Lyt til artiklen:

Der er messe i Østerbrohuset: Mystikkens Univers med tilbud om clairvoyance, irisanalyse, tarotkort, dyretelepati og krystaller. Ved Bibelselskabets stand står Ole Engel med Bibelen i mange versioner, bøger om tro og farverige udgaver af Det Nye Testamente.

En midaldrende mand kommer hen til Ole, peger mod biblerne og spørger:

“Tror du på det pjat der?”

Ole ser sig lidt undrende omkring. Han mener ikke, han kan se noget pjat. Manden fortæller, at han for længst har gjort op med kristendommen. Ole spørger venligt, om han har læst Det Nye Testamente. Det har han ikke. Det Gamle Testamente? Heller ikke.

Læs om Oles oplevelser på Mystikkens Verden (Foto: Ole Engel)

“Så giver jeg faktisk ikke ret meget for din vurdering,” vover Ole at svare.

Svaret kunne have lukket samtalen. I stedet åbner det den.

“Der fik du mig sgu,” svarer manden overraskende ærligt.

Nu fortæller han om en streng religiøs opvækst i Jehovas Vidner, et brud med troen og om afstand til familien. Ole lytter. Og lidt efter vover han at gøre samtalen endnu mere personlig.

Ole fortæller manden, at han taler med Vorherre hver dag. Så spørger han forsigtigt, om han må bede for ham.

“Det er der fandeme aldrig nogen, der har tilbudt mig,” svarer manden.

Samtalen fortsætter lidt endnu. Men nu i en anden tone.

Selvom det blev deres første og eneste møde, husker Ole sit løfte. Han beder stadig for manden.

Ole Engel – BaptistKirkens repræsentant i Bibelselskabet i 30 år (Foto: Privat)

Det begyndte med en praktisk løsning

Ole Engel blev født i København og gik som barn i søndagsskole i Kristuskirken. Kort efter Anden Verdenskrig flyttede familien til Vejle, hvor Ole senere blev døbt i Baptistkirken i 1953.

Efter soldatertiden, der blandt andet førte til et års ophold i USA, kom han til Københavnsområdet. Sammen med sin hustru, Birgit, sluttede han sig til Korskirken i Herlev, som han stadig tilhører.

I 1995 blev Ole valgt ind i BaptistKirkens missionskomité. Her mødte han Torben Andersen, der var præst i Rønne og BaptistKirkens repræsentant i Bibelselskabet.

”Vi aftalte, at jeg kunne overtage Torbens plads som BaptistKirkens repræsentant i Bibelselskabet. Møderne blev holdt i København, og jeg boede herovre. Så var Torben fri for at rejse fra Rønne til København hver gang,” fortæller Ole.

Det begyndte som en enkel opgave: Ole skulle deltage i Bibelselskabets repræsentantskabsmøder. Men hurtigt voksede engagementet til mere.

Han mødte Hans Arne Jensen, en af ildsjælene bag Bibelambassadørerne – frivillige, der ville gøre Bibelselskabets arbejde kendt lokalt. Snart hjalp Ole med udstillinger, hentede bøger på forlaget og fortalte om Bibelselskabet dér, hvor mennesker kom forbi.

Bibelselskabets stand ved Gentofte kirkes basar i 2025 (Foto: Ole Engel)

Bibelen kom med ud

I mere end 25 år har Ole fortalt om Bibelselskabet på Sommerstævner, Folkemødet på Bornholm, lokale kulturarrangementer, i sognekirker, ved landemode i Helsingør Stift og på Mystikkens Univers i Østerbrohuset.

Et særligt højdepunkt var nok Bibelselskabets 200-års jubilæum i 2014. I Helsingør Stift arrangerede Ole og Hans Arne Jensen en indsamling af bibler med særlige historier. Biblerne blev fremvist ved en festgudstjeneste i Frederiksborg Slotskirke, fotograferet og registreret af Ole og Hans Arne, før de blev leveret tilbage til ejerne. Resultatet blev samlet under titlen ’Historiske Bibler i Helsingør Stift’.

For Ole har glæden ikke først og fremmest været arrangementerne, men møderne ved standen.

Bibelen til alle – i 80 år

Bibelselskabet er en del af det internationale fællesskab United Bible Societies, der arbejder for missionen ’the Bible for everyone’ – Bibelen til alle. Fællesskabet blev etableret i maj 1946 efter Anden Verdenskrig og består i dag af 156 bibelselskaber, der arbejder i mere end 240 lande og territorier. Bibelselskaberne udgiver og udbreder Bibelen og hjælper mennesker med at møde den på et sprog og i en form, de kan forstå og bruge.

