baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Wed, 10 Jun 2026 17:40:57 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi https://baptist.dk/kollapset-fredsaftale-i-dr-congo-sender-tusinder-paa-flugt-til-burundi/ Mon, 15 Dec 2025 18:57:23 +0000 https://baptist.dk/?p=20476 Et af verdens fattigste lande bevæger sig mod en humanitær katastrofe. Flere end 50.000 flygtninge er ankommet på få dage og de mangler mad, tag over hovedet og rent vand


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/12/flygtningekrise-i-burundi.mp3

USA’s præsident Donald Trump optrådte som mægler, da præsidenterne for DR Congo og Rwanda, Félix Tshisekedi og Paul Kagame, indgik en meget omtalt fredsaftale den 4. december i Washington.

Fredsaftalen skulle være vendepunktet for tre årtiers konflikt i det østlige DR Congo. I stedet blev den – næsten øjeblikkeligt – et symbol på USA’s manglende evne til at forhandle holdbare aftaler. Få dage efter underskrivelsen rykkede den rwandisk-støttede oprørsgruppe M23 videre fra positionerne i fredsaftalen og erobrede Uvira i Sydkivu. Det militære fremstød ændrede magtbalancen i det østlige DR Congo og det udløste en akut humanitær krise, som i særlig grad har ramt nabolandet Burundi.

Faktaboks: Konflikten kort fortalt

Hvad sker der?
En USA-mæglet fredsaftale mellem DR Congo og Rwanda blev underskrevet 4. december, men kollapsede næsten øjeblikkeligt, da oprørsgruppen M23 fortsatte sin offensiv.

Hvorfor brød aftalen sammen?
M23 var ikke part i aftalen. Oprørsgruppen – som Rwanda støtter ifølge FN, USA og EU  – kontrollerer udviklingen i det østlige DR Congo.

Hvad er sket i Uvira?
M23 har erobret Uvira, en strategisk by i Sydkivu tæt på Burundis grænse. Byens fald udløste massive flygtningestrømme mod Burundi.

Hvor mange er på flugt?

  • Over 500.000 mennesker er internt fordrevne i det østlige DR Congo.
  • Nogle kilder oplyser, at den seneste udvikling alene har sendt 200.000 på flugt.
  • Flere end 50.000 er flygtet til Burundi på få dage.
  • Omkring 1.000 er flygtet til Rwanda.

Hvordan er situationen i Burundi?
Flygtningelejre mangler mad, husly, rent vand og sundhedsydelser. Hjælpeorganisationer advarer om risiko for sygdomsudbrud og alvorlige beskyttelsesproblemer – især for kvinder og børn.

Hvorfor er Burundi særligt presset?
Burundi er både militært involveret i konflikten og hovedmodtager af flygtninge – samtidig med at landet i forvejen har meget begrænsede ressourcer.

Ud over at være primær modtager af titusindvis af mennesker på flugt er Burundi også militær aktør i DR Congo på regeringens side – mod oprørsgruppen M23.

En fredsaftale uden fodfæste

Washington-aftalen havde indbyggede svagheder fra begyndelsen. Den behandlede relationen mellem regeringerne i Kinshasa i DR Congo og Kigali i Rwanda, men omtalte ikke den tungt bevæbnede oprørsgruppe M23, der reelt kontrollerer den militære udvikling i det østlige DR Congo. Oprørsgruppen var ikke part i aftalen og fortsatte sin offensiv, selv mens præsidenterne udvekslede diplomatiske håndtryk i USA. Kampene afslørede hurtigt fredsaftalen som politisk symbolik uden hold i en militære virkelighed.

Aftalens sammenbrud blev tydeligt, da M23 indtog Uvira – en strategisk vigtig by tæt på grænsen til Burundi.

Uvira som katalysator for flugt

Kampene i og omkring Uvira har skabt kaotiske forhold for civilbefolkningen. Vidnesbyrd taler om artilleri, skudvekslinger og lig i gaderne. Tusinder oplevede flugt som den eneste overlevelsesmulighed. Krigen og situationen taget i betragtning var det oplagt at flygte over grænsen til Burundi og søge mod hovedstaden Bujumbura.

På få dage krydsede flere end 50.000 congolesere grænsen til Burundi. I perioder ankom op mod 8.000 mennesker dagligt, ifølge flere humanitære organisationer. Presset blev så voldsomt, at Burundi til sidst valgte at lukke grænsen.

Burundi i en dobbeltrolle

Burundi befinder sig i en kompleks og sårbar position. På den ene side deltager landet militært i DR Congo med tusindvis af soldater som støtte for den congolesiske regering. På den anden side modtager landet hovedparten af flygtningene fra den eskalerende konflikt.

Burundis udenrigsminister beskrev M23’s offensiv som ”en lussing” og ”en langfinger” til fredsprocessen. Udtalelsen udtrykker ikke kun diplomatisk frustration: den vidner også om et voksende pres på et af verdens fattigste lande, der nu står over for en humanitær krise, det ikke har ressourcer til at håndtere uden hjælp udefra.

Flygtningesituationen i Burundi: Et system på bristepunktet

Situationen for de nyankomne flygtninge i Burundi beskrives som kritisk. I de midlertidige lejre mangler næsten alt: tag over hovedet, mad, rent vand, latriner og basal sundhedspleje. Mange familier sover under presenninger, og der er stigende risiko for sygdomsudbrud som fx kolera.

International Rescue Committee (IRC) advarer om, at der ikke er kapacitet til at modtage flygtningene. Særligt kvinder og børn befinder sig i en ekstremt sårbar situation: der er underernæring, familier bliver skilt og der er øget risiko for kønsbaseret vold. Flere hjælpeorganisationer er i gang, men behovet overstiger i voldsom grad indsatsen.

Geografien i det krigsramte område (Klik for større billede)

Konsekvenser for regional stabilitet – og for kirkeligt arbejde

Flygtningestrømmen til Burundi er ikke blot et humanitært problem. Den skaber usikkerhed for hele landet. Når flygtninge i tusindtal ankommer på få dage, bliver allerede eksisterende sociale og økonomiske spændinger hurtigt forstærket.

Da de nationale og internationale strukturer ikke er på plads, er kirkerne og andre civilsamfundsorganisationer de første til at yde hjælp. Det betyder, at behovet for hjælp til bl.a. BaptistKirkens samarbejdspartnere vokser eksplosivt: Vi må forvente, at behovet i en periode bevæger sig fra langsigtet udvikling til akut nødhjælp.

Perspektiv

Udviklingen i Burundi viser med al tydelighed, at konflikten i det østlige DR Congo ikke er et isoleret fænomen. Den kollapsede fredsaftale og militære udvikling har allerede flyttet konsekvenserne over grænsen.

Burundi er i dag et land på kanten af sammenbrud. Uden massiv humanitær støtte risikerer landet at blive det næste brændpunkt i en region, der allerede balancerer på kanten af en større krise.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Et af verdens fattigste lande bevæger sig mod en humanitær katastrofe. Flere end 50.000 flygtninge er ankommet på få dage og de mangler mad, tag over hovedet og rent vand


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/12/flygtningekrise-i-burundi.mp3

USA’s præsident Donald Trump optrådte som mægler, da præsidenterne for DR Congo og Rwanda, Félix Tshisekedi og Paul Kagame, indgik en meget omtalt fredsaftale den 4. december i Washington.

Fredsaftalen skulle være vendepunktet for tre årtiers konflikt i det østlige DR Congo. I stedet blev den – næsten øjeblikkeligt – et symbol på USA’s manglende evne til at forhandle holdbare aftaler. Få dage efter underskrivelsen rykkede den rwandisk-støttede oprørsgruppe M23 videre fra positionerne i fredsaftalen og erobrede Uvira i Sydkivu. Det militære fremstød ændrede magtbalancen i det østlige DR Congo og det udløste en akut humanitær krise, som i særlig grad har ramt nabolandet Burundi.

Faktaboks: Konflikten kort fortalt

Hvad sker der?
En USA-mæglet fredsaftale mellem DR Congo og Rwanda blev underskrevet 4. december, men kollapsede næsten øjeblikkeligt, da oprørsgruppen M23 fortsatte sin offensiv.

Hvorfor brød aftalen sammen?
M23 var ikke part i aftalen. Oprørsgruppen – som Rwanda støtter ifølge FN, USA og EU  – kontrollerer udviklingen i det østlige DR Congo.

Hvad er sket i Uvira?
M23 har erobret Uvira, en strategisk by i Sydkivu tæt på Burundis grænse. Byens fald udløste massive flygtningestrømme mod Burundi.

Hvor mange er på flugt?

  • Over 500.000 mennesker er internt fordrevne i det østlige DR Congo.
  • Nogle kilder oplyser, at den seneste udvikling alene har sendt 200.000 på flugt.
  • Flere end 50.000 er flygtet til Burundi på få dage.
  • Omkring 1.000 er flygtet til Rwanda.

Hvordan er situationen i Burundi?
Flygtningelejre mangler mad, husly, rent vand og sundhedsydelser. Hjælpeorganisationer advarer om risiko for sygdomsudbrud og alvorlige beskyttelsesproblemer – især for kvinder og børn.

Hvorfor er Burundi særligt presset?
Burundi er både militært involveret i konflikten og hovedmodtager af flygtninge – samtidig med at landet i forvejen har meget begrænsede ressourcer.

Ud over at være primær modtager af titusindvis af mennesker på flugt er Burundi også militær aktør i DR Congo på regeringens side – mod oprørsgruppen M23.

En fredsaftale uden fodfæste

Washington-aftalen havde indbyggede svagheder fra begyndelsen. Den behandlede relationen mellem regeringerne i Kinshasa i DR Congo og Kigali i Rwanda, men omtalte ikke den tungt bevæbnede oprørsgruppe M23, der reelt kontrollerer den militære udvikling i det østlige DR Congo. Oprørsgruppen var ikke part i aftalen og fortsatte sin offensiv, selv mens præsidenterne udvekslede diplomatiske håndtryk i USA. Kampene afslørede hurtigt fredsaftalen som politisk symbolik uden hold i en militære virkelighed.

Aftalens sammenbrud blev tydeligt, da M23 indtog Uvira – en strategisk vigtig by tæt på grænsen til Burundi.

Uvira som katalysator for flugt

Kampene i og omkring Uvira har skabt kaotiske forhold for civilbefolkningen. Vidnesbyrd taler om artilleri, skudvekslinger og lig i gaderne. Tusinder oplevede flugt som den eneste overlevelsesmulighed. Krigen og situationen taget i betragtning var det oplagt at flygte over grænsen til Burundi og søge mod hovedstaden Bujumbura.

På få dage krydsede flere end 50.000 congolesere grænsen til Burundi. I perioder ankom op mod 8.000 mennesker dagligt, ifølge flere humanitære organisationer. Presset blev så voldsomt, at Burundi til sidst valgte at lukke grænsen.

Burundi i en dobbeltrolle

Burundi befinder sig i en kompleks og sårbar position. På den ene side deltager landet militært i DR Congo med tusindvis af soldater som støtte for den congolesiske regering. På den anden side modtager landet hovedparten af flygtningene fra den eskalerende konflikt.

Burundis udenrigsminister beskrev M23’s offensiv som ”en lussing” og ”en langfinger” til fredsprocessen. Udtalelsen udtrykker ikke kun diplomatisk frustration: den vidner også om et voksende pres på et af verdens fattigste lande, der nu står over for en humanitær krise, det ikke har ressourcer til at håndtere uden hjælp udefra.

Flygtningesituationen i Burundi: Et system på bristepunktet

Situationen for de nyankomne flygtninge i Burundi beskrives som kritisk. I de midlertidige lejre mangler næsten alt: tag over hovedet, mad, rent vand, latriner og basal sundhedspleje. Mange familier sover under presenninger, og der er stigende risiko for sygdomsudbrud som fx kolera.

International Rescue Committee (IRC) advarer om, at der ikke er kapacitet til at modtage flygtningene. Særligt kvinder og børn befinder sig i en ekstremt sårbar situation: der er underernæring, familier bliver skilt og der er øget risiko for kønsbaseret vold. Flere hjælpeorganisationer er i gang, men behovet overstiger i voldsom grad indsatsen.

Geografien i det krigsramte område (Klik for større billede)

Konsekvenser for regional stabilitet – og for kirkeligt arbejde

Flygtningestrømmen til Burundi er ikke blot et humanitært problem. Den skaber usikkerhed for hele landet. Når flygtninge i tusindtal ankommer på få dage, bliver allerede eksisterende sociale og økonomiske spændinger hurtigt forstærket.

Da de nationale og internationale strukturer ikke er på plads, er kirkerne og andre civilsamfundsorganisationer de første til at yde hjælp. Det betyder, at behovet for hjælp til bl.a. BaptistKirkens samarbejdspartnere vokser eksplosivt: Vi må forvente, at behovet i en periode bevæger sig fra langsigtet udvikling til akut nødhjælp.

Perspektiv

Udviklingen i Burundi viser med al tydelighed, at konflikten i det østlige DR Congo ikke er et isoleret fænomen. Den kollapsede fredsaftale og militære udvikling har allerede flyttet konsekvenserne over grænsen.

Burundi er i dag et land på kanten af sammenbrud. Uden massiv humanitær støtte risikerer landet at blive det næste brændpunkt i en region, der allerede balancerer på kanten af en større krise.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/kollapset-fredsaftale-i-dr-congo-sender-tusinder-paa-flugt-til-burundi/feed/ Kirkelukninger i Rwanda rammer baptistkirker hårdt https://baptist.dk/kirkelukninger-i-rwanda-rammer-baptistkirker-haardt/ Wed, 02 Apr 2025 08:00:32 +0000 https://baptist.dk/?p=18964 Siden februar 2018 har Rwandas regering kontrolleret 14.000 religiøse samlingssteder og lukket 8.000 med begrundelsen: ”Loven pålægger folk at bede et sted, der opfylder visse krav, for at forhindre dem i at bringe deres liv i fare.”


