baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Mon, 24 Aug 2026 19:45:43 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Verdens lys https://baptist.dk/verdens-lys-2/ Thu, 13 Feb 2025 05:00:43 +0000 https://baptist.dk/?p=18599
Nu går solen sin vej,
men vi er ikke ene,
for du, Herre, lever og vender vor frygt,
så når du er i mørket,
er det ikke mørke,
når du er iblandt os, da sover vi trygt.

Det er sidste vers i Holger Lissner og Erik Sommers aftensalme ’Nu går solen sin vej’ fra 1980.
En salme, der i hverdagssprog beskriver hvordan stilheden, roen og mørket sænker sig, når det bliver aften, men også har fokus på, at nattemørket kun er et fravær af sollys.

Verdens lys, Kristus, er tilstedeværende nat og dag, i krig og fred, i medgang og modgang. Solens lys kommer og går i sin egen rytme, men Kristus er altid iblandt os: ’Nu er timen, hvor du sletter alt det, der skiller, hvor du siger: Kom, og vær hjemme hos mig!’. Hvilken trøst i denne mørke tid!

Men der er håb – også for os sollyshungrende: Dagen er nu tiltaget med 2 timer og 20 min. siden vintersolhverv.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Nu går solen sin vej,
men vi er ikke ene,
for du, Herre, lever og vender vor frygt,
så når du er i mørket,
er det ikke mørke,
når du er iblandt os, da sover vi trygt.

Det er sidste vers i Holger Lissner og Erik Sommers aftensalme ’Nu går solen sin vej’ fra 1980.
En salme, der i hverdagssprog beskriver hvordan stilheden, roen og mørket sænker sig, når det bliver aften, men også har fokus på, at nattemørket kun er et fravær af sollys.

Verdens lys, Kristus, er tilstedeværende nat og dag, i krig og fred, i medgang og modgang. Solens lys kommer og går i sin egen rytme, men Kristus er altid iblandt os: ’Nu er timen, hvor du sletter alt det, der skiller, hvor du siger: Kom, og vær hjemme hos mig!’. Hvilken trøst i denne mørke tid!

Men der er håb – også for os sollyshungrende: Dagen er nu tiltaget med 2 timer og 20 min. siden vintersolhverv.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/verdens-lys-2/feed/ Enhed https://baptist.dk/enhed/ Thu, 23 Jan 2025 07:25:27 +0000 https://baptist.dk/?p=18531
Paulus skriver i Romerbrevet kapitel 15, vers 5-6, at Gud, som er udholdenhedens og trøstens Gud, ønsker, at vi som kristne skal have ét sind og én mund for at lovprise Gud sammen. Enhed i kirken går galt, når vi forsøger at tolke selv og går vores egne veje, men er mulig, når vi er et med Kristus gennem Helligånden. Vores enhed er ikke afhængig af kultur eller traditioner men af, hvem vi har til fælles – nemlig Jesus Kristus. Paulus opfordrer i Romerbrevet kapitel 14, vers 1 til ikke at dømme den, der er svag i troen. For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker MEN opdrager os også til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt, retskaffent og gudfrygtigt i denne verden. Paulus’ Brev til Titus kapitel 2, vers 11-12.

En forenet kirke ærer Jesus ved at anerkende ham som Herre og følge hans kald. I Johannesevangeliet kapitel 17, vers 21 beder Jesus om, at vi må være et.

Hvordan kalder Gud dig til at bringe enhed til Kristi legeme?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Paulus skriver i Romerbrevet kapitel 15, vers 5-6, at Gud, som er udholdenhedens og trøstens Gud, ønsker, at vi som kristne skal have ét sind og én mund for at lovprise Gud sammen. Enhed i kirken går galt, når vi forsøger at tolke selv og går vores egne veje, men er mulig, når vi er et med Kristus gennem Helligånden. Vores enhed er ikke afhængig af kultur eller traditioner men af, hvem vi har til fælles – nemlig Jesus Kristus. Paulus opfordrer i Romerbrevet kapitel 14, vers 1 til ikke at dømme den, der er svag i troen. For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker MEN opdrager os også til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt, retskaffent og gudfrygtigt i denne verden. Paulus’ Brev til Titus kapitel 2, vers 11-12.

En forenet kirke ærer Jesus ved at anerkende ham som Herre og følge hans kald. I Johannesevangeliet kapitel 17, vers 21 beder Jesus om, at vi må være et.

Hvordan kalder Gud dig til at bringe enhed til Kristi legeme?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/enhed/feed/ Enhed i Kristus https://baptist.dk/enhed-i-kristus/ Fri, 29 Jul 2022 12:15:54 +0000 https://baptist.dk/?p=12557 På tværs af kirken – internt i menighederne og på tværs af konfessionerne – er vi uenige, men vi insisterer på at ville hinanden.