Nogle kom nysgerrigt hen. Andre var skeptiske. Nogle ledte efter en bestemt bog, mens andre bare var på vej forbi. Uanset anledningen har Ole forsøgt at følge et enkelt princip:

”Ingen må gå forgæves til Bibelselskabets stand og de skal helst huske besøget!”

Alle skal have noget med. En bog. Et julekort. En kuglepen. En nøglering. En magnet med et skriftsted. En forklaring. En samtale. Eller bare en oplevelse, der gør, at de husker mødet med Bibelselskabet.

Når “åsyn” ikke siger noget

En fredag på Mystikkens Univers kom flere gymnasieklasser forbi. Ole faldt i snak med tre piger fra 3.g og spurgte dem undervejs, om de kendte ordet “åsyn”.

Det var ikke lige en del af pigernes ordforråd.

Ole spurgte, om de var blevet konfirmeret. Det var de alle tre.

Ole Engel – og Hans Arne Jensen – med Bibelselskabets stand på Mystikkens Univers i 2024 (Foto: Hans Arne Jensen)

“Kan I ikke huske præstens velsignelse?” spurgte han. “Herren løfte sit åsyn på jer.”

Pigerne kunne genkende velsignelsen, men ordet havde ikke sat sig fast. Ikke som noget forstået. Ikke som noget, de tog med sig videre.

For Ole blev det endnu et eksempel på, hvorfor Bibelens sprog hele tiden må forklares og oversættes.

En anden gang kom en ung kvinde hen til Ole med et bibelvers, hun gerne ville have forklaret. Ole fandt verset i Den Nye Aftale og talte med hende om betydningen. Først bagefter fortalte hun, hvorfor hun spurgte: Hun havde fået verset til sin konfirmation seks år tidligere, men havde aldrig forstået, hvad det betød. Dengang turde hun ikke spørge.

Siden har Ole ofte sagt til folkekirkepræster:

”Når I giver konfirmander et skriftord, så sørg for, at de også forstår det.”

Gamle ord skal høres på ny

Ole møder ofte spørgsmålet: ”Hvorfor bliver man ved med at oversætte Bibelen? Er den ikke allerede oversat?”

For nylig modtog Ole og Hans Arne Jensen Bibelselskabets årlige pris. De fik begge en indrammet side fra Christian IV’s bibel fra 1633. Ole har siden taget sin bibelside med på udstillinger. Den er smuk og historisk, men næsten uforståelig for de fleste moderne danskere.

Selv når man kan tyde de gotiske bogstaver, er sproget så anderledes, at teksten ikke uden videre giver mening.

“Kan I se, hvor nødvendigt det er, at vi oversætter Bibelen?” spørger Ole, når han viser siden frem.

Ole Engel og Hans Arne Jensen (ved bordenden i baggrunden) til Fællesskabsaften i Nyrup umiddelbart før menigheden lukkede (Foto: Privat)

En ny autoriseret oversættelse, DO36, er i gang og planlagt til at udkomme i 2036. For Ole er det afgørende, at nye oversættelser ikke ændrer Bibelens budskab, men gør det muligt at forstå det.

Dansk forandrer sig. Ord kan skifte betydning.

”Tag et ord som at spotte,” siger Ole. ”I bibelsk sammenhæng betyder det at håne eller gøre nar af. De romerske soldater spottede Jesus før korsfæstelsen. I dag kan det også betyde at få øje på eller fremhæve nogen – som når man spotter en talentfuld fodboldspiller.”

Derfor er det vigtigt hele tiden at prøve og justere Bibelens sprog. Ikke for at ændre Bibelens budskab, men for at mennesker kan forstå Guds ord.

Ingen skal gå forgæves

Engang stod Ole ved Bibelselskabets stand op mod jul med blandt andet en række farvestrålende bibler. To nydelige ældre damer kom forbi, elegant klædt og tydeligt skeptiske over for de udstillede bibler og bøger.

“Synes du virkelig, det er pænt med alle de farver?” spurgte de lettere opbragt.

Ole kiggede sig forsigtigt omkring og svarede lavmælt:

“Mellem os: Nej, det er egentlig heller ikke helt min smag.”

“Ingen skal gå forgæves…” er Oles motto for arbejdet med at præsentere Bibelselskabets udgivelser. Her på Mystikkens Univers 2024 (Foto: Privat)

Så var isen brudt.

Ole spurgte, om de skrev personlige julehilsner. Det gjorde de naturligvis. Så gav han dem hver en kuvert med nogle af Bibelselskabets smukke julekort.