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/03/kirkelukninger-i-rwanda.mp3

BaptistKirkens samarbejdspartner i Rwanda, Association des Églises Baptistes au Rwanda (AEBR) fortæller, at kirkelukningerne har haft store konsekvenser. Mange menigheder har mistet deres samlingssteder. Ud over at menighederne ikke længere kan mødes til gudstjeneste og andre kirkelige anledninger, rammer kirkelukninger også sociale aktiviteter og udviklingsprogrammer blandt samfundets mest udsatte.

Kirkebygning i Butare (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Butare-regionen er særlig hårdt ramt

AEBR’s menigheder i Butare-regionen i det sydlige Rwanda er særlig hårdt ramt. Angiveligt er kun ganske få af de 60 baptistkirker i området i drift i dag.

Morten Kjær Kofoed, Sekretær for International Mission i BaptistKirken, siger:
”Regeringen lader som regel kirkerne genoptage arbejdet, når de lever op til lovens ganske omfattende bygningstekniske krav.  Men udfordringen er, at mange kirker i deres nuværende form og med den aktuelle beliggenhed aldrig kommer til at opfylde fx krav om ’… lydisolering og nok parkerings-/tilgængelighedsplads, hvor det er nødvendigt.’ I mange tilfælde vil det kræve en ny kirkebygning at leve op til krav om lydisolering.”

Udendørs gudstjeneste i Kibaga. Kirken må fortsat benyttes, men den var for lille, da der kom gæster fra nabomenighederne. Heldigvis var der ikke klager over afholdelse af udendørs gudstjeneste! (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Myndighedernes krav

I en pressemeddelelse fra den 30. august 2024 fortæller den rwandiske regering om den række af krav, religiøse samlingssteder skal leve op til:

”Juridisk anerkendelse: Trosbaserede organisationer skal have et gyldigt registreringsbevis udstedt af Rwanda Governance Board (RGB) samt et gyldigt samarbejdsbrev med den relevante distriktsadministration.

Uddannelseskrav til ledere: Kirkens ledelse skal besidde en gyldig teologisk uddannelse eller en anden  relevant uddannelse suppleret med en uddannelse i kirkeledelse.

Bygningskrav: Kirken skal eje sin egen bygning, der overholder lokale bygningsreglementer. Det betyder blandt andet at:

  • Bygningen må ikke være et åbent område, et telt eller en multifunktionel bygning.
  • Sikkerheds- og sanitetsforhold: Bygningen skal opfylde følgende krav:
    • Tilstrækkelig ventilation.
    • Toiletter og andre nødvendige sanitære faciliteter.
    • Lydisolering for at minimere støjforurening.
    • Tilstrækkelig parkeringsplads og adgangsforhold, hvor det er nødvendigt, for at sikre adgang for nødkøretøjer.
    • Installation af lynafleder.
    • Adgang til vandforsyning.

Disse foranstaltninger er implementeret for at sikre de bedendes sikkerhed og velfærd samt for at forhindre udnyttelse og spredning af skadelige praksisser.”

Kirkebygning i Karama (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Absurde krav

I pressemeddelelsen forklarer regeringen, at ”tilstrækkelig parkeringsplads” i praksis betyder mindst ”en halv hektar” svarende til 5.000 kvadratmeter. Begrundelsen for netop dette krav er ”at sikre adgang til udrykningskøretøjer til at hjælpe i tilfælde af behov. Sikkerheden for mennesker er vigtig, uanset hvor de befinder sig.”

Både af praktiske og økonomiske årsager er der mange menigheder, der aldrig kommer til at opfylde myndighedernes krav. De fleste kan se det fornuftige i, at der er ordentlige sanitære forhold i kirkerne, men rindende rent vand er fortsat en udfordring mange steder på landet i Rwanda. Og parkeringspladser på 5.000 kvadratmeter til ikke-eksisterende udrykningskøretøjer forekommer absurd i et land, hvor 35% af befolkningen fortsat er underernærede og de færreste ejer en bil.

Hvorfor lukker regeringen kirkerne?

Regeringen i Rwanda forklarer, at der i perioden 2018 til 2024 er foretaget kontrol af 14.000 religiøse bygninger. 8.000 af bygningerne havde mangler i forhold til reglerne, hvorfor de blev lukket.

De væsentligste mangler i forbindelse med kontrollerne var:

  • Manglende dokumentation for uddannelse (eksamen) i teologi for relevante kirkeledere.
  • Mangel på godkendelse fra Rwanda Governance Board til at virke som kirke.
  • Manglende brev om / godkendelse fra distriktet, hvor det er relevant.
  • Udførelse af tilbedelsesaktiviteter i andre uautoriserede områder (huler, bjerge, floder, skove osv.).
  • Bygninger, der ikke opfylder de lokale bygningsregler, herunder
    • Dårlig sanitet
    • Mangel på lydisolerende foranstaltninger
    • Manglende overholdelse af grundlæggende sikkerhedsstandarder (fx manglende parkeringspladser)

Regeringen meddeler, at de religiøse ledere er ”villige til at løse de fremhævede anomalier.” Det fremgår ikke, i hvilket omfang samarbejdsviljen hos de religiøse ledere har ført til genåbning af kirkerne.

Sang og dans til gudstjenesten i Kibaga (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Handler det kun om kirkegængernes sikkerhed?

Rwanda er på trods af økonomisk fremgang, fremgang i sundhed og fødevaresikkerhed, fremgang i beskæftigelse, ligestilling i parlamentet og meget andet positivt de facto et diktatur. Det er hævet over enhver tvivl, at præsident Paul Kagame styrer landet. Opposition og systemkritik findes næsten ikke i Rwanda.

Kirken er i vækst i Rwanda og kirkerne er i høj grad steder mennesker mødes, lytter og taler sammen. Kirkerne er også omdrejningspunkter for meget af den hjælp, der går til de fattigste. Kirkerne er kulturelle knudepunkter i et ellers forknyt demokrati.

Derfor hævder en del systemkritikere udenfor Rwanda, at kirkelukningerne er politisk motiverede. Både The New York Times og Christianity Today har bragt artikler om emnet. Amnesty International har udtrykt bekymring for, at kirkelukningerne kan være en del af en bredere indsats for at begrænse ytrings- og religionsfriheden i landet og have kontrol over hele NGO-sektoren.

Det er varmt at være til gudstjeneste i Kibaga (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Konkrete eksempler på, at loven handler om andet end bygninger

I den omtalte pressemeddelelse gør regeringen en del ud af at fortælle, at Rwandas forfatning giver borgerne både religions- og forsamlingsfrihed. Samtidig præciseres det dog, at disse rettigheder ”skal udøves i overensstemmelse med loven. Loven pålægger folk at bede et sted, der opfylder visse krav, for at forhindre dem i at bringe deres liv i fare.”

Regeringen forklarer årsagerne til, at så mange kirker ikke lever op til kravene og de deraf følgende kirkelukninger på denne måde:
”… der er dem, der etablerer kirker ikke for evangelisering, men for deres egen fordel. De etablerer kirker for at få penge og ejendom fra folket, prædiker vildledende budskaber og engagerer sig i udnyttelse af mennesker. Nogle prædikanter har forvandlet kirker til forretninger…”

Regeringen forklarer videre:
”I de senere år har der været en hastig stigning i … tilfælde af prædikanter, der er involveret i udnyttelse af mennesker gennem afpresning af penge og ejendom ved at love mirakler, tilskynde til skadelig praksis såsom at så splittelse, fremme anti-vaccinationsideologier og andre konspirationsteorier.”

Loven rammer skævt

På baggrund af den rwandiske regerings egen forklaring så sent som i august 2024 er det klart, at lovens hensigt også er at ramme religiøse forkyndere, som regeringen ikke bryder sig om. I det omfang, det handler om plattenslagere og småforbrydere kan alle ordentlige kirkesamfund støtte loven. Men vi ser desværre også, at fx krav om parkeringspladser og kirkebygning med rindende vand rammer mange af de menigheder, BaptistKirken har støttet i snart 100 år. I Rwanda beder de til, at de kirker, der har arbejdet hårdt på forbedringer, snart kan genåbnes.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Siden februar 2018 har Rwandas regering kontrolleret 14.000 religiøse samlingssteder og lukket 8.000 med begrundelsen: ”Loven pålægger folk at bede et sted, der opfylder visse krav, for at forhindre dem i at bringe deres liv i fare.”


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/03/kirkelukninger-i-rwanda.mp3

BaptistKirkens samarbejdspartner i Rwanda, Association des Églises Baptistes au Rwanda (AEBR) fortæller, at kirkelukningerne har haft store konsekvenser. Mange menigheder har mistet deres samlingssteder. Ud over at menighederne ikke længere kan mødes til gudstjeneste og andre kirkelige anledninger, rammer kirkelukninger også sociale aktiviteter og udviklingsprogrammer blandt samfundets mest udsatte.

Kirkebygning i Butare (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Butare-regionen er særlig hårdt ramt

AEBR’s menigheder i Butare-regionen i det sydlige Rwanda er særlig hårdt ramt. Angiveligt er kun ganske få af de 60 baptistkirker i området i drift i dag.

Morten Kjær Kofoed, Sekretær for International Mission i BaptistKirken, siger:
”Regeringen lader som regel kirkerne genoptage arbejdet, når de lever op til lovens ganske omfattende bygningstekniske krav.  Men udfordringen er, at mange kirker i deres nuværende form og med den aktuelle beliggenhed aldrig kommer til at opfylde fx krav om ’… lydisolering og nok parkerings-/tilgængelighedsplads, hvor det er nødvendigt.’ I mange tilfælde vil det kræve en ny kirkebygning at leve op til krav om lydisolering.”

Udendørs gudstjeneste i Kibaga. Kirken må fortsat benyttes, men den var for lille, da der kom gæster fra nabomenighederne. Heldigvis var der ikke klager over afholdelse af udendørs gudstjeneste! (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Myndighedernes krav

I en pressemeddelelse fra den 30. august 2024 fortæller den rwandiske regering om den række af krav, religiøse samlingssteder skal leve op til:

”Juridisk anerkendelse: Trosbaserede organisationer skal have et gyldigt registreringsbevis udstedt af Rwanda Governance Board (RGB) samt et gyldigt samarbejdsbrev med den relevante distriktsadministration.

Uddannelseskrav til ledere: Kirkens ledelse skal besidde en gyldig teologisk uddannelse eller en anden  relevant uddannelse suppleret med en uddannelse i kirkeledelse.

Bygningskrav: Kirken skal eje sin egen bygning, der overholder lokale bygningsreglementer. Det betyder blandt andet at:

  • Bygningen må ikke være et åbent område, et telt eller en multifunktionel bygning.
  • Sikkerheds- og sanitetsforhold: Bygningen skal opfylde følgende krav:
    • Tilstrækkelig ventilation.
    • Toiletter og andre nødvendige sanitære faciliteter.
    • Lydisolering for at minimere støjforurening.
    • Tilstrækkelig parkeringsplads og adgangsforhold, hvor det er nødvendigt, for at sikre adgang for nødkøretøjer.
    • Installation af lynafleder.
    • Adgang til vandforsyning.

Disse foranstaltninger er implementeret for at sikre de bedendes sikkerhed og velfærd samt for at forhindre udnyttelse og spredning af skadelige praksisser.”

Kirkebygning i Karama (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Absurde krav

I pressemeddelelsen forklarer regeringen, at ”tilstrækkelig parkeringsplads” i praksis betyder mindst ”en halv hektar” svarende til 5.000 kvadratmeter. Begrundelsen for netop dette krav er ”at sikre adgang til udrykningskøretøjer til at hjælpe i tilfælde af behov. Sikkerheden for mennesker er vigtig, uanset hvor de befinder sig.”

Både af praktiske og økonomiske årsager er der mange menigheder, der aldrig kommer til at opfylde myndighedernes krav. De fleste kan se det fornuftige i, at der er ordentlige sanitære forhold i kirkerne, men rindende rent vand er fortsat en udfordring mange steder på landet i Rwanda. Og parkeringspladser på 5.000 kvadratmeter til ikke-eksisterende udrykningskøretøjer forekommer absurd i et land, hvor 35% af befolkningen fortsat er underernærede og de færreste ejer en bil.

Hvorfor lukker regeringen kirkerne?

Regeringen i Rwanda forklarer, at der i perioden 2018 til 2024 er foretaget kontrol af 14.000 religiøse bygninger. 8.000 af bygningerne havde mangler i forhold til reglerne, hvorfor de blev lukket.

De væsentligste mangler i forbindelse med kontrollerne var:

  • Manglende dokumentation for uddannelse (eksamen) i teologi for relevante kirkeledere.
  • Mangel på godkendelse fra Rwanda Governance Board til at virke som kirke.
  • Manglende brev om / godkendelse fra distriktet, hvor det er relevant.
  • Udførelse af tilbedelsesaktiviteter i andre uautoriserede områder (huler, bjerge, floder, skove osv.).
  • Bygninger, der ikke opfylder de lokale bygningsregler, herunder
    • Dårlig sanitet
    • Mangel på lydisolerende foranstaltninger
    • Manglende overholdelse af grundlæggende sikkerhedsstandarder (fx manglende parkeringspladser)

Regeringen meddeler, at de religiøse ledere er ”villige til at løse de fremhævede anomalier.” Det fremgår ikke, i hvilket omfang samarbejdsviljen hos de religiøse ledere har ført til genåbning af kirkerne.

Sang og dans til gudstjenesten i Kibaga (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Handler det kun om kirkegængernes sikkerhed?

Rwanda er på trods af økonomisk fremgang, fremgang i sundhed og fødevaresikkerhed, fremgang i beskæftigelse, ligestilling i parlamentet og meget andet positivt de facto et diktatur. Det er hævet over enhver tvivl, at præsident Paul Kagame styrer landet. Opposition og systemkritik findes næsten ikke i Rwanda.

Kirken er i vækst i Rwanda og kirkerne er i høj grad steder mennesker mødes, lytter og taler sammen. Kirkerne er også omdrejningspunkter for meget af den hjælp, der går til de fattigste. Kirkerne er kulturelle knudepunkter i et ellers forknyt demokrati.

Derfor hævder en del systemkritikere udenfor Rwanda, at kirkelukningerne er politisk motiverede. Både The New York Times og Christianity Today har bragt artikler om emnet. Amnesty International har udtrykt bekymring for, at kirkelukningerne kan være en del af en bredere indsats for at begrænse ytrings- og religionsfriheden i landet og have kontrol over hele NGO-sektoren.