Som medlem af forretningsudvalget i Dansk Ungdoms Fællesråd blev jeg spurgt om at fortælle lidt om de kirkelige organisationer, der er i DUF, fordi en af vores medarbejdere undrede sig over, at der var så mange forskellige. Min umiddelbare respons var, at jeg er forundret over, at vi ikke er flere. DUF-medarbejderen grinede og spurgte: Hvordan i alverden kan så mange forskellige kirkelige organisationer finde ud af at samarbejde, når de er opdelt i så mange fraktioner? Og jeg må indrømme, at det er et interessant spørgsmål.

Hvordan i alverden kan så mange forskellige kirkelige organisationer finde ud af at samarbejde, når de er opdelt i så mange fraktioner?

At ville hinanden

Udfordringen er interessant. På den ene side er vi uenige på tværs af kirken – internt i menighederne og på tværs af konfessioner. På den anden side argumenterer vi for det økumeniske sammenhold. Vi bliver ved med at insistere på at ville hinanden.

Vi bliver ved med at insistere på at ville hinanden.

Årsagen til denne insisteren ligger i kernen af Det Nye Testamente: ”Kroppen er en helhed, der er sammensat af mange dele, og alle de mange dele udgør én krop. Sådan er det også med Kristus.”[1] Her forklarer Paulus, hvad Kristus’ krop betyder – eller hvad vi taler om, når vi taler om enhed i Kristus: At i Kristus er vi bundet sammen på trods af vores mange dele.

Unikke, forskellige individer

Den udlægning ligger ikke lige til højrebenet i en dybt individualiseret kultur, som den vestlige. Vi er trænet til at tænke individuelt og til at søge vores eget for vores egen skyld. Og det i en grad, så vi nok ikke engang ved, hvad vi mister ved at gøre det.

Når vi forsøger at finde helhed alene, virker det ikke. Når vi står alene, forstår vi ikke det store billede. Vi er for sårbare og brudte til at forstå, hvad der er på spil – hvad alt det med Gud betyder. Paulus fortsætter: ”Vi er alle sammen døbt med én ånd, så vi udgør én krop, og derfor er det ligegyldigt, om vi er jøder eller ikkejøder, frie eller slaver. Vi har nemlig alle sammen drukket af den samme ånd.”[2]

Når vi forsøger at finde helhed alene, virker det ikke.

For Paulus er tanken om enheden i Kristus klar. Enheden fjerner de skel, vi sætter imellem hinanden, når vi ser ned på hinanden, fordi vi har en anden religion, nationalitet eller kommer fra et andet samfundslag. I Kristus er der enhed på trods af vores forskellighed.

Hver for sig er vi forskellige med forskellige gaver, evner og sind. Vi er unikke individer, men på samme tid er vi ikke så forskellige og unikke. Vi ligner hinanden mere, end vi tror. Vi er skabt lige, skabt af det samme og af den samme. “Som I ved består kroppen ikke kun af én del, men af mange.”[3]

Enhed af unikke individer

Når vi forstår, at vi er mere ens end forskellige, bliver det muligt at flytte samtalen fra, hvem jeg er, til hvem vi er. Så kan vi begynde at forstå Kristus i hans helhed og ikke kun som en del af hver vores individuelle, fraktionerede brudthed.

Ofte er vores udgangspunkt os selv: ”Jeg gør det for min egen skyld”, kan vi sige, for sådan er vores kultur. Vi er vores egne projekter. Det er en af de største udfordringer i vores tid, at vi isolerer os fra andre. Paulus slår fast, at vi ikke først og fremmest lever for os selv. Vi er først og fremmest en enhed, og derefter er hver enkelt af os unikke individer.

Sådan som er vi som individer, sådan er vi som kirker, en samlet enhed med mange unikke dele. Når vi står sammen i enhed, bliver vi endnu større og får en bedre forståelse af, hvem vi er – og vi kommer tættere på at forstå, hvem Kristus er, og hvad han vil med verden. ”Menigheden er Kristus’ krop og hver eneste af jer er en del af den.”[4]

Derfor var min gode DUF-kollegas spørgsmål så interessant. Det ligger i kernen af evangeliet, at vi altid står sammen på trods af vores forskelle. Det er enhed i Kristus, og det er økumeni. Det er en gave og en opgave, som vil blive ved med at forpligte os.

[1] 1. Korintherbrev kap. 12, vers 12 (Bibelen 2020)

[2] 1. Korintherbrev kap. 12, vers 13 (Bibelen 2020)

[3] 1. Korintherbrev kap. 12, vers 14 (Bibelen 2020)

[4] 1. Korintherbrev kap. 12, vers 27 (Bibelen 2020)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> På tværs af kirken – internt i menighederne og på tværs af konfessionerne – er vi uenige, men vi insisterer på at ville hinanden.