Det korte møde ændrede tonen. De to damer gik fra standen i en helt anden og mere positiv stemning, end de kom med – og med noget i hånden, der kunne bruges.

En baptist i et større fællesskab

En stor del af Oles frivillige arbejde er foregået i folkekirkelige sammenhænge. Da han første gang blev foreslået til Helsingør Stiftsudvalg, gjorde han opmærksom på, at han var baptist. Det krævede en afklaring. Kort efter fik han at vide, at han var meget velkommen.

Ole glæder sig meget over et voksende økumenisk fællesskab, hvor Bibelen er fælles grund. Folkekirkepræster, lægfolk, katolikker, baptister og andre frikirkelige kan stå forskellige steder – men Bibelen samler.

For Ole er det en særlig glæde, at Bibelselskabets pris i år gik til både Hans Arne Jensen og ham selv: en folkekirkemand og en baptist, der som frivillige i mange år har båret Bibelen ud til andre.

Nu skal stafetten videre

Ole er så småt begyndt at trappe ned.

Han har gjort BaptistKirkens ledelse opmærksom på, at tiden er kommet til at finde en ny repræsentant til Bibelselskabet. Den næste repræsentant behøver ikke overtage hele udstillingsarbejdet, understreger Ole. Opgaven er først og fremmest at deltage i repræsentantskabsmødet, holde kontakten og formidle nyt tilbage til BaptistKirken.

Bibelselskabet var også med på Sommerstævnet i Lindenborg i 2023 (Foto: Ole Engel)

Oles engagement viser, hvad der kan vokse ud af en opgave, når den bliver båret af interesse og glæde ved arbejdet. For ham har det været en hjerteopgave at formidle Bibelselskabets oprindelige idé: At Bibelen skal være tilgængelig for alle mennesker på deres eget sprog og til en pris, de kan betale.

En samtale, der stadig fortsætter

Ole har aldrig set manden fra Østerbrohuset igen.

Han ved ikke, hvad samtalen kom til at betyde. Måske fandt manden en ny vej til troen, til Bibelen eller til fred med sin egen historie?

Om ikke hver dag, så hver uge er manden stadig med i Oles bøn.

Måske er det sådan, Oles tjeneste bedst kan beskrives: Bibelen på et udstillingsbord og en samtale, der får lov at vare lidt længere end forventet. Og et menneske, der ikke går tomhændet fra mødet.

Relateret

• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred
• 10. jun. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord

Find flere

Lyt til artiklen her:

Du kan se Bent L. Hansens video om “Repair Caféen” i Korskirken på BaptistKirkens Youtube-kanal.

Mens ”44” summer af liv fra de mange frivillige har menighedens præst Ole Lundegaard fundet et roligt hjørne på kontoret. Ole skal medvirke i en video, hvor han fortæller om menighedens medvirken i den første ”Repair Café” i Herlev.

Præst i Korskirken, Ole Lundegaard (Foto: Bent L. Hansen)

Korskirken er en ”Grøn Kirke”

Korskirken er en del af det økumeniske initiativ ”Grøn Kirke”. Formålet er – ud fra et kirkeligt og teologisk udgangspunkt – at inspirere og motivere blandt andet kirker til at tage et medansvar for de klima- og miljøudfordringer verden står overfor.

I Korskirken betyder ”grøn kirke”, at man arbejder aktivt med at reducere kirkens affaldsmængde og CO2-udledning. Ole Lundegaard fortæller:
”Det lå lige til højrebenet at starte en ”Repair Café”. Et sted, hvor folk kommer med ting, som de ellers ville have smidt på lossepladsen. Men i et sidste forsøg på at redde ting og reparere, i stedet for at smide væk, så kommer de her med det, og så prøver vi at reparere det.”

Repair Café?

Korskirkens Repair Café er en del af non-profit-foreningen Repair Café Danmark, der har Repair Caféer i hele landet.

Foreningens formål er at facilitere og motivere frivillige, forbrugere, foreninger og kommuner til afholdelse af og deltagelse i Repair Cafeer og derved reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling.

Du kan læse mere om initiativet på https://repaircafedanmark.dk/.

Det frivillige fundament

Ole pointerer, at der er en masse frivillige engageret i at ”fixe” ting. Det er i høj grad mennesker fra lokalområdet, der på denne måde har fundet vej til kirken. Menigheden har også engageret sig i arbejdet, lyder det fra Ole:
”Vi har en masse frivillige fra kirken, som stiller op som værter, laver kaffe og skaber hygge for dem, som måske ikke selv kan fikse noget, men har sat andre i gang. Så kan de sætte sig ind i en sofa og få en kop god kaffe.”