Det er varmt at være til gudstjeneste i Kibaga (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Konkrete eksempler på, at loven handler om andet end bygninger

I den omtalte pressemeddelelse gør regeringen en del ud af at fortælle, at Rwandas forfatning giver borgerne både religions- og forsamlingsfrihed. Samtidig præciseres det dog, at disse rettigheder ”skal udøves i overensstemmelse med loven. Loven pålægger folk at bede et sted, der opfylder visse krav, for at forhindre dem i at bringe deres liv i fare.”

Regeringen forklarer årsagerne til, at så mange kirker ikke lever op til kravene og de deraf følgende kirkelukninger på denne måde:
”… der er dem, der etablerer kirker ikke for evangelisering, men for deres egen fordel. De etablerer kirker for at få penge og ejendom fra folket, prædiker vildledende budskaber og engagerer sig i udnyttelse af mennesker. Nogle prædikanter har forvandlet kirker til forretninger…”

Regeringen forklarer videre:
”I de senere år har der været en hastig stigning i … tilfælde af prædikanter, der er involveret i udnyttelse af mennesker gennem afpresning af penge og ejendom ved at love mirakler, tilskynde til skadelig praksis såsom at så splittelse, fremme anti-vaccinationsideologier og andre konspirationsteorier.”

Loven rammer skævt

På baggrund af den rwandiske regerings egen forklaring så sent som i august 2024 er det klart, at lovens hensigt også er at ramme religiøse forkyndere, som regeringen ikke bryder sig om. I det omfang, det handler om plattenslagere og småforbrydere kan alle ordentlige kirkesamfund støtte loven. Men vi ser desværre også, at fx krav om parkeringspladser og kirkebygning med rindende vand rammer mange af de menigheder, BaptistKirken har støttet i snart 100 år. I Rwanda beder de til, at de kirker, der har arbejdet hårdt på forbedringer, snart kan genåbnes.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/kirkelukninger-i-rwanda-rammer-baptistkirker-haardt/feed/ Er kirken – og vi som kristne – ved at svigte igen? https://baptist.dk/er-kirken-og-vi-som-kristne-ved-at-svigte-igen/ Thu, 20 Feb 2025 05:30:13 +0000 https://baptist.dk/?p=18751

Vi er omringet af kriseretorik fra vores politiske ledere – ikke kun i Danmark, men også institutioner, som vi siden 2. Verdenskrig har sat vores lid til, fremstår usikre.

Jeg husker at læse en artikel om, hvordan kirken under Corona forspildte en enestående mulighed. I en tid præget af følelsen af verdens undergang kunne kirken have bragt Jesus’ ord om helbredelse og håb.

I disse dage kan jeg ikke lade være med at tænke på den artikel – og samtidig spørge mig selv: Sker det igen? Det burde være oplagt, at netop vi taler om håbet – ikke kun for fremtiden, men for vores nutid. Er det ikke også vores kald som kristne?

C.S. Lewis skrev engang: “Hav himlen som mål, og du får jorden med i købet; hav jorden som mål, og du får hverken eller.”

Vi må stræbe efter noget større, og ikke blot lade os opsluge af en kriseretorik. Uanset hvor reel truslen måtte være, må vi ikke glemme håbet. Vi må holde blikket rettet mod himlen.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>

Vi er omringet af kriseretorik fra vores politiske ledere – ikke kun i Danmark, men også institutioner, som vi siden 2. Verdenskrig har sat vores lid til, fremstår usikre.

Jeg husker at læse en artikel om, hvordan kirken under Corona forspildte en enestående mulighed. I en tid præget af følelsen af verdens undergang kunne kirken have bragt Jesus’ ord om helbredelse og håb.

I disse dage kan jeg ikke lade være med at tænke på den artikel – og samtidig spørge mig selv: Sker det igen? Det burde være oplagt, at netop vi taler om håbet – ikke kun for fremtiden, men for vores nutid. Er det ikke også vores kald som kristne?

C.S. Lewis skrev engang: “Hav himlen som mål, og du får jorden med i købet; hav jorden som mål, og du får hverken eller.”

Vi må stræbe efter noget større, og ikke blot lade os opsluge af en kriseretorik. Uanset hvor reel truslen måtte være, må vi ikke glemme håbet. Vi må holde blikket rettet mod himlen.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/er-kirken-og-vi-som-kristne-ved-at-svigte-igen/feed/ Hvordan overlever du? https://baptist.dk/hvordan-overlever-du/ Thu, 05 Sep 2024 04:00:15 +0000 https://baptist.dk/?p=17510
Jeg har i min e-Boks lige fået besked fra Beredskabsstyrelsen med en folder: ‘Forberedt på kriser’. Folderen fortæller, hvordan vi skal forholde os, hvis uheldet er ude. Hvis vi bliver angrebet eller ramt af en pandemi.

I kristendommen handler overlevelse ikke kun om det fysiske liv, men også om det åndelige. Mennesket lever ikke “af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund” (Matthæus 4:4). Det betyder, at åndelig næring er lige så vigtig som den fysiske. Kristendommen understreger, at det evige liv opnås gennem troen på Jesus Kristus.

Overlevelse handler derfor om mere end at bevare livet; det er en rejse mod evigt liv med Gud. Prøvelser og lidelser ses som en måde at styrke troen på, hvilket Paulus beskriver i Romerbrevet 5:3-5. At hjælpe andre er også centralt, som illustreret i lignelsen om den barmhjertige samaritaner.

Kristendommen lærer os, at sand overlevelse opnås gennem tro, håb og næstekærlighed.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Jeg har i min e-Boks lige fået besked fra Beredskabsstyrelsen med en folder: ‘Forberedt på kriser’. Folderen fortæller, hvordan vi skal forholde os, hvis uheldet er ude. Hvis vi bliver angrebet eller ramt af en pandemi.

I kristendommen handler overlevelse ikke kun om det fysiske liv, men også om det åndelige. Mennesket lever ikke “af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund” (Matthæus 4:4). Det betyder, at åndelig næring er lige så vigtig som den fysiske. Kristendommen understreger, at det evige liv opnås gennem troen på Jesus Kristus.

Overlevelse handler derfor om mere end at bevare livet; det er en rejse mod evigt liv med Gud. Prøvelser og lidelser ses som en måde at styrke troen på, hvilket Paulus beskriver i Romerbrevet 5:3-5. At hjælpe andre er også centralt, som illustreret i lignelsen om den barmhjertige samaritaner.

Kristendommen lærer os, at sand overlevelse opnås gennem tro, håb og næstekærlighed.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/hvordan-overlever-du/feed/ Har du vand og dåsemad på lager? https://baptist.dk/har-du-vand-og-daasemad-paa-lager/ Thu, 20 Jun 2024 06:58:38 +0000 https://baptist.dk/?p=17075
På et pressemøde i lørdags bekendtgjorde forsvarsministeren Troels Lund Poulsen, at vi alle sammen skal have forråd til at klare en krise på tre dage.

På Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan du downloade en tjekliste, der fortæller, hvad du skal have på lager: Drikkevand, mad, medicin, hygiejneartikler og andre fornødenheder. Listen er lang. Ikke mindst er det vigtigt, at du anskaffer en FM-radio, der kører på batterier, solceller eller har håndsving til opladning. Du skal have forbindelsen til omverdenen i orden.

Myndighedernes fokus på fysisk kriseberedskab fik mig til at tænke på de kriser, som mit trosliv med mellemrum gennemgår. Når der ikke er et klart bønnesvar, når familie og venner udsættes for lidelse og Gud ikke griber ind, når jeg synes, at vejen til himlen er alt for lang: Hvordan virker mit kriseberedskab så? Har jeg et varmt tæppe til at slå om min tro? Har jeg en FM-radio, jeg kan indstille på en kanal, der genskaber min forbindelse til Gud? Har jeg forberedt mig på, at vandringen med Gud indeholder bump på vejen?

Jeg venter lidt med at handle ind i Bilka og Spejdersport. I stedet vil jeg bruge tid på at opgradere min forbindelse til Gud og forsøge at sikre, at den også holder, når krisen rammer.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
På et pressemøde i lørdags bekendtgjorde forsvarsministeren Troels Lund Poulsen, at vi alle sammen skal have forråd til at klare en krise på tre dage.

På Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan du downloade en tjekliste, der fortæller, hvad du skal have på lager: Drikkevand, mad, medicin, hygiejneartikler og andre fornødenheder. Listen er lang. Ikke mindst er det vigtigt, at du anskaffer en FM-radio, der kører på batterier, solceller eller har håndsving til opladning. Du skal have forbindelsen til omverdenen i orden.

Myndighedernes fokus på fysisk kriseberedskab fik mig til at tænke på de kriser, som mit trosliv med mellemrum gennemgår. Når der ikke er et klart bønnesvar, når familie og venner udsættes for lidelse og Gud ikke griber ind, når jeg synes, at vejen til himlen er alt for lang: Hvordan virker mit kriseberedskab så? Har jeg et varmt tæppe til at slå om min tro? Har jeg en FM-radio, jeg kan indstille på en kanal, der genskaber min forbindelse til Gud? Har jeg forberedt mig på, at vandringen med Gud indeholder bump på vejen?

Jeg venter lidt med at handle ind i Bilka og Spejdersport. I stedet vil jeg bruge tid på at opgradere min forbindelse til Gud og forsøge at sikre, at den også holder, når krisen rammer.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/har-du-vand-og-daasemad-paa-lager/feed/ Baptistspejderne: Fra ledelseskrise til håb for fremtiden https://baptist.dk/baptistspejderne-fra-ledelseskrise-til-haab-for-fremtiden/ Tue, 14 May 2024 19:20:54 +0000 https://baptist.dk/?p=16874 Valget stod mellem et selvstændigt spejderkorps eller sammenlægning med KFUM-spejderne. Afgørelsen efterlader et korps, hvor der er enighed om, at man vil det lokale spejderarbejde. Men forskellige syn på, hvordan man gør det bedst


Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/05/haab-for-fremtiden.mp3

Baptistspejderne stod overfor svære beslutninger på årets Førerstævne den 13. og 14. april på Houens Odde Spejdercenter ved Kolding. Gennem flere år har spejderkorpset oplevet en ledelseskrise. I 2023 var det tæt på, at korpsets stod uden ledelse og flere udvalg har manglet medlemmer. Spejderkorpsets medlemstal har også været i tilbagegang i flere år. Med udsigt til færre end 500 medlemmer under 30 år er korpsets årlige driftstilskud (tipsmidlerne) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i fare.

Konkrete forslag til fremtiden

På Førerstævnet havde korpsrådet fremsat tre forslag og Nordjyllands division et enkelt. Da der allerede inden Førerstævnet havde meldt sig kandidater til ledelsen til de to løsninger, der kunne bringe korpsets videre, trak korpsrådet et forslag om ”at lukke og slukke”. Nordjyllands division trak også sit forslag og tilbage havde Førerstævnet valget mellem

  • Forslag 1 (F1) – ”Bæredygtigt korps” – gav Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen var at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Forslaget talte om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud” i forhold til kredsene. Organisationen skal slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde.
  • Forslag 2 (F2) – Sammenlægning af DBS og KFUM-spejderne – gav Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps i fremtiden blev et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Danske Baptisters Spejderkorps skulle opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.

Forslagene fremlægges (Foto: Jacob Pihl)

Dirigenterne, Niels Dam fra Lyngby og Søren Bøgh Vidmar fra Aalborg 1., forklarede Førerstævnet, at der skulle stemmes om forslag 2 før forslag 1. Dirigenterne betragtede forslag 2 – sammenlægning med KFUM-spejderne, som det mest vidtgående.

Spændende valg

Under hele Førerstævnet kunne pensionerede spejdere og andre nysgerrige følge Førerstævnets ”liveblog”. Sent lørdag eftermiddag kl. 17:57 kunne man læse: ”Optællingen af stemmerne til forslag F2 er slut. Resultatet blev 45 for, 45 imod og én blank. Forslaget blev ikke vedtaget. Vi går videre til afstemningen om forslag F1.”

(Foto: Jacob Pihl)

Dermed havde Førerstævnet med mindst mulig margin forkastet forslaget om en sammenlægning med KFUM-spejderne.

20 minutter senere var der stemt om forslag F1, ”Bæredygtigt korps”. Resultatet blev 70 stemmer for, 10 imod, 9 blanke og 2 ugyldige.

En krise, der fortsat sætter spor

Afstemningen endte med opbakning til korpsrådets forslag om at fortsætte som selvstændigt spejderkorps. Men afstemningen fortalte også om et korps, der var delt i to næsten lige store grupper i forhold til fremtidens organisation.

Den slags kan ikke undgå at sætte spor i et spejderkorps, der i forvejen er presset til det yderste.

Vicespejderchef Johnny Worum (Foto: Jacob Pihl)

Vicespejderchef Johnny Worum gik ind for Forslag 1, ”Bæredygtigt korps”. Han slår fast, at der var tale om en nervepirrende afstemning på Førerstævnet og fortsætter:
”Men vi havde en rigtig god dialog op til afstemningen og også på de fire Dialogdage inden Førerstævnet. Det er ikke min fornemmelse, at der er skabt nogle store kløfter. Det er klart, at halvdelen af de førere, der deltog, er skuffede. Men jeg føler ikke, det har skabt en kløft.”

I Aalborg 1. havde de håbet på en anden løsning

I Aalborg 1. er kredsfører Lise Melkær Svendsen ikke specielt begejstret for, at spejderkorpset fortsætter som selvstændigt spejderkorps:

”Alle spejderkorpsene oplever medlemstilbagegang. Når vi tror, vi kan få flere medlemmer, må det betyde, at vi vil gøre noget, der er helt anderledes end alle de andre korps. Jeg har svært ved at se, hvad det skulle være. Vi vil gerne være flere spejdere! Men en sammenlægning med KFUM-spejderne ville fjerne det økonomiske pres for at blive flere lige nu.”