Som medlem af forretningsudvalget i Dansk Ungdoms Fællesråd blev jeg spurgt om at fortælle lidt om de kirkelige organisationer, der er i DUF, fordi en af vores medarbejdere undrede sig over, at der var så mange forskellige. Min umiddelbare respons var, at jeg er forundret over, at vi ikke er flere. DUF-medarbejderen grinede og spurgte: Hvordan i alverden kan så mange forskellige kirkelige organisationer finde ud af at samarbejde, når de er opdelt i så mange fraktioner? Og jeg må indrømme, at det er et interessant spørgsmål.

Hvordan i alverden kan så mange forskellige kirkelige organisationer finde ud af at samarbejde, når de er opdelt i så mange fraktioner?

At ville hinanden

Udfordringen er interessant. På den ene side er vi uenige på tværs af kirken – internt i menighederne og på tværs af konfessioner. På den anden side argumenterer vi for det økumeniske sammenhold. Vi bliver ved med at insistere på at ville hinanden.

Vi bliver ved med at insistere på at ville hinanden.

Årsagen til denne insisteren ligger i kernen af Det Nye Testamente: ”Kroppen er en helhed, der er sammensat af mange dele, og alle de mange dele udgør én krop. Sådan er det også med Kristus.”[1] Her forklarer Paulus, hvad Kristus’ krop betyder – eller hvad vi taler om, når vi taler om enhed i Kristus: At i Kristus er vi bundet sammen på trods af vores mange dele.

Unikke, forskellige individer

Den udlægning ligger ikke lige til højrebenet i en dybt individualiseret kultur, som den vestlige. Vi er trænet til at tænke individuelt og til at søge vores eget for vores egen skyld. Og det i en grad, så vi nok ikke engang ved, hvad vi mister ved at gøre det.

Når vi forsøger at finde helhed alene, virker det ikke. Når vi står alene, forstår vi ikke det store billede. Vi er for sårbare og brudte til at forstå, hvad der er på spil – hvad alt det med Gud betyder. Paulus fortsætter: ”Vi er alle sammen døbt med én ånd, så vi udgør én krop, og derfor er det ligegyldigt, om vi er jøder eller ikkejøder, frie eller slaver. Vi har nemlig alle sammen drukket af den samme ånd.”[2]

Når vi forsøger at finde helhed alene, virker det ikke.

For Paulus er tanken om enheden i Kristus klar. Enheden fjerner de skel, vi sætter imellem hinanden, når vi ser ned på hinanden, fordi vi har en anden religion, nationalitet eller kommer fra et andet samfundslag. I Kristus er der enhed på trods af vores forskellighed.

Hver for sig er vi forskellige med forskellige gaver, evner og sind. Vi er unikke individer, men på samme tid er vi ikke så forskellige og unikke. Vi ligner hinanden mere, end vi tror. Vi er skabt lige, skabt af det samme og af den samme. “Som I ved består kroppen ikke kun af én del, men af mange.”[3]

Enhed af unikke individer

Når vi forstår, at vi er mere ens end forskellige, bliver det muligt at flytte samtalen fra, hvem jeg er, til hvem vi er. Så kan vi begynde at forstå Kristus i hans helhed og ikke kun som en del af hver vores individuelle, fraktionerede brudthed.

Ofte er vores udgangspunkt os selv: ”Jeg gør det for min egen skyld”, kan vi sige, for sådan er vores kultur. Vi er vores egne projekter. Det er en af de største udfordringer i vores tid, at vi isolerer os fra andre. Paulus slår fast, at vi ikke først og fremmest lever for os selv. Vi er først og fremmest en enhed, og derefter er hver enkelt af os unikke individer.

Sådan som er vi som individer, sådan er vi som kirker, en samlet enhed med mange unikke dele. Når vi står sammen i enhed, bliver vi endnu større og får en bedre forståelse af, hvem vi er – og vi kommer tættere på at forstå, hvem Kristus er, og hvad han vil med verden. ”Menigheden er Kristus’ krop og hver eneste af jer er en del af den.”[4]

Derfor var min gode DUF-kollegas spørgsmål så interessant. Det ligger i kernen af evangeliet, at vi altid står sammen på trods af vores forskelle. Det er enhed i Kristus, og det er økumeni. Det er en gave og en opgave, som vil blive ved med at forpligte os.

[1] 1. Korintherbrev kap. 12, vers 12 (Bibelen 2020)

[2] 1. Korintherbrev kap. 12, vers 13 (Bibelen 2020)

[3] 1. Korintherbrev kap. 12, vers 14 (Bibelen 2020)

[4] 1. Korintherbrev kap. 12, vers 27 (Bibelen 2020)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/enhed-i-kristus/feed/