alle kan noget forskelligt, og at alle har noget positivt at bidrage med. At det handler om at gøre sit bedste og at lære både af dét, der lykkes, og af dét, der ikke lykkes. Men det er svært at trænge igennem, når der er så mange stemmer, der råber højt om effektivitet, slutmål, det perfekte udseende og alt muligt andet.

Børns Vilkår fastslår følgende: ’Børn og unge sammenligner sig med hinanden, og de sammenligner sig ofte med det perfekte. … De sammenligner sig i den fysiske verden, og de sammenligner sig på sociale medier. De konfronteres med glansbilleder af hinandens perfekte liv. Det kan påvirke deres selvtillid, og det kan påvirke deres trivsel’.[1]

De positive fællesskaber

Som lærer ønsker jeg endnu mere tid til at dyrke de positive fællesskaber, have tid og rum til at snakke om alt det, der fylder i deres liv, og at grine lidt sammen med dem af alle glansbillederne. Det giver skolen som institution allerede mulighed for, men desværre viser alle statistikker, at det ikke er nok.

Så jo – på en måde rammer skolen ved siden af, men skolen kan ikke bære ansvaret for teenageres mistrivsel alene. Familierne, kirken, foreningslivet, hele det politiske system – og ikke mindst de unge selv – må i gang med at finde positive løsninger.

[1] ’Børn og unge kæmper for at passe ind’, analyse ved Børns Vilkår, 2022

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 27. sep. 2025 - Formandstalen 2025
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet

Find flere

Lyt til artiklen her:

”Hvorfor skal små børn sove hele tiden? De laver jo ingenting”, spurgte Svend, en venlig ældre mand fra menigheden.

”Tja”, tænkte jeg og kikkede på vores ni måneder gamle søn, som holdt sig oppe i sin mors pegefingre og hoppede, så hendes arme var ved at visne. Hagesmækken var gennemblødt af savl på grund af nye tænder. Hans øjne afsøgte stuen for kontakt til alle i rummet, mens han forsøgte at artikulere noget på det sprog, han var ved at lære.

Jeg tror, at selv den gode Svend ville have været klar til en middagslur, hvis han skulle lære et nyt sprog, have nye tænder og møde en masse nye mennesker.

Man fik afskaffet diagnosen ’ungdomssløvsind’ lige vel tidligt.

’Ungdomssløvsind’

”Teenagere er dårlige til at koncentrere sig. Teenagere er dårlige til at holde fokus. Teenagere er dårlige til at risikovurdere, og de er dårlige til at se de store sammenhænge”, siger Ann Elisabeth Knudsen, psykolog og forfatter til en række bøger om børne- og teenagehjerner.

Hun taler i spøg om, at nogle forældre nok mener, at man fik afskaffet diagnosen ’ungdomssløvsind’ lige vel tidligt.

Selvom det er lang tid siden, og Svend ikke er her mere, tænker jeg på hans spørgsmål, når vi taler om teenagere. Teenagere skal nemlig på samme måde som babyer opbygge nyt hjernenetværk og tage det i brug. Det er ifølge hjerneforskere meget krævende, og derfor har teenagere, lige som helt små børn, brug for langt mere hvile end voksne. Det er bare ikke altid det, vi giver dem.

Derfor har teenagere, lige som helt små børn, brug for langt mere hvile end voksne.

For træt til vasketøjet

Det er sent, og jeg er på vej i seng. Vores teenager sidder på sit værelse med ansigtet badet i det blege lys fra computerskærmen. Han er virkelig træt, så hvorfor slukker han ikke for computeren og lægger sig til at sove? Jeg ser, at han er online med nogle drenge fra klassen. Jeg beder ham slukke og overveje at give en hånd med vasketøjet og investere lidt energi i familien som fællesskab.

Det viser sig, at drengene er i gang med en biologiopgave. De har været ude og tage jordprøver fra tre landbrug. Prøverne er analyseret, og drengene arbejder på en 16 siders rapport. Jeg foreslår, at de skulle arbejde på opgaven om eftermiddagen, men får at vide, at han jo tjener sine egne penge om eftermiddagen.

Dagsprogrammet er skole fra 8 til 15 og arbejde i Rema fra 15.30 til 21.00. Herefter er der lektier. Ikke hver dag, men to til tre dage om ugen. Og i weekenden sker der også noget …

Forlade far og mor

På samme måde som teenagedrengene er ved at få tag på biologien, har biologien også godt tag i teenagerne. Vi læser helt tilbage i Første Mosebog, at den unge mand skal forlade sin mor og far og finde sig en hustru. I et mere nutidigt sprog kunne man sige, at de unge skifter orientering fra den trygge relation hos mor og far til et liv med nye relationer til andre unge. Anstrengende for mor og far, hvis formaninger mister noget af deres vægt, men godt for artens overlevelse.

Ungdomslivet kan være sjovt og dejligt, men også hårdt arbejde.

Det er også udfordrende og usikkert, for er hun, der var interesseret i sidste uge, fx stadig interesseret i næste weekend? Og er jeg stadig med i drengefællesskabet, hvis jeg ikke hopper med på den sidste nye måde at knalde ud på. Ungdomslivet kan være sjovt og dejligt, men også hårdt arbejde.

Giv dem lidt kredit

Skulle jeg gå i gymnasiet fra 8 til 15 og lære om alt fra den puniske krig til Krebs’ cyklus, arbejde til midnat, blive bedømt på alt, hvad jeg afleverer, konstant danne nye relationer og være usikker på, om min partner gider mig i næste uge, så ville jeg også have brug for lidt ekstra hvile.

Jeg synes, de unge gør det godt. De går i genbrugstøj, bliver vegetarer (nogle af dem) og arbejder for at blive både kloge og dygtige. Så giv dem lige lidt kredit i stedet for at se dem som sløve og skrup-umulige.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 27. sep. 2025 - Formandstalen 2025
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet

Find flere

Spørgsmål, som bør indeholde et element af fascination og interesse for enhver, som tror på, at vi til enhver tid og under alle forhold er omsluttet af Guds kærlighed og omsorg:

Hvad forsøger Gud at sige til os gennem det, vi har oplevet under Corona? Hvad kalder Han os til? Og – ikke mindst – hvad tager vi med os ud på den anden side af pandemien, og hvad bør vi efterlade bag os?

Ikke mindst det sidste er interessant. Når vi vil tage nogle nye skridt, er der ofte nogle gamle og velkendte af slagsen, som vi må stoppe med at tage. For at kunne gå ad nye stier, må vi nogle gange lægge andre og velgennemtravede bag os.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura

Find flere