Kredsfører Lise Melkær Svendsen, Aalborg 1. (Foto: Jacob Pihl)

Lise synes, at ansvaret som kredsfører bliver en del tungere, når nogle få medlemmer i fx Aalborg 1. kan være afgørende for hele korpsets økonomi:

”Jeg føler, at der er et større pres på mig nu, end hvis vi havde valgt ’KFUM-løsningen’. Jeg føler det lidt som et negativt ansvar og jeg håber, at korpsrådet kan gøre noget for, at det bliver en positiv oplevelse at skaffe flere spejdere.”

Førerkredsen hos AmagerbroSpejderne troede på Forslag 2

Hos AmagerbroSpejderne leder man også efter optimismen efter Førerstævnet. Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard forklarer, at førerkredsen troede på Forslag 2.

Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard, AmagerbroSpejderne (Foto: AmagerbroSpejderne)

”Vi har en del medlemmer som indenfor de sidste år har siddet i korpsrådet. Idet vi skulle tage stilling til, hvilken vej, vi tror på, er den rette, har vi kigget på de erfaringer, vi som korps har fået de seneste år. I de sidste tre år har det været meget svært at finde en ledelse. Vi kiggede også på de seneste 10 til 20 år, hvor vi ikke har oplevet nogen form for vækst. På Førerstævnet sidste år endte vi i en kriseløsning. Vi har virkelig haft svært ved at se, hvordan vi skulle komme videre. Hvor skulle kræfterne lige pludselig komme fra? Vi har brug for opbakning til kredsens arbejde på flere planer, og vi ønsker at være en del af en organisation og et fællesskab, hvor vi også på nationalt og internationalt plan kan levere god kvalitet til vores spejdere. Det har vi svært ved at se, kan ske i et selvstændigt korps,” siger Johanne.

Begge kredsførere fremhæver, at glæden ved det lokale spejderarbejde er alt for stor til, at det er påvirket af uenighed om korpsets struktur.

Hvad gør korpsrådet nu?

Johnny Worum fortæller, at det nyvalgte korpsråd allerede har fokus på tre udvalgte kredse, hvor man vil arbejde aktivt med menighed og kredsledelse om at blive flere spejdere. I forhold til medlemstallet vil korpsrådet i fremtiden blandt andet fokusere på, at alle aktive også bliver medlemmer. Der er fortsat eksempler på, at fx familiespejdere, der ikke mødes så ofte, ikke er medlemmer i kredsen. For at fremme medlemskab for denne gruppe vedtog Førerstævnet et lavere korpskontingent for familiespejdere.

Sanne “blogger” til verden udenfor Houens Odde (Foto: Jacob Pihl)

Nyt forsøg med Chin-menighederne

Ligeledes er korpsrådet klar til at gøre et nyt forsøg i forhold til chin-menighederne, fortæller Johnny Worum:

”Vi har været i dialog med chin-menighederne. Der har været en generel modstand mod uniformer. Vi har så gransket vedtægterne, og vi har faktisk ikke et uniformskrav. Vores kendemærke er tørklædet, og det har chin’erne ikke noget i mod at bære. Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) har allerede et velfungerende ungdomsarbejde i chin-menighederne, og vi vil samarbejde med BBU om også at få gang i spejderarbejde.”

Kredsstøtteudvalg

Kredsstøtteudvalget er et af flere nye initiativer, som korpsrådet har planer om at sætte i gang, fortæller Johnny:
”Det skal være meget lavpraktisk. Måske noget med at kredse tager fat i udvalget, hvis de mangler lederkræfter, mangler hjælp til at lave spejdermøder eller mangler hjælp til reklame i et område. Så kan kredsstøtteudvalget rykke ud og sige: ’Fint, hvad skal I bruge?’ Og så hjælper kredsstøtteudvalget med de konkrete opgaver.”

Hvad mangler kredsene støtte til?

Det ser ud som om, kredsstøtteudvalget er den løsning Lise og Johanne efterspørger. På spørgsmålet om, hvad AmagerbroSpejderne har brug for hjælp til, siger Johanne:

”Vi kunne godt bruge flere spejderledere, som har gejst og lyst til at lave spejderarbejde for de spejdere, vi allerede har, og for dem som ikke er spejdere endnu. Men det er en svær opgave at rekruttere flere ledere, og det er særligt en svær opgave, fordi der er langt mellem de frivillige, der i forvejen kender foreningslivet. Så derfor vil det med stor sandsynlighed kræve en god ”uddannelse” af nye frivillige, og det har vi daglige ledere ikke kapacitet til at varetage, fordi vi allerede lægger vores tid med spejderne. Vi har gjort os mange tanker om frivillighed, og vi har brug for helt konkret hjælp til at udføre det.” Johanne peger på, at mulighederne for kredsstøtte, uddannelse og træning af uddannede konsulenter var en af grundene til, at AmagerbroSpejderne støttede Forslag 2.

I Aalborg 1. er Lise spændt på, hvad det nye korpsråd vil tilbyde kredsene:

Øksedal (Foto: Henrik Andersen)

”Vi har brug for flere hænder – flere førere. Jeg tror, det er et generelt problem for storbykredsene, at vi måske nok kan finde flere børn, men vi mangler frivillige til at tage sig af dem. Hvis korpsrådet kan hjælpe med det, lytter vi gerne.”

Øksedal

Siden 1955 har Baptistspejderne ejet førertræningscentret Øksedal ti kilometer vest for Nibe. Langt ude i naturen på den himmerlandske hede, med lyng, bakker og træer. Her har mange unge fundet tro, kærester, ægtefæller og kammerater for livet. Et sted, der fortsat kan fremkalde stærke følelser. Økonomiske tilskud fra tipsmidlerne har i årenes løb været med til at skabe det Øksedal, man ser i dag. Men hvordan ser fremtiden ud for Øksedal i ”Bæredygtigt korps”-løsningen?

Johnny Worum forklarer:

”Vi er ikke så langt fra, at Øksedals økonomi er omkostningsneutral. Jeg mener, at vi mangler 80.000 kroner på årsbasis, for at Øksedals drift inklusive almindeligt vedligehold er i balance. Det er realistisk, at få driften til at balancere. Udfordringen er, at vi forsat gerne vil udvikle Øksedal. Uden driftstilskud fra DUF kan det blive en udfordring. Men her har korpsrådet planer om at tage fat i de kredse, der har været dygtige til at skaffe fondsmidler og lære af dem.”

Korpsrådet: Spejderchef, Amalie Søegaard (Herlevspejderne), Vicespejderchef, Johnny Worum (Aarhus kreds), Korpskasserer, Andreas Højmark Søndergaard (Aarhus kreds), Korpsrådsformand, Jakob Lyngs (Holbæk-Regstrupspejderne), Tue Sandbæk (Hollufgaardspejderne), Ole Broholm Andersen (Østervrå kreds), Rasmus Broholm Andersen (Herlevspejderne) (Foto; Jacob Pihl)

Korpsråd med kun en kvinde

Billedet af det nye korpsråd viser seks ikke helt unge mænd og en enkelt kvinde. Det rejser spørgsmålet om sammensætningen afspejler fortidens ønsker mere end fremtidens håb? Johnny er forberedt på spørgsmålet og forklarer, at støtten til ”Bæredygtigt korps” nok især kom fra dem, der ønsker at fastholde en tæt tilknytning til BaptistKirken og som fortsat ønsker, at korpset kan optræde selvstændigt i både nationale og internationale sammenhænge. Om korpsrådets sammensætning siger Johnny:

”Vi er meget bevidste om sammensætningen. Vi har allerede talt om, at nogle skal udskiftes efter to, andre efter fire og seks år. Og hvem, der skal gå hvornår for at få flere unge og flere kvinder ind. Men vi skal undgå den situation, der opstod i 2023, hvor vi pludselig stod uden korpsråd til Førerstævnet.”

Optimistisk vicespejderchef

Vicespejderchef Johnny Worum er optimistisk. Der er en særlig ting, der giver anledning til optimisme:

”Vi har fået henvendelse fra flere – også tidligere spejdere – der ønsker at være aktive og hjælpe til igen. Det er vi rigtig glade for.”

Spejderkorpset har de senere år gennemlevet den største krise i korpsets historie. På Førerstævnet 2024 fandt man en løsning for fremtiden. Men – som stemmetallene viste – også en løsning, der delte korpsets førere i to lige store grupper. Udfordringen for korpsrådet bliver at skabe tillid i alle kredse til ”Bæredygtigt korps”-løsningen og skabe den medlemsmæssige fremgang, der er forudsætningen for et ”Bæredygtigt korps”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Valget stod mellem et selvstændigt spejderkorps eller sammenlægning med KFUM-spejderne. Afgørelsen efterlader et korps, hvor der er enighed om, at man vil det lokale spejderarbejde. Men forskellige syn på, hvordan man gør det bedst


Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/05/haab-for-fremtiden.mp3

Baptistspejderne stod overfor svære beslutninger på årets Førerstævne den 13. og 14. april på Houens Odde Spejdercenter ved Kolding. Gennem flere år har spejderkorpset oplevet en ledelseskrise. I 2023 var det tæt på, at korpsets stod uden ledelse og flere udvalg har manglet medlemmer. Spejderkorpsets medlemstal har også været i tilbagegang i flere år. Med udsigt til færre end 500 medlemmer under 30 år er korpsets årlige driftstilskud (tipsmidlerne) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i fare.

Konkrete forslag til fremtiden

På Førerstævnet havde korpsrådet fremsat tre forslag og Nordjyllands division et enkelt. Da der allerede inden Førerstævnet havde meldt sig kandidater til ledelsen til de to løsninger, der kunne bringe korpsets videre, trak korpsrådet et forslag om ”at lukke og slukke”. Nordjyllands division trak også sit forslag og tilbage havde Førerstævnet valget mellem

  • Forslag 1 (F1) – ”Bæredygtigt korps” – gav Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen var at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Forslaget talte om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud” i forhold til kredsene. Organisationen skal slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde.
  • Forslag 2 (F2) – Sammenlægning af DBS og KFUM-spejderne – gav Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps i fremtiden blev et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Danske Baptisters Spejderkorps skulle opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.

Forslagene fremlægges (Foto: Jacob Pihl)

Dirigenterne, Niels Dam fra Lyngby og Søren Bøgh Vidmar fra Aalborg 1., forklarede Førerstævnet, at der skulle stemmes om forslag 2 før forslag 1. Dirigenterne betragtede forslag 2 – sammenlægning med KFUM-spejderne, som det mest vidtgående.

Spændende valg

Under hele Førerstævnet kunne pensionerede spejdere og andre nysgerrige følge Førerstævnets ”liveblog”. Sent lørdag eftermiddag kl. 17:57 kunne man læse: ”Optællingen af stemmerne til forslag F2 er slut. Resultatet blev 45 for, 45 imod og én blank. Forslaget blev ikke vedtaget. Vi går videre til afstemningen om forslag F1.”

(Foto: Jacob Pihl)

Dermed havde Førerstævnet med mindst mulig margin forkastet forslaget om en sammenlægning med KFUM-spejderne.

20 minutter senere var der stemt om forslag F1, ”Bæredygtigt korps”. Resultatet blev 70 stemmer for, 10 imod, 9 blanke og 2 ugyldige.

En krise, der fortsat sætter spor

Afstemningen endte med opbakning til korpsrådets forslag om at fortsætte som selvstændigt spejderkorps. Men afstemningen fortalte også om et korps, der var delt i to næsten lige store grupper i forhold til fremtidens organisation.

Den slags kan ikke undgå at sætte spor i et spejderkorps, der i forvejen er presset til det yderste.

Vicespejderchef Johnny Worum (Foto: Jacob Pihl)

Vicespejderchef Johnny Worum gik ind for Forslag 1, ”Bæredygtigt korps”. Han slår fast, at der var tale om en nervepirrende afstemning på Førerstævnet og fortsætter:
”Men vi havde en rigtig god dialog op til afstemningen og også på de fire Dialogdage inden Førerstævnet. Det er ikke min fornemmelse, at der er skabt nogle store kløfter. Det er klart, at halvdelen af de førere, der deltog, er skuffede. Men jeg føler ikke, det har skabt en kløft.”

I Aalborg 1. havde de håbet på en anden løsning

I Aalborg 1. er kredsfører Lise Melkær Svendsen ikke specielt begejstret for, at spejderkorpset fortsætter som selvstændigt spejderkorps:

”Alle spejderkorpsene oplever medlemstilbagegang. Når vi tror, vi kan få flere medlemmer, må det betyde, at vi vil gøre noget, der er helt anderledes end alle de andre korps. Jeg har svært ved at se, hvad det skulle være. Vi vil gerne være flere spejdere! Men en sammenlægning med KFUM-spejderne ville fjerne det økonomiske pres for at blive flere lige nu.”

Kredsfører Lise Melkær Svendsen, Aalborg 1. (Foto: Jacob Pihl)

Lise synes, at ansvaret som kredsfører bliver en del tungere, når nogle få medlemmer i fx Aalborg 1. kan være afgørende for hele korpsets økonomi:

”Jeg føler, at der er et større pres på mig nu, end hvis vi havde valgt ’KFUM-løsningen’. Jeg føler det lidt som et negativt ansvar og jeg håber, at korpsrådet kan gøre noget for, at det bliver en positiv oplevelse at skaffe flere spejdere.”

Førerkredsen hos AmagerbroSpejderne troede på Forslag 2

Hos AmagerbroSpejderne leder man også efter optimismen efter Førerstævnet. Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard forklarer, at førerkredsen troede på Forslag 2.

Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard, AmagerbroSpejderne (Foto: AmagerbroSpejderne)

”Vi har en del medlemmer som indenfor de sidste år har siddet i korpsrådet. Idet vi skulle tage stilling til, hvilken vej, vi tror på, er den rette, har vi kigget på de erfaringer, vi som korps har fået de seneste år. I de sidste tre år har det været meget svært at finde en ledelse. Vi kiggede også på de seneste 10 til 20 år, hvor vi ikke har oplevet nogen form for vækst. På Førerstævnet sidste år endte vi i en kriseløsning. Vi har virkelig haft svært ved at se, hvordan vi skulle komme videre. Hvor skulle kræfterne lige pludselig komme fra? Vi har brug for opbakning til kredsens arbejde på flere planer, og vi ønsker at være en del af en organisation og et fællesskab, hvor vi også på nationalt og internationalt plan kan levere god kvalitet til vores spejdere. Det har vi svært ved at se, kan ske i et selvstændigt korps,” siger Johanne.