Lokalt samarbejde

Da Korskirken begyndte at undersøge mulighederne for at lave en ”Repair Café” opdagede de, at der på det lokale Frivillighedscenter var en gruppe mennesker, der gik med de samme tanker. Ret hurtigt blev det også klart, at det kommunale affaldsteam også var interesseret i at få en ”Repair Café” til Herlev Kommune.

I løbet af kort tid var der fundet flere end 30 frivillige, med ekspertise i elektronik, mekanik og syning. En hel del ”handymænd” med evner til at ”fixe” ting dukkede også op.

De frivillige i arbejde i “Repair Caféen” (Foto: Bent L. Hansen)

Økonomien er på plads

Initiativet har modtaget 10.000 kroner fra Herlev Kommune til etablering. Kommunen har også lovet at støtte driften i fremtiden. Ud over den kommunale støtte har en række sponsorer bidraget, så værkstedet ifølge Ole er ”velassorteret og kan reparere utrolig mange ting.” Indtil videre har menigheden ikke haft udgifter til ”Repair Caféen”.

En kaffemaskine får nyt liv (Foto: Bent L. Hansen)

Mandat til at passe på kloden

Korskirkens engagement i ”Repair Café” sker ikke udelukkende ud fra et ”grønt” synspunkt. Det forklarer Ole:
”Vi har et mandat som kirke til at passe på den klode, vi har fået. Vi er sat til at vogte og dyrke den. Det hører til vores mandat, som vi læser om allerede i 1. Mosebog. Så vi synes, det passer godt ind i hele vores tænkning som kirke.”

Prøv det selv

Ole slutter med at fortælle om den synergi, der er opstået med lokale aktører. Der er kommet en hel ny berøringsflade mellem kirken og byen. Og kirken oplever en utrolig velvilje fra lokalmiljøet:
”Det har alt i alt været en meget, meget positiv oplevelse, som jeg kun kan anbefale, at andre kirker i landet prøver kræfter med.”

Spejderhuset “44” – Rammen om Korskirkens “Repair Café” (Foto: Bent L. Hansen)

Relateret

• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 20. nov. 2025 - Alt det, vi har til fælles
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 01. jun. 2025 - Forskellige – men sammen i troen

Find flere

Simon Jul Boeriis, 18 år:

• Gymnasieelev
• Butiksassistent
• Børne- og ungdomsmedarbejder

Ole Jørgensen, 73 år:

• ulønnet hjælpepræst
• tidligere præst og generalsekretær i BaptistKirken

Simon begynder med at sige, at det umiddelbart har med uddannelse at gøre, men det behøver ikke at være det samme. En dannet person har erkendt, hvem han er og hviler i sig selv. En dannet person er en høflig person.

Ole supplerer med, at dannelse beskriver vores forhold til andre mennesker. Med slet skjult latter hentyder han til ikke navngivne politikere: ”Man kan godt være et højt intellektuelt, uddannet menneske og alligevel være højst udannet”. Der skal være plads til andre mennesker end os selv, også selvom vi ikke er enige.

”Engang”, fortæller Ole, ”uddannede man sig til livet, mens der i dag er for meget fokus på det intellektuelle, som om alt er godt, blot der opnås høje karakterer. Det er svært at være et dannet menneske, når alt drejer sig om konkurrence.”

Hvornår stopper dannelsen?

Ole er hurtig: ”Når den sidste skrue er skruet i kisten! Hvis vi tror, vi har alle svarene, kommer problemerne, ikke mindst i kirken. Hvilken statisk Gud, er det vi tror på? Jeg kender mine begrænsninger – skulle jeg kende Den Ubegrænsede og tro, jeg ved alt?”

Simon bekræfter: ”Hvis ikke vi er åbne for at lade os danne, ender vi jo med at være snæversynede, stædige og bestemmende. Det er ikke den dannelse, jeg søger.”

Hvis ikke vi er åbne for at lade os danne, ender vi jo med at være snæversynede, stædige og bestemmende.

Vi er dannet af Gud, hvor kommer kirken ind?

Simons opvækst i kirken har helt klart formet ham. Næstekærligheden fylder meget og er afgørende for hans syn på dannelse: ”Jeg er jo elsket af Gud, min Far, derfor smiler jeg til min næste og er hjælpsom – men jeg er jo også bare et menneske, så jeg kan godt glemme det. Men jeg prøver på det, og Gud har lovet mig, at jeg engang får det igen.”