Begge kredsførere fremhæver, at glæden ved det lokale spejderarbejde er alt for stor til, at det er påvirket af uenighed om korpsets struktur.

Hvad gør korpsrådet nu?

Johnny Worum fortæller, at det nyvalgte korpsråd allerede har fokus på tre udvalgte kredse, hvor man vil arbejde aktivt med menighed og kredsledelse om at blive flere spejdere. I forhold til medlemstallet vil korpsrådet i fremtiden blandt andet fokusere på, at alle aktive også bliver medlemmer. Der er fortsat eksempler på, at fx familiespejdere, der ikke mødes så ofte, ikke er medlemmer i kredsen. For at fremme medlemskab for denne gruppe vedtog Førerstævnet et lavere korpskontingent for familiespejdere.

Sanne “blogger” til verden udenfor Houens Odde (Foto: Jacob Pihl)

Nyt forsøg med Chin-menighederne

Ligeledes er korpsrådet klar til at gøre et nyt forsøg i forhold til chin-menighederne, fortæller Johnny Worum:

”Vi har været i dialog med chin-menighederne. Der har været en generel modstand mod uniformer. Vi har så gransket vedtægterne, og vi har faktisk ikke et uniformskrav. Vores kendemærke er tørklædet, og det har chin’erne ikke noget i mod at bære. Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) har allerede et velfungerende ungdomsarbejde i chin-menighederne, og vi vil samarbejde med BBU om også at få gang i spejderarbejde.”

Kredsstøtteudvalg

Kredsstøtteudvalget er et af flere nye initiativer, som korpsrådet har planer om at sætte i gang, fortæller Johnny:
”Det skal være meget lavpraktisk. Måske noget med at kredse tager fat i udvalget, hvis de mangler lederkræfter, mangler hjælp til at lave spejdermøder eller mangler hjælp til reklame i et område. Så kan kredsstøtteudvalget rykke ud og sige: ’Fint, hvad skal I bruge?’ Og så hjælper kredsstøtteudvalget med de konkrete opgaver.”

Hvad mangler kredsene støtte til?

Det ser ud som om, kredsstøtteudvalget er den løsning Lise og Johanne efterspørger. På spørgsmålet om, hvad AmagerbroSpejderne har brug for hjælp til, siger Johanne:

”Vi kunne godt bruge flere spejderledere, som har gejst og lyst til at lave spejderarbejde for de spejdere, vi allerede har, og for dem som ikke er spejdere endnu. Men det er en svær opgave at rekruttere flere ledere, og det er særligt en svær opgave, fordi der er langt mellem de frivillige, der i forvejen kender foreningslivet. Så derfor vil det med stor sandsynlighed kræve en god ”uddannelse” af nye frivillige, og det har vi daglige ledere ikke kapacitet til at varetage, fordi vi allerede lægger vores tid med spejderne. Vi har gjort os mange tanker om frivillighed, og vi har brug for helt konkret hjælp til at udføre det.” Johanne peger på, at mulighederne for kredsstøtte, uddannelse og træning af uddannede konsulenter var en af grundene til, at AmagerbroSpejderne støttede Forslag 2.

I Aalborg 1. er Lise spændt på, hvad det nye korpsråd vil tilbyde kredsene:

Øksedal (Foto: Henrik Andersen)

”Vi har brug for flere hænder – flere førere. Jeg tror, det er et generelt problem for storbykredsene, at vi måske nok kan finde flere børn, men vi mangler frivillige til at tage sig af dem. Hvis korpsrådet kan hjælpe med det, lytter vi gerne.”

Øksedal

Siden 1955 har Baptistspejderne ejet førertræningscentret Øksedal ti kilometer vest for Nibe. Langt ude i naturen på den himmerlandske hede, med lyng, bakker og træer. Her har mange unge fundet tro, kærester, ægtefæller og kammerater for livet. Et sted, der fortsat kan fremkalde stærke følelser. Økonomiske tilskud fra tipsmidlerne har i årenes løb været med til at skabe det Øksedal, man ser i dag. Men hvordan ser fremtiden ud for Øksedal i ”Bæredygtigt korps”-løsningen?

Johnny Worum forklarer:

”Vi er ikke så langt fra, at Øksedals økonomi er omkostningsneutral. Jeg mener, at vi mangler 80.000 kroner på årsbasis, for at Øksedals drift inklusive almindeligt vedligehold er i balance. Det er realistisk, at få driften til at balancere. Udfordringen er, at vi forsat gerne vil udvikle Øksedal. Uden driftstilskud fra DUF kan det blive en udfordring. Men her har korpsrådet planer om at tage fat i de kredse, der har været dygtige til at skaffe fondsmidler og lære af dem.”

Korpsrådet: Spejderchef, Amalie Søegaard (Herlevspejderne), Vicespejderchef, Johnny Worum (Aarhus kreds), Korpskasserer, Andreas Højmark Søndergaard (Aarhus kreds), Korpsrådsformand, Jakob Lyngs (Holbæk-Regstrupspejderne), Tue Sandbæk (Hollufgaardspejderne), Ole Broholm Andersen (Østervrå kreds), Rasmus Broholm Andersen (Herlevspejderne) (Foto; Jacob Pihl)

Korpsråd med kun en kvinde

Billedet af det nye korpsråd viser seks ikke helt unge mænd og en enkelt kvinde. Det rejser spørgsmålet om sammensætningen afspejler fortidens ønsker mere end fremtidens håb? Johnny er forberedt på spørgsmålet og forklarer, at støtten til ”Bæredygtigt korps” nok især kom fra dem, der ønsker at fastholde en tæt tilknytning til BaptistKirken og som fortsat ønsker, at korpset kan optræde selvstændigt i både nationale og internationale sammenhænge. Om korpsrådets sammensætning siger Johnny:

”Vi er meget bevidste om sammensætningen. Vi har allerede talt om, at nogle skal udskiftes efter to, andre efter fire og seks år. Og hvem, der skal gå hvornår for at få flere unge og flere kvinder ind. Men vi skal undgå den situation, der opstod i 2023, hvor vi pludselig stod uden korpsråd til Førerstævnet.”

Optimistisk vicespejderchef

Vicespejderchef Johnny Worum er optimistisk. Der er en særlig ting, der giver anledning til optimisme:

”Vi har fået henvendelse fra flere – også tidligere spejdere – der ønsker at være aktive og hjælpe til igen. Det er vi rigtig glade for.”

Spejderkorpset har de senere år gennemlevet den største krise i korpsets historie. På Førerstævnet 2024 fandt man en løsning for fremtiden. Men – som stemmetallene viste – også en løsning, der delte korpsets førere i to lige store grupper. Udfordringen for korpsrådet bliver at skabe tillid i alle kredse til ”Bæredygtigt korps”-løsningen og skabe den medlemsmæssige fremgang, der er forudsætningen for et ”Bæredygtigt korps”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/baptistspejderne-fra-ledelseskrise-til-haab-for-fremtiden/feed/ Spejderkorps i krise https://baptist.dk/spejderkorps-i-krise/ Mon, 08 Apr 2024 19:23:46 +0000 https://baptist.dk/?p=16509 Flere kontroversielle forslag er på dagsordenen, når Danske Baptisters Spejderkorps mødes til Førerstævne i weekenden den 13. – 14. april


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/04/spejderkorps-i-krise.mp3

Efter flere år med dalende medlemstal og ledelseskrise skal deltagerne i årets Førerstævne – generalforsamlingen i Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) – tage stilling til, om korpset skal fortsætte som en selvstændig organisation eller blive en del af KFUM-spejderne i Danmark (KFUM).

Der er tre vigtige forslag til afstemning, når spejderførerne mødes på Houens Odde spejdercenter ved Kolding. Alle tre forslag er stillet af korpsets ledelse, Korpsrådet:

  • Forslag 1 – ”Bæredygtigt korps” – giver Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen er at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Her taler man både om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud”. Endelig skal organisationen slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde
  • Forslag 2 – Sammenlægning af DBS og KFUM – giver Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps bliver et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Dermed skal Danske Baptisters Spejderkorps opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.
  • Forslag 3 – er det ultimative mest vidtgående forslag, hvor Korpsrådet indstiller, at ”opløsningsparagraffen”, §21 i vedtægterne aktiveres og korpset opløses.

Korpsrådet valgt på Førerstævne 2023 (Foto: Jacob Pihl)

De tre forslag er fremsat som resultat af det seneste års arbejde i Korpsrådet. Ved Førerstævnet i 2023 var det ikke muligt at finde kandidater, hverken til spejderchefposterne eller Korpsrådet. I dyb krisestemning og med trussel om en lukning af korpset valgte Førerstævnet at udsætte valghandlingen. I pausen lykkedes det at finde spejderchefer og få stablet et korpsråd med i alt otte medlemmer på benene. Som vicespejderchef Tue Sandbæk udtrykker det:
”Om der var nogen, der følte, at de fik vredet armen helt om på ryggen, tør jeg ikke sige. Men det udløste, at vi fik et korpsråd. Det jeg vil kalde et ’overgangskorpsråd’.”

Tue forklarer, at han kalder det et ’overgangskorpsråd’, fordi der fulgte en opgave med. Korpsrådet skulle til Førerstævnet 2024 udarbejde forslag til at sikre korpsets overlevelse eller afvikling. Tue fremhæver samtidig, at der i praksis er tale om fire forslag: Hvis alle tre forslag fra Korpsrådet falder, skal korpset drives videre som hidtil.

Medlemstallet

Medlemstallet i spejderkorpset er dalet i takt med, at baptistmenighederne er blevet færre og baptisterne ældre. En del af spejderkorpsets udfordring er også, at det aldrig er lykkedes at sælge ideen om spejderarbejde til de nye migrantmenigheder. Her har det ikke-uniformerede ungdomsarbejde haft langt større appel.

Medlemstilbagegangen betyder også, at spejderkorpset med hastige skridt nærmer sig bundgrænsen for at organisationen kan modtage driftstilskud (i daglig tale ”tipsmidler”) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).  Kravet er, at organisationen skal have mindst 500 medlemmer under 30 år. En grænse som korpset nærmer sig med hastige skridt.

En anden problematisk paragraf i DUF’s regler for driftstilskud er, at organisationen skal have ”… mindst seks lokalforeninger, kollektive medlemmer eller andet lokalt baseret arbejde… heraf minimum én i hver af de fem danske regioner.” I Region Syddanmark er der kun spejderarbejde i Esbjerg og Odense (dog med to kredse). I Region Midtjylland er det alene kredsen i Aarhus, der opretholder korpsets ret til driftstilskud.

Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Ledelseskrisen

Spejderkorpsets ledelseskrise har udviklet sig over mange år. I ”de gode gamle dage” var der en lang række udvalg: Klynge-, flok, trop-, gruppe-, rover/senior-, PR-, forkyndelses-, førertrænings-, Øksedal- og forretningsudvalg, hvor alle formændene udgjorde korpsrådet sammen med vicespejderchef, spejderchef og korpsrådsformand. Flere end hundrede frivillige deltog aktivt i korpsets ledelse og arrangerede lederuddannelse og andre aktiviteter for spejderkredsene rundt om i landet. I dag er korpsarbejdet reduceret til ganske få udvalg og korpsrådet er reduceret til otte personer.

Den rigtige løsning er svær at få øje på

”Overgangskorpsrådet” har løst sin opgave. Der er tre forslag til at føre korpset videre. Tue Sandbæk advarer førerne mod at tro, at de har en nem opgave på Førerstævnet:
”Uanset hvad man vælger, om det er det ene eller det andet forslag, så skal man ikke tro, at arbejdet bliver lettere.”

Tue uddyber og forklarer, at ”Bæredygtigt korps” indeholder mange af de samme udfordringer, som man allerede har i dag: Medlemmer kommer ikke pludseligt løbende, og man skal ud i menighederne og promovere spejderarbejdet. Risikoen for manglende driftstilskud forsvinder heller ikke med en beslutning på Førerstævnet.

Om ”KFUM-løsningen” siger Tue: ”Den giver jo kun mandat til at forsætte dialogen med KFUM-spejderne. Hvis vi går den vej, skal vi senere vurdere løsningen og tage beslutning om at nedlægge korpset på to Førerstævner.”

For mange ”pensionerede” spejdere vil spørgsmålet om Øksedals fortsatte drift sikkert trænge sig på. Her har Tue heller ikke et svar uden udfordringer:
”Så vidt jeg er orienteret, har de foreløbige samtaler med KFUM-spejderne ikke givet en fuldstændig afklaring på, hvordan vi kan drive Øksedal. Vælger vi ”Bæredygtigt korps” og måske en fremtid uden driftstilskud, kan vi også blive udfordret. Øksedal har aldrig været en guldgrube.”

Spejdere blvier ved med at lede efter en løsning – fra Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Spejdere giver ikke op!

I spejderkorpsets interne facebook-gruppe er debatten i fuld gang. Flere ”lister” med kandidater til henholdsvis løsning et og to har meldt sig. Til stor glæde for alle er der ingen, der taler for at nedlægge spejderkorpset. Debatten på møder mellem korpsråd og kredse og på dialogmøderne, der har været en del af processen, har været følelsesladet. Mange store følelser er forbundet med tiden i den blå uniform. For mange har spejderarbejdet været livsforandrende: Man har fundet sin ægtefælle gennem spejderarbejdet, udsatte børn har fundet støtte for livet i deres spejderfører og livslange kammeratskaber er blevet skabt.

Vicespejderchef Tue Sandbæk fortæller, at han støtter ”Bæredygtigt korps”-løsningen:
”Men jeg vil ikke lægge skjul på, at der er følelser og minder forbundet med det. Om det så er Øksedal, weekender, lejrture, førerstævner eller Roversamlinger – jamen, det har mindst lige så meget med følelser at gøre. Men ud over det, så synes jeg, der er noget unikt ved vores spejderkorps. Alle korpsene har forskellige værdier og vi har nogle værdier og et fællesskab, som vi ikke finder i de andre korps.”

Førerstævnet har en stor opgave

Førerstævnet i Danske Baptisters Spejderkorps er en unik begivenhed. Alle medlemmer har adgang og stemmeret. Medlemmer under 15 år skal dog repræsenteres af forælder eller værge. Og alle har lige ret til at tale. Det har gennem årene trænet mange unge mennesker i demokratiets svære disciplin. Førerstævnet 2024 bliver ingen undtagelse.

Ekstra information

Du kan finde alt relevant materiale om spejderkorpset på websiden: http://www.dbs.dk.
På fst.dbs.dk finder du alt relevant materiale om Førerstævnet 2024 og i Facebook-gruppen ”Baptistspejderne i Danmark” er der mulighed for at følge debatten (gruppen er ikke offentlig, men gamle spejdere får adgang).

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Flere kontroversielle forslag er på dagsordenen, når Danske Baptisters Spejderkorps mødes til Førerstævne i weekenden den 13. – 14. april


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/04/spejderkorps-i-krise.mp3

Efter flere år med dalende medlemstal og ledelseskrise skal deltagerne i årets Førerstævne – generalforsamlingen i Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) – tage stilling til, om korpset skal fortsætte som en selvstændig organisation eller blive en del af KFUM-spejderne i Danmark (KFUM).

Der er tre vigtige forslag til afstemning, når spejderførerne mødes på Houens Odde spejdercenter ved Kolding. Alle tre forslag er stillet af korpsets ledelse, Korpsrådet:

  • Forslag 1 – ”Bæredygtigt korps” – giver Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen er at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Her taler man både om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud”. Endelig skal organisationen slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde
  • Forslag 2 – Sammenlægning af DBS og KFUM – giver Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps bliver et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Dermed skal Danske Baptisters Spejderkorps opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.
  • Forslag 3 – er det ultimative mest vidtgående forslag, hvor Korpsrådet indstiller, at ”opløsningsparagraffen”, §21 i vedtægterne aktiveres og korpset opløses.

Korpsrådet valgt på Førerstævne 2023 (Foto: Jacob Pihl)

De tre forslag er fremsat som resultat af det seneste års arbejde i Korpsrådet. Ved Førerstævnet i 2023 var det ikke muligt at finde kandidater, hverken til spejderchefposterne eller Korpsrådet. I dyb krisestemning og med trussel om en lukning af korpset valgte Førerstævnet at udsætte valghandlingen. I pausen lykkedes det at finde spejderchefer og få stablet et korpsråd med i alt otte medlemmer på benene. Som vicespejderchef Tue Sandbæk udtrykker det:
”Om der var nogen, der følte, at de fik vredet armen helt om på ryggen, tør jeg ikke sige. Men det udløste, at vi fik et korpsråd. Det jeg vil kalde et ’overgangskorpsråd’.”

Tue forklarer, at han kalder det et ’overgangskorpsråd’, fordi der fulgte en opgave med. Korpsrådet skulle til Førerstævnet 2024 udarbejde forslag til at sikre korpsets overlevelse eller afvikling. Tue fremhæver samtidig, at der i praksis er tale om fire forslag: Hvis alle tre forslag fra Korpsrådet falder, skal korpset drives videre som hidtil.

Medlemstallet

Medlemstallet i spejderkorpset er dalet i takt med, at baptistmenighederne er blevet færre og baptisterne ældre. En del af spejderkorpsets udfordring er også, at det aldrig er lykkedes at sælge ideen om spejderarbejde til de nye migrantmenigheder. Her har det ikke-uniformerede ungdomsarbejde haft langt større appel.

Medlemstilbagegangen betyder også, at spejderkorpset med hastige skridt nærmer sig bundgrænsen for at organisationen kan modtage driftstilskud (i daglig tale ”tipsmidler”) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).  Kravet er, at organisationen skal have mindst 500 medlemmer under 30 år. En grænse som korpset nærmer sig med hastige skridt.

En anden problematisk paragraf i DUF’s regler for driftstilskud er, at organisationen skal have ”… mindst seks lokalforeninger, kollektive medlemmer eller andet lokalt baseret arbejde… heraf minimum én i hver af de fem danske regioner.” I Region Syddanmark er der kun spejderarbejde i Esbjerg og Odense (dog med to kredse). I Region Midtjylland er det alene kredsen i Aarhus, der opretholder korpsets ret til driftstilskud.

Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Ledelseskrisen

Spejderkorpsets ledelseskrise har udviklet sig over mange år. I ”de gode gamle dage” var der en lang række udvalg: Klynge-, flok, trop-, gruppe-, rover/senior-, PR-, forkyndelses-, førertrænings-, Øksedal- og forretningsudvalg, hvor alle formændene udgjorde korpsrådet sammen med vicespejderchef, spejderchef og korpsrådsformand. Flere end hundrede frivillige deltog aktivt i korpsets ledelse og arrangerede lederuddannelse og andre aktiviteter for spejderkredsene rundt om i landet. I dag er korpsarbejdet reduceret til ganske få udvalg og korpsrådet er reduceret til otte personer.

Den rigtige løsning er svær at få øje på

”Overgangskorpsrådet” har løst sin opgave. Der er tre forslag til at føre korpset videre. Tue Sandbæk advarer førerne mod at tro, at de har en nem opgave på Førerstævnet:
”Uanset hvad man vælger, om det er det ene eller det andet forslag, så skal man ikke tro, at arbejdet bliver lettere.”

Tue uddyber og forklarer, at ”Bæredygtigt korps” indeholder mange af de samme udfordringer, som man allerede har i dag: Medlemmer kommer ikke pludseligt løbende, og man skal ud i menighederne og promovere spejderarbejdet. Risikoen for manglende driftstilskud forsvinder heller ikke med en beslutning på Førerstævnet.

Om ”KFUM-løsningen” siger Tue: ”Den giver jo kun mandat til at forsætte dialogen med KFUM-spejderne. Hvis vi går den vej, skal vi senere vurdere løsningen og tage beslutning om at nedlægge korpset på to Førerstævner.”

For mange ”pensionerede” spejdere vil spørgsmålet om Øksedals fortsatte drift sikkert trænge sig på. Her har Tue heller ikke et svar uden udfordringer:
”Så vidt jeg er orienteret, har de foreløbige samtaler med KFUM-spejderne ikke givet en fuldstændig afklaring på, hvordan vi kan drive Øksedal. Vælger vi ”Bæredygtigt korps” og måske en fremtid uden driftstilskud, kan vi også blive udfordret. Øksedal har aldrig været en guldgrube.”

Spejdere blvier ved med at lede efter en løsning – fra Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Spejdere giver ikke op!

I spejderkorpsets interne facebook-gruppe er debatten i fuld gang. Flere ”lister” med kandidater til henholdsvis løsning et og to har meldt sig. Til stor glæde for alle er der ingen, der taler for at nedlægge spejderkorpset. Debatten på møder mellem korpsråd og kredse og på dialogmøderne, der har været en del af processen, har været følelsesladet. Mange store følelser er forbundet med tiden i den blå uniform. For mange har spejderarbejdet været livsforandrende: Man har fundet sin ægtefælle gennem spejderarbejdet, udsatte børn har fundet støtte for livet i deres spejderfører og livslange kammeratskaber er blevet skabt.

Vicespejderchef Tue Sandbæk fortæller, at han støtter ”Bæredygtigt korps”-løsningen:
”Men jeg vil ikke lægge skjul på, at der er følelser og minder forbundet med det. Om det så er Øksedal, weekender, lejrture, førerstævner eller Roversamlinger – jamen, det har mindst lige så meget med følelser at gøre. Men ud over det, så synes jeg, der er noget unikt ved vores spejderkorps. Alle korpsene har forskellige værdier og vi har nogle værdier og et fællesskab, som vi ikke finder i de andre korps.”

Førerstævnet har en stor opgave

Førerstævnet i Danske Baptisters Spejderkorps er en unik begivenhed. Alle medlemmer har adgang og stemmeret. Medlemmer under 15 år skal dog repræsenteres af forælder eller værge. Og alle har lige ret til at tale. Det har gennem årene trænet mange unge mennesker i demokratiets svære disciplin. Førerstævnet 2024 bliver ingen undtagelse.

Ekstra information

Du kan finde alt relevant materiale om spejderkorpset på websiden: http://www.dbs.dk.
På fst.dbs.dk finder du alt relevant materiale om Førerstævnet 2024 og i Facebook-gruppen ”Baptistspejderne i Danmark” er der mulighed for at følge debatten (gruppen er ikke offentlig, men gamle spejdere får adgang).

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/spejderkorps-i-krise/feed/ Fra modløshed til nyt mod i Brande https://baptist.dk/fra-modloeshed-til-nyt-mod-i-brande/ Mon, 18 Mar 2024 16:34:35 +0000 https://baptist.dk/?p=16427 I januar 2024 var der fest i menigheden i Brande. Anne-Marie Winther blev ansat som ny præst. Efter en lang præsteløs tid med stigende modløshed og alt for mange udfordringer, har menigheden fået nyt mod


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/03/brande-fra-modloeshed-til-mod-ver2.mp3

Lea Næsby Kyed og Jakob Zimmermann er begge medlemmer af menighedsrådet i Brande. De er en del af ”det nye menighedsråd”. Her fortæller de om den præsteløse tid, der tærede på kræfterne og sammenholdet.

Tilflytteren og den indfødte

Jakob fortæller, at han kom til menigheden for fem år siden, da han sammen med sin familie flyttede fra Sjælland til Vejle. Menigheden var dog ikke et helt nyt bekendtskab for Jakob: I årenes løb har han deltaget i en del gudstjenester og arrangementer i forbindelse med besøg hos svigerfamilien i Brande. Lea har til gengæld levet det meste af sit liv i Brande, og menigheden har altid været en stor del af hendes liv.

Der er plads til fest igen i Brande (Foto: Privat)

Historien – ganske kort

Brande menighed var ”præsteløs” i en del år. For otte til ti år siden år siden forsøgte menighedsrådet at finde en ny præst. Man søgte både ved opslag og annoncer, men det lykkedes ikke at finde en præst.

Derefter forsvandt fokus på ønsket om en præst. Måske fordi menigheden valgte en menighedsleder, måske fordi menigheden var betænkelig ved, om økonomien rakte til en præsteløn.

Op til 2021 var menigheden udfordret. Det var ikke muligt at finde det minimale antal menighedsrådsmedlemmer. Vedtægterne blev tilpasset til færre medlemmer i menighedsrådet, men i flere år var det ikke muligt at få nogen til at stille op til menighedsrådet.

I løbet af 2020 og først i 2021 fortalte de fleste af menighedsrådets medlemmer, at de ønskede at gå på orlov eller helt at stoppe i rådet. I begyndelsen af 2021 havde menigheden ikke længere en ledelse, der levede op til vedtægterne. Uden en juridisk gyldig ledelse var menigheden i fare for at lukke.

Menigheden brugte sommeren 2021 på at holde gang i søndagsgudstjenesterne og indkalde til flere “samtalegudstjenester” og ”samtaleanledninger”. Her drøftede menighedens medlemmer, om de ønskede at fortsætte og hvordan de kunne fortsætte. På møderne blev det klart, at menigheden fortsat ønskede at eksistere og være menighed. I efteråret 2021 sagde flere ja til at blive valgt ind i et nyt menighedsråd – blandt andre Lea og Jakob. Ledelsesarbejdet kom i gang igen og tiden efter blev meget givende for fællesskabet.

”Det klarer menighedsrådet…”

Jakob fortæller om tiden op til 2021, at menigheden ”sad fast i en rille og havde lidt den holdning, at ’det klarer menighedsrådet bare’.” Jakob fortsætter:
”Menighedslederen løste en del af præstens opgaver. Menighedsrådet tog sig af den daglige drift. Jeg oplevede, at vi ikke havde mange muligheder for udvikling.”

Lea supplerer:
”Vi havde forskellige arbejdsgrupper, som varetog nogle af de opgaver, præsten plejede at tage sig af. Men der var også ting, vi måtte undvære på grund af manglende kompetencer eller ressourcer. Vi oplevede, at specielt sjælesorgsarbejdet var en svær opgave at løfte.”

Gudstjeneste i Brande (Foto: Privat)

Sammenholdet var udfordret

Før 2021 var livet og sammenholdet i menigheden også påvirket af den manglende præst. Jakob beretter om flere medlemmer, der blev trætte i deres tjenester, uden at der stod afløsere parat:
”Jeg tror, at den største årsag var den manglende ”motivator,” som en præst ofte er. Det medførte, at flere tjenester blev skåret ned, hvilket igen havde en negativ konsekvens, især på omsorgsområdet. Heldigvis er tingene stille og roligt ved at vende tilbage igen.”

Hyrden var savnet

I den præsteløse tid savnede Lea især en hyrde. Hun er lidt bange for at male lidt ”for lyserøde forventninger” til, hvad man kan forvente af en præst, men siger alligevel:
”Der har helt sikkert manglet en hyrde. En tryghedsperson. En der kunne varetage det nære åndelige fællesskab. En, der kunne hjælpe os med at dele vores kristne tro med hinanden. Vi har manglet en person i hvis selskab, man kunne føle sig åben, tryg, ærlig og naturlig i en samtale om livet med Gud, om tvivl og tro.”

Gudstjenesterne

I de fleste menigheder, der har en præst ansat, er gudstjenesterne en vigtig del af præstens arbejdsopgave. I den præsteløse tid i Brande har man både brugt egne lægprædikanter og prædikanter ’udefra’. Lea fortæller om erfaringerne:
”Prædikanterne ’udefra’ har både været fra andre baptistkirker og fra andre kirkesamfund. Den positive erfaring er, at det har givet dejligt forskellige gudstjenester. Den negative erfaring er, at der har manglet en rød tråd i gudstjenesterne.”

Menigheden har forsøgt at holde fast i de prædikanter, der lagde vægt på det glade budskab om Jesus, som ven, følgesvend og Frelser. Prædikanter, der gav inspiration til fortsat tjeneste i Hans rige.

Der er gang i børnene i Brande (Foto: Privat)

En meget VITAL forandring

Efter den turbulente tid uden et fuldtalligt menighedsråd fik menigheden også gang i et VITAL-kursus med Jan Kornholt som tovholder. Menighedens medlemmer lærte hinanden at kende på en ny måde. Gennem samtalen opstod ønsket om en ny præst.

VITAL førte også til, at menighedsrådsarbejdet kom op i omdrejninger igen. Og menigheden begyndte at fungere bedre. Samtidig blev samtalerne om en ny præst mere konkrete.

Jakob sætter lidt flere ord på processen:
”Vi stillede blandt andet spørgsmål som: ”Hvordan kan vi få kirken til at vokse? Både ved at få nye medlemmer, men også ved at den enkelte voksede i troen? Gennem menighedsmøderne blev menigheden involveret og menighedsrådet fik lov til at arbejde videre med præstespørgsmålet, selv om alle vidste, at økonomien kunne være en udfordring.”

Opbakning til menighedsrådet

Menighedsrådet fik lagt en plan for økonomien og menigheden bakkede op om budgettet. Inden stillingen blev slået op, havde menighedsrådet brugt lang tid på at formulere ønsker og drømme for menigheden, for derigennem at finde den rigtige profil for en præst. I processen blev der selvfølgelig også lyttet til medlemmernes tanker og ideer.

BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen taler ved velkomstfesten for Anne-Marie Højbak Winther og Søren Højbak Jonasen (Foto: Privat)

Den rigtige profil

Der var enighed om, at man ønskede en præst, der ville forkynde med fokus på en kærlig og altomfavnende Gud. Gennem den præsteløse tid havde man enkelte gange oplevet prædikanter med løftede pegefingre, fordømmende tale og lige lovligt meget fokus på menneskets synder.

”Vi ville gerne have en ny retning, så vi kan fastholde vores børn og unge. Ikke fordi disse emner ikke skal tages op. Det er selvfølgelig vigtigt, men det skal gøres som en opmuntring til at komme til Gud med sine oplevelser,” siger Jakob og Lea supplerer:
”Vi kom også frem til den rigtige profil ved at tænke over, hvad vi ikke selv kan, men manglede og savnede meget. Vi ønskede en gennemgående person. En samlende, rummelig, interesseret og visionær person.”

Vi ønskede en samlende, rummelig og visionær person

Vi fandt den rigtige!

Fokus ændrede sig også under processen. Der kom mere fokus på de ting, der havde manglet og måske mindre fokus på ønskerne.

”Vi indså, at vi har brug for en præst, der har fokus på generel vækst. Men også fokus på omsorg for både ældre og unge: Det har manglet i den præsteløse tid. Derfor er det fantastisk, at vi nu er i en situation, hvor vores nye præst, Anne-Marie, kan klare alt det og mere til!” slutter Jakob med et smil.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> I januar 2024 var der fest i menigheden i Brande. Anne-Marie Winther blev ansat som ny præst. Efter en lang præsteløs tid med stigende modløshed og alt for mange udfordringer, har menigheden fået nyt mod


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/03/brande-fra-modloeshed-til-mod-ver2.mp3

Lea Næsby Kyed og Jakob Zimmermann er begge medlemmer af menighedsrådet i Brande. De er en del af ”det nye menighedsråd”. Her fortæller de om den præsteløse tid, der tærede på kræfterne og sammenholdet.

Tilflytteren og den indfødte

Jakob fortæller, at han kom til menigheden for fem år siden, da han sammen med sin familie flyttede fra Sjælland til Vejle. Menigheden var dog ikke et helt nyt bekendtskab for Jakob: I årenes løb har han deltaget i en del gudstjenester og arrangementer i forbindelse med besøg hos svigerfamilien i Brande. Lea har til gengæld levet det meste af sit liv i Brande, og menigheden har altid været en stor del af hendes liv.

Der er plads til fest igen i Brande (Foto: Privat)

Historien – ganske kort

Brande menighed var ”præsteløs” i en del år. For otte til ti år siden år siden forsøgte menighedsrådet at finde en ny præst. Man søgte både ved opslag og annoncer, men det lykkedes ikke at finde en præst.

Derefter forsvandt fokus på ønsket om en præst. Måske fordi menigheden valgte en menighedsleder, måske fordi menigheden var betænkelig ved, om økonomien rakte til en præsteløn.

Op til 2021 var menigheden udfordret. Det var ikke muligt at finde det minimale antal menighedsrådsmedlemmer. Vedtægterne blev tilpasset til færre medlemmer i menighedsrådet, men i flere år var det ikke muligt at få nogen til at stille op til menighedsrådet.

I løbet af 2020 og først i 2021 fortalte de fleste af menighedsrådets medlemmer, at de ønskede at gå på orlov eller helt at stoppe i rådet. I begyndelsen af 2021 havde menigheden ikke længere en ledelse, der levede op til vedtægterne. Uden en juridisk gyldig ledelse var menigheden i fare for at lukke.

Menigheden brugte sommeren 2021 på at holde gang i søndagsgudstjenesterne og indkalde til flere “samtalegudstjenester” og ”samtaleanledninger”. Her drøftede menighedens medlemmer, om de ønskede at fortsætte og hvordan de kunne fortsætte. På møderne blev det klart, at menigheden fortsat ønskede at eksistere og være menighed. I efteråret 2021 sagde flere ja til at blive valgt ind i et nyt menighedsråd – blandt andre Lea og Jakob. Ledelsesarbejdet kom i gang igen og tiden efter blev meget givende for fællesskabet.

”Det klarer menighedsrådet…”

Jakob fortæller om tiden op til 2021, at menigheden ”sad fast i en rille og havde lidt den holdning, at ’det klarer menighedsrådet bare’.” Jakob fortsætter:
”Menighedslederen løste en del af præstens opgaver. Menighedsrådet tog sig af den daglige drift. Jeg oplevede, at vi ikke havde mange muligheder for udvikling.”

Lea supplerer:
”Vi havde forskellige arbejdsgrupper, som varetog nogle af de opgaver, præsten plejede at tage sig af. Men der var også ting, vi måtte undvære på grund af manglende kompetencer eller ressourcer. Vi oplevede, at specielt sjælesorgsarbejdet var en svær opgave at løfte.”

Gudstjeneste i Brande (Foto: Privat)

Sammenholdet var udfordret

Før 2021 var livet og sammenholdet i menigheden også påvirket af den manglende præst. Jakob beretter om flere medlemmer, der blev trætte i deres tjenester, uden at der stod afløsere parat:
”Jeg tror, at den største årsag var den manglende ”motivator,” som en præst ofte er. Det medførte, at flere tjenester blev skåret ned, hvilket igen havde en negativ konsekvens, især på omsorgsområdet. Heldigvis er tingene stille og roligt ved at vende tilbage igen.”

Hyrden var savnet

I den præsteløse tid savnede Lea især en hyrde. Hun er lidt bange for at male lidt ”for lyserøde forventninger” til, hvad man kan forvente af en præst, men siger alligevel:
”Der har helt sikkert manglet en hyrde. En tryghedsperson. En der kunne varetage det nære åndelige fællesskab. En, der kunne hjælpe os med at dele vores kristne tro med hinanden. Vi har manglet en person i hvis selskab, man kunne føle sig åben, tryg, ærlig og naturlig i en samtale om livet med Gud, om tvivl og tro.”

Gudstjenesterne

I de fleste menigheder, der har en præst ansat, er gudstjenesterne en vigtig del af præstens arbejdsopgave. I den præsteløse tid i Brande har man både brugt egne lægprædikanter og prædikanter ’udefra’. Lea fortæller om erfaringerne:
”Prædikanterne ’udefra’ har både været fra andre baptistkirker og fra andre kirkesamfund. Den positive erfaring er, at det har givet dejligt forskellige gudstjenester. Den negative erfaring er, at der har manglet en rød tråd i gudstjenesterne.”

Menigheden har forsøgt at holde fast i de prædikanter, der lagde vægt på det glade budskab om Jesus, som ven, følgesvend og Frelser. Prædikanter, der gav inspiration til fortsat tjeneste i Hans rige.

Der er gang i børnene i Brande (Foto: Privat)

En meget VITAL forandring

Efter den turbulente tid uden et fuldtalligt menighedsråd fik menigheden også gang i et VITAL-kursus med Jan Kornholt som tovholder. Menighedens medlemmer lærte hinanden at kende på en ny måde. Gennem samtalen opstod ønsket om en ny præst.

VITAL førte også til, at menighedsrådsarbejdet kom op i omdrejninger igen. Og menigheden begyndte at fungere bedre. Samtidig blev samtalerne om en ny præst mere konkrete.

Jakob sætter lidt flere ord på processen:
”Vi stillede blandt andet spørgsmål som: ”Hvordan kan vi få kirken til at vokse? Både ved at få nye medlemmer, men også ved at den enkelte voksede i troen? Gennem menighedsmøderne blev menigheden involveret og menighedsrådet fik lov til at arbejde videre med præstespørgsmålet, selv om alle vidste, at økonomien kunne være en udfordring.”

Opbakning til menighedsrådet

Menighedsrådet fik lagt en plan for økonomien og menigheden bakkede op om budgettet. Inden stillingen blev slået op, havde menighedsrådet brugt lang tid på at formulere ønsker og drømme for menigheden, for derigennem at finde den rigtige profil for en præst. I processen blev der selvfølgelig også lyttet til medlemmernes tanker og ideer.

BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen taler ved velkomstfesten for Anne-Marie Højbak Winther og Søren Højbak Jonasen (Foto: Privat)

Den rigtige profil

Der var enighed om, at man ønskede en præst, der ville forkynde med fokus på en kærlig og altomfavnende Gud. Gennem den præsteløse tid havde man enkelte gange oplevet prædikanter med løftede pegefingre, fordømmende tale og lige lovligt meget fokus på menneskets synder.

”Vi ville gerne have en ny retning, så vi kan fastholde vores børn og unge. Ikke fordi disse emner ikke skal tages op. Det er selvfølgelig vigtigt, men det skal gøres som en opmuntring til at komme til Gud med sine oplevelser,” siger Jakob og Lea supplerer:
”Vi kom også frem til den rigtige profil ved at tænke over, hvad vi ikke selv kan, men manglede og savnede meget. Vi ønskede en gennemgående person. En samlende, rummelig, interesseret og visionær person.”

Vi ønskede en samlende, rummelig og visionær person

Vi fandt den rigtige!

Fokus ændrede sig også under processen. Der kom mere fokus på de ting, der havde manglet og måske mindre fokus på ønskerne.

”Vi indså, at vi har brug for en præst, der har fokus på generel vækst. Men også fokus på omsorg for både ældre og unge: Det har manglet i den præsteløse tid. Derfor er det fantastisk, at vi nu er i en situation, hvor vores nye præst, Anne-Marie, kan klare alt det og mere til!” slutter Jakob med et smil.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/fra-modloeshed-til-nyt-mod-i-brande/feed/ På kanten af krise https://baptist.dk/paa-kanten-af-krise/ Tue, 18 Jul 2023 15:20:37 +0000 https://baptist.dk/?p=14602 BaptistKirken bevægede sig på kanten af en ledelsesmæssig krise under Landskonference 1 på Lindenborg


Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2023/07/14-baptist-dk-4-pkt-12-paa-kanten-af-krise-.mp3

Umiddelbart inden LK1 blev det klart, at BaptistKirken efter valg til ledelsen ikke ville have en beslutningsdygtig ledelse. Jamie Lynn Cunningham trak sit kandidatur umiddelbart inden LK1. Jamies ”afbud” var fuldstændig uden dramatik og hovedpersonen oplyste selv om sin beslutning. Da Chin Chin (Biak Chin Par Lian), Chin Bethel Church Skjern, samtidig forlod ledelsen til fordel for en ansættelse som integrationsmedarbejder i BaptistKirken, var de valgtes antal reduceret til kun tre medlemmer.

Der mangler en

BaptistKirkens vedtægter er temmelig løse i forhold til antallet af medlemmer i ledelsen. I §7 kan man læse, at ”BaptistKirkens ledelse består af formanden og fire til seks medlemmer…”. Det giver stor fleksibilitet – indtil der kun er tre tilbage. Moses Lal Bawi Peng, CBC Esbjerg, var ikke på valg, mens Christian Bylund, Tølløse, og Bodil Højbak Møller, Herlev, var på valg og genopstillede.

”Med kun tre menige bestyrelsesmedlemmer opfylder vi ikke vores egne vedtægtskrav,” forklarede dirigent Bent Hylleberg. Hvis enkelte delegerede et kort øjeblik overvejede, at det var et mindre betydende problem, så blev de hurtigt revet ud af vildfarelsen da Bent fortsatte:
”Hvis vi ikke efterlever vedtægterne, kan det have konsekvenser både for samarbejdet med bankforbindelser og for vores godkendelse som trossamfund.”

Konsekvenser

Alle tilstedeværende forstod uden uddybende forklaring, at ”konsekvenser” ikke betød noget særlig positivt for BaptistKirken.

Der var brug for handling. Og det fik Landskonferencen.

Dirigenterne valgte at bruge ”undtagelsesparagraffen” i ”Forretningsorden for Baptisternes Landskonference” – §5.5, der tillader ændringsforslag i sidste øjeblik, hvis der kan samles to tredjedeles majoritet af de afgivne stemmer.

Situationens alvor taget i betragtning var det ikke svært at samle cirka 100% opbakning til en ændret valghandling. På vej til frokost fik de delegerede endnu et alvorsord med fra dirigenten. Frit fortolket var budskabet:
”Find flere kandidater inden I kommer tilbage om en time!”

Krisens forløsning

Efter frokost fandt dramaet sin første forløsning: Hele seks kompetente kandidater blev opstillet til ”suppleringsvalget”. Umiddelbar glæde i forsamlingen og lidt hvisken på stolerækkerne om, at flere af kandidaterne vist var blevet spurgt tidligere, men havde sagt nej. En anonym delegeret kommenterede: ”Der er intet som en krise, der kan bringe os sammen…”

Valghandlingen forløb i to tempi: Først valg af de to ordinære kandidater gav overvældende opbakning til Christian Bylund og Bodil Højbak Møller. Derefter fulgte ”suppleringsvalget”, der gav valg til Pia Duebjerg Andersen, Lyngby, Lasse Åbom, Aarhus og Tine Kragh, Vrå.  Som suppleanter valgte Landskonferencen Christian Sofussen, Østhimmerland, Anne-Marie Winther, Vrå og Lisbeth Charlotte Emming, Odense.

Forløsningen var fuldstændig. Krisen var afværget – og mere til.

Eftertanke

Landskonferencen blev stillet over for en alvorlig udfordring: Manglende overholdelse af vedtægter får konsekvenser, negative konsekvenser. Ledelse og dirigenter havde kun kort tid til at finde løsninger. Det lykkedes – med landskonferencens hjælp. BaptistKirken har fået en fuldtallig ledelse og endda tre suppleanter. Men hvis en lignende situation indtræffer en anden gang vil det måske være en god idé at kaste et blik på §6.3 i ”Forretningsorden for Baptisternes Landskonference”, der siger: ”Kandidater kan undtagelsesvis opstilles frem til selve valghandlingen.” Krisen havde ikke været mindre, men vejen til løsning havde måske været kortere ved brug af §6.3?

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> BaptistKirken bevægede sig på kanten af en ledelsesmæssig krise under Landskonference 1 på Lindenborg


Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2023/07/14-baptist-dk-4-pkt-12-paa-kanten-af-krise-.mp3

Umiddelbart inden LK1 blev det klart, at BaptistKirken efter valg til ledelsen ikke ville have en beslutningsdygtig ledelse. Jamie Lynn Cunningham trak sit kandidatur umiddelbart inden LK1. Jamies ”afbud” var fuldstændig uden dramatik og hovedpersonen oplyste selv om sin beslutning. Da Chin Chin (Biak Chin Par Lian), Chin Bethel Church Skjern, samtidig forlod ledelsen til fordel for en ansættelse som integrationsmedarbejder i BaptistKirken, var de valgtes antal reduceret til kun tre medlemmer.

Der mangler en

BaptistKirkens vedtægter er temmelig løse i forhold til antallet af medlemmer i ledelsen. I §7 kan man læse, at ”BaptistKirkens ledelse består af formanden og fire til seks medlemmer…”. Det giver stor fleksibilitet – indtil der kun er tre tilbage. Moses Lal Bawi Peng, CBC Esbjerg, var ikke på valg, mens Christian Bylund, Tølløse, og Bodil Højbak Møller, Herlev, var på valg og genopstillede.

”Med kun tre menige bestyrelsesmedlemmer opfylder vi ikke vores egne vedtægtskrav,” forklarede dirigent Bent Hylleberg. Hvis enkelte delegerede et kort øjeblik overvejede, at det var et mindre betydende problem, så blev de hurtigt revet ud af vildfarelsen da Bent fortsatte:
”Hvis vi ikke efterlever vedtægterne, kan det have konsekvenser både for samarbejdet med bankforbindelser og for vores godkendelse som trossamfund.”

Konsekvenser

Alle tilstedeværende forstod uden uddybende forklaring, at ”konsekvenser” ikke betød noget særlig positivt for BaptistKirken.

Der var brug for handling. Og det fik Landskonferencen.

Dirigenterne valgte at bruge ”undtagelsesparagraffen” i ”Forretningsorden for Baptisternes Landskonference” – §5.5, der tillader ændringsforslag i sidste øjeblik, hvis der kan samles to tredjedeles majoritet af de afgivne stemmer.

Situationens alvor taget i betragtning var det ikke svært at samle cirka 100% opbakning til en ændret valghandling. På vej til frokost fik de delegerede endnu et alvorsord med fra dirigenten. Frit fortolket var budskabet:
”Find flere kandidater inden I kommer tilbage om en time!”

Krisens forløsning

Efter frokost fandt dramaet sin første forløsning: Hele seks kompetente kandidater blev opstillet til ”suppleringsvalget”. Umiddelbar glæde i forsamlingen og lidt hvisken på stolerækkerne om, at flere af kandidaterne vist var blevet spurgt tidligere, men havde sagt nej. En anonym delegeret kommenterede: ”Der er intet som en krise, der kan bringe os sammen…”

Valghandlingen forløb i to tempi: Først valg af de to ordinære kandidater gav overvældende opbakning til Christian Bylund og Bodil Højbak Møller. Derefter fulgte ”suppleringsvalget”, der gav valg til Pia Duebjerg Andersen, Lyngby, Lasse Åbom, Aarhus og Tine Kragh, Vrå.  Som suppleanter valgte Landskonferencen Christian Sofussen, Østhimmerland, Anne-Marie Winther, Vrå og Lisbeth Charlotte Emming, Odense.

Forløsningen var fuldstændig. Krisen var afværget – og mere til.

Eftertanke

Landskonferencen blev stillet over for en alvorlig udfordring: Manglende overholdelse af vedtægter får konsekvenser, negative konsekvenser. Ledelse og dirigenter havde kun kort tid til at finde løsninger. Det lykkedes – med landskonferencens hjælp. BaptistKirken har fået en fuldtallig ledelse og endda tre suppleanter. Men hvis en lignende situation indtræffer en anden gang vil det måske være en god idé at kaste et blik på §6.3 i ”Forretningsorden for Baptisternes Landskonference”, der siger: ”Kandidater kan undtagelsesvis opstilles frem til selve valghandlingen.” Krisen havde ikke været mindre, men vejen til løsning havde måske været kortere ved brug af §6.3?

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/paa-kanten-af-krise/feed/ Også på denne klippe https://baptist.dk/ogsaa-paa-denne-klippe/ Fri, 21 Apr 2023 12:28:28 +0000 https://baptist.dk/?p=13937 Det er ikke ualmindeligt for øboere, at de har en stærkere tilknytning til tro, end mange på fastlandet.


Baptistkirken Bornholm har igennem en årrække været kendt for at være en menighed med et stærkt åndeligt bagland, og mange baptistpræster i hele landet har deres rødder her.

175 år

Mange baptister i Danmark har formentligt besøgt øens bakker, dale, kirker og klippeborg, hvis ikke de også har fejret gudstjeneste i den historiske gamle baptistkirke i Rønne fra 1888 eller deltaget i Holsteroddelejre. Øens strategiske beliggenhed og særprægede geografi og natur har formentlig formet det historiske krydsfelt for øens militære og religiøse liv. Den 13. maj kan baptistmenigheden fejre 175-års jubilæum i tillid til Guds fremtidige planer for kirken og menigheden. For på denne klippeø har Gud bygget sin menighed.

…menigheden kan snart fejre 175-års jubilæum i tillid til Guds fremtidige planer for kirken og menigheden.

Som så mange andre baptistmenigheder i Danmark har menigheden tabt en eller flere generationer. Samtidig oplever de udfordringer i spørgsmål om renovering af kirkebygningen og lejren Holsterodde. Endelig har medlemmerne forskellige ønsker til, hvordan ’Det Hellige’ skal fejres. Men ønsket og formålet er det samme: At give troen videre til den næste generation med den samme begejstring, som man selv har oplevet; ligesom Jesus ønskede at bygge sin menighed på troens klippe.

Krise eller kald?

Julefrokost med pakkespil.

Det er et udbredt dilemma at skulle vælge mellem en traditionel gudstjeneste med salmer eller en mere uformel gudstjeneste med lovsange. Valget står oftest mellem ønsket om at skabe tryghed og kendte rammer om det hellige for den ældre generation, som har været med til at sikre menighedens økonomi og bygninger, eller at flytte fokus og tale om det hellige i et sprog, som de unge kender og bliver draget af.

Flere medlemmer beretter om en menighed i krise igennem længere tid. Dog siger de næsten enstemmigt, at de er meget begejstrede for den udvikling, som også er sket i samme periode. De føler, at de mange burmesere, som kom for næsten tyve år siden, gav menigheden en meget vigtig opgave at stå sammen om. De er enormt glade for deres præst, Lone Møller-Hansen, og de mange tiltag, hun og menighedsrådet har taget initiativ til for at skabe sammenhængskraft i menigheden. Især Vital-forløbet og det populære tværkirkelige projekt ‘Max’ for børn og unge er der stor begejstring for.

Til den årlige tværkirkelige Max-dag er hele byen inviteret. 1000 børn deltager. Baptistkirken er bygget om til legeland for de mindste.

Integrationen lykkedes

VITAL-forløbet har været til glæde for de danske medlemmer såvel som dem med burmesiske rødder. Der er afsat dobbelt så lang tid til forløbet, fordi det meget spændende materiale og program skal oversættes for at sikre en ligeværdig platform for de burmesiske familier. De udgør nemlig en afgørende del af kirkens ressourcer, børneflok og økonomiske bidrag, da tiende i form af pengegaver og frivillighed er en vigtig del af deres trospraksis.

Menighedens tillid til fremtiden har dog ikke været uden tårer og sved eller tvivl.

Kirkens proces henimod at styrke den indbyrdes kærlighed og den klippe, som skal bære den næste generations baptister på øen, er dybt afhængig af idéer, der bygger bro mellem kulturer og generationer. Ud over præsten, Lone Møller-Hansen, er der ansat en deltids præstemedhjælper, Sambuh LangLe, og et andet burmesisk medlem har overtaget børnekirken. Menighedsrådet afspejler menighedens diversitet, og flere kan se, at ”VITAL gøder jorden”, og de tror, at ”det virker, fordi man kan se folks villighed tydeligere”.

Fremtiden?

Ingen ved helt, hvorfor en hel generation mangler, kun at de er savnet. Ingen ved helt, hvor pengene og ressourcerne skal komme fra til renovering af kirken, men talen om at sælge Holsteroddelejren har fået flere til at melde sig på banen for at genfinde den åndelige gejst. Ingen ved helt, hvornår kommunikationen gik i kludder, kun at de alle er blevet bevidste om, at genetablering af den indbyrdes kærlighed skal prioriteres. Også på denne klippeø har Gud bygget sin menighed. Mon ikke Gud også kan klare renoveringsplanerne?

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Det er ikke ualmindeligt for øboere, at de har en stærkere tilknytning til tro, end mange på fastlandet.


Baptistkirken Bornholm har igennem en årrække været kendt for at være en menighed med et stærkt åndeligt bagland, og mange baptistpræster i hele landet har deres rødder her.

175 år

Mange baptister i Danmark har formentligt besøgt øens bakker, dale, kirker og klippeborg, hvis ikke de også har fejret gudstjeneste i den historiske gamle baptistkirke i Rønne fra 1888 eller deltaget i Holsteroddelejre. Øens strategiske beliggenhed og særprægede geografi og natur har formentlig formet det historiske krydsfelt for øens militære og religiøse liv. Den 13. maj kan baptistmenigheden fejre 175-års jubilæum i tillid til Guds fremtidige planer for kirken og menigheden. For på denne klippeø har Gud bygget sin menighed.

…menigheden kan snart fejre 175-års jubilæum i tillid til Guds fremtidige planer for kirken og menigheden.

Som så mange andre baptistmenigheder i Danmark har menigheden tabt en eller flere generationer. Samtidig oplever de udfordringer i spørgsmål om renovering af kirkebygningen og lejren Holsterodde. Endelig har medlemmerne forskellige ønsker til, hvordan ’Det Hellige’ skal fejres. Men ønsket og formålet er det samme: At give troen videre til den næste generation med den samme begejstring, som man selv har oplevet; ligesom Jesus ønskede at bygge sin menighed på troens klippe.

Krise eller kald?

Julefrokost med pakkespil.

Det er et udbredt dilemma at skulle vælge mellem en traditionel gudstjeneste med salmer eller en mere uformel gudstjeneste med lovsange. Valget står oftest mellem ønsket om at skabe tryghed og kendte rammer om det hellige for den ældre generation, som har været med til at sikre menighedens økonomi og bygninger, eller at flytte fokus og tale om det hellige i et sprog, som de unge kender og bliver draget af.

Flere medlemmer beretter om en menighed i krise igennem længere tid. Dog siger de næsten enstemmigt, at de er meget begejstrede for den udvikling, som også er sket i samme periode. De føler, at de mange burmesere, som kom for næsten tyve år siden, gav menigheden en meget vigtig opgave at stå sammen om. De er enormt glade for deres præst, Lone Møller-Hansen, og de mange tiltag, hun og menighedsrådet har taget initiativ til for at skabe sammenhængskraft i menigheden. Især Vital-forløbet og det populære tværkirkelige projekt ‘Max’ for børn og unge er der stor begejstring for.

Til den årlige tværkirkelige Max-dag er hele byen inviteret. 1000 børn deltager. Baptistkirken er bygget om til legeland for de mindste.

Integrationen lykkedes

VITAL-forløbet har været til glæde for de danske medlemmer såvel som dem med burmesiske rødder. Der er afsat dobbelt så lang tid til forløbet, fordi det meget spændende materiale og program skal oversættes for at sikre en ligeværdig platform for de burmesiske familier. De udgør nemlig en afgørende del af kirkens ressourcer, børneflok og økonomiske bidrag, da tiende i form af pengegaver og frivillighed er en vigtig del af deres trospraksis.

Menighedens tillid til fremtiden har dog ikke været uden tårer og sved eller tvivl.

Kirkens proces henimod at styrke den indbyrdes kærlighed og den klippe, som skal bære den næste generations baptister på øen, er dybt afhængig af idéer, der bygger bro mellem kulturer og generationer. Ud over præsten, Lone Møller-Hansen, er der ansat en deltids præstemedhjælper, Sambuh LangLe, og et andet burmesisk medlem har overtaget børnekirken. Menighedsrådet afspejler menighedens diversitet, og flere kan se, at ”VITAL gøder jorden”, og de tror, at ”det virker, fordi man kan se folks villighed tydeligere”.

Fremtiden?

Ingen ved helt, hvorfor en hel generation mangler, kun at de er savnet. Ingen ved helt, hvor pengene og ressourcerne skal komme fra til renovering af kirken, men talen om at sælge Holsteroddelejren har fået flere til at melde sig på banen for at genfinde den åndelige gejst. Ingen ved helt, hvornår kommunikationen gik i kludder, kun at de alle er blevet bevidste om, at genetablering af den indbyrdes kærlighed skal prioriteres. Også på denne klippeø har Gud bygget sin menighed. Mon ikke Gud også kan klare renoveringsplanerne?

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/ogsaa-paa-denne-klippe/feed/