Ole kommer i kirken i erkendelse af Guds nåde. Vi har lov til at være dem, vi er. Guds nåde gør, at vi ikke skal hænge med hovederne, fordi vi ikke slår til. Vi må igen og igen starte forfra: ”Det er ikke problematisk at lave fejl. Det bliver først problematisk, hvis vi forsvarer os og vores ret til at fejle.”

”Viljen til at ville evangeliet. Det er dannelse. Derfor går jeg i kirke. Jeg har brug for, at evangeliet taler til mig og udfordrer mig til at prøve igen, til at tænke om.”

Er du bevidst om, hvad der er godt for din dannelse?

Simon har lige haft brug for en pause til at finde sig selv igen: ”Det er som at have en dåse med modellervoks. Jeg ønsker at tage den op og forme den, men det vil andre også, og så må låget blive på lidt længere. Det må være min beslutning, hvornår låget skal fjernes, og hvem der skal være med i formningen. Dannelse er også at holde pause. Jeg har travlt med Børnekapow, fordi jeg gerne vil være med til at forme børnene, som jeg selv blev formet. ‘LYT’ er mødestedet for de unge, hvor vi kan være os selv og tale sammen om mange forskellige emner. Det er også dannelse.”

Guds nåde gør, at vi ikke skal hænge med hovederne, fordi vi ikke slår til.

Ole supplerer: ”Modellervoksbilledet passer også senere i livet. Perioderne, hvor man er ved at miste sig selv, kommer igen og igen. Måske bliver man stivere med alderen, for det bliver sværere at acceptere, at der skal omformning til. Det kræver opmærksomhed og vilje.”

Til tiltag, der trækker i en forkert retning, siger Simon klart: ”Så må dåsens låg blive siddende”, og Ole påpeger, at vi – i vores længsel efter at gøre det rigtige overfor Gud – nogle gange kommer til at fejle. Måske kommer vi til at isolere os, men det er vigtigt at holde fast i, at der kun er én verden, som Gud har smidt os ud i for at være lys og salt.

Ydmygheden overfor Gud og overfor livet generelt er afgørende i dannelsen til det, Han ønsker, vi skal blive til: ”Vi når det nok ikke helt, men det er jo også det spændende!”

Hvordan er man en god samfundsborger?

”Jesus opfordrede til at give kejseren, hvad kejserens er. Så selvfølgelig skal vi betale skat,” siger Simon. ”Når vi viser venlighed og hjælpsomhed, er vi med til at præge samfundet.”

Ole er enig og citerer Paulus: ”Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind”.[1] Når vi lader os forvandle, får vi indflydelse.

Ole mener, det er vigtigt at tale imod uretfærdighed, men den almindelige venlighed og omsorg for de mennesker, vi møder, er væsentlig i samtalen om at være til stede i verden. Alle kan bidrage med noget.

Måske bliver man stivere med alderen, for det bliver sværere at acceptere, at der skal omformning til.

Mødrene dannede os

Til slut taler vi om Simons og Oles mødre, og den kolossale indflydelse, de har haft på deres drenges dannelse. Uden at underkende fædres og andres bidrag er det alligevel Simons mor, der med sin facon, har givet ham tillid til at turde være sig selv, og Oles mor gav ham den bevidste og ubevidste erkendelse, at i kirken kunne der findes kræfter, så livet kom til at hænge sammen igen, og livet kunne fortsættes.

[1]    Romerbrevet kap. 12, vers 2

Relateret

• 09. feb. 2024 - Spejderlivet – en dannelsesrejse
• 02. jan. 2024 - Korskirken reparerer de udtjente ting i dit liv
• 21. feb. 2019 - Kristentro – politisk holdning
• 03. sep. 2018 - Åndelig prægning frem for pres eller passivitet
• 22. jun. 2018 - Tro, det er noget, vi deler med hinanden – også vores børn!

Find flere

Solen skinnede, der lugtede dejligt af røg fra spejdernes bål. Børnene legede, de voksne stod i småklynger og snakkede. Der blev udvekslet mange krammere og tillykke. Der var mange mennesker, og forventninger lå i luften. Det kunne godt have været palmesøndag i Jerusalem, men det var i Herlev – og derfor ingen palmegrene. Jesus kom ikke ridende på et æsel. Han var der, da vi kom!

Tradition og fornyelse

Gudstjenesten blev indledt med ‘Tak, Gud, for hver en nyfødt morgen’[1], oversat til dansk af Birger Jonassen, der hele sit liv tilhørte kirken i Herlev. Jeg havde den glæde at sidde ved siden af Jette og Per Nørgaard, det første præstepar i Korskirken: ’Dengang var der også mange idérige mennesker, der vovede sig ud i alle mulige eksperimenter, der blev støttet af alle, selv om ikke alle var enige’, fortalte Per. Murstenene var rammen om velsignelsen, der blev spredt ud alle steder. Nogle af murstenene fra den gamle kirke er taget med over i den nye som et symbol på kontinuiteten.

Børnene blev inddraget i gudstjenesten ved en munter fortælling om, hvad påske er, og de begav sig derefter over i nr. 44 til et børneprogram. Alle fik et fif om, at når præsten stiller indviklede spørgsmål, så skal man bare altid svare Jesus. – Så var den gode ‘baptist-stemning’, slået an.

Fællesskabet var inkluderende

Optimismen mærkedes, men måske også en anelse bekymring: Vil fællesskabet fortsat kunne bære nu, hvor det gælder andre arbejdsopgaver end de mange praktiske? Det blev sagt på forskellig måde gennem gudstjenesten og i flere taler bagefter: Ønsket om at bygge et stærkt fællesskab, der åbner sig mod omverdenen. Vi ønsker at være noget for dem i kvarteret, at tage de udfordringer op, der er i området.

Vi ønsker at være noget for dem i kvarteret, at tage de udfordringer op, der er i området.

Ole Lundegaard spurgte i sin prædiken: ’Palmesøndag red Jesus mod sin bestemmelse. Lever vi efter vores bestemmelse: At stå på de svages og udsattes side, bringe fred, lys og frihed, at elske, fordi vi er elsket?’

Herlev menighed er en del af et stærkt økumenisk fællesskab i området, og derfor var bl.a. Folkekirkens præst og Den katolske Kirkes præst med til at bede indvielsesbønnen.

Den nye kirke er indbydende, har en smuk arkitektur, lyden fungerer, og så er den handicapvenlig.

Mod, udholdenhed og ambitioner

Som gæst fra nabo-baptistkirken kan jeg ikke andet end at beundre menighedens mod, iderigdom, arbejdsindsats, udholdenhed, villighed og ambitioner. Den nye kirke er indbydende, har en smuk arkitektur, lyden fungerer, og så er den handicapvenlig. Det store rum kan deles op i et kirkerum og et caférum med et stort velindrettet køkken lige ved siden af. Der var der også travlhed, for 180 gæster havde tilmeldt sig festmiddagen.

Mange mennesker var til stede, alle 300 trykte programmer var i brug. Men vi savnede Niels[2] ved døren!

Korskirkepræster gennem tiden: Ole Lundegaard, Lone Møller-Hansen, Per Nørgaard, Finn Basnov og Jan Kornholt.

[1] Baptistkirkens Salmebog nr. 8

[2] Niels Sørensen, der døde i november 2016

Relateret

• 02. jan. 2024 - Korskirken reparerer de udtjente ting i dit liv
• 18. sep. 2018 - To generationer i samtale: Hvad er dannelse?
• 29. nov. 2016 - Øgede aktiviteter giver øgede indtægter
• 25. maj. 2016 - Se, noget nyt bliver til

Find flere

Selvom gennemsnittet af medlemmernes bidrag til menigheden tilsyneladende er status quo, oplever mange danske baptistmenigheder vigende økonomi. Menighederne har forskellige strategier for at øge eller i hvert fald fastholde menighedsbidragene. Samtidig er der flere menigheder, der overvejer, om de for fremtiden har råd til en præst – eller i hvert fald en fuldtidspræst.

En anden vej

”Vi gør intet for at få medlemmer til at betale større menighedsbidrag”, fortæller Jan Kornholt, præst i Købnerkirken. ”Det er spild af ressourcer. De såkaldte ’nuller’[1] er formodentlig det mest ufrugtbare sted at søge indtægter. Det er jo mennesker, som udmærket kender menigheden, og som har deres grunde til ikke at betale”.

Vi gør intet for at få medlemmer til at betale større menighedsbidrag.

Jan Kornholt fortsætter: ”Menigheden må i fremtiden vide, at kun en lille del af indtægterne vil komme via medlemmers menighedsbidrag. I fremtiden er der ingen, der vil være medlemmer af en menighed, og færre, der vil forpligte sig til langvarige – og konstant høje – bidrag. Det er et faktum – ikke noget, det nytter at beklage, og heller ikke noget, vi kan ændre. Det er et vilkår, vi må forholde os konstruktivt til. Den menighed, som fastholder den praksis, at den primære indtægt er fra menighedsbidrag, og at denne indtægt udelukkende går til at finansiere præsteløn og bygning – en sådan menighed skrumper ind og dør”.

Anderledes

Korskirken i Herlev har lavet et hæfte, de kalder ”Anderledes – om menighed og økonomi”. Det beskriver meget pædagogisk, hvordan det at følge Jesus giver et anderledes værdisæt. At ”rig er ikke den, der har meget, men den, der giver meget”.

At følge Jesus giver et anderledes værdisæt.

Menighedens præst, Ole Lundegaard, fortæller: ”Vi har på den baggrund kontaktet alle menighedens medlemmer med breve formuleret specifikt til bestemte aldersgrupper og alt efter, om man ydede. Det har betydet, at vi har en god økonomi og har set stigende bidrag år efter år, også til byggeriet”.

Korskirken bygger en ny kirke for tiden, og i det hele taget er det deres erfaring, at aktivitet er bedre end at vente på, at pengene er der.

’Nullerne’

Den store andel af medlemmer, der ikke bidrager, er en torn i øjet på mange menigheder, som baptist.dk har talt med.

Hans Ole Kofoed fra Ringsted gør sig samme tanker som Jan Kornholt: ”Vi har også en mindre gruppe medlemmer, der ikke bidrager til menighedens økonomi. Kontakt til dem har ikke skabt ændringer. I realiteten har de valgt menigheden fra uden at melde sig ud”.

I Vodskov menighed – før fusionen med Nørresundby – havde man overvejelser, om man skulle fastsætte et minimumsbidrag: ”Forslaget blev henlagt. Man ønskede at fastholde tanken om frivillighed, ligesom der var stemning for, at man forsat kunne være fuldgyldigt medlem, hvis man i en periode i sit liv ikke så sig i stand til at bidrage”, fortæller Svend Eli Jensen, dengang forstander i Vodskov menighed.

Menigheden må i fremtiden vide, at kun en lille del af indtægterne vil komme via medlemmers menighedsbidrag.

”Vi har 276 medlemmer og 154 bidragsnumre uden ydelse. I løbet af 2015 sendte vi breve ud til samtlige medlemmer med forskellig tekst alt efter alder og ydede bidrag”, fortæller Torsten Wendel-Hansen fra Odense, der havde ’lånt’ brevene fra Korskirken. ”I det forløbne år har menigheden så oplevet en øget indtægt på 185.000 kr., og det lader til at tendensen fortsætter. Nogle ’nuller’ er begyndt at yde, andre er begyndt at betale mere, og endelig var der også et pænt stort engangsbeløb. Samtidig vovede Henrik Søndergaard, præst i menigheden, at tage temaet op ved en gudstjeneste – med stort held. Henrik er også meget bevidst om at tale med dåbskandidater om økonomi, så de er klar over, hvad vi forventer af nye medlemmer – både økonomisk og personligt”. Han tilføjer: ”Det hjælper også på indstillingen til det at yde, at menigheden er inde i en god udvikling. Der kommer mange glade mennesker til gudstjenesterne.”

Rig er ikke den, der har meget, men den, der giver meget.

Offervilje

Det er noget, Jan Kornholt kan nikke genkendende til: ”Offerviljen er direkte knyttet til et menneskes engagement – det, den enkelte brænder for lige nu. En menighed må derfor have fokus på at skabe et fællesskab, der opleves værdifuldt og attraktivt lige nu for den enkelte. Det er det helt afgørende. Dels ved at formidle det glade, positive og befriende budskab om Jesus, der kan forvandle menneskers liv, og dels ved at tilrettelægge aktiviteter, som mennesker i dag finder attraktive. Drop tanken om at få mennesker til at betale hver måned i årevis, og sats i stedet på, at mennesker vil spytte i kassen her og nu, når de oplever noget meningsfyldt og livgivende!”

Jan Kornholt afrunder: ”I Købnerkirken har vi de seneste mange år haft et konstant menighedsbidrag på omkring 500.000 kr., men menighedens samlede årlige omsætning er stigende – og lige nu ca. 2,6 mio. kr.”

1    Menighedsmedlemmer, der ikke betaler, eller hvis betaling ikke er registreret på deres medlemsnummer

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 02. jan. 2024 - Korskirken reparerer de udtjente ting i dit liv
• 18. okt. 2021 - Indsættelse i Købnerkirken
• 01. sep. 2021 - Kirke er vi kun sammen
• 18. dec. 2019 - Glæden ved at give

Find flere

I Korskirken har I besluttet at rive den gamle kirke ned og bygge en ny. Hvad fik jer til at træffe den beslutning?

Vores rammer har i flere år været for små og utidssvarende til nogle af de aktiviteter, vi havde lyst til at lave fx cafégudstjenester og ugentlige fællesspisninger. Desuden har adgangsforholdene været besværlige for børn og folk med gangbesvær.

Vi fik tilbud på at bygge den eksisterende kirke ud, men fandt efter mange overvejelser og beregninger ud af, at det var billigere og på lang sigt det mest fornuftige at bygge en helt ny kirke.

Sidste gudstjeneste i den gamle kirke.

Det har været en lang proces, hvordan har det påvirket menigheden?

Vi startede faktisk denne proces for cirka 11 år siden, og det har været hårdt i så mange år at være midt i et vadested. Da det rette projekt endelig var på banen, og beslutningen blev taget med et stort flertal, så kunne det kun gå for langsomt – og det gjorde det desværre også. Kommunen ville pludselig lave ny lokalplan, så det hele blev yderligere udsat et år. Men selvom der har været mange bump på vejen, har vi stået sammen og den ekstra tid gav os mulighed for at samle flere penge ind, så vi skal ud at låne mindre. Og så har vi brugt tiden på at istandsætte vores aktivitetshus, ”44”, der også trængte til en kærlig hånd.

Sten, der skal genbruges i den nye kirke bankes ud.

Hvad vil I med den nye bygning – hvad håber I at kunne, som I ikke kan i dag?

Vi får en multifunktionel og fleksibel bygning, hvor der er plads til mange typer af store og små fællesskaber. Ikke bare en kirkesal med nogle ekstrarum, men et fleksibelt hus, hvor der er mange nye muligheder for at mødes og invitere nye ind og med i fællesskabet. Et sted der er mere åbent mod byen og kvarteret, vi ligger i. Over for kirken er der i slutningen af 2015 åbnet et stort shoppingcenter, som har givet os en ny synlighed på den ellers travle Herlev Hovedgade.

Et fleksibelt hus, hvor der er mange nye muligheder for at mødes og invitere nye ind og med i fællesskabet.

Hvor mødes I, mens I ingen bygning har?

Vi har en base i ”44”, hvor vi holder en del af vores gudstjenester. Vi holder gudstjenester i vores hjem, ligesom vi låner vores nabokirke, Præstebro Kirke, hvor vi vil være en søndag om måneden. Vi samarbejder med Lyngby Baptistkirke, som vi også besøger nogle søndage. Vi vil bruge tiden konstruktivt og afprøve nye gudstjenestetyper.

Hvordan med økonomien?

Ja, det er dyrt at bygge ny kirke! Vi solgte for nogle år siden Broholmkirken, og derudover har menigheden ydet meget flot, så vi i de senere år har kunnet lægge mange penge til side til byggeriet og istandsættelsen af ”44”. Vi kommer dog ikke uden om også at skulle låne penge hos realkreditselskaber, men vi kommer til at spare penge ved at få en kirke, der er billigere i drift end den tidligere, og derfor ser det ud til, at vores økonomi kommer til at hænge fint sammen.

Har I som menighed en vision?

Den er meget enkel og nem at huske – nemlig et kompas. Ligesom pilen i et kompas altid peger nord-syd, peger det kristne kompas altid på, at vi skal elske Gud, og vi skal elske vores næste som os selv. Vi skal ikke kun bygge kirkebygning, men en menighed, hvor de to ting er i fokus. Vi vil i fremtiden fokusere endnu mere på disse to punkter som ledetråd i vores arbejde.

Facaden ryger.

Vi er en menighed, hvor medlemmerne bor meget spredt. Det er ikke realistisk for mange medlemmer at køre til kirken flere gange i løbet af en uge. Derfor fokuserer vi meget på søndagen, som en dag, hvor vi søger at samles til gudstjenester, og med den nye kirke, hvor vi endelig får et stort, moderne industrikøkken, glæder vi os til at få en dag om ugen, hvor forhåbentligt mange fra menigheden kan samles til gudstjeneste, spisning, bøn, møder, kor osv.

Hvornår kan I tage den nye kirke i brug?

Hvis alt går efter planen, er det meningen, at den ny kirke indvies til jul.

Følg byggeriet i Facebookgruppen ‘Korskirken – Vi bygger fremtidens kirke’ eller tilmeld dig nyhedsbreve fra kirken her.

Se en video fra nedrivningen af Korskirken nedenfor:

